Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del
Offentligt
1165056_0001.png
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 30.5.2012
SWD(2012) 153 final
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
Dybdegående undersøgelse for Danmark
i henhold til artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011 om forebyggelse og korrektion af
makroøkonomiske ubalancer
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDHOLDSFORTEGNELSE
RESUMÉ OG KONKLUSIONER............................................................................................. 2
1.
2.
2.1.
2.2.
2.2.1.
2.2.2.
2.2.3.
2.2.4.
3.
3.1.
3.1.1.
3.1.2.
3.1.3.
3.2.
3.2.1.
3.2.2.
3.2.3.
4.
INDLEDNING............................................................................................................. 4
MAKROØKONOMISK SITUATION OG POTENTIELLE UBALANCER ............ 4
Makroøkonomisk kontekst........................................................................................... 4
Potentielle kilder til ubalancer ..................................................................................... 5
Udviklingen på boligmarkedet..................................................................................... 5
Sektorspecifikke balancer ............................................................................................ 7
Konkurrencedygtighed og eksportresultater ................................................................ 9
Betalingsbalancen ...................................................................................................... 11
DYBDEGÅENDE ANALYSE AF UDVALGTE EMNER ...................................... 12
Konkurrenceevne og eksportresultater....................................................................... 12
Handelspartnere og produktsammensætning ............................................................. 14
Tab af markedsandele og omkostningskonkurrenceevnen ........................................ 16
Produktivitet............................................................................................................... 18
Husholdningernes gæld.............................................................................................. 20
Udviklingen i husholdningernes bruttogæld .............................................................. 20
Risici for den finansielle stabilitet.............................................................................. 25
Risici for den økonomiske stabilitet........................................................................... 27
POLITISKE UDFORDRINGER ............................................................................... 31
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
R
ESUMÉ OG KONKLUSIONER
I denne dybdegående undersøgelse kigges der bredt på den danske økonomi for at identificere
faktiske eller potentielle ubalancer og de eventuelle makroøkonomiske risici, som de kan
medføre. Det bør erkendes, at dansk økonomi har klaret sig særdeles godt i mange henseender
med f.eks. relativt høje BNP-niveauer pr. indbygger og en offentlig gæld, der ligger et godt
stykke under 60 % af BNP, og i de seneste årtier er der iværksat mange reformer for at øge
landets vækstpotentiale. Ikke desto mindre stør økonomien over for en række udfordringer.
De væsentligste bemærkninger i denne undersøgelse er følgende:
•
Analysen peger i retning af en forværring i Danmarks konkurrenceevne på dets
eksportmarkeder for varer.
Danmarks tab af eksportmarkedsandele for varer i hele
perioden 2000-2010 var således større end for andre EU-medlemsstater i (vægtet)
gennemsnit. Det, der er vigtigst at påpege, er, at dette skyldes en forværring i
Danmarks konkurrenceevne. Det skyldes også lavere vækst hos Danmarks
handelspartnere end hos EU's handelspartnere. Det sidste tyder på, at den danske
eksport vil kunne få fordel af at være bedre repræsenteret på vækststærke nye
markeder. På den anden side har produktsammensætningen i den danske eksport
delvist opvejet tabet i markedsandele sammenlignet med EU, men ikke
sammenlignet med lignende lande som f.eks. Nederlandene og Tyskland.
Forværringen af Danmarks konkurrenceevne synes at hænge sammen med en
stigning i de relative enhedslønomkostninger, som afspejler både de højere
lønstigninger og den svagere produktivitetsvækst i Danmark sammenlignet med
udlandet.
Desuden har bevægelserne i den reale effektive valutakurs været ugunstig
for den danske konkurrenceevne. Skønt effekten af højere enhedslønomkostninger er
blevet dæmpet i nogen grad af den gunstige udvikling i bytteforholdet, er der behov
for en tilpasning af enhedslønomkostningerne gennem enten lavere lønstigninger
eller højere produktivitetsvækst.
Mens lønfastsættelsen traditionelt er blevet varetaget af arbejdsmarkedets
parter, vil problemet med langsom produktivitetsvækst kunne løses ved at
fokusere på forbedringer i uddannelsessystemet og styrke konkurrencen i
forskellige sektorer.
Problemet med langsom produktivitetsvækst har eksisteret i
Danmark siden midten af 1990'erne og er blevet undersøgt af forskellige institutioner
i Danmark. Den nuværende regering har nedsat en produktivitetskommission, som
skal søge at finde frem til problemets kerne og fremsætte forslag til
produktivitetsfremmende foranstaltninger.
Mens husholdningernes høje bruttogæld til en vis grad er et strukturelt
kendetegn ved den danske økonomi, hvor husholdningernes aktiver langt
overstiger deres passiver, er der betænkeligheder vedrørende husholdningernes
høje gældsniveau, eftersom udviklingen på boligmarkedet synes at have fået
gælden til at stige med mere, end hvad der kan forklares med strukturelle
faktorer. Dette udgør en større potentiel risiko for den finansielle og
økonomiske stabilitet.
De høje bidrag til private pensionsopsparingsordninger, store
opsparinger i fast ejendom og et generøs socialt sikkerhedsnet giver borgerne en
pålidelig finansiel sikkerhed. De fleste aktiver er dog illikvide og kan kun realiseres
med høje omkostninger. Desuden har realkreditlånenes sammensætning ændret sig
siden 2003, idet afdragsfrie lån og lån med variabel rente vinder frem i forhold til
2
•
•
•
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
fastforrentede lån med afdragsbetaling. For et givent gældsniveau er husholdningerne
derfor mere følsomme over for rentestigninger og udsving i ejendomspriserne nu,
end de var for ti år siden.
•
Risiciene for den finansielle stabilitet synes at være begrænsede,
når de vurderes
på grundlag af de finansielle institutioners lave tab på lån og garantier og den
begrænsede stigning i antallet af tvangsauktioner og restancer, efter at krisen brød
ud.
For at få et tydeligere billede af situationen er der imidlertid behov for flere
oplysninger om fordelingen af typen af aktiver og passiver hos de forskellige
husholdninger.
Erhvervs- og Vækstministeriet er i færd med at indsamle sådanne
data og gennemføre en undersøgelse, som vil kaste lys over husholdningernes
potentielle sårbarhed i tilfælde af forskellige økonomiske kriser. Danmarks
Nationalbank er i færd med at udarbejde en tilsvarende undersøgelse vedrørende
finansiel stabilitet.
Risiciene for den økonomiske stabilitet forekommer mere udtalte, hvilket
konsekvenserne af de uforholdsmæssigt store udsving i boligpriserne og den
store gæld allerede har vist.
Sidstnævnte har bidraget til store svingninger i det
private forbrug, hvilket p.t. begrænser økonomiens genopretningsevne, nu hvor
husholdningerne er i færd med at nedgeare. Hvis rentefradragsreglerne ændres i de
kommende år, vil det gradvist kunne lægge stærkere pres på husholdningernes gæld.
Der bør dog overvejes relevante foranstaltninger for at undgå fremtidige boligbobler
og dertil knyttet overdreven gældsætning på mellemlang sigt.
•
I den forbindelse
konkluderes det i den dybdegående undersøgelse, at Danmark har visse
makroøkonomiske ubalancer, som ikke er uforholdsmæssigt store, men som der skal
tages fat om.
Der bør især udvises opmærksomhed om den makroøkonomiske udvikling, der
især ligger til grund for den eksterne konkurrenceevne og de potentielle risici i forbindelse
med husholdningernes gældsætning, for at mindske risikoen for negative virkninger for
økonomiens funktionsmåde.
Nogle af de relevante politiske tiltag, der kunne sættes ind med, kunne f.eks. tage sigte på at
fjerne konkurrencehindringer og forbedre uddannelsessystemets kvalitet for at løse problemet
med den langsomme produktivitetsvækst. For at få en klarere billede af husholdningernes
gældssituation med hensyn til risiciene for den finansielle stabilitet, bør fordelingen af de
forskellige typer aktiver og passiver i husholdningerne undersøges. Med henblik på at
korrigere de procykliske virkninger af og den såkaldte "debt bias" i boligbeskatningen kunne
det desuden overvejes at tilpasse ejendomsværdiskatten til de reelle markedsværdier eller,
som den næstbedste løsning, at reducere fradragsretten for rentebetalinger yderligere. Dette
vil også kunne genoprette neutralitet mellem investeringsalternativer. Hvis loftet over den
årlige stigning i den kommunale grundskyld fjernes, vil det desuden være muligt at forhindre
fremtidige procykliske virkninger af forsinkede skattestigninger. Sådanne ændringer kan
gennemføres gradvist under hensyntagen til det aktuelle behov for at stabilisere
boligmarkedet.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.
I
NDLEDNING
Den 14. februar 2012 forelagde Europa-Kommissionen sin første rapport om
varslingsmekanismen (Alert Mechanism Report - AMR), der er udarbejdet i
overensstemmelse med artikel 3 i forordning (EU) nr. 1176/2011 om forebyggelse og
korrektion af makroøkonomiske ubalancer. AMR's rolle er at fungere som et første
screeninginstrument, som bidrager til at identificere de medlemsstater, hvor udviklingen
kræver en yderligere dybdegående analyse for at fastslå, om der eksisterer eller risikerer at
opstå ubalancer. I henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 1176/2011 bør disse
landespecifikke "dybdegående undersøgelser” vurdere arten, oprindelsen og alvoren af de
makroøkonomiske udviklingstendenser i den pågældende medlemsstat, som udgør eller kan
føre til ubalancer. På grundlag af denne analyse fastslår Kommissionen, om den mener, at der
eksisterer en ubalance, og hvilken form for politisk opfølgning, den vil anbefale Rådet.
For Danmarks vedkommende blev det i AMR konstateret, at der er behov for at se nærmere
på, om der i Danmark er makroøkonomiske ubalancer af intern og ekstern art. For så vidt
angår de eksterne aspekter, er der i AMR fremhævet en hel del overskud på de løbende poster,
som imidlertid er indtruffet sideløbende med tab af markedsandele i de seneste årtier. Hvad
angår de interne aspekter, er det høje private gældsniveau identificeret som et problem, først
og fremmest som følge af husholdningernes stigende gældsætning under det danske boom på
boligmarkedet. Selv om priserne er blevet justeret siden 2007, er husholdningernes gæld
fortsat meget høj, men dette afspejler også strukturelle faktorer som f.eks. høje bidrag til
private pensionsopsparingsordninger.
På den baggrund kigges der i afsnit 2 i denne undersøgelse mere indgående på disse
udviklingstendenser, der omfatter både interne og eksterne dimensioner. Derefter ses der i
specifikke afsnit på forringelsen af konkurrenceevnen og husholdningernes høje gældsniveau
(afsnit 3). I afsnit 4 opsummeres konstateringerne, og der fremlægges overvejelser vedrørende
eventuelle politiske tiltag.
2.
2.1.
M
AKROØKONOMISK SITUATION OG POTENTIELLE UBALANCER
Makroøkonomisk kontekst
Den danske økonomi oplevede en periode med næsten uafbrudt vækst fra 1995 til 2008 med
gennemsnitlige årlige vækstrater på 2 %. I 2006-2007 blev økonomien overophedet som følge
af stadig større investeringer og vækst i det private forbrug i kølvandet på kreditekspansion og
en stigning i huspriserne 54 % mellem 2003 og 2007. Flaskehalsene på arbejdsmarkedet og de
stramme arbejdsmarkedsbetingelser i almindelighed førte til store lønstigninger, samtidig med
at produktivitetsvæksten faldt eller endda var negativ. Siden midten af 1990'erne har en
langsom produktivitetsvækst og forholdsvis høje lønstigninger, som har resulteret i voksende
enhedslønomkostninger, bidraget til at forringe konkurrenceevnen, muligvis også i
forbindelse med de tab af markedsandele, der er konstateret.
Den danske økonomi var allerede under afmatning, inden finanskrisen startede, samtidig med
at der skete en korrektion på boligmarkedet. Følgelig dykkede produktion med næsten 7�½ %
fra medio 2008 til medio 2009 i takt med sammenbruddet i investeringerne og eksporten.
Desuden faldt det private forbrug markant, samtidig med at arbejdsløsheden steg og
huspriserne faldt. Mellem 2007 og 2009 faldt huspriserne med ca. 20 % i reale termer, og
efter en stabilisering i 2010 med yderligere 6 % i 2011 for ved årets udgang at nå ned på
2004-niveauerne.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Genopretningen af den danske økonomi i 2010 var hovedsagelig drevet af finanspolitiske
incitamenter, eksportvækst og en vending i lagercyklussen. Trods en solid eksport udviste den
danske økonomi i 2011 generelt dæmpede resultater med en BNP-vækst på kun 1 %, hvilket
især skyldtes konsolideringsbestræbelserne i husholdningerne og hos virksomhederne.
Statsgældskrisen har imidlertid ført til en kraftig international efterspørgsel efter højt
vurderede danske realkredit- og statsobligationer, hvilket har medført lave renter, som for
tiden understøtter det stadig skrøbelige boligmarked.
I 2012 og 2013 forventes det reale BNP at vokse med ca. 1-1 �½ %, hvilket er blandt de
højeste vækstrater i EU og hovedsagelig er drevet af den indenlandske efterspørgsel, indtil
den globale økonomi forventes at blive gradvist stærkere i 2013. Eksportvæksten forventes at
blive betydeligt lavere end i 2012 i 2011 på grund af en mindre gunstig ekstern situation. I
2013 forventes eksporten at stige igen som følge af en stigning i verdenshandelen. Det
forventes, at kreditvilkårene fortsat vil være stramme, og at de faste bruttoinvesteringer
primært bliver drevet af offentlige initiativer i overensstemmelse med regeringens planer om
en "kickstart" af økonomien, som understøttes yderligere af store infrastrukturprojekter. Det
private forbrug forventes at stige i løbet af 2012, i takt med at bidragene til førtidspensionen
tilbagebetales efter Folketingets vedtagelse af pensionsreformen. Det forventes imidlertid, at
boligmarkedet og det stagnerende arbejdsmarked fortsat vil begrænse forbruget. Desuden er
det sandsynligt, at husholdningerne fortsætter med den nødvendige nedgearing af
gældsætningen, og at de i den aktuelle situation med stor økonomisk usikkerhed sparer
forholdsvis meget op af sikkerhedshensyn.
2.2.
2.2.1.
Potentielle kilder til ubalancer
Udviklingen på boligmarkedet
Ligesom mange andre lande har Danmark oplevet en periode med lempelse af kreditvilkårene
og faldende strukturel arbejdsløshed fra midten af 1990'erne frem til den økonomiske og
finansielle krises udbrud. Det danske boligmarked oplevede en periode med næsten konstante
husprisstigninger mellem 1993 og 2007 med en samlet stigning i huspriserne på 183 % over
hele perioden. Hvis man kigger på den gennemsnitlige årlige stigning i huspriserne, kan
perioden opdeles i to (figur 1). Der var moderat vækst mellem 1993 og 2003 (gennemsnitlig
5,6 %), mens den seneste cyklus tog til mellem 2003 og 2007 (11,4 % i gennemsnit).
Indførelsen af afdragsfrie realkreditlån i 2003 og fastfrysningen af ejendomsværdiskatten fra
2002 kan have bidraget til denne udvikling. Følgelig steg de nominelle boligpriser med 54 %
fra 2003 til 2007, hvor boblen bristede.
Det omfang og den varighed, som huspriscyklussen havde mellem 2003 og 2007, kan
sammenlignes med den tidligere cyklus, som toppede i 1986 (figur 2). Men i modsætning til
udviklingen i 1980'erne opstod accelerationen i huspriserne i 2003 efter 10 år med tidligere
moderat vækst. Mens en række vurderinger af afbalancerede huspriser peger i retning af, at
den moderate stigning i huspriserne mellem 1993 og ca. 2004 kan forklares af udviklingen i
rentesatserne, den disponible indkomst, den finansielle velstand og skatter osv., viser
modelberegninger, at stigningen i huspriserne mellem 2004 og 2007 var uforholdsmæssig stor
og derfor udgjorde en boligboble (se Skaarup og Bødker (2010) og Dam et al. (2011)). Den
efterfølgende korrektion var skarp med et fald i de reale huspriser på ca. 20 % fra 2007 til
2009, hvilket er et af de største i EU. Efter en pause i 2010 faldt huspriserne igen med 6 %
sidste år på baggrund af mindre kreditstrømme til boligformål og forværrede økonomiske
vilkår og betragtes nu for at ligge tæt på deres ligevægtsværdi.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1165056_0007.png
Figur 1: Huspriser og kreditbetalingsevne
Figur 2: Den danske dynamik i de reale
huspriser i de seneste cyklusser
110
12
10
8
6
4
2
0
-2
-4
BNP-ændring
på årsbasis
(%)
2005=100
140
120
100
100
90
80
80
60
40
20
0
70
60
50
40
-11 -9
-7
-5 -3 -1 1 3 5 7
Årene omkring højdepunkt
9
11
Cyklus I (1979=100)
Cyklus II (1986=100)
Cykl. III (2007=100)
-6
99Q3 00Q4 02Q1 03Q2 04Q3 05Q4 07Q1 08Q2 09Q3 10Q4
MFI-lån til huskøb (% af BNP, årsbasis)
Indeks for reale huspriser (2005=100), højre akse
Kilde: ECB, Europa-Kommissionen
Kilde: OECD
Perioden med høj vækst og hurtigt voksende huspriser medførte en stigning i priserne for
ejendomme på markedet i forhold til omkostningerne til nybyggeri og blev derfor ledsaget af
store ejendomsinvesteringer fra den private sektors side (figur 3). Følgelig nåede
boliginvesteringernes andel af de samlede investeringer op på 29 % i 2007 sammenlignet med
25 % i 2003 og 20 % i 1993. Dette udgjorde en betydelig flytning af produktive ressourcer til
bygge- og anlægssektoren. Beskæftigelsen i byggesektoren steg med næsten 20 % mellem
2003 og 2007, mens beskæftigelsen i den private sektor voksede med 8 %. Da huspriserne fra
2007 til 2009 faldt brat, faldt også boliginvesteringernes andel af de samlede investeringer til
niveauet før boomet, og i 2010 var beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren tilbage på
samme niveau som i 2003.
Fremtidsudsigterne for boligpriserne er usikre. På den ene side ligger boligbyrden målt som
boligpris i forhold til indkomst under det langsigtede gennemsnit (figur 4), hvilket peger i
retning af en mindskelse af det nedadgående pres på efterspørgslen efter boliger. På den anden
side synes den strenge kreditadgang for husholdningerne, et historisk højt antal af boliger til
salg og et relativt lavt antal salgstransaktioner at pege i retning af en yderligere nedadgående
justering i huspriserne.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1165056_0008.png
Figur 3: Boliginvesteringer
Figur 4: Boligbyrde (Priser i forhold til
indkomster, 2005=100)
% af BNP
7
6
5
4
2005=100
120
100
80
60
130
120
110
100
90
80
70
60
50
40
81 83 85 87 89 91 93 95 97 99 01 03 05 07 09 11
Priser i forhold til indkomster
Linear (Priser i forhold til indkomster)
3
40
20
0
95
97
99
01
03
05
07
09
11
Byggetilladelser (2005=1
00)
Boliginvesteringer (%af BNP, højre akse)
2
1
0
Kilde: Europa-Kommissionen
2.2.2.
Sektorspecifikke balancer
Kilde: OECD
De eskalerende huspriser samt opsvinget i boliginvesteringerne har bidraget til en samtidig
akkumulering af aktiver og passiver i den private sektor (figur 5). Figur 5 viser, hvordan den
private sektors gæld voksede på linje med huspriserne fra 2001 til 2007 og forblev høj i 2008
og 2009, da huspriserne blev justeret. Efterhånden som husholdningerne og virksomhederne
begyndte at geare ned i kølvandet på krisen, voksede overskuddet på betalingsbalancens
løbende poster kraftigt og nåede op på et historisk højt niveau på 6,5 % af BNP i 2011, hvilket
afspejler, at det offentlige underskud blev mere end opvejet af besparelser i den private sektor.
I alt steg den private sektors bruttogæld med 38 % fra 2001 til 2010, mere for
husholdningernes vedkommende (48 %) og mindre for ikke-finansielle selskaber (26 %)
(figur 6). Den private sektors gæld i EU steg med 29 % i løbet af samme periode.
I Danmark er den private sektors bruttogældskvote (243 % af BNP i 2010) højere end i nogen
af de andre EU-medlemsstater og har siden 2000 overskredet den vejledende grænseværdi i
resultattavlen for proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer (PMU). Mens de
ikke-finansielle selskabers gældsniveau (101 % af BNP i 2010) ikke afviger væsentligt fra
EU-gennemsnittet, overskred husholdningernes gæld (142 % af BNP i 2010), som
hovedsagelig er knyttet til realkreditlån, EU-niveauet med gennemsnitligt 50 procentpoint af
BNP i perioden fra 1995 til 2010. I 2010 var der lettere tegn på et skift i denne tendens (minus
4,3 procentpoint), delvis på grund af stigende opsparing i husholdningerne efter krisen.
Husholdningernes høje bruttogæld er i et vist omfang et strukturelt træk ved den danske
økonomi. Med aktiver, der overstiger passiverne betydeligt, er de danske husholdningers
nettoformue - i modsætning til deres bruttogæld - nogenlunde den samme som i mange andre
EU-medlemsstater. De høje bidrag til obligatoriske pensionsopsparingsordninger, som
trækkes direkte i lønnen, store opsparinger i fast ejendom og et generøs socialt sikkerhedsnet
giver borgerne en pålidelig finansiel sikkerhed (figur 7). Disse forhold er forklaret mere
detaljeret i afsnit 3.2.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1165056_0009.png
Figur 5: Betalingsbalancens løbende
poster, reale huspriser og den private
sektors gæld
8
Current Account Balance (% GDP)
Figur 6: Sektorspecifik dekomponering af
samlet bruttogæld
% of GDP
600
500
400
7
6
5
300
4
200
3
2
1
0
50
60
70
80
90
100
110
120
130
Real House Price Index
100
0
95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10
Financial corporations
Household
Private sector EU27
Private sector
Government
Non financial corporations
MIP Threshold
Kilde: Europa-Kommissionen
Notes:
earliest (2001)
latest (2010)
Bubble size represents size of
private sector debt (in % of GDP)
Kilde: Europa-Kommissionen
Figur 7: Husholdningernes aktiver og
passiver
1000
900
800
700
600
500
400
300
200
100
0
1973
1975
1977
1979
1981
1983
1985
1987
1989
1991
1993
1995
1997
1999
2001
2003
2005
2007
2009
Figur 8: Realkredit - sammensætning (%
af det samlede beløb)
500
450
400
% of total mortgage credit lending
100
% af disponibel indkomst
90
80
350
300
250
200
150
100
50
0
70
60
50
40
30
20
10
0
03
04
05
06
07
08
09
10
11
12
Aktiver
Passiver (rhs)
Nettoaktiver
Adjustable-rate instalment-free
Adjustable-rate with instalment
Fixed-rate instalment-free
Fixed-rate with instalment
Kilde: Danmarks Nationalbank
Bem.: Pensionsaktiver er ikke justeret for
anslået beskatning ved udbetaling.
Kilde: Danmarks Statistik
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Selv om den finansielle krise, stigningen i arbejdsløsheden og den kraftige korrektion af
boligboblen har haft indvirkning på velstand og disponibel indkomst, er husholdningernes
finansielle nettoaktiver stadig komfortable. Imidlertid har realkreditlånenes sammensætning
ændret sig siden 2003, idet afdragsfrie lån og lån med variabel rente vinder frem i forhold til
fastforrentede lån med afdragsbetaling (figur 8). For et givent gældsniveau er
husholdningerne derfor mere følsomme over for rentestigninger og udsving i
ejendomspriserne nu, end de var for ti år siden.
2.2.3.
Konkurrencedygtighed og eksportresultater
Da byggesektoren ekspanderede i Danmark, oversteg væksten i de danske reale
enhedslønomkostninger næsten konsekvent væksten i landets handelspartnere (figur 9). Siden
2000 er enhedslønomkostningerne steget med 30 % sammenholdt med en stigning hos
Danmarks konkurrenter på 11 %, hvilket afspejler både relativt højere lønstigninger og en
svagere produktivitetsvækst i Danmark. Desuden bidrog den stigende eurokurs og den dermed
forbundne danske kronekurs til reale effektive valutakursudsving, der påvirkede den danske
konkurrenceevne negativt (figur 10). Stigningstakten i enhedslønomkostningerne fra 2006 til
2008 skal ses på baggrund af en overophedning af økonomien, især i 2006-2007. Flaskehalse
på arbejdsmarkedet og en vanskelig situation på arbejdsmarkedet generelt førte til store
lønstigninger i de efterfølgende år, hvorimod produktivitetsvækstraten samtidig var aftagende
eller endog negativ.
Efter krisen blev tabet af omkostningskonkurrenceevne kun til dels korrigeret, og det vil tage
nogen tid med relativt lave lønstigninger eller en højere produktivitetsvækst i Danmark end i
udlandet for fuldt ud at afhjælpe det seneste årtis forværring af konkurrenceevnen. Den
seneste korrektion fulgte af en devaluering af kronen og en forholdsvis stærk produktivitets-
vækst. Sidstnævnte afspejler en konjunkturtilpasning snarere end en strukturel forandring. Da
der er en tidsforskydning mellem det tidspunkt, hvor produktionen forøges, og virksomheder
begynder at ansætte nye arbejdstagere, har arbejdsproduktiviteten en tendens til at vokse
hurtigt i en periode, efter at konjunkturen er vendt. Sådanne perioder med konjunkturopsving i
produktiviteten har især fundet sted i industri- og servicesektoren, hvorimod produktiviteten i
bygge- og anlægssektoren har været aftagende siden århundredskiftet.
Samtidig med at Danmarks omkostningskonkurrenceevne blev forringet, mistede landet
eksportmarkedsandele. Tabet af eksportmarkedsandele med hensyn til varer og tjeneste-
ydelser i perioden 1995 til 2010 var på 19,2 % (figur 11). Dette afspejler imidlertid en modsat
rettet udvikling i eksportmarkedsandelen for varer henholdsvis tjenesteydelser. I perioden
udgjorde det akkumulerede tab af eksportmarkedsandele for varer 42 %, hvorimod Danmarks
eksportmarkedsandele for tjenesteydelser er forbedret med 42 %. Da Danmarks vareeksport
udgør ca. 60 % af den samlede eksport og tidligere var endnu større, kunne den stigende
eksport af tjenesteydelser ikke udligne faldet tilstrækkeligt til at undgå et tab i de samlede
eksportmarkedsandele i perioden 1995 til 2010.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1165056_0011.png
Figur 9: De nominelle enhedsløn-
omkostninger og komponenter heraf i
forhold til IC35
8
6
Bidrag til ULC-vækst (%)
4
2
0
-2
-4
-6
98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11
Inflation (BNP-deflator) lønomkostninger pr. ansat
Reallønning pr. ansat
Produktivitetsbidrag (med negativt fortegn)
ULC i 35 af Danmarks konkurrenter blandt industrilandene
Nominelle enhedslønomkostninger
Figur 10: Nominel og real effektiv
valutakurs (HICP- og ULC-baseret) i
forhold til IC35
6
4
Bidrag til REER-vækst (%)
2
0
-2
-4
-6
-8
98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13
relativt HICP (-)
NEER
REER (HICP)
REER (ULC)
Kilde: Europa-Kommissionen
Kilde: Europa-Kommissionen
Figur 11: Eksportmarkedsandelene (EMS)
for varer og tjenesteydelser (i løbende
priser)
Vækstrate (%)
25
20
15
10
5
0
-5
-10
-15
-20
-25
-30
96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10
Nævneren: Global eksportvækst (neg. fortegn)
Tælleren: Eksportvækst
Vækstrate for eksportmarkedsandelen
Figur 12: Bidrag til ændringen i
eksportmarkedsandelene (i løbende priser)
30
20
10
0
-10
-20
-30
-40
Vækstrate
(%)
96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10
Bidrag til eksportmarkedsandelen: varer
Bidrag til eksportmarkedsandelen: tjenesteydelser
Årlig vækst i eksportmarkedsandel
Kilde: Europa-Kommissionen
Kilde: Europa-Kommissionen
Selv om udviklingstendensen for Danmarks eksportmarkedsandele for varer var aftagende i
perioden 1995-2010, præges udviklingen af et cyklisk mønster, som følger konjunkturbestem-
te udsving. Eksempelvis tabte Danmark i 2010 næsten 15 % af sine eksportmarkedsandele for
varer efter at have vundet 3,5 % i 2009. På grund af den forholdsvis store andel af mindre
konjunkturfølsomme varer i den danske vareeksport, f.eks. landbrugsprodukter og læge-
midler, har Danmark en tendens til relativt store tab af eksportmarkedsandele for varer under
konkunkturopsving, men disse bliver mindre udtalte eller vendes endog til gevinster i perioder
med økonomisk afmatning. Udviklingen i eksportmarkedsandelene for tjenesteydelser udviser
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1165056_0012.png
den næsten modsatrettede tendens, hvilket afspejler søtransportens store andel af den danske
eksport af tjenesteydelser (figur 12).
2.2.4.
Betalingsbalancen
I perioden fra 1995 til 2011 var der et vedvarende stort overskud på den danske betalings-
balances løbende poster – mest på grund af de solide resultater med hensyn til eksporten af
varer og tjenesteydelser – og i den senere del af perioden overskud på indtægtsbalancen (figur
13). Indtægtsbalancen steg markant fra 2005, hvor den blev positiv, hvilket afspejler en
betydelig stigning i formueindkomsten i tråd med forbedringen i den internationale netto-
investeringsposition. Som følge af de vedvarende overskud på betalingsbalancens løbende
poster blev den internationale nettoinvesteringsposition positiv for første gang i 2005 (figur
14).
Siden den internationale nettoinvesteringsposition blev positiv, har Danmark øget sine aktiver
mere end passiverne bl.a. ved at øge den direkte investeringsaktivitet og andre investeringer i
lagerbeholdninger. Passiverne på den anden side bestod fortsat i vidt omfang af låntagning
eksempelvis i form af obligationer. Danmarks sammensætning af aktiver og passiver er
derved blevet ændret. Aktiverne var generelt mere risikobehæftede end passiverne og tilveje-
bragte en højere (forventet) forrentning, hvilket bidrog til stigningen i formueindkomsten.
Som nævnt afspejlede stigningen i overskuddet på betalingsbalancens løbende poster fra 2007
dels større opsparinger i den private sektor, hvilket mere end opvejede forværringen i den
offentlige saldo (figur 15). Finansielle selskaber forbedrede deres allerede robuste netto-
långivning, og i de ikke-finansielle selskaber blev en forholdsvis lille nettolångivning vendt til
en nettolåntagning i krisens eftervirkninger. Tilsvarende konsolideredes husholdningerne
markant, hvilket resulterede i et fald i deres nettoudlån fra 4,8 % i 2007 til 0,5 % i 2010.
Figur 13: Opdeling af betalingsbalancens
løbende poster (% af BNP)
% af BNP
10
8
6
4
2
0
-2
-4
-6
95
97
99
01
03
05
07
09
11
Handelsbalance - varer
Indtægtsbalance
Kapitalpo ster
Saldo på bb's løbende po ster (CA )
Handelsbalance - tjenesteydelser
Løbende o verførsler
Handelsbalance
Fo rdringserhvervelse (CA +KA )
Figur 14: IIP nettos komponenter (% af BNP)
% af BNP
80
60
40
20
0
-20
-40
-60
95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11
Finansielle derivater, netto
Andre investeringer, netto
Porteføljeinvesteringer, netto
Kapitalbalancen over for udlandet
Direkte investeringer, netto
Ændring i reserven, netto
Nettoudlandsgæld (neg. fortegn)
Kilde: Europa-Kommissionen
Kilde: Europa-Kommissionen
Stigningen på betalingsbalancens løbende poster siden 2007 afspejler dermed en øget
opsparing i den private sektor og ikke en stærk konkurrenceevne. Som tidligere nævnt
forværredes den konkurrencemæssige stilling målt på relative enhedsarbejdsomkostninger i
løbet af det seneste årti. Sideløbende med denne udvikling bidrog en gunstig handelsdynamik,
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1165056_0013.png
navnlig med hensyn til vareeksporten, imidlertid til den positive handelsbalance. Dette lader
antyde, at Danmark trods tabet af omkostningskonkurrenceevne kunne opnå forholdsvis høje
priser for sine eksportvarer (figur 16). Som følge heraf blev Danmarks tab af
eksportmarkedsandele for varer i løbende priser (29 %) fra 1997-2010 mindre udtalt end
udtrykt i faste priser (35 %).
Figur 15: Fordringserhvervelse, netto pr.
sektor (% af BNP)
% af BNP
10
8
6
4
2
0
-2
90
105
100
95
Figur 16: Bytteforholdet for varer og
tjenesteydelser
Index (2005=100)
115
110
-4
-6
-8
99
00
01
02
03
04
05
06
07
08
09
10
85
80
95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11
Varer og tjenesteydelser
Varer
Tjenestey
Ikke-finansielle selskaber
Den offentlige sektor
Økonomien i alt
Finansielle selskaber
Husholdninger
Kilde: Europa-Kommissionen
3.
3.1.
Kilde: Europa-Kommissionen
D
YBDEGÅENDE ANALYSE AF UDVALGTE EMNER
Konkurrenceevne og eksportresultater
Ifølge ovenstående horisontale analyse tabte Danmark markedsandele i vareeksporten i de
seneste årtier samtidig med, at landets konkurrencemæssige stilling målt på enhedsarbejds-
omkostningerne forværredes. Dette lader antyde, at der kunne være en forbindelse mellem de
to fænomener.
Sammenhængen mellem konkurrenceevne og markedsandele lader sig dog vanskeligt
adskille. For det første påvirkes udviklingen i eksportmarkedsandelene (som nævnt tidligere
på grund af sammensætningen heraf) af den økonomiske konjunktur, som muligvis slører
sammenhængen mellem konkurrenceevne og markedsandele. For det andet udviser
markedsandelenes strukturelle komponent en nedadgående tendens, efterhånden som
vækstøkonomierne bliver stadig mere nærværende i den globale handel. Danmark må f.eks.
registrere tab af markedsandele, selv når den globale eksport kun øges for lande, som
Danmark har aldrig eksporteret til, eller for varer, som Danmark aldrig har fremstillet, dvs.
selv om Danmark fastholder sine andele på sine oprindelige markeder. Dette skyldes
definitionen af markedsandele, der måles som landets eksportandel af den samlede globale
eksport.
For bedre at vurdere Danmarks eksportresultater og afdække de drivende kræfter bør der
derfor skelnes mellem 1) udviklingen i markedsandele som følge af vækst i landets
eksisterende produktmarkeder eller blandt dets handelspartnere i forhold til væksten på resten
af det globale eksportmarked og 2)
reale
tab i markedsandele, dvs. tab som følge af
manglende konkurrenceevne på bestemte markeder, hvor landet er allerede er repræsenteret i
forhold til andre lande.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1165056_0014.png
Ud fra figur 17 kan tabene i Danmarks markedsandele mellem 2000 og 2010 i forhold til
andre EU-medlemsstater i et vist omfang tilskrives 1) en mindre gunstig sammensætning af
bestemmelsessteder for den danske eksport, men synes i højere grad at måtte tilskrives 2)
reelle tab i markedsandele, dvs. tab, der ikke udelukkende skyldes de ugunstige
konjunkturforhold eller strukturelle tab som følge af vækstøkonomiernes indtrængen i den
globale handel. Det fremgår bl.a. ved at sammenligne nedgangen i den danske eksport med
den gennensnitlige nedgang hos andre EU-medlemsstater fra 2005 til 2010, at Danmark tabte
relativt større eksportandele i bestemmelsesstederne ("ændring af konkurrenceevne i
bestemmelsesstedet") og især på produktmarkederne ("ændring af konkurrenceevne for
produkter"), som landet normalt eksporterede til, end det er tilfældet for andre EU-
medlemsstater.
Figur 17: Vækst i den nominelle eksport i
forhold til væksten i den globale eksport
(shift share-analyse)
02
01
00
-01
-02
-03
Product composition
Competitiveness change
in geographical
destinations
Competitiveness change
in products
trævarer
papirmasse, papir og papirprodukter
færdige metalprodukter
maskiner og udstyr i.a.n.
gummi- og plastprodukter
metal
andre ikke-metalholdige mineralske produkter
elektriske maskiner og apparater
trykt materiale og indspillede medier
fødevarer
i alt
motorkøretøjer
møbler; andre færdigvarer
kemikalier, kemiske produkter
lædervarer
andre transportmidler
tekstiler
medicinske instrumenter,
tobaksvarer
beklædningsartikler
radio-, tv- og kommunikationsudstyr
kontormaskiner og edb-udstyr
koks, raffinerede olieprodukter
-0,8
2009-2010
-0,6
-0,4
-0,2
0,0
0,2
0,4
0,6
0,8
Figur 18: Afslørede komparative fordele
(RCA) for produktkategorier
%-points of annual nominal export growth (in USD)
net of the global growth
-04
-05
-06
2000-2005
2005-2010
2000-2005
2005-2010
Denmark
Other EU Member States
(weighted)
Geographical
destination composition
Varehandel: index over sym m etrisk afsløret kom parativ fordel
2000-2001
Kilde: Europa-Kommissionens beregninger
baseret på COMTRADE
Anm.: Opdeling af den samlede (globale)
nominelle eksportvækst (den globale handels
nettovækst) i fire komponenter: i) vækst som
følge af markedsvæksten i
bestemmelseslandene, ii) vækst som følge af
væksten i produktmarkederne, iii)
eksportvækst til bestemmelseslandenes
markeder ud over deres vækst og iv)
eksportvæksten i produktmarkederne ud over
deres vækst. Det fremgår af opdelingen, om
et land oprindeligt (i begyndelsen af en
periode) var specialiseret i
bestemmelsessteder og/eller sektorer med
dynamisk eller træg efterspørgsel, samt om et
land har øget eller tabt andele på disse
geografiske markeder eller produktmarkeder.
Kilde: Europa-Kommissionens beregninger
baseret på COMTRADE
Anm.: Indexet over symmetriske afslørede
komparative fordele er en indikator for et
lands specialisering i eksport af varer set i
forhold til resten af verden. Indikatorens
interval går fra -1 til + 1; værdier højere end 0
er ensbetydende med, at landet er
specialiseret i det pågældende produkt.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1165056_0015.png
I næste afsnit undersøges den danske eksports udvikling med hensyn til bestemmelsessteder
og produktsammensætning, og i det efterfølgende afsnit undersøges forbindelsen mellem de
reale tab af markedsandele og forværringen i enhedsarbejdsomkostningerne. Endelig
gennemgås potentielle drivkræfter for en dansk produktivitetsvækst, der er udpeget som et
vigtigt middel til at genskabe konkurrenceevnen.
3.1.1.
Handelspartnere og produktsammensætning
I perioden 2000-2010 synes sammensætningen af geografiske destinationer for dansk eksport
at have været ugunstig for Danmark sammenlignet med EU-gennemsnittet. I modsætning til
EU-gennemsnittet bidrog sammensætningen af geografiske destinationer for den danske
eksport næsten ikke til vækst i den danske eksportmarkedsandel i perioden 2000-2005, mens
Danmarks tab i eksportmarkedsandelen på grund af svagere efterspørgsel blandt de vigtigste
handelspartnere i perioden 2005 til 2010 var sammenlignelig med EU-gennemsnittet. Generelt
tyder dette på, at dansk eksport ville drage fordel af at være bedre repræsenteret på
højvækstmarkederne. Faktisk blev i 2010 kun 5 % af den danske eksport absorberet af
højvækstlandene Brasilien, Rusland, Indien og Kina ("BRIK-landene"), sammenlignet med
f.eks. 11 % for Tysklands vedkommende (tabel 1).
Tabel 1: Andelen af den samlede industrieksport pr. eksportdestination
Andel i 2010 eller
*2008 (tilsvarende tal
for DE i parentes) (%)
74.7 (63.2)
18.8
14.4
(2.2)
9.0
(6.7)
7.4
(0.8)
5.0 (10.1)
4.9
(6.7)
3.1
(0.9)
6.8
(7.6)
0.5
(1.0)
2.0
(3.0)
2.2
(6.2)
0.6
(1.2)
Ændring i
andelen fra 2000
til 2010
EU27
Tyskland
Sverige
UK
Norge
Frankrig
Nederlandene
Finland
USA
Indien*
Rusland
Kina*
Brasilien
-7.7
-3.1
0.4
-2.4
0.8
-0.5
0.6
0.1
0.1
-
1.0
1.2
0.1
Kilde: Europa-Kommissionen
Sammensætningen af handelspartnere hænger imidlertid sammen med landets
produktsammensætning. F.eks. producerer Danmark relativt få varer i form af transportmidler
og metaller, som er stærkt efterspurgte i vækstøkonomierne, især dem med særlig høj vækst.
Selv om danske eksportvirksomheder er indirekte repræsenteret på disse markeder, f.eks. som
underleverandører til den tyske bilindustri, består en uforholdsmæssig stor andel af danske
eksportvarer faktisk af fødevarer (figur 18). Ikke desto mindre var landets samlede
produktsammensætning reelt til fordel for Danmarks eksportmarkedsandel i nominelle termer
i perioden 2000-2010, set i forhold til andre EU-medlemsstater. Faktisk bidrog Danmarks
produktsammensætning betydeligt til væksten i landets nominelle eksportmarkedsandel i
perioden 2000-2005 i modsætning til produktsammensætningen i andre EU-lande (figur 17).
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1165056_0016.png
En OECD-undersøgelse af landenes eksportresultater i perioden 1995-2007 tegner et lignende
billede (se Beltramello et al. (2012). Undersøgelsen viser dog, at det positive bidrag fra
Danmarks produktsammensætning er mindre end i lande som f.eks. Nederlandene og
Tyskland. Når man skelner mellem eksportmarkedsandelen af færdige forbrugsvarer og
mellemprodukter, bidrog produktsammensætningen af færdige forbrugsvarer endda negativt
til de danske eksportmarkedsandele, mens den bidrog positivt til de to andre landes
eksportmarkedsandele. Så selv om produktsammensætningen synes at have været en smule
mere gunstig set i forhold til det vægtede gennemsnit for andre EU-medlemsstater, er dette
ikke tilfældet i forhold til de to mere sammenlignelige lande. Ikke desto mindre tyder tallene
på, at det er lykkedes danske virksomheder at specialisere sig i produkter på en måde, som
delvis har modvirket tabet af markedsandele som følge af den forholdsvis ugunstige
sammensætning af eksportdestinationer.
Desuden er der i OECD's undersøgelse tegn på, at danske eksportvirksomheder meget aktivt
forsøgte at omdirigere produkter på de eksisterende markeder, måske for fortsat at kunne
opkræve forholdsvis høje priser for dem. En opdeling af landenes bidrag til vækst i eksporten
fra 1995 til 2007 på intensive og ekstensive margener (dvs. stigningen i værdien af allerede
eksisterende bilaterale handelsstrømme over for nettoresultatet af til- og afgange af eksportør-
importør-produktkombinationer) viser, at mens den intensive margen var den vigtigste
drivkraft bag væksten i eksporten for Danmark og de fleste andre udviklede lande i perioden,
var Danmarks (og Nederlandenes) ekstensive margen nettoresultatet af et langt højere antal
til- og afgange end i andre lande. Undersøgelsen viser navnlig, at det større antal til- og
afgange skyldtes, at virksomhederne forsøgte sig med nye kombinationer af eksisterende
eksportprodukter på eksisterende markeder og - om end i mindre udstrækning - af nye
eksportprodukter på eksisterende markeder. I modsætning til lande som Tyskland og Finland
og til en vis grad også Nederlandene og Sverige bidrog indførelsen af eksisterende produkter
på nye markeder næsten ikke til den ekstensive margen i perioden.
Nye kombinationer af eksport af eksisterende produkter til eksisterende markeder og
specialisering i eksport af nye produkter til eksisterende markeder kan have bidraget til den
gunstige udvikling i Danmarks bytteforhold, især for varer, i løbet af de sidste årtier. En
relativt stor andel af de danske produkter er de dyrere mellemhøjteknologiske og
højteknologiske produkter, hvilket afspejles af de store andele af
maskiner og udstyr
samt
kemikalier og kemofibre,
herunder lægemidler, i eksporten af varer (figur 19 og 20). Andelen
af lavteknologiske produkter er dog fortsat den største på grund af den store andel af
fødevarer. Ikke desto mindre er andelen af fødevarer faldet i det seneste årti, og i stedet har
råolie og naturgas, metalvarer og koks, raffinerede olieprodukter og nukleart brændsel
samt
f.eks.
pelsskind
taget over
1
.
1
Stigningen i andelen af landbrugsprodukter i figur 20 er først sket siden 2008 og skal nok ses på
baggrund af den økonomiske og finansielle krise, der har øget den relative efterspørgsel efter varer med
kort levetid.
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1165056_0017.png
Figur 19: Andelen af høj- og
lavteknologiske varer i industrieksporten
Mellemlavteknologiske
produkter
Mellemhøjteknologiske
produkter
Lavteknologiske
produkter
Højteknologiske
produkter
Figur 20: Sammensætningen af
eksportvarer
OTHER MANUFACTURED GOODS
OTHER TRANSPORT EQUIPMENT
MOTOR VEHICLES & TRAILERS
MEDICAL & OPTICAL INSTRUMENTS, WATCHES & CLOCKS
RADIO, TELEVISION & COMMUNICATION EQUIPMENT
ELECTRICAL MACHINERY
OFFICE MACHINERY & COMPUTERS
MACHINERY & EQUIPMENT N.E.C.
FABRICATED METAL
BASIC METALS
OTHER NON-METALLIC MINERAL
RUBBER & PLASTIC
CHEMICALS & MAN-MADE FIBRES
COKE, REFINED PETROLEUM & NUCLEAR FUEL
PRINTED MATTER & RECORDED MEDIA
PULP & PAPER
WOOD & CORK, ARTICLES OF STRAW & PLAITING…
LEATHER
WEARING APPAREL; FURS
TEXTILES
TOBACCO
FOOD & BEVERAGES
OTHER MINING & QUARRYING
METAL ORES
URANIUM & THORIUM ORES
CRUDE PETROLEUM & NATURAL GAS
COAL & LIGNITE; PEAT
FISH & OTHER FISHING
FORESTRY, LOGGING & RELATED SERVICES
AGRICULTURE, HUNTING & RELATED SERVICES
2001
2011
% share in goods' exports
0
2011
5
2001
10
15
20
25
30
35
40
Andelen af industrieksporten i %
0
5
10
15
20
25
Kilde: Europa-Kommissionen
Kilde: Europa-Kommissionen
Hvis Danmark har formået at ændre sin eksportsammensætning til mindre prisfølsomme varer
eller mindre prisfølsomme destinationsmarkeder, kan det have været i stand til at sælge
varerne til højere priser, hvilket har givet mulighed for forholdsvis høje
enhedslønomkostninger. Faktisk viser undersøgelser, at danske virksomheder har specialiseret
sig i såkaldte "up-market-produkter" (dvs. produkter, der kan sælges til særligt høje priser),
hvis andel af den samlede eksport steg i perioden 1995-2005
2
. Således kan Danmarks fokus
på up-market-produkter til en vis grad retfærdiggøre de relativt høje enhedslønomkostninger
og priser, idet sidstnævnte har mindsket landets tab af markedsandele i nominelle værdier.
På mellemlangt til langt sigt kan andelen af mellem- og højkvalitetsprodukter endda modvirke
en del af det strukturelle træk på markedsandelene, også efterhånden som fortsat vækst i f.eks.
BRIK-landene i sidste ende vil føre til større efterspørgsel efter denne type produkter.
Andelen af høj- og mellemkvalitetsprodukter er dog i øjeblikket alt for lille til at kompensere
for tabene i markedsandele som følge af tab af konkurrenceevne (jf. figur 17). Derfor bør det
også overvejes, hvordan Danmark kan forbedre sin konkurrenceevne på sine vigtigste
eksportmarkeder.
3.1.2.
Tab af markedsandele og omkostningskonkurrenceevnen
Ser man nærmere på Danmarks tab af eksportmarkedsandele på de eksisterende
eksportmarkeder, dvs. tab af markedsandele som følge af en ændring i konkurrenceevnen på
produktmarkeder eller geografiske destinationsmarkeder, viser det sig, at Danmarks tab af
markedsandele målt i mængder (varer og tjenesteydelser) har været forholdsvis stort i
sammenligning med tabet i andre skandinaviske lande samt Tyskland og Nederlandene.
Samtidig har stigningen i enhedslønomkostningerne i Danmark været mere udtalt end i disse
lande. Stigningen i enhedslønomkostningerne kan derfor have haft en negativ indvirkning på
eksportvæksten i Danmark, der dog til en vis grad er blevet kompenseret af højere priser, da
tabet i markedsandele målt i værdi er mindre end tabet målt i mængde (se Det Økonomiske
Råd (2009)).
2
Referencer: Pedersen og Riishøj (2008), Økonomi- og Erhvervsministeriet (2007) og Økonomi- og
Erhvervsministeriet (2009).
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1165056_0018.png
For bedre at udrede forholdet mellem konkurrenceevne mht. enhedslønomkostninger og
eksportresultater er det nyttigt at se på industrisektoren, som tegner sig for næsten halvdelen
af den samlede danske eksport. Da arbejdskraftintensiteten i industrien er højere end i andre
sektorer, spiller lønkonkurrenceevnen en større rolle for eksportresultatet, når det gælder
industrivarer end f.eks. for landbrugsprodukter, energi- og søtransportydelser. Ikke
overraskende er billedet i industrisektoren det samme som for den samlede eksport. I perioden
1995-2009 steg de danske lønninger i industrisektoren med 15 % mere end de tilsvarende
lønninger i udlandet. I samme periode forringedes de danske virksomheders eksportresultater
sammenlignet med lande som Tyskland, Sverige, Frankrig og Nederlandene, både målt i
relative eksportmængder og i eksportmarkedsandele (se. Kristensen et al. (2010).
Følgelig faldt Danmarks markedsandel inden for industriprodukter i perioden 1995-2009 med
25 % målt i volumen. Målt i værdi var faldet betydeligt mindre (13 %), hvilket tyder på, at de
danske eksportpriser steg hurtigere end de tilsvarende priser hos Danmarks konkurrenter
3
.
Ligesom for den samlede eksport synes der således at være en negativ sammenhæng mellem
markedsandelene målt i mængde og lønkonkurrenceevnen, hvilket tyder på, at de højere
enhedslønomkostninger kan have tvunget danske eksportvirksomheder til at hæve priserne på
bekostning af salgsmængderne.
Som påpeget i det foregående punkt kan stigende eksportpriser og mindre eksportmængder
sammen med stigende lønninger tyde på, at danske virksomheder på grund af
lønomkostningspresset flytter til markeder med højere priser for at bevare deres
fortjenstmargen. Hvis væksten på disse eksportmarkeder ligger under gennemsnittet, kan dette
også forklare det større fald i eksportandele, der er konstateret i forhold til faldet i andre EU-
medlemsstater som følge af sammensætningen af geografiske destinationer. Hvis derimod
stigningen i priserne på bekostning af salgsmængden betyder, at virksomhederne beskærer
deres profitmargen, bliver det nødvendigt at justere enhedslønomkostningerne på mellemlang
sigt, enten via lavere lønstigninger eller via højere produktivitetsvækst.
Samlet tyder de ovenfor drøftede forhold på, at Danmarks forringede resultater på de
nuværende vigtigste eksportmarkeder berettiger til en justering af enhedslønomkostningerne,
enten via lavere lønstigninger eller højere produktivitetsvækst eller begge dele. En yderligere
ændring i Danmarks eksportvaresammensætning kan også være ønskelig og kunne måske
også nås ved at justere enhedslønomkostningerne og skabe en stærkere sammenhæng mellem
produktivitet og aflønning af de ansatte i lønfastsættelsesprocessen.
Selv om aflønningen af arbejdstagerne også omfatter andre elementer end løn (f.eks.
socialsikringsydelser), er socialsikringsbidragene ikke så høje i Danmark som f.eks. i de andre
skandinaviske lande og Nederlandene, og ændringer i socialsikringsbidragenes størrelse
påvirkede ikke stigningen i lønniveauet meget mellem 1999 og 2010 (figur 21 og 22). Således
bestemmes en stor del af aflønningen af arbejdstagerne og dermed enhedslønomkostningerne
af lønfastsættelsesprocessen og er ikke genstand for f.eks. politiske beslutninger.
3
Ifølge Kristensen et al. (2010) er beregningen af industrieksportvarer i volumen mere usikker end i
værdi, fordi det er vanskeligt at anslå prisdeflatorens størrelse.
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1165056_0019.png
Figur 21: Aflønning pr. ansat (2010, x 1
000 EUR)
80
Figur 22: Ændring i aflønningen pr. ansat
mellem 1999 og 2010 (%)
350%
70
300%
60
250%
50
200%
40
150%
30
100%
20
50%
10
0%
0
AT BE BG CY CZ DE DK ES EE FI FR HU IE IT LU LV MT NL NO PL PT RO SK SI SE
Socialsikringsbidrag
Løn
AT BE BG CY CZ DE DK ES EE FI FR HU IE IT LU LV MT NL NO PL PT RO SK SI SE
Socialsikringsbidrag
Løn
Kilde: Europa-Kommissionen
Kilde: Europa-Kommissionen
Der er imidlertid forskellige politiske instrumenter, der kan anvendes for at gøre noget ved
den langsomme produktivitetsvækst, som har kendetegnet den danske økonomi siden 1995.
Selv om det hidtil ikke har været muligt at pege på nogen enkeltstående faktor som forklaring
på denne afmatning, er uddannelsessystemets svage resultater set i forhold til omkostningerne
såvel som ringe konkurrence i visse sektorer blandt de mulige årsager (se næste afsnit),
hvilket Europa-Kommissionen også påpegede i 2011. Løsningen på problemet med langsom
produktivitetsvækst bør også ses på baggrund af Danmarks behov for at øge sit
vækstpotentiale for at kunne opretholde den høje levestandard - herunder den omfattende
adgang til velfærdsydelser.
3.1.3.
Produktivitet
Væksten i arbejdskraftproduktiviteten begyndte at bremse op i de mest udviklede økonomier i
midten af 1990'erne. Afmatningen var imidlertid særlig udtalt i Danmark trods
sammenlignelige resultater på områder, der traditionelt anses for at være vigtige for
produktiviteten, som f.eks. kapitalakkumulering, F&U-investeringer, uddannelse og
arbejdsmarkedsfleksibilitet. Produktivitetsresultaterne har været særlig svage inden for
byggesektoren, detailhandelen og servicesektoren.
Selv om det har vist sig at være vanskeligt at fastslå, hvilke faktorer der ligger bag den
faldende tendens i produktivitetsvæksten i Danmark, og at opstille klare politiske
konklusioner, peger forskningsresultater i retning af en række faktorer. Først og fremmest er
der hindringer for konkurrencen i Danmark, navnlig i bygge- og anlægssektoren og
detailsektoren, og der er omfattende empirisk dokumentation for, at konkurrence påvirker
produktiviteten positivt (se McKinsey and Company (2010). Bygge- og anlægssektoren er
kendetegnet ved et fragmenteret marked med mange små virksomheder, hvilket begrænser
stordriftsfordelene, og samtidig gør nationale standarder markedet mindre attraktivt for
udenlandske virksomheder. Detailhandelen er præget af, at der er begrænset konkurrence fra
udenlandske virksomheder, og at der kun er få store supermarkeder, hvilket delvis skyldes
strenge planlægningslove.
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1165056_0020.png
Uddannelsessystemets resultater står ikke mål med omkostningerne, og også med hensyn til
F&U-udgifter ligger Danmark højt i forhold til gennemsnittet for euroområdet, mens
omsætningen af F&U-indsatsen i innovationer, der kan markedsføres, ikke fungerer godt nok.
Ligeledes er produktivitetsgevinsten af Danmarks F&U-udgifter lav i forhold til andre landes
(se K. McMorrow (2011)). Der kan derfor være grund til at undersøge, om fordelingen af
F&U-ressourcerne er fornuftig, og samtidig kunne danske virksomheder måske udnytte den
viden, der er opnået i udlandet, bedre.
I den forbindelse kan åbenhed over for udlandet og udenlandske direkte investeringer bidrage
til udviklingen. Udenlandsk ejede virksomheder i Danmark er mere produktive end danske
virksomheder, og virksomheder, som eksporterer tjenesteydelser er mere produktive end ikke-
eksporterende virksomheder i servicesektoren
4
. Mens de danske direkte investeringer i
udlandet vokser, har Danmark imidlertid har registreret en flad tendens i udenlandske direkte
investeringer i Danmark siden 2007. Det er for tidligt at sige, om dette blot skyldes den
økonomiske og finansielle krise, eller om Danmark har mere påtrængende problemer med at
tiltrække udenlandske direkte investeringer.
Endvidere synes der at være en uhensigtsmæssig fordeling af ressourcer mellem
virksomhederne inden for de enkelte sektorer. Det Økonomiske Råd (2010) har undersøgt en
række mulige årsager til den forholdsvis svagere TFP-vækst i Danmark sammenlignet med
udlandet, og uhensigtsmæssig fordeling af ressourcer mellem virksomhederne inden for de
enkelte sektorer ser ud til at være den vigtigste årsag. Således er omfordelingen af
arbejdstagere fra virksomheder med lav produktivitet til (ofte større) virksomheder med
højere produktivitet utilstrækkelig, og de førstnævnte virksomheders andel i beskæftigelsen er
meget høj. På den anden side kan omfordelingssatsen mellem sektorer ikke være årsag til den
svagere TFP-vækst i Danmark sammenlignet med udlandet, da denne sats er høj på det danske
arbejdsmarked.
Den danske flexicurity-model hæmmer således ikke produktivitetsvæksten, da den snarere
øger omfordelingen af arbejdskraften mellem sektorer og virksomheder og dermed rummer
potentiale for at øge produktivitetsvæksten (jf. Bassanini et al. (2008)). Faktisk er
jobomsætningen i Danmark meget høj, og en stor del af arbejdstagerne bliver kun i samme
job i 1-3 år. Den omstændighed, at høj arbejdskraftfleksibilitet mindsker incitamentet til at
investere i menneskelig kapital, eftersom arbejdsgiverne risikerer, at deres ansatte forlader
virksomheden, kompenseres der for ved høje offentlige udgifter til aktive
arbejdsmarkedspolitikker og livslang læring. Desuden giver de kollektive overenskomster
arbejdstagerne gode muligheder for efteruddannelse.
Skattesystemet er muligvis også med til at hæmme væksten i produktiviteten, idet det
reducerer afkastet af produktivitetsfremmende investeringer (se Arnold et al. (2011). I
Danmark sætter marginalskatten på høje indkomster ind på et indkomstniveau, der kun ligger
lidt over gennemsnittet, hvilket isoleret set også gør Danmark mindre attraktivt for højt
kvalificerede arbejdstagere fra udlandet.
4
Referencer: se Økonomi- og Erhvervsministeriet (2011) og Skaksen (2011).
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1165056_0021.png
3.2.
3.2.1.
Husholdningernes gæld
Udviklingen i husholdningernes bruttogæld
Husholdningernes høje gældsniveau er i et vist omfang et strukturelt træk ved den danske
økonomi. Høje obligatoriske bidrag til private pensionsopsparingsordninger (figur 23)
svarende til 11% af bruttolønnen for en gennemsnitlig arbejdstager indebærer, at
husholdningerne også har en relativt stor finansiel formue. Der blev i slutningen af 1980'erne
indført obligatoriske pensionsopsparingsordninger i en række kollektive overenskomster, og
pensionsindbetalingerne voksede voldsomt fra begyndelsen af 1990'erne, efterhånden som
pensionsordningerne bredte sig til forskellige erhvervsgrupper (figur 24).
Figur 23: Privat pensionsformue
% af disponibel indkomst
400%
350%
Figur 24: Pensionsbeholdning og afkast
Bn DKK
2500
% af BNP
150
2000
300%
250%
200%
150%
100%
50%
0%
Po
rtu
ga
l
Be
lg
ie
n
an
m
ar
k
Fi
nl
an
d
Sp
an
ie
n
Ty
sk
la
nd
Fr
an
kr
ig
Sv
ei
ge
nd
en
e
Ita
l ie
n
st
rig
120
1500
90
1000
60
500
30
0
94
95
96
97
98
99
00
01
02
03
04
05
06
07
08
09
10
Akkumuleret afkast og kapitalgevinst
Akkumulerede nettoindbetalinger
Beholdninger, 1994
Procentdel af BNP (højre akse)
0
Ø
1995
2006
2010
Kilde: Danmarks Nationalbank
N
ed
er
la
D
Kilde: Danmarks Nationalbank
Eftersom de ansatte ikke direkte kan bestemme pensionsbidragenes størrelse, kan
husholdningerne benytte lånoptagelse som et kompenserende middel til selv at fastsætte
størrrelsen af deres samlede opsparing
5
. Som følge heraf har den større pensionsformue ført til
en stigning i såvel husholdningernes pensionsformue som deres bruttogæld, mens deres
finansielle nettoformue stort set har været konstant fra midten af 1990'erne til 2011 (figur 25).
Endvidere bliver boliginvesteringer fremmet af, at der er et omfattende socialt sikkerhedsnet,
der giver borgerne en god finansiel stødpude, og et veludviklet marked for boligfinansiering,
bl.a. et veletableret realkreditsystem, som giver husholdningerne let adgang til at finansiere
boligkøb ved at optage lån (figur 26 og boks 1). Efterhånden som de gældsrelaterede
omkostninger er faldet og lånemulighederne steget, har der siden midten af 1990'erne været
en samtidig stigning i husholdningernes boligformue og bruttogæld, ikke blot i Danmark, men
også i andre lande (figur 27 og 28). Som følge heraf ligger de danske husholdningerne
nettoformue - i modsætning til deres bruttoformue - på samme niveau som i mange andre EU-
medlemsstater.
5
Det er vanskeligt at skønne, i hvilket omfang husholdningernes pensionsopsparing opvejes af lavere
opsparing af anden art. Ifølge Isaksen et al. (2011) vil en stigning i pensionsformuen medføre en
stigning i bruttogælden på 30-40 %. Ifølge Det Økonomiske Råd (2008) falder anden opsparing kun
med 20-30 % af en stigning i pensionsopsparingen.
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1165056_0022.png
Figur 25: Husholdningernes finansielle
nettoformue
% af BNP
300
Figur 26: Korrelation mellem graden af
finansiel udvikling og bruttogældskvoten
Gnsn. bruttogældskvote 1995-2010
250
200
150
100
50
0
-50
-100
-150
-200
96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11*
A, securit ies OTS ( F3)
L, loans (F4)
A, insurance & TR (F6)
L, ot her account s (F7)
L, secur it ies OTS (F3)
A, shares and ot her equit y ( F5)
L, insur ance & TR ( F6)
A, cur rency and deposit s ( F2)
A, loans (F4)
L, shares and ot her equit y ( F5)
A, F7 ( ot her account s)
Net f inancial asset s
250
200
150
JP
NO
PT
FI
UK
CA
SE
NL
DK
R = 0,7432
AU
2
100
50
0
0,2
FR
IT
DE
AT BE
ES
0,4
0,6
Realkreditindeks
0,8
1,0
Kilde: Europa-Kommissionen
Kilde: Danmarks Nationalbank
Anm.: Data om USA ikke medregnet. Hvis
USA medregnes bliver R
2
0,4891.
Figur 27: Bruttoboligformue 1996, 2006 og
2010
% af disponibel indkomst
1000%
900%
800%
700%
600%
500%
400%
Figur 28: Husholdningernes nettoformue
1996, 2006 og 2010
% af disponibel indkomst
1200%
1000%
800%
600%
400%
300%
200%
100%
0%
la
nd
en
e
D
an
m
ar
k
Po
rtu
ga
l
Fr
an
kr
ig
Be
lg
ie
n
Fi
nl
an
d
Sv
er
ig
e
Ty
sk
la
nd
Sp
an
ie
n
Ø
st
rig
Ita
lie
n
200%
0%
l
ar
k
kr
ig
ie
n
lg
Be
Sp
d
n
str
ig
ige
an
Ty
sk
la
r tu
en
l ie
nm
Fr
an
Fi
nl
nd
It a
an
er
ien
nd
ga
e
N
ed
er
Ø
Po
Sv
Da
1995
2006
2010
1995
2006
Ne
de
r la
2010
Kilde: Danmarks Nationalbank.
Kilde: Danmarks Nationalbank.
Boks 1: Det danske realkreditsystem
Den traditionelle danske model til finansiering af realkredit ved udstedelse af obligationer har
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1165056_0023.png
fungeret i over 200 år. Det danske obligationsmarked er verdens største i forhold til BNP og
det næststørste i Europa i absolutte tal (næst efter Spanien). Realkreditobligationernes
samlede pålydende havde i 2010 en størrelse på fire gange den offentlige danske bruttogæld.
Hovedprincipperne i den traditionelle realkreditmodel
•
Tidligere har det kun været realkreditinstitutter, der kunne give lån mod sikkerhed i fast
ejendom på stramme lovbestemte vilkår, f.eks. en maksimal belåningsprocent på 80 for
boliger, som ejeren selv bebor. Realkreditinstitutterne finansierer deres lån ved at udstede
obligationer og er ikke afhængige af indlån eller interbankmidler.
Realkreditinstitutterne udsteder dagligt obligationer til finansiering af deres udlån. De
udstedte obligationer svarer til de lånevilkår, som låntagerne har underskrevet hos
realkreditinstituttet. Dermed modsvarer betalinger på obligationerne til betalinger på
lånene. Dette princip med matchende finansiering beskytter realkreditinstituttet mod de
fleste finansielle risici, bl.a. renterisikoen, men derimod ikke kreditrisikoen. Samtidig
giver dette princip gennemsigtighed for så vidt angår låneomkostninger og priser.
Låntagerne betaler et gennemsigtigt særskilt gebyr til realkreditinstituttet (til dækning af
omkostninger og forventede tab).
Realkreditinstitutterne er ved lov forpligtet til at overholde et balanceprincip, hvilket
betyder, at deres eneste finansielle risiko er kreditrisikoen. Tidligere udgjorde
balanceprincippet et ufravigeligt princip bag matchende finansiering. Der er efterhånden
slækket lidt på balanceprincippet, således at realkreditinstitutterne i meget begrænset
omfang kan operere med ikke-sikrede ubalancer, men realkreditinstitutterne har kun i
ganske få tilfælde benyttet sig heraf.
Låntagerne kan foretage ekstraordinære indbetalinger uden strafgebyr. Indfrielse før tiden
kan finde sted under pari til den udestående obligations markedskurs. Låntagerne kan
indfri deres obligationer til pari, når renteniveauet er lavt, og samtidig optage et nyt
realkreditlån til en lavere rente.
Et effektivt system i tilfælde af låntagers manglende betaling af renter eller afdrag
begrænser risikoen for langvarigt juridisk tovtrækkeri. Domstolene når hurtigt til en
afgørelse og tvangsauktion finder normalt sted inden for seks måneder.
Kreditinstitutternes forholdsvis forsigtige udlånspolitik og låntagernes personlige hæftelse
er også med til at begrænse institutternes kreditrisiko.
•
•
•
•
Innovation og den seneste udvikling
Den danske model blev radikalt ændret den 1. juli 2007, da reglerne om dækkede obligationer
blev gennemført for at opfylde kravene i kapitalkravsdirektivet. Der blev indført nye
obligationstyper (de såkaldte "særligt dækkede obligationer" – SDO) ud over de traditionelle
realkreditobligationer (RO), og de kan også udstedes af forretningsbanker. Desuden bortfaldt
kravet til lånenes løbetid (30 år, dog 10 år for afdragsfrie lån) for de nye obligationstyper. Den
nye lovgivning har også fjernet det tidligere krav om matchende midler, men alle
realkreditinstitutterne har hidtil valgt at bibeholde dette princip på frivillig basis for alle
dækkede obligationer, herunder særligt dækkede obligationer, der udstedes af
realkreditinstitutter.
Da kun de nye dækkede obligationstyper (SDO) overholder EU-lovgivningen om dækkede
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1165056_0024.png
obligationer, er de underlagt mere lempelige kapitalkravsregler. Mellem januar 2008 og
januar 2011 steg deres andel af de samlede udstedte dækkede obligationer fra 14 % til 62 %,
medens andelen af traditionelle obligationer faldt fra 86 % til 38 %
6
.
Kapitalkravsdirektivet stillede desuden som betingelse, at grænsen for belåning på 80 % (dvs.
forholdet mellem restgælden og ejendomsværdien) overholdes i hele lånets løbetid. Med dette
for øje er realkreditinstitutterne for øjeblikket i færd med at træffe foranstaltninger til at sikre,
at der stilles yderligere sikkerhed i tilfælde af et fald i boligpriserne. Eksempelvis indfører
Danmarks største realkreditinstitut, Nykredit, i 2012 et såkaldt tolagssystem, hvor
belåningsgrænsen sættes til 60 % for afdragsfrie lån og/eller rentetilpasningslån. De
resterende 20% tilvejebringes med fast forrentede lån, som afdrages.
Vigtigste tal og udfordringer
•
Værdien af de udestående realkreditobligationer (SDO og RO) beløb sig til gennemsnitlig
2,6 billioner DKK (344 mia. EUR, 150 % af BNP) i 2010. Af dem var 90 % udstedt i
danske kroner og 10 % i EUR. Op mod 89 % af obligationerne var på danske hænder.
Dette kan sammenlignes med den offentlige bruttogæld, som i 2010 var på gennemsnitligt
753 mia. DKK (101 mia. EUR, 43% af BNP).
Op til en fjerdedel af realkreditobligationerne indehaves af pensionsfonde og
livsforsikringsselskaber, medens danske forretningsbanker, realkreditinstitutter og
investeringsfonde ejer halvdelen af realkreditobligationerne. Livsforsikringsselskaber og
tværsektorielle pensionsfonde, som tilsammen tegnede sig for ca. 70 % af
pensionsopsparingerne i 2009, havde 30 % af deres aktiver i realkreditobligationer. Ca. en
femtedel af forretningsbankernes samlede aktiver var investeret i MFI-obligationer
(hvoraf størsteparten formodes at være realkreditobligationer).
De nye kapitalkrav i henhold til Basel III, som i øjeblikket er under forhandling, kan blive
et problem. Især kan planerne om, at kun offentlig gæld betragtes som aktiver med
ekstrem stor likviditet og sikkerhed, få alvorlige følger for den danske MFI-sektor, når
størrelsen af markedet for realkreditobligationer, den begrænsede mængde
statsobligationer og behovet for at overgå til "sikrere" aktiver tages i betragtning. Samtidig
kan det tænkes at få låneomkostningerne til at stige.
Rentetilpasningslån blev indført i 1996 med tilpasning af renten på én gang årligt eller
hvert tredje, hvert femte eller hvert tiende år. Sådanne lån blev hurtigt meget populære.
Der findes også lån med variabel rente, hvor renten ændres flere gange om året (typisk
hver 3. eller 6. måned), men de har en forholdsvis lille markedsandel.
Alle låntyper er siden 2003 også blevet udbudt som "afdragsfrie". Ved udgangen af 2010
var 54 % af alle udestående realkreditlån afdragsfrie, og 85 % af disse lån var lån med
variabel rente.
•
•
•
•
De danske husholdningers store opsparing i pensioner og fast ejendom bør også ses i lyset af
skattesystemets struktur. Som i de fleste tilsvarende lande giver et skattesystem, hvor udbytte
af opsparing, der er indbetalt til pensionsfonde, beskattes lavere end anden kapitalindkomst, et
incitament til opsparing i pensionsordninger i stedet for andre former for finansiel formue.
6
Realkreditobligationer (RO), der er udstedt inden den 1. januar 2008, er ligeledes omfattet af de mere
lempelige kapitalkrav.
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1165056_0025.png
Endvidere kan en effektiv ejendomsværdiskat med en sats, der som følge af skatteværdien af
fratrukne renteudgifter ligger under det neutrale niveau, have tilskyndet til den akkumulering
af privat gæld, som er knyttet til boligformuen. Ifølge 2009-skattereformen bliver
rentefradragsretten gradvis sat ned, men den effektive ejendomsværdiskat vil fortsat ligge
under det neutrale niveau. Disse aspekter af skattesystemet har formentlig også bidraget til
den samtidige stigning i husholdningernes formue og gæld i begyndelsen af 1990'erne.
Der er bekymring over husholdningernes gæld, da gældens omfang er steget betydeligt i takt
med huspriserne i perioden 2003-2007. Indførelsen af nye finansielle produkter (afdragsfrie
lån i 2003) og skattebegunstigelser (fastfrysning af ejendomsværdiskatten i 2002) er nogle af
de faktorer, der kan have sat gang i boligboblen (se Dam et al. (2011)).
Som led i skattestoppet blev der desuden i 2003 indført et loft over den årlige stigning i den
kommunale grundskyld. Da grundpriserne er steget mere end de årlige prislofter siden 2003,
blev der akkumuleret et efterslæb i grundskyldsstigningerne, indtil huspriserne nåede deres
maksimum i 2007, og derefter har den årligt stigende grundskyld været ledsaget af prisfald.
Derfor har grundskylden som følge af skattestoppet virket procyklisk ligesom
ejendomsværdiskatten.
Figur 29: Husholdningernes nettoformue,
nettoboligformue, pensionsformue og
anden finansiel nettoformue
% af disponibel indkomst
800
700
600
500
400
300
200
100
0
73 75 77 79 81 83 85 87 89 91 93 95 97 99 01 03 05 07 09
Nettoboligformue
Finansiel nettoformue (ekskl. pensionsformue og boliglån)
Nettoformue
Pensionsformue
Kilde: Danmarks Nationalbank og Europa-
Kommissionens beregninger
Anm.: Pensionsformuen er ikke justeret for
skønnet beskatning på udbetalingstidspunktet.
Da boligboblen bristede, faldt husholdningernes nettoformue markant (figur 29), mens
husholdningernes nettoaktiver fortsat ligger pænt højt, også set i historisk perspektiv, takket
være betydelige indlån, beholdninger af værdipapirer og høj opsparing i såvel pensionsfonde
som fast ejendom. Imidlertid er fast ejendom og pensionsopsparinger meget lidt likvide, og
situationen på ejendomsmarkedet er stadig ustabil.
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1165056_0026.png
Derfor synes boligboblen at have bevirket, at husholdningernes gældsætning er blevet større
end, hvad strukturelle faktorer kan forklare. Isaksen et al. (2011) påvier i et internationalt
landestudie, at stigningen i husholdningernes gæld fra 1995 til 2010 i vid udstrækning kan
forklares ved sådanne faktorer som højere pensionsopsparinger, større nettoformue i den
offentlige sektor og lavere strukturel arbejdsløshed. I både Danmark og Nederlandene skete
der en større ændring i husholdningernes gæld fra 1995 til 2010 end, hvad der kan forklares
ved den til undersøgelsen formulerede model og dermed de nævnte strukturelle faktorer.
For Danmarks vedkommende er dette formentlig en afspejling af, at et internationalt
landestudie ikke i tilstrækkelig grad kan tage højde for det komplicerede danske
realkreditsystem og skattesystem, men en del af den voldsomme stigning i gældsætningen
synes dog knyttet til udviklingen på boligmarkedet (figur 30). Viser det sig at være tilfældet,
udgør husholdningernes gældsniveau efter en pristilpasning en ubalance, som er forbundet
med øget økonomisk risiko, især via potentielle virkninger for den offentlige sektor
(potentiale for flere misligholdte lån) og det private forbrug (fx at det er nødvendigt at
reducere balanceoppustningen, fordi aktivernes værdi falder eller omkostningerne til
servicering af gælden stiger).
Figur 30: Korrelation mellem
ejendomspriser og udviklingen i
husholdningernes gæld 1997-2007
Figur 31: Danske pengeinstitutters tab på
udlån og garantier og andelen af
husholdninger i restance
% af udlån og garant ier
200
GB
ES
% af husholdninger
2,5
15
150
Ændring i ejendomspriser (%)
FR
NO
SE
ES
DK
NL
GB
US
IT
SE
US
NO
NL
PT
2,0
12
BE
FR
1,5
IE
DK
9
100
BE
1,0
6
50
AT
IT
AT
PT
0,5
3
0
DE
DE
0,0
91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10
-50
-20
0
20
40
97-07
0
60
00-07
80
100
120
140
Ændring i husholdningernes gældsrate (pps.)
Tab (venstre akse)
Restancer (højre akse)
Kilde: Europa-Kommissionen
3.2.2.
Risici for den finansielle stabilitet
Kilde: Danmarks Nationalbank
Hvad angår den finansielle stabilitet, er konsekvenserne af forøgelsen af husholdningernes
gæld indtil videre under kontrol. I løbet af de seneste 15 år, hvor husholdningernes
bruttogældskvote er fordoblet, har den finansielle sektor i Danmark kun lidt beskedne tab på
lån til husholdningerne sammenlignet med krisen i begyndelsen af 90'erne. På trods af
stigningen i arbejdsløsheden og den markante korrektion af boligpriserne i kølvandet på den
nylige finansielle krise har de danske finansinstitutters tab på lån og garantier ikke oversteget
0,5 % (fig. 31). Andelen af det samlede antal husholdninger, som oplyste, at boligrelaterede
omkostninger udgør en finansiel byrde, blev desuden kun øget lidt mellem 2007 og 2009.
Andelen af husholdninger, der oplyste, at de var bagud med afdragene på deres boliglån eller
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1165056_0027.png
med deres husleje, har ligeledes ligget på under 3 % og var den laveste blandt hovedparten af
EU-medlemsstaterne i 2009 (fig. 32). Antallet af tvangsauktioner steg følgelig, men forblev
på et moderat niveau set i et historisk perspektiv (fig. 33).
Det kan fremføres, at konsekvenserne af den større andel af boligflexlån hos husholdningerne
blev afhjulpet af faldet i renten på danske realkreditobligationer, da statsgældskrisen førte til
stor international efterspørgsel efter disse højtnoterede obligationer og efter danske
statsobligationer. Den øgede andel af flexlån gør imidlertid husholdningerne mere sårbare
over for rentestigninger end tidligere, og det er derfor relevant at undersøge, hvor sårbare
husholdningerne er over for forskellige voldsomme påvirkninger af økonomien. Ifølge
Danmarks Nationalbank (2010) er kun 3,2 % af husholdningernes samlede gæld koncentreret
blandt finansielt sårbare husholdninger (navnlig unge med lave indkomster, der bor i
lejebolig). Selv i en alvorlig situation, dvs. med en forøgelse af arbejdsløsheden på 5
procentpoint og en rentestigning på 4 procentpoint, ville den akkumulerede gæld i sårbare
husholdninger ikke overstige 7 % af den samlede gæld.
Fig. 32: Restancer (boliglån eller husleje)
2009
% af alle husholdninger
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
D a n m a rk
T y s k la n d
P o rtu g a l
S c h w e iz
Ita lie n
Ø s trig
Irla n d
F ra n k rig
E U -2 7
S v e rig e
E U -1 5
B e lg ie n
F in la n d
N o rg e
S p a n ie n
Is la n d
G ræ k e n la n d
H o lla n d
NMS
UK
Fig. 33: Tvangsauktioner
1600
1400
1200
1000
800
600
400
200
0
93
95
97
99
01
03
05
07
09
11
Kilde: Danmarks Nationalbank
Kilde: Europa-Kommissionen
Foreløbige resultater af en undersøgelse gennemført af Danmarks største realkreditinstitut,
Nykredit, vedrørende dets kunders situation viser desuden, at for kun 1,7 % af alle kunder og
2,5 % af kunderne med boligflexlån overstiger forholdet mellem lånets størrelse og
ejendomsværdien (LTV) 100 %. Hvad angår deres finansielle stilling, har låntagere med
flexlån gennemsnitligt og på tværs af aldersgrupper og regioner højere indkomster end
låntagere med fastforrentede lån, og der er ikke større forskel på indkomstniveauerne for
låntagere med afdragsfrie lån og låntagere med afdragslån. Eventuel frygt angående f. eks.
førstegangskøbere, der har været tvunget til at tage flexlån
7
for at komme ud på
boligmarkedet, synes derfor ikke at være understøttet af oplysningerne.
Husholdningernes gældsniveau synes på den baggrund på indeværende tidspunkt ikke at
udgøre en alvorlig trussel for den finansielle stabilitet i økonomien. For at få et klarere billede
af situationen er der imidlertid behov for mere detaljerede mikrodata om fordelingen af
aktiver og passiver mellem husholdningerne, herunder om låntyperne. Erhvervs- og
7
Resultaterne er baseret på indkomstoplysninger fra 2009 og låntagernes adfærd i begyndelsen af 2011.
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Vækstministeriet er i øjeblikket i gang med at gennemføre en sådan undersøgelse, og den er
endnu ikke afsluttet. Denne undersøgelse vil kunne belyse husholdningernes mulige sårbarhed
i tilfælde af forskellige voldsomme påvirkninger af økonomien. Danmarks Nationalbank er
ved at gennemføre en tilsvarende undersøgelse med hensyn til den finansielle stabilitet.
En anden udfordring vedrørende den større andel af flexlån er den øgede risiko for, at
negative markedstendenser på tidspunktet for refinansiering af flexlån vil kunne få uønskede
konsekvenser
for
boligejere
og
realkreditinstitutter,
eftersom
de
fleste
refinansieringsauktioner på nuværende tidspunkt finder sted i december. For at imødegå den
situation har realkreditinstitutterne truffet visse foranstaltninger for at sprede auktioner til
refinansiering af flexlån ud over året, således at refinansieringsrisikoen begrænses.
Refinansieringsauktionerne skulle som følge heraf være spredt ud over året senest i 2017. Der
er også nedsat en arbejdsgruppe bestående af finanssektoren, Danmarks Nationalbank,
Finanstilsynet og Erhvervs- og Vækstministeriet, der skal vurdere behovet for at sprede
refinansieringsauktionerne ud over året.
EU's kapitalkravsdirektiv, der blev gennemført i dansk ret i juli 2007, udgør endelig en
potentiel udfordring for de danske realkreditinstitutter, idet det kræver et forhold på 80 %
mellem lånets størrelse og ejendomsværdien (LTV) i hele løbetiden for særligt dækkede
obligationer (SDO'er). Denne nye type obligationer, som blev indført i 2007 som supplement
til de traditionelle realkreditobligationer (RO'er), udgør nu mere end 60 % af alle dækkede
obligationer (se tekstboks 1). Under de nuværende vilkår med lav inflation og kun meget
moderate boligprisstigninger er det automatiske tryk i nedadgående retning på LTV-forholdet,
som kunne konstateres før krisen, ikke længere så stærkt, og det er derfor relevant at
undersøge kreditinstitutternes behov for yderligere sikkerhed i tilfælde af begivenheder med
negativ indvirkning på huspriserne.
Realkreditinstitutterne er i øjeblikket selv ved at gennemføre foranstaltninger, der skal give
supplerende sikkerhed. F. eks. indførte Nykredit således i 2012 en såkaldt tolagsbelåning,
hvor LTV-forholdet for afdragsfrie lån og/eller flexlån er begrænset til 60 %. De resterende
20 % skal dækkes gennem fastforrentede lån med afdrag. Sådanne foranstaltninger vil på
effektiv vis begrænse andelen af afdragsfrie lån og flexlån. Der er endvidere nedsat en
arbejdsgruppe bestående af berørte handelsorganisationer, Danmarks Nationalbank,
Finanstilsynet og Erhvervs- og Vækstministeriet, som skal undersøge konsekvenserne af
kravene om yderligere sikkerhed.
3.2.3.
Risici for den økonomiske stabilitet.
Mens konsekvenserne af husholdningernes gæld for den finansielle stabilitet i den danske
økonomi indtil videre har været begrænsede, lader det til, at boligboblen, det efterfølgende
sammenbrud på boligmarkedet og den samtidige forøgelse af gælden har sat sig spor i
økonomien, hvad angår økonomisk stabilitet, og dermed dens evne til at komme tilbage på
rette spor efter krisen, specielt fordi husholdningerne og virksomhederne er i færd med at
reducere deres gæld.
Historisk set hænger forbrugernes tillid nøje sammen med stigningerne i boligpriserne.
Boligprisernes stigning mellem 2003 og 2007 gik derfor hånd i hånd med en forøgelse af
forbrugernes tillid. Stigningen i boligpriserne ud over de strukturelle niveauer var følgelig
nært forbundet med den efterfølgende overophedning af den danske økonomi, hvis BNP-
vækst i vidt omfang fik næring fra privatforbruget. Kort efter at stigningen i boligpriserne
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
begyndt at tage af hen imod udgangen af 2005, begyndte forbrugertillidsindikatoren at gå
nedad, og den blev negativ, da boligpriserne begyndte at falde (fig. 34).
De eskalerende økonomiske og finansielle kriser og den efterfølgende genopretning har været
karakteriseret ved en historisk set stor vækst i den private opsparing, hvilket afspejler en stor
konsolideringsindsats hos husholdninger og ikke-finansielle virksomheder samt i den
finansielle sektor (fig. 35). Som et resultat af deres konsolideringsindsats formåede
husholdningerne for første gang siden begyndelsen af 90'erne at reducere deres gældskvote
med 3 procentpoint fra det historisk set høje niveau på 314 % af den disponible indkomst i
2009 til 311 % af den disponible indkomst i 2010 og 2011 (fig. 36). I begyndelsen af 2011 var
der for første gang siden 90'erne også sket en reduktion af husholdningernes nominelle
gældsbyrde (fig. 37). Denne udvikling blev imidlertid efterfulgt af moderate forøgelser af den
nominelle gæld i de resterende kvartaler af 2011.
På trods af boligpriskorrektionerne i de seneste år er husholdningernes nettoformue stadig
pæn og stor, hvis den ses i et historisk perspektiv. Selv om husholdningernes nettoformue i
vid udstrækning er afgørende for deres forbrugsmuligheder, er ejendoms- og pensionsformuer
meget illikvide aktiver, som kun kan realiseres med store omkostninger. Husholdningernes
øjeblikkelige tilbøjelighed til at spare og reducere deres gæld afspejler sandsynligvis et ønske
om at beskytte sig mod fremtidige rentestigninger – også fordi en større del af boliglånene er
flexlån.
Eftersom opsparingen i den private sektor er større end det generelle statsunderskud, er
overskuddet på de løbende poster blevet meget stort, hvilket bidrager til opbygningen af
Danmarks nettobeholdning af udenlandske aktiver og fører til en stigning i renteindtægterne
og andre indtægter fra udlandet. Konsolideringsindsatsen i den private sektor er således
positiv for økonomien, da den forbedrer det fremtidige forbrugs- og investeringspotentiale. I
den nuværende situation er resultatet af denne konsolideringsindsats imidlertid, at
investeringerne og privatforbruget holdes nede, hvilket lægger en dæmper på genopretningen
af økonomien.
Da privatforbruget er gået meget tilbage efter udbruddet af krisen, halter Danmark således
stadig et pænt stykke bagefter med hensyn til at nå tilbage til BNP-niveauerne fra før krisen -
f. eks. i forhold til et andet nordisk land som Finland (fig. 38). Samtidigt var der før krisen i
Danmark en meget større forøgelse af husholdningernes gæld end i Finland. Den langsomme
genopretning af den danske økonomi skal selvfølgelig ses i lyset af, at økonomien allerede var
overophedet før den økonomiske og finansielle krise indtraf og krævede en vis justering.
Sådanne store udsving i privatforbruget kan være mindre ønskelige for forbrugerne i det
omfang, de foretrækker en mere jævn udvikling i privatforbruget.
Fig. 34: Forbrugertillid og boligpriser
Fig. 35: Privat finansiel opsparingsrate
(difference mellem indtægter og udgifter
til forbrug og investering)
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1165056_0030.png
Index
15
% q/q
8
6
% af BNP
12
10
% af BNP
12
10
8
6
4
2
0
-2
-4
-6
-8
-10
10
4
5
2
0
0
-2
-5
-4
-10
-6
-15
00
01
02
03
04
05
06
07
08
09
10
11
12
-8
8
6
4
2
0
-2
-4
-6
-8
-10
80
82
84
86
88
90
92
94
96
98
00
02
04
06
08
10
Consumer confidence indicator (lhs)
House price, single family houses (rhs)
Kilde: Danmarks Statistik
Kilde: Danmarks Statistik
Fig. 36: Husholdningernes gæld og
privatforbrug
400
0
0
0
350
0
0
300
0
0
0
250
0
0
200
0
0
0
150
0
0
100
0
0
0
50
0
0
90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11
Samlet gæld
Privatforbrug (rhs.)
Fig. 37: Husholdningernes nettolångivning
0
% af disponibel indkomst
Mia. DKK
1000
Mia. DKK
20
10
Mia. DKK
20
10
0
-10
-20
-30
-40
-50
-60
-70
900
0
-10
800
-20
-30
-40
700
600
-50
-60
500
-70
03Q1
04Q1
05Q1
06Q1
07Q1
08Q1
09Q1
10Q1
11Q1
400
Kortfristede lån
Langfristede lån
Kilde: Danmarks Statistik
Kilde: Danmarks Nationalbank
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1165056_0031.png
Fig. 38: Økonomisk genopretning og
Fig. 39: Husholdningernes gældskvote og
ændring i husholdningernes gæld forud for udsving i privatforbruget
krisen
6
Ændring i procentpoint i BNP fra før-krisen maks. til
4. kvartal 2011
4
2
0
-2
-4
IT
-6
-8
PT
US
BE
DE
SK
FR
FI
GB ES
DK
NL
Standardudsving i vækst i privatforbrug 1995-2010
2,5
SE
ES
DK
NL
UK
US
FI
PTl
NO
R
2
= 0,2941
2,3
AT
2,1
1,9
1,7
1,5
IT
1,3
FR
1,1
IE
SE
AU
JP
CA
-10
-12
-14
-20
DE
AT
BE
0,9
0
20
40
60
80
100
0,7
50
70
90
110
130
150
170
190
210
230
250
Gnsntl. gældskvote i husholdningerne 1995-2010
Ændring i procentpoint i forholdet m ellem gæld/disponibel indkom st
(2000-2007)
Kilde: Europa-Kommissionen
Kilde: Danmarks Nationalbank
I perioden 1995-2010 blev der i Danmark registreret nogle af de største udsving i
privatforbruget sammenlignet med en række lande. Ifølge Isaksen et al. (2011) hænger dette
sammen med husholdningernes høje bruttogældsniveau (fig. 39). De finder, at selv hvor der
kontrolleres for strukturelle forskelle, generelle økonomiske udsving og udsving i
nettoaktiver, så fører højere bruttogæld i husholdningerne til større udsving i privatforbruget.
Det skyldes sandsynligvis, at effekten af forskellige alvorlige påvirkninger af økonomien er
større, desto større gælden er i de enkelte husholdninger, og desto flere husholdninger, der er
med en stor gæld. Rentestigningerne reducerer f.eks. den disponible indkomst, navnlig for
husholdninger med kortfristet gæld, og medfører, at værdien for obligationer og boliger
falder, hvorved formuen reduceres for husholdninger med aktiver, og det fører igen til lavere
privatforbrug.
Gode muligheder for at stifte gæld kan imidlertid også bane vejen for gunstige investeringer,
der kan bidrage til vækst. Det er imidlertid en vanskelig opgave at fastsætte en tærskel for
husholdningernes gældsniveau i de enkelte lande, som sikrer balance mellem den positive
effekt af gældsstiftelsen og den negative effekt med hensyn til større udsving i privatforbruget
- samtidigt med, at der tages hensyn til sammensætningen af nettoaktiver. Udviklingen i de
danske husholdningers bruttogæld og boligprisudviklingen før krisen førte imidlertid til et
bruttogældsniveau, der ikke synes bæredygtigt efter boligpriskorrektionen, eftersom
husholdningerne nedbringer deres gæld.
På grund af den tætte indbyrdes sammenhæng mellem huspriser og gæld afspejler det højere
gældsniveau en stigning i boligpriserne, som ligger over det strukturelle niveau (som nu er
blevet korrigeret), snarere end en mere permanent forøgelse af forbruget eller
investeringsmulighederne. Resultatet har være større udsving i privatforbruget i Danmark
sammenlignet med lande i lignende situationer, og det har været til skade for økonomien og
dens evne til at komme tilbage på skinnerne efter krisen. For at undgå sådanne skadelige
udsving i fremtiden forekommer det nødvendigt at forebygge procykliske tendenser på
boligmarkedet.
30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.
P
OLITISKE UDFORDRINGER
Ovenstående analyse har vist, at Danmark oplever makroøkonomiske ubalancer. De er ikke
uforholdsmæssigt store, men det er nødvendigt at rette op på dem. Der skal navnlig rettes
opmærksomhed mod udviklingen i visse makroøkonomiske faktorer, især faktorer, som har
betydning for Danmarks konkurrenceevne over for udlandet, og de risici, som kan være
forbundet med husholdningernes gældsætning, så risikoen for negative påvirkninger af
økonomien kan mindskes.
Problemet med konkurrenceevnen og den svage vareeksport synes at være forbundet
med en stigning i de relative enhedslønomkostninger som følge af de relativt høje
nominelle lønstigninger og en begrænset produktivitetsvækst.
Den svage
produktivitetsvækst siden midten af 1990'erne er blevet undersøgt af forskellige institutioner i
Danmark og var det primære fokus for den tidligere regerings Globaliseringsråd og
Vækstforum, som blev nedsat i henholdsvis 2005 og 2009. Den nuværende regering har
nedsat en produktivitetskommission, som skal finde frem til problemets kerne og komme med
forslag til foranstaltninger, der kan fremme produktiviteten.
Undersøgelser har foreløbigt vist, at produktivitetsproblemet kan være forbundet med
uddannelsessystemet og den svage konkurrence i visse sektorer.
Der blev i 2011 vedtaget
en konkurrencepakke, som primært havde fokus på fremstillingssektoren, detailsektoren,
sundhedssektoren og tjenesteydelser i den offentlige sektor, men foranstaltningerne er stadig
ikke blevet gennemført i visse sektorer, og spørgsmålet om at øge antallet af offentlige udbud
i kommuner og regioner, som var nævnt i Rådets henstillinger til Danmark sidste år, drøftes
med regionerne og kommunerne i juni. Det konstateres i den forbindelse i en nyere
udvalgsrapport, at den danske konkurrencelov skal strammes, og at strafferammen i øjeblikket
er for lav til at have en afskrækkende virkning. Selv om det af det nationale reformprogram
for 2012 fremgår, at regeringen vil fremsætte et forslag til, hvordan konkurrencen kan øges,
har den ikke klart forpligtet sig til eksempelvis at øge den afskrækkende virkning i tråd med
ovenstående henstillinger.
Der kan derfor tages yderligere skridt til at øge konkurrencen i
Danmark.
Trods de store udgifter til uddannelse er kvaliteten af det danske uddannelsessystem
kun middelgod på visse områder, frafaldet på de erhvervsfaglige uddannelser er relativt
højt, og de studerende er længe om at afslutte deres studier.
For at imødegå
udfordringerne på dette område har regeringen præsenteret en række nye foranstaltninger på
folkeskole- og ungdomsuddannelsesområdet og har iværksat initiativer, der skal øge antallet
af lærepladser og dermed forhåbentlig nedbringe frafaldet. Indtil de specifikke
foranstaltninger er gennemført, er udfordringen med at forbedre uddannelsessystemet dog
fortsat til stede.
Hvis der findes en løsning på problemerne i uddannelsessystemet, vil det også bidrage til
at forebygge uforholdsmæssigt store lønstigninger i forbindelse med fremtidige
kompetencebehov og eventuel knaphed på arbejdskraft.
Selv om Folketinget sidste år
vedtog en omfattende reform af efterlønsordningen, er der behov for flere tiltag, der kan øge
udbuddet af arbejdskraft på længere sigt. Hvis kvaliteten af uddannelserne forbedres, kunne
det uden tvivl have en positiv indvirkning herpå. En reform af invalidepensions- og
fleksjobordningen ville desuden være en relevant måde at løse dette problem på.
Regeringen og de finansielle institutioner har i en vis udstrækning mindsket de
finansielle risici, der er forbundet med boligboblen og opbygningen af gæld i
31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
husholdningerne.
Erhvervs- og Vækstministeriet undersøger i øjeblikket, hvordan formue og
gæld er fordelt blandt husholdningerne, hvilket vil kaste lys over, hvor sårbare
husholdningerne er i tilfælde af forskellige kriser i økonomien. Danmarks Nationalbank er i
færd med at udarbejde en tilsvarende undersøgelse vedrørende finansiel stabilitet.
Resultaterne af disse undersøgelser ventes at vise, om der er sårbare områder, og udpege de
konkrete tiltag, der skal iværksættes for at rette op på dem. For at imødegå de risici, der er
forbundet med de mange rentetilpasningslån, som normalt blev refinansieret i december, har
realkreditinstitutterne truffet foranstaltninger, der skal sprede refinansieringsauktionerne for
rentetilpasningslån over hele året for at reducere refinansieringsrisikoen, og der er desuden
nedsat en arbejdsgruppe, som skal se på problemet.
For at overholde EU's nye kapitalkravsdirektiv er realkreditinstitutterne desuden i færd
med at gennemføre tiltag, der skal sikre yderligere sikkerhedsstillelse, hvilket effektivt
vil begrænse andelen af afdragsfrie lån og rentetilpasningslån.
Nykredit indfører
eksempelvis et system med såkaldt tolagsbelåning bestående af et afdragsfrit og/eller
rentetilpasset grundlån på op til 60 % af boligens værdi og et toplån i form af et fastforrentet
lån med afdrag på op til de næste 20 % af boligens værdi. Der er endvidere nedsat en
arbejdsgruppe bestående af brancheorganisationer på området, Danmarks Nationalbank,
Finanstilsynet og Erhvervs- og Vækstministeriet, som skal undersøge konsekvenserne af
kravet om ekstra sikkerhedsstillelse.
De økonomiske risici, der er forbundet med opbygningen af gæld under boomet på
boligmarkedet, er i nogen udstrækning blevet mindsket, eftersom ændringer af
rentefradraget i løbet af de kommende år forventes at gøre det mindre attraktivt at have
gæld,
hvilket gradvist vil nedbringe husholdningernes gældsniveau – i det mindste
sammenlignet med, at der ikke blev grebet ind. Pensionsopsparingsordningerne forventes
fortsat at blive udbygget over de kommende år, hvilket ventes at presse bruttogælden op uden
nødvendigvis at påvirke husholdningernes finansielle nettoformue. En sådan opbygning af
bruttogæld i husholdningerne ventes at være holdbar og ventes ikke at skade økonomien.
Det ville dog være nyttigt at indføre yderligere skatteforanstaltninger for at reducere
risikoen for en uholdbar opbygning af gæld i husholdningerne ved at forebygge
prisbobler på boligmarkedet på mellemlang sigt.
Boligbeskatningens procykliske og
gældsfremmende virkninger kunne korrigeres ved at tilpasse ejendomsværdiskatten efter den
faktiske ejendomsværdi eller, som den næstbedste løsning, ved at sænke rentefradraget
yderligere. Det ville ikke blot genskabe neutralitet blandt investeringsalternativerne, men også
frigøre penge på statsbudgettet til at sænke skatter, som er mindre skadelige for væksten,
f.eks. skatten på arbejde og selskabsskatten. Ved at fjerne loftet for de årlige stigninger i den
kommunale grundskyld kunne fremtidige procykliske virkninger af forsinkede
skattestigninger forhindres.
Timingen og sammensætningen af foranstaltninger i boligsektoren skal overvejes
for at
undgå unødige procykliske virkninger af faldende boligpriser og et faldende forbrug i
husholdningerne i forbindelse med langsom vækst og et skrøbeligt boligmarked. I betragtning
af det nuværende fald i boligpriserne kan en gradvis tilgang være nødvendig.
32
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
LITTERATURLISTE:
Arnold, J. M., B. Brys, C. Heady, Å. Johansson, C. Schwellnus og L. Vartia, "Tax policy for
economic recovery and growth",
The Economic Journal,
nr. 121, 2011, s. 59-80.
Bassanini, A., L. Nunziata og D. Venn, "Job protection legislation and productivity growth in
OECD countries",
IZA discussion paper,
nr. 3555, 2008.
Beltramello, A., K. D. Backer og L. Moussiegt (2012), "The Export Performance of Countries
within Global Value Chains (GVCs)",
OECD Science, Technology and Industry Working
Papers,
nr. 2, 2012.
Dam, N. A., T. S. Hvolbøl, E. H. Petersen, P. B. Sørensen og S. H. Thamsborg, "Boligboblen
der bristede: Kan boligpriserne forklares? Og kan deres udsving dæmpes?", Danmarks
Nationalbank, Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2011, Del 1.
De Økonomiske Råd, Dansk Økonomi, forår 2008, kapitel 2.
De Økonomiske Råd, Dansk Økonomi, efterår 2009, kapitel 1.
De Økonomiske Råd, Dansk Økonomi, efterår 2010, kapitel 2.
Danmarks Nationalbank, Finansiel stabilitet, 2010.
Europa-Kommissionen, "Vurdering af det nationale arbejdsprogram for 2011 og
konvergensprogrammet for Danmark", arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene,
2011.
Isaksen, J., P. Kramp, L. Sørensen og S. Sørensen, "Husholdningernes balancer og gæld – et
internationalt landestudie", Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 4. kvartal, 2011, Del 2.
Kristensen, K., J. D. Riishøj og J. Sørensen, "Industrieksport og lønkonkurrenceevne",
Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 1. kvartal, 2010.
McKinsey & Company, "Creating economic growth in Denmark through competition",
rapport udarbejdet til brug ved møde i Vækstforum, november, 2010.
McMorrow, K., "How different is Denmark?", indlæg ved konferencen "Explaining and
improving productivity" i Danmarks Nationalbank, september, 2011.
Økonomi- og Erhvervsministeriet, "Danmark på de globale markeder", Økonomisk Tema,
nr. 5, 2007.
Økonomi- og Erhvervsministeriet, Konkurrenceevneredegørelse, 2009.
Økonomi- og Erhvervsministeriet, "Internationale virksomheder i Danmark", Økonomisk
Tema, nr. 11, 2011.
Pedersen, E. H. og J. D. Riishøj, "Danmarks lønkonkurrenceevne", Danmarks Nationalbank,
Kvartalsoversigt, 2. kvartal, 2008.
33
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Skaarup, M. og S. Bødker, "House prices in Denmark: are they far from equilibrium?"
Finansministeriet, Working paper no 21, 2010.
Skaksen, J. R., "International trade in services – an unexploited possibility for higher
productivity?", indlæg ved konferencen "Explaining and improving productivity" i Danmarks
Nationalbank, september, 2011.
34