EUU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om, på hvilke områder "eurogruppens beslutninger af 26. oktober med hensyn til koordineringen af og tilsynet med økonomi- og finanspolitikkerne i eurolandene går videre end eller afviger fra de eksisterende regler fra bl.a. stabilitets- og vækstpagten, euro-plus pagten og six-pack’en, til europaministeren, kopi til økonomi- og indenrigsministeren

Eurolandenes forpligtigelser ifm. topmødeerklæringen af 26. oktober 2011, vedrø-rende øget finanspolitisk, økonomisk koordinering og overvågning, vurderesoverordnet at bygge ovenpå det eksisterende økonomiske samarbejde i EU.Af erklæringen fremgår det, at eurolandene forpligter sig til senest ved udgangenaf 2012 at have vedtaget regler om strukturel budgetbalance, der forankrer Stabili-tets- og Vækstpagtens regler herom i national lovgivning og helst grundloven. Eu-rolandenes forpligtigelse til at indføre regler om strukturel budgetbalance i natio-nal lovgivning relaterer sig til Stabilitets- og Vækstpagtens regler om mellemfriste-de mål (MTO) om en strukturel saldo tæt på balance, hvor alle EU-lande indenfor rammerne af fælles principper skal fastlægge et MTO, der blandt andet skal gi-ve en sikkerhedsmargin ift. 3-procentsgrænsen for det faktiske underskud og sikrehurtige fremskridt mod langsigtet holdbarhed.Eurolandene forpligter sig også til at styrke deres nationale finanspolitiske ram-mer, herunder at basere deres finanslove på uafhængige vækstskøn. Dette skal sesi forlængelse af direktivet om nationale budgetmæssige rammer, som vedtaget ifm.reformen af det økonomiske samarbejde (”six-packen”). I direktivet fremgår det,at EU-landene ved bestemmelser i bredere forstand (dvs. ikke nødvendigvis lov)skal indføre nationale finanspolitiske regler. Nationale regler om budgetbalancefremgik også som et redskab i europluspagten, som de deltagende lande kunnevælge at anvende, såfremt det efter landets egen opfattelse vurderedes at være ef-fektivt til at nå pagtens fire overordnede mål. Finanspolitiske regler om budgetba-lance er således allerede en del af det økonomiske samarbejde, og eurolandene harnu forpligtet sig yderligere til at forankre reglerne i national lovgivning.I erklæringen forpligter eurolandene sig samtidig til at konsultere Kommissionenog andre eurolande før vedtagelse af alle større finanspolitiske tiltag eller økono-miske reformer, som kan have afsmittende effekter på andre lande, så den muligeindvirkning på euroområdet som helhed kan evalueres. Dette bygger ovenpå deteksisterende samarbejde i det europæiske semester, hvor EU-landene fremlæggerderes økonomiske politik, herunder større finanspolitiske tiltag og reformtiltag, ideres årlige stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogram-

mer, Kommissionen fremlægger vurderinger af programmerne, og Rådet vedtageranbefalinger til alle EU-landene. Eurolandenes nye forpligtigelser må således ven-tes at udbygge dette samarbejde.Eurolandene forpligter sig endvidere til at give Kommissionen og Rådet mulighedfor over for eurolande i underskudsproceduren at vurdere og udtale sig om lande-nes udkast til finanslove, ligesom Kommissionen skal gives mulighed for at over-våge budgetgennemførelsen og om nødvendigt at foreslå ændringer i løbet afbudgetåret. Kommissionen og Rådets mulighed for at vurdere og udtale sig omlandenes udkast til finanslove kan f.eks. indebære udtalelser, hvis fx et eurolandsfinanslov ikke vurderes på tilstrækkelig vis at efterleve kravene i landets henstillingi proceduren for uforholdsmæssigt store underskud. En sådan forpligtelse går vi-dere i forhold til koordinationen relateret til det europæiske semester og dets af-sluttende anbefalinger fra Rådet til EU-landene. Under det europæiske semesterbør landene tage højde for Rådets anbefalinger i det nationale arbejde med denøkonomiske politik, herunder arbejdet med landenes finanslove efter de nationaleprocedurer i efteråret, men finanslovene skal ikke fremsendes mhp. udtalelser iEU, heller ikke selvom et land er omfattet af proceduren for uforholdsmæssigtstore underskud. Eurolandenes nye forpligtelse vedrørende evt. udtalelser om fi-nanslovene er således mere vidtgående end det europæiske semester, men indebæ-rer ikke en egentlig juridisk godkendelse af eurolandenes finanslove.Erklæringen opfordrer endelig de nationale parlamenter til at tage højde for EU-henstillinger m.v. i deres arbejde med den økonomiske politik, ligesom erklærin-gen indeholder en generel forpligtelse til at følge anbefalinger fra Kommissionenog den relevante kommissær i forbindelse med implementeringen af Stabilitets- ogVækstpagten.Med venlig hilsenMargrethe Vestager

Spørgsmål

Svar