Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del
Offentligt
1054178_0001.png
Notat
30. november 2011
J.nr. 2011-618-0060
Bidrag til besvarelse af EUU alm. del spørgsmål 15
Spørgsmål 15
Ministeren bedes – i forlængelse af Europaudvalget drøftelser med
udenrigsministeren på Europaudvalgets møde den 11. november 2011 – redegøre
for, hvad regeringen konkret har tænkt sig at gøre for at forfølge sin politik om at få
indført en transaktionsskat på globalt plan.
Svar
D. 28. september 2011 fremsatte Europa-kommissionen et forslag til beskatning
af finansielle transaktioner i EU – ”Forslag til Rådets direktiv om en fælles
ordning for beskatning af finansielle transaktioner og om ændring af direktiv
2008/7/EF”, KOM(2011) 594 endelig af 28. september 2011.
1. januar 2012 overtager Danmark formandskabet i EU. Det er på nuværende
tidspunkt forventningen, at Danmark som formandskab vil stå for en teknisk
gennemgang af forslaget.
Resultatet af den tekniske gennemgang af forslaget vil herefter være oplagt at
bruge som udgangspunkt for globale forhandlinger om en global afgift på
finansielle transaktioner.
Regeringen vil arbejde for en global afgift på finansielle transaktioner og vil
således i forbindelse med EU’s deltagelse i internationale møder arbejde for en
fælles EU-tilgang, som opfordrer til indførelsen af en global afgift på finansielle
transaktioner. Dette kan f.eks. konkret ske indenfor rammerne af G20-
samarbejdet i forbindelse med forberedelsen af EU’s fælles holdning (Terms of
Reference) forud for G20-møderne.
Regeringen vil desuden i andre sammenhænge, herunder bilaterale, hvor det
vurderes passende, kunne understrege sit synspunkt om en global afgift på
finansielle transaktioner.
Side 1 af 1