Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del
Offentligt
Spørgsmål fra Europaudvalgettil europaministeren af 31.januar 2012.EUU alm. del – spørgsmål 50stillet efter ønske fra PiaAdelsteen (DF).
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
EUU alm. del, spørgsmål nr. 50.Hvordan forholder den omstændighed, at Danmark ifølge statsminister Helle Thorning-Schmidt skal acceptere at modtage bøder, såfremt Danmark ikke overholder betingelserne ifinanspagten, sig til Grundlovens paragraf 20 om afgivelse af suverænitet?
Svar:Den mellemstatslige aftale (finanspagten), som der blev opnået enighed om på EU-topmødetden 30. januar 2012, fastlægger en procedure, hvorefter EU-Domstolen kan træffe afgørelseom, at en kontraherende stat ikke efterlever aftalens krav om, at aftalens balanceregel skalomsættes i national lovgivning, jf. finanspagtens artikel 8, stk. 1. Hvis den kontraherende statikke efterlever Domstolens afgørelse, kan EU-Domstolen ved en efterfølgende dom pålæggestaten en bøde, jf. finanspagtens artikel 8, stk. 2. Bøden kan være på op til 0,1 pct. af BNP.Aftalen giver alene mulighed for sanktioner for ukorrekt indarbejdelse af balancereglen inational lov. Aftalen indeholder således ikke sanktioner, der afhænger af den økonomiskepolitik i et land.I notat af 22. februar 2012 om visse forfatningsretlige spørgsmål i forbindelse med Danmarksratifikation af traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og MonetæreUnion (den såkaldte finanspagt) pkt. 5.6 har Justitsministeriet vurderet forholdet mellemgrundloven og finanspagtens artikel 8. I notatets pkt. 5.6.3 har Justitsministeriet bl.a. anført, atEU-Domstolens kompetence efter finanspagtens artikel 8, stk. 2, må anses for at have karakteraf en folkeretlig forpligtelse, der påhviler Danmark som sådan, og en dansk tilslutning tilbestemmelsen forudsætter derfor efter Justitsministeriets opfattelse ikke anvendelse afproceduren i grundlovens § 20.