Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 11:

Forslag til folketingsbeslutning om et enklere grundlag for beskatning af fast ejendom.

Af Dennis Flydtkjær (DF), Torsten Schack Pedersen (V) og Brian Mikkelsen (KF).

(Fremsættelse 09.11.2011).

Forhandlingen er åbnet. Skatteministeren.

Tak, formand. Det beslutningsforslag, som vi nu skal i gang med at behandle, har en ganske interessant forhistorie. Det begyndte med, at den daværende skatteminister for mere end 3 år siden meldte ud, at man ville afskaffe ejendomsvurderingerne. Men i løbet af 3 år lykkedes det ikke VK-regeringen at foretage sig noget på dette område, og nu mener man så, at den nye regering med et snuptag skal løse alle problemer. Hvorfor ville man så afskaffe ejendomsvurderingerne? Det ville man, fordi man ikke mente, at vurderingerne tjente et praktisk formål, og så kunne man lige så godt afskaffe dem.

Nu skal man selvfølgelig altid være lydhør over for nye ideer, og hvis det vitterlig er sådan, at ejendomsvurderingerne ikke længere tjener et fornuftigt formål, skal man selvfølgelig se at få dem afskaffet. Det kan vi sikkert alle sammen være enige om. Så det må have været med stor spænding, at Folketinget ventede på at få at vide, hvad den tidligere regering egentlig ville gøre, for nu skulle der jo ske noget med ejendomsvurderingerne. Der blev ikke alene en lang venten. Det blev en meget, meget lang venten.

Den daværende regering satte første gang sagen på lovprogrammet for folketingsåret 2009-10, men ifølge lovprogrammet skulle der først fremsættes lovforslag i slutningen af 2010, altså næsten halvandet år efter at den daværende minister havde meddelt, at nu skulle vurderingerne afskaffes. Mere hastede det trods alt ikke for VK-regeringen at komme ejendomsvurderingerne til livs. Sagen blev tilmed sat på lovprogrammet med nogle vage formuleringer om, at der var igangsat et arbejde med henblik på at vurdere behovet for ændring af reglerne om vurdering af fast ejendom, og at man enten kunne ændre den gældende lov eller udarbejde en ny. Det er næppe kommet som en overraskende oplysning for Folketinget, at man enten kunne ændre en gældende lov eller vedtage en ny, for det kan man som bekendt altid gøre. Det var i det hele taget et bemærkelsesværdigt ringe ambitionsniveau, VK-regeringen her lagde for dagen, når vi ellers havde fået vide, at nu skulle disse overflødige ejendomsvurderinger helt afskaffes. Hvilket lovforslag fremsatte VK-regeringen så egentlig? Intet som helst.

Året efter forsøgte man sig så igen, men nu ville man ikke længere afskaffe vurderingssystemet. Jeg ved ikke hvorfor, men nu ville man kun justere nogle administrative forhold vedrørende grundforbedringsfradraget. Man ville ændre nogle tidsfrister og fastsætte nogle dokumentationskrav. Der var det hele. Lovforslaget skulle ifølge lovprogrammet fremsættes i slutningen af november 2010. Hvad skete der? Det samme som året i forvejen, nemlig ingenting.

Så fremsatte Dansk Folkeparti i juni i år beslutningsforslag nr. B 140 om at afskaffe vurderingerne, og så fandt VK-regeringen pludselig sine gamle ambitioner frem igen. B 140 blev vedtaget i slutningen af juni, og hermed havde den daværende regering siddet med hænderne i skødet i næsten 3 år uden at være i stand til at fremsætte det lovforslag, som man selv havde sat på lovprogrammet. Ikke engang det lille forslag om at ændre lidt i tidsfristerne for grundforbedringsfradraget havde man været i stand til at fremsætte.

Nu mener VKO så, at den nuværende regering med et snuptag skal kunne fremsætte det forslag, som den tidligere regering i løbet af 3 år ikke selv var i stand til at fremsætte. Jeg er naturligvis meget glad for den tillid, som man fra VKO's side udviser over for regeringens evne til at klare den tidligere regerings uløste problemer, så tak for det. Dernæst vil jeg sige, at jeg er ganske enig med forslagsstillerne i, at der er god grund til at se nærmere på vurderingsområdet. Men jeg mener også, at vi bør tænke os om – og tænke os rigtig godt om.

Beslutningsforslag nr. B 11 er identisk med beslutningsforslag nr. B 140 fra juni i år, og efter begge forslag skal de almindelige vurderinger af fast ejendom ophøre. Men under Folketingets behandling af B 140 gav ordførerne fra begge sider af Folketingssalen udtryk for, at hvis ejendomspriserne falder til under 2002-niveauet, skal ejendomsværdiskatten også sættes ned. Det samme skal ske for de kommunale grundskatter, hvis vurderingerne kommer under det såkaldte grundskatteloft.

Jeg har også forstået, at den daværende skatteminister under et åbent samråd i Folketingets Skatteudvalg gav udtryk for at ville arbejde på en model, hvorefter man tager hensyn til prisudviklingen lokalt, og i hvilken grundskylden ikke ville kunne stige mere end efter de regler, der gælder i dag.

Det er jo udmærket, men hvordan finder man så ud af, hvornår ejendomsskatterne skal sættes ned, hvis man ikke har en ejendomsvurdering eller noget, der ligner? Det har jeg meget svært ved at se man kan. Man kan ikke afskaffe ejendomsvurderingerne og samtidig beholde dem. Det burde være logik. Hvis man vil sikre, at et kraftigt prisfald også slår igennem i beskatningen, er man nødt til at opretholde en vurderingsordning i en eller anden form. Det kan man ikke, hvis ordlyden i beslutningsforslag nr. B 11 skal stå til troende.

Helt grundlæggende mener jeg, at den offentlige sektor selvfølgelig skal arbejde så effektivt som muligt. Hvis ejendomsvurderingerne er overflødige, skal de afskaffes, og hvis de bliver brugt til noget, skal ordningen gøres så enkel og effektiv som muligt. Her kommer vi så til det springende punkt, for ejendomsvurderingerne bliver jo brugt til noget. Der er ikke tale om, at SKAT foretager vurderinger, som kun koster ressourcer og giver en masse unødvendige klager.

Jeg må tilføje, at de alternativer, som jeg er blevet præsenteret for, ikke har overbevist mig om, at en skematisk vurderingsordning skulle være bedre eller billigere end en vurderingsordning, baseret på de retningslinjer, som vi kender i dag.

Ejendomsskatterne indbringer tilsammen et beløb i størrelsesordenen 35 mia. kr. om året. Det er rigtig mange penge. Dem kan vi som samfund ikke undvære, og vi skal have et ordentligt grundlag at opkræve dem på. Hvis det bedst kan gøres ved at opretholde en eller anden form for ejendomsvurdering, så må vi gøre det, men det skal selvfølgelig gøres så enkelt og effektivt som muligt.

Jeg vil gerne gøre det klart, at regeringen ikke går ind for at fjerne ejendomsvurderingerne helt, sådan som beslutningsforslag nr. B 11 lægger op til, og derfor kan regeringen ikke støtte forslaget.

Men jeg vil samtidig gøre det lige så klart, at regeringen i høj grad går ind for, at vi får hele dette område moderniseret, for det trænger det til. Vurderingsordningen i sin nuværende udformning er ikke nogen hellig ko for regeringen, og kan vi gøre tingene på en bedre måde end nu, skal vi selvfølgelig gøre det. Det agter regeringen at gå i gang med. Man kan sagtens forenkle og modernisere vurderingsområdet uden samtidig at kaste barnet ud med badevandet. Der er ting i lovgivningen, som kan forbedres, og det samme gælder it-systemer og mange andre ting. Det her er et område, der som så mange andre har været udsultet under den borgerlige regering, så der er nok at tage fat på.

Til slut fremgår det af bemærkningerne til beslutningsforslaget, at forslagsstillerne ønsker at sikre, at boligbeskatningen holdes i ro. Lad mig derfor til beroligelse for alle meddele, at regeringen ikke har planer om det modsatte. For regeringen er det faktisk helt, helt centralt, at boligskatterne holdes i ro.

Der er foreløbig tre, der har ønsket korte bemærkninger til ministeren. Først er det hr. Mads Rørvig.

Her fik vi den så – undskyldningen for at have en ventil, så man kan sætte boligskatterne op ude i fremtiden.

Det er jo sådan, som ministeren rigtigt nok siger, at vi behandlede B 140 i forrige folketingssamling, og der var et bredt flertal i det tidligere Folketing, der stemte for – Socialdemokraterne og SF stemte for et identisk forslag. Man er nu kommet i regering og er blevet afhængig af De Radikale, der jo åbent går ind og siger, at de vil hæve boligskatterne. Så jeg vil bare høre ministeren: Hvad er grunden til, at S og SF stemte for et identisk forslag i sidste samling og nu ikke kan støtte forslaget, altså at en SF-minister ikke kan støtte forslaget?

Ministeren.

Tak for det. Det er en helt korrekt konstatering, at Socialdemokraterne og SF stemte for beslutningsforslag nr. B 140. Jeg synes også, det er vigtigt så at konstatere, hvad begrundelsen var for, at man stemte for B 140. Begrundelsen var ikke, at man syntes, det var en alletiders genial idé, begrundelsen var, at nu havde den daværende regering siddet og været passiv længe nok. Og jeg vil tillade mig lige at citere et par sætninger fra betænkningen til B 140:

»Specifikt for ejendomsvurderingensområdet har regeringen«, altså den tidligere, »to gange haft forenkling af området på lovprogrammet uden at være i stand til at levere noget. Derfor støtter S og SF, at Folketinget pålægger regeringen at arbejde med, at der om muligt etableres et enklere grundlag for beskatning af fast ejendom.«

Der synes jeg, det er lidt centralt at bemærke ordlyden »at der om muligt«.

Hr. Mads Rørvig.

Jamen jeg synes, det er fint, at skatteministeren prøver at hive alt op fra de sidste 10 år, og så se, om der er nogen hår i suppen, og så kan man finde noget, der er blevet fremsat, men som ikke er blevet til noget, men nu behandler vi et forslag lige nu, der peger fremad, og det er det, jeg vil bede ministeren tage stilling til.

Der er jo ingen tvivl om, at der er mange borgerlige personer – jeg tror, det gælder mange husejere – der går og er lidt utrygge ved, om en ny skattereform indebærer stigende boligskatter, og det er jo også meget relevant i forbindelse med behandlingen af det her lovforslag. Hvor man før valget var for at afskaffe en ejendomsvurdering, har man efter valget en helt anden opfattelse – efter man er kommet i regering med De Radikale. Kan jeg ikke få en garanti fra skatteministeren nu: Kan man indgå en skattereform i den her samling, hvor boligskatten stiger, efter samlingen er slut?

Ministeren.

Jeg synes, at regeringens politik på det her område er helt klokkeklar: Regeringen ønsker at holde boligskatterne i ro. Det er klart, at vi laver regeringsgrundlag for én valgperiode ad gangen, og derfor har vi også sagt, at i denne valgperiode kommer boligskatterne ikke til at stige. Når det er sagt, har vi i forhold til ejendomsvurderingen den klare ambition at modernisere området, gøre tingene enklere og mere effektivt – en opgave, som den tidligere regering ikke formåede at løfte. Der var meget snak, ingen handling. Og den nuværende regering er mere optaget af handling end af snak.

Hr. Brian Mikkelsen for en kort bemærkning.

Det leder jo så over til at spørge: Hvad er det for nogle ændringer, som regeringen lægger op til på boligområdet? Hvad er det for nogle nye skatter og afgifter, man vil gennemføre? For da man gennemførte behandlingen af B 140, var der i udtalelserne fra SF-ordføreren, S-ordføreren, og jeg kan nævne dem alle sammen på stribe og referere, hvad der blev sagt, en undertone af, at nu skulle vi slippe af med ejendomsvurderingssystemet, og så skulle vi give boligejerne ro og sikkerhed. Hvad er resultatet af regeringens melding i dag, ud over at man løber skrigende bort fra et løfte, man har givet boligejerne? Det er jo den usikkerhed, der melder sig. Altså, hvad vil man så stille i stedet? Er det andre former for afgifter? Er det andre former for byrder for boligejerne, som man nu lægger op til? Det naturlige spørgsmål at stille til skatteministeren i dag er: Hvad er det for nogle afgifter, man så vil gennemføre over for boligejerne, når man ikke vil være med til det forslag, som man tidligere har stemt for?

Ministeren.

Tak for det naturlige spørgsmål, som også har et helt naturligt svar, som er blevet gentaget et par gange, og som jeg faktisk nyder at få lejlighed til at gentage, nemlig at regeringen ikke ønsker at hæve boligskatterne. Det er den bedste tryghed, som danskerne og boligejerne kan få. Regeringen hæver ikke boligskatterne.

Hr. Brian Mikkelsen.

Det er jo meget svært at tro på, når der decideret er tale om en 180 graders kovending i forhold til B 140. S og SF's ordfører var lovprisende, garanterede boligejerne, at nu ville der ikke komme nye skatter og afgifter, og talte om, at nu skulle man afskaffe ejendomsvurderingssystemet. Hvorfor vil man ikke være med til det nu? Hvad har ændret sig siden sidste folketingssamling, andet end at man under valgkampen måske skulle bruge det som belæg for, at man vil give boligejerne noget ro og noget sikkerhed. Så løber man skrigende bort fra det 2 måneder efter et folketingsvalg, og så vil man ikke give boligejerne sikkerhed for, at der ikke mere er brug for det samme ejendomsvurderingssystem, som der var før.

Så der er stadig væk ikke nogen gode argumenter, andet end at man skulle bruge det til valgkampen, og der er stadig væk ikke noget svar på, hvad det så er, man vil lave, som vil bebyrde boligejerne, når man ikke vil være med til et enklere system, som erstatter ejendomsvurderingssystemet, hvilket vil være til gavn for boligejerne. Så spørgsmålet er stadig væk: Hvad er det så, man vil gøre for at belaste boligejerne, siden man ikke vil gøre det enklere og lave et system som det her?

Ministeren.

Jeg tror simpelt hen ikke, at ordføreren lyttede efter, for jeg synes, at jeg gjorde det meget klart, at regeringen ikke vil hæve boligskatterne, og det er præcis den tryghed, som boligmarkedet og boligejerne har brug for.

Hvad angår ejendomsvurderingssystemet, er det jo helt afgørende, at vi har et korrekt grundlag at opkræve boligbeskatning på. Det handler ikke om, at den skal stige. Det handler om, at vi i et samfund som det danske skal have et korrekt og ordentligt grundlag at opkræve skatter på. Det er ejendomsvurderingssystemet i dag. Det er ikke et tilpas effektivt eller et tilpas ordentligt system, og derfor er regeringens meget klare position, at det vil vi gerne modernisere og forenkle og om muligt også gøre billigere, så vi som samfund ikke spilder penge på bureaukrati. Men det har jo intet at gøre med anklager om at hæve boligbeskatningen. Tværtimod. Der er regeringens position klar.

Hr. Dennis Flydtkjær for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne fortsætte i forlængelse af de spørgsmål, som hr. Brian Mikkelsen stillede, for jeg synes ikke rigtig, at vi får svar på dem. For hvad er det, der har ændret sig siden juni måned? Altså, 2 måneder før et folketingsvalg står man hernede i Folketingssalen og siger, at man gerne vil afskaffe ejendomsvurderingssystemet, og så kommer man 2 måneder efter valget, og så vil man ikke alligevel. Hvad er det, der har ændret sig inden for den korte tidsramme?

Jeg lagde mærke til, at skatteministeren i sin tale også sagde, at det er vigtigt, at man tænker sig rigtig godt om. Det går jeg ud fra at vi skal gøre, hver gang vi har et lovforslag på dagsordenen, men betyder det så, at man ikke har tænkt sig godt om? Hvad er det, der har ændret sig siden det? Var det sådan meget løsagtigt, da man tænkte, at man lige ville trykke på den grønne knap, selv om man godt nok mente den røde knap, eller hvad skete der? Tænkte man sig ikke om i juni måned?

Ministeren.

Jeg skal jo ikke kunne tale på hele Folketingets vegne. Men jeg kan på regeringens vegne sige, at vi altid tænker os om og i øvrigt altid har gjort det. Det er bl.a. også begrundelsen for, at vi i betænkningen meget klart fastslår, at S og SF støtter – og jeg citerer – »at Folketinget pålægger regeringen at arbejde med, om det er muligt at etablere et enklere grundlag for beskatning af fast ejendom«. Der er sådan set ikke noget, der har ændret sig. Regeringen ønsker faktisk at modernisere og forenkle ejendomsvurderingssystemet, og jeg fornemmer sådan set også, at hele Folketinget er enige om, at den indtægt på 35 mia. kr. årligt, som samfundet får fra hele boligbeskatningsområdet, skal der ikke ændres ved. Der er det jo vigtigt, at vi så har en korrekt og ordentlig måde at opkræve de skatter på. Hele det område vil regeringen påtage sig at modernisere.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Det er jo noget værre udenomssnak. Altså, lovforslaget er identisk med det, vi behandlede i juni måned, som netop gik ud på en forenkling. Dengang kunne man stemme ja, nu vil man stemme nej. Indholdet er nøjagtig det samme, nemlig at man pålægger regeringen at lave en forenkling. Altså, hvis skatteministeren i forvejen siger, at han gerne vil have den her forenkling, hvad har så ændret sig? Det er det samme forslag, som der var i juni måned. Hvorfor kan man ikke stemme for det nu? Den eneste grund, som jeg kan se, er jo, at man vil bevare muligheden for at hæve boligskatterne. Hvorfor skulle man ellers beholde det her tunge administrative system, når man i øvrigt kunne spare 200 årsværk ved at afskaffe det? Hvorfor vil man beholde det system, hvis ikke det er for at ville hæve boligskatterne? Altså, hvad har ændret sig siden juni måned? Er det ikke, at man skal kunne hæve boligskatterne?

Ministeren.

Spørgeren kom til at lave en fortalelse ved at sige, at lov forslaget er identisk med det tidligere forslag. Men det er jo et beslutningsforslag, og deri er der noget afgørende. For det, som vi i forbindelse med B 140 forsøgte at pålægge den tidligere regering, var, at den efter år med nølen og ingen initiativer rent faktisk skulle komme og vise Folketinget, om der var mulighed for et enklere og mere fornuftigt system til beskatning af fast ejendom. Det kunne den tidligere regering ikke levere, men vi støttede naturligvis, at den fik sat gang i arbejdet og stoppede med at snakke og i stedet fik handlet.

Nu sidder Socialdemokraterne, SF og De Radikale i regering. Derfor vil vi hellere handle. Vi har sat os et klart mål om, at vi faktisk vil modernisere ejendomsvurderingssystemet. Det er fornuftigt.

Hr. Kristian Thulesen Dahl for en kort bemærkning.

Tak, formand. Skatteministeren må jo tilgive os, at vi er lidt interesserede i, hvorfor Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti nu stemmer imod præcis det samme forslag, som man i juni stemte for. Hvad ligger til grund for, at man stemte for et forslag i juni, som man øjensynlig ikke er tilhænger af? Det kan jo nemlig skyldes, at det var før valget, altså at der var ganske kort tid til et folketingsvalg, og at man der havde brug for at give boligejerne det indtryk, at man kunne betrygge dem i deres økonomi med, at der ikke ville komme højere boligskatter.

Når vi er lidt optaget af det og måske ikke helt tror på skatteministerens løfter om det modsatte nu, så er det, fordi der er ganske mange områder, hvor S og SF er gået til valg og har lovet vælgerne guld og grønne skove ved hjælp af et provenu fra eksempelvis en millionærskat og en bankskat, der skulle også lavere takster i den kollektive trafik. Listen over de løfter, der er brudt, er jo alenlang, bl.a. fordi man har givet indrømmelser til Det Radikale Venstre. Og lige præcis når det kommer til boligskatterne, har Det Radikale Venstre jo et erklæret ønske om stigende boligskatter. Kan skatteministeren forstå, at det måske er baggrunden for vores utryghed?

Ministeren.

Nej, det kan jeg faktisk ikke. Regeringen har ikke noget mål om at hæve boligskatterne, tværtimod, regeringen har en klokkeklar politik om, at boligskatterne ikke skal hæves. Det er jo det gode. Den tryghed kan man jo give som regering. Vi kan sige, at vi fremmer ikke forslag, der hæver skatterne på boliger. Den klare melding synes jeg det er relevant at Dansk Folkeparti og hr. Kristian Thulesen Dahl efterspørger. Den står i regeringsgrundlaget, den gentager jeg her fra Folketingets talerstol og gentager den, hvor jeg kan komme til det.

I forhold til ejendomsvurderingssystemet er Dansk Folkeparti og hr. Kristian Thulesen Dahl vel også enige i, at det er grundlaget for en væsentlig indtægt for vores samfund på 35 mia. kr. Som jeg forstår forslagsstillerne, ønsker man ikke, at den indtægt skal ophøre, man ønsker en anden måde at opkræve den på. Hvordan står hen i det uvisse.

Som ansvarlig regering ønsker vi at modernisere området, således at vi får en effektiv opkrævning af skatten, samtidig med at vi selvfølgelig holder boligskatterne i ro.

Hr. Kristian Thulesen Dahl.

Jeg havde forstået det sådan, at det også var regeringens politik, at vi skulle have lavere takster i den kollektive trafik. Ikke desto mindre oplever danskerne jo helt konkret i den virkelige verden, at der nu kommer stigende takster i den kollektive trafik. Så det, at regeringen har en eller anden erklæret politik på et område, er jo ikke det samme, som at den politik er det, der rent faktisk sker. Er skatteministeren bekendt med, at ledende radikale jo åbent siger, at det med stigende boligskatter er et spørgsmål om at få modnet debatten, altså at få den modnet, så man i virkeligheden kan komme igennem med ønsket om stigende boligskatter? Og når man så samtidig nu stemmer imod et forslag, som man stemte for i juni, hvor det var før valget – altså efter valget stemmer man imod et forslag, man stemte for før valget, som lige præcis handler om grundlaget for boligbeskatning – så ligger det da snublende nær at antage, at det har en sammenhæng med den lyst, som et regeringsparti, der altså har fået ret meget indflydelse på den nye regerings politik, har til, at der skal være stigende boligskatter.

Ministeren.

Man må jo forstå forslagsstillerne sådan, at man vil frasige sig muligheden for, at beskatningen ikke skal følge med, hvis boligerne falder tilpas meget i værdi. Det synes regeringen bl.a. også er vigtigt sker, og derfor synes vi, at et vurderingssystem er afgørende. Fred nu være med det.

Det er regeringens politik, at boligskatterne ikke skal stige. Så klart kan det siges. Det siger alle medlemmer af regeringen, alle folketingsmedlemmer fra regeringspartierne. At der så måtte være forskellige røster fremme i debatten, påvirker jo ikke regeringens linje i det her spørgsmål. Så på den måde – og jeg er også glad for, at vi har debatten her – er det jo vigtigt at få slået fast, at det, at vi har modet og viljen til faktisk at tage fat på et område, som den tidligere regering ikke kunne håndtere, jo ikke handler om, at vi vil gøre noget ved boligskatterne, tværtimod.

Der er ikke flere spørgsmål til ministeren, så vi siger tak. Så er det hr. Mads Rørvig som Venstres ordfører.

Tak for det. Efter ministerens indlæg ved man jo ikke, om man skal grine, eller om man skal græde. Det er jo endnu et brudt valgløfte, som vi nu er vidne til her i Folketingssalen. Hvis der var nogen, der havde en fornemmelse af, at den udvikling var ved at stagnere, får vi her bekræftet, at udviklingen fortsætter. Det er løftebrud på løftebrud på løftebrud.

Et forslag, der var identisk med det her, blev fremsat i forrige samling. Der stemte Socialdemokraterne og SF for. Nu kan vi så fornemme, at Socialdemokraterne og SF og regeringen er imod forslaget. Når de danske boligejere rundtom i landet har regnet på deres økonomi de sidste 10 år, har de med et hundrede procents sikkerhed kunnet vide, at der ikke blev pillet ved boligskatterne. De kunne regne med, at det skattestop, som den forrige regering indførte, garanterede dem, at deres ejendomsværdiskat ikke pludselig tordnede i vejret. De kunne regne med, at der ikke pludselig lå en ekstra regning, der slog bunden ud af hele familiens økonomi. De har med andre ord haft tryghed om deres økonomi.

Tillad mig at minde dem, som måske i den seneste tid har glemt det, om, hvad den tryghed betyder for den enkelte. Tryghed om boligskatterne betyder, at familierne kan vide sig sikre på, at penge, de havde til tøj, mad, ferie osv., var penge, de reelt havde og også var sikre på i morgen. De har kunnet vide sig sikre på, at ejendomsværdiskatten ikke bare steg og steg med den offentlige ejendomsvurdering og udhulede deres rådighedsbeløb. Det kunne de, fordi ejendomsvurderingerne ikke længere bliver brugt som grundlag for beskatning af fast ejendom.

Men den tryghed er den nye regering godt i gang med at sætte over styr. Beslutningsforslaget, B 11, er et forslag til beslutning om et enklere grundlag for beskatning af fast ejendom, da der burde være garanti for, at boligskatten bliver holdt i ro, så det ikke længere er relevant at holde fast i den eksisterende vurderingsordning. Ejendomsvurderinger bliver ikke længere brugt som grundlag for beskatning af fast ejendom, og derfor har den eksisterende ejendomsvurderingsordning udspillet sin rolle.

Vi mener derfor i Venstre, at der er al mulig grund til at afskaffe en ressourcekrævende og dyr ordning og erstatte den med en mere simpel og billigere vurderingsmetode. Der er ingen grund til at bruge en masse penge på at foretage individuelle ejendomsvurderinger med faste intervaller, som ikke bruges til ret meget på grund af skattestoppet, når det kan gøres maskinelt.

Nu er B 11 jo ikke ligefrem nogen nyhed. I stort set uændret form er det en genfremsættelse af B 140, som blev fremsat den 30. maj i forrige folketingssamling. Dengang var der bred enighed om forslaget – det var kun De Radikale, Venstre og Enhedslisten, der beklageligvis ikke støttede op om forslaget – og på den baggrund burde det være helt naturligt, at forslaget blev fremsat igen, efter at den nye regering trådte til. Men man har desværre skullet kigge langt efter et enklere grundlag for beskatning af fast ejendom i det nye lovprogram. Man bliver nødt til at spørge sig selv, hvad i alverden der har ændret sig på det halve år, der er gået.

Hvis S og SF stadig står ved deres løfter om ikke at røre ved boligskatterne, hvad i alverden vil de så bruge den eksisterende dyre ejendomsvurderingsordning til? Vi bør kunne blive enige om, at vi ikke skal foretage ejendomsvurderinger for ejendomsvurderingernes egen skyld. Der er derfor kun en konklusion, man kan drage af den kovending, og det er, at S og SF har tænkt sig at løbe fra de løfter, de har givet til boligejerne, ligesom det gælder alle de løfter, de har givet til alle mulige andre danskere.

At regeringen er godt i gang med at trække tæppet væk under boligejerne, underbygges også af meldingerne om den kommende skattereform. Her lyder det, som skatteministeren også siger, at man ikke har tænkt sig at hæve boligskatterne, altså i indeværende periode. Bemærk venligst tilføjelsen: indeværende periode. Skal det betyde, at man godt kan hæve skatterne efter indeværende periode? Spørger man De Radikales skatteordfører, har regeringen bestemt ikke fredet boligskatterne. Han siger, og jeg citerer:

Vi siger ikke, at vi ikke vil ophæve boligskattestoppet. Det bliver formentlig bare ikke i denne valgperiode.

Ifølge hr. Nadeem Farooq kan vi ikke engang vide os sikre på, at der ikke vil blive pillet ved boligskatterne i denne periode.

Venstre kan støtte dette beslutningsforslag, præcis som vi kunne for et halvt år siden, da vi behandlede et fuldstændig identisk forslag her i Folketingssalen.

Hr. Thomas Jensen for en kort bemærkning.

Tak. Det var dog en besynderlig skinger retorik at komme med fra talerstolen, altså at tale om løftebrud. Man tror næsten ikke, at en Venstremand, en konservativ eller et medlem af Dansk Folkeparti i Folketinget kan åbne munden uden at udtale ordet løftebrud. Det kunne måske være, fordi man har en rigtig, rigtig dårlig smag i munden. For jeg står her med det løfte, som hr. Anders Fogh Rasmussen i sin egenskab af statsminister sendte til 500.000 danske boligejere dagen før folketingsvalget den 13. november 2007. Det handler om boligskatterne, og heri fremgår det – og jeg citerer:

Man ved, hvad man har at regne med, og at der ikke kommer skattemæssige overraskelser, som kan vælte privatøkonomien.

Hvad skete der? Selv om han havde sagt det modsatte, gjorde hr. Anders Fogh Rasmussen det efter valget, at han nedsatte en skattekommission, gennemførte en skattereform, og i den skattereform udhulede man gradvis rentefradraget. Undskyld mig, vil jeg sige til hr. Mads Rørvig, er det ikke et eklatant løftebrud over for boligejerne i Danmark?

Ordføreren.

Ordføreren for Socialdemokraterne siger, at han ikke kan forstå, at der bliver talt om løftebrud fra den her talerstol, altså at Venstre og Konservative taler om, at der er blevet begået løftebrud. Jeg kan så informere ordføreren om, at det ikke kun er partierne, der taler om det. Jeg tror, at der er mange her i hovedstadsområdet, der er trætte af, at løftet omkring kollektiv trafik, altså takstnedsættelser, ikke blev til noget. Det skulle være sket inden jul. Der er masser af andre løftebrud, der er blevet begået. Så det er ikke noget tilfælde, at vi står heroppe og taler om løftebrud. Det er faktisk, fordi det er sket.

Med hensyn til det eksempel, som ordføreren nævner, blev der jo lavet en skattereform, hvor vi sænkede skatten på arbejde markant, og der nedsatte vi også rentefradraget. Men der lavede vi jo den ordning, at man blev kompenseret, såfremt rentefradraget betød, at man fik et økonomisk tab af det. Man fik jo så tilsvarende en reduktion i indkomstskatten, og hvis rentefradragets udhuling var større end den, jamen så blev der kompenseret.

Hr. Thomas Jensen.

Jamen der fik vi jo indrømmelsen. Løftebrud var noget, Anders Fogh Rasmussen gennemførte. Nu har vi haft et nyt folketingsvalg i 2011, og det står klokkeklart i regeringsgrundlaget, at der ikke bliver rørt ved boligskatterne og rentefradraget, og det står selvfølgelig ved magt. Hr. Mads Rørvig kan jo ikke på nogen måde pege på noget, der har virket i retning af, at der blev rørt ved boligskatterne i opadgående retning, og det kommer han heller ikke til at gøre i den her valgperiode.

Mit spørgsmål til hr. Mads Rørvig er, om hr. Mads Rørvig overhovedet har ulejliget sig med at læse betænkningen, der blev afgivet over B 140 i sidste folketingssamling. For i den kan hr. Mads Rørvig jo klart og tydeligt læse – og det vil jeg gerne have ham til at bekræfte her i dag – at S og SF samstemmende siger, at man vil være med til at bakke op om og se på, om det er muligt at gennemføre nogle forenklinger af det her system. Det er det, man siger ja til ved at stemme for det forslag, som i øvrigt er meget kludret formuleret. Men jeg vil spørge hr. Mads Rørvig: Er det, der står i betænkningsbidraget, ikke korrekt?

Hr. Mads Rørvig.

Det er jo lidt besynderligt, at jeg bliver bedt om at redegøre for, hvad det er for nogle signaler, der har været udsendt fra regeringen og regeringens parlamentariske grundlag, om, at man vil hæve boligskatterne. Jeg kan konstatere, at to ud af de fire partier, der indgår i regeringens parlamentariske grundlag, går ind for at sætte skatten op. Jeg har været ordfører, også på B 140, som blev behandlet i sidste folketingssamling. Det Radikale Venstres daværende ordfører, hr. Niels Helveg Petersen, stod heroppe på talerstolen og sagde, at det var De Radikales politik at sætte ejendomsværdiskatten op. Der er flere radikale, også radikale ministre, der har sagt, at det er en god idé at sætte ejendomsværdiskatten op. Der er mange fra Socialdemokraterne og fra SF, f.eks. den tidligere skatteordfører hr. Jesper Petersen, der har sagt, at det er en god idé at sætte ejendomsværdiskatten op.

Så hvor jeg har det fra, at S og SF og regeringen vil sætte boligskatten op, er en enkelt søgning på Google, så vælter det frem. Så jeg er bange for, at det også er det, der bliver signaleret med behandlingen af det her beslutningsforslag i dag.

Hr. Nadeem Farooq for en kort bemærkning.

Venstres ordfører har jo tidligere, da han blev præsenteret for, at den tidligere regering havde hævet skatterne 285 gange, i B.T. udtalt, at vi skal indstille den her teknikdiskussion. Synes Venstres skatteordfører, at det blot er en teknikdiskussion, om den tidligere regering har hævet skatterne så mange gange? Er det ligegyldigt?

Ordføreren.

Nu er skattelovgivningen jo utrolig kompleks, som ordføreren også ved, og det, jeg hæfter mig ved, er, at under den tidligere regering er rådighedsbeløbet for familierne steget markant. Jeg kan så citere ordføreren, der siger:

Vi siger ikke, at vi ikke vil ophæve boligskattestoppet, det bliver formentlig bare ikke i denne valgperiode.

Ordføreren kunne jo passende svare på, hvilke muligheder der åbner sig efter denne valgperiode? Kan man lovgive om noget i den her valgperiode, som får boligskatterne til at stige i den efterfølgende? Det er det, der er interessant ved behandlingen af det her beslutningsforslag.

Hr. Nadeem Farooq.

Det kan vi så tage ved en senere lejlighed. Nu spørger Venstres ordfører så om det løfte, som den tidligere statsminister, Anders Fogh Rasmussen, gav. Jeg mener ikke, det er en anden terminologi, jeg mener, det er den samme, og at der er tale om et løftebrud. Gælder der noget specielt for det, Venstre siger, i forhold til det, som andre siger, hvad angår det løfte, der blev afgivet om at friholde boligejerne? Var det ikke et løftebrud? Og hvis ikke, kan Venstres ordfører så forklare, om en beskæring af rentefradraget egentlig ikke de facto var en forøgelse af boligskatten for boligejerne?

Ordføreren.

Nej, det var det ikke. For der er ikke nogen boligejere, der har tabt på udhulingen af rentefradraget, for man er blevet kompenseret både at den indkomstskattelettelse, man har fået, og også af den sikkerhedsventil, vi lagde ind i udarbejdelsen af skattereformen. Det er jo det, der er intelligent.

Det, jeg er bange for, når S og SF siger, at nu vil man lige pludselig ikke støtte det her beslutningsforslag, mens man tidligere ville, er, at man vil hæve boligskatterne ude i fremtiden. Jeg kan godt forstå, at de familier, der i juni måned måske har overværet debatten af B 140 eller har fået den refereret, nu føler sig snydt. Hvordan kan nogle partier, der støttede et beslutningsforslag i juni måned, nu stemme præcis det modsatte til et identisk forslag, der er blevet fremsat i et nyt Folketing efter et valg? Og vi har endnu ikke fået begrundelsen.

Hr. Jonas Dahl for en kort bemærkning.

Jeg synes, det er nogle meget grove beskyldninger, som Venstres ordfører kommer med, men det kunne jo tyde på, at Venstres ordfører måske ikke har haft mulighed for at læse regeringsgrundlaget. Jeg har taget et eksemplar med, som jeg gerne vil udlåne til Venstres ordfører, såfremt han ønsker at læse det, men jeg vil bare gerne læse op, hvad der står på side 10:

»Regeringen vil holde boligskatterne og rentefradraget i ro i indeværende valgperiode.«

Det er vel sådan set den klareste formulering, man kan få i forhold til det. Men så vil jeg bare vende tilbage til et andet citat, som kom den 11. november 2007, nemlig:

Skattestoppet har betydet en øget tryghed for den enkelte familie, uanset om man er boligejer eller lejer; man ved, hvad man har at regne med, og at der ikke kommer skattemæssige overraskelser, som kan vælte privatøkonomien. Citat slut.

Det kom fra Venstres daværende formand Anders Fogh Rasmussen. Men der gik jo ikke så lang tid, før Venstre sådan set foreslog at ændre i rentefradraget og dermed hæve skatterne for boligejerne. Klinger det ikke en smule hult, at man forsøger at angribe nogen for noget, når det rent faktisk står i regeringsgrundlaget, hvad regeringen agter at gøre, og man prøver at føre den her skræmmekampagne, mens man i 2007 sådan set selv gik til valg på noget og så gjorde det stik modsatte?

Ordføreren.

Jamen jeg vil lade det være fuldstændig op til danskerne at vurdere, om deres rådighedsbeløb er steget i den forrige regeringsperiode, eller om det ikke er. Hvis vi tager og ser på substansen i det, hr. Jonas Dahl nævner, om, hvad der står i regeringsgrundlaget, kan vi se, at det, som hr. Jonas Dahl citerer, jo lige netop er interessant. Hr. Jonas Dahl citerer: Man kan ikke sætte boligskatterne op i indeværende periode.

Den radikale ordfører siger, og jeg citerer: Vi siger ikke, at vi ikke vil ophæve boligskattestoppet, det bliver formentlig bare ikke i denne valgperiode. Man vil så lave en skattereform, og det interessante er jo så: Vil man lovgive om noget i en nuværende skattereform, der sætter boligskatterne op, efter at valgperioden er endt?

Det er jo det, der er interessant, og det er det, der gør boligejerne utrygge, og det kan jeg da godt forstå, når man kigger ud i det politiske landskab og ser på alle de løftebrud fra regeringen, der i øjeblikket vælter ned fra hylderne.

Hr. Jonas Dahl.

Jeg kan godt forstå, at Venstres ordfører bliver lidt ophidset, for det er jo aldrig rart at blive konfronteret med den politik, man sådan set selv har gennemført. Men vi fik inden valget i 2007 et fint brev fra den daværende Venstreformand, hvor man skrev, at man ikke ville pille ved de her boligskatter, og så gik der ikke mere end få måneder, så vidt jeg husker, eller måske lidt mere, før man sådan set ændrede på rentefradraget. Det, som regeringen siger, er jo, at man ikke piller ved det i den her valgperiode. Jeg har trods alt endnu ikke hørt om nogen regeringer, som har sagt, at man lavede regeringsgrundlag for tre-fire valgperioder. Jeg vil sige, at jeg personligt har den ambition, at den her regering skal sidde i mere end én valgperiode – det har jeg i hvert fald tænkt mig at gøre, hvad jeg kan, for at den skal – men jeg tror, hr. Mads Rørvig vil have svært ved at finde eksempler på, hvordan Venstre nogen sinde skulle have forsøgt med et regeringsgrundlag, som strakte sig over flere valgperioder. Men jeg modtager da gerne gode eksempler på det.

Men tilbage til det her eksempel vedrørende hr. Anders Fogh Rasmussen: Er det sådan, at Venstre i 2007 gik til valg på, at man ikke ville ændre boligskatterne, ja eller nej?

Ordføreren.

Jamen der er ingen boligejere i Danmark, der har lidt økonomisk tab som følge af den skattereform, som vi har lavet. Det er der simpelt hen ikke, og det står i skærende kontrast til de udmeldinger, man i løbet af den sidste folketingssamling har kunnet høre fra ordførere fra Socialdemokratiet og fra SF. Der blev det jo gang på gang konkluderet, specielt fra De Radikale, som nu er regeringspartnere: Vi ønsker at sætte boligskatten op. Det er jo det, jeg er så bekymret for, og jeg kan da godt forstå de vælgere ude i Danmark, der ikke stoler på det, som skatteministeren siger, som hr. Jonas Dahl siger, og som hr. Thomas Jensen siger. Det kan jeg da godt forstå. Når vi kigger rundt i det politiske landskab og ser, at der bliver begået løftebrud på løftebrud, og når den radikale skatteordfører oven i købet siger, at man ikke vil udelukke, at man i den her samling vil lovgive om noget, der på sigt sætter boligskatten op, så kan jeg godt forstå, at de danske boligejere er bekymrede.

Hr. John Dyrby Paulsen for en kort bemærkning.

Man kan jo til det sidste argument indvende, at så kan vælgerne afgive deres dom forud for et valg, men det fik de jo ikke lejlighed til i 2007, hvor Venstre dagen før valget gik ud og sagde, at de ikke ville røre ved boligskatterne og gjorde det efterfølgende ved at ændre værdien af rentefradragsretten.

Vi har jo sagt meget klart, at vi laver en skattereform, hvor vi sænker skatten på arbejde og overhovedet ikke rører ved boligskatten. Det står fuldstændig klippefast. Men det gør det åbenbart ikke for Venstre. Venstre opererer med at sige, at det kan godt være, at de ikke rører ved boligskatterne, og hvis de alligevel rører ved boligskatterne, men bare gør det i forbindelse med nogle andre skatter, gør det ikke noget, så må de godt røre ved boligskatterne.

Det, der står tilbage, når man i den her debat hører Venstres ordfører, er: Vi vil ikke røre ved boligskatterne, medmindre vi altså gør det i forskellige andre sammenhænge. Der vil Venstre godt røre ved boligskatterne. Det er jo den konklusion, vi må drage efter den her debat.

Ordføreren.

Jeg tror, at jeg med den argumentation vil lade ordføreren drage sine egne konklusioner. Jeg vil gerne have, at ordføreren nævner en eneste boligejer, der har lidt et økonomisk tab som følge af den skattereform af skat på boliger, vi lavede. Der er ikke nogen, der har lidt noget økonomisk tab overhovedet.

Men det står i skærende kontrast til de udmeldinger, der har været. Så sent som for 1 år siden kunne man læse på SF's tidligere skatteordførers hjemmeside, at man ønskede at sætte boligskatten op. De Radikale er gået til valg på at sætte boligskatten op. Enhedslisten, det parlamentariske grundlag for regeringen, arbejder for at sætte boligskatten op. Tre ud af fire partier i regeringens parlamentariske flertal arbejder for at sætte boligskatten op. Og når man oven i købet hele tiden løber fra løfte på løfte, kan jeg da godt forstå, at danskerne er bekymrede for, hvad der sker med privatøkonomien de næste 3-4 år, når vi oven i købet har en økonomisk krise, så danskerne i forvejen er økonomisk dårligt stillede.

Hr. John Dyrby Paulsen.

Lad os bare slå det helt fast. Hvis der er nogen her, der er løbet fra et løfte omkring boligbeskatningen, er det Venstre. Det er endda efter et klokkeklart brev fra dagen før valget, hvori Venstres daværende formand og statsminister, Anders Fogh Rasmussen, lovede ét efter valget og gjorde noget helt andet. Må jeg så ikke bare få et svar, som vel ikke kan være så svært: Ændrede Venstre på boligbeskatningen efter valget i 2007, altså i sidste valgperiode, eller ændrede Venstre ikke på boligbeskatningen?

Ordføreren.

Man ved jo ikke, om man skal grine eller græde, når man bliver beskyldt for løftebrud, når man ser på, hvad der sker i det politiske landskab lige i øjeblikket. Altså, det er da absurd. Vi kan se på alle dem, der bruger offentlig transport. De blev lovet en takstnedsættelse på 40 pct. Vi stemmer da på Socialdemokratiet og SF, for vi vil gerne have 40 pct. billigere transport. De vælgere får lige i øjeblikket smidt en spand koldt vand i ansigtet, og så er det oven i købet frostvejr. Det er absurd at høre venstrefløjen her i Folketingssalen beskylde Venstre for at begå løftebrud, når man ser, hvad der sker i øjeblikket. Det er simpelthen næsten for meget af det gode.

Vi kan jo konstatere, at regeringens parlamentariske flertal går ind for at sætte boligskatten op. Enhedslisten går ind for det, De Radikale går ind for det – det lægger de ikke skjul på – og vi har hørt flere både socialdemokrater og SF'ere argumentere for, at man bør sætte boligskatten op. Når det så krydres med det, som den radikale skatteordfører siger – og jeg citerer: Vi siger ikke, at vi ikke vil ophæve boligskattestoppet, det bliver formentlig bare ikke bliver i denne valgperiode – kan jeg da godt forstå, at danske boligejere er bekymrede.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere bemærkninger. Det er hr. Thomas Jensen som socialdemokratisk ordfører.

De højreorienterede partier har i fællesskab fremsat et beslutningsforslag, hvormed de vil pålægge regeringen at afskaffe det nuværende ejendomsvurderingssystem og dermed tilvejebringe det, som de postulerer vil være et enklere grundlag for beskatning af fast ejendom. Målet er at holde boligbeskatningen i ro.

Den sidste del om at holde boligskatterne i ro er jeg glad for fremhæves, for i regeringsgrundlaget »Et Danmark, der står sammen« står der klart og tydeligt, og jeg citerer:

»Regeringen vil holde boligskatterne og rentefradraget i ro i indeværende valgperiode.«

Det agter regeringen selvfølgelig at overholde. Men om de højreorienterede partier med det her forslag så rent faktisk sikrer, at boligskatten holdes i ro, vil jeg vende stærkt tvivlende tilbage til.

Den første del af forslagets intentioner om at skabe et enklere grundlag for beskatning af fast ejendom er det altid værd at se positivt på, men når partierne skriver, at de mener, at man opretholder et stort apparat til at foretage nogle vurderinger, som langt hen ad vejen ikke bliver brugt til ret meget, står det i skærende kontrast til den lange række af love, som henviser til ejendomsvurderingerne.

Sidst dette forslag blev fremsat, svarede den daværende skatteminister, hr. Peter Christensen fra Venstre, at der er lovgivning på mindst 29 områder, som henviser til ejendomsvurderingerne. Med andre ord bliver vurderingerne brugt til ganske meget, og derfor vil det have store konsekvenser helt at afskaffe ejendomsvurderingerne.

Men hvad er konsekvenserne for boligejere, andelsboligforeninger, boligforeninger rundtomkring i landet? Det fremgår af bemærkningerne til forslaget, at man skal låse ejendomsværdiskatten fast til præcis den skat, som betales i dag, dvs. den laveste ejendomsvurdering i 2001 plus 5 pct. eller ejendomsvurderingen i 2002 eller den aktuelle ejendomsværdi fastsat ved seneste vurdering. Det skulle så være et værn mod, at boligskatterne stiger. Det er det muligvis også for nogle, men hvis nu ejendomspriserne falder, hvad så? Så burde ejendomsskatten jo også falde, og det gør den ikke, hvis det her forslag bliver gennemført.

Nogle af de danskere, som forslagsstillerne ønsker at give en håndsrækning, får nemlig ikke en faldende ejendomsværdiskat, hvis værdien af deres bolig falder til under 2001-niveauet plus 5 pct. De højreorienterede partier kunne lige så godt sige det ligeud: Kære boligejere i Udkantsdanmark, I skal ikke have glæde af den faldende boligskat, for vi har nogle andre, vi hellere vil sikre med det her forslag.

Er det virkelig meningen, at Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative vil fratage mennesker, der bor i boliger i det såkaldte Udkantsdanmark, muligheden for at betale mindre i skat? Det spørger jeg bare om her fra talerstolen.

Jeg mener, at det er problematisk, at den angivne fastfrysning af ejendomsværdiskatten og den kommunale grundskyld betyder, at angiveligt op mod hver femte boligejer vil blive beskattet af en værdi, der ligger højere end den aktuelle værdi af deres ejendom. Forslagsstillerne snyder dermed de boligejer, hvoraf en stor del er bosiddende i det såkaldte Udkantsdanmark. De snyder dem for en lettelse af ejendomsskatten. Den eneste mulighed, man har for at imødegå det, er, at man gennemfører en ejendomsvurdering, så man sikrer, at ejendomsværdien ikke reelt er lavere end den vurdering, skatten er beregnet ud fra.

Jeg vil sige, at vi altid er positivt indstillet over for ændringer, der har til formål at afbureaukratisere og gøre gældende regler mere simple og gennemskuelige. Derfor er vi generelt også åbne over for at reformere det grundlag, vi beskatter fast ejendom på.

Men vi ser ikke forslaget om at suspendere ejendomsvurderingerne som den rette vej at gå, og ser det særlig som problematisk at presse Udkantsdanmark yderligere og skævvride Danmark endnu mere, hvilket risikerer at blive den umiddelbare konsekvens, hvis forslaget bliver gennemført. Hertil kommer der den konsekvens, at nogle boligejere vil kunne blive beskattet af mere end det, deres bolig rent faktisk er værd. Det er i direkte modstrid med regeringens politik om at holde boligskatterne i ro, og dermed kan Socialdemokraterne ikke støtte forslaget.

Der er to korte bemærkninger. Først er det hr. Mads Rørvig.

Det var bare ganske kort. Jeg kan se på oversigten, at hr. Thomas Jensen stemte for et identisk forslag i juni måned. Nu siger hr. Thomas Jensen, at han ikke vil stemme for. Hvorfor det? Hvad er begrundelsen, ud over at der har været folketingsvalg?

Ordføreren.

Jamen jeg synes, at når man ser på det beslutningsforslag, der blev behandlet før sommerferien, nr. B 140, er det ret væsentligt at se på det betænkningsbidrag, der blev formuleret. Det vil jeg godt læse op fra, for der blev nemlig skrevet sådan her af S og SF:

»Derfor støtter S og SF, at Folketinget pålægger regeringen at arbejde med, om det er muligt at etablere et enklere grundlag for beskatning af fast ejendom.«

Der synes jeg det er ret vigtigt at se på ordlyden, at der om muligt kan etableres et enklere grundlag. Det er ikke et udtryk for, at man vil afskaffe ejendomsvurderingerne. Så enkelt er det, vil jeg sige til hr. Mads Rørvig.

Hr. Mads Rørvig.

O.k., hvis det er det afgørende punkt, tror jeg godt, at vi kan mødes. Vi kan jo gå sammen og skrive et ændringsforslag eller eventuelt gå sammen om et betænkningsbidrag, hvori vi også om muligt tilføjer den her bemærkning. I det tilfælde, kan Socialdemokraterne så støtte beslutningsforslaget?

Ordføreren.

Hvis det er sådan, at ordføreren for Venstre ellers har hørt min ordførertale fra talerstolen, vil han have hørt, at jeg der påpegede, at der er en lang række problemer forbundet med at afskaffe ejendomsvurderingen. Så Socialdemokraterne medvirker ikke til noget beslutningsforslag eller ændringsforslag, der afskaffer ejendomsvurderingerne. Så simpelt kan det siges.

Men vi har samtidig sagt, at hvis man kunne gøre noget, der gør systemet enklere, vil vi altid se på det. Vi skal nemlig sørge for, at den offentlige sektor drives så effektivt som muligt, og hvis vi kan gøre noget der, er det da ønskeligt. Men det er ikke ved at afskaffe ejendomsvurderingerne, at man gør det.

Hr. Dennis Flydtkjær for en kort bemærkning.

Tak til ordføreren for hans indlæg. Jeg hørte jo, hr. Thomas Jensen stå og skamrose ejendomsvurderingen og sige, at det blev brugt, jeg mener, at det var på 29 områder, og så synes jeg jo, at det er lidt spændende at få at vide, hvad det er, der har ændret sig, siden vi sidst behandlede forslaget i juni måned, hvor man stemte for en afskaffelse af ejendomsvurderingssystemet, netop fordi det ikke blev brugt ret mange steder og det var et meget tungt system, man brugte. Nu kan jeg så forstå, at det pludselig er rigtig godt og rigtig vigtigt, og derfor vil man ikke være med til det. Hvad er det, der har ændret sig, ud over der har været et folketingsvalg, hvor man lige skulle berolige nogle boligejere? 2 måneder efter valget står man så og vil noget helt andet. Hvad har ændret sig?

Ordføreren.

Boligejerne kan være ganske rolige. Det står klart og tydeligt i regeringsgrundlaget, at regeringen ikke rører ved boligskatterne og heller ikke rører ved rentefradraget. Så enkelt er det. Så folk kan sove ganske stille og roligt. Derudover fremgår det også klart og tydeligt af det betænkningsbidrag, som S og SF samstemmende afgav, at man var klar til at se på nogle forenklinger, men at man ikke ville afskaffe ejendomsvurderingssystemet.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Det klinger jo lidt hult, fordi det, man stemte for i juni måned, jo netop var en afskaffelse af ejendomsvurderingssystemet. Det vil man så ikke mere. Lad mig prøve at læse op bare af de første par linjer af forslaget, som vi behandler i dag:

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag om afskaffelse af det nuværende ejendomsvurderingssystem og dermed tilvejebringelse af et enklere grundlag for beskatning af fast ejendom.

Det, jeg hører ordføreren sige, er jo netop, at man gerne vil have et enklere vurderingssystem og et enklere system til beskatning. Hvorfor så ikke stemme for forslaget en gang til? Man har stemt for det en gang, netop fordi det skal tilvejebringe et enklere system. Vil man ikke det enklere system mere, eller er det for at opretholde den sidste mulighed for at kunne skrue på boligskatterne? Det her er jo grundlæggende det, der giver mulighed for senere hen at skrue på det. Er det bare for at opretholde den her mulighed for at skrue på boligskatterne?

Ordføreren.

Jeg vil ikke blive ved med at gentage det, men der er bare lige en enkelt ting, jeg godt vil slå fast: Regeringen rører ikke ved boligskatterne og rører ikke ved rentefradraget. Det står i regeringsgrundlaget, og det står vi fast på. Sådan er det. Dertil vil jeg sige, at jeg ikke tror, at Dansk Folkepartis forslagsstiller har gjort sig klart, hvad det her forslag reelt medfører – jeg redegjorde for det i min ordførertale – nemlig, at der er folk, som kan komme ud for, at de kommer til at betale for meget i boligskat, simpelt hen fordi forslagsstillerne ikke har gjort sig klart, at det her forslag vil medføre, at man fastfryser ejendomsvurderingerne, og dermed kan man komme ud for det, at man beskatter på et for højt niveau. Det ved jeg ikke rigtig om hr. Dennis Flydtkjær har gjort sig klart.

Hr. Torsten Schack Pedersen for en kort bemærkning.

Det sidste argument, hr. Thomas Jensen kommer med, tror jeg også, at hr. Thomas Jensen kunne have brugt i juni måned. Det er sådan lidt påfaldende. I juni måned stemmer man for, og vi kan så nu forstå, at grunden til, at man ikke kan stemme for nu, er, at man skrev noget i et betænkningsbidrag. Min gode kollega hr. Mads Rørvig siger så: O.k., lad os da så stikke hovederne sammen og finde ud af, om der er en formulering, der lige skal justeres. Men så vil man heller ikke.

Altså, det er da en tilståelsessag, at man stemte for i juni af taktiske grunde – for ikke at ville kunne blive beskyldt for at have lyst til at pille ved boligskatterne – og nu her på den anden side af et valg tør man ikke give boligejerne den samme garanti. Det er da påfaldende.

Ordføreren.

Det, jeg har svaret til den tidligere spørger, er, præcis hvad der også fremgår af det betænkningsbidrag, som vi afgav. Der påpeger Socialdemokraterne og SF nemlig klart og tydeligt, at ejendomsvurderingen bruges i en lang række andre lovgivninger, som den henviser til, og derudover påpeger S og SF også samstemmende i betænkningsbidraget, at der er et kæmpeproblem: Hvis man går ind og afskaffer ejendomsvurderingen, er der folk, der kan komme til at betale for meget i boligskat. Det er et problem, og vi har sagt, at vi godt vil være med til at forenkle nogle ting ved lovgivningskomplekset, men ikke at afskaffe ejendomsvurderingen. Så kort og klart er det.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Jamen så er forvirringen jo blot total, i forhold til hvorfor man så stemte for i juni måned. Det tror jeg at der er rigtig mange der må undre sig over: at man i juni stemmer for, mens det samme forslag nu er helt ude i skoven. Ja, forstå det, hvem der kan. Jeg opgiver at få et logisk svar.

Men lad mig så prøve at spørge ind til den stolthed, som hr. Thomas Jensen lægger for dagen, i forhold til regeringsgrundlaget, i forhold til at der ikke skulle komme stigende boligskatter i indeværende valgperiode. Kan hr. Thomas Jensen så i dag fra Folketingets talerstol garantere, at det udspil til en skattereform, som regeringen kommer med, ikke indeholder stigende boligskatter efter denne valgperiode, altså at man ikke kommer med en skattereform, et udspil til en skattereform, som så eksempelvis i 2015, 2016 eller 2017 hæver boligskatterne?

Kan hr. Thomas Jensen garantere, at det ikke bliver en del af regeringens skatteudspil: stigende boligskatter efter denne valgperiode?

Ordføreren.

Jeg tror snart, der skal indkaldes til en studiekreds i Venstres folketingsgruppe, hvor man skal læse regeringsgrundlaget. Der er to ting fra regeringsgrundlaget, der er relevante i forhold til det, vi debatterer her i dag.

Det er, at regeringen ikke ændrer på boligskatterne og rentefradraget, plus at der skal gennemføres en skattereform i indeværende valgperiode, som skal være fuldt finansieret, socialt afbalanceret, og så skal den sænke skatten på arbejdsindkomst. Det er det, der står i regeringsgrundlaget, og det agter vi også at forfølge, når vi fremlægger en skattereform her i Folketinget.

Hr. Brian Mikkelsen for en kort bemærkning.

Da vi behandlede forslaget i juni måned, stemte hr. Thomas Jensen bl.a. for sammen med kollegaer fra SF og Socialdemokraterne, så jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Thomas Jensen: Hvad har ændret sig på de 6 måneder? Den eneste ændring, jeg kan se, og som jeg godt vil have en kommentar til, er, at vi har haft et folketingsvalg i mellemtiden, og at man ville give vælgerne en ubegrundet – ubegrundet – tryghedsfornemmelse i forhold til, at S og SF ikke vil hæve boligskatterne, sådan som deres regeringspartner, Det Radikale Venstre, vil og det parlamentariske grundlag, Enhedslisten, vil. Så hvad har ændret sig på de 6 måneder, ud over at der er kommet et folketingsvalg, hvorefter man også er løbet fra det løfte, man gav vælgerne inden valget?

Ordføreren.

Jeg tror også, at hr. Brian Mikkelsen må tilbage til B 140 og læse det betænkningsbidrag, som S og SF afgav. Deri står der klart og tydeligt:

»Derfor støtter S og SF, at Folketinget pålægger regeringen at arbejde med, om det er muligt at etablere et enklere grundlag for beskatning af fast ejendom.«

Altså, om det er muligt . Det var jo, efter at hr. Kristian Jensen, hr. Troels Lund Poulsen og hr. Peter Christensen som skatteministre ikke havde evnet at fremlægge noget i Folketinget, der kunne forenkle det her system. Så sagde S og SF: All right, vi kan støtte noget, der kan forenkle systemet, men det var ikke et tilsagn om at afskaffe ejendomsvurderingen.

Hr. Brian Mikkelsen.

Er kendsgerningen ikke den, at man var presset fra S og SF's side i juni måned i forhold til boligejerne, som med rette var utrygge ved, hvis der kom en rød regering til, som ville hæve boligskatterne?

For hvis man ser på behandlingen af forslaget og udtalelserne fra SF's ordfører under behandlingen og S' ordfører under behandlingen, så var indtrykket klart det, at man ville omklamre beslutningsforslaget så meget som overhovedet muligt, og at man ville sende et signal til boligejerne om, at man var enig med V og K og DF om beslutningsforslaget. Og det var også konklusionen. Man stemte for B 140 i juni måned.

Så det eneste svar, vi kan få, også fra hr. Thomas Jensen, er, at der er kommet et folketingsvalg imellem; at det løfte, man gav vælgerne inden folketingsvalget, vil man så ikke holde efter folketingsvalget. Altså, man stemte for et beslutningsforslag, som sagde, at man skulle have et enklere ejendomsvurderingssystem, og det løber man nu bort fra. Det synes jeg ikke klæder Folketinget; det klæder ikke S som et respektabelt gammelt parti, så derfor vil jeg da stadig væk gerne have et svar fra hr. Thomas Jensen på: Hvad er det så, der er sket i de 6 måneder, som gør, at man ikke længere kan stemme for det beslutningsforslag, man stemte for i præcis samme ordlyd i juni måned?

Ordføreren.

S og SF sagde før folketingsvalget: Vi rører ikke ved boligskatterne. Og efter folketingsvalget har vi formuleret et regeringsgrundlag, hvori der står: Vi rører ikke ved boligskatterne og rentefradraget. Det er rent faktisk at holde ord. Og det er i stærk kontrast til, hvad den daværende statsminister i den regering, hvor hr. Brian Mikkelsen også var minister, endda økonomi- og erhvervsminister, gjorde.

Det var jo sådan forud for valget i 2007, at hr. Anders Fogh Rasmussen sendte et brev rundt, hvor han garanterede boligejerne, at der ikke ville blive rørt ved boligskatterne. Der ville ikke blive nedsat en skattekommission. Der ville ikke blive gennemført en skattereform. Men hvad skete der efter valget? Der skete det stik modsatte. Der blev nedsat en skattekommission; der blev gennemført en skattereform. Og hvad gjorde man? Man udhulede rentefradragsretten. Jeg vil sige til hr. Brian Mikkelsen, at det har han været med til, og det er det, man kalder et løftebrud. Det må være det, der giver hr. Brian Mikkelsen en dårlig smag i munden i dag, men sådan må hr. Brian Mikkelsen jo selv slås med det.

Der er ikke flere bemærkninger. Tak til ordføreren for Socialdemokratiet. Herefter er det den radikale ordfører, hr. Nadeem Farooq, som jeg lige har set for et øjeblik siden, men nu ikke længere er synlig. Vi venter lige ganske få sekunder.

Hr. Nadeem Farooq som ordfører for Det Radikale Venstre.

Tak. Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative foreslår at afskaffe det nuværende ejendomsvurderingssystem. Målet er angiveligt at skabe et enklere grundlag for beskatning af fast ejendom. Forslaget er stort set en genfremsættelse af B 140 fra folketingsåret 2010-11.

Umiddelbart lyder det ret besnærende at afskaffe det nuværende system, såfremt målet er at forenkle systemet. Hvem kan dog være imod forenkling af administrationen i den offentlige sektor? kunne man spørge. Men sagen er slet ikke så enkel, det kommer jeg tilbage til.

Jeg vil så gerne i al stilfærdighed undre mig over, at den tidligere regering sammen med sit støtteparti ikke havde meget held med at modernisere ejendomsvurderingssystemet, dengang flertallet var på plads. Måske rakte ambitionerne ikke til mere end et par sporadiske slag i luften.

Jeg kan lige så godt sige med det samme, at Radikale Venstre ikke støtter dette forslag. Det skyldes, at forslaget forsimpler hele problemstillingen. Den demonstrative forenkling forplumrer faktisk også debatten, for vi kunne jo sagtens i fællesskab arbejde for at forny og modernisere vurderingssystemet.

Jeg skal her pointere, som også skatteministeren har gjort tidligere, at ejendomsvurderingssystemet er relevant på rigtig mange områder. Vi bruger bl.a. ejendomsvurderingssystemet i dag, når der skal estimeres en værdi af et nyt hus, som der skal betales ejendomsværdiskat af, og når den kommunale grundskyld skal fastsættes. Så kunne man spørge: Hvad med erhvervsejendomme og forretningsejendomme? Her nævner forslagsstillerne selv, at det her formentlig stadig vil være nødvendigt at foretage en form for vurdering. Så på den måde argumenterer partierne bag forslaget faktisk implicit selv for en bevarelse af vurderingssystemet.

Derudover vil jeg sige, at vurderingssystemet har tråde til ca. 25 andre love. Jeg vil mene, at man skal være meget forsigtig med at foretage isolerede indgreb uden at tænke helheden igennem. Så på den baggrund stemmer Radikale Venstre imod forslaget.

Hr. Torsten Schack Pedersen for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne rose Det Radikale Venstre, for Det Radikale Venstre er da i det mindste konsistent i deres holdning til forslaget, for Det Radikale Venstre var jo også imod det i juni måned. Det, at man står ved sin holdning, og at man siger det samme i dag, som man gjorde i juni måned, er da til at forholde sig til. Det er da rart, at der er nogen af regeringspartierne, der gør det.

Jeg kunne egentlig bare godt tænke mig at høre, hvad vi skal forvente, når hr. Nadeem Farooq jo er citeret for, at Det Radikale Venstre ikke siger, at de ikke vil ophæve boligskattestoppet, men at det formentlig bare ikke bliver i denne valgperiode. Betyder det, at det vil være et radikalt krav, at hvis det ikke lykkedes i denne valgperiode at få hævet boligskatterne, vil det være et krav fra Det Radikale Venstre til den skattereform, regeringen har lovet, at boligskatterne skal sættes i vejret efter denne valgperiodes udløb?

Ordføreren.

Radikale Venstre arbejder ikke for at hæve boligskatterne, og det gør regeringen heller ikke. Det, der står i regeringsgrundlaget, og det er det, vi arbejder ud fra, er, at vi vil holde boligskatterne og rentefradraget i ro i indeværende periode.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Det, der er det helt centrale, er ordene i indeværende periode. Det er jo ikke særlig utænkeligt, at det udspil til en skattereform, som regeringen kommer med, vil række ud over den indeværende valgperiode. Man kunne godt forestille sig en skattereform, der blev indfaset over 6-8 år. Det har vi da talrige eksempler på i historien.

Der skal jeg så bare vide, om Det Radikale Venstre, som jo er varme fortalere for stigende boligskatter, så vil sige: Fordi vi har skrevet i regeringsgrundlaget, at de ikke kan hæves indeværende periode, mener Det Radikale Venstre, at hvis man hæver boligskatterne som en del af en skattereform, men blot først i 2016, 2017 og 2018, vil det være fint for Det Radikale Venstre.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om Venstre og partiets samarbejdspartnere, dengang de sad i regering og også nu, mente og mener, at der skal uendelig mange valgperioder til for at ændre samfundet. Det er måske derfor, at de ikke havde nok ambitioner i de 10 år, fordi de altså troede, at de havde tid nok. Men vi i den nye regering har visioner på meget længere sigt, men vi tager en valgperiode ad gangen. Det, vi så siger, er, at vi vil arbejde for, og det er også det, vi kan holdes op på, at holde boligskatterne og rentefradraget i ro i indeværende valgperiode.

Der er ikke flere bemærkninger. Tak til ordføreren. Herefter er det SF's ordfører, hr. Jonas Dahl.

Fra SF's side støtter vi princippet om at lave forenklinger i forvaltningsapparatet og at gøre arbejdsgangene for SKATs medarbejdere nemmere, så vidt det overhovedet kan lade sig gøre. Vi støtter også op om at fjerne procedurer, der ikke tjener noget formål. Men ejendomsvurderingerne tjener et formål, og hvis oppositionen ønsker et system, hvor man tager hensyn til den lokale prisudvikling, er det sandsynligt, at man kommer til at stå i en situation, hvor ejendomspriserne falder til et niveau, der er lavere end den fastsatte grænse fra 2002 – det var hr. Thomas Jensen også tidligere inde på – især i det, vi i dag kalder udkantsområderne.

Hvordan skal man så være i stand til at vurdere, hvor meget beskatningen skal sænkes, hvis man helt afskaffer ejendomsvurderingerne? Skal man så til at lave flere forskellige systemer? Det lægger ikke ligefrem op til en forenkling. Det nuværende ejendomsvurderingssystem er en kompleks størrelse, som har indflydelse på mange andre lovgivningsområder – så vidt jeg husker, er det 39. Samtidig tjener vurderingssystemet mange andre funktioner end beskatning af fast ejendom. Det foreliggende forslag tager ikke i tilstrækkelig grad hensyn til andre lovgivningsområder, som vil blive påvirket af den her deciderede afskaffelse.

Derfor kan vi heller ikke fra SF's side i dag stemme for det her forslag. Det omfatter en afskaffelse af ejendomsvurderingssystemet, og det er fuldstændig korrekt, at SF stemte for det lignende forslag B 140 i juni måned, men baggrunden for dette skal findes i det faktum, at de daværende regeringspartier, Venstre og Konservative, tidligere to gange havde forsøgt at skabe et enklere system uden nogen form for resultat. Og da vi netop ønsker en enklere og mere moderne ordning, kunne både S og SF støtte op om beslutningsforslaget, der medførte, og jeg citerer: at Folketinget pålægger regeringen at arbejde med, om det er muligt at etablere et enklere grundlag for beskatning af fast ejendom. Det fremgår også klart af de bemærkninger, som SF fremlagde i forbindelse med beslutningsforslaget.

Nu ønsker man så, at den nuværende regering skal gå ind og fikse det, som man fra den borgerlige regerings side ikke formåede at gøre. Jeg synes sådan set, det er rart med den tiltro, man udviser fra oppositionens side – nu skal den nuværende regering løse det, som den tidligere regering ikke kunne. Og der skal heller ikke være nogen tvivl om, at vi sådan set fra SF's side har tænkt os at arbejde hårdt på at forbedre et område, som VK-regeringen brugte 10 år på at udhule.

Men jeg vil også gerne slå en ting fast om boligskatterne, for det er jo også det, de fleste af spørgsmålene i dag har drejet sig om, altså om man fra S's og SF's og De Radikales side vil hæve boligbeskatningen. Jeg tror, vi kommer til at høre sætningen et par gange, men jeg vil hellere tage den nu, for så er man forberedt på det, og så kan det være, at vi kan forkorte debatten lidt. Men som der står på side 10 i regeringsgrundlaget, vil regeringen holde boligskatterne og rentefradraget i ro i indeværende periode.

Så vil jeg blot i parentes bemærket sige, at det var nogenlunde det samme, som den daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen lovede op til valget i 2007. Hvad han gjorde, var så noget andet. Men den her gang er det indskrevet i regeringsgrundlaget, og fra SF's side er vi sådan set glade for det indhold, der er i regeringsgrundlaget, og vi har tænkt os at føre det ud i livet.

Hr. Dennis Flydtkjær for en kort bemærkning.

Tak for ordførertalen. Jeg kan forstå på hr. Jonas Dahl, at han har en række forbehold over for at afskaffe ejendomsvurderingen. Det undrer mig jo lidt, for det er jo kun et halvt år siden, at vi sidst behandlede forslaget i Folketingssalen. Hvad har så ændret sig, siden vi behandlede det sidst? Havde man ikke den række forbehold sidste gang? Altså, hvad er det, der gør, at man nu pludselig synes, at vi skal opretholde den her administrativt meget tunge ejendomsvurdering, når man ikke mente det sidste gang?

Ordføreren.

Hvis hr. Dennis Flydtkjær havde gjort sig den ulejlighed at læse både SF's daværende skatteordførers tale og de betænkninger, som hr. Thomas Jensen også var inde på tidligere i debatten, ville det stå meget, meget klart, at de bekymringer havde man sådan set dengang, og at det gjorde man meget tydeligt opmærksom på.

Men det, der også var klart, var, at VK-regeringen sådan set gerne ville have en debat om det her, netop fordi man ikke havde været i stand til at løfte opgaven selv, og vi var sådan set enige i, at det havde den borgerlige regering ikke løftet.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Jeg vil så egentlig gerne imødekomme hr. Jonas Dahl en smule, for jeg kan forstå, at det var på grund af en betænkningsafgivelse, at man sidste gang stemte ja. Kan vi så ikke blive enige om nu at lave en betænkningsafgivelse, der er fuldstændig magen til, også den her gang? Hvad ville der så være til hinder for, at man stemmer ja den her gang? Er der en mulighed for, at vi kan lave en fælles betænkningsafgivelse, og er det så det, der gør, at man kan stemme ja til det beslutningsforslag?

Ordføreren.

Jeg skal ikke kunne sige, hvad man fra Dansk Folkepartis side gerne vil skrive i betænkningsbidraget, men vi kommer jo – går jeg ud fra – til at afgive et betænkningsbidrag, og jeg har meget svært ved at forestille mig, at vi fra SF's side har tænkt os at ændre meget i det betænkningsbidrag, vi i øvrigt afgav sidste gang. Så hvis Dansk Folkeparti vil tilslutte sig det bidrag, vi kommer med, skal de da være hjertelig velkommen.

Hr. Torsten Schack Pedersen for en kort bemærkning.

Det er og bliver bortforklaringer. I juni måned kunne man stemme for, og det kan man ikke nu. Så kan man snakke nok så længe om betænkningsbidrag og alt muligt andet. Pointen er, at vi i dag står med det samme forslag. SF kunne stemme for i juni, fordi man ville berolige boligejerne. Nu har man igen chancen for at berolige boligejerne, men så gør man det ikke. Jeg nærer ikke nogen forhåbninger om, at vi kommer nærmere logikken i SF's gøren og laden i den her sag.

Jeg vil så bare gerne spørge SF's ordfører, som jo også er så venlig at læse op af regeringsgrundlaget: Hvad har det af betydning, hvis man forestiller sig, at regeringen kommer med et udspil til en skattereform, der eksempelvis indfases over 8 år – det har man set mange gange i historien – kan der så heller ikke i alle årene ske en strammere beskatning af boligejerne, end der sker i dag?

Ordføreren.

Jeg vil sige, at de, der har lagt op til at stramme boligbeskatningen, som vi kommer til at se indfaset over 7 år – hvis jeg ikke tager helt fejl, men det kan også godt være, at det er over 8 år – jo sådan set er VK-regeringen, som gjorde det på trods af det løfte, som Anders Fogh Rasmussen udstak et par dage før valget i 2007. Så det må stå for de borgerliges egen regning.

Vi har endnu ikke diskuteret en skattereform, og vi står fuldstændig ved det, der står i regeringsgrundlaget, nemlig at boligskatten og rentefradraget ligger fast i den her valgperiode. Det har vi sådan set ikke tænkt os at ændre på. Jeg håber selvfølgelig også, at vi har en rød regering efter næste valg og næste valg igen, og hvis hr. Torsten Schack Pedersen vil bidrage til det, skal han være velkommen.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Det sidste vil jeg så ikke bidrage til; det kan jeg berolige hr. Jonas Dahl med.

Lad mig så lige igen feje den vildfarelse, som både S og SF løber rundt med, af bordet. Den skattereform, som den daværende VK-regering vedtog i 2009, betød ingen forringelse for nogen boligejer i Danmark. Det lidt lavere rentefradrag, der fulgte med, blev lempet i forhold til indkomstskatten, og skulle der være nogen, der alt andet lige skulle være i den lidt specielle situation, at de ikke var omfattet af det, blev der lavet en mekanisme, som betyder, at der ikke er en eneste boligejer, der med den skattereform fra 2009 stilles ringere, end hvis vi ikke havde lavet den. Der er ikke én boligejer, der betaler mere i skat som følge af den skattereform, og det ved hr. Jonas Dahl ganske udmærket.

Hvorfor kan hr. Jonas Dahl ikke sige, at der ikke kommer elementer i den skattereform, som i 2016, 2017 eller 2018 vil forringe boligejernes økonomi? Det er meget nemt her at sige, at det ikke kommer til at ske.

Ordføreren.

Jeg er glad for, at Venstres ordfører nu anerkender, at man hævede boligskatterne i den sidste valgperiode. Det synes jeg sådan set er ærlig snak, og jeg synes, det er flot, at man nu står ved det fra Venstre side.

Jeg kan også godt her fra talerstolen slå fast, at vi fra SF's side ingen intentioner har om i indeværende periode at ændre på boligskatterne og rentefradraget. Det synes jeg sådan set står meget, meget klart, og det har vi beskrevet i regeringsgrundlaget. Det var det, vi gik til valg på. Det er det, der nu står i regeringsgrundlaget, og det er den politik, vi har tænkt os at gennemføre.

Der er ikke flere bemærkninger. Tak til SF's ordfører. Den næste skulle være Enhedslistens ordfører, men han er ikke dukket op, så vi tager i stedet for Liberal Alliances ordfører, hr. Joachim B. Olsen.

På vegne af Liberal Alliances skatteordfører, hr. Ole Birk Olesen, skal jeg læse ordførertalen op.

Liberal Alliance støtter forslaget om at afskaffe det nuværende ejendomsvurderingssystem. Systemet har ikke været brugt i alle årene siden 2001, da der har været et skattestop på boligskatten. Liberal Alliance støtter, at det skattestop fortsat skal eksistere. Danskerne betaler allerede i dag rigeligt i skat, så Liberal Alliance ønsker ikke at sætte nogen som helst skat op, heller ikke boligskatten.

Liberal Alliance er glad for, at der er enighed blandt alle partier i den borgerlige opposition om, at skattestoppet for boliger skal fortsætte, og vi konstaterer, at regeringen siger, at den heller ikke vil hæve boligskatten. Derfor burde der også være et bredt flertal i Folketinget for det her beslutningsforslag. Liberal Alliance bakker det op.

Tak til ordføreren. Herefter er det den konservative ordfører, fru Lene Espersen.

Ejendomsvurderinger hører fortiden til. Ordningen havde en vigtig funktion, dengang i Arilds tid, før vi havde en VK-regering, der gennemførte et skattestop. Det var et skattestop, der var til gavn for danskerne, så man ikke oplevede, at staten som en tyv om natten lige pludselig kom med nye skatter og afgifter. Det gælder også husejerne. Skattestoppet gælder bl.a. for ejendomsværdiskatten, så boligejerne ved, hvad de skal betale i årlig ejendomsværdiskat. Unge børnefamilier har ved køb af fast ejendom haft sikkerhed for, at udgifterne ikke eksploderede på grund af skatten. Det Konservative Folkeparti har den grundlæggende holdning, at ejendomsværdiskatten ikke i den bedste af alle verdener skulle eksistere. Hvis finanserne var til det, burde der slet ikke betales ejendomsværdiskat. For det første køber familier ikke huse af investeringsmæssige årsager, men for at få et sted at bo. For det andet er det en dobbeltbeskatning af folks indkomst. Der er betalt indkomstskat af pengene, for der er jo ikke en forrentning af murstenene, så skattebetalingen kommer fra i forvejen beskattet indkomst.

Hvorfor så den indledning om ejendomsværdiskatten? Fordi vi med beslutningsforslaget her vil afskaffe de almindelige vurderinger af fast ejendom og sikre trygheden for den helt almindelige familie, der bor i egen bolig. Vi er bekymrede for, at et politisk flertal vil hæve boligskatterne. Vi ved, at et af regeringspartierne og regeringens parlamentariske grundlag vil hæve boligskatterne. Vi ved også, at både Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti tidligere har flirtet med tanken, så vi har grund til bekymring på vegne af husejerne, altså de helt almindelige danske familier, som har valgt at købe deres egen bolig. Derfor var vi også glade, da både Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti stemte for B 140 om en enklere ejendomsvurdering. Det betød mere ro om boligbeskatningen, og boligejerne åndede lidt mere lettet op.

Men det viste sig jo blot at være endnu et af S og SF's mange meldinger, som man løber fra. Det er beskæmmende at se den kynisme, som S og SF udviser. Man går til valg på en masse løfter bl.a. til boligejerne om en enklere ejendomsvurdering, men når hverdagen så melder sig igen, og når folketingsvalget er overstået, så der er tid, før man møder vælgerne igen, så glemmer man altså, at S og SF selv stemte for B 140. Ja, den socialdemokratiske ordfører, hr. Thomas Jensen, stemte sågar selv for, og nu stemmer han så imod. Det er sørgerligt. Det er en sørgelig dag for husejerne, der har grund til at frygte, hvad der kommer til at ske i fremtiden. Det er faktisk også en sørgelig dag for folkestyret, når man så eklatant løber fra et valgløfte og fra et beslutningsforslag, man selv har været med til at stemme for.

Den konservative ordfører kan ikke selv være til stede her i dag, men jeg skulle sige på vegne af hr. Brian Mikkelsen, at vi kæmper videre og vil arbejde for at få beslutningsforslaget vedtaget og efterfølgende implementeret, så boligejerne igen kan sove trygt om natten.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti.

Før sommerferien var der et kæmpe flertal i Folketinget, som ønskede et enklere grundlag for beskatning af fast ejendom i stedet for den eksisterende ordning med ejendomsvurderinger. Det flertal kan vi så konstatere er forsvundet i debatten her i dag, da S og SF, som jo tidligere har støttet forslaget, nu er løbet fra deres tidligere holdninger. Det er rigtig skuffende, men ikke overraskende. Det er ikke overraskende, når vi ser på den lange række af politiske punkter, hvor man har svigtet vælgerne her efter valget. Det er efterhånden blevet sådan, at danskerne næsten bliver mere overrasket, hvis den nye socialistiske regering også mener det samme her efter valget, som man mente inden valget.

At man har skiftet holdning, er heller ikke så overraskende, set i forhold til at vi fra oppositionens side hele tiden har sagt, at de nye regeringspartier ønskede at hæve boligskatterne, for det er, hvad jeg som ordfører for forslagsstillerne kan konkludere her i dag. For hvis man virkelig ikke ønsker at hæve boligskatterne, hvorfor så opretholde det tunge administrative system, som ejendomsvurderingerne er? Flere partier har tilkendegivet, at man ønskede at holde boligskatterne i ro, og man kan jo ved at stemme for det her forslag vise, at man virkelig mener det.

I Danmark har vi haft et skattestop på boligskatterne i snart 10 år, og det har været en stor succes, for det har givet danskerne en sikkerhed for, at politikerne ikke pludselig opfinder en ny skat eller afgift, som kommer til at belaste den enkeltes privatøkonomi. Det skattestop for boligejerne ønsker Dansk Folkeparti skal fortsætte, og det er vel naturligt, at vi ser på, om det system, vi bruger til at beregne ejendomsværdiskatten, som er fra tiden, før skattestoppet blev indført, nu også behøver at fortsætte, specielt eftersom der, inden dette forslag blev behandlet i dag, var et stort flertal for at holde boligskatterne i ro.

Med skattestoppet er ejendomsvurderingerne jo stort set overflødige og tjener kun ganske få sekundære formål. Og dermed burde det være fornuftigt at se på, om vi ikke kan få disse eksisterende funktioner til at blive udført på anden vis, så vi slipper for den her tunge administration. De 200 årsværk, der kan spares på at afskaffe ejendomsvurderingen, er virkelig mange, og det er ansatte, vi nemt kunne bruge på en mere hensigtsmæssig måde. Systemet er ganske enkelt for tungt og for dyrt set i forhold til de få formål, som det tjener.

Som jeg har nævnt, findes der mange gode grunde til, at vurderingssystemet skal skrottes; faktisk kan jeg kun komme i tanker om en eneste grund til at bevare vurderingen, nemlig den, at man ønsker at bevare muligheden for at hæve boligskatterne. Med forslaget her får vi jo skilt fårene fra bukkene i diskussionen om boligskatterne: De, som støtter forslaget, afskriver sig nemlig muligheden for at hæve boligskatterne, mens de, som er imod forslaget, åbenbart vil bevare muligheden for at lade boligskatterne stige. Så enkelt kan det siges.

Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at SF og S nu har skiftet holdning, men det gode er vel, at danskerne nu kan se, hvem det er, man kan stole på.

Hr. Thomas Jensen for en kort bemærkning.

Jeg vil sige tak til hr. Dennis Flydtkjær. Jeg hørte hr. Dennis Flydtkjær sige, at der har været skattestop for boligejerne i 10 år. Det står altså i skærende kontrast til det løftebrud, som tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen fik Dansk Folkeparti til at bakke op om efter folketingsvalget i 2007. Før valget sagde hr. Anders Fogh Rasmussen, at der ikke ville blive rørt ved boligskatterne efter valget. Der blev rørt ved boligskatterne, rentefradragsretten er blevet udhulet, og det har hr. Dennis Flydtkjærs parti været med til at vedtage. Så enkelt er det, og det er et løftebrud.

Det står også krystalklart, at den nuværende regering, hvor partierne S og SF før valget sagde, at de ikke ville røre ved boligskatterne, har fået formuleret ind i regeringsgrundlaget, at de ikke rører ved boligskatterne, og at de ikke rører ved rentefradraget. Men det, jeg ikke tror der står så klart i dag – og det er det, jeg gerne vil have opklaret med det her spørgsmål – er, om hr. Dennis Flydtkjær er vidende om, hvad det betyder, hvis en boligejer har haft en bolig i de sidste 20 år og vurderingen her i 2011 er lavere end 2001-niveauet plus 5 pct. Kommer den her boligejer med det nuværende system med ejendomsvurderinger til at betale mindre i boligskat, end han ellers ville have gjort, hvis ejendomsvurderingssystemet var afskaffet.

Ordføreren.

Lad mig starte med det sidste først. Det er rigtigt, at hvis man tager den teoretiske situation, at ejendomsvurderingerne kommer under 2001-niveauet, kan man også komme ud for det, at boligskatten faktisk falder. Den mulighed har man i dag, og den synes jeg da også helt klart man skal have med den nye ordning. Det har vi også været ude at sige i flere artikler i pressen. Hvis det er det, der gør, at Socialdemokraterne ikke kan stemme for det her forslag, kan vi nok godt finde ud af det, eventuelt ved en betænkningsafgivelse eller også ved at lave nogle forslag til det nye forslag, som regeringen så bliver pålagt at fremsætte. Det kan vi nemt finde ud af, hvis det er det, der afskrækker Socialdemokraterne fra at stemme for.

Så er der det med Anders Fogh Rasmussens brev og hans boligskatter. Jeg synes egentlig, det er et eller andet dårligt politisk trick, for selv om jeg er ny her i Folketinget, kan jeg godt se, at det bare er for at fjerne fokus fra sin egen dårlige sag. Man valgte jo at stemme for det her forslag tilbage i juni måned. Et halvt år efter står man så og kan ikke stemme for det, selv om det er nøjagtig magen til. Så er det jo lidt en dårlig stil – synes jeg – at man prøver på at lede opmærksomheden væk ved at dreje debatten ind på noget helt andet.

Hr. Thomas Jensen.

Det var da dejligt, at en ærlig højreorienteret politiker her i Folketingssalen endelig erkender, at det her beslutningsforslag, som hr. Dennis Flydtkjær selv har formuleret og fremsat, rent faktisk vil stille boligejerne dårligere. Det vil stille de boligejere, der bor i udkantsområderne dårligere, der, hvor værdistigningerne ikke var så store, da resten af Danmark drønede derudad med værdistigninger, og der, hvor værdifaldene på boligerne er markant store. Jeg taler om områder som Mors og ude i Vestjylland, hvor hr. Dennis Flydtkjær jo selv er valgt, og der er der altså nogle områder, hvor boligpriserne falder ret drastisk. Det er de folk, som hr. Dennis Flydtkjær med det her beslutningsforslag vil tillade ikke får mulighed for at betale mindre i boligskat, fordi hr. Dennis Flydtkjær hellere vil sikre, at der er nogle boligejere i Hellerup, der kan slippe billigere i boligskat. Det synes jeg da bare hr. Dennis Flydtkjær skulle rejse rundt i Midt- og Vestjylland og fortælle borgerne, fortælle boligejerne, at det er det, der er Dansk Folkepartis hensigt med det her forslag. Vil hr. Dennis Flydtkjær gøre det?

Ordføreren.

Man skulle næsten ikke tro, at hr. Thomas Jensen vidste, hvilken debat han deltog i. Han prøver hele tiden på at føre sagen over på noget andet. Det er lidt sådan, at har man selv en lort, der lugter, hjælper det ikke noget at sige til de andre, at de også har en lort, der lugter. Jeg synes måske, at man skulle prøve at forholde sig til det, der er sagen i det her, netop at Socialdemokraterne er løbet fra deres tilsagn om, at man gerne ville have et enklere system til at beregne ejendomsskatterne med. Det mente man i juni måned, og det mener man så ikke i dag. Nu prøver man på at løbe fra det. Ja, der er en teoretisk mulighed for, at huspriserne kommer under 2001-vurderingen. Der sagde jeg også ganske klart i mit første svar, at der er vi klar til at lave et nyt system, hvor man også kan gå nedad i skat, hvis det skulle være. Skulle den situation komme, at man kommer under vurderingen fra 2001-niveauet, altså det, der måtte blive basis for den nye vurdering, så er det klart, at man selvfølgelig også skal have en mindre beskatning. Det kan jeg godt sige igen, hvis der er flere spørgsmål om det.

Der er ikke flere bemærkninger. Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Skatteudvalget. Såfremt ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.