Tak, formand.
Det beslutningsforslag, som vi nu skal i gang med at behandle, har en ganske interessant forhistorie.
Det begyndte med, at den daværende skatteminister for mere end 3 år siden meldte ud, at man ville afskaffe ejendomsvurderingerne.
Men i løbet af 3 år lykkedes det ikke VK-regeringen at foretage sig noget på dette område, og nu mener man så, at den nye regering med et snuptag skal løse alle problemer.
Hvorfor ville man så afskaffe ejendomsvurderingerne?
Det ville man, fordi man ikke mente, at vurderingerne tjente et praktisk formål, og så kunne man lige så godt afskaffe dem.
Nu skal man selvfølgelig altid være lydhør over for nye ideer, og hvis det vitterlig er sådan, at ejendomsvurderingerne ikke længere tjener et fornuftigt formål, skal man selvfølgelig se at få dem afskaffet.
Det kan vi sikkert alle sammen være enige om.
Så det må have været med stor spænding, at Folketinget ventede på at få at vide, hvad den tidligere regering egentlig ville gøre, for nu skulle der jo ske noget med ejendomsvurderingerne.
Der blev ikke alene en lang venten.
Det blev en meget, meget lang venten.
Den daværende regering satte første gang sagen på lovprogrammet for folketingsåret 2009-10, men ifølge lovprogrammet skulle der først fremsættes lovforslag i slutningen af 2010, altså næsten halvandet år efter at den daværende minister havde meddelt, at nu skulle vurderingerne afskaffes.
Mere hastede det trods alt ikke for VK-regeringen at komme ejendomsvurderingerne til livs.
Sagen blev tilmed sat på lovprogrammet med nogle vage formuleringer om, at der var igangsat et arbejde med henblik på at vurdere behovet for ændring af reglerne om vurdering af fast ejendom, og at man enten kunne ændre den gældende lov eller udarbejde en ny.
Det er næppe kommet som en overraskende oplysning for Folketinget, at man enten kunne ændre en gældende lov eller vedtage en ny, for det kan man som bekendt altid gøre.
Det var i det hele taget et bemærkelsesværdigt ringe ambitionsniveau, VK-regeringen her lagde for dagen, når vi ellers havde fået vide, at nu skulle disse overflødige ejendomsvurderinger helt afskaffes.
Hvilket lovforslag fremsatte VK-regeringen så egentlig?
Intet som helst.
Året efter forsøgte man sig så igen, men nu ville man ikke længere afskaffe vurderingssystemet.
Jeg ved ikke hvorfor, men nu ville man kun justere nogle administrative forhold vedrørende grundforbedringsfradraget.
Man ville ændre nogle tidsfrister og fastsætte nogle dokumentationskrav.
Der var det hele.
Lovforslaget skulle ifølge lovprogrammet fremsættes i slutningen af november 2010.
Hvad skete der?
Det samme som året i forvejen, nemlig ingenting.
Så fremsatte Dansk Folkeparti i juni i år beslutningsforslag nr.
B 140 om at afskaffe vurderingerne, og så fandt VK-regeringen pludselig sine gamle ambitioner frem igen.
B 140 blev vedtaget i slutningen af juni, og hermed havde den daværende regering siddet med hænderne i skødet i næsten 3 år uden at være i stand til at fremsætte det lovforslag, som man selv havde sat på lovprogrammet.
Ikke engang det lille forslag om at ændre lidt i tidsfristerne for grundforbedringsfradraget havde man været i stand til at fremsætte.
Nu mener VKO så, at den nuværende regering med et snuptag skal kunne fremsætte det forslag, som den tidligere regering i løbet af 3 år ikke selv var i stand til at fremsætte.
Jeg er naturligvis meget glad for den tillid, som man fra VKO's side udviser over for regeringens evne til at klare den tidligere regerings uløste problemer, så tak for det.
Dernæst vil jeg sige, at jeg er ganske enig med forslagsstillerne i, at der er god grund til at se nærmere på vurderingsområdet.
Men jeg mener også, at vi bør tænke os om – og tænke os rigtig godt om.
Beslutningsforslag nr.
B 11 er identisk med beslutningsforslag nr.
B 140 fra juni i år, og efter begge forslag skal de almindelige vurderinger af fast ejendom ophøre.
Men under Folketingets behandling af B 140 gav ordførerne fra begge sider af Folketingssalen udtryk for, at hvis ejendomspriserne falder til under 2002-niveauet, skal ejendomsværdiskatten også sættes ned.
Det samme skal ske for de kommunale grundskatter, hvis vurderingerne kommer under det såkaldte grundskatteloft.
Jeg har også forstået, at den daværende skatteminister under et åbent samråd i Folketingets Skatteudvalg gav udtryk for at ville arbejde på en model, hvorefter man tager hensyn til prisudviklingen lokalt, og i hvilken grundskylden ikke ville kunne stige mere end efter de regler, der gælder i dag.
Det er jo udmærket, men hvordan finder man så ud af, hvornår ejendomsskatterne skal sættes ned, hvis man ikke har en ejendomsvurdering eller noget, der ligner?
Det har jeg meget svært ved at se man kan.
Man kan ikke afskaffe ejendomsvurderingerne og samtidig beholde dem.
Det burde være logik.
Hvis man vil sikre, at et kraftigt prisfald også slår igennem i beskatningen, er man nødt til at opretholde en vurderingsordning i en eller anden form.
Det kan man ikke, hvis ordlyden i beslutningsforslag nr.
B 11 skal stå til troende.
Helt grundlæggende mener jeg, at den offentlige sektor selvfølgelig skal arbejde så effektivt som muligt.
Hvis ejendomsvurderingerne er overflødige, skal de afskaffes, og hvis de bliver brugt til noget, skal ordningen gøres så enkel og effektiv som muligt.
Her kommer vi så til det springende punkt, for ejendomsvurderingerne bliver jo brugt til noget.
Der er ikke tale om, at SKAT foretager vurderinger, som kun koster ressourcer og giver en masse unødvendige klager.
Jeg må tilføje, at de alternativer, som jeg er blevet præsenteret for, ikke har overbevist mig om, at en skematisk vurderingsordning skulle være bedre eller billigere end en vurderingsordning, baseret på de retningslinjer, som vi kender i dag.
Ejendomsskatterne indbringer tilsammen et beløb i størrelsesordenen 35 mia.
kr.
om året.
Det er rigtig mange penge.
Dem kan vi som samfund ikke undvære, og vi skal have et ordentligt grundlag at opkræve dem på.
Hvis det bedst kan gøres ved at opretholde en eller anden form for ejendomsvurdering, så må vi gøre det, men det skal selvfølgelig gøres så enkelt og effektivt som muligt.
Jeg vil gerne gøre det klart, at regeringen ikke går ind for at fjerne ejendomsvurderingerne helt, sådan som beslutningsforslag nr.
B 11 lægger op til, og derfor kan regeringen ikke støtte forslaget.
Men jeg vil samtidig gøre det lige så klart, at regeringen i høj grad går ind for, at vi får hele dette område moderniseret, for det trænger det til.
Vurderingsordningen i sin nuværende udformning er ikke nogen hellig ko for regeringen, og kan vi gøre tingene på en bedre måde end nu, skal vi selvfølgelig gøre det.
Det agter regeringen at gå i gang med.
Man kan sagtens forenkle og modernisere vurderingsområdet uden samtidig at kaste barnet ud med badevandet.
Der er ting i lovgivningen, som kan forbedres, og det samme gælder it-systemer og mange andre ting.
Det her er et område, der som så mange andre har været udsultet under den borgerlige regering, så der er nok at tage fat på.
Til slut fremgår det af bemærkningerne til beslutningsforslaget, at forslagsstillerne ønsker at sikre, at boligbeskatningen holdes i ro.
Lad mig derfor til beroligelse for alle meddele, at regeringen ikke har planer om det modsatte.
For regeringen er det faktisk helt, helt centralt, at boligskatterne holdes i ro.