Udvalget for Forretningsordenen 2011-12
B 7 Bilag 1
Offentligt
1097001_0001.png
1097001_0002.png
1097001_0003.png
1097001_0004.png
Side 1 af 4
Notat
23. januar 2012J. nr. 12-85110-12GNE
Den historiske udvikling af ministres ret til vederlag, pension ogventepenge/eftervederlagI det følgende gennemgås udviklingen i vederlag, pension og ventepenge/ef-tervederlag for ministre. Pensionsordningen for ministre er en tjenestemandslig-nende pension, og beløbsstørrelserne hentes direkte fra tjenestemandspensionssy-stemet. Vederlag og deraf afledede ydelser har i hele perioden frem til 1993 væretfastsat som et grundbeløb med regulering efter skiftende principper og indeks.

1.

Den første generelle tjenestemandslov,

lov nr. 489 af 12. september 1919

in-deholdt også bestemmelser om ministre.

Vederlag

fastsattes til 18.000 kr. i grundbeløb. Der blev ydet repræsentationstillægpå 9.000 kr. til statsministeren og 18.000 kr. til Udenrigsministeren.

Pension

fulgte som udgangspunkt reglerne for tjenestemænd. Pension udløstesuanset afskedsårsag, bortset fra disciplinære/strafbare forhold, og al funktionstidtalte med uanset alder og varighed.

Ventepenge/eftervederlag

fandtes ikke.

2.

Ved ny tjenestemandslov

nr. 126 af 27. juni 1927

videreførtes reglerne om

ve-

derlag

for ministre uændret. Om

pension

blev det fastsat, at hvis ministeren tilli-ge var tjenestemand, kunne tjenestemandspensionen også komme til udbetalingfra samme tidspunkt som ministerpensionen uanset den pågældendes alderDer indførtes regler om

ventepenge

ved fratræden som minister. Ventepengenefastsattes til højeste ministerpension i 1-3. Fastsættelsen indenfor dette interval varoverladt til et særligt folketingsudvalg. Det fremgår ikke af loven, om der blevfastsat generelle retningslinjer eller truffet konkrete afgørelser.

3.

Ved lov

nr. 198 af 16. juli 1927

udskiltes ministerreglerne i en særlig lov. Medhensyn til

vederlag

og

ventepenge

var reglerne uændret.
Side 2 af 4

Pension

fastsattes til følgende brøkdele af det årlige vederlag afhængig af længdenaf funktionstiden:1-2 år2-4 år4-6 år6-8 år8-1/102/103/104/105/10
Pension fra ministerhvervet og fra en eventuel tjenestemandsansættelse kan fort-sat udbetales samtidig uanset den pågældendes alder, men der indsættes et maksi-mum for den samlede pension, der kan komme til udbetaling. Maksimum udgøresaf den højest mulige pension til en tjenestemand.

4.

Ved lov nr.

403 af 12. juli 1946

var reglerne om

vederlag

og

ventepenge

uændrede. Pensionen blev nu fastsat som grundbeløb i stedet for som brøkdele afvederlaget således:1-2 år;2-4 år4-6 år6-8 år8-1.800 kr.3.600 kr.5.400 kr.7.200 kr.9.000 kr.
Beløbene svarer til de tidligere brøkdele af vederlaget på 18.000 kr.

5.

Ved lov nr.

194 af 5. juni 1959

blev

vederlaget

fastsat til 45.000 kr. i grundbe-løb. Det fremgår ikke af umiddelbart tilgængeligt materiale, om der var tale om en0-stilling af reguleringsmekanismen eller der også indgik en realforbedring. Repræ-sentationstillæg fastsattes til 13.500 kr. til statsministeren og 18.000 kr. til Uden-rigsministeren.

Pension

fastsattes igen som andele af vederlaget, nu således:1-2 år2-3 år4-5 år5-6 år6-7 år7-8 år8-10 pct.15 pct.25 pct.30 pct.35 pct.40 pct.50 pct.

Ventepenge

blev fastsat til højeste ministerpension i 2 år.
Side 3 af 4

6.

Ved lov nr.

447 af 30. juni 1993

var

vederlag

og

ventepenge

uændrede. Pen-sion blev nu henført til pensionen til en tjenestemand på skalatrin 49 (svarende tilen chefkonsulent i centraladministrationen). Det fremgår af bemærkningerne tilloven, at ændringen var tillempet det hidtidige niveau.

7.

Ved

lov nr. 346 af 2. juni 1999

gennemførtes en grundlæggende reform af reg-lerne om vederlag og pension m.v. for ministre. Ændringen udsprang af, at der iFolketinget var en overvejende stemning for at gøre op med det princip, at enfratrædende minister, der har mindst 1 års funktionstid, fik tillagt en livsvarig pen-sion fra udløbet af ventepengeperioden uanset den pågældendes alder. Samtidigvar det forudsat, at det samlede sæt af regler ud fra en helhedsbetragtning ikkemåtte forringes. Reformen indebar derfor en forringelse af pensionsreglerne og enforbedring af vederlag og eftervederlag.Om

pension

bestemtes det, at pensionsret, der er optjent efter 1. januar 2000,ikke kan udbetales før det 60. år, der dengang var det tidspunkt, hvor andre pen-sioner tidligst kunne udbetales. Pensionsret optjent ved funktionstid før dennedato, kunne som hidtil udbetales efter udløbet af en ventepenge/eftervederlags-periode uanset den pågældendes alder.Samtidig blev reglerne for samordning med anden pension væsentligt ændret. Enrække indtægter udover minister- og tjenestemandspension blev inddraget i sam-ordningen, og maksimum blev hævet til et beløb svarende til det vederlag denpågældende minister havde oppebåret i ministertid. Følgende indtægter indgår isamordningen:1) Løn, rådighedsløn, ventepenge eller pension som tjenestemand,2) grundvederlag, eftervederlag eller pension som statsrevisor, borgmester el-ler rådmand,3) løn, vederlag, eftervederlag eller pension fra medlemskab af Europa-Parlamentet og Kommissionen samt fra hverv i internationale organisatio-ner, hvortil udpegning sker efter indstilling af den danske stat,4) grundvederlag, eftervederlag eller egenpension som folketingsmedlem,5) vederlag, eftervederlag eller egenpension som formand for Folketinget,6) folkepension og7) egenpension som ministerHvis de nævnte indtægter overstiger den fratrædende ministers vederlag, nedsæt-tes ministerpensionen med det overskydende beløb. Pension, der er optjent underfunktionstid før 1. januar 2000 behandles i henseende til samordning efter de førdenne dato gældende regler.

Vederlaget

udgjorde efter de dagældende regler 415.453 kr. pr. 1. april 1999. Enminister, som er medlem af Folketinget, modtog desuden herfor et grundvederlag,der udgjorde 377.328 kr. pr. 1. april 1999. Den samlede vederlæggelse udgjordesåledes 792.781 kr. pr. 1. april 1999.
Ved lovændringen i 1999 fastsattes et samlet grundvederlag på 924.850 kr. i årligtgrundbeløb pr. 1. oktober 1997, der reguleres med den procentregulering, dergælder for tjenestemandslønninger. Pr. 1. april 1999 udgjorde det samlede grund-vederlag 969.481 kr.Det bestemtes videre, at der til statsministeren ydes et vederlag, der udgør 125 pct.af det foreslåede grundvederlag, og at der til udenrigsministeren, finansministerenog den minister, der er nr. 2 i statsrådsrækkefølgen ydes et vederlag, der udgør 110pct. af det foreslåede grundvederlag. Vederlaget til statsministeren udgjorde1.211.852 kr. pr. 1. april 1999, og vederlaget til de øvrige anførte ministre udgjorde1.066.429 kr. pr. 1. april 1999.

Ventepenge

blev erstattet af

eftervederlag,

der ydes ved en ministers fratrædenuanset årsag og varigheden af ministerperioden. Eftervederlag svarer til det veder-lag, ministeren oppebar før fratræden og udbetales over en periode på ½ månedfor hver måned, den pågældende i alt har været minister, dog i mindst 18 og ihøjst 36 måneder.I eftervederlaget modregnes en række indtægter ved lønnet beskæftigelse, selv-stændig erhvervsvirksomhed, honorarer, arbejdsmarkedspensioner mv. Som bilagtil denne redegørelse er optaget listen over indtægtsarter, der skal modregnes ogen - ikke udtømmende - liste over indtægtsarter, der ikke skal modregnes.Ved reformen blev det fastsat at ministre, der er medlem af folketinget får detskattefrie omkostningstillæg, der ydes til folketingsmedlemmer, mens ministre, derikke er medlem af Folketinget, får et tilsvarende omkostningstillæg i medfør afministerhvervet.

8.

Ved lov nr. 1587 af 20. december 2006 (udmøntning af

Velfærdsaftalen 2006)

bestemtes, at ministerpension, der er optjent ved funktionstid efter 1. januar 2007tidligst kan komme til udbetaling ved efterlønsalderen, mens pension optjent vedfunktionstid før denne dato som hidtil kan udbetales ved det 60. år.

9.

I forbindelse med

Genopretningsplanen 2010

nedsattes ved lov nr. 704 af 25.juni 2010 ministervederlaget midlertidigt med 5 pct. i årene 2011 og 2012.

10.

Ved lov nr. 1365 af 28. december 2011, der udmøntede

aftalen om senere

tilbagetrækning,

fastholdtes for arbejdsmarkedspensioner, herunder tjeneste-mandspension, de pensionsudbetalingsaldre, der fulgte af velfærdsaftalen. Forministre, folketingsmedlemmer, borgmestre, regionsrådsformænd og statsreviso-rer blev tilknytningen til efterlønsalderen fastholdt. Der er således ikke længereparallelitet mellem pensioneringsaldre for politikere og for personer omfattet afandre pensionsordninger.
Side 4 af 4