Tak for alle de mange roser, Enhedslisten har fået i dag.
Det bliver spændende at se, hvor meget af det, der kan omsættes til praktisk politik.
Det har været lidt brogede meldinger, jeg har fået, og måske ikke så kontante politiske meldinger i forhold til det her beslutningsforslag, som man kunne have ønsket.
Det synes jeg egentlig godt man kunne have givet os.
Når man ikke vil være med til at nedsætte kommissionen, fordi man synes, det kommer til at tage alt for lang tid, burde man måske også have været lidt mere konkret, i forhold til hvad man så gerne ville være med til at lave.
Men det får vi jo så lejlighed til at få afklaret.
Jeg skal komme med en enkelt kommentar til kritikerne fra borgerligt hold eller ordførerne fra borgerligt hold og ligesom udrydde en misforståelse, hvis der skulle være sådan en:
Enhedslisten har ikke den holdning, at ministeren ikke foretager sig noget på de to områder, der især har været nævnt her, nemlig børnenes rettigheder og de ældres.
Det kan vi jo konstatere at ministeriet gør, og ordføreren for Dansk Folkeparti og de andre ordførere ved jo udmærket godt, at vi har haft nogle drøftelser om kommissoriet for en ældrekommission, og der er også, som jeg har forstået det, enighed om, at der skal tages højde for problemstillingen vedrørende de ældres retssikkerhed.
Det kan vi kun være tilfredse med.
Nej, jeg er sådan lidt bekymret over ministerens indledning, for jeg synes faktisk, at ministeren er havnet samme sted som den daværende borgerlige socialminister, da forslaget blev behandlet sidste gang i 2009, hvor det faktisk blev sagt, at der jo egentlig ikke var noget problem her, fordi borgeren og kommunen jo ikke er modparter.
Det var jo sådan nogenlunde den samme argumentation, der kom, og det synes jeg er lidt bekymrende.
Det får vi jo så afklaret videre frem, når vi skal diskutere de konkrete problemstillinger.
Så er det blevet sagt af Dansk Folkepartis ordfører, nærmest kritiseret, at vi havde skrevet kommissoriet på forhånd.
Jamen det er jo netop, fordi der har været et grundigt forarbejde omkring det her fra de partier, der oprindelig fremsatte forslaget, og man har lokaliseret nogle meget påtrængende problemstillinger og er også kommet med et bud på, hvilken retning vi skal gå i for at få dem løst.
Sådan en kommissions opgave er i det her tilfælde lidt anderledes end så mange andre kommissioners, for den er mindre, om man så må sige, analysebetonet og mere rettet mod at se på, hvad det er for nogle konkrete løsninger, og hvordan vi kan omsætte de konkrete løsninger, som er foreslået her.
Det er jo så også det, der gør, at der skulle kunne komme noget rigtig godt ud af sådan en kommission.
Jeg kan så forstå, at vi ikke kan få den, men jeg kan også forstå, at en hel masse ordførere er meget utålmodige og faktisk er modstandere af det, fordi det går alt for langsomt.
Og det får vi jo så afprøvet her i den nærmeste fremtid.
Jeg vil gerne lige ridse op, hvorfor Enhedslisten synes, det er vigtigt at arbejde med det her, for det kan jo være et godt grundlag for diskussionen.
Ombudsmanden er netop kommet med en rapport den 19.
april 2012, der giver Sorø Kommune en ordentlig næse for den sagsbehandling, de har haft i forhold til en enlig mor.
Nu bruger Ombudsmanden ikke ordet magtmisbrug, men jeg tror, at alle tænker, at det er lige nøjagtig det, der er foregået, når de læser Ombudsmandens fremstilling af sagen, hvor en enlig mor bliver dømt, om man så må sige, og frataget sin ydelse på baggrund af en anonym henvendelse.
Hun bliver indkaldt til en partshøring, hvor hun ikke engang får at vide, at det er en partshøring, og hun oplever det jo nærmest som et krydsforhør.
Enhedslisten har kendskab til en lang række sager fra Holbæk Kommune af lignende karakter, hvor kommunen er blevet underkendt i nogle af sagerne, og der er også andre sager, hvor borgeren ikke har fået medhold, og så er det jo det.
Så er der jo sandsynligvis da tale om et socialt bedrageri, og det er jo fuldstændig forkasteligt.
Så er der nogle, der vil sige:
Jamen så virker systemet jo, for i nogle tilfælde bliver kommunen underkendt, og folk får så deres ydelser alligevel.
Ja, men da er skaden jo sket, og som jeg har nævnt, har vi jo en helt uacceptabel retstilstand der, som er langt dårligere end på det civile område, hvor man jo ikke bliver straffet, om man så må sige, før det bliver konstateret, at man er skyldig.
Vi har haft mange andre eksempler:
ældres ret til rengøring, hvor kommunen laver om på det; robotter, der indføres imod de ældres ønske; krav om tvangsmedicinering og elektrochok som betingelse for at få sygedagpenge osv.
Så jeg tror, og det fornemmer jeg også på ordførerne, at man godt er klar over, at der er et eller andet galt på det her område.
Jeg vil også gerne henvise til Den Sociale Retshjælp, som jo oplever, at mange borgere føler sig truet og simpelt hen ikke tør klage i det sociale system.
Det er jo sådan noget, der egentlig underbygger, at ja, desværre er det sådan, at vi har en modpart her, nemlig borgeren over for myndigheden.
Det, der gør det, har jo meget med de rammevilkår at gøre, som kommunerne er udsat for i dag.
Jeg tror, vi må se i øjnene, at 10 års meget stram økonomisk politik over for kommunerne, nedskæringer på det sociale område, evindelige krav om, at man ikke måtte overskride forskellige grænser, skattestop osv., jo har gjort, at kommunerne føler sig tvunget til at være meget hårdhændede i forhold til det her med socialt bedrageri og andre punkter, hvor borgernes retssikkerhed er truet.
Det er jo fint at være hårdhændet i forhold til socialt bedrageri – der er ingen, der bakker socialt bedrageri op – men det må ikke ske på bekostning af borgernes retssikkerhed.
Der er i det her beslutningsforslag peget på en række grundlæggende problemer, som jeg mener står ved magt, og som vi skal arbejde videre med.
Det er spørgsmålet om omvendt bevisbyrde.
Det er hele den problemstilling, der hedder uagtsomt socialt bedrageri, som jo måske i virkeligheden er fejludbetalinger, fordi kommunen ikke vil vejlede borgerne klart og tydeligt om, hvornår man reelt er enlig, og hvornår man ikke er det.
Der er også et spørgsmål om, hvorvidt forældreansvarsloven overhovedet bliver overholdt i de her tilfælde, hvor man nægter borgere samkvem, for så er der jo tale om, at der er socialt bedrageri, for så er man for meget sammen, mens det i virkeligheden måske drejer sig om, at man bare opfylder en forpligtelse i forældreansvarsloven til at samarbejde om børnenes ve og vel, hvis der er tale om en skilsmisseramt familie.
Der er hele spørgsmålet om fejludbetalinger.
Når kommunen ikke vil vejlede, må man jo sige, at så handler borgerne i virkeligheden i god tro, og så er det jo ikke rimeligt, at de skal frakendes ydelser.
Der er spørgsmålet om klagesystemet.
Fungerer det godt nok?
Er det i orden, at kommunen kan anke en afgørelse?
Klagesystemet er vel ikke oprettet for at beskytte kommunen.
Det er vel oprettet for at beskytte borgerne.
Der er hele spørgsmålet om kontrolgrupperne, altså den måde, de arbejder på, hvor de jo i realiteten leger politi og går langt ud over deres beføjelser.
Der er spørgsmålet om, hvorfor det ikke skal have konsekvenser for myndighederne, hvis de har begået en fejl i sagsbehandlingen.
Og der er mange andre udmærkede forslag.
Som sagt ser jeg da frem til det videre arbejde omkring det her, og der skal ikke herske tvivl om, at vi fra Enhedslistens side selvfølgelig er parat til også at udvide problemstillingen i forhold til ældreområdet, som det har været efterlyst af flere ordførere.
Der har jeg da så en vis fortrøstning om, at vi kommer til at samarbejde med ministeren om det i forhold til også kommissionen.
Men også her er vi vel enige om, at det jo er fint at skrive det i en kommissionsberetning.
Men nu er vi vældig utålmodige alle sammen, har jeg konstateret, og derfor er der jo ingen grund til at vente, til Ældrekommissionen er kommet med et eller andet.
Jeg håber ikke, at det går hen og bliver en undskyldning for, at vi ikke foretager os noget konkret på det område, for så hænger argumenterne jo ligesom ikke sammen.
Og tilsvarende gælder det for børneområdet.
Så jeg vil glæde mig over den store utålmodighed, og alle her kan være helt sikre på, at den vil blive efterprøvet i praksis.
Og man kender jo Enhedslistens dagsorden:
Det er den, som vi havde, og som vi i hvert fald også stadig væk har fuldstændigt tilfælles med SF's ordfører.
Og jeg håber da også, at vi har det tilfælles med ordførerne for de andre regeringspartier, nemlig at det indholdsmæssige, vi skrev i 2009, er vi stadig væk enige om.
Ellers er vi jo sådan indrettet, at vi da meget gerne vil høre det højt og tydeligt, hvis vi ikke er enige om det.