Det næste punkt på dagsordenen er:

20) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 88:

Forslag til folketingsbeslutning om momsafløftning på 100 pct. for hotelovernatninger.

Af Hans Kristian Skibby (DF) m.fl.

(Fremsættelse 15.05.2012).

Forhandlingen er åbnet. Vi starter med skatteministeren, værsgo.

Tak, formand. Dansk Folkeparti har fremsat et forslag til folketingsbeslutning, hvori regeringen opfordres til at fremsætte lovforslag om at øge momsfradraget ved hotelovernatninger fra 50 pct. til 100 pct. med virkning fra 1. januar 2013. Argumenterne for forslaget er at forbedre Danmarks konkurrenceevne på hotelområdet ved at gøre det mere attraktivt for udenlandske og danske forretningsrejsende at overnatte og holde konferencer i Danmark og herigennem sikre, at det fulde vækstpotentiale for hotelerhvervet herhjemme realiseres.

Jeg vil gerne understrege, at regeringen er meget opmærksom på, at der er behov for at skabe vækst i dansk erhvervsliv bl.a. ved at forbedre konkurrenceevnen. Regeringen vil, som det også meget tydeligt fremgår af regeringens 2020-plan, øge arbejdsudbuddet og øge beskæftigelsen i Danmark markant og også styrke konkurrenceevnen gennem reformer. Regeringen har også taget initiativ til, at der skal nedsættes en produktivitetskommission, der skal kortlægge årsagerne til den lave vækst i produktiviteten siden midten af 1990'erne og på den baggrund komme med konkrete anbefalinger, der kan styrke produktiviteten og også konkurrenceevnen i Danmark.

Som en del af aftalen om finansloven for 2011 blev fradragsretten for hotelovernatninger hævet fra 25 pct. til 50 pct. med virkning fra 1. januar 2011. Fradragsretten på 25 pct. for restaurantydelser blev dog fastholdt. Dansk Folkeparti argumenterer for, at der på baggrund af væksten i hotelbranchen efter dette tiltag er al mulig grund til at forvente, at en fuld momsafløftning vil kunne finansieres gennem et øget provenu fra væksten i erhvervet. Væksten i hotelerhvervet afhænger – det tror jeg er vigtigt at holde sig for øje – af andre faktorer end graden af momsafløftning ved hotelovernatning af streng erhvervsmæssig karakter. Det drejer sig om faktorer som valutakursudviklingen, graden af rejselyst og investeringer i hotelproduktet og mange flere faktorer.

Regeringen vil derfor gerne se den fulde effekt af tiltaget fra 2011, inden der tages stilling til en eventuel yderligere forhøjelse af fradragsretten. Regeringen mener, at man skal være varsom med at finansiere forslag igennem dynamiske effekter. Forslaget kræver derfor konkret finansiering, hvilket stemmer overens med regeringens forsigtighedsprincip. Regeringen vil som sagt se den fulde effekt af den tidligere forhøjelse af fradragsretten, og regeringen mener ikke, at der i den nuværende økonomiske situation er rum til at finde finansiering til et forslag, der forventes at medføre et umiddelbart provenutab på ca. 360 mio. kr. om året. På den baggrund afviser regeringen beslutningsforslaget.

Tak til ministeren. Der er en enkelt, der har bedt om korte bemærkninger, og det er hr. Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti, værsgo.

Tak, hr. formand. Jamen jeg synes jo selvfølgelig, det er bedrøveligt, at vi har en skatteminister, som ikke har den store interesse i at støtte det her beslutningsforslag. Jeg anerkender jo blankt – det nævnte ministeren så godt nok ikke i sin tale – at vi for ikke så lang tid siden her i Folketinget har haft et lignende forslag, der var fremsat af Liberal Alliance. Men det, som jeg synes er den helt grundlæggende forskel, er jo, at vi faktisk anviser en finansiering af den udgift, som der vil være, i og med at man vil få et mindre provenu ind på moms osv. Vi har i begrundelsen, i motiveringen, for beslutningsforslaget jo også nævnt det med de dynamiske effekter. Vi mener, at vi faktisk med rette vil kunne sige, at der er en stor grad af sandsynlighed for, at man vil kunne få så mange dynamiske effekter ved at lave den her momssidestillelse, at man vil kunne få en langt større aktivitet i turismeerhvervet, og at man vil kunne tiltrække flere af de internationale konferencer og alt muligt andet. Og der synes jeg måske at skatteministeren skulle prøve at svare på, hvorfor det er, at man ikke vil anbefale et forslag som det her, når det nu er finansieret.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Først vil jeg i forhold til det med, at der i et forslag er en finansiering i form af nogle forventede potentielt positive sideeffekter sige, at det altså ikke er noget, der kan gøre det ud for en robust finansiering. Jeg anerkender, at forslagsstillerne i beslutningsforslaget også opstiller en buket af mulige ideer og alternative finansieringskilder – men det er nogle finansieringskilder, som er lidt mere vage og ukonkrete. Dette siger jeg blot for at sige, at det for regeringen er afgørende, at det er sådan, at der i forbindelse med nogle konkrete udgiftsdrivende forslag findes en finansiering, der er fast og robust, og at det ikke bare er noget, der bygger på nogle forventede positive sideeffekter.

I forhold til ønsket om at fremme turismen i Danmark og støtte hotelerhvervet vil jeg sige, at det er regeringens ambition at styrke turismen og også at sikre den gode konkurrencevilkår. Men netop dette forslag mener vi ikke der er rum til at prioritere lige nu.

Hans Kristian Skibby for den anden korte bemærkning, værsgo.

Altså, nu har man jo kunnet læse i forskellige medier, at skatteministeren ikke har den helt store erhverserfaring inden for andre fag end politik. Det kan der være nogle fordele ved, ingen tvivl om det, og jeg anerkender så at sige, at vi har en skatteminister, der er relativt dygtig og kompetent. Men jeg synes jo også, at skatteministeren, frem for at han bare afviser det her forslag, måske så skulle prøve at gå ind og kigge på nogle af de anbefalinger, der er kommet fra nogle af de folk, som til daglig arbejder inden for det danske turismeerhverv. Vi kan se, at der er forskellige af de her brancheorganisationer, bl.a. HORESTA, som det også nævnes i kommentarerne til beslutningsforslaget, som jo klart præciserer, at der er stor sandsynlighed for, at der i forbindelse med det her vil være nogle afledte dynamiske effekter, der er så store, at det faktisk vil betyde, at vi vil få flere job i Danmark. Og det er jo noget, som jeg ved ligger skatteministeren meget på sinde. Jeg går ud fra, at man ikke ønsker at fjerne danske job, men at man ønsker at skabe danske job. Netop turismeerhvervet og erhvervsturismeerhvervet, som jo er det, som det her konkret drejer sig om, er faktisk et erhverv, som det er meget svært at eksportere ud af Danmark. Anerkender skatteministeren ikke, at der er sund fornuft i det her forslag?

Ministeren.

Først og fremmest tak for spydigheden forklædt som ros. Derefter vil jeg blot som en understregning sige, at der er visse af HORESTA's synspunkter, der er afspejlet i både beslutningsforslaget og i kommentarerne, som regeringen fuldt ud kan genkende, og at jeg synes, det er fint, at der er et godt samspil mellem interesseorganisationerne og Folketingets partier; det synes jeg er fornemt.

I forhold til spørgsmålet om det med den konkrete sunde fornuft i forbindelse med forslaget her vil jeg igen sige, at jeg ikke håber, at det er sådan, at ordføreren hører mig afvise forslaget blankt som værende ufornuftigt. Jeg siger blot, at regeringen ønsker at se den fulde effekt af det tiltag, der blev indført i 2011, før vi gør noget, og at vi ikke mener, der i den nuværende økonomiske situation er rum til at finde en robust finansiering til et udgiftsdrivende forslag som det her.

Jeg vil ikke sige, at der hermed er tale om en total afvisning for tid og evighed, men det er jo noget, der vil forudsætte en robust finansiering, og jeg synes også, vi skal vente og se, hvad det er, der bliver den endelige og fulde effekt af det forslag, der er blevet gennemført, før vi gør noget.

Tak til ministeren. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Den næste taler i ordførerrækken er hr. Mads Rørvig fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. I Venstre synes vi, det her forslag er et utrolig sympatisk forslag. Vi gennemførte jo selv med finansloven for 2011 et forslag med Dansk Folkeparti, hvor vi hævede afløftningen fra 25 pct. til 50 pct. Jeg er meget enig med skatteministeren i, at der er meget fornuft i det her forslag. Derfor kan man jo også undre sig over, at Socialdemokraterne og SF stemte imod det, dengang vi hævede fra 25 til 50 pct.

Men turismeerhvervet er et rigtig vigtigt erhverv for Danmark. Det tjener mange penge ind til Danmark. Vi mener dog, at før vi skal gå videre ad den her vej, skal vi – som skatteministeren også er inde på – lige høste lidt flere erfaringer med, hvad betydningen har været. Man kan også se i bemærkningerne til lovforslaget, at de tal, som HORESTA baserer sig på, kun er for tre kvartaler. Man har altså ikke engang et års erfaringer til at kunne belyse effekten.

Så er vi også lidt skeptiske over for den selvfinansierende effekt med dynamikken i det her forslag. Det er jo sådan, at nu kan man høre, at skatteministeren er begyndt at regne, som vi hele tiden har regnet i Venstre, nemlig efter gængse metoder – ikke mere med 12 minutter – så man skal passe på med at budgettere med dynamikken. Men et sympatisk forslag, som vi desværre ikke kan støtte.

Hr. Hans Kristian Skibby for en kort bemærkning.

Tak. Jamen det er rigtigt, at de tal, som ligger til grund for det her beslutningsforslag, er tal, som kun dækker de tre af de fire kvartaler i året. Men hr. Mads Rørvig nævnte jo som begrundelse, at man ikke mente, at der var finansiering til rådighed for det her forslag, og ordføreren nævnte de dynamiske effekter, men jeg synes jo faktisk, at jeg egentlig har gjort en dyd ud af at beskrive begge dele i det her beslutningsforslag.

Vi påpeger nemlig, at der er stor sandsynlighed for, at der er så mange dynamiske effekter – så mange nye job i det her – at der faktisk vil være en win-win-situation, som det jo så berømt hedder, når vi kan se, at der skaffes flere arbejdspladser og et større provenu end det tab, vi får direkte på momsen. Men oven i det har vi jo faktisk anvist finansiering ved at sige, at nogle af de forslag, der bl.a. har været fremsat fra regeringspartier i den nuværende regering, hvor man jo bl. a. siger, at der kan være en besparelse set i forhold til projekter og rådgiverfunktioner over for ministerier osv. Så der er jo faktisk anvist finansiering af det her forslag.

Ordføreren.

Hr. Hans Kristian Skibby nævner selv kodeordet, når han siger: Der vil med stor sandsynlighed være det. Det er også derfor, vi gerne lige vil vente med at se, hvilken effekt der har været det seneste år, før vi kan regne med det fremadrettet.

I forhold til de andre finansieringsforslag, der er skitseret, så er det jo sådan meget på overskriftsniveau, hvor man kan sige, at den udgiftstunge del er på et meget specifikt niveau, nemlig at den skal fra 50 pct. til 100 pct., og det skal være fra den 1. januar 2013. Så hvis man gerne vil indføre udgiftskrævende forslag på meget specifikt niveau, så synes jeg, der skal anvises finansiering på et lige så specifikt niveau.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Jamen altså, jeg synes, at ordføreren går lidt rundt om den varme grød, for det er da rigtigt, at set i forhold til en finanslov osv. er vores finansieringsforslag nogle overskrifter. Men det er jo altså sådan, at når man laver en økonomisk plan og der er et flertal for det, så skal man selvfølgelig også finde pengene inden for de områder. Det er jo sådan set bare derfor, vi siger, at der faktisk er regeringspartier, der har støttet, at man kan finde det antal millioner, der skal til, bl.a. ved også at lave nogle andre besparelser på nogle af de støtteordninger til det danske erhvervsliv, som vi har andre steder.

Det kan godt være, at det ikke er noget, som Venstre er tilhængere af, men derfor synes jeg jo ikke, at ordføreren skal sige, at det er en løssluppen finansiering. Det er jo faktisk et konkret finansieringsforslag, der ligger, og oven i det ligger der så pointen med, at der også er så store økonomiske fordele ved det set i forhold til, at man andre steder i systemet vinder på, at der bliver større handel i restauranter og flere taxature og en øget omsætning generelt.

Ordføreren.

Jeg er jo langt hen ad vejen enig med hr. Hans Kristian Skibby. Det ville også være en skam, hvis vi skulle bruge energien på at tale os væk fra hinanden, for som HORESTA også påpeger i det notat, som står i bemærkningerne til forslaget, så har man allerede set de positive effekter af, at Venstre og Dansk Folkeparti i samarbejde netop hævede den fra 25 pct. til 50 pct.

Men som der også står i notatet, så baserer HORESTAs konklusioner sig ikke engang på et år, og vi vil gerne lige se, hvordan det virker, før vi kan budgettere med samme selvfinansieringsgrad, som Dansk Folkeparti lægger op til her i forslaget.

Tak til ordføreren. Herefter er det Socialdemokraternes ordfører, hr. Thomas Jensen.

Tak. Det beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti, som vi nu skal behandle, har til formål at forbedre Danmarks konkurrenceevne på hotelområdet og herigennem skabe større vækst og flere arbejdspladser. Den målsætning kan Socialdemokraterne selvfølgelig tilslutte sig, for vi er meget optaget af at skabe vækst og arbejdspladser ved bl.a. at sikre en bedre konkurrenceevne.

Desværre er forslagets egentlige effekt forbundet med stor usikkerhed, fordi vi ingen steder har belæg for, at væksten i hotelerhvervet alene afhænger af prisen på en hotelovernatning. Og det skaber grundlæggende usikkerhed omkring finansieringen af det her forslag. Derfor mener Socialdemokraterne, at det vil være økonomisk uansvarligt at gennemføre forslaget.

Forslaget går helt konkret ud på at give virksomheder mulighed for at fratrække 100 pct. af momsen på hotelovernatninger. Efter de gældende regler kan virksomheder allerede i dag fratrække hele 50 pct. af momsen, når udgifterne er af streng erhvervsmæssig karakter. De gældende regler blev besluttet som led i finansloven for 2011, hvor fradragsretten blev hævet fra 25 til 50 pct. Det er korrekt, at vi siden da har set en stigning i omsætningen af hotelydelser på ca. 3,4 pct. i 2011. Men at den vækst alene kan tilskrives den mere fordelagtige fradragsret, kan man ikke vide med sikkerhed. Skatteministeren nævnte i sin tale, at faktorer som valutakursudvikling, graden af rejselyst, graden af investeringer i hotelproduktet og antallet af internationale kongresser og salgs- og markedsføringsindsatsen også påvirker konkurrenceevnen og væksten i hotelerhvervet.

Derfor har jeg svært ved at følge Dansk Folkepartis argument om, at en fuld fradragsret vil kunne finansieres gennem et øget provenu i erhvervet. Det ved vi simpelt hen ikke på nuværende tidspunkt. Vi ved derimod, at forslaget forventes at koste vores fælles statskasse et tab på cirka 360 mio. kr. årligt, og det er penge, som vi – specielt set i lyset af den nuværende økonomiske situation – ikke kan risikere at mangle.

Jeg indledte min tale med at rose forslagets formål, nemlig at forbedre Danmarks konkurrenceevne og skabe vækst og flere arbejdspladser. Det gjorde jeg, fordi de selv samme målsætninger udgør kernen i regeringens 2020-plan. Men for at regeringens 2020-plan skal kunne holde vand – selv når bølgerne i samfundsøkonomien går højt – er det strengt nødvendigt, at vores økonomiske politik er fast og sikker, og det bidrager det her forslag ikke til. Derfor kan Socialdemokraterne ikke støtte forslaget. Jeg skulle samtidig meddele SF's holdning, men nu er han her, så han får selv mulighed for at meddele, hvad SF's holdning er til forslaget.

Hr. Hans Kristian Skibby for en kort bemærkning.

Det var selvfølgelig ventet, at vi fik den her grammofonplade at høre fra Socialdemokraterne. Men hr. Thomas Jensen brugte argumentet om, at det var økonomisk uforsvarligt at hæve den her momsfradragssats til 100 pct., som er det, den er for alle mulige andre brancher. Det skal man jo lige huske. Det her med, at man kun kan momsafløfte 50 pct., er faktisk en særordning, der er for hotellerne.

Men ordføreren siger ordret, at det vil være økonomisk uforsvarligt at hæve momsfradragssatsen til 100 pct. Det er den praksis, de har i de omkringliggende lande. Når vi skal have store konferencer til Danmark, til København i særdeleshed, så slås man med Stockholm, Berlin og London, hvor de har den udvidede fradragsrettighed. Vil det sige, at Socialdemokraterne også mener, at det er økonomisk uforsvarligt i de lande, hvor man tilbyder de her bedre konkurrencevilkår? For det er jo Danmark, der går glip af de store konferencer og dermed mange overnatninger i Danmark, fordi vi har en fordyrende udgift set i forhold til momsen.

Ordføreren.

Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvordan andre og omkringliggende lande har indrettet deres moms- og afgiftsstruktur; det er jo somme tider et lands specifikke ting, der gør sig gældende, når den tilrettelægges. Med hensyn til den danske afgiftsstruktur synes jeg, at den afløftning, der ligger nu, kan se ganske fornuftig ud, men lad os nu lige først komme til at kende den endelige effekt af den, når den har virket et par år.

Derudover vil jeg så sige, at regeringen heller ikke ligger på den lade side. I vores 2020-plan har vi jo en række initiativer til, hvordan vi skal få produktiviteten, konkurrenceevnen og væksten og dermed skabelsen af arbejdspladser tilbage i dansk økonomi. Det gælder også inden for turismeområdet, som vi også har debatteret her for nylig, og hvor jeg håber rigtig meget på, at en bedre konkurrenceevne turismemæssigt, bl.a. på markedsføringsområdet og sådan nogle ting ude i den store vide verden, kan være med til at bringe flere hotelovernatninger til Danmark.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Jeg synes jo, det er lidt tragisk, at ordføreren siger, at han ikke vil gøre sig klog på, hvad der foregår i andre lande. Altså, vi har saftsuseme haft mange debatter her i Folketinget, hvor man også fra Socialdemokraternes side har sagt: Jamen sådan gør de i Sverige, sådan gør de i Tyskland, og sådan gør de i Norge, og hvorfor kan Danmark ikke følge med? Det er sådan den evige grammofonpladeretorik, vi jo har kunnet høre i mange af de debatter, der har været i Folketinget i de sidste 10 år. Og så siger ordføreren her, 6 måneder efter at man har fået indflydelsen og magten og nærmest også æren her i Danmark, at nu vil han ikke gøre sig klog på, hvad der foregår i andre lande.

Mener ordføreren ikke, at det er legitimt, at man kigger på, hvordan det foregår? Hvorfor er det, vi taber til Stockholm? Hvorfor er det, vi taber til Berlin? Hvorfor er det, vi taber til London. Det er da sådan nogle ting, som man som ordfører er nødt til at sætte sig ind i, inden man bare går herned og afviser et forslag som det her. Jeg synes, at ordføreren måske skulle genoverveje sin holdning.

Ordføreren.

Nu kan jeg forstå, at Dansk Folkepartis ordfører bevæger sig meget inden for hi-fi, i hvert fald skal vi høre om grammofonplader, og jeg vil sige, at det er første gang, jeg har holdt en tale som den her, så det er i hvert fald en første afspilning af grammofonpladen, og hvis Dansk Folkeparti fremsætter forslaget igen, skal jeg nok gå op og sige cirka det samme.

Lad mig i forhold til vores nabolande og i forhold til hotelovernatninger og turisme, der virkelig kan bringe nogle hotelovernatninger til Danmark, sige, at jeg tror, at vi skal gøre os klart, hvad det er, man ude i verden ser på, når man beslutter sig for at komme til Danmark og dermed tage ophold med hotelovernatning. Jeg tror, vi skal kigge på det nordiske samarbejde, og jeg tror, vi skal kigge på, at man ude i verden tænker på Danmark, Sverige, Norge og til dels også Finland og Island – de lande, som er med i Nordisk Råd f.eks. – som et hele, og måske skulle vi sørge for at lave en samlet markedsføringsindsats, for når amerikanerne vil til Norden, så kan det godt ske, at de både vil se den lille havfrue, opleve den stockholmske skærgård og tage videre til Oslo og se nogle ting der.

Så jeg tror, at vi også skal gøre noget fælles nordisk for at sælge os til verden for på den måde at få nogle flere hotelovernatninger.

Hr. Ole Birk Olesen for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne spørge til, hvad der ifølge Socialdemokraterne egentlig er begrundelsen for, at der kun bør være 50 pct. momsafløftning på hotelovernatninger. Altså, hvis virksomheder bruger deres penge på alt muligt andet, på varer, på tjenesteydelser, kan de trække 100 pct. fra – så er der 100 pct. momsafløftning. Hvad er begrundelsen for, at hoteludgifter som det eneste skal være den undtagelse, hvor der kun er 50 pct. momsafløftning?

Ordføreren.

I den her konkrete sag er det, at vi mister et provenu på 360 mio. kr., og med den økonomiske situation, som vi har i Danmark, og også set i lyset af den skattereform, som vi har lagt frem, og som vi håber at Folketingets partier vil gå aktivt ind og forhandle om, kan vi altså bare se, at de forskellige skruer, vi kan skrue på i dansk økonomi for at hente et provenu, er af et begrænset antal. Vi har den her momsafløftning på det her niveau; vi kender ikke den endelige effekt af den endnu, den er nylig indført, så lad os nu lige først lade den virke et stykke tid og så se, hvad effekten af den er, for så er vi klogere, og så kan vi se på det derefter.

Hr. Ole Birk Olesen.

Men der må da være en anden begrundelse end simpel pengenød i statskassen for, at man forskelsbehandler med hensyn til de ting, som virksomheder kan købe. På de fleste ting er der 100 pct. momsafløftning, men lige præcis med hensyn til hotelovernatninger er der så 50 pct. momsafløftning.

Der må da være en begrundelse, for ellers kunne man jo nedsætte momsafløftningen på alt det andet til også være 50 pct., og så kunne man have skaffet penge til skattereformen osv. Der må da være en begrundelse for, at man forskelsbehandler på den måde. Og det er den begrundelse, jeg gerne vil have hr. Thomas Jensen til at komme ud med – at åbne sit hjerte og fortælle, hvorfor der skal være denne forskel.

Ordføreren.

Nu er det sådan, at hr. Ole Birk Olesen og jeg nok har en vidt forskellig tilgang til det, der er fælles, og til det at skabe den offentlige sektor. Hr. Ole Birk Olesen har jo en tilgang til det, der hedder, at den offentlige sektor skal være mindst mulig, så derfor kerer hr. Ole Birk Olesen sig ikke så meget om at skaffe et provenu til at bygge den offentlige sektor op for.

Der vil jeg sige, at vi har en god, velfungerende offentlig sektor, og den skal vi hele tiden sørge for at gøre bedre, men vi har også brug for et provenu, for at få den til at fungere. Og derfor er det meget relevant som skatteordfører at se på, når man ser på sådan et forslag her, om det er noget, der er fornuftigt. Der kan man sige, at vi ikke har den viden endnu; der er lige lavet ændringer for ganske kort tid siden, så lad os nu få opbygget den viden. Og så vil jeg sige, at det vil være træls og meget, meget surt, hvis man skal ud at finde besparelser for 360 mio. kr., hvis man leger den leg med momsafløftningen.

Så lad os nu tage det skridt for skridt og se på, hvad der har været effekten af den seneste momsafløftning, og så må vi på baggrund af det træffe de videre beslutninger.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Og så er det den radikale ordfører, fru Lotte Rod.

Min gode, men også travle kollega hr. Nadeem Farooq kunne ikke være her, så jeg har lovet at læse lidt op for ham.

Dansk Folkeparti ønsker via dette beslutningsforslag at få regeringen til at øge momsfradraget for hotelovernatninger fra 50 pct. til 100 pct. Vi forstår godt argumenterne for at øge momsfradraget, for et sådant initiativ vil trække i retning af en bedre dansk konkurrenceevne på hotelområdet. Denne forbedring opnås ved at gøre det mere attraktivt for udenlandske og danske forretningsrejsende at overnatte og holde konferencer i Danmark.

I Det Radikale Venstre er vi – og det er regeringen også – meget fokuserede på at forbedre rammevilkårene for dansk erhvervsliv. Det afspejles også i regeringens 2020-plan, hvis primære sigte er at øge arbejdsudbuddet og beskæftigelsen i Danmark markant og herigennem styrke konkurrenceevnen. Vi noterer derfor med tilfredshed, at fradragsretten for hotelovernatninger i forbindelse med finansloven 2011 blev hævet fra 25 pct. til 50 pct. med virkning fra den 1. januar 2011. Det er vigtigt for partierne i regeringen at se den fulde effekt af dette tiltag, inden vi tager stilling til en yderligere forhøjelse af fradragsretten.

Med disse bemærkninger vil Radikale Venstre stemme imod dette beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Og herefter er det SF's ordfører, hr. Jonas Dahl.

Tak for det. Da der er allerede er blevet sagt meget om, hvad indholdet i forslaget er, skal jeg lade være med at gentage det. Men som den socialdemokratiske ordfører også var inde på, er vi i disse dage og år i en vanskelig tid med økonomisk krise. Derfor er der også behov for, at man er påpasselig med midlerne. Og det er klart, at når man med det her forslag vil bruge 360 mio. kr., har man selvfølgelig også behov for at se, hvad man i givet fald får for pengene.

Som Venstres ordfører i øvrigt også henviste til, har man allerede fordoblet den afløftning, der er, pr. 1. januar 2011. Jeg synes derfor, det også må være rimeligt, at man venter og ser på den fortsatte udvikling og ikke ene og alene baserer en ny politik på det, der foregik sidste år.

Væksten i hotelerhvervet er, som også ministeren var inde på, afhængig af en lang række faktorer, som ikke kun har noget med momsafløftning at gøre. Derfor må man også se på, hvordan udviklingen bliver i valutakurser, rejselyst og andet. Det afhænger jo f.eks. også af, hvordan folk vælger at bruge deres efterlønsmidler, ligesom man kan gøre sig alle mulige andre overvejelser.

Ikke alene på baggrund af økonomien, men også på baggrund af, at vi fra SF's side ikke kan støtte indholdet i forslaget, skal jeg meddele, at vi ikke støtter det samlede forslag.

Hr. Hans Kristian Skibby for en kort bemærkning.

Jamen det er ikke overraskende, at flere af ordførerne har nævnt i deres ordførertale, at en af begrundelserne er, at man ønsker at se det samlede tal for hele 2011. Det er jo i og for sig også fair nok, i og med at da vi udarbejdede det her prospekt, havde vi kun tallene for de ni første måneder af 2011.

Men nu er det så heldigt, at vi har fået tallene for 2011, for alle fire kvartaler, og der kan jeg da fortælle SF's ordfører, at de danske hoteller i 2011 har oplevet en fremgang på 903.000 overnatninger sammenlignet med i 2010, altså hvor man øgede momsafløftningen fra 25 til 50 pct. Samtidig udgør de udenlandske overnatninger ud af de her nye overnatninger faktisk en stigning på 489.000 overnatninger på danske hoteller; det svarer til en stigning på 10 pct.

Samlet set betyder det – og det var det, som ordføreren var inde på, nemlig de økonomiske udfordringer – at det faktisk har øget den danske eksportindtægt med 782 mio. kr. i 2011, at det har givet ekstra indtægter til statskassen på 321 mio. kr., og at det har skabt 1.000 nye job. Er det fakta nok for SF?

Ordføreren.

Jeg synes, det var enormt mange tal, som Dansk Folkepartis ordfører fik liret af her i en flot remse, og al ære og respekt for det, men jeg vil gerne se tallene, og dem må vi tage op i den videre udvalgsbehandling.

Jeg synes heller ikke nødvendigvis, at man på baggrund af 9 måneder eller nu 12 måneder kan vurdere, hvorvidt et forslag i sidste ende vil være en gevinst for det samlede samfund. Det synes jeg er lidt vanskeligt at vurdere, også ud fra de her tal. Så jeg vil gerne se på det i den videre udvalgsbehandling, og det glæder jeg mig til.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Nu behøver man jo ikke at være økonom for at vide, at det selvfølgelig giver et momstab. Det er jo også derfor, vi har fået tallene fra Skatteministeriet, som beskriver det momstab, der ville være, hvis man indførte en fuld momsafløftning. Når man kigger på tallene for hele 2011, kan man se, at det har genereret de her 1.000 nye job inden for hotelbranchen, at det samtidig har givet eksportindtægter i Danmark på over 780 mio. kr., og at det har genereret et overskud til statskassen på 321 mio. kr., og det er jo tal, der kommer fra brancheorganisationerne.

Godt nok er vi ikke økonomer, men synes SF ikke, at det er fair og legitimt? Argumentet var, at man ville afvise det, fordi tallene var for 9 måneder. Nu kommer tallene så for 12 måneder, og så afviser man dem, fordi de er for 12 måneder. Men vi kan jo ikke komme længere end 12 måneder, det siger det almindelige regnestykke; der findes ikke mere end 12 måneder på et år.

Vil SF ikke anerkende, at det ser ud til at være sådan, at hvis man fik det her gennemført, ville det faktisk betyde flere danske job, og at det ville betyde et nettoprovenu til den danske statskasse? Er det ikke det, der er sagens kerne?

Ordføreren.

Jeg har ikke grund til at betvivle den remse, som ordføreren har lært udenad, det synes jeg er flot. Men jeg synes bare også, at man må forholde sig til det. Nu må vi jo tage de her tal, men problemet er også, at der har været problemer i branchen tidligere. Det var sådan set baggrunden for, at man i sin tid løftede momsen af; det tror jeg også at ordføreren er bekendt med. Men vi bliver også bare nødt til at se tallene over en lidt længere periode end nødvendigvis 9 måneder eller 12 måneder, før vi i hvert fald fra SF's side er villige til bare at begynde at diskutere det.

Vi kan ikke føre den økonomiske fatamorganapolitik, som man har ført fra bl.a. Dansk Folkepartis side de sidste 10 år. Så sent som i går kunne vi se, at det var meget svært at afæske Dansk Folkepartis formand et svar på, hvad det egentlig er for en økonomi og økonomisk plan, som Dansk Folkeparti læner sig op ad. Derfor synes jeg også, at man skal se det her i et større samlet billede.

Men vi glæder os til udvalgsbehandlingen, og så må vi se, hvad man der kan få frem. Jeg er helt sikker på, at branchen også vil komme i deputation.

Hr. Ole Birk Olesen for en kort bemærkning.

Jeg forsøgte at få et svar fra det andet regeringspartis ordfører på spørgsmålet om, hvorfor det egentlig skal være sådan, at man kun kan afløfte 50 pct. moms som virksomhed, når man køber hotelydelser, mens man kan afløfte 100 pct., hvis man køber alle mulige andre ydelser.

Hvis en virksomhed køber rengøring hos en anden virksomhed, er der 100 pct. momsafløftning; hvis en virksomhed køber advokatbistand, er der 100 pct. momsafløftning; hvis en virksomhed køber håndværkerydelser, er der 100 pct. momsafløftning. Hvorfor er det vigtigt, hvorfor er det rigtigt og godt, at der kun er 50 pct. momsafløftning, hvis virksomheden køber hotelovernatninger til konferencer og seminarer og forretningsrejser?

Ordføreren.

Jeg tror, at det, der er interessant i det spørgsmål, som hr. Ole Birk Olesen stiller, er det sidste ord. For det, der netop var baggrunden for, at man i sin tid løftede det af, var, sådan som jeg har forstået det, at der lige pludselig var enormt mange forretningsrejser og enormt mange ture, som man måske kunne diskutere det faglige indhold af.

Det var baggrunden for, at man i sin tid, sådan som jeg har forstået det, rent faktisk sagde: O.k., her er altså et problem, her er noget, vi er nødt til at forholde os til. Og man fjernede derfor momsafløftningen, fordi der dybest set var for meget svindel.

Hr. Ole Birk Olesen.

Tak for svaret. Det var jo et svar, og jeg sætter pris på at få et svar.

Så er spørgsmålet bare: Kan det virkelig passe, at vi skal lave en helt anden momsafløftningsregel, fordi der måske er nogle, der bruger det til lidt fryns? Kan det virkelig passe, eller bør vi måske i stedet så bare sige, enten at man her må have en mere striks kontrol fra skattemyndighedernes side med, hvordan tingene udbetales, eller at det godt kan være, at man en gang imellem går glip af en krone i statskassen, og det er så noget, man en gang imellem må acceptere?

Ordføreren.

Jeg synes specielt, at det sidste er interessant, nemlig at man fra Liberal Alliances side siger: Nå, hvis der er lidt fryns og lidt snyd, er det jo bare en krone til statskassen, der forsvinder. Altså, den der DREAM-model, som vi i går aftes fik omdøbt til keep on dreaming, får da en helt ny betydning nu, for det er jo det der drømmeland, man kan bevæge sig mod. Man kan allerede se – hvad hedder det?– folk tage af sted med elskerinden til Bahamas. Det har for mig at se bare ikke rigtig noget med en fornuftig afløftning af momsen at gøre.

Derfor vil jeg sige, at hvis der er et fagligt indhold, så lad os da diskutere det. Men hr. Ole Birk Olesen ved godt, at der var massive problemer med det, og at det var baggrunden for, at man i sin tid åbnede op for den her diskussion.

Jeg synes bare ikke, at lidt fryns, som det blev formuleret, er o.k., når det drejer sig om, at man i givet fald gør det for at snyde skattevæsenet. Jeg synes faktisk, at det er rimeligt, at folk betaler deres skat. Uanset hvordan ens forhold i øvrigt er, skal man betale efter reglerne. Det tror jeg gælder for alle, og derfor er jeg ikke enig i, at det bare er o.k., at der er en lille smule fryns. Men hvis man på en eller anden måde kan sikre sig mod det, så lad os diskutere det i det videre udvalgsarbejde. Det er jeg da sådan set åben over for.

Tak til SF's ordfører. Så er det hr. Ole Birk Olesen som ordfører for Liberal Alliance.

Tak til Dansk Folkeparti for forslaget. Det ligner lidt et forslag, som vi fra Liberal Alliances side har haft oppe her. Det er i hvert fald en delmængde af det forslag, som vi har haft oppe her, og derfor kan jeg da godt med det samme starte med at meddele, at vi støtter forslaget.

Et af de finansieringsforslag, som Dansk Folkeparti lægger frem, nemlig at der skal spares på konsulentbistanden i staten, er sådan set et forslag, som vi allerede havde med som et ændringsforslag til finansloven. Og vi noterede os også med glæde dengang, at Dansk Folkeparti stemte for det ændringsforslag, så her er alt fryd og gammen.

Forslaget gør op med den uligestilling, som der i dag er på momsafløftningsområdet. Det er jo sådan, at virksomheder kan afløfte al moms på alle andre varer og tjenesteydelser, men hvis de har udgifter til hotelovernatninger som følge af f.eks. forretningsrejser, medarbejderseminarer, konferencer osv., kan de kun afløfte 50 pct.

Det er en uligestilling, som gør, at virksomhederne ikke bruger deres penge optimalt. En optimal udnyttelse af ressourcerne forudsætter, at der er en lige behandling fra skattemyndighedernes side, sådan at virksomhederne kan spørge: Hvad får vi mest ud af pr. forbrugt krone, uagtet hvad der måtte være at tage af skattehensyn?

Når det ene beskattes hårdere end det andet, betyder det, at det, der beskattes hårdere, bliver forbrugt mindre, det bliver der købt mindre af hos virksomhederne. Og dermed træffer de ikke det, der i en forretningsmæssig forstand er en optimal beslutning om anvendelse af de ressourcer, de har. Derfor skal vi gøre op med uligestillingen.

Det høje momsniveau, vi har i Danmark, fører også til, at virksomheder beslutter sig for at lægge deres køb af hotelovernatninger i udlandet frem for i Danmark. Når de f.eks. skal afholde et medarbejderseminar, er det væsentlig billigere for dem at lægge det medarbejderseminar på et hotel eller et konferencecenter i udlandet, end det er at gøre det i Danmark, og det er der sådan set ikke noget godt at sige om. Det er simpelt hen bare dårligt for det danske samfund og i øvrigt også for den danske statskasse.

Så vi støtter forslaget helhjertet og siger tak for det.

Tak til ordføreren. Så er det den konservative ordfører, hr. Brian Mikkelsen.

Dansk turisme er et vigtigt erhverv. Sidste år omsatte erhvervet for over 75 mia. kr., heraf 30 mia. kr. fra udlændinges forbrug, samtidig med at det genererede ca. 110.000 årsværk i Danmark. Det er et vigtigt erhverv for vores beskæftigelse, et vigtigt erhverv for vores vækst i samfundet, også i fremtiden. Derfor skal vi sikre erhvervet de bedst mulige vilkår.

Den aftale, vi lavede med Dansk Folkeparti i den tidligere VK-regering, hvor vi lavede momsafløftning på 50 pct. for erhvervsovernatninger, har genereret vækst i turismeerhvervet, har genereret omsætning, har genereret arbejdspladser. Sagen er den, at alle de lande, som vi konkurrerer med, har fuld momsafløftning på hotelovernatninger. De overnatninger giver øgede indtægter i den danske statskasse, hvis vi får dem til at blive i Danmark, samtidig med at det skaber arbejdspladser i hele Danmark og ikke kun i dele af Danmark.

Derfor kan Det Konservative Folkeparti støtte forslaget fra Dansk Folkepartis side. Vi har selv arbejdet med det i mange år og synes, at det er et vigtigt element i at få væksten tilbage i Danmark, at vi satser på de erhverv, hvor vi kan se at der er et udviklingspotentiale, og det er der inden for turismeindustrien. Så Det Konservative Folkeparti støtter forslaget her.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Jeg vil da gerne kvittere for debatten her i Folketinget. Det er relativt længe siden, at vi i Dansk Folkeparti udarbejdede det her beslutningsforslag, og der er løbet meget vand i åen siden. Der har også været en behandling i Folketinget af et andet forslag, som omhandlede nogenlunde det samme, men hvor der var en større økonomisk ændring, da det også gjaldt for restaurationsbesøg osv.

Jeg vil gerne kvittere for den debat, der har været. Jeg synes selvfølgelig også, at det er interessant at få lejlighed til at diskutere noget så vigtigt som et dansk erhverv, der ikke kan udflages. Det er jo sådan, at det danske turismeerhverv, som også hr. Brian Mikkelsen nævnte, med omkring 110.000 årsværk faktisk er et af de største erhverv, vi har i Danmark.

Det er også et af de steder, hvor vi kan se, at der har været en vækst. Den vækst kan blive endnu større. Til trods for at vi i nogle år har oplevet stagnation og mindre købekraft, har man netop i turismeerhvervet kunnet se, både i erhvervsturismen med konferencer osv. og ved, at der har været flere almindelige turistbesøg, at der har været en større omsætning – der har været en større tilgang til den danske turismebranche.

Jeg har noteret mig, at skatteministeren nævnte, at regeringen, som der også står i regeringsgrundlaget, har nedsat den her produktivitetskommission, som måske vil kunne komme ind på nogle af de elementer, der ligger i det her beslutningsforslag. Jeg kan selvfølgelig håbe på, at det i den sidste ende for en gangs skyld, kunne man sige, er fornuften, der vil sejre i regeringen, og at det vil kunne betyde, at vi vitterlig vil kunne se en ligestilling af det danske turismeerhverv med alle mulige andre erhverv i Danmark. For det er altså en konkurrenceforvridende situation, vi har, når danske virksomheder ikke har den samme refusionsmulighed som i andre sammenhænge med hensyn til den momsafløftning, der finder sted.

Jeg har noteret mig, at flere af ordførerne har stillet sig tvivlende over for det, fordi vi kun har talmateriale for de tre første kvartaler af 2011. De ville gerne have tallene for et helt år, inden de ville tage stilling.

Så har jeg jo så fået tallene fra HORESTA, fra branchen, og de viser, at de danske hoteller i 2011 har oplevet en fremgang på 903.000 overnatninger sammenlignet med 2010, og at antallet af udlændinge, der overnatter her, udgør 489.000 af de her overnatninger. Det er en stigning på 10 pct., og det er det højeste antal udenlandske hotelovernattende gæster i de seneste 20 år i Danmark.

Man kunne jo sagtens foranlediges til at tro, at en af de væsentlige årsager til den her stigning er, at vi netop i 2011 på Dansk Folkepartis initiativ fik indført, at momsafløftningen blev hævet fra 25 pct. til de 50 pct.

Men det er ikke nok med det, for de opgørelser, som vi nu har fået, viser jo også, at det øgede antal udenlandske overnattende gæster har medført en ekstra eksportindtægt i Danmark på 782 mio. kr. – altså vel at mærke penge udefra og ind i Danmark til betalingsbalancen. Det har samtidig medført ekstra indtægter til statskassen på 321 mio. kr., og beskæftigelseseffekten har været, at der er kommet 1.000 nye job i Danmark.

Det er rigtigt, at vi har nogle tal fra Skatteministeriet, der siger, at vi ved at indføre det her selvfølgelig vil få et momsprovenutab. Det er jo også korrekt, men der er vores pointe jo blot, at provenutabet er langt mindre end den gevinst, vi får. Deraf kommer diskussionen om de dynamiske effekter.

Vi var forberedt på, at regeringen ville bruge det som en undskyldning, og derfor har vi valgt oven i at sætte en konkret finansiering ind. Vi foreslår en finansiering gennem nedbringelse af de statslige konsulenthonorarer. Det er noget, som flere af de nuværende regeringspartier faktisk tidligere selv har foreslået, så det synes vi sådan set måtte være noget af det mest fornuftige at bruge, fordi det da er noget, som regeringspartierne selv tidligere har ment. Samtidig har vi sagt, at man kan vælge at sanere i nogle af de erhvervstilskud, som i forvejen tilgår det danske erhvervsliv.

Vi må i dag desværre konstatere, at det har været skønne, spildte kræfter. Men i Dansk Folkeparti er vi optimistiske mennesker, og vi tror faktisk på, at det inden længe, måske når der engang skal være årsmøder og kongresser i regeringspartierne, hvor man har behov for at få en fjer i hatten osv., jo kunne være, at en vækstpakke netop kunne komme til at indeholde en del af det her forslag, som vi har behandlet her i dag.

Jeg tror faktisk på, at det er noget, som regeringen allerinderst ønsker. Jeg tror også på, at det er noget, som nogle i regeringen allerede ser på og arbejder med. Det er så en påstand, men den må komme an på en senere prøve.

Dansk Folkeparti er glade for støtten fra Liberal Alliance, og vi er også meget glade for støtten fra Det Konservative Folkeparti. Vi vil selvfølgelig også håbe på, at støtten på et senere tidspunkt vil komme fra et flertal her i Folketinget, så man faktisk kan få skabt nogle job, som bliver i Danmark. Det synes vi sådan set at Danmark fortjener.

Mange tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.