B 88 - 2011-12 - Bilag 3: Henvendelse af 4/6-12 fra Horesta

SynspunkterTil brug for udvalgsbehandlingen af B88 i folketingssamlingen 2010-2011 vil HORESTA gerne fremføre følgendesynspunkter overfor skatteudvalget:-I forbindelse med fremsættelsen af L 80 i folketingssamlingen 2009-2010, hvor momsafløftningen blevhævet fra 25 til de nuværende 50 pct., blev provenutabet vurderet til at være 110 mio. kr. inkl. tilbage-løb. Dette baserer sig på beregningerne fra ”Rapport om turismens rammevilkår”, og er baseret påSkatteministeriets beregninger.I forbindelse med 1. behandlingen af B 88, vurderede skatteministeren provenutabet til at være ca. 360mio. kr., men det blev ikke præciseret om det var eksklusiv eller inklusiv tilbageløb.HORESTA mener derfor, det er vigtigt at præcisere statens provenutab inklusiv tilbageløb og eksklusivtilbageløb, når momsafløftningens konsekvenser vurderes. I forbindelse med ”Rapport om turismensrammevilkår fra tværministerielt udvalg fra marts 2010”, fremgår det at den varige virkning af umiddel-bart provenu ved at hæve momsafløftningen fra 25 pct. til 100 pct. på hotelydelser udgør 550 mio. kr.eksklusiv tilbageløb. Indregnes tilbageløbet er provenutabet angivet til 325 mio. kr.. Ud fra en lineær be-tragtning betyder det, at provenutabet inkl. tilbageløb ved at hæve momsafløfningen fra 50 til 100 på ho-telydelser udgør 217 mio. kr.-Under 1. behandlingen blev et notat af ældre dato fra HORESTA optrykt i beslutningsforslaget, mensnye tal for erhvervet blev debatteret. Nedenfor findes det samlede opdaterede notat ”Vækst i Hoteler-hvervet i 2011” med de seneste korrektioner fra Danmarks Statistik på overnatningstal og seneste tal fraVisitDenmark1. Hele notatet er optrykt af hensyn til sammenligneligheden.

ResumeDanske hoteller har i 2011 oplevet en fremgang på 934.000 overnatninger sammenlignet med 2010.Det er de udenlandske overnatninger (+496.000) der trækker væksten med en stigning på 10,2 pct. Deter det højeste antal udenlandske hotelovernatninger nogensinde.De øgede udenlandske overnatninger giver en ekstra eksportindtægt på 794 mio. kr. til betalingsbalan-cen og ekstra indtægter til statskassen på 373 mio. kr. Den samlede beskæftigelseseffekt af de øgedeudenlandske overnatninger er 1.200 årsværk.Den aktuelle udvikling er særlig bemærkelsesværdig, da der også er en flot vækst i antallet af forret-ningsrejsende på 8,2 pct. De forretningsrejsende har et væsentligt højere døgnforbrug end ferieturister-ne og er derfor særligt interessante også for de afledte erhverv: detailhandel, transport, fødevareleve-randører m.fl.Vi har dermed indhentet noget af det tabte, men vi halter stadig bagud i forhold til antal forretningsover-natninger i den resterende del af norden. Netop de forretningsrejsende har været skyld i det store fald ihotelovernatningerne de seneste år.Tallene viser således at den øgede momsafløftning som indgik i sidste års finanslov fra 25 -50 pct. er endel af forklaringen på den positive effekt. Der er derfor al god grund til at tage det sidste skridt, og løftemomsafløftningen til 100 pct..

De danske hoteller har i 2011 oplevet en fremgang på 934.000 overnatninger sammenlignet med samme perio-de sidste år. Det svarer til en vækst på hele 8,5 pct.Det er især de udenlandske gæster, som trækker væksten med 496.000 flere overnatninger, hvilket er en stig-ning på 10,2 pct. Dermed runder det samlede antal udenlandske hotelovernatninger 5,37 mio. i 2011, og det erdet højeste antal udenlandske hotelovernatninger nogensinde.De mange ekstra udenlandske overnatninger bringer vigtige eksportindtægter til Danmark. En udenlandsk hotel-gæst anvender ifølge VisitDenmark i gennemsnit cirka 1.600 kr. i døgnet på overnatning, restaurantbesøg, at-traktioner, shopping mv., og for hver omsætningskrone ender 47 øre i statskassen.De 496.000 ekstra udenlandske overnatninger giver dermed en ekstra indtægt på 794 mio. kr. til betalingsbalan-cen og ekstra indtægter til statskassen på 373 mio. kr.Da 1 mio. kr. i turismeomsætning i gennemsnit skaber 1,5 årsværk2, betyder ekstra 0,8 mia.kr i turismeomsæt-ning også øget beskæftigelse på de danske hoteller, restauranter, attraktioner, transportvirksomheder og detail-butikker mv., svarende til ca. 1.200 årsværk.Den positive udvikling er særlig interessant set i lyset af, at de danske hoteller i perioden 2001-2010 har haft enmindre vækst – hvis ikke direkte fald – i udenlandske overnatninger sammenlignet med den generelle udviklingblandt hotellerne i Nordeuropa. Antallet af udenlandske overnatninger på de danske hoteller i 2010 lå 7 pct. overniveauet i 2001. Tilsvarende har hotellerne i det øvrige Nordeuropa oplevet en stigning på 31 pct. Danmark hardermed tabt vigtige markedsandele i forhold til udlandet de seneste 10 år.Hertil kommer væksten i de indenlandske overnatninger. Væksten i antallet af indenlandske overnatninger ud-gjorde i 2011 i alt 438.000 i forhold til 2010, svarende til en øget turismeomsætning på 569 mio. kr.Den samlede beskæftigelseseffekt af disse overnatninger svarer til 850 fuldtidsstillinger.

Flere forretningsovernatningerDen aktuelle udvikling er særlig bemærkelsesværdig, da der også er en pæn vækst i antallet af forretningsrej-sende. I 2011 har hotellerne således haft 426.000 flere overnatninger fra forretningsrejsende svarende til envækst på 8,2 pct. i forhold til året før.Som det fremgår af Figur 1 er det særligt de forretningsrejsende, som er skyld i det store fald i hotelovernatnin-ger de seneste år. I 2008 lå antal overnatninger fra forretningsrejsende 0,7 pct. lavere end året før, og trodsafholdelse af store internationale kongresser i København, som fx den olympiske kongres og klimatopmødet(COP15), faldt det samlede antal erhvervsovernatninger med yderligere 10,4 pct. i 2009.Året 2010 viste for første gang i flere år tegn på fremgang, men væksten stammede især fra flere ferierejsende(+17,9 pct.). Antal forretningsrejsende steg blot med 2,5 pct., hvilket på ingen måde var tilstrækkeligt til at opvejetabet fra de foregående år.

Det har væsentlig betydning, om fremgangen skyldes flere ferierejsende eller forretningsrejsende, idet der er storforskel på de enkelte gæstetypers forbrug. En feriegæst, som overnatter på hotel spenderer i gennemsnit 1.050kr. pr. døgn på hotel, restaurant, shopping, forlystelser, lokal transport mv., hvorimod en forretningsrejsendeforbruger hele 1.760 kr. pr. døgn (jf. Figur 2).De forretningsrejsende på hotel har dermed det højeste døgnforbrug af alle overnatningsformer. Det er præcis 4gange højere end gennemsnittet på tværs af alle overnatningsformer. En gennemsnitlig turist, som overnatter iDanmark, bruger typisk 440 kr. pr. døgn.

Ser man på udviklingen i forretningsovernatninger de seneste 5 år i Danmark sammenlignet vores nabolandeSverige, Norge og Finland, er det først og fremmest tydeligt at de ikke har oplevet samme efterspørgselsfald somDanmark i 2009. I 2011 har de danske hoteller dog indhentet noget af det tabte.Det samlede antal erhvervsovernatninger i Danmark er således stadig under niveauet fra 2007, mens gennem-snittet for Sverige, Norge og Finland ligger knapt 3 pct. over 2007-niveauet.

Behov for lige rammevilkårØget efterspørgsel er en forudsætning for vækst, men flere hotelovernatninger gør det desværre ikke alene. Dedanske hoteller ligger i hård konkurrence med udlandet i kampen om at tiltrække gæsterne, og her er pris ogsået meget væsentligt konkurrenceparameter.I perioden 2007-2010 blev omsætningen således reduceret med hele 8,2 pct.Omsætningsfaldet afspejles direkte på bundlinjen, idet hotellerne ifølge HORESTAs Normtalsanalyse i gennem-snit indkasserede et underskud på 4,6 pct. af omsætningen i 2010 mod et overskud på 3,7 pct. i 2007.Hvis ikke der sker en markant forbedring af hotellernes økonomi, vil der ikke være plads til vedligeholdelse ogudvikling af hotelproduktet.En af de faktorer, som svækker hotellernes konkurrencekraft, er den manglende mulighed for fuld momsafløft-ning. De nuværende danske momsregler betyder nemlig, at kun halvdelen af momsbeløbet kan afløftes, nårerhvervsvirksomheder køber overnatnings- og konferenceydelser i Danmark. I de fleste andre lande kan virk-somhederne afløfte hele momsen.Derved bliver hotel- og konferenceydelser – hvis man antager at de i udgangspunktet koster det samme at pro-ducere – 12,5 pct. dyrere i Danmark sammenlignet med vores nabolande. Dette gælder både for danske og5

udenlandske erhvervsvirksomheder, som eksempelvis køber forretningsovernatninger eller kursus- og konferen-ceydelser i Danmark.Den 1. januar 2011 blev momsafløftningssatsen på hotelovernatninger øget fra 25 pct. til 50 pct. Det er endnu fortidligt at sige, hvor stor betydning den øgede momsafløftningssats isoleret har haft for det danske hotelerhverv,men der er ingen tvivl om, at det er et skridt i den rigtige retning for at sikre erhvervet optimale konkurrencevilkår.

Hotelerhvervet – Værd at investere iHotelturismen er den overnatningsform, der bidrager med den største andel af den samlede turismeomsætning3.Den gunstige udvikling i 2011 vidner om det enorme vækstpotentiale, som eksisterer i hotelerhvervet, og at er-hvervet kan hjælpe med at skabe danske arbejdspladser og eksportindtægter i en ellers vanskelig økonomisksituation.Væksten kan tilskrives en kombination af flere faktorer heriblandt en gunstig valutakursudvikling, større rejselyst,store investeringer i hotelproduktet, flere internationale kongresser og en styrket salgs- og markedsføringsind-sats. Den 1. januar 2011 blev momsafløftningssatsen på hotelovernatninger desuden øget fra 25 pct. til 50 pct.Skal det fulde vækstpotentiale realiseres er det imidlertid nødvendigt, at der indføres fuld momsafløftning. Indfø-relse af fuld momsafløftning på hotel- og konferenceydelser vil ifølge Skatteministeriets beregninger medføre etumiddelbart årligt momsprovenutab 217 mio. kr. efter tilbageløb.Dette er væsentligt mindre end de ekstra 373 mio. kr., som hotelerhvervet har tjent hjem til den danske statskas-se i 2011.