Spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om indgå-

else af aftaler om foranstaltninger, der sikrer effektiv udmøntning af

afsoning i hjemlandet, efterforskning og kriminalitetsforebyggelse (B

52) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren oplyse, hvor mange domfældte som Danmarkhar overført til afsoning i hjemlandet eller har forsøgt at over-føre til afsoning i hjemlandet?”

Svar:

1.

Justitsministeriet er ikke i besiddelse af statistiske oplysninger vedrø-rende antallet af domfældte, som Danmark har overført eller forsøgt atoverføre til strafafsoning i andre lande.Justitsministeriet har imidlertid til brug for det udredningsarbejde, der erhenvist til under punkt 3, foretaget en manuel gennemgang af de sager omoverførelse af domfældte fra Danmark til udlandet i medfør af Europarå-dets konvention af 21. marts 1983 om overførelse af domfældte, der er op-rettet i perioden 2008-11. Denne konvention finder bl.a. anvendelse på sa-ger om overførelse til andre EU-medlemslande, indtil rammeafgørelsenom overførelse af domfældte (2008/909/RIA) kan finde anvendelse mel-lem Danmark og det pågældende EU-medlemsland. Justitsministeriet erved gennemgangen nået frem til, at der i 2007 blev overført 5 personer, i2008 6 personer, i 2009 4 personer, i 2010 3 personer og i 2011 2 personerefter disse regler.Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at ministeriet i perioden 2007-2011 årligt har oprettet henholdsvis 17, 17, 25, 21 og 47 sager om overfø-relse af personer, der er idømt frihedsstraf her i landet, til deres hjemlande,herunder henholdsvis 3, 3, 3, 11 og 3 sager om overførelse til straffuldbyr-delse i andre nordiske lande.Det bemærkes, at antallet af fysisk overførte personer ikke umiddelbartkan sættes i forhold til det antal sager, der er oprettet i det pågældende el-ler det foregående år, idet behandlingen af sagerne – bl.a. afhængig af deretlige procedurer i modtagerlandet i forbindelse med overtagelsen af fuld-byrdelsen af udenlandske domme – kan vare mellem få måneder og flereår.Endvidere kan der i denne forbindelse peges på, at det – som det ogsåfremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 421 (Alm. del) fra Folketingets2

Retsudvalg – kan være vanskeligt at få overført personer, som kun eridømt en korterevarende frihedsstraf, inden det tidspunkt, hvor de efter degældende regler vil kunne prøveløslades (eventuelt i forbindelse med gen-nemførelsen af en dom til udvisning), når der herudover tages højde for, atder ofte vil skulle ske fradrag for perioder med varetægtsfængsling.

2.

Det antal personer, der er nævnt under pkt. 1, omfatter ikke domfældte,der er blevet overført til et af de nordiske lande i medfør af lov nr. 214 af31. maj 1963 om samarbejde mellem Finland, Island, Norge og Sverigeangående fuldbyrdelse af straf mv. som senest ændret ved lov nr. 394 af30. april 2007.Direktoratet for Kriminalforsorgen har i den forbindelse oplyst, at direkto-ratet ved hjælp af kriminalforsorgens klientsystem har undersøgt, hvormange sager om overførelse af indsatte fra Danmark til andet nordisk land,der i medfør af denne lov har været i perioden 1. januar 2011 til 31. de-cember 2011.Undersøgelsen omfatter sager, hvor kriminalforsorgen i den angivne peri-ode har påbegyndt sagsbehandlingen af den pågældendes sag og anmodetet andet nordisk land om at overtage straffuldbyrdelsen. Det bemærkes, atundersøgelsen alene vedrører indsatte, der på tidspunktet for anmodningentil det andet nordiske land var indsat i kriminalforsorgens institutioner, idetbehandling af sager om overførelse af domfældte, som endnu ikke er ind-sat til afsoning, henhører under politiet.Direktoratet for Kriminalforsorgen har på baggrund af denne undersøgelseoplyst, at der i den nævnte periode er påbegyndt sagsbehandling af og rejstca. 30 sager. I 24 tilfælde har det andet nordiske land accepteret modtagel-sen, og den indsatte er overført til det nordiske land, mens overførelse i deresterende sager typisk ikke er sket, fordi indsatte havde afsonet straffen iDanmark, før overførelsessagen var afsluttet/kunne effektueres.Direktoratet for Kriminalforsorgen har endvidere bemærket, at opgørelsenmå tages med et vist forbehold, idet klientsystemet primært er et sagsbe-handlingssystem og ikke et statistiksystem.

3.

Justitsministeriet kan endelig pege på, at det i forbindelse med aftalenom kriminalforsorgens økonomi for 2012 som bekendt blev besluttet atigangsætte et udredningsarbejde på kriminalforsorgens område med hen-blik på at undersøge, hvordan kapacitetssituationen håndteres i de kom-3