Det sidste punkt på dagsordenen er:

16) Forespørgsel nr. F 11:

Forespørgsel til statsministeren og europaministeren:

Hvad kan regeringen oplyse om planer og prioriteringer for det danske EU-formandskab i første halvdel af 2012?

Af Jens Joel (S), Jakob Ellemann-Jensen (V), Pia Adelsteen (DF), Sofie Carsten Nielsen (RV), Lisbeth Bech Poulsen (SF), Nikolaj Villumsen (EL), Merete Riisager (LA) og Lene Espersen (KF).

(Anmeldelse 13.12.2011. Fremme 14.12.2011).

Mødet er genoptaget.

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til i morgen.

Værsgo til ordføreren for forespørgerne, Jens Joel.

Tak for det. Vi skal jo i dag have en snak om Europa og det forestående formandskab, og det er meget, meget vigtigt. Derfor er jeg også rigtig, rigtig glad for, at jeg på vegne af forespørgerne kan sige, at det var et enigt Folketing, som bakkede op om, at der skulle være en forespørgsel. Det er vigtigt for regeringspartierne og for oppositionspartierne at få en god og gennemgribende debat om det europæiske samarbejde, og det er særlig vigtigt – som vi gør i dag – at få en debat om det formandskab og de prioriteter, som der lægges op til.

Det er vigtigt, fordi vi gerne vil sikre en demokratisk inddragelse. Det er vigtigt, fordi vi gerne vil sikre, at der kommer en bred opbakning til den førte politik i Europa. Og det er vigtigt, at netop det at være formandskabsland ikke bliver gjort til en indenrigspolitisk kampplads.

På baggrund af disse motivationer har forespørgerne bedt regeringen om at oplyse om planer og prioriteringer for det danske EU-formandskab i første halvdel af 2012.

Tak til ordføreren. Statsministeren.

Jeg er rigtig glad for at stå her i Folketinget i dag og redegøre for regeringens prioriteter for det kommende danske formandskab. Her i Danmark har vi en tradition for en tæt inddragelse af Folketinget i alle europapolitiske spørgsmål. Der er ingen tvivl om, at det er sundt og bidrager til debat og dialog om Europa. Det har også dannet grundlaget for en bred politisk opbakning til den Europapolitik, som skiftende regeringer har ført i Danmark. Også under formandskabet vil vi fastholde det brede samarbejde. Der er ingen tvivl: Formandskabet er en national opgave, og den skal vi stå sammen om.

Regeringen ønsker et aktivt Danmark og et stærkt Europa. Det europæiske samarbejde er af afgørende betydning for Danmark: Det er afgørende for vores vækst og beskæftigelse, for vores sikkerhed og for vores indflydelse i verden. Europæiske udfordringer kræver europæiske løsninger. Det er den grundopfattelse, der har bragt EU fremad, og det er den samme grundopfattelse, som vi nu vil gøre til vores for at bringe EU videre.

Som sagt: Den 1. januar 2012 overtager Danmark EU-formandskabet. Det er der kun lidt over 2 uger til, men ingen skal være i tvivl om, at vi er klar. Regeringens ministre har de seneste uger og måneder haft travlt med at skabe tæt kontakt til Europa-Parlamentet, europæiske kollegaer og Europa-Kommissionen. Som flere ved, har jeg også selv rejst Europa tyndt for at mødes med mine kollegaer og lytte til deres ideer om, hvordan vi får Europa videre og ud af krisen.

Danmark overtager formandskabet på et historisk tidspunkt. Der er ingen tvivl om, at Europa befinder sig i en krise. Forbundskansler Merkel har talt om en eksistentiel trussel, og kommissionsformand Barroso har betegnet krisen som den måske største udfordring i EU's historie. Jeg er enig. Og det er også derfor, at eurolandene for en uge siden i Det Europæiske Råd blev enige om en finanspolitisk aftale, som skal sikre større disciplin og et stærkere sikkerhedsnet under euroen. Det videre arbejde med at følge op på den her aftale vil foregå mellemstatsligt, og dermed vil det ikke foregå med formandskabet for bordenden. Men det siger også sig selv, at vi som formandskabsland vil være parat til at bistå, hvis vi bliver bedt om at gøre det. Under alle omstændigheder er den styrkede disciplin i tråd med det danske formandskabs prioriteter, og det er dem, regeringen fremlægger i dag.

Vores formandskab vil, uanset om vi vil det eller ej, komme til at stå i krisens tegn. Men det er også under kriser, at man er i stand til at træffe vigtige beslutninger. De løsninger, vi finder i dag og i de kommende måneder, vil påvirke Europa mange år frem i tiden. Danmark kan bidrage – og Danmark skal bidrage – til at løfte Europa ud af den krisestemning, vi befinder os i nu. Det skal vi gøre ved at vise, at EU er i stand til at levere konkrete resultater, konkrete resultater til gavn for EU's borgere og EU's virksomheder. De konkrete resultater kan vi vise, og vi kan vise det ved det helt almindelige lovgivningsarbejde, hvor alle 27 medlemslande deltager. Vi skal vise, at det stadig fungerer. Det er og bliver de konkrete resultater til gavn for europæerne, der i sidste ende holder sammen på det europæiske samarbejde.

I arbejdet med at få Danmark ud af krisen og videre vil det danske formandskab have fire overordnede prioriteter: Vi skal sikre et ansvarligt Europa, et dynamisk Europa, et grønt Europa og et sikkert Europa. Kort sagt skal vi få styr på økonomien i EU, og vi skal have væksten og jobbene tilbage. Vi skal sikre, at europæiske virksomheder får de bedste muligheder og incitamenter til en grøn vækst. Samtidig skal vi bidrage til at skabe sikkerhed og tryghed for de europæiske borgere.

Jeg vil nu med stor fornøjelse overlade ordet til europaministeren, som vil gå i dybden med de nævnte prioriteter.

Europaministeren, værsgo.

Mange tak for ordet. Som statsministeren netop sagde, vil vi under det danske formandskab tage udgangspunkt i fire overordnede prioriteter.

Det er for det første et ansvarligt Europa. Det danske formandskab vil arbejde for at sikre en ansvarlig europæisk økonomi. Europa skal ud af krisen, og vi skal forebygge nye kriser og fremadrettet fokusere på at styrke vækst og jobskabelse. Det kræver først og fremmest, at alle EU-lande skal gennemføre den nødvendige genopretning af de offentlige finanser og de reformer, der er brug for. Det er forudsætningen for at genvinde markedernes tillid til de europæiske økonomier, og det er forudsætningen for at komme ud af krisen og ind på vækstsporet.

Vi har i Europa ikke været gode nok til at efterleve og håndhæve de fælles spilleregler og aftaler om reformer. Den nye aftale, som eurolandene nåede til enighed om på Det Europæiske Råds møde i sidste uge, vil udgøre en styrket ramme for at sikre større finanspolitisk disciplin i eurozonen. Det er vigtigt for Europa og dermed også for Danmark, at der kommer større økonomisk stabilitet. Aftalen skal udmøntes under dansk formandskab, men vi er i øjeblikket i gang med at finde ud af, præcis hvilken rolle det danske formandskab kommer til at spille i den forbindelse.

Samtidig med udmøntningen af den nye aftale er det vigtigt, at vi fastholder fokus på gennemførelse af de nye styrkede fælles økonomiske spilleregler, som allerede er vedtaget. Det gælder bl.a. den såkaldte sixpack. Det danske formandskab vil lægge vægt på at få ført de nye og stærkere spilleregler ud i livet. Vi skal også styrke tilsynet med og reguleringen af den finansielle sektor, så vi undgår finansielle kriser i fremtiden. Det vil vi bl.a. kunne bidrage til gennem afslutningen af forhandlingerne i Rådet om kapitalkravsdirektivet.

Under vores formandskab skal vi også medvirke til at sikre en moderne og ansvarlig ramme for EU's eget langsigtede budget for 2014-2020. Forhandlingerne om EU's flerårige finansielle ramme bliver en af de tungeste og også sværeste opgaver under det danske EU-formandskab. Danmark vil som formandskabsland drive forhandlingerne så langt som muligt, og vi vil bestræbe os på at få tilvejebragt det tekniske grundlag for en aftale, som kan gøre, at man i anden halvdel af næste år kan gøre forhandlingerne færdige.

Forhandlingerne om EU's flerårige budget vil være præget af, at medlemsstaterne har meget stærke interesser på spil. På den ene side argumenterer en stor gruppe af bidragsyderlande for, at der bør ske væsentlige udgiftsreduktioner i forhold til det forslag, der ligger fra Kommissionen. På den anden side har andre landegrupper stærke interesser forbundet med særligt samhørighedspolitikken og landbrugspolitikken. Samtidig er der tale om en teknisk meget kompliceret sag, som skal ses i tæt sammenhæng med forhandlingerne om de mere end 60 underliggende forslag til sektorretsakter om de forskellige EU-politikker.

For det andet vil vi under det danske formandskab arbejde for et dynamisk Europa, fordi disciplin, hvor vigtigt det end er, ikke er nok til at få EU ud af krisen. Det er også nødvendigt, at vi får skabt fornyet vækst og beskæftigelse. Det indre marked er en af EU's største succeser, og vi vil skabe en mere dynamisk europæisk økonomi ved at videreudvikle og reformere det indre marked, bl.a. gennem arbejdet med de 12 nøgleprioriteter, som Kommissionen har lagt frem for, hvordan vi kan gøre det indre marked bedre, end det er i dag.

Det indre marked skal bl.a. bringes ind i den digitale tidsalder ved at gøre det lettere og mere sikkert at handle på tværs af landegrænser. Som led i en videreudvikling af det indre marked skal vi samtidig sikre respekt for arbejdstagernes rettigheder, ved at sikre at reglerne om løn- og arbejdsvilkår overholdes. Endelig vil vi arbejde for at åbne nye handelsmuligheder for europæiske virksomheder, bl.a. gennem WTO og bilaterale handelsaftaler med eksempelvis Japan, Indien, Canada og Tunesien. Konkret vil vi i arbejdet med et dynamisk Europa skulle arbejde med roamingdirektivet, standardiseringspakken og udbudsdirektivet.

Den tredje store opgave, vi står med, er at skabe et grønt Europa. Vi ønsker under det danske formandskab at sætte en offensiv dagsorden inden for grøn og bæredygtig vækst. Målet er at skabe vækst uden et øget ressource- og energiforbrug, og det kan lade sig gøre. EU har i de seneste år udviklet en ambitiøs energi- og klimapolitik, som betyder, at vi i EU kan gå forrest på globalt plan. Vi skal fra det danske formandskabs side gøre vores til at fastholde det forspring gennem nye indsatser. Vi vil generelt arbejde for at integrere energi-, klima- og miljøhensyn i flere af EU's politikker, f.eks. landbrugspolitikken og fiskeripolitikken og transportpolitikken, og også på det indre marked kan der gøres fremskridt. Indretningen af EU's budget for 2014-2020 kan også være med til at sende EU i en mere grøn retning.

En anden central målsætning vil også være at vedtage konkrete tiltag, der forbedrer ressource- og energieffektiviteten i Europa. Vi vil arbejde for et fokuseret syvende miljøhandlingsprogram og en ambitiøs europæisk miljøpolitik og energipolitik frem mod 2050 med forbedret energieffektivitet og øget anvendelse af vedvarende energi.

Der skal også være en stærk europæisk stemme ved Rio+20-topmødet i arbejdet for vedtagelsen af en køreplan for bæredygtig omstilling af verdensøkonomien. I arbejdet med et grønt Europa vil det konkret være vigtigt, at vi gør, hvad vi kan for at bringe energieffektiviseringsdirektivet videre i EU-arbejdet. Det er en kæmpestor og svær opgave, og det er ikke sikkert, at det kan lykkes under det danske formandskab, men vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at bringe det her godt i vej.

Det fjerde er et sikkert Europa. Vi ønsker at gøre Europa mere sikkert. I en globaliseret verden skal vi samarbejde i Europa, hvis vi skal sikre de europæiske borgeres sikkerhed og løse grænseoverskridende problemstillinger. Danmark vil arbejde for en mere effektiv bekæmpelse af international kriminalitet og terrorisme samt et velfungerende europæisk asylsystem og et stærkere Schengensamarbejde. Væsentlige opgaver bliver at arbejde for et velfungerende asylsystem samt sikker kontrol ved EU's ydre grænser.

De fordele, som samarbejdet indebærer, vil vi på grund af forbeholdet ikke fuldt ud selv kunne nyde godt af, og vi vil naturligvis respektere retsforbeholdet, men som formandsland kommer vi til at sidde for bordenden ved en række af de forhandlinger, der foregår på det her område.

Formandskabet vil også støtte stærkt op om en styrkelse af EU's udenrigs- og udviklingspolitik. På grund af globale magtforskydninger er det blevet endnu mere nødvendigt med en stærk global stemme fra Europa. En stærk fælles udenrigspolitik er i Europas og ikke mindst Danmarks interesse, og vi vil derfor gøre alt, hvad vi kan, for at støtte op om udenrigsrepræsentantens arbejde under det danske formandskab. Vi skal fortsætte arbejdet med udvidelsesprocessen, som har vist sig at være en af EU's mest succesrige instrumenter, når det gælder udenrigspolitik, og ved at bruge EU's tiltrækningskraft har vi aktivt gennem de senere år bidraget til reformer i en række lande. Det er til glæde for stabiliteten og velstanden i hele Europa. Vores tilgang til udvidelsen af EU vil være den velkendte tilgang, som der også er bred enighed om i Folketinget, nemlig en meritbaseret tilgang. Det skal være ansøgerlandenes konkrete fremskridt og indfrielse af det, de har lovet, der afgør, om de kan være medlem. Sådan må det være. Konkret vil vi også under overskriften »Et sikkert Europa« skulle arbejde med EU's grænsekodeks.

Det er en omfattende dagsorden, Danmark står med, men det er også en dagsorden, som regeringen er klar til at levere på. Vi er ambitiøse, men vi er også realistiske, og begge dele har Europa brug for netop nu. I Danmark har vi tradition for et bredt samarbejde, når det gælder europapolitikken, og vi har i fællesskab mellem en række partier været enige om, at danske interesser tjenes bedst, når der er ro om den europapolitiske linje og beslutningerne træffes med et bredt flertal.

Europa står lige nu i sin største krise siden anden verdenskrig, særlig derfor er der brug for sammenhold og fokus på, hvordan vi i fællesskab kan levere et godt formandskab under Danmarks ledelse. For at tjene danske interesser, danske virksomheders muligheder og danske lønmodtageres tryghed og sikkerhed er der brug for sammenhold i Folketinget. Ikke mindst derfor er jeg også glad for, at vi i dag vil opleve, at regeringen og en stor del af oppositionen vil stå sammen om de overordnede europapolitiske linjer. Det er vigtigt for Danmark, og det er godt for Europa.

Med de ord ser jeg frem til debatten og vil blot minde os alle sammen om, at der hviler et stort ansvar på os alle, ikke alene på regeringen, men på alle Folketingets partier. Den opgave kan og skal vi løfte. Europa har store forventninger til det danske formandskab, og vi har en fælles forpligtelse til at gøre, hvad vi kan, for at leve op til de forventninger.

Tak til europaministeren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Jens Joel, værsgo.

Tak. Fra den 1. januar overtager Danmark EU-formandskabet. Vi står midt i den måske største krise, som samarbejdet har stået i, og alt tyder på, at det næste halve år bliver fuldstændig afgørende for fremtidens EU. Derfor er der knyttet store krav og store forventninger, men også store forhåbninger til det danske formandskab.

De store krav handler først og fremmest om den bundne opgave, der ligger i at få skabt holdbare løsninger på den økonomiske krise. Eurolandene har netop taget det første skridt med den europagt, der vil sikre mere økonomisk disciplin, styr på butikken og nedbringelse af gælden i Europa. Vi Socialdemokrater støtter fuldt ud op om de nødvendige tiltag, fordi vi ved, at en sund og ansvarlig økonomi er fundamentet for fremtidig vækst og fremgang for flertallet.

De store forventninger knytter sig til Danmarks evner som formandsland. Vi har ry for at arbejde seriøst med tingene, vi har dygtige embedsmænd og diplomater, og senest har den tyske kansler, Angela Merkel, understreget Danmarks centrale rolle som bindeled og mægler mellem de 17 eurolande og de 10 lande, der står uden for. Vi Socialdemokrater tror på fællesskabet, også når det går over grænser, og også når det forpligter, fordi vi ved, at det kun er gennem fællesskabet, vi kan skabe frihed og fremgang for de mange.

Netop derfor næres der også store forhåbninger til det kommende halve år. Der var mange, der så med stor lettelse på, at den nye regering som noget af det første droppede skilderhusene ved grænsen. Der er mange, der stadig kan huske, at Danmark tidligere er gået foran på det grønne område, og der er mange, der har brug for, at vi skaber helt konkrete resultater for både den hårdtarbejdende og den arbejdsløse europæer.

Som jeg allerede har sagt, er den økonomiske krise en bunden opgave. Under dansk formandskab vil den nye europagt implementeres i eurolandene og de lande, der måtte ønske at tiltræde pagten. Dertil kommer en håndtering af krisen, der lægger en effektiv implementering i det styrkede økonomiske samarbejde inden for rammerne af det Europæiske Semester, hvoraf det første netop falder sammen med vores formandskab.

Derudover vil vi konkret arbejde videre med den styrkede finansielle regulering. Der skal stilles større krav til kapitalbeholdningen hos kreditinstitutter, sikres styring af spekulanterne og samarbejdes om tidlige indgreb og forebyggelse af kriser som følge af problemer i bank- og kreditsektoren. Som samfund har vi ikke råd til, at finansverdenen gambler med fællesskabets skæbne, og som forbrugere har vi krav på beskyttelse og ordentlig lånerådgivning.

Men krisehåndtering alene er ikke nok. Vi skal også vise en vej ud af krisen ved at skabe nye perspektiver, fremgang og job til de millioner af europæere, som lige nu står uden job. Derfor tager det danske formandskab fat på en række konkrete forslag, der skal styrke det indre marked, sikre flere investeringer i grønne job og arbejde for, at en større del af EU's budgetter bruges på forskning, udvikling og innovation.

500.000 danskere, en halv million, har i dag et job, der kan henføres direkte til handel på det indre marked. Over 60 pct. af vores eksport går til de andre EU-lande. Det er vigtigt, også for Danmark. Det indre marked fylder til næste år 20 år, og mens de første 10 år nok har været en større succes end de sidste 10 år, er vi klar til at prøve at rette op på det. Det indre marked skal genstartes, og vi bruger gerne choker, hvis det bliver nødvendigt. Vi vil arbejde for nye regler, som gør det nemmere at beskytte opfindelser, og for, at danskerne skal markedsføre deres produkter nemmere i resten af EU. Vi vil udvide det digitale indre marked, sikre forbrugerbeskyttelsen og dermed tilskynde til mere internethandel på tværs af grænserne. Vi skal gøre det nemmere for små og mellemstore virksomheder at byde på opgaver på tværs af grænser og reducere deres administrative byrder. Det er god socialdemokratisk vækstpolitik, men det skal ske i fuld respekt for lønmodtagernes rettigheder og sikkerhed. For os går indsatsen mod den sociale dumping hånd i hånd med arbejdskraftens frie bevægelighed. Det er det, borgerne skal se sig selv i, og det er det, de forventer af Europa.

Lad mig slutte med et konkret eksempel på de grønne målsætninger der, hvor de går hånd i hånd: beskyttelse af miljøet og jobskabelse. Vi skal bl.a. her forhandle EU's energieffektivitetsdirektiv, og det handler om, at vi i fremtiden skal sikre, at vi bruger mindre energi og slider mindre på klimaet, men det giver også 2 millioner job i Europa gennem renoveringsprojekter, og det sikrer et marked for nogle af de danske opfindelser, som faktisk sparer energi.

Europa står ved en skillevej. Den er afgørende, og der er ikke tvivl om, at der skal styr på butikken og orden i økonomien, men for os er der heller ikke tvivl om, at Europa skal have større ambitioner. Derfor kommer det danske formandskab også til at handle om jobskabelse, grøn udvikling og større sikkerhed for borgerne.

Tak til ordføreren. Der er en række spørgere, og fru Pia Adelsteen fra Dansk Folkeparti er den første, og det er for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at spørge Socialdemokraternes ordfører, om man er enig med Socialdemokraterna i Sverige, som jo meget hurtigt har meldt ud, at man ikke er indstillet på at tilslutte sig europagten. Det er den ene ting, jeg gerne vil høre om.

Den anden ting er lidt i forhold til det, som ordføreren siger om, at man skal gøre det nemmere for virksomheder at byde på tværs af grænserne. Det er jo for så vidt et, hvad kan man sige, godt formål, men ikke desto mindre ved vi, at udbudsdirektivet står over for en revision lige nu og forhåbentlig bliver færdigt under dansk EU-formandskab, og der er i hvert fald en hel del kommuner, som mener, at det er et problem, at grænsen for, hvornår noget skal i EU-udbud, er så lav, fordi det giver et meget stort administrativt arbejde, og derfor ønsker de grænsen sat op. Det vil jeg meget gerne høre ordførerens kommentarer til.

Ordføreren, værsgo.

Tak for det. Først og fremmest bliver der spurgt til, om vi er enige med de svenske Socialdemokraterna. Det var sådan, jeg forstod det. Jeg kan forstå på spørgeren, at man i Sverige har meldt ud fra Socialdemokraternas side. Vi har i den danske regering sagt, at inden vi kan sige noget om, hvorvidt det er en fordel for Danmark at tiltræde europagten, så bliver vi nødt til at have belyst alle de økonomiske, juridiske og faktiske omstændigheder, der er i forbindelse med det, og det kan vi ikke gøre på nuværende tidspunkt, fordi teksten ikke er lavet. Derfor bliver vi nødt til at vente på, at den politiske aftale, der blev lavet en sen nattetime for en uges tid siden, nu bliver omsat til en juridisk tekst, sådan at vi kan se, hvad vi har at forholde os til, og vi bliver nødt til at vente på et udspil om, hvad det er, man fra EU's side vil tilbyde de lande, som ikke er eurolande. For vi skal jo tilbydes noget andet, al den stund vi har et forbehold, som vi står vagt omkring.

Jeg kan se, at min tid er ved at løbe ud her, men jeg vil sige, at vi er meget opmærksom på udbudsproblematikken, og vi er selvfølgelig også i dialog med kommunerne om de barrierer, der er lige nu. Det er jo en af de ting, man gerne vil sætte skub i for at være sikker på, at EU's regler ikke står i vejen, men tværtimod hjælper.

Tak. Fru Pia Adelsteen for endnu en kort bemærkning.

Det, jeg synes er så besynderligt, når vi taler om den her europagt, er, at nu har vi haft en afrapportering i tirsdags, hvor statsministeren også sad der, og man bliver ved med at sige, at man ikke vil forholde sig til det indhold, der trods alt er i den topmødeerklæring, der kom ud af mødet torsdag nat. Hvordan kan det være, at man afventer en juridisk vurdering, når der direkte fra kansler Merkels side er blevet sagt: Nu laver vi en finanspolitisk union? Er det, man vil fra socialdemokratisk side, at være med en finanspolitisk union? Det vil jeg meget gerne vide, og så pyt med juristeriet, for der står, at man vil lave en overordnet fælles finanspolitik. Det behøver jeg ikke en jurist til at oversætte for mig. Jeg ved godt, hvad det betyder, og det håber jeg da så sandelig også den socialdemokratiske ordfører gør.

Ordføreren.

Man skal jo passe på med at formane, men jeg håber ikke, at fru Pia Adelsteen i forbindelse med de kontrakter, hun måtte indgå med banken eller med andre, hun køber ting af, ikke læser den kontrakt, der er skrevet, eller den juridiske tekst, som ligger til grund for den aftale, hun siger ja til. Jeg synes faktisk, at det er sund fornuft, at man afventer, hvad det lige præcis er, man bliver bedt om, hvad det er, man bliver tilbudt, og hvad det er, man bliver underlagt, hvis man siger ja. Det er jo på nuværende tidspunkt ikke seriøst at buse frem at sige, at vi vil det ene eller det andet eller tredje, før vi har en klarhed for, hvad det er, vi bliver bedt om, hvad det er for nogle tilbud, vi får, og hvad det i øvrigt er for nogle betingelser, det skal ske under.

Så det er derfor, vi ganske klart har sagt – og det har statsministeren også sagt flere gange på europaudvalgsmødet – at vi er nødt til at få en gennemgang, før vi siger ja eller nej. Man kan selvfølgelig godt sige ja eller nej lige nu, men så risikerer man jo, at man siger ja til noget, man ikke ved hvad er, og det har vi ingen interesse i.

Tak. Hr. Søren Espersen, Dansk Folkeparti, for en kort bemærkning.

Tak. Nu bed jeg mærke i, at den socialdemokratiske ordfører pralede af, at man har afskaffet grænsekontrollen, sådan at smuglere og andre banditter igen frit kan færdes over grænsen. Jeg kan så til gengæld love, at hvis vi nogensinde igen får indflydelse, vil vi genindføre den fornuftige grænsekontrol, som vi var med til at indføre.

I den forbindelse lagde jeg mærke til, at ordføreren sagde, at Socialdemokratiet tror på fællesskabet, også når det går over grænserne. Gælder det også Rumænien og Bulgarien? De to lande banker jo på i forhold til Schengen, og det aktualiseres af, at vi nu igen har afskaffet grænsekontrollen. Jeg føler, at Socialdemokratiet har haft en skeptisk holdning til de to landes optagelse i Schengen, men er ved at ændre holdning. Er det rigtigt forstået, eller vil man i det formandskab, der kommer nu, arbejde aktivt for, at de to lande bliver optaget i Schengen?

Ordføreren.

Mange tak for det. Jeg kan bekræfte, at vi Socialdemokrater tror på fællesskabet, også når det går over grænser, og også når det inkluderer folk af en anden nationalitet end os selv.

Det er faktisk sådan, at vi tror på, at en af de vigtigste og mest effektive måder hvorpå vi kan sikre stabilitet og bekæmpe de, lad os sige uheldige, samfundstendenser, der kan være i nogle lande, er ved at have noget attraktivt at lokke med: et marked at komme ind på, et fællesskab at være med i og nogle fælles regler at rette sig efter.

Det leder mig så frem til svaret på spørgsmålet, som er, at det her heldigvis ikke er noget med, at man bare stikker en finger op i luften og spørger, hvilken vej vinden blæser lige nu. Der er jo nogle klare forudsætninger, som skal være opfyldt, før man kan deltage i det europæiske samarbejde – det gælder også med hensyn til Schengen – og de vurderinger foretages i første omgang på et niveau under, og så må vi se, om vi når helt i mål under det danske formandskab.

Hr. Søren Espersen for en kort bemærkning.

Ordføreren siger, at man går ind for fællesskab over grænserne, også når det drejer sig om folk af anden nationalitet. Hvad kan det ellers være? Altså, fællesskab over grænserne må nødvendigvis være med folk af en anden nationalitet. Det er vi fuldstændig enige om, ellers giver det jo ingen mening.

Jeg vil gerne have en klar tilkendegivelse af – og ikke noget med, at nu skal man se på det, nu skal der nedsættes en kommission, og nu skal det sendes i udvalg, som er blevet den nye regerings standardsvar på alting – om Socialdemokratiet går ind for, at Bulgarien og Rumænien i det halve år, hvor Danmark har ordførerskabet i EU, bliver optaget i Schengen. Det synes jeg må være rimelig let at svare på.

Ordføreren.

Mange tak. Tak også for den sproglige rettelse. Det har hr. Søren Espersen naturligvis ret i. Nu vil jeg sige, at man godt kan være flere forskellige nationaliteter også inden for et lands grænser, og det vil vi også gerne udstrække fællesskabet til.

Når det handler om Schengensamarbejdet, er det jo fuldstændig ligesom svaret til fru Pia Adelsteen, nemlig at vi jo sådan set er nødt til at afvente, at der kommer styr på det, men vi har ikke nogen principiel holdning om, at det ikke skal ske. Det er også min opfattelse, at der faktisk er et flertal i Folketinget for, at hvis man lever op til kravene, og hvis det er, som det skal være, synes vi, at man skal være velkommen i klubben. Det er ikke så meget anderledes end de krav, vi stiller på alle mulige andre EU-samarbejdsområder, og det synes jeg faktisk også vi skylder Rumænien og Bulgarien at gøre i den her sammenhæng. Så under forudsætning af, at vi kan nå til enighed, at kravene er opfyldt, og at der er styr på tingene, så ja, så arbejder vi frem imod det, men om vi når det, er jo stadig væk usikkert.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er fru Merete Riisager, Liberal Alliance, for en kort bemærkning.

Statsministeren sagde for nylig i et åbent udvalgsmøde i Europaudvalget ordret, at danskerne har sagt klart nej til en økonomisk union. Lige nu går regeringen og overvejer, om de vil gå ind i europagten og dermed også blive en del af en økonomisk union. Mener ordføreren så ikke, at det vil være oplagt at spørge danskerne, om de har skiftet mening?

Ordføreren.

Jeg skal bare lige præcisere, at det, regeringen lige nu går og gør, er, at vi afventer den endelige afgørelse, og så overvejer vi, om det vil være i Danmarks interesse, altså om det vil være en fordel for Danmark, at tilslutte sig et tættere samarbejde. Hvad enten det bliver det hele, en del af det eller slet ingenting, kan vi jo ikke sige, før vi har de endelige tekster. Og det må desværre også være svaret på det andet spørgsmål, altså at vi ikke kan sige det på nuværende tidspunkt. For der er en fuldstændig fast procedure i det danske Folketing om, at vi holder folkeafstemninger om det, når der er tale om afgivelse af suverænitet. Den vurdering af, om der her er tale om suverænitetsafgivelse, foretages af eksperter – heldigvis ikke af politikere som os, der jo ikke har de fornødne juridiske kompetencer til det, men af eksperter – og den afventer vi selvfølgelig, inden vi kan tage stilling til, hvorvidt der skal være en folkeafstemning.

Fru Merete Riisager for en kort bemærkning.

Jeg kunne forstå, at både ordføreren og statsministeren venter på, at juristerne skal skabe klarhed, for at de så derefter kan have en holdning. Det er vel egentlig første gang i historien, at en tekst er blevet gjort mere klar, efter at den er blevet håndteret af jurister, men det er så taget til efterretning. Men det er jo tydeligt for alle, både for politikere og for den danske befolkning, at vi her står over for en politisk virkelighed omkring europagten, og det er meget tydeligt blevet lagt frem, hvad den indeholder. Hvorfor kan ordføreren og statsministeren så ikke have en holdning til det, så vi kan have en reel politisk drøftelse af det, som er Danmarks muligheder?

Ordføreren.

Altså, det, som vi egentlig har en reel politisk drøftelse om i dag, er, hvad det er for nogle prioriteringer og pejlemærker, vi har for det danske formandskab, og derfor er det måske i virkeligheden lidt partikulært kun at koncentrere sig om, hvad Danmark skal. Men jeg er nødt til at sige, at vi selvfølgelig har masser af holdninger. Vi har holdninger på alle mulige områder, og vi har også holdninger til det europæiske samarbejde, men det er jo lidt svært, når det, man bliver bedt om, er, at man skal sige ja eller nej til noget, når man ikke ved, hvad det er, man siger ja eller nej til, og derfor er vi selvfølgelig nødt til at afvente det. Altså, vi er jo alle sammen i vores gode ret til at have en holdning, også til, at juristers tekster er ulæselige, men det er nu engang meget rart at vide, om vi ifølge grundloven afgiver suverænitet, eller om vi ikke gør. Det lægger jeg i hvert fald vægt på at vide, inden jeg træffer min endelige beslutning.

Tak til ordføreren. Den næste for en kort bemærkning er hr. Erling Bonnesen fra Venstre.

Tak for det. Ordføreren vil jo gerne have, at vi bredt i Danmark kan få et godt formandskab, og det kan Venstre selvfølgelig kun være enig i. Det havde vi jo også sidste gang, og det kan man da kun ønske at vi får igen. Men når man først sidder og er i gang med arbejdet, skulle det også gerne være sådan, at det bliver til lidt mere end bare at føre protokollen. Det skulle helst ikke være sådan, at man kun var ordstyrer, når man sad i formandsstolen – man skulle jo gerne udfylde formandsrollen lidt og arbejde for nogle konkrete ting, som man lægger vægt på, og om hvilke man siger: Det skal vi prøve at få op på tavlen.

Når jeg har lyttet til, hvad der er blevet sagt i de indledende bemærkninger, har jeg kunnet høre, at der mest bliver henvist til mange af de sager, der er i gang; der er ikke rigtig noget nyt. Lige præcis hvad angår europagten, så er det jo en stor ting, som det vil være godt at få en klar holdning til. Jeg har fuld respekt for, at man skal have afklaret nogle juridiske ting, men i forlængelse af det, der tidligere har været spurgt om, vil jeg sige, at vi nu simpelt hen må have ind i debatten, hvad det er, man vil. Vil man læne sig frem i formandsstolen og sige: Ja, vi skal arbejde for at få så mange lande som muligt med i den her europagt, og i øvrigt vil vi også fra regeringens side gøre, hvad vi kan, for at Danmark kommer med? Det må vi simpelt hen have frem nu, for ellers bliver man jo bare en protokolfører.

Ordføreren.

Tak for det. Jeg er ikke enig i, at vi er nødt til at træffe konklusioner, før vi har et grundlag at gøre det på. Det er det første, jeg vil sige. Men jeg er selvfølgelig enig med hr. Erling Bonnesen i, at det ikke kan hjælpe noget, at Danmark bliver et protokolførende formandskab. Det er ikke altid sådan, at det kun er nye ting, som man kan handle på; faktisk er lovgivningen om noget så teknisk som patenter noget af det arbejde, som er mest fremskredent, men det ikke desto mindre noget, som dansk erhvervsliv skriger på, og som vil skabe rigtig, rigtig mange arbejdspladser på tværs af Europa.

Jeg synes ikke, det er uambitiøst, hvis vi som formandskab siger: Lad os hellere se, om ikke vi kan trille den her bold i mål, fordi den faktisk giver nogle arbejdspladser, i stedet for at starte noget helt nyt, som kan lyde flot og forkromet, men som måske ikke rigtig kommer de europæiske borgere til gavn. Vi har trods alt en krise lige nu, som kalder på nogle svar, og gerne nogle svar, der skaber arbejdspladser. Det er det, vi pejler efter.

Tak. Hr. Erling Bonnesen for en kort bemærkning.

Tak for det. Tak for svaret. Det var jo sådan set bare en understregning af, at regeringen på nuværende tidspunkt kun har den ambition at være protokolfører. Det svarer lidt til, at man er fem til et kortspil, hvor der er fire med i kortspillet ad gangen, mens den femte skal føre tavlen over, hvordan det ser ud med point – der har regeringen så indtaget rollen som den femte i det kortspil. Det kan vi så bare tage til efterretning.

Så kunne man prøve at spørge om en anden ting, som sådan set også er lidt vigtig. Hvis det på et tidspunkt skulle komme til, at regeringen siger, at vi skal med i den her europagt, så er der nogle økonomiske kriterier, der skal opfyldes. Og der kan vi bare konstatere, at den nuværende regerings økonomiske politik ikke opfylder kriterierne, fordi man har valgt at foretage nogle prioriteringer, hvor man f.eks. har øget udgifterne til ulandsbistanden og en række andre ting. Så man har jo nu forøget underskuddet. Når man nu starter med at sige her, at man som det første prioriterer ansvarligheden, vil man så leve op til det og sørge for, at man får fejet for egen dør først?

Ordføreren.

Jeg kan sige uden tøven, at vi bestemt har tænkt os at føre en ansvarlig økonomisk politik, punktum. Så er der vist ikke mere at diskutere på det punkt. Hvis det så er hr. Erling Bonnesens opfattelse, at det, at vi i et af verdens rigeste lande har en ambition om at hæve ulandsbistanden, skulle være grunden til, at vi står i en øjeblikkelig krise, så må jeg sige, at jeg er uenig i det, men det har spørgeren jo lov til at anføre.

Jeg mener bestemt, at der er masser muligheder for Danmark til at kunne handle fremadrettet i det her formandsskab – jeg har nævnt en enkelt af dem nu, og jeg har under min indledende ordførertale bl.a. nævnt energieffektivitetsdirektivet og andre ting. Jeg synes, at det må være en ambition for Danmark, at vi præger det europæiske samarbejde, også selv om vi lige nu er i en situation, hvor vi, hvad angår europagten, er ved at finde ud af, hvad konsekvenserne og spillereglerne egentlig er, og det er ærlig talt ikke helt seriøst at skulle konkludere på det, før vi er færdige med at få udredt, hvad de faktiske forhold er.

Tak. Den næste taler er hr. Anders Samuelsen, Liberal Alliance, for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg vil godt vende tilbage til europagtdiskussionen. Altså, sagen er vel den, at hvis den her europagt skal have en virkning, er det nødt til at være sådan, at man kan sanktionere over for de enkelte medlemslande, såfremt de ikke lever op til de krav, der skal skabe den tryghed og troværdighed i europæisk økonomisk politik, så vi får løst gældskrisen. Jeg kan se, at ordføreren nikker til det synspunkt.

Det må også betyde, at vi ikke kan undgå – og det må Socialdemokraterne også bakke op om – at vi skal have en folkeafstemning, fordi for at kunne sanktionere, kræver det, at vi afgiver suverænitet. Er det ikke rigtigt?

Ordføreren.

Først og fremmest kan jeg bekræfte, som hr. Anders Samuelsen også indikerer, at det er en af de ting, der ligger i den nye aftale mellem eurolandene, altså at man automatiserer sanktionerne. Man kan sige, at tidligere var det sådan, at man lidt populært sagt skulle vurdere, om folk havde et underskud. Hvis de havde det, satte man sig sammen for at se, om man kunne blive enige om, at det skulle sanktioneres. Nu er det den anden vej rundt. Nu har man sagt til hinanden, at det bliver sanktioneret, medmindre vi sætter os sammen og beslutter, at sådan skal det ikke være.

Det, der er det tricky her, er, at vi jo desværre stadig er nødt til at afvente, hvordan vores forhold og betingelser bliver, for vi er jo ikke et euroland. Derfor gælder de her ting ikke for os. Vi har et forbehold på lige præcis det her område. Derfor har vi jo stadig til gode at se, hvad eurolandene, Van Rompuy og de andre med deres juridiske sprog og med alle de spidsfindigheder, det måtte have, tilbyder Danmark. Hvad er vi med i og på hvilke betingelser? Det skal vi have klarlagt, før vi kan diskutere, om der vil være sanktioner over for Danmark. Det ved vi jo ikke på nuværende tidspunkt.

Hr. Anders Samuelsen for en kort bemærkning.

Altså, det, jeg hører ordføreren sige, er, at vi kan ende i en situation, hvor vi har en europagt for de 17 eurolande, hvem man kan sanktionere, og så kan vi komme ind i den pagt, men alligevel blive friholdt for sanktioner, hvis vi ikke lever op til kriterierne. Det lyder som en lidt underlig måde at gøre det på. Hvad er så egentlig effekten af at være med? Så er det jo fuldstændig ligegyldigt, om man er med eller man ikke er med.

Hvorfor så ikke følge de kloge svenske socialdemokrater, som siger, at det er bedre at holde sig ude. For problemet er jo – jeg ved ikke, om ordføreren også vil bekræfte det – at det, markederne vurderer i øjeblikket, er, i hvor høj grad vi på en eller anden måde skiber os ind i at være en del af at tage ansvaret for at betale af på den gæld, som andre lande har skabt for sig selv. Så snart at markederne får en fornemmelse af, at vi er på vej i den retning, kan vi risikere at få eksploderende renter herhjemme til meget, meget stor skade for husejere, som lige har lagt deres lån om til meget, meget lave renter. Næste år skal lånene rentetilpasses, og pludselig kan man stå over for renter på 5-6 pct. Er ordføreren ikke enig i det?

Ordføreren.

Tak for det opfølgende spørgsmål. Jeg er glad for at få muligheden for at præcisere det, jeg sagde, hvis det var uklart. Det, der er hele pointen her, er, at vi ikke ved, hvilke betingelser vi bliver tilbudt. Derfor kan vi ikke sige noget om, hvad situationen bliver for Danmark, og derfor kan vi også godt bruge resten af dagen i dag på at snakke om, hvad der muligvis kunne ske hvis og hvis. Men pointen er, at vi ikke har den tekst, vi har ikke den aftale, vi har ikke de betingelser på bordet, og det er lige præcis derfor, at det er lidt svært at svare på, hvad der vil ske.

Tak. Næste korte bemærkning er fra hr. Simon Emil Ammitzbøll fra Liberal Alliance.

Det synes jeg sådan set stadig ikke vi blev meget klogere af. Altså, går ordføreren ind for, at der skal kunne påtvinges Danmark sanktioner, og bør der i så fald være en folkeafstemning ifølge Socialdemokraternes overbevisning?

Ordføreren.

Når vi har fået den tekst, vil vi vurdere, om det her en fordel for Danmark at komme med i, eller om det er en fordel for Danmark at komme med i noget af det, eller om det er muligt for Danmark at komme med i noget af det, eller om vi slet ikke skal være med i det. Det er det, som vi har tænkt os at vurdere, lige så snart vi har fast grund under fødderne, lige så snart vi har et seriøst grundlag at vurdere det på.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll for en kort bemærkning.

Jamen så er vi lidt tilbage ved gårsdagens diskussioner om spin. Har Socialdemokraterne ikke nogen holdninger selv? Hvad mener Socialdemokraterne, Danmarks regeringsbærende parti nr. 1, om det her spørgsmål? Altså, sidder man bare i de der ministerkontorer til pynt, indtil nogle andre kommer til? Eller har man et synspunkt om, hvordan Danmark skal komme igennem den krise, som vi er blevet påduttet af andre? 90 mandater i Folketinget kan sådan set løse den krise ved at føre en anden politik.

Men hvis det er sådan, at tilbuddet går ud på, at der skal være sanktioner også over for Danmark, hvad er så Socialdemokratiets holdning? Det må ordføreren da have et svar på, ellers er det jo ikke politik.

Ordføreren.

Nu vil jeg sige, at vi har 90 mandater i Folketinget, som er i gang med at løse nogle af de kriser, vi er blevet efterladt med fra den tidligere regering, så bare rolig, vi er i arbejdstøjet.

Så bliver der spurgt, om der er forskel på politik og spin. Ja, det synes jeg nok der er. Jeg ved ikke, hvordan hr. Simon Emil Ammitzbøll bedriver politisk virksomhed, men jeg er selv af den opfattelse, at det er klogest at basere sine politiske holdninger på både værdier og viden.

Problemet er, at vi godt kan have nogle værdier lige nu, men vi har ikke ret meget viden, og hvis de to ting ikke går hånd i hånd, bliver det, man kommer til at sige, ikke særlig kvalificeret. Jeg har ikke lyst til at være mavefornemmelsespolitiker og udelukkende rende rundt at sige, at det her føler jeg lige nu er det rigtige, når jeg reelt ikke ved, hvad jeg taler om. Det må vi jo bare erkende. Der er jeg ikke alene i Europa; der er rigtig mange, som lige nu sidder og prøver at finde ud af, hvad det her kommer til at betyde, og det er vi ganske enkelt nødt til at afvente.

Den næste, der har bedt om ordet for en kort bemærkning, er hr. Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten.

Tak for det, og tak til ordføreren.

Jeg kan jo forstå på nyhederne, at Angela Merkel er meget glad for den europagt, der er blevet besluttet. Den anden dag kunne vi også høre, at hr. Lars Løkke Rasmussen var glad for den, fordi det er god borgerlig politik, en videreførsel af den reformdagsorden, som Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti har ført de seneste år. Reformdagsordenen betyder jo så på moderne dansk eksempelvis en forringelse af efterlønnen.

Samtidig har vi så nogle socialdemokrater i Sverige, som klart taler imod, og det er derfor, at jeg gerne vil høre ordføreren: Hvorfor er det egentlig, at Socialdemokraterne i Danmark bliver ved med at overveje, om de skal være med? Hvorfor ikke tage vores socialdemokratiske venner i Sverige og den europæiske fagbevægelse i hånden og så sige: Vi vil en anden vej for Europa?

Tak, og så er det ordføreren.

Tak for spørgsmålet.

Først og frem vil jeg sige, at jeg godt forstår, at der har været sagt positive ting om den pagt med hensyn til at få ryddet op, få styr på butikken, få øget disciplinen og få nedbragt gælden i Europa. Det er faktisk helt nødvendigt, og det er altså også set med vores socialdemokratiske briller den første forudsætning for, at man kan skabe vækst og fremgang for flertallet, nemlig at man ikke er i bundløs gæld. For det er desværre virkeligheden ude i de europæiske økonomier, som lige nu bliver ramt allerhårdest: Det er helt almindelige mennesker, ikke på toppen af samfundet, men dem, der arbejder, og måske endda dem, der er arbejdsløse, som betaler den allerhøjeste pris, når det går galt.

Så det er god socialdemokratisk politik at sørge for, at der er styr på økonomien, og så gør vi så i øvrigt rigtig meget andet for at sætte gang i nye grønne job under EU-formandskabet, som begge ministre også har været inde på, ved at prioritere offensivt der.

Til det sidste spørgsmål om, hvorfor vi ikke allerede nu bestemmer os, kan jeg sige, at det jo er, fordi man som regeringsbærende parti er nødt til at vente på, at man har betingelserne, før man kan sige, om det her er i Danmarks interesse, eller om det ikke er i Danmarks interesse. Og vi skal ikke kun sige, hvad der er i Socialdemokraternes interesse. Vi har også et ansvar for at sige, hvad der er i Danmarks interesse, og derfor bliver vi nødt til at afvente den endelige analyse.

Hr. Nikolaj Villumsen for en kort bemærkning.

Når vi snakker om det at løse kriser, vil jeg sige, at det her jo er et politisk spørgsmål om, hvordan man løser krisen, og jeg håber da, at ordføreren kan være enig med mig i, at vi lige præcis historisk har set, at socialdemokratisk kriseløsningspolitik med offentlige investeringer har været en succes, hvorimod borgerlige nedskæringspolitikker for at løse kriser ikke har virket. Og jeg siger det, fordi vi lige har haft et folketingsvalg i Danmark, hvor befolkningen har afgjort, hvad for en vej vi skal gå for at komme ud af krisen, og der valgte vi at investere os ud af krisen. Derfor vil jeg også gerne høre ordføreren, om han ikke er enig i, at vælgerne i Danmark bør spørges, hvis det er sådan, at regeringen skulle gå hen at vælge Merkels og Løkkes kriseløsningspolitik med den her europagt.

Tak, og ordføreren.

Hvad angår det om, hvilken form for kriseløsning man gerne vil have, vil jeg sige, at vælgerne næsten lige er blevet spurgt, og at hr. Nikolaj Villumsen jo har fuldstændig ret i, at det, den nye regering har gjort, er noget andet end det, som den tidligere regering gjorde. Vi er rigtig glade for og stolte af, at vi i regeringspartierne sammen med Enhedslisten har lavet en finanslov, som tager det alvorligt, at der også skal investeres for at skabe ny vækst og fremgang, det er ganske enkelt den bedste medicin i den nuværende situation, og det er heldigvis noget, vi gør med stor glæde og stolthed. Det står heller ikke i modsætning til det at ville føre en ansvarlig politik. Tværtimod. Lige præcis den finanslov, som Enhedslisten og regeringen har indgået aftale om, er jo et udtryk for en ansvarlig politik. Der er simpelt hen styr på butikken, og derfor kan vi også gøre, som vi gør.

Den næste er hr. Jakob Ellemann-Jensen, Venstre, for en kort bemærkning.

Tak for det, og tak til ordføreren. Jeg kan forstå, at det er lidt vanskeligt at få et svar på, om Socialdemokratiet synes, at europagten er en god idé for Danmark, om end det er en god idé for Europa.

Men mener ordføreren da, at det på det foreliggende grundlag, som jeg anerkender er i overskriftsform, vil være i Danmarks interesse at deltage i den udstrækning, det er muligt? Så tror jeg ikke man kan udtrykke det mere forbeholdent.

Ordføreren.

Jeg behøver jo næsten ikke selv at svare, hvis alle forbeholdene er udtalt allerede på forhånd. Jeg vil sige, at der ikke er nogen tvivl om, at den europagt, der er blevet lavet, kommer til at præge den måde, der bliver ført finanspolitik på i Europa fremover. Og derfor er det selvfølgelig også noget, som den danske finanspolitik skal tage pejling efter. På den måde er det klart, at det allerede betyder noget, men det er for tidligt at sige, om det er noget, vi skal helt, halvt eller slet ikke ind i. Det kan vi ikke på nuværende tidspunkt.

Hr. Jakob Ellemann-Jensen. Værsgo for en kort bemærkning.

Mener ordføreren, at det vil være muligt for Danmark at føre en mindre restriktiv finanspolitik, såfremt man vælger at stå uden for den her europagt?

Ordføreren.

Der skal ikke være nogen tvivl om, at uanset om vi kommer med, eller om vi ikke kommer med, så kommer vi til at føre en ansvarlig økonomisk politik, som selvfølgelig også sikrer, at der er balance mellem udgifter og indtægter.

Så hvis man skal forstå spørgsmålet sådan, om vi har tænkt os at sige: Det skal vi ikke ind i, og så giver vi bare los og bruger en masse penge, vi ikke har, så er svaret nej. Det står i regeringsgrundlaget, og det står alle mulige andre steder, og det kommer ikke til at ændre sig, uanset om vi er med her eller ej.

Tak. Den næste taler er fru Lykke Friis, Venstre, for en kort bemærkning.

Tak. Et andet punkt, selvfølgelig ud over den økonomiske krise – og det hørte vi jo også tidligere – er det grønne område. Og nu ved jeg, at ordføreren jo lige har haft den oplevelse at være i Durban til et klimatopmøde, hvor man må konstatere, at der ikke kom nogen appelsin i turbanen – eller i Durban, for at sige det mere direkte.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge, hvilke konsekvenser regeringen drager af det klimatopmøde med hensyn til formandskabet. Er der nogle konsekvenser der? Er det sådan, at vi skal øge vores ambitionsniveau i Europa, eller hvad er holdningen til det?

Ordføreren.

Jeg kan bekræfte, at det hverken blev til nogen appelsin i Durban'en eller nogen solbrun krop. Det foregik i et meget, meget kedeligt konferencecenter i meget, meget lang tid, og desværre var resultatet ikke helt, som vi havde håbet.

Men det var faktisk en udmærket oplevelse at være i Durban set med EU-briller, fordi EU faktisk var med til at skabe nogle af de fremskridt, der trods alt kom. Og jeg tror også til en vis grad, at man kan gå ud med oprejst pande og sige, at EU jo netop har markeret, at vi er villige til at binde os for det, der hedder en 2. forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen – også selv om det kun bliver et lille udsnit af verdens lande, der kommer med i den. Det var det, vi gjorde, for at få USA og andre lande med i den store roadmap, som på langt sigt skal give et resultat. Derfor har det jo også været en ambition – som det er anerkendt i Bruxelles og i Europa – at der faktisk både er god klimapolitik og god økonomisk politik i at gå forrest og vise vejen på det grønne område. Så det er bestemt et sted, hvor vi vil presse på for at hæve ambitionsniveauet.

Fru Lykke Friis for en kort bemærkning.

Jeg kan bekræfte, at til klimatopmøder får man sjældent meget sol på maven eller i ansigtet – det gjorde jeg personligt heller ikke i Cancun.

Det, jeg sådan set var lidt ude efter, var, hvilke konsekvenser det her får for ambitionsniveauet, for jeg synes, at noget af det, der er vigtigt i den her debat, er også at komme lidt tættere på, hvad succeskriteriet egentlig er for regeringen på de forskellige punkter, som vi nu har hørt om. Der vil jeg meget gerne spørge helt konkret: Er ambitionen om at gå fra 20 pct.s CO 2 -reduktion til 30 pct.s CO 2 -reduktion i 2020 noget, som regeringen vil arbejde målrettet på at bruge formandskabet til? Med de resultater, vi nu har set i Durban, ved vi jo, at vi ikke kommer i mål med hensyn til 2-graders-målsætningen. Så hvad vil Danmark som formandskabsland reelt gøre inden for den her meget vigtige problemstilling?

Ordføreren.

Jeg er meget enig i, at det er en meget vigtig problemstilling, og som ordfører på det her område er jeg også rigtig glad for, at den her debat bliver blandet ind i det.

Der er ingen tvivl om, at der bliver skelet til EU, og der er ingen tvivl om, og det har fru Lykke Friis også selv oplevet som minister tidligere, at det er utrolig afgørende, hvad EU gør. Derfor er min fornemmelse fra det netop overståede topmøde, at der er stor villighed til i Europa at satse på det her område, at drive det fremad og hæve ambitionsniveauet. Jeg kan ikke se, at vi skulle have nogen som helst grund til ikke at skubbe på den vogn, og derfor håber jeg også, at vi gør det i Danmark, og det er jo, fordi vi tror, det kan give os en fordelagtig position i Europa. Lige så vel tror vi, at hvis vi presser på i Europa, kan det give os en fordel i forhold til resten af verden. Så det er både klima- og erhvervspolitik, og jeg synes bestemt, at vi skal arbejde målrettet for at få så højt et ambitionsniveau som overhovedet muligt.

Den sidste for en kort bemærkning i denne omgang er hr. Per Clausen fra Enhedslisten.

Jeg er selvfølgelig lidt skuffet over, at hr. Jens Joel ikke klart kan sige, at man ikke vil være med, hvis betingelsen for at komme med i den her europagt er, at der bliver mulighed for at give flere, hurtigere og nemmere sanktioner mod Danmark. Det har jeg forstået at Socialistisk Folkeparti har sagt, og jeg har forstået, at man er enig i regeringen. Derfor er jeg skuffet over, at hr. Jens Joel ikke siger det.

Til et andet spørgsmål. Jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Jens Joel, om han ikke synes, det er lidt interessant, at når vi kommer til det politiske indhold af europagten, er han enig med Merkel, han er enig med Sarkozy, og han er enig, når EU-politikken skal formuleres, med hr. Lars Løkke, men han er ikke enig med de svenske socialdemokrater, han er ikke enig med de tyske socialdemokrater, og han er ikke enig med de franske socialdemokrater. Er det ikke lidt underligt, at den danske socialdemokratisk ledede regering vælger at alliere sig med dem, som vil løse krisen ved at spare sig ud af krisen, i stedet for at alliere sig med dem, som ønsker at investere sig ud af krisen?

Ordføreren.

Man skal huske, at i den nuværende situation, vi har i Europa, er der nogle meget akutte gældsproblemer, der skal tages hånd om. Og når jeg siger, at jeg synes, det er godt for Europa, at man har fået lavet en aftale, er det jo, fordi jeg tror, at det er et helt fuldstændig afgørende fundament for, at vi kan komme videre, og at vi igen kan begynde at bevæge os i den rigtige retning. Det er jo ikke det samme som at sige, at jeg er enig i hvad som helst, som hr. Lars Løkke, fru Angela Merkel eller en eller anden anden måtte finde på. Det er bare for at sige, at jeg faktisk synes, at den aftale, der er blev indgået, har vist et lederskab, har vist en handlekraft og har vist et nødvendigt skridt på vejen til at genoprette den europæiske økonomi og til at sikre, at der bliver styr på butikken. Det er klart, at vi stadig væk har en stor opgave at løse, for, som jeg også gjorde meget ud af i min ordførertale, kriser løses ikke alene ved at skære ned; de løses også ved at sikre, at vi i fremtiden investerer mere i jobskabelse, grøn energi og alle de her ting, som vi heldigvis med formandskabet har mulighed for at præge.

Hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Heldigvis kan vi alt muligt, siger hr. Jens Joel, men er realiteten ikke den, at Merkel, Sarkozy og hr. Lars Løkke Rasmussen – bare for måske lidt ufortjent at få ham i samme kategori – jo helt klart siger, at den aftale, der er lavet mellem eurolandene, er løsning en , det er det, der skal til for at bringe eurolandene ud af krisen, mens de tyske socialdemokrater, de franske socialdemokrater, de svenske socialdemokrater og den tidligere formand for det danske Socialdemokrati siger, at det, vi ser her, er en borgerlig økonomisk politik, som ikke kan løse krisen, og at det, der er brug for, er en politik, hvor man investerer sig ud af krisen. Det er sådan set også den politik, Socialdemokraterne gik til valg på her i Danmark. Er det derfor ikke lidt underligt, at Socialdemokraterne vil binde sig til et tæt samarbejde med Venstre og disse konservative magthavere ude i Europa, når man skal præsentere den politik, som skal være den socialdemokratisk ledede regerings bud på, hvordan et formandskabsland skal opføre sig?

Ordføreren.

Det er sådan set ikke bare den politik, nemlig det at investere og skabe ny vækst, som regeringen gik til valg på. Det er sådan set også den politik, som regeringen sammen med Enhedslisten har gennemført efter valget. Så det er selvfølgelig klart.

Når hr. Per Clausen spørger, om jeg tror, at det her er løsning en , læser jeg ind i spørgsmålet, at hvis man gennemfører det her, kan man ellers lægge sig hjem i hængekøjen. Nej, det vil jeg gerne advare imod. Jeg synes bestemt ikke, at det her er hele løsningen. Netop derfor er det danske formandskab helt afgørende, fordi vi skal være med til at præge nogle af de andre ting, som ikke står i den her aftale, nogle af de ting, der fremadrettet kan skabe vækst og beskæftigelse. Jeg er fuldstændig enig med hr. Per Clausen i, at det har vi også brug for.

Må jeg slutte af med ...

Jeg har forstået, at ordføreren glemte at fremsætte et forslag til vedtagelse i sit første indlæg, og da det er meget fornuftigt, at det kommer hurtigt frem og kan indgå i de videre forhandlinger, slutter vi med, at ordføreren fremsætter forslaget nu.

Jeg har det dog med. Jeg undskylder min nybegynderfejl her.

Jeg fremsætter et forslag til vedtagelse på vegne af Venstre, Socialdemokraterne, Radikale Venstre, SF og Det Konservative Folkeparti. Det lyder som følger:

Forslag til vedtagelse

»Danmark overtager formandskabet, mens EU står over for sin største udfordring nogensinde. Den økonomiske krise vil være det altoverskyggende emne under formandskabet, og Danmark vil påtage sig en ansvarlig og konstruktiv rolle i de løsninger, der skal findes i lyset af den netop indgåede europagt for at sikre finanspolitisk ansvarlighed.

Derudover opfordrer Folketinget regeringen til især at:

- fremme målsætningerne om vækst og beskæftigelse i EU, bl.a. gennem reformer af det indre marked

- fremme målsætningerne om grøn vækst, fremme af energieffektivitetsdirektivet, en langsigtet energistrategi og en ambitiøs europæisk dagsorden for Rio+20

- fremme forhandlingerne om EU's fremtidige budget mest muligt samt arbejde for et restriktivt budget, hvor en større andel af EU's midler investeres i uddannelse, forskning, innovation og jobskabelse

- lede forhandlingerne om sikkerhed og tryghed for borgerne i EU.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 14).

Forslaget til vedtagelse vil indgå i de fortsatte forhandlinger.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Jakob Ellemann-Jensen fra Venstre, værsgo.

Tak for det. Our new Europe is born. Sådan lød ordene til verdenspressen, da Danmarks daværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen, en mørk og kold fredag aften for præcis 9 år og 1 dag siden trådte ud i den. Det var, da vi senest havde formandskabet, og det øjeblik i december 2002 var intet mindre end historisk. Fundamentet blev lagt for et Europa, hvor først 25 og siden 27 lande forenede på tværs af gamle skel mellem øst og vest slog sig sammen i et tæt og forpligtende samarbejde. Vesteuropa og Østeuropa blev til et Europa.

Den fredag aften i København blev på mange måder det reelle punktum for den kolde krigs opsplittede Europa. Det var stort, og man var optimistisk på vegne af Europa. Men man må nok sige, at verden i dag og situationen i dag er en anden. Når Danmark her den 1. januar 2012 igen overtager EU-formandskabet, nu for syvende gang, har optimismen det anderledes svært. Økonomisk fremgang er aflyst af krise, enkelte lande er på randen af bankerot, og fællesskabet er under hårdt pres.

Man siger, at et formandskab typisk består af 85 pct. bundne opgaver og 10 pct. kriser, og 5 pct. er formandskabets egen dagsorden. For Danmark ser det bestemt ud til, at krisedelen ender med at sluge mere end 10 pct. af tiden og opmærksomheden. Kunsten for det danske formandskab må være at sikre, at krisedelen minimeres så godt, som det nu er muligt. Det er ikke ved at ignorere krisen, for det vil både være tåbeligt og umuligt, men minimere den ved at håndtere den effektivt. Regeringen kan regne med Venstres opbakning til krisehåndteringen. Vi vil Europa. Vi vil ikke hindre fremdrift. Vi vil tværtimod sikkert ud af dødvandet.

Der er brug for den disciplin i EU, der nu er sat i søen i form af bedre budgetdisciplin, automatiske sanktioner m.v. Der er mere end nogen sinde brug for, at Europa på den led rykker sammen økonomisk. Der er ganske simpelt brug for europagten. Bare spørg de finansielle markeder.

Derfor bekymrer det også Venstre, at regeringens linje i forhold til krisehåndteringen er så uklar, her kun et par uger før det går løs med formandskabet. Vi ved reelt ikke, hvor regeringen står i forhold til den nye europagt, og hvis man læste Financial Times i går, onsdag, kunne man se, at Venstre ikke er de eneste, der er i tvivl. Det er ikke holdbart. Hvordan vil det påvirke oprydningsprocessen, hvis formanden ikke går ind for den? Vil vi være med til at tage ansvar for Europas udvikling, eller vil vi forbeholde os retten til at stå uden for og dybest set håbe på, at de andre rager kastanjerne ud af ilden?

Hvis Danmark går ind i formandskabet med en uafklaret holdning, svarer det dybest set til, at en bygherre fraskriver sig ansvaret for husets fundament og i stedet for udvikler alle mulige visioner for første og anden sal. Med andre ord: Hvem vil interessere sig for Danmarks mærkesager, f.eks. grøn vækst, hvis vi ikke kan løfte, når det virkelig gælder? Og hvordan skal vi kunne agere brobygger mellem euro- og ikkeeurolande, hvis ingen aner, hvor vi står?

I Venstre er vi ikke i tvivl. Nu her op til formandskabet bør vi sende et klart signal om, at Danmark arbejder for, at vi kan tilslutte os pagten. De nye fælles spilleregler ligger i fin forlængelse af de principper om finanspolitisk ansvarlighed, som vi under alle omstændigheder bør overholde. Et nej til pagten vil af markederne blive udlagt, som om regeringen forbeholder sig retten til alligevel at føre en uansvarlig økonomisk politik. Det er næppe det signal, Danmark ønsker eller er bedst tjent med at sende. I Venstre vil meget gerne hjælpe regeringen med EU-formandskabet og med at skaffe maksimal dansk indflydelse, men den første og måske vigtigste beslutning kan kun regeringen selv træffe.

Jeg ved, at statsministeren får brug for ualmindelig lange arme for at kunne omfavne både Socialistisk Folkeparti og De Radikale, når det kommer til europapolitikken, og jeg anerkender, at det kan være svært at forene et euroskeptisk SF med et fuldblods-EU-tilhænger-parti som De Radikale. Venstre ønsker et stærkt dansk EU-formandskab, og vi påtager os gerne et medansvar for at løfte det. Vi ser formandskabet som et fælles ansvar for alle Folketingets partier, men for regeringens egen såvel som for Danmarks og – for at gøre det hele lidt højstemt – for Europas skyld bør regeringen nok skynde sig at finde enigheden og få sendt krystalklare meldinger ud i verden. Det vil lige nu være det bedste, man kan gøre for det danske formandskab.

Tak til ordføreren. Der er en række spørgere. Hr. Anders Samuelsen, Liberal Alliance, for en kort bemærkning.

Venstres ordfører siger helt klart, at han ønsker, at Danmark skal deltage i en europagt, som kommer til – jeg forstod det sådan, at det var det, der var ønsket – at inkludere automatiske sanktioner over for medlemslande, som bryder de regler, som kommer til at ligge i pagten. Automatiske sanktioner må betyde, at vi afgiver suverænitet. Vil Venstres ordfører så også anerkende, at når det er tilfældet, skal vi også have en folkeafstemning?

Ordføreren.

De automatiske sanktioner er et fuldstændig nødvendigt værktøj. Det har vi jo set gennem de seneste 10 år, hvor man ikke har overholdt de aftaler, man havde, og det har ikke ført til nogen konsekvenser overhovedet. Derfor er det nødvendigt, at der er økonomiske sanktioner for de lande, som ikke kan overholde reglerne. I Venstre går vi ind for, at man overholder reglerne.

Så at bekymre sig om sanktionerne nu svarer til at gå og koncentrere sig om, hvor høj bøden er for at køre over for rødt – og det ved jeg ikke, for jeg har ikke tænkt mig at gøre det.

Hr. Anders Samuelsen for en kort bemærkning.

Det var på ingen måde det, jeg spurgte om – på ingen måde. Det, jeg spurgte til, var: Når man går ind for, at der skal være automatiske sanktioner, er det jo de facto det samme, som at vi afgiver suverænitet. Altså, så er det ikke længere os selv, som bestemmer over vores finanspolitik, fordi vi går ind i en aftale, hvor vi accepterer, at vi kan blive pålagt bøder, hvis vi ikke lever op til kriterierne. Vi har et euroforbehold på nuværende tidspunkt, og det her er jo det samme som at opgive euroforbeholdet. Vil ordføreren ikke anerkende det, og at det automatisk må føre til, at Venstre selvfølgelig som et parti dybt forankret i demokratiske traditioner må stå bag ved det krav, som Liberal Alliance har om, at vi så selvfølgelig skal have en folkeafstemning?

Problemet med den konstruktion, man har i dag, er jo – og det er jeg sådan set med på – at man ikke har levet op til de solidariske krav, som burde være stillet, og som hvert enkelt land burde have levet op til, nemlig at holde orden i egen økonomi. Så er det gået galt i Grækenland, i Spanien, i Italien, i Portugal osv., og derfor har vi en euro, som sejler nu, og som på ingen måde er præget af solidaritet, for den solidaritet er der masser af lande som ikke har vist.

Nu er vi derhenne, hvor jeg anerkender, at det er nødvendigt med en stærk styring af finanspolitikken i de enkelte lande, men spørgsmålet er: Skal det styres fra det enkelte land eller ej? Det, jeg hører Venstre sige, er, at det måske nok skal styres fra det enkelte land, men hvis man ikke lever op til kriterierne, skal man kunne sanktioneres. Dermed afgiver man suverænitet, og dermed må det også være Venstres politik, at så skal vi selvfølgelig, hvis vi siger ja, have en folkeafstemning. Kan ordføreren ikke bare svare klart ja eller nej på det spørgsmål?

Tak for det. Og ordføreren.

Jeg tror, det er vanskeligt at svare klart ja eller nej på et så langt spørgsmål – trods alt.

Venstre anerkender fuldt ud de danske undtagelser til EU-samarbejdet, og det er klart, at hvis Justitsministeriet vurderer, at der er tale om afgivelse af suverænitet, så skal vi have den procedure, som er foreskrevet i grundloven.

Tak til ordføreren. Den næste spørger er hr. Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance, for en kort bemærkning.

Det er jo heldigt, for så kan vi fortsætte der, hvor vi slap. Altså, hvis det er sådan, at der kommer automatiske sanktioner for at forhindre en uansvarlig politik fra den socialdemokratisk ledede regering i Danmark eller måske også forhindre, at en Venstreledet regering lader sig friste til at føre socialdemokratisk politik, kræver det så ikke en afgivelse af suverænitet? Ja eller nej?

Ordføreren.

Jeg kan ikke svare på, om det vil kræve en afgivelse af suverænitet. Det må juristerne i Justitsministeriet svare på. Jeg er desværre en almindelig koncernjurist, og jeg har ikke nogen indsigt i forfatningsret på det niveau. Hvis man vurderer fra Justitsministeriets side, at det vil være tilfældet, når den endelige tekst foreligger, så ved vi, hvad vi har at tage stilling til, og så må vi gøre det derudfra.

Tak. Hr. Simon Emil Ammitzbøll for en kort bemærkning.

Kan ordføreren forestille sig en model, hvorefter EU sætter grænser for Danmarks finanspolitiske frihed, uden at man afgiver suverænitet? Vil ordføreren bare tænke det eksempel; han er jo dog jurist, så der må være nogle grundforudsætninger på plads.

Det kan godt være, at det er min fantasi, der ikke rækker langt nok – jeg er desværre sikker på, at fantasien rækker rigtig langt ovre i Justitsministeriet – men problemet er jo, at hvis det er sådan, at det ikke er 90 mandater i dette Ting, der bestemmer, hvilken finanspolitik der føres, er det ikke længere: ingen over og ingen ved siden af Folketinget. Så er det nemlig nogen oven over, og så har man afgivet suverænitet – eller hvad? Kom med et eksempel! Jeg er sikker på, at fantasien også er til stede i Venstre.

Ordføreren.

Vi har absolut masser af fantasi i Venstre, men jeg vil ikke stå på denne Folketingets talerstol og give mig i kast med alle mulige fiktive scenarier. Så jeg beklager at måtte skuffe med, at jeg ikke kan komme med et eller andet drømmescenarie, hvor tingene falder ud, som hr. Simon Emil Ammitzbøll ønsker det.

Det, jeg gerne vil sige her, er: Vi går ind for, at man skal overholde de regler, som findes. Vi går ind for, at de, der ikke gør det, skal have sanktioner. Vi går ind for, at Danmark skal overholde disse regler. Hvis det her viser sig at være i strid med Danmarks undtagelser på området, vil det føre til en folkeafstemning, ja.

Den næste for en kort bemærkning er hr. Søren Espersen.

Tak. Jeg bemærkede, at også Venstres ordfører brugte den der floskel, der hedder: Vi vil Europa. Jeg har lagt mærke til, at unionsmodstanderne er begyndt at bruge den, jeg får ondt i hovedet af at høre på det, jeg ved ikke, hvad det betyder. Altså, det er det samme som at sige: Vi vil Asien, eller: Vi vil Andalusien, eller: Vi vil Polynesien. Hvad betyder det? Altså, vi vil Europa, og Europa er en fastslået kendsgerning, det findes, det er ikke noget, man vil, det vil jeg også. Så jeg får det virkelig dårligt, jeg får virkelig ondt i hovedet af det, så jeg vil gerne, at man holder op med det.

Må jeg godt spørge om en helt anden ting, som Angela Merkel og Sarkozy er meget optaget af? Noget af det vigtigste for dem, når det er, at traktaten bliver til noget, er, at der bliver indskrevet noget om underskuddet på budgettet i landenes nationale forfatninger eller på et tilsvarende niveau. Sådan står der i teksten. Det skal indskrives på det, der hedder »constitutional level« eller »an equivalent level«, som der står. Det synes jeg er afgørende, og derfor vil jeg gerne bede Venstres ordfører om at bekræfte, at vi ikke har noget på linje med vores grundlov, at vi ikke sådan kan indføre det her på et andet niveau. Hvis vi skal med i det her, skal det stå i vores grundlov. Er det ikke fuldstændig korrekt, at grundloven står helt alene, og at der ikke er noget på niveau med den?

Ordføreren.

For at svare på det første først, vil jeg gerne forsøge at undgå hr. Søren Espersens hovedpine. Jeg har forståelse for, at hr. Søren Espersen ikke ved, hvad der menes med, at man vil Europa, men det, vi mener i Venstre, er, at vi gerne engagerer os i vores omverden.

Med hensyn til budgetunderskud og forfatninger er det rigtigt, at der i den overskriftsform, som er der nu, står, at det skal ske på forfatningsniveau eller tilsvarende niveau, og det er et af de områder, som skal afklares: Hvad menes der med det? Som hr. Søren Espersen rigtigt siger, er der ikke noget ved siden af grundloven, det har vi ikke i Danmark, så derfor skal vi have en afklaring af, hvad det her drejer sig om. For det kan jo ikke være grundloven, det drejer sig om, men hvad er det så? Og det afventer vi et svar på.

Tak, og hr. Søren Espersen for en kort bemærkning.

Jamen hvorfor skal vi afvente det svar? Jeg kender da udmærket svaret, og det gør Venstres ordfører også, han har selv skrevet under på at ville overholde grundloven som folketingsmedlem. Vi ved, at der ikke findes nogen instans i Danmark, der er over eller bare på linje med grundloven, så det er helt soleklart, at hvis Angela Merkel og Sarkozy vil have det indskrevet i de nationale konstitutioner, skal Danmark have det i grundloven. Det behøver vi ikke nogen nærmere afklaring af, det står i teksten.

Altså, det eneste, og det synes jeg bare at vi skal være fuldstændig på det rene med nu, det betyder, er, at hvis Danmark skal tilslutte sig det her, skal det indskrives i grundloven, al den stund vi ikke har nogen ting på linje med grundloven. Er det ikke korrekt forstået? Og lad lige være med at svare, at det skal undergå en særlig undersøgelse. Det behøver vi ikke, det kan vi to godt slå fast, Venstres ordfører og mig sammen.

Ordføreren.

Jeg takker for den store tiltro. Jeg er ikke helt sikker på, at det er op til hr. Søren Espersen og undertegnede at vurdere, hvorledes det her skal implementeres i dansk lovgivning, ud fra den punktform, det ligger i nu. Det, som jeg konstaterer, er, at vi har en opstilling i punkter, og vi anerkender, at det her er en vej, som vi synes er farbar for Danmark. Hvordan man implementerer det rent praktisk, jamen det kan vi ikke sige noget om endnu. Vi kan sige, at vi generelt tilslutter os det her. Vi synes, det er en rigtig, rigtig god idé. Hvordan man implementerer det i dansk lovgivning, må vi finde ud af, og der må vi blive klogere. Det kan jeg desværre ikke svare på, og jeg tror heller ikke, hr. Søren Espersen kan svare på det.

Tak. Den næste spørger er fru Pia Adelsteen fra Dansk Folkeparti for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg skal ærligt indrømme, at da jeg hørte ordføreren, tænkte jeg: Det er da klar tale, Venstre vil være med i europagten, og det er jo fair nok. Jeg har også hørt hr. Lars Løkke Rasmussen sige: Vi vil ikke fifle med forbeholdet. Når jeg så hører svarene på de efterfølgende spørgsmål, tænker jeg: Det her skriger jo et eller andet sted til himlen. Altså, grundloven er grundloven i Danmark. Det tror jeg ikke at vi behøver 27 jurister til at sidde at vurdere. Det er grundloven. Grundloven er unik.

Så er der en anden ting, og den er, at jeg også kan huske svarene fra Europaudvalgsmødet i tirsdags. Jeg spurgte nemlig statsministeren: Skal vores grundlov så ikke laves om? Og vi fik at vide: Jamen det var tilsvarende. Og nu skal jurister så vurdere, hvad der er tilsvarende. Hvor er man henne? For mig at se er det sådan, at nu fifler man bare med forbeholdet. Altså, ikke for noget, men det var klar tale fra Venstre at man ville det her. Men lad være med at fifle jer uden om en folkeafstemning. Mere end 50 pct. af befolkningen ønsker en folkeafstemning om det her. Har man overhovedet ikke tænkt sig at ville de danske borgere?

Ordføreren.

Jeg er enig i, at grundloven er ganske unik, om end de fleste lande har et tilsvarende dokument under en eller anden form.

Venstre ønsker absolut ikke at fifle med de danske undtagelser på nogen måde. Men det er nu en gang ikke op til Venstre at udskrive en folkeafstemning om dette eller hint. Det bliver det forhåbentlig snart igen, men lige p.t. er det altså ikke i vores lod at beslutte, om der skal udskrives afstemninger om noget som helst. Det ansvar ligger hos regeringen, som p.t. ikke involverer Venstre.

Fru Pia Adelsteen for en kort bemærkning.

Det er simpelt hen at smyge sig uden om spørgsmålet, det mener jeg det er. Enhedslisten, som er regeringens parlamentariske grundlag, har klart meldt ud: Vi ønsker en folkeafstemning om, om det her skal igennem. Det vil sige, at det grundlag, der ligger for at gå med i europagten, ligger hos Venstre, og det ligger hos De Konservative. Og nu sidder man bare sådan og siger: Nej, det vil vi ikke rigtig gøre noget ved. Det synes jeg er at smyge sig udenom.

Det her er jo alvorligt, det er meget alvorligt. Jeg forstår fuldt ud, at 17 lande, der frivilligt er gået med til at lave en fælles valuta, siger, at nu gør man noget for at redde den. Det er jo helt legitimt. Men i Danmark har vi et euroforbehold. Og mig bekendt var det sådan, at der, da jeg stemte imod euroen for de der omkring 10 år siden, stod på stemmesedlen: Vil du have euroen, ja eller nej? Der stod ikke nedenunder: Hvis du siger nej, er det så, fordi du heller ikke vil have en overordnet, fælles finanspolitik? Og det kan ordføreren vel bekræfte.

Ordføreren.

Jeg kan bekræfte, hvordan stemmesedlen så ud på det pågældende tidspunkt. Og jeg er meget, meget glad for, at fru Pia Adelsteen fremhæver, at det her er alvorligt. Det her er den alvorligste krise, Den Europæiske Union nogen sinde har været i. Derfor skal man også tage de danske undtagelser alvorligt. Og derfor siger Venstre meget klart og meget tydeligt: Hvis det viser sig, at der er behov for en folkeafstemning, skal det her til folkeafstemning. Meget mere tydeligt kan jeg stort set ikke sige det.

Tak til fru Pia Adelsteen. Den næste taler er fru Merete Riisager fra Liberal Alliance for en kort bemærkning.

Ordføreren gav et flot rids af EU's historie, som gav nogle fine og behagelige billeder på nethinden. Men hvordan mener ordføreren, at det i den nuværende situation kan være i Danmarks interesse at deltage i europagten? Og hvis Danmarks interesse så klart varetages, er der vel ingen fare ved at spørge danskerne ved en folkeafstemning, hvorvidt de mener, at det er en god idé at deltage, uanset hvad juristerne måtte komme frem til, og hvorvidt de ser det som en afgivelse af suverænitet, hvis Danmark lægger sin finanslov ind i Merkels excelark?

Ordføreren.

Nu vil jeg mene, at den analogi muligvis må stå for ordførerens egen regning. Hvordan kan det være i Danmarks interesse at deltage i europagten? Det bekymrer mig inderligt, at der bliver stillet det spørgsmål.

Det er i Danmarks interesse at vise, at vi gerne vil det her for at illustrere, at vi gerne vil handle økonomisk ansvarligt. Hvis vi ikke deltager i det her, hvis vi ikke sender et tydeligt signal, vil det alt andet lige blive opfattet af resten af verden, som om vi forbeholder os retten til at handle økonomisk uansvarligt. Og det har vi, siger statsministeren i hvert fald meget, meget tydeligt, ikke tænkt os at gøre. Så derfor ser jeg ikke noget problem i at bekræfte for verden, at vi har til hensigt at opføre os ordentligt.

Med hensyn til den her evindelige jagt på folkeafstemninger, mange af de EU-skeptiske partier jagter dem i øjeblikket, vil jeg sige: Jamen lad os nu se, lad os se, om det er det, vi skal, eller ikke det, vi skal. Hvis det er nødvendigt, tager vi den. Det er jo trods alt regeringen, der har serveretten stadig væk.

Fru Merete Riisager, en kort bemærkning.

Uanset hvad ordføreren siger, er jeg altså positiv over for kernen i EU, men jeg er meget kritisk over for den retning, vi bevæger os i i øjeblikket, og det bekymrer mig meget, når ordføreren siger, at vi skal vise økonomisk ansvarlighed ved at gå ind i en pagt. Ordføreren har jo også selv stået og forklaret, at der har været en eklatant mangel på økonomisk ansvarlighed. Vil ordføreren ikke give mig ret i, at når vi ser tilbage på årene, der er gået, kan vi se, at der netop i høj grad har været en økonomisk uansvarlighed, og at det papir, der ligger i dag, er en form for en hensigtserklæring, som vi jo ikke har set om vil føre til egentlig økonomisk ansvarlighed?

Ordføreren.

Jeg vil meget gerne medgive, at det papir, der ligger i dag, som vel at mærke ikke er det papir, som regeringerne skal skrive under på, er en hensigtserklæring. Jo, det er det, indtil man når frem til den endelige aftaletekst. Det er det absolut. Og at man tidligere har begået fejl og ikke har været efter de lande med Tyskland og Frankrig i spidsen, som overtrådte de aftalte spilleregler, er jo ikke nogen undskyldning for at gentage de fejl. Tværtimod er det, man gør nu, at man handler, at man viser ansvarlighed, at man viser, at man ikke vil tolerere de her fejl.

Det er rigtigt, at det godt kunne være en idé at diskutere, om man skulle kaste sig ind i noget, hvor alle fejl bare blev accepteret og tolereret, og hvor man ikke havde nogen form for sanktioner mod nogen overhovedet. Men når man nu netop går ind og siger, at man faktisk vil have strammet op på de her regler, og man vil have, at de bliver overholdt, synes jeg ærlig talt, at det er en rigtig god idé.

Tak. Den næste er hr. Per Clausen fra Enhedslisten for en kort bemærkning.

Jeg synes altid, at det er spændende, når det i EU-debatter bliver beskrevet, hvilke ulykker der vil falde ned over os, hvis vi ikke tilslutter os et eller andet.

Jeg ved ikke, om hr. Jakob Ellemann-Jensen kan huske – ellers er jeg sikker på, at han kender nogen, der kan minde ham om det – hvordan debatten om euroen var i sin tid, debatten om, hvor mange ulykker der ville falde ned over vores hoved, hvis vi ikke kom med i euroen. Og hvordan tror hr. Jakob Ellemann-Jensen at man ville have reageret fra tilhængerside, hvis vi havde sagt, at der ville ske det, at samtlige eurolandes kreditværdighed ville blive nedgraderet, mens Danmarks ikke ville blive det? Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad hr. Jakob Ellemann-Jensen ville have sagt til det argument dengang.

Det andet spørgsmål, jeg bare vil stille hr. Jakob Ellemann-Jensen, er: Mener han, at indførelse af automatiske sanktioner, hvis man ikke følger de regler, der er vedtaget i EU, kan gennemføres, uden at vi kommer i konflikt med vores euroforbehold? Det synes jeg da også er lidt spændende at vide, for det er jo kernen i det, som er konsekvensen af hr. Jakob Ellemann-Jensens ubetingede tilslutning til den her europagt.

Ordføreren.

Tak for det. Med hensyn til ulykker, der vil regne ned over os, erindrer jeg ikke, det har i hvert fald ikke været min hensigt, at jeg har opstillet en liste over ulykker, der ville regne ned over os.

Det, jeg siger i den forbindelse, er, at hvis vi stiller os op og siger, at vi ikke vil skrive under på at overholde de her spilleregler, vil det naturlige spørgsmål fra resten af verden, fra markedet, være, hvad vi så har tænkt os. Det mener jeg ikke er en opstilling af et rædselsscenarie. Men hvis jeg stod udenfor og konstaterede, at nogle ikke ville skrive under på regelsættet, ville jeg nok have en lille antagelse af, at de ikke havde tænkt sig at overholde det.

Det mener jeg ikke er en beskrivelse af en regn af ulykker. Jo, det vil være skidt for Danmark. Det vil betyde, at vi vil få vanskeligere ved at overbevise markedet om, at vi handler ansvarligt. Selvfølgelig kan vi gøre det, det vil bare stille nogle endnu mere skærpede krav til os, hvad angår økonomisk ansvarlighed. Og det er ikke nødvendigvis en ulykke. Det er jeg helt sikker på at i hvert fald den her side i Folketingssalen kan blive enige om at finde ud af hvordan vi gør. Men jeg tror ikke, det vil være i hr. Per Clausens interesse, at vi skal spænde tommelskruerne yderligere, end der er lagt op til her.

Hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Nu er det der med uansvarlig økonomisk politik altid meget spændende. Jeg tror, at det er 1½ år siden, at jeg i Europaudvalget blevet belært af en borgerlig minister om, at nu skulle jeg jo ikke forholde mig kritisk til Tysklands økonomiske politik, for det var sådan et eksempel på, hvordan man førte en klog økonomisk politik. Spørgsmålet er, om ikke også Tyskland førte en klog økonomisk politik i 2003, da man faktisk i en kortere periode ikke overholdt de kriterier, der lå i euroen. Det kan godt være, at det var det, det kan være, at det var forudsætningen for den økonomiske udvikling efterfølgende, og at det var noget andet, der førte til krisen. Men lad det nu ligge.

Jeg er glad for, at hr. Jakob Ellemann-Jensen lover os, at vi ikke skal have en gentagelse af den debat, vi havde om euroen, for der må man nok kunne sige, at det gik nogenlunde modsat af det, eurotilhængerne sagde.

Så vil jeg godt gå til et andet, spændende spørgsmål: Kan man tilslutte sig en pagt, der giver automatiske sanktioner, uden at komme i konflikt med euroundtagelsen? Altså, et eller andet sted må det vel være muligt at have en mening om det, også inden de højere jurister ovre i Justitsministeriet har haft en mening om det. Altså, er det virkelig sådan, at det ligger inden for euroforbeholdets ramme at tilslutte sig en pagt, som fører til, at man automatisk kan straffes, hvis man overtræder nogle aftaler, der er truffet i EU?

Ordføreren.

Tak for det. Jeg synes, at formandens stemme er blevet lidt dybere.

Jeg vil gentage mit svar fra tidligere om, at jeg ikke vil give mig i kast med en granskning af Danmarks Riges Grundlov i forbindelse med det her forbehold på det her område. Det synes jeg vi bør afvente en stillingtagen til. Og så bør vi også dels afvente vores egen konklusion om, om det er muligt med de konstellationer, der bliver stillet op, dels hvilke andre muligheder der vil være. For hvis det her ikke er muligt for Danmark at tiltræde, jamen hvad er så muligt, hvad kan vi så have? Er det muligt at have regler uden sanktioner? Og det lyder jo besynderligt, det er ligesom med Folketingets rygepolitik. Er det muligt, og er det effektivt at have regler uden sanktioner? Det ved jeg ikke.

Det vil vi også se med hensyn til Folketingets rygepolitik i nær fremtid.

Den næste, der har bedt om en kort bemærkning, er hr. Nikolaj Villumsen.

Tak for det, og tak til ordføreren. Jeg kan forstå på Venstre, at Venstre er enormt glade for den europagt, som ligger efter aftalerne i sidste uge. Så derfor vil jeg spørge Venstre, ligesom andre også har gjort, hvorfor Venstre ikke kan støtte en folkeafstemning. Hvis man mener, det er en god politik, så er det vel også en politik, som danskerne skal have lov at sige ja til. Man kunne jo spørge Venstre, om grunden til, at man ikke ønsker en folkeafstemning, kunne være, at Venstre var bange for, at danskerne endnu en gang skulle fravælge Venstres politik, for hr. Lars Løkke Rasmussen har gjort det meget klart, at det er en borgerlig økonomisk politik, der ligger i den her europagt. Så derfor vil jeg høre Venstre, om man frygter danskernes dom over den borgerlige økonomiske politik.

Ordføreren.

Tak for det. Jeg synes, det er en interessant betragtning, at hvis det er en god politik, er det vel også en politik, vælgerne skal tage stilling til. Så kan vi jo aflyse det repræsentative demokrati og gå hjem alle sammen. Nu har vi altså valgt nogle mennesker til at sidde herinde og varetage lovgivningsprocessen, og det tror jeg er den mest hensigtsmæssige måde at gøre det på i stedet for at mødes ved tingstedet hver aften kl. 20.00. Derfor har vi nogle regler for, hvad der skal og hvad der ikke skal sendes til folkeafstemning. De regler skal overholdes, og vi er helt sikkert mange, der vil holde regeringen op på, at de regler bliver overholdt.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Nu er det jo sådan, at vi før har haft folkeafstemninger, selv når juristerne ikke har vurderet, at der har været tale om suverænitetsafgivelse. Vi er selvfølgelig alle sammen enige om, at hvis der er tale om suverænitetsafgivelse, skal det til folkeafstemning, men det kan jo tit være noget, jurister kan tygge længe på. Det bliver spændende at se. Jeg havde håbet, at regeringen bare ville afvise det som den borgerlige politik, det nu engang er, men det bliver også spændende at se, hvad der sker der.

I 1986 havde vi jo en folkeafstemning om det indre marked, og jeg vil bare høre ordføreren, om han ikke er enig i, at danskerne to gange har stemt nej til at være med i euroen og derfor egentlig godt kunne få lov at tage stilling til en så afgørende vigtig ting som den nye vej for Europa, som jo udstikkes i den her europagt.

Ordføreren.

Det er ganske rigtigt, at vi adskillige gange har fået cementeret undtagelsen fra euroen, og euroen vil heller ikke blive indført i kongeriget Danmark uden en folkeafstemning. Det kan jeg helt sikkert berolige hr. Nikolaj Villumsen med, men det betyder jo ikke, at alle andre ting, der vedrører Den Europæiske Union, skal til folkeafstemning. Det er en spøjs analogi, når man siger, at når vi nu har sagt nej til euroen, må noget andet nødvendigvis til folkeafstemning. Den sammenhæng kan jeg ikke rigtig se, og jeg deler ikke den opfattelse.

Den næste korte bemærkning er fra fru Mette Bock.

Ordføreren er jurist og har flere gange henvist til, at vi må afvente udtalelserne fra juristerne i Justitsministeriet, og det er jo fint at få den juridiske legalitet afklaret. Men ud over det er ordføreren også politiker, og der er også noget, der hedder politisk legitimitet, som ikke handler om jura. Vi har jo faktisk – også her i Danmark – en erfaring med at lave vejledende folkeafstemninger. Jeg vil gerne høre, om Venstres politiske ordfører eventuelt kunne forestille sig et politisk mod til også at sikre den politiske legitimitet i et så alvorligt spørgsmål som det, vi diskuterer her, også selv om juristerne måtte sige, at der ikke ifølge grundloven var behov for, at vi skulle have en folkeafstemning.

Ordføreren.

Nu er Venstres politiske ordfører ikke til stede i salen. Jeg synes, at der er et mønster, der gentager sig. Hvorvidt det her skal til folkeafstemning eller ej, er op til regeringen, og det må være en beslutning, der bliver truffet på det fulde grundlag, når det foreligger, og det gør det ikke endnu. Der foreligger nogle punkter, som vi i Venstre siger at vi synes godt om, som vi synes er en god idé. Vi er faktisk stort set de eneste, der melder klart ud på den positive side. Vi synes, det her er en god idé. Det tør vi godt at stå ved. Men derfra og så til at sige, at den færdige tekst ser sådan og sådan ud, er der immer væk et stykke. Vi siger, at vi gerne vil være med til de her ting, men hvorvidt det skal til folkeafstemning eller ej, må man jo tage stilling til, når teksten foreligger.

Fru Mette Bock.

Jeg synes, det er bekymrende, at man skal lægge sig så meget op af hele den juridiske paragrafdiskussion, når vi er inde omkring noget så politisk vigtigt som det her. Venstre er tilhænger af det europæiske samarbejde, og det er vi også i Liberal Alliance.

Min bekymring går på, at vi ved at tage dette skridt i virkeligheden er med til at splitte Europa i stedet for at samle Europa. Vi ser allerede nu, at vi har et Europa i tre spor. Vi har eurolandene, vi har europluslandene, og vi har en britisk udmelding klar allerede nu om, at man ikke ønsker at deltage i det her. I forbindelse med den politiske diskussion om, hvad det er for et Europa, vi ønsker skal udvikle sig, hvis vi ønsker at realisere den vision, der oprindelig lå for det europæiske samarbejde, kan det så ikke bekymre ordføreren, at vi ved at have politikere, som nu hen over hovedet på befolkningerne ønsker at etablere denne europagt, i virkeligheden kan være med til at få sammenholdet i Europa til at bryde sammen?

Ordføreren.

Jeg kan bekræfte, at jeg også er ualmindelig bekymret for sammenholdet i Europa, særlig med Storbritanniens meget hurtige stillingtagen til ikke at ville være med i det her. Når fru Mette Bock siger, at det er bekymrende, at man venter på en afklaring af paragrafferne, vil jeg sige, at det måske er lige så bekymrende at kaste sig ud i at være en voldsom tilhænger af folkeafstemninger, inden man ved, om det er relevant.

Men vi skal være bekymret for, at Europa bliver delt op i flere spor. Det er en bekymring, jeg virkelig deler, og det tror jeg at vi alle sammen gør. Men vi er nu engang ikke herrer over, hvad de andre selvstændige nationer i EU gør og foretager sig og vil være med til. Vi må altså trods alt nøjes med lige at blive enige med os selv om, hvad vi vil, og der siger vi fra Venstre: Vi vil på det foreliggende grundlag gerne være en del af europagten.

Hr. Ole Birk Olesen for en kort bemærkning.

Venstres ordfører siger, at det er en nødvendighed for euroens stabilitet, at der er sanktioner over for lande, som ikke overholder de fælles økonomiske spilleregler, og det er jeg enig i. Det er en nødvendighed for euroens stabilitet. Det var derfor, jeg var en af dem, der stemte nej til euroen i 2000, fordi jeg kunne se, at de fælles regler, som var nødvendige for at få euroen til at fungere, ikke var til stede. Det var den ene grund, og den anden grund var, jeg ikke syntes, at Europa skulle være bundet af de nødvendige regler, som jeg kunne forudse.

Så er vi ved det næste: Hvad der er nødvendigt for euroens stabilitet, er jo ikke det samme som, hvad det er nødvendigt, Danmark skal gøre. Det er ikke nødvendigt, at Danmark er en del af euroen eller europagten. Det er ikke en nødvendighed. Det er noget, som vi her i Folketinget kan vælge eller vælge fra. Derfor vil jeg gerne spørge ordføreren, om han ikke anerkender værdien af den pluralitet, der er i Europa med forskellige lande med forskellige styreformer – nej, ikke forskellige styreformer, men forskellige politikker, også i finanspolitikken.

Jeg er glad for, at det med styreformerne blev rettet, fordi jeg vil sige, at nogle af de styreformer, der tidligere har været i Europa, har bekymret mig en del.

Jeg er ualmindelig begejstret for pluraliteten i Europa. Det er derfor, jeg betragter mig selv også som europæer foruden at være dansker. Så den er jeg mægtig glad for, og den er jeg en stor tilhænger af.

Hr. Ole Birk Olesen har fuldstændig ret i, at det ikke er nødvendigt, at Danmark er del af euroen. Det er der da heller ikke nogen der har hævdet. Vi er nogle, der mener, at det vil være en fordel, at Danmark tiltræder europagten, men derfra og til at hævde, at det vil være en nødvendighed med euroen ... Jeg forstår sagtens hr. Ole Birk Olesens bekymringer, og jeg vil da sige, at det var en stor fremsynethed dengang, at man allerede kunne se, at de ting var nødvendige, og det ville jeg ønske at ordføreren havde sagt lidt højere, sådan at de også havde hørt det i Tyskland og Frankrig, for så havde vi ikke stået i den her situation i dag. Vi må erkende, at der ikke blev holdt godt nok øje, men det er ikke nogen undskyldning for ikke ville ændre på det.

Hr. Ole Birk Olesen.

Jeg vil gerne fortsætte i sporet med pluralitet for de forskellige finanspolitikker rundtomkring i Europa. Det her kan man jo set med ordførerens og også med mine briller betragte som en positiv ting: at der stilles krav om, hvor stor en gæld der må stiftes rundtomkring i de forskellige lande. Men det er jo blot begyndelsen. Det næste kan vel være, at europagtens medlemmer og dem, der tilslutter sig europagten, f.eks. bliver pålagt at have minimumssatser for forskellige skatter, fordi man mener, det er økonomisk usolidarisk, hvis nogle lande bedriver usolidarisk skattekonkurrence ved f.eks. at have lavere selskabsskat. Det kunne være det næste. Et tredje element, der kunne komme på et tidspunkt, kunne være et krav om, at der skulle igangsættes en socialdemokratisk kickstart på paneuropæisk plan, den dag alle regeringer i Europa måske er socialdemokratiske. Man kan forestille sig alt muligt inden for det her. Kan Venstres ordfører så i den situation se fordelen ved, at Danmark kan sige nej?

Ordføreren.

Jeg synes, det er interessant, at hr. Per Clausen før talte om positivsidens syn på alle de ulykker, der vil regne ned over os, hvis vi siger nej til det her. Jeg synes nu ærlig talt, at det er den anden del af begejstringsfløjen, som ytrer sig relativt tungt i den retning nu.

Man kan forestille sig mange mareridtsagtig scenarier, herunder at hele Europa er fyldt med socialdemokratiske regeringer, og det ville da være skræmmende og modbydeligt. Men hvis vi tager udgangspunkt i, hvilke ulykker der kan ske, så må vi hellere blive hjemme, og det er altså ikke den indstilling, jeg går ud i verden med. Jeg går ud i verden med et åbent sind og oprejst pande og regner med, at verden ikke vil mig det ondt. Jeg vil virkelig ønske, at hr. Ole Birk Olesen får det på samme måde på et tidspunkt.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til Venstres ordfører. Så er det fru Pia Adelsteen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Nu er det jo en forespørgsel, som kører noget i et spor, men det var vel kun at forvente med den sidste uges hektiske aktivitet. Ikke desto mindre synes jeg, at jeg vil kommentere lidt af det, der blev sagt af europaministeren, om de fire områder, som man vil prioritere. Jeg vil måske ikke være lige positiv, men om ikke andet har jeg da i hvert fald kommenteret dem.

Et af områderne er budgetrammen for 2014-2020, og der vil jeg helt klart fra Dansk Folkepartis side opfordre regeringen til, at man forsøger at holde budgetterne i ro. Det er mit helt klare indtryk, at hver gang vi har budgetter oppe på Europaudvalgsmøderne, kommer der meget store ønsker både fra Kommissionen og fra Europa-Parlamentet om at øge budgetterne i en væsentlig højere grad, end f.eks. medlemslandene gør. Så det skal være en opfordring.

Jeg også godt opfordre til, at når man taler om, at EU skal være mere sikkert, og at vi skal bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, at man så ser på den grænsekontrol, som den tidligere regering sammen med Dansk Folkeparti fik indført, for jeg har stadig væk ikke forstået logikken i at ville kunne få fat i mere grænseoverskridende kriminalitet, at man så nedlægger al kontrol ved grænserne, for det er jo reelt det, der sker. Det betyder jo, at hvis de ydre grænser ikke er sikre nok, har man, når man så er kommet ind i EU, frit spil.

Så er der den aktuelle debat, som jo bestemt er væsentlig, og som bestemt også vil komme til at præge formandskabet – det er der jo ingen tvivl om – nemlig europagten. Jeg sidder faktisk nogle gange, når vi diskuterer det, og det har vi jo gjort rimelig meget i den sidste uge, og bliver en lille smule vred, for en ting er, at regeringen fedtspiller om europagten og ikke vil komme med nogen som helst udtalelse om den topmødeerklæring, der er kommet, kun at det ser positivt ud osv., men man vil i hvert fald ikke komme med sin egen vurdering af, om man synes, det en god eller dårlig idé. Det synes jeg er en ting.

En anden ting er, at vi har, jeg var lige ved at sige to støttepartier, Venstre og Konservative, hvoraf Venstre i hvert fald meget klart har meldt ud og sagt, at de synes, at europagten er rigtig god. Den vil de gerne være med i, og de synes så måske bare ikke lige, at det skal til folkeafstemning. Det, man gør, er, at de fem unionspartier, der er i Folketinget, spiller sammen, og det på trods af, at her leger V og K, som jo egentlig nok i bund og grund ikke ønsker den siddende regering, parlamentarisk grundlag, når drejer sig om EU-politik, for Enhedslisten har meldt ud: Vi vil have en folkeafstemning.

Jeg synes jo, at det er noget bekymrende, at lige så snart det er EU, så er der, på trods af at der er forskellighed i politik herhjemme, det bestemt ikke på EU-plan. Jeg synes, det er bekymrende, at vi skal høre fra Venstres ordfører, at man ikke skal kaste sig ud i en folkeafstemning, før vi ved, om det er relevant, og det er, efter at samme ordfører har sagt, at de vil Europa, som jeg kunne forstå betød, at de gerne vil være involveret og sådan noget, men de vil åbenbart ikke de mere end 50 pct. danske borgere, der siger, at der selvfølgelig skal være en folkeafstemning. Det er jo det, der er kommet frem, at der skal være en folkeafstemning. Det viser en meningsmåling fra i tirsdags.

Det bekymrer mig, at den socialdemokratiske ordfører, uanset hvad vi spørger om, ikke har en holdning til noget som helst af det, der står i topmødeerklæringen. Sådan som jeg hører ordføreren, kunne det lige så godt være et blankt stykke papir, for medmindre jurister har vurderet det, har man ikke nogen mening om noget som helst. Jeg kan forstå, at samme ordfører mener, at Socialdemokraterna i Sverige er useriøse, fordi de jo sådan set har taget stilling til det, inden der var jurister, der havde vurderet det. Det vil man bestemt ikke gøre. Det mente ordføreren ikke var seriøst. Så Socialdemokraterna i Sverige er åbenbart useriøse.

Det, der bekymrer mig mest, er det, man meget tydeligt tilkendegiver om den topmødeerklæring, der kommer ud. Herom har kansler Merckel meget tydeligt sagt, at det her er et skridt på vej til en finanspolitisk union – i øvrigt med en hamrende borgerlig politik, som jeg faktisk til dels godt kunne være enig i, men som jeg ikke synes EU skal bestemme. Om den sidder man bare lige så stille og siger: Jamen det er da fint, men vi vil bare ikke lige tage stilling til, om vi vil være med eller ej. Det er jo helt legitimt det, som de 17 lande gør. Fuldstændig legitimt. De har frivilligt valgt en valuta, og de forsøger selvfølgelig at gøre noget for at redde det samarbejde. Så kan de lave sanktioner, og de kan gøre, hvad de vil, men det er altså frivilligt valgt. Men danskerne har altså sagt nej, og det er ikke en nødvendighed, at Danmark går med i det.

Jeg er meget spændt på det kommende halve år. Det bliver interessant at se, hvad der kommer til at ske med formandskabet.

På Dansk Folkepartis vegne vil jeg gerne fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Danmark overtager EU-formandskabet i en tid, hvor det står klart for alle neutrale observatører af euroen, at den fælleseuropæiske valuta, euroen, synger på sidste vers, fordi den er fuldstændig fejlkonstrueret. Det danske formandskab bør påtage sig opgaven med at sikre, at rekonstruktionen eller i sidste instans afviklingen af euroen sker på en så intelligent og hensynsfuld måde, at effekterne af det ikke får alt for alvorlige konsekvenser for økonomien i EU og Danmark.

Folketinget opfordrer regeringen til især at fremme målsætningen om

- at sikre, at euroen afvikles på en så intelligent og hensynsfuld måde, at markederne reagerer mest muligt afbalanceret,

- at arbejde for, at EU-landenes konkurrenceevne ikke bliver svækket af en uhensigtsmæssig og ensidig satsning på dyr grøn energi,

- at bevare de danske EU-forbehold 100 pct. intakte og

- at arbejde for, at EU's budgetter ikke stiger, men holdes i ro eller sænkes frem til 2020«.

(Forslag til vedtagelse nr. V 15).

Det af fru Pia Adelsteen oplæste forslag til vedtagelse vil indgå i de videre forhandlinger.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så er det fru Sofie Carsten Nielsen som ordfører for Det Radikale Venstre.

Tak. Vi lever i en udfordrende tid, og det bliver en udfordrende opgave for den danske regering at varetage det danske EU-formandskab her fra den 1. januar. EU står jo splittet, må vi erkende, efter briternes veto af den her nye finanspagt, og den økonomiske krise i Europa er både dybere og længere, end de fleste havde forestillet sig for få år siden.

Jean Monnet, en af EU's grundlæggere, sagde lidt højstemt måske, for det var med anden verdenskrig tydelig i baghovedet, at der ingen fremtid er for Europas folk undtagen i fællesskab; få mennesker til at arbejde sammen, vis dem, at bag ved deres forskelligheder og geografiske grænser findes den fælles interesse.

Det er stadig sandt, og det er stadig udgangspunktet for det EU, som den danske regering skal stå i spidsen for. Det er udgangspunktet for det fællesskab og det samarbejde, der i mere end 60 år har bevaret freden i Europa, skabt vækst og velstand for alle EU's medlemmer og været en magnet for demokratiske, økonomiske og retslige reformer i alle de lande, der søger og ønsker optagelse i EU. Og nu er det samarbejde i krise, den største krise siden netop anden verdenskrig.

Nu skal vi som et lille land med en effektiv centraladministration vise, at vi kan hjælpe med til at få samarbejdet tilbage på sporet; det spor, som skal lede til de prioriteter, som den danske regering har for formandskabet: Et ansvarligt, dynamisk, grønt og sikkert Europa. Det er gode prioriteter. Vi kan bidrage til det fortsatte arbejde med at sikre en stærkere og ansvarlig europæisk økonomi, sådan at vi også kan komme videre og få gang i den grønne vækst og i beskæftigelsen i Europa. Det er der brug for.

Det er også under det danske formandskab, at det nye langsigtede budget for EU skal forhandles. Det bliver ikke alene endnu en udfordrende, men også fantastisk spændende opgave. Perspektiverne er mere opløftende, end de har været længe. I udspillet fra Kommissionen lægges der op til, at landbrugsstøtten beskæres, gøres grønnere, og at der flyttes meget store summer til forskning, udvikling og innovation – det, vi skal leve af – så store, at det kan betyde et markant løft til dansk forskning, hvis vi formår at fortsætte med at hente mindst lige så mange EU-midler til Danmark, som vi gør i dag.

Så der er også meget at se frem til, der er meget at tage fat på, og så kan det godt være, at man med Madeleine Albrights ord skal være enten et geni eller fransk for at forstå Europa. Alle lande og alle regioner har tydeligvis hver sine særegenheder, f.eks. har Joschka Fischer sagt, at for at forstå de danske forbehold skal man være enten dansk eller masochist, og selv om jeg er imod forbeholdene, synes jeg, at jeg har en god forståelse for, hvorfor vi har dem. Vi er forskellige, men vi har fælles interesser, også her i Folketinget, når det gælder EU.

Så for nu at blive ved statsministerens opfordring til det brede samarbejde, er det måske på sin plads at slutte med at citere Uffe Ellemann-Jensen:

»Et mere opdelt Europa er en dårligere løsning end et samlet Europa, men det er en langt bedre løsning end et Europa i opløsning.«

Vi er på rette spor. Jeg ser frem til, at det danske formandskab går ind i arbejdet med at holde Europa på sporet ud af krisen, så der kan komme styr på økonomien og vi kan få væksten tilbage. For mig er der ikke tvivl om, at europæiske udfordringer kræver europæiske løsninger. Tak.

Der er foreløbig tre korte bemærkninger, og den første er fra hr. Erling Bonnesen.

Tak. Jeg spurgte tidligere den socialdemokratiske ordfører, om man fra regeringens side var tilfreds med blot at være en slags protokolfører, for der syntes jo ikke sådan rigtig at være nogen nye initiativer. Det, man vil beskæftige sig med, er mest de ting, der er på dagsordenen i forvejen, og så var det, jeg tænkte, at det, når vi nu havde den radikale ordfører på talerstolen, måtte være muligt at komme lidt tættere på det, for det kan jo umuligt passe, at De Radikale ikke har et meget klart svar på, hvad man vil med formandskabet i EU. Vi kan da også forstå, at regeringen selvfølgelig gerne vil have, at man kan få et godt formandskab nu i løbet af det næste halve års tid. Det kan vi jo godt forstå; det havde vi også tidligere, og det vil vi også gerne se igen.

Så er det meget nærliggende at komme ind på det helt aktuelle spørgsmål, nemlig om De Radikale aktivt vil arbejde for og faktisk gerne vil melde ud: Ja, vi skal med i den her europagt rent politisk. Det er fair nok, at der er nogle juridiske ting, der først skal afklares, men nu må vi have på bordet, hvad De Radikale rent faktisk synes: Skal vi med i den her europagt? Hvad siger De Radikale til det?

Ordføreren.

Til det første, der blev sagt om, at der ikke er nogen nye initiativer, vil jeg sige, at jeg synes, at både statsministeren og europaministeren ridsede rigtig, rigtig mange af de opgaver, der ligger i formandskabet, op. Men jeg er sådan set helt indforstået med, at det ikke er det danske formandskab, der skal komme med en lang liste over særlige danske kæpheste, som vi nu skal have ind på dagsordenen. Det mener jeg ikke er en af de ting, der ligger i det at varetage formandskabet. Der er en EU-dagsorden, som EU-landene er blevet enige om, og den skal vi løfte, og vi skal vise, at vi kan gøre det ordentligt, så vi får Europa tilbage på sporet for vækst og beskæftigelse.

Der var også et spørgsmål til, og jeg svarer gerne på det: Jeg er helt afklaret med, at det skal ske i god ro og orden. Jeg har ikke nogen som helst radikale problemer med at sige, at vi altså er nødt til at finde ud af helt præcis, hvad der juridisk er op og ned i det her for et ikkeeuroland, før vi kan sige, om det er en god idé at tilslutte sig det hele eller dele af det. Det, jeg helt tydeligt kan sige, er, at vi er glade for, at der er kommet en aftale. Det er rigtig vigtigt for at sikre økonomisk stabilitet i Europa, og det er også vigtigt for den danske økonomi.

Hr. Erling Bonnesen.

Tak. Jamen jeg efterlyste sådan set ikke nogen særlige danske kæpheste, som man skulle arbejde med. Men hvis man skal være formand for et foretagende, må det jo selvfølgelig være sådan i fællesskabets interesse, at man skal arbejde for nogle ting, og det er lidt derfor, jeg bruger det billede med, om man bare er tilfreds med at være protokolfører. For der må jo være en mening med, at man sidder i formandsstolen, og der kan man vælge blot at være ordstyrer, eller man kan vælge at læne sig lidt frem i formandssædet og f.eks. sige: Ja, vi skal arbejde for at få så mange lande som overhovedet muligt med i den her europagt. Der må jo ligesom være lidt mere skarphed og flere prioriteringer, eller vil man bare være protokolfører? Det var sådan set også derfor, jeg spurgte, hvad man selv syntes. Altså, når man f.eks. skal forestille sig, at man sidder i formandssædet og argumenterer for at få så mange lande som overhovedet muligt med, så er det jo meget relevant, at man selv har et bud på, hvad man ønsker med det.

Så det er da nogle fuldstændig aktuelle spørgsmål at få afklaret, og hvis det i givet fald er sådan, at man ønsker at komme med, så skal man have forudsætningerne i orden, og der kan vi jo forstå at den nye økonomiske politik fra regeringens side ikke opfylder kriterierne. Så vil man feje for egen dør først?

Ordføreren.

Tak. Nu handler den her debat jo om formandskabet og ikke om finanspagten, og både statsministeren og europaministeren har opridset en række prioriteter for det her formandskab, nemlig et dynamisk, grønt, sikkert Europa, der opfører sig økonomisk ansvarligt. Der er det selvfølgelig rigtig vigtigt, at vi har fået den her pagt på plads. Vi skal finde ud af, hvad det betyder for Danmark, hvis vi skal tilslutte os, altså hvis vi skal tilslutte os det hele eller dele af det, og om vi skal tilslutte os. Det har vi endnu ikke afklaret, fordi der endnu ikke ligger en juridisk aftale. Det synes jeg sådan set er helt enkelt.

Fru Pia Adelsteen for en kort bemærkning.

Tak. Jeg undrer mig altid over, at man får et svar, når man spørger, om et parti er indstillet på at tilslutte sig. Der synes jeg Venstre var rimelig klare i mælet. Så kan vi altid diskutere, hvor jeg synes det ikke var så klart.

Men ordføreren siger, at man skal have en vurdering, så man kan finde ud af, om man skal tilslutte sig det hele eller dele af det. Mit spørgsmål går vel egentlig på, hvorfor ordføreren siger sådan. Er det, fordi man synes, at pagten er god – altså det hele, selv om den ikke er juridisk vurderet og det stadig væk er i overskriftsform og alt det her? Synes man den er god? Synes man det vil være godt for Danmark, eller synes man, at det kun er nogle punkter, og kan ordføreren så ikke udpege de punkter, der skulle være gode?

Ordføreren.

Jeg kan ikke stå og pinde den her aftale ud i, hvilke punkter jeg synes er helt rigtige eller lidt forkerte eller en lille smule mere rigtige. Det er af samme grund, som det, jeg svarede før, nemlig at vi er nødt til at få pindet ud, hvad der er de politiske, de økonomiske og de juridiske konsekvenser af aftalen.

Jeg kan sige helt klart og tydeligt, at jeg er glad for, at der er kommet en aftale i stand i Europa. Som jeg sagde før, havde det været bedre, hvis vi havde kunnet samle Europa fuldt og helt, men det her er den næstbedste løsning. Det er godt for dansk økonomi. Det er også godt, at der er stabilitet og en ansvarlig linje i resten af Europa. Det er rigtig godt, også for dansk økonomi.

Fru Pia Adelsteen.

Det, som undrer mig, er, at der under punkt 9 i topmødeerklæringen ordret står, at vi er fast besluttede på at arbejde hen imod en fælles økonomisk politik. Synes ordføreren, det er en god ting eller en skidt ting?

Altså, jeg behøver ikke en jurist til at vurdere, hvad der står der. Jeg forstår det godt. Det kan godt være, man kan skrive det fint med juridisk sprog, men så forstår jeg det ikke. Så det her er faktisk klokkeklart. Er det noget, ordføreren vil? Er det noget, Radikale vil?

Er det noget, Radikale vil, når der under punkt 4 står, at det årlige strukturelle underskud generelt ikke må overstige 0,5 pct. af det nominelle BNP? Og så står der lige nedenunder, at en sådan bestemmelse også indføres i medlemsstaternes retssystemer på forfatningsniveau eller tilsvarende niveau. Synes ordføreren, synes Radikale, det er godt eller skidt? Jeg forstår det godt, jeg behøver ikke en jurist til at vurdere det. Og det er det, jeg bare savner et klart svar på.

Ordføreren.

Jeg synes, det er rigtig godt, at der er kommet en aftale i eurolandene, for det er det, der er, så vi får en ansvarlig linje i eurolandene. Vi ved endnu ikke, hvad det kommer til at betyde for ikkeeurolande, herunder for Danmark. Selv om jeg gerne ville være med, er vi det ikke, og det respekterer jeg fuldt og helt. Derfor kan vi ikke sige præcis, hvad der allermest er i Danmarks interesse, men vi er rigtig glade for, at der er kommet en aftale.

Hr. Nikolej Villumsen for en kort bemærkning.

Tusind tak for det og tak til ordføreren. Jeg vil tale om en af de andre ting, som også skal diskuteres under formandskabet, nemlig EU's landbrugsstøtte, som jo skal genforhandles. Der plejer vi jo at være enige her i Folketinget. Alle partier har været imod landbrugsstøtten og er det på papiret sådan set stadig. Enhedslisten og De Radikale har jo ofte påpeget, at den er til skade for verdens fattigste.

Nu kan jeg så forstå, at alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten har den holdning, at det ikke er muligt at afskaffe landbrugsstøtten. Så nu skal vi prøve at få mest muligt hjem til de danske landmænd. De skulle nødigt snydes. Så vil jeg bare gerne høre ordføreren, om ordføreren mener, at de fattige bønder i verdens fattige lande, som f.eks. Bangladesh og Cameron, har samme interesser som rige danske bønder.

Ordføreren.

Tak for det. Det er et rigtig godt spørgsmål. Vi går såmænd stadig ind for at afskaffe landbrugsstøtten, men vi er også realistisk indstillet i forhold til at opnå kompromiser på tværs af 27 lande. Vi tror ikke på, at det kan lykkes at afskaffe landbrugsstøtten, hverken i morgen, det næste år eller om 3 år.

Derfor arbejder vi hårdt for, at landbrugsstøtten for det første bliver skåret ned – der går lige nu rigtig meget mere til forskning og udvikling i det udspil, der ligger – og at der for det andet stilles grønne krav til en stor del af landbrugsstøtten. Det synes jeg er en rigtig, rigtig god idé. Det er ikke noget, som alle danske landmænd, skulle jeg hilse at sige, hilser velkommen, men det er den vej, vi skal. Jeg er glad for, at det er det initiativ, der ligger på bordet. Jeg tror, at det danske formandskab kan bidrage rigtig godt til, at det kommer videre.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Tak for det. Nu er det jo sådan, at lige præcis landbrugsstøtten, som vi taler om her, skal genforhandles under det danske formandskab. Dermed er det vel en historisk chance for at få lavet noget om. Jeg håber, at vi kan være enige om, at det ville være en fordel for på længere sigt at få det ønske fremmet, at den danske regering indtager en position, der hedder, at man ønsker at afskaffe landbrugsstøtten, i stedet for at man accepterer den og har en linje, hvor det gælder om at få flest mulige penge hjem til danske landmænd.

Ordføreren.

Jeg synes, at den danske regering indtager en rigtig fornuftig position, i og med at vi siger, at landbrugsstøtten skal reformeres. Det er også det oplæg, der ligger. Det er et meget ambitiøst oplæg. Men vi vil heller ikke male os op i et hjørne, hvor ingen kan forhandle med os. Vi må også være realister. Det er jo bl.a. også en det danske formandskabs prioriteter at indarbejde udviklingsmål; at man altså hele tiden sikrer, at udviklingspolitikken bliver mainstreamet ind i bl.a. landbrugspolitikken . Det er jeg rigtig glad for.

Hr. Jakob Ellemann-Jensen for en kort bemærkning.

Tak. Ordføreren kaldte i september den daværende regerings EU-formandskabs-planer for – og jeg citerer – det vildeste discountformandskab, vi nogen sinde har stillet med. Og så krævede De Radikale ellers, at der blev lagt 100 mio. kr. oven i budgettet. Det er ikke rigtig sket, kan man sige. Budgettet er stort set fastholdt, efter at De Radikale er blevet en del af den nye regering. I stedet har man indført en fyringsrunde i Udenrigsministeriet.

Mener De Radikale så stadig væk, at det er det vildeste discountformandskab, vi nogen sinde har leveret?

Ordføreren.

Den gode og helt klare indrømmelse her er, at det jo er et bud, og heller ikke Det Radikale Venstre fik al sin politik igennem. Sådan kan det gå. Der er afsat 10 mio. kr. ekstra til det her formandskab. Det er immer væk et relativt godt beløb i betragtning af den meget slunkne kasse.

Hr. Jakob Ellemann-Jensen.

Man kunne også sige, at det sammenholdt med de 100 mio. kr. er et relativt lille beløb. Det er sådan set kun en tiøre pr. krone. Kunne man deraf udlede, at det måske – det blev sagt her den 13. september, så vidt jeg husker, altså tilfældigvis 2 dage før et folketingsvalg – var et lille drilleri til den siddende regering og ikke et reelt ønske fra Det Radikale Venstre?

Ordføreren.

Nej, det mener jeg bestemt ikke at man kan. Det er faktisk noget, vi har arbejdet på længe og i øvrigt har sagt tidligere og ikke kun i den valgkamp, vi er gået igennem for et par måneder siden. Men det er klart, at vi ikke kan få alle vores ønsker opfyldt, og det her er nok et af dem.

Fru Lykke Friis for en kort bemærkning.

Tak. Nu var ordføreren jo inde på vigtigheden af sprogkundskaber i den europæiske debat, i fransk og så også i dansk. Så er der selvfølgelig også et tredje sprog: tysk. Jeg sad og lyttede til, hvad Deutschlandfunk kunne berette om vores møde i Europaudvalget den anden dag, og det var under overskriften »Rückwärtsgang«, og det var Europakt »doch ohne Dänemark«. Altså, er Danmark på vej tilbage, skal europagten alligevel være uden Danmark. Der kunne jeg godt tænke mig at spørge: Hvad er egentlig ordførerens holdning – vi har også set det i Financial Times – til, at der sådan er usikkerhed i resten af Europa om, hvad Danmark egentlig mener i det her meget principielle spørgsmål, lige ganske kort tid inden Danmark sætter sig i formandskabsstolen?

Ordføreren.

Jeg er ikke i tvivl om, hvad regeringens linje er. Regeringens linje er, at nu afventer vi de økonomiske, juridiske og politiske afklaringer af den her finanspagt for at se, hvordan et ikkeeuroland stiller sig i den sammenhæng. Den linje er jeg helt tryg ved.

Fru Lykke Friis.

Men kan ordføreren dog ikke erklære sig enig i, at det haster med en afklaring? Det er jo trods alt det altafgørende spørgsmål, vi har på EU's dagsorden. Hvis ikke de ved, hvor de har Danmark, hvordan skal Danmark så være med til – og det går ud fra at vi er hundrede procent enige om – at undgå den splittelse, som ordføreren jo også var inde på? Hvordan bygger man bro mellem eurolandene og de såkaldt euroløse lande, hvis ikke man hurtigt har en holdning?

Så kan vi ikke blive enige om, at vi ikke skal meget langt ind i 2012, altså under det danske formandskab, før regeringen kan melde ud, hvad man mener om europagten? Kan vi ikke være enige om, at det er en hastesag?

Ordføreren.

Det, vi kan blive enige om, er, at der ikke er nogen, der sidder og venter på, at den danske regering skal tage en beslutning. Det, vi sidder og venter på, er, at Van Rompuy, rådets formand, og juristerne her skal lave afklaringerne af, hvordan ikkeeurolande skal opfatte den her aftale. Det er det, vi venter på, og så snart det er klart, er jeg sikker på, at den danske regering også finder sin kurs.

Fru Merete Riisager for en kort bemærkning.

Der er ingen fremtid for Europas folk undtagen i fællesskab, citerer ordføreren, men vil ordføreren ikke give mig ret i, at der vil være lande, som ikke kan tilslutte sig den europagt, som vi taler om her i dag, og at europagten på den måde også er med til at dele Europa over?

Så taler ordføreren om ansvarlighed, men er ordføreren ikke enig med mig i, at det jo netop er uansvarlighed, der har præget eurozonen, og at det, vi står med her, er hensigt mere end handling? Så hvordan kan det være i Danmarks interesse at gå ind i et fællesskab, som endnu ikke ved handling har udvist ansvarlighed?

Ordføreren.

Jeg er sådan set enig med fru Merete Riisager i, det svarede jeg også før på et tidligere spørgsmål, at det havde været bedst at finde en løsning for alle 27 lande. Det lykkedes ikke, og derfor er det her den næstbedste løsning, men det er bedre end et Europa i opløsning, som jeg også sagde, og det står jeg stadig fuldt og helt ved.

Til fru Merete Riisagers andet spørgsmål kan jeg sige, at jeg bestemt ikke mener, at det her bare er hensigt. Det er helt rigtigt, at der er lande i eurozonen, der har opført sig økonomisk uansvarligt, og det er netop derfor, vi har brug for en fast og stabiliserende aftale, sådan at der kan blive en ansvarlig økonomisk linje. Det er godt for dansk økonomi.

Fru Merete Riisager.

Men ordføreren svarer stadig væk ikke på, hvorfor Danmark skal være med. Eurozonen skal rydde op efter eurozonen, men hvorfor er det, at Danmark skal være med, og hvad er Danmarks interesse i forhold til at gå med? Ordføreren siger, at det ville være bedst, hvis alle 27 lande var med, men hvorfor så ikke skabe en ny vision for Europa, hvor forskelligheden kan bevares og vi kan samles om det, der skaber værdi, og hvor vi ikke behøver at låse os fast til et Excelark?

Ordføreren.

Jamen den vision synes jeg da at fru Merete Riisager skal arbejde videre med. Nu er det den her aftale, der ligger på bordet, og det kan godt være, at man ikke synes, alle elementer i den er verdens bedste, men det er det, man kunne blive enige om i eurolandene og i EU med den aftale, og så er det jo det, vi skal tage stilling til.

Så spørger fru Merete Riisager, hvorfor Danmark skal med. Jeg synes, at jeg tidligere har svaret, at vi afventer en politisk, økonomisk og juridisk redegørelse, før vi tager stilling til, om Danmark skal med, og i så fald om Danmark skal med i det hele eller i dele af den her pagt.

Tak. Der er ikke flere spørgsmål til den radikale ordfører. Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen som SF's ordfører.

Danmark overtager EU's formandskab i en yderst stormfuld periode. Vi står midt i den værste økonomiske krise siden 1930'erne, og det præger selvfølgelig det europæiske samarbejde og dermed også det danske EU-formandskab. Regeringen er klar til at spille en aktiv rolle i at genrejse Europa og sikre orden i økonomien, som vi lige hørte fra europaministeren og statsministeren.

Europa er et kontinent, der historisk har været præget af konflikt og krig. Det bedste samarbejde handlede i sin grundvold om at skabe varig fred i Europa og dermed rammen for at opbygge et retfærdigt og fremgangsrigt samfund. EU skabte fred mellem de vesteuropæiske lande efter anden verdenskrig, og EU sikrede demokratiseringen i Østeuropa efter murens fald, og mulighed for EU-medlemskab er i dag med til at stabilisere det fortsat skrøbelige Balkan.

EU handler om at finde fælles løsninger på de fælles store udfordringer. Det må vi ikke glemme. En stor udfordring, vi står over for lige nu, er at skubbe på for ny vækst i Europa, en vækst, der er økonomisk, finansielt, socialt og miljømæssigt ansvarlig, og som ikke resulterer i nye finanskriser, og som igen skaber job og udvikling i Europa.

Vi ved allerede nu, at der vil være en række meget vigtige forhandlinger på EU's dagsorden det næste halve år. Vi skal bl.a. drøfte EU's budget for 2014-2020. Her vil vi arbejde for et budget, som kan ruste Europa til fremtiden og skabe ansvarlig vækst. Budgettet skal udformes, så det sikrer opfyldelsen af EU's 2020-mål, som indeholder konkrete målsætninger for beskæftigelse, grøn vækst, reduktion af CO 2 -udledninger, uddannelse, fattigdomsbekæmpelse og investering i forskning og uddannelse.

EU's indre marked fylder 20 år næste år. Der er sat en proces i gang for at revitalisere det indre marked. Målet for os er, at det skal være verdens mest konkurrencedygtige og innovative marked, en hjemmebane for verdens førende højteknologiske virksomheder og innovative løsninger på de store udfordringer, som verden står over for, såsom oliepriser, vandmangel og ressourceknaphed. Det vil i høj grad også være til gavn for en lang række danske virksomheder, som har spidskompetencer inden for disse områder.

Europa er som sagt ramt af vigende økonomisk vækst og stor arbejdsløshed. Samtidig er der et massivt behov for investeringer i fremtidens infrastruktur. En massiv indsats her kan være drivkraft til at få EU ud af krisen og samtidig skabe fundamentet for fremtidens vækst. Det skal derfor prioriteres i EU's budget, at der skabes en bedre finansiering og incitamenter til at gå i gang med udbygning og sammenkobling af infrastrukturen, f.eks. af elnettet. Det vil give Danmark unikke muligheder for at sælge vind- og bølgeenergi til resten af Europa.

Opskriften på et succesfuldt formandskab er at være bevidst om de muligheder og begrænsninger, der ligger i rollen som formand. Vi kan ikke presse vores foretrukne løsninger ned over hovedet på resten af Europa, men vi kan være med til at få resten af Europas ledere til at fokusere på de kolossale udfordringer, vi står over for. Vores overordnede succeskriterium er enkelt: Danmark skal levere et kompetent formandskab. Vi skal gøre netop det, den tidligere regering ikke formåede ved klimatopmødet i København: at være en troværdig forhandlingspartner, som kan skabe de nødvendige kompromiser mellem landene. Den nye regering er klar til at løfte opgaven og bringe Danmark tilbage som en aktiv og kompetent aktør i Europa. Det danske formandskab af EU i 2012 er det første store skridt.

Der er foreløbig fem, der har bedt om korte bemærkninger. Først er det fru Pia Adelsteen.

Tak for det. Jeg vil spørge om to ting. Lige så vel som at Socialdemokraterne i Sverige har meldt fra over for europagten, har de rød-grønne partier i rigsdagen også meldt fra og sagt nej. Jeg vil høre, om ordføreren for SF er enig i den beslutning.

Så har SF's politiske ordfører, hr. Jesper Petersen, været ude at sige, at Danmark ikke kan tilslutte sig den del af europagten, der udløser automatisk straf til lande uden styr på økonomien. Det er sådan meget konkret – det kan man ikke tilslutte sig. Er ordføreren enig?

Ordføreren.

Til det første om, hvad socialdemokrater i Europa har sagt, vil jeg sige, at vores linje er klar: I mit eget parti, SF, har vi et demokratisk organ, en landsledelse, som gav mandat til positivt at gå videre i den her proces, men også afventende den juridiske udredning, som skal til, før vi endelig kan tage stilling til det her.

Med hensyn til andet spørgsmål vil jeg sige, at SF og regeringen, står vagt om det danske forbehold. Det er en fuldstændig grundlæggende præmis i den her diskussion. Vi står vagt om det danske forbehold, og vi står vagt om den politik, der er skitseret i vores regeringsgrundlag, om at kunne føre en ansvarlig og ekspansiv økonomisk politik for at få skabt arbejdspladser i Danmark.

Fru Pia Adelsteen.

Påstanden om, at man står vagt om forbeholdet, kan man jo sagtens komme med. Jeg ved også, at SF tidligere har sagt, at man er imod euroen i dens nuværende form, men jeg har så aldrig fundet ud af, hvad for en form, man vil have den i. Men den artikel fra Politiken, som jeg står med, hvor SF's politiske ordfører, hr. Jesper Petersen, udtaler sig, er fra i går, og her står der helt klart:

»Men nu fastslår SF, at den røde linje for partiet går ved at give EU mulighed for automatisk at straffe Danmark, hvis vi bryder de økonomiske spilleregler, der opstilles i europagten.«

Er ordføreren enig?

Ordføreren.

Jeg gentager gerne, hvad jeg sagde lige før til fru Pia Adelsteen. Vores linje er klar. Vi går ind i det her forløb og støtter op om den linje, som statsministeren har lagt. Vi ser positivt på den her proces, men som det er blevet sagt tusind gange før i dag, ved vi jo ikke, hvad den juridiske udredning ender op med, og det er det, vi vil forholde os til, når vi får svar på det.

Fru Merete Riisager for en kort bemærkning.

Sådan som jeg hører det, siger ordføreren: SF's linje er klar, vi ved ikke, hvad vi mener. Mener ordføreren, at det vil være til Danmarks fordel at tiltræde europagten?

Ordføreren.

Jeg troede, at der ligesom kom mere, en eller anden begrundelse for spørgsmålet.

I SF har vi sagt, at vi støtter op om den proces, der er nu. For helt ærligt: Hvad var alternativet? Var det at gå med i en klub Cameron og stå ude på sidelinjen, have smækket med døren og været fuldstændig uden for indflydelse i, hvad der videre skal ske? For det er jo det, vi står med lige nu. Vi står med et EU, der er ved at bryde sammen, et Europa, der er ved at krakelere fuldstændigt. Til det sagde vi: Vi ved ikke, hvad det her ender med, men vi får en juridisk udredning på et tidspunkt, hvor det viser sig, om vi kan gå med, samtidig med at vi fuldt ud respekterer det danske euroforbehold.

Fru Merete Riisager.

Jeg prøver sådan set at stille spørgsmålene meget klart her, for det, vi er vidne til, er jo et holdningsvakuum. Jeg må også minde ordføreren om, at hun sidder i regering, og at det jo er regeringens ansvar at have en holdning til de ting, som er afgørende for riget.

Så hvad betyder det også at stå vagt om forbeholdet? Betyder det, at danskerne skal spørges, hvis Danmark tilslutter sig en økonomisk union, der har til formål at redde euroen?

Ordføreren.

Vi er modstandere af euroen i SF, men vi har en fuldstændig og klar interesse i at støtte op om at skabe ro omkring euroen. Det er derfor, at vi og regeringen har sagt: Nu går vi videre i den her proces. Og der er trods alt kun gået nogle få dage. Det her er så kæmpestort, at jeg hellere må vende spørgsmålet om til spørgeren og spørge: Er det ikke uansvarligt efter få dage at skulle give et endegyldigt svar på, hvad der skal ske de næste mange årtier, som måske for altid vil afgøre EU's fremtid?

Hr. Nikolaj Villumsen for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg var jo rigtig glad for at have SF's støtte, da vi fik sikret et dansk nej til euroen i 2000. Det var dengang SF's holdning – og det har jeg også forstået at det stadig væk er – at man er imod euroen, fordi euroen medfører en asocial politik. Det er jeg meget enig i. Derfor vil jeg gerne høre, hvilke dele af den europagt der ligger nu, der er sociale. Der må vel være dele, der er det, siden SF kan overveje, om Danmark skal gå med i den.

Ordføreren.

Jeg er glad for, at mit parti kunne støtte op om hr. Nikolaj Villumsens parti for en del år tilbage, da det her var på dagsordenen. Grunden til, at SF og resten af regeringen støtter op om den her proces – som jo ikke er endegyldigt afsluttet endnu, det har vi efterhånden fastslået mange gange – er, at det her er alvor, og at vi ikke havde lyst til at placere Danmark ud på sidelinjen sammen med Cameron. Det her er alvor, og selv om vi har en modstand mod euroen og vi mener den er fejlkonstrueret, har vi også en interesse i, at eurozonen ikke falder fra hinanden. Det er danske arbejdspladser, der står på spil. Det er faktisk europæiske arbejdspladser i millionvis, der står på spil. Man kan godt være kritisk over for euroen, men samtidig rent faktisk have en vis solidaritet med det europæiske folk i en tid, hvor det hele nemt kan krakelere.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Tak. Jeg er meget enig med ordføreren i, at det her er meget, meget alvorligt, og at vi står i en meget grel krise, som vi ikke har set magen til siden 1930'erne. Derfor undrer det mig også meget, at SF i en så grel situation fremsætter et forslag sammen med Venstre. Det burde vel være sådan, at det er have SF i regering i Danmark ville gøre en positiv forskel, ikke kun Danmark, men også i EU. For det er jo ikke sådan, at vi kommer til at isolere os sammen med Cameron. Der er en meget stor sandsynlighed for, i hvert fald en mulighed for, at Sverige vælger at stå udenfor. Der er masser af andre nordiske lande, der kommer til at stå udenfor. Det er jo lige præcis forskellen på det samfund, vi har opbygget i Danmark, og samfundet i mange andre lande, at vi har et velfærdssamfund.

Så kan ordføreren ikke være enig i, at det ville være trist, hvis vi bandt os til at føre en politik som den, Merkel gerne vil have, hvor man skærer ned for at komme ud af krisen, og at regeringen i stedet for burde holde fast i at komme ud af krisen ved at skabe arbejdspladser?

Ordføreren.

Det er jo netop det, vi også vil gøre. Vi går på to ben. Det her handler alene om at skabe ro omkring euroen. Venstrefløjspartierne har måske en anden holdning til den vilde junglekapitalisme, men hvad enten vi kan lide det eller ej, bliver vi påvirket af, hvad der sker omkring os, og hvordan markederne reagerer. Så vi vil skabe ro omkring euroen, fordi det påvirker os. Det påvirker danske arbejdspladser, og det påvirker dansk velfærd. Det vil vi skabe ro om.

Men ligesom der også stod i rådskonklusionerne, nemlig at der skulle være fokus på vækst, så synes jeg også, at vi i dag har hørt fra statsministeren og fra europaministeren, at det danske formandskab skal være præget af en meget, meget klar dansk holdning om, at vi skal videre, at vi skal skabe arbejdspladser, og at vi skal have en grøn omstilling af den europæiske økonomi og en bæredygtig vækst.

Hr. Erling Bonnesen for en kort bemærkning.

Tak. Det er en klar dansk holdning, siger SF's ordfører nu. Det er da godt, så lad os få den. For det er jo fint at arbejde med det, vi skal videre i processen, og det skal helst gå bedst muligt for formandskabet, og alle de sådan lidt brede balkonerklæringer kan man jo sådan set kun være enig i.

Men lad os så komme ind til benet: En klar dansk holdning. Det er fint, og så er spørgsmålet lige for: Skal vi så med i pagten, eller skal vi ikke? Det kan man jo ikke sådan bare snakke sig ud af med en balkonerklæring. Jeg spørger om en klar dansk holdning: Skal vi med?

Ordføreren.

Jamen nu er spørgerens eget parti jo også med i det forslag til vedtagelse, vi har i dag, og vi har en meget bred dansk europapolitik, så man kan jo spørge sig selv, om det, der foregår i salen, ikke bærer lidt mere præg af indenrigspolitisk drilleri. Det synes jeg faktisk er ret uansvarligt, når vi diskuterer, hvad der skal ske med Europa i de næste mange årtier, og hvordan vi holder fast på det her europæiske fællesskab, og hvordan vi sikrer job til de millioner af unge, der mangler job.

Så jeg synes, at den her debat faktisk er en smule uanstændig, specielt når man som spørgerens parti selv står bag den her politik.

Hr. Erling Bonnesen.

Jeg ønsker sådan set bare, at vi kan få, som det jo bredt ønskes, et godt dansk formandskab. Det havde vi også sidste gang, og det skulle vi da gerne have igen, men det forudsætter lige præcis også, at vi kan få nogle klare svar på, hvad det er, vi skal arbejde i retning af.

Når man er formandskabsland, skal det jo være lidt mere end bare at føre protokollen. Så skal man ligesom have nogle retninger for tingene, og så er det ikke nok at sige: Bedst muligt. Så skal det jo lidt ind i en fast konkret form. Der er overhovedet ikke noget drilleri i det.

Vi ønsker sådan set bare en klar markering af, hvad det er, regeringen vil, og vi har jo en regering til ligesom at anvise vejen hen imod målet, som vi kan tage stilling til. Regeringen har udspilsretten eller serveretten, som det så tit hedder. Så serv nu og fortæl os, hvor det er SF ønsker, vi skal hen. Skal vi med, eller skal vi ikke med i pagten?

Ordføreren.

Jeg er glad for, at spørgeren starter med at sige, at vi er her for at diskutere, hvad vi vil med Europa, og hvad vi vil med EU under vores formandskab, og det er rent faktisk det, det her handler om. Det er så blevet sparket lidt til hjørne af en debat om europagten.

Men når ordføreren stiller spørgsmål om, hvad vi vil med vores formandskab, så er det jo det, vi lige har hørt i to taler fra henholdsvis statsministeren og europaministeren om alle de her ting, som vi har diskuteret, om den grønne omstilling af den europæiske økonomi: Skabe job og arbejdspladser, regulere finanssektoren, så vi undgår fremtidige kriser osv. osv. Jeg synes, det er meget klart, hvad vi vil.

Hr. Kristian Jensen for en kort bemærkning.

Jeg kunne egentlig meget bedre lide ordførerens besvarelse til Enhedslisten end ordførerens besvarelse til hr. Erling Bonnesen, for over for Enhedslisten anerkendte ordføreren sådan set, at europagten er afgørende for tusindvis af danske arbejdspladser. Jeg tror faktisk, at europagten og dens fremtid bliver det vigtigste enkeltemne under det danske formandskab, og derfor forstår jeg ikke, at det nærmest er uansvarligt at spørge til SF's holdning til europagten, når hr. Erling Bonnesen spørger.

Nu kan jeg i dagens udgave af Politiken se, at SF's politiske ordfører, hr. Jesper Petersen, allerede er ude at lave en vurdering af, hvorvidt det er inden for det danske euroforbehold, hvis man laver en automatisk sanktion, og derfor går jeg ud fra, at SF allerede er begyndt at tage politisk stilling til det. Så hvad er SF's politiske stilling til, hvorvidt vi skal deltage i europagten eller ej?

Ordføreren.

Jamen SF's linje er den samme som regeringens linje. Vi er gået positivt ind i det her. Så skal vi se på, hvad den juridiske udredning ender op med, for det er helt grundlæggende, at vi har et euroforbehold, som der ikke skal fifles med, og vi har i vores regeringsgrundlag skitseret en økonomisk politik, som vi vil kunne føre. Det er de to grundlæggende ting, som skal være på plads, før vi så endeligt kan sige, hvor vi skal videre derfra.

Så det er SF's linje, den er meget klar. Vi forholder os helt konkret til det her politiske papir, når det også er blevet til et juridisk papir.

Hr. Kristian Jensen.

Nu stillede jeg spørgsmålet sådan helt uden nogen polemik eller andet, men ordføreren må have mig undskyldt, hvis det er sådan, at det engang imellem har været lidt uklart, hvad regeringens holdning til europagten har været. Altså, der har været en vis divergerende opfattelse af det undervejs.

Jeg forholder mig sådan set bare til, at SF's politiske ordfører i dagbladet Politiken i dag begynder at tage en politisk stilling. Han refererer ikke til en juridisk afgørelse – den siger han godt nok at man skal afvente på nogle punkter – men tager allerede nu en politisk stilling til spørgsmålet om sanktioner.

Så kan jeg altså ikke forstå, at SF laver den skillelinje, at det kun er nogle dele, man tør diskutere politisk; andre dele tør man diskutere økonomisk. Hvad er SF's grundlæggende holdning til at lave et tættere økonomisk samarbejde, der kan sikre en ansvarlig økonomisk linje, der kan være med til at sikre de arbejdspladser, som ordføreren tidligere var så bekymret for? Altså, hvad vil SF stemme i forhold til at deltage i en europagt? Hvad er ordførerens holdning?

Ordføreren.

Jamen hele grunden til, at vi er gået positivt ind i den her proces, er jo netop, at vi ved, at europæisk økonomi hænger sammen, at euroen påvirker den danske krone, og at danske arbejdspladser er afhængige af den udvikling, der er. Det er derfor, vi er gået positivt ind i den her proces, men Danmark har også et forbehold, og jeg synes faktisk, det er at gøre lidt grin med de danskere, der rent faktisk har stemt for forbeholdet, at man nu afkræver et endegyldigt svar, før vi har det juridiske svar på, om det her kan lade sig gøre.

Den sidste korte bemærkning, jeg har noteret, er fra fru Lykke Friis.

Tak. Jeg synes, at der var en bemærkning, der var sådan lidt spøjs. Det var den sammenligning, der var af et formandskab og klimatopmødet, og så var der bare sådan lidt kritik af den tidligere regerings håndtering af klimatopmødet. Jeg kan berolige med at sige, at jeg ikke tror, det her formandskab bliver lige så dramatisk. Jeg tror ikke, Kina kommer ind, jeg tror ikke, Indien kommer ind, jeg tror ikke, USA kommer ind, og at hele den nye verdensorden vil komme til at dominere det formandskab, som vi står over for. Jeg tror, det er vigtigt, at vi her sådan prøver at skille tingene ad og også prøver på at have en fælles slagkraft omkring formandskabet som sådan, så jeg synes, at den der sammenligning måske var en anelse upassende.

Jeg kunne godt tænke mig at stille et spørgsmål vedrørende kickstarten, for jeg forstår, at det jo er meget vigtigt for SF. Og når man så også følger den europæiske debat, er der mange partifæller på europæisk plan, der mener, at det er meget, meget vigtigt, at der bliver mulighed for at kunne føre en mere ekspansiv finanspolitik. Hvad er egentlig ordførerens holdning til det?

Ordføreren.

Vores holdning til den her kickstart, som er udtryk for at kunne føre en ekspansiv finanspolitik inden for en ramme, hvor der er råderum til at gøre det, er, at det er en af to grundsten for at kunne gå videre i den her proces. Det har statsministeren, det har de forskellige partier, og det har udenrigsministeren, min partiformand, sagt mange gange, nemlig at der er to helt grundlæggende ting, der skal være opfyldt: Det er forbeholdet, og det er at kunne udføre den her kickstart. Kickstarten er så vigtig for os, fordi vi fra den tidligere regering har arvet et underskud på 100 mia. kr., og for at kunne komme videre har vi brug for at skabe de job og den vækst, der skal til.

Fru Lykke Friis.

Er ordføreren i tvivl om, at der er plads til den kickstart? Når man så ser på den måde, som pagten er formuleret på, kan man jo også gå skridtet videre der og spørge: Gør det ikke indtryk på ordføreren, når hun kan se, at flere økonomiske eksperter de seneste par dage har sagt, at hvis Danmark tilslutter sig pagten, ja, så får vi sådan set egentlig bedre muligheder for at gennemføre diverse økonomiske ekspansive politikker, fordi vi jo så vil stå udenfor? Og der skal vi være mere katolske end paven selv. Så hvad er egentlig bekymringen omkring det med kickstarten?

Ordføreren.

Der er den lille tekniske ting omkring vores demokrati og vores grundlov, og den vil vi gerne have afklaret først, nemlig om det er i strid med det euroforbehold, som danskerne har stemt om og afgivet deres stemme til, og så hvordan vi skal forholde os til det rent juridiske i det. Det er den detalje, vi gerne først vil have afklaret, før vi kan lægge den endelige kurs.

I SF har vi det ligesom i regeringen, og jeg tror ligesom hos de fleste andre partier herinde, forhåbentlig alle, at vi gerne vil gøre det, der er bedst for Danmark. Vi vil gerne sikre ro omkring euroen, så det ikke påvirker dansk økonomi og den danske krone, og vi vil også gerne føre en vækstorienteret politik, hvormed vi kan kickstarte økonomien og skabe arbejdspladser. Det vil vi også arbejde for i Europa, og det ser jeg ikke nogen modsætninger i, og igen vil jeg sige, at det er en grundsten i den her videre proces.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til SF's ordfører. Så er det hr. Nikolaj Villumsen som Enhedslistens ordfører.

Danmark overtager EU-formandskabet i en periode, hvor den altoverskyggende dagsorden er den økonomiske krise og særlig den krise, som euroen befinder sig i. Danmark er heldig, den danske befolkning har to gange afvist at være med i euroen. Det betyder, at vi har flere redskaber i den økonomiske værktøjskasse, der kan hjælpe Danmark til at komme ud af krisen.

Folketingsvalget handlede jo i høj grad om, hvilken økonomisk vej Danmark skal vælge for at komme ud af krisen. Her valgte befolkningen, at vi skal investere os ud af krisen, skabe arbejdspladser til de arbejdsløse med udgangspunkt i en ambitiøs grøn dagsorden. Den danske befolkning valgte en socialdemokratisk ledet regering, et valg, som jeg personligt er stolt over og glad for at danskerne har truffet. Det giver håb for de titusinder af arbejdsløse, der desperat står og mangler arbejde og har det svært med at få den lille families økonomi til at hænge sammen.

Modsat den nedskæringspolitik, som både den tidligere regering sammen med Dansk Folkeparti førte, og som de borgerlige meningsfæller fører ude i Europa, har vi jo set historisk, at en socialdemokratisk kriseløsningspolitik kan få lande ud af kriser. Det var læren af depressionen i 1930'erne, og det så vi senest i 1990'erne, da Nyrup og Lykketoft tog over efter mange års borgerligt styre og med offentlige investeringer skabte titusinder af arbejdspladser og viste, at Danmark kan gøre en forskel. Danmark blev førende på vindkraftområdet på grund af en ambitiøs offentlig investeringspolitik i grøn energi. Danmark viste, at vi ikke bare var et lille overflødigt land, men et land, der kan gå foran og sætte en dagsorden.

Det er der brug for at gøre igen. Regeringerne i Europa tøvede ikke, da finanskrisen ramte bankerne. Milliarder af kroner, milliarder af euro blev kastet ind i de banker og til de spekulanter, der har skabt krisen. Skatteborgernes penge blev ødslet bort for at redde den kasinoøkonomi, der stadig ikke er kommet på fode igen. Markedernes følelser har det ærlig talt ikke særlig godt for tiden. Det skyldes, at pengemændene har jokket i spinaten. Og det skal de ikke have 3.000 milliarder for i EU's nye stabilitetsfond, nej, de skal have en lærestreg for det, de har gjort. Der er brug for at rulle finansdrengenes indflydelse tilbage; der er ikke brug for at rulle demokratiet tilbage, som er det, EU gør med den tyske kansler i spidsen lige nu.

Derfor er der mere end nogen sinde brug for, at Danmark viser en anden vej. Der er brug for, at den socialdemokratiske regering bruger den opbakning, den danske befolkning har givet til, at vi skal investere os ud af krisen, skabe arbejdspladser, skabe velfærd, og ikke brug for, at vi forpligter os til at skære ned, til at føre en borgerlig politik, som er det, der står i den nye europagt. Siger vi fra, vil det være en håndsrækning til den europæiske fagbevægelse, der er imod europagten, det vil være en håndsrækning til de 23 millioner arbejdsløse, der er i EU lige nu, og det vil være en anden politik, som danskerne kunne være stolte af. Samtidig ville det være en lærestreg til de banker og til de spekulanter, der på grådigste vis har skaltet og valtet med pengene og bragt os ud i denne forfærdelige krise.

Derfor fremsætter Enhedslisten et forslag til vedtagelse, der lyder som følger:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget opfordrer regeringen til at forsvare demokratiet ved at sikre, at Danmark ikke tilslutter sig den finanspolitiske europagt eller mere økonomisk styring fra EU, samt til at bruge EU-formandskabet til

- at samle opbakning til en økonomisk politik, hvor vi skaber job gennem investering i grøn omstilling og klimaløsninger i stedet for EU's nuværende borgerlige økonomiske politik, som fører til ødelæggelse af velfærden og massiv vækst i arbejdsløsheden,

- at give medlemslandene mulighed for at gå foran med forbud mod farlige kemikalier, bedre miljøbeskyttelse og dyrevelfærd,

- at sikre vedtagelsen af en social protokol, der skal styrke arbejdsrettigheder og hjælpe til at bevare vores arbejdsmarkedsmodel og modvirke social dumping,

- at arbejde for at samle en række lande i og uden for EU om at indføre en skat på finansielle transaktioner, der skal begrænse spekulation, og som hovedsagelig skal gå til udviklingslande,

- at sikre en EU-landbrugs- og -fiskeripolitik, der skaber forudsætningerne for en miljømæssig bæredygtig udvikling, og til

- at forsvare de danske EU-undtagelser.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 16).

Det af hr. Nikolaj Villumsen oplæste forslag til vedtagelse indgår i de videre drøftelser.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så er det fru Merete Riisager som ordfører for Liberal Alliance.

Der tegner sig i dag et billede af en regering, der allerede nu bruger formandskabet til ikke at have en holdning til, hvorvidt Danmark skal deltage i europagten, og til ikke at have en holdning til, hvorvidt danskerne får lov til at stemme om det. Vi er vidner til et reelt ledelses- og holdningsvakuum netop på et tidspunkt, hvor Danmark har brug for en klar retning. Derudover tegner der sig et billede af et diffust fokusområde for formandskabet, der rækker fra gennemførelse af strengere krav til budgetdisciplin til fremme af ens batteriopladere til elbiler og regulering af priser på mobiltelefoni i EU.

I en situation, hvor Europa er fanget i en gigantisk gældsfælde og euroen risikerer at kollapse, er det en forkert tilgang. Jeg vil derfor gerne opfordre europaministeren og statsministeren til at finde slettelakken frem. Formandskabet bør fokusere på at bistå de kriseramte lande med at rette op, at sikre, at alle EU-aktiviteter i en krisetid skaber værdi, og at EU ikke udfører aktiviteter, der ødelægger værdi, ved eksempelvis at indføre nye skatter og afgifter, skabe bureaukratiske regler eller formålsløst omfordele penge.

Europa står i en historisk økonomisk krise. Danmark har klogeligt holdt sig inden for EU, men uden for eurosamarbejdet, og har ført en om ikke ambitiøs så i hvert fald nogenlunde afbalanceret økonomisk politik, der betyder, at Danmark klarer sig bedre end vores naboer i syd. Eurolandene skal have styr på deres økonomi, og viser det sig, at den nye pagt rent faktisk er et udtryk for vilje til at rette op, bør vi hilse det velkommen. Men det må være op til eurolandene at bevise, at de kan og vil leve op til deres nye løfter om økonomisk ansvarlighed. Danmark kan ikke bære disse landes byrder på sine skuldre, og det er ikke vores opgave at pumpe penge i et bundløst hul bare for at vise vores gode hensigter.

Da Nationalbanken for få dage siden smed et visitkort på vegne af statsministeren hos IMF, var det en gestus til 40 mia. kr. Det er penge, vi ikke kan være sikre på at se igen, og det er penge, som ikke udgør nogen positiv forskel i forhold til det hav af gæld, som eurozonen sejler i. Når Danmark overtager formandskabet, kommer vi til at stå med den absurde opgave at skulle lede oprydningen efter en fest, vi ikke selv har deltaget i. Men når vi nu engang står med den opgave, bør vi udnytte situationen til at signalere, at vi tager ansvar for vores egen økonomi, og det skal andre også gøre. Det er det bedste for Europa.

Midt i krisen skal vi da også huske, at alle kriser rummer muligheder. Danmark kan vise format ved at sætte helt nye standarder for EU-samarbejdet, en standard, hvor vi fokuserer på det væsentligste; hvor vi vurderer alle aktiviteter ud fra, om de bidrager med værdi; hvor vi kommer ind til kernen og ideen med EU-samarbejdet, hvor fred og samhandel har været med til at skabe velstand og fremgang; og hvor vi hylder mangfoldigheden i Europa i stedet for at kaste alting ned i et kar af ensliggørelse og fælles ansvar, hvor ansvaret til sidst forsvinder.

Jeg håber, at regeringen vil droppe sin flittigliseholdning til EU og træffe nøgterne beslutninger i den nuværende situation, holde os ude af europagten i stedet for at trække os ind i et samarbejde, der er tynget af gæld, og hvor et excelark med indbyggede elektroder udråbes som løsningen. Og vær så med til sammen med Liberal Alliance at skabe en vision for EU, der kan rumme alle 27 lande, og som har fokus på de ting, der bidrager med værdi, og hvor vi kommer ind til kernen, til det fredsskabende og samhandelen i respekt for den forskellighed, der er inden for EU.

Der er en kort bemærkning fra Sofie Carsten Nielsen.

Tak for det. Jeg kunne bare godt tænke mig at få uddybet, om Liberal Alliance synes, det er godt eller skidt, at eurolandene har indgået en aftale, der sikrer en økonomisk ansvarlig linje i Europa, eller om Liberal Alliance mener, at det ville være bedre, hvis euroen kollapsede.

Ordføreren.

Selvfølgelig ville vi ikke synes, det var bedre, hvis euroen kollapsede. Jeg ved ikke, hvor ordføreren vil hen med sådan et spørgsmål. Det ville have store konsekvenser for Danmark, hvis euroen kollapsede.

Vi anerkender, at der er nogle lande, som har ønsket at have euroen, og som går i den retning, men vi kan godt stille kritiske spørgsmål til den retning og også kritiske spørgsmål til, om det, de gør nu, vil lykkes. Der har været mange forsøg på at redde euroen, og det er stadig væk meget tidligt at sige, at lige præcis det her tiltag skulle være det, der fik det til at lykkes.

Fru Sofie Carsten Nielsen.

Men hvis Liberal Alliance under ingen omstændigheder ønsker, at Danmark skal tiltræde noget som helst af den her finanspagt, men samtidig ønsker, at euroen bevares, hvordan synes Liberal Alliance så, at andre EU-lande skal stille sig? Skal andre eurolande, hvis de følger Liberal Alliances vision, så også melde sig ud, og ville det i så fald ikke medføre euroens kollaps?

Ordføreren.

Det synes jeg var nogle meget hypotetiske spørgsmål. Det er klart, at vi bliver nødt til at have en strategi på kort sigt. Det kan umuligt være i Danmarks interesse at gå ind i et fællesskab, som er så gældsbehæftet, og hvor man netop ikke har udvist økonomisk ansvarlighed. Danmark kan ikke bære eurozonen på sine skuldre. Eurozonen må selv rydde op efter de problemer, den har skabt, og derefter kan vi være med til at skabe en vision på lang sigt, som de 27 lande kan være en del af.

Det, der sker lige nu, er jo, at EU bliver skåret over på midten. Der vil være en række lande, som ikke kan deltage i det samarbejde, som man har skabt.

Hr. Jens Joel for en kort bemærkning.

Jeg synes, at Liberal Alliances tilgang til debatten her i salen i dag bærer præg af det, som vi desværre har set nogle gange efterhånden, nemlig at man fører en vis slingrekurs og også har en letsindig omgang med sandheden.

Jeg kunne godt tænke mig at høre fru Merete Riisager, hvor meget hun mener vi har tabt i de sidste par år, de sidste 5 år – hun kan selv vælge perioden – når nu hun påstår, at statsministeren eller Nationalbanken har smidt et visitkort til en værdi af 40 mia. kr. Jeg synes ligesom, det bliver insinueret, at man her er ved at smide pengene i et sort hul, og det mener jeg faktisk ikke nødvendigvis der er empirisk belæg for at sige.

Fru Merete Riisager.

Jeg er fuldstændig klar over, at vi endnu ikke har tabt penge på den konto, men jeg er også fuldstændig klar over, at vi her står i en historisk kritisk situation, og det håber jeg også at ordføreren er klar over. Det er også derfor, at vi skal kigge nøgternt på de valg, vi står over for, i stedet for blot at lade os lede af historiske årsager. Vi bliver nødt til at se på, om det er i Danmarks interesse at gå ind i den her europagt. Der er intet af det, der er blevet sagt i dag, der tyder på, at det skulle være i Danmarks interesse at indtræde i pagten.

Hr. Jens Joel.

O.k., så forstår jeg, at man nu har tænkt sig at være imod det her og være skeptisk over for det, fordi man synes, at det lige passer til den givne dagsorden. Er det så også derfor, at fru Merete Riisager og Liberal Alliance sådan plukker lidt vel selektivt i Europaudvalgets dagsordener og f.eks. stemmer imod ting, som man måske før i tiden har troet at Liberal Alliance var for?

F.eks. havde vi et forslag om lavere priser på mobilroaming i udlandet, altså at forbrugerne skulle betale noget mindre, når de rejste rundt og brugte deres mobiltelefon – det syntes Liberal Alliance og fru Merete Riisager heller ikke at man skulle stemme for. Det må jo tages som et udtryk for, at man søger desperat efter noget at være imod, bare for at kunne signalere, at man imod.

Fru Merete Riisager.

Jeg kan forstå på ordføreren og også på mange af de andre ordførere, der er til stede her i dag, at de finder det underligt, at Liberal Alliance både kan være varme fortalere for EU og være imod den retning, som EU sætter. Men det er for mig at se en naturlig konsekvens af at forholde sig analytisk til situationen. Og hvis jeg skal svare på det helt konkrete spørgsmål, som hr. Jens Joel stillede vedrørende roaming, så er vi i Liberal Alliance imod prisregulering, og vi tror ikke på, at det på lang sigt vil være til fordel for forbrugerne at indføre prisregulering.

Fru Lisbeth Bech Poulsen for en kort bemærkning.

Vil fru Merete Riisager anerkende, at den her økonomiske krise, som vi står i nu, startede som en finansiel krise for godt 3 år siden, og vil fru Merete Riisager, når der samtidig bliver talt så meget om de forskellige landes uansvarlighed, når det kommer til økonomien, anerkende, at det var sådan, at lande som f.eks. Island og Irland også kollapsede under en fuldstændig ureguleret finanskapitalisme? Når fru Merete Riisager taler så varmt om markedet og kun taler om de enkelte landes uansvarlighed, vil hun så anerkende, at den her krise startede som en finansiel krise?

Ordføreren.

Det, jeg står her og anerkender er, at den her krise er skabt af, at nogle lande har opført sig uansvarligt. De har brugt flere penge, end de havde, og der vil jeg også lige minde om, at vi i Danmark i øjeblikket også bruger flere penge, end vi har, dog ikke lige så mange som grækerne. Det er de enkelte landes ansvar at føre en ordentlig og redelig økonomisk politik, og det har vi i Danmark heldigvis alle muligheder for at gøre, uanset om vi går ind i europagten eller ej.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Så fru Merete Riisager vil ikke anerkende, at den nuværende krise, vi står i, startede i september 2008, da Lehman Brothers i USA krakkede og finansmarkederne overalt i verden krakkede under den fuldstændig uregulerede tilgang, der havde været til at styre finanssektoren? Vil fru Merete Riisager overhovedet ikke høre tale om, at det også kunne være, at det var de her markeder, som vi kunne kigge på, sådan som man i EU-regi også har sagt man i fællesskab ville, for ikke igen i fremtiden at se sådan en krise her?

Ordføreren.

Jamen jeg ved ikke, hvad ordføreren forestiller sig. Skulle politikerne kunne styre bankerne bedre? Det ser jeg i hvert fald ikke som et løsningsforslag. Det, jeg siger her, er, at vi står med en gældskrise, at vi står med en vækstkrise. Vi, der sidder i det her rum, har ansvaret for, at vi i Danmark retter op. Det har vi alle muligheder for at gøre, også uden at træde ind i europagten.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Liberal Alliances ordfører. Så er det fru Lene Espersen som konservativ ordfører.

For Det Konservative Folkeparti er det afgørende at sikre Danmark som en stærk og selvstændig nation og at beskytte vores værdier. Men vi er også et land med kun 5,5 millioner indbyggere, og derfor er det helt og aldeles afgørende, at vi laver alliancer, især med de lande, vi har et værdifællesskab med. Som en del af den kristne humanistiske kultur deler vi værdier med resten af Europa, og derfor er vi også varme fortalere for det europæiske samarbejde. Danmark har brug for Den Europæiske Union, men EU har så sandelig også brug for Danmark.

Den 1. januar 2012 overtager Danmark EU-formandskabet efter Polen. Vi er den midterste del af en trio mellem Polen og Cypern, og det bliver Danmarks lod både at få styr på fortiden og at sikre fremtiden. Vi skal sammen med mange andre aktører på den europæiske scene, herunder præsident Van Rompuy, få EU sikkert igennem de store økonomiske, finansielle og valutariske udfordringer, der fylder hele dagsordenen lige nu. Det kan vi bl.a. gøre ved som det første formandskabsland at sikre en god gennemførelse af det europæiske semester. Vi får lejlighed til at arbejde med sixpacken og også med den nye europagt, som har fyldt ganske meget under debatten her i dag. Men opgaven er meget entydig: Vi skal sikre, at hele EU står bedre rustet med en troværdig økonomi og en genskabt tillid til beslutningstagerne.

Men samtidig med at vi har en opgave med at sikre den økonomiske situation, skal vi altså også sikre EU's udsyn og fremtid ved at forberede vedtagelsen af EU's budget for 2014-2020 og de mange andre opgaver, der er på formandskabsprogrammet. Det er store opgaver. Med hensyn til de økonomiske udfordringer er der ingen tvivl om, at de beslutninger, der allerede er taget, vil medvirke til at sikre større finanspolitisk ansvarlighed og bedre mekanismer til at sikre, at vi undgår en gentagelse af den græske tragedie, hvor uansvarlige politikere sendte ubetalte regninger videre, ikke kun til kommende generationer af grækere, men desværre også til en række andre europæiske lande og banker.

Forudsætningen for at have råd til en god offentlig sektor og også at kunne gøre noget for samfundets svageste er ganske enkelt, at der er orden i økonomien. Man kan ikke kickstarte en økonomi eller føre en ekspansiv finanspolitik, hvis der ikke er styr på pengene. Derfor er det godt for EU-landene, og det er godt for Danmark, at man nu sikrer, at der bliver ført en god, nogle vil sige en borgerlig finanspolitik, men i hvert fald en finanspolitik, hvor der er orden på pengene, og fremadrettet er det kravet for at være med i samarbejdet. Det er godt nyt.

Vi Konservative er samtidig også meget optaget af at sikre, at Danmark som nationalstat har de bedste rammer. Det, der gavner vores nationale interesser, er altså også at sikre, at der er orden i Europas økonomi. Derfor støtter vi også, at der stilles obligatoriske rammer op for de europæiske økonomier. Til gengæld mener vi så også, at det er væsentligt at sikre, at nationalstaterne selv beslutter, hvilke instrumenter man vil anvende til at fylde disse rammer ud.

Den sunde balance mellem et stærkt Europa med obligatoriske regler og samtidig også hensynet til vores suverænitet, bl.a. for så vidt angår vores finanslov, afspejler den nye europagt, og det er vi rigtig glade for. Vi er derfor også positive over for dansk tilslutning til de dele, som vi kan være med i. Vi skal bare sikre, at det sker under respekt for vores forbehold. Vi afventer naturligvis den juridiske udfærdigelse, som er i gang. Det bliver en stor opgave at få de beslutninger, der blev truffet i sidste uge, gennemført i praksis. Det vil gavne alle parter, at beslutninger bliver gennemført hurtigt, og det vil vi arbejde konstruktivt for.

Men jeg synes også, det er vigtigt at være fremadrettet i, hvad det ellers er for ting, der er på formandskabets dagsorden. Jeg kan se, at regeringen har fulgt meget smukt op i forhold til det forberedelsesarbejde, den borgerlige regering lagde, når det gælder formandskabet. Vi mener jo grundlæggende, at der er behov for, at EU's budget bliver holdt inden for restriktive rammer. Jeg tror ikke, der vil være stor forståelse blandt borgerne i medlemslandene for, at medlemslandene sparer, hvis EU's budget bare får volumensyge. Derfor handler det altså ikke om at bruge flere penge, men at bruge pengene klogere. Vi mener, det er afgørende, at vi prøver at få budgettet væk fra gammeldags markedsintervention og statsstøttetankegang. Derfor mener vi også, at alle de konventionelle støtteområder, bl.a. landbrugsstøtte og egnsudvikling, skal afvikles og i stedet for skal erstattes af investeringer i fremtiden, investeringer i vores konkurrenceevne, dvs. investeringer i grøn teknologi og miljøfremme, innovation, forskning, uddannelse.

Vi har fortsat et forspring på en række områder i de europæiske lande, og det må vi ikke sætte over styr. Derfor skal der prioriteres midler til de områder, hvor der er vækst. Samtidig vil miljø- og klimapolitikken også stå højt på dagsordenen, ikke mindst med et Rio + 20-møde i foråret, og her skal vi arbejde for en ambitiøs europæisk tilgang.

Ud over at få styr på gældskrisen er den bedste vej til vækst og flere arbejdspladser at bruge det indre marked mere effektivt og på flere områder, og derfor støtter vi også varmt op om Montirapportens anbefalinger om en revitalisering af det indre marked. Det kan være med til at skabe mange arbejdspladser i Danmark. Det bliver et spændende halvår, og jeg tror på, at vi kan gentage succesen fra sidste formandskab i 2012. Det kræver masser af rugbrødsarbejde. Det tror jeg vi i Danmark har i os, så vi skal nok få gode aftaler i hus.

Fru Pia Adelsteen for en kort bemærkning.

Tak for det. Det, jeg hører, er, at De Konservative siger, at man vil være med i de dele, vi kan være med i. Det betyder så også, at der er nogle ting, vi ikke vil være med i, hvis vi ikke kan. Så jeg vil bare spørge: Skal jeg forstå det sådan, at når man har fået den juridiske vurdering, skal vi bare lade være med at være med i det, der kræver en afstemning, mens vi der, hvor det ikke kræver en folkeafstemning, siger ja tak?

Ordføreren.

Vi afventer den juridiske vurdering, og så må vi jo se på, hvad det er for en type aftale, de lande, der står uden for euroen, vil blive tilbudt at få, og så må vi gøre vores stilling op.

Jeg er en meget varm fortaler for fastkurspolitikken i Danmark, som en konservativ statsminister indførte. Den har vi ført i 30 år, og jeg mener, det er helt logisk, at hvis man går ind for fastkurssamarbejdet i forhold til euroen, må man også være positivt indstillet over for at være med i dele af europagten. Men hvad vi kan være med i, og hvordan det skal være, må afvente den juridiske udredning.

Fru Pia Adelsteen.

Men mig bekendt kan vi jo være med i det hele. Så jeg forstår faktisk ikke udtrykket: Vi må afvente, hvad vi kan være med i. Hvad er det, vi ikke kan være med i?

Sådan som jeg har forstået det, kan vi jo sige ja til hele pagten – altså, det synes jeg at jeg meget tydeligt hørte fra Venstres ordfører at man ville. Så hvad er det, ordføreren mener at vi ikke kan være med i? Er det det, som kræver en folkeafstemning?

Ordføreren.

Som sagt afventer vi den juridiske vurdering, og så må vi jo vurdere, hvad der tjener Danmarks interesser bedst. Men i forhold til hele den diskussion, som både Dansk Folkeparti og Enhedslisten har rejst – faktisk før vi egentlig havde en endelig aftale – om, at det hele nu bare skal til folkeafstemning, vil jeg gerne sige, at jeg tror på det repræsentative demokrati. Jeg tror på, at folketingspolitikere skal tage det ansvar på sig, som grundlovens fædre faktisk også gav os. Og det er den konservative holdning til hele den måske lidt mærkelige diskussion, synes jeg, der har været om folkeafstemninger. Det er muligt, at der kommer en diskussion om det på et senere tidspunkt, men vi tror på det repræsentative demokrati.

Der er ikke flere bemærkninger. Tak til ordføreren. Europaministeren.

Jeg vil gerne på regeringens vegne sige tak for en god debat her i eftermiddag, en debat, som har gjort det klart, at der er et bredt flertal i det danske Folketing, som bakker op om de hovedprioriteter, der skal være for det danske formandskab. Ud over regeringspartierne er det også Venstre og Det Konservative Folkeparti, og derfor er det også et fælles forslag til vedtagelse, som ligger her. Det er et godt udtryk for, at en så vigtig opgave som det danske formandskab ikke er et emne, der er velegnet til internt fnidder i Danmark.

Vi står nemlig med en kæmpe opgave foran os. Vi står med en opgave, der hedder, at vi skal være med til at sikre et mere ansvarligt Europa; at vi skal være med til at sørge for, at der bliver truffet de nødvendige beslutninger, så eurolandene kan komme tilbage på sporet og få orden i eget hus; at der kan komme styr på butikken i EU. Vi står også over for en opgave, der hedder, at vi skal sikre, at der igen kan komme gang i hjulene i EU; at vi investerer i vækst og vi investerer i job. Det kan vi bl.a. gøre ved at reformere det indre marked, og det kan vi også gøre ved at sørge for at bruge EU's budget klogere, sådan at pengene bliver investeret mere i forskning, mere i uddannelse, mere i de initiativer, som vi ved kan give job og udvikling.

Vi vil også et grønnere EU. Vi vil et EU, der er i førertrøjen, når man taler om det internationale, globale klima, men også et EU, der inden for egne grænser gør mere end i dag, og det er også derfor, at vi vil arbejde målrettet på bl.a. at få mere energisparevenlige initiativer bragt helt frem i EU, så vi på den måde kan skabe arbejdspladser og gøre noget godt for vores klima.

Vi vil også som formandsland tage opgaven på os, når det gælder om at få truffet afgørelser i spørgsmål både om Schengen og andre ting på det indre og retslige område, og det er også en af de opgaver, som vi som formandsland, selv om vi har et forbehold, har på vores bord, når vi skal gå i gang.

Så er der nogle, der har spurgt: Når man nu er formand for EU, betyder det så, at man bare sidder og styrer møderne i al almindelighed, eller går man også ind og sætter en dagsorden? Vi vil i det danske formandskab sætte en dagsorden, der hedder: ansvarlig økonomisk kurs, gang i hjulene igen, et mere grønt EU, et mere sikkert EU. Det er de prioriteter, vi har med os, men vi starter ikke bare helt fra bunden. Det er ikke sådan, at man på ½ år kan opfinde alle mulige nye ting og så have en tro på, at det så kan blive vedtaget få måneder efter. Der ligger et godt arbejde forude, hvor den tidligere regering også har været involveret, og vi har så under den nuværende regering sat vores præg på tingene. Det bliver et meget aktivt, det bliver et kompetent, og det bliver et engageret formandskab.

Jeg håber meget, at det brede flertal i Folketinget, som også har vist sig, når det gælder europapolitikken i dag, vil fortsætte med at bakke op – det er min klare forventning – sådan at vi ved, uanset hvad der i øvrigt måtte komme af udefrakommende ting på EU's dagsorden, og der vil sikkert være mange, at vi her i Danmark er dybt optaget af, at Danmark skal spille en så god og vigtig rolle som formandsland, som det overhovedet kan lade sig gøre. Så vi ser frem til formandskabet. Det bliver ikke nemt. Det bliver endda uhyre svært, men vi er ikke bange for opgaven. Vi tager den på os, og vi glæder os til at give vores bidrag til at få EU bedst muligt gennem den krise, der er nu, samtidig med at vi får skabt fundamentet for nye job og et mere grønt Europa.

Der er en række korte bemærkninger, først fra hr. Erling Bonnesen.

Tak. Som formandsland kan man jo undervejs i sit arbejde komme ud for sådan mange forskellige spørgsmål og forespørgsler, og fra tid til anden har der fra forskellig side været rejst ønske om, at EU også kunne begynde at opkræve skatter og afgifter. Hvis det spørgsmål skulle blive bragt op igen, måske netop i forbindelse med spørgsmålet om økonomisk ansvarlighed og mange andre ting, vil der så være en klar markering fra formandskabets side om, at man, om jeg så må sige, vil bruge sin autoritet i forbindelse med formandskabet til at afvise det fuldstændig, altså sige, at det aldrig nogen sinde kan komme på tale, at EU skal til at opkræve skatter og afgifter?

Europaministeren.

Altså, det er ikke noget ønske fra dansk side, at man skal tage nye initiativer fra EU's side på det punkt. Men kommer der forslag fra nogle af de andre lande, som man ønsker diskuteret under det danske formandskab, vil vi jo som formandskabsland naturligvis give de lande lejlighed til at præsentere deres synspunkt.

Hr. Erling Bonnesen.

Tak. Jamen når man sådan lytter til svaret her, må man sige, at det jo så ikke er underligt, at man, som jeg også har gjort tidligere i debatten, bare spørger, om tilgangen til det er lidt protokolføreragtig, for jeg spørger sådan set efter, hvad holdningen er, og det må man da kunne svare ret klart på. Der behøver man i hvert fald ikke afvente nogen juridiske notater. Det er fint nok, at man skal høre alle medlemslandene om, hvad de synes, men det er da helt klart forventeligt, at man som formandsland så også selv har en holdning. Så kan man afvise det fuldstændig klart og kontant, altså sige, at det simpelt hen ikke kan komme på tale? Det må da være den autoritet, man som formandsland må kunne lægge ind.

Ministeren.

Altså, jeg har gjort helt klart, hvad den danske holdning er, men det, hr. Erling Bonnesen måske skal forstå, er, at når Danmark er formandsland, skal vi altså styre 27 landes diskussioner, hvor alle lande har lov til at komme med deres forslag. Når man hører hr. Erling Bonnesen i dag, får man næsten indtryk af, at det danske formandskab ikke er noget, som man sådan skal forvente sig det helt store af. Derfor er jeg meget glad for, at der er en Venstremand, som har stor indsigt i EU-forholdene, nemlig hr. Jens Rohde, der i dag til Politiken, adspurgt om, hvordan han opfatter det danske formandskabs foreløbige indsats, siger, og jeg citerer:

»Det er sjældent, at jeg får lejlighed til at rose regeringen, men her er det virkelig på sin plads«. Og så fortsætter han: »Alle de kolleger, jeg har mødt, har været dybt imponerede af de danske ministre. De er synlige, de er velforberedte, og de tager opgaven alvorligt«.

Jeg synes, det ville være rigtig godt, hvis hr. Erling Bonnesen ville lytte til hr. Jens Rohde.

Fru Pia Adelsteen for en kort bemærkning.

Tak for det. Ministeren siger, at vi skal være med til at tage beslutninger, så eurolandene kan få deres økonomi på fode igen, det var sådan cirka det, der blev sagt. Men det kan eurolandene da bare gøre, og det er jo egentlig også det, de har gjort, og det siger de i den topmødeerklæring, de har lavet for en uge siden. Der siger de: Jamen vi er 17 lande, vi har en fælles valuta, nu skal der ske noget. Det er jo helt fair.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge: Hvad er det, Danmark skal bidrage med, bortset fra at forhandlingerne selvfølgelig skal afsluttes? Hvad er det, Danmark skal bidrage med ud over i øvrigt at tage stilling til, hvad Danmark selv vil?

Ministeren.

Jamen Danmark kommer som formandskabsland til at spille en vigtig rolle i det næste halve år, også i forbindelse med at sørge for, at nogle af de beslutninger, der allerede er truffet i EU, rent faktisk også bliver sat i værk. Det er bl.a. den såkaldte six-pack og Det Europæiske Semester. Det er os som formandskabsland, der kommer til at sidde for bordenden og sørge for, at de vigtige beslutninger også bliver ført ud i livet.

Derudover er det altså i Danmarks interesse, at de 17 eurolande er blevet enige om at få styr på butikken og lave de nødvendige tiltag, som gør, at euroen og de pågældende lande ikke kommer ud i større problemer. For Danmarks økonomi er også afhængig af vores eksport til EU-landene. Ca. 60 pct. af det, vi eksporterer, går til EU-lande. Det er ca. 500.000 arbejdspladser, der er afhængige af, hvordan det går i EU. Derfor er det i vores interesse, at eurolandene få styr på butikken.

Fru Pia Adelsteen.

Der er ingen tvivl om, at det i den ideelle verden ville være lykken, hvis alle lande havde styr på butikken, som man siger. Altså, det ramte jo også Danmark, at der var en boligboble i USA, det er der ingen tvivl om.

Eurolandene har – fordi de har en fælles valuta – ligesom sagt: Nu laver vi den her topmødeerklæring; nu går vi i gang. Derfor var mit spørgsmål til ministeren egentlig: Hvad er det, vi skal bidrage med i forhold til europagten, ud over at tage stilling til, om Danmark vil være med i den eller ej? Eurolandene er jo eurolandene, de har fælles valuta, og det har de frivilligt valgt. Det er Danmark ikke en del af. Vi kan så vælge at tilslutte os pagten eller lade være, men hvad er det, vi ellers skal bidrage med?

Ministeren.

Danmark skal jo som formandskabsland bidrage til og sørge for, at der bliver bygget bro mellem de 17 eurolande og de 10 lande, der står uden for euroen. Det er meget vigtigt, bl.a. når det gælder EU's budget. Når det gælder det indre marked, er der en række opgaver, hvor alle 27 sidder med ved bordet.

Det er en vanskelig tid, EU befinder sig i, og jeg er meget glad for, at bl.a. den tyske kansler Merkel i forbindelse med statsministerens besøg i Berlin gjorde det helt klart, at hun så Danmark som en rigtig god brobygger mellem de 17 lande og de 10, og det er da et skulderklap, som jeg synes vi skal være tilfredse med.

Hr. Nikolaj Villumsen for en kort bemærkning.

Tak for det. Og tak til ministeren. Det, jeg vil høre ministeren om, er, om ministeren kan forstå, hvis det er sådan, at nogle af de vælgere, der lige har stemt for, at vi skulle have en ny regering, bliver bekymrede, når de hører den tidligere statsminister, hr. Lars Løkke Rasmussen, sige, at den europagt, som regeringen overvejer at slutte Danmark helt eller delvis til, er det samme som den borgerlige økonomiske politik, der blev ført under Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. Kan ministeren så ikke også godt forstå, at de danskere egentlig gerne vil tages med på råd, hvis regeringen skulle træffe det valg at gå med i hele pagten eller dele af den?

Europaministeren.

Spørgsmålet er, om jeg kan forstå, at folk kan blive bekymrede, når de hører hr. Lars Løkke Rasmussen. Ja, det kan jeg godt forstå. Det tror jeg der er mange mennesker der bliver.

I forhold til den konkrete sag, nemlig spørgsmålet om aftalen mellem de 17 lande af 9. december, er holdningen den fra den danske regering, at vi synes, det er rigtig fornuftigt, at eurolandene får styr på deres butik, sådan at der ikke kommer mere krise og større arbejdsløshed, som kan være med til også at koste arbejdspladser her i Danmark.

Hvis spørgsmålet så er, om vi fra dansk side mener, at de initiativer kan stå alene, så er svaret nej. Vi mener, at det er vigtigt, at vi også under det danske formandskab er med til at sætte en aktiv dagsordenen, når det gælder vækst og nye arbejdspladser, og det er bl.a. derfor, at vi gerne vil bruge EU's budget mere målrettet på at skabe arbejdspladser, og at vi også gerne vil lave reformer af det indre marked, som kan være med til at sørge for, at der er flere mennesker, der kommer i arbejde.

Så for os gælder det her om, at der bliver ført en ansvarlig økonomisk politik, samtidig med at vi kommer i gang med at skaffe nogle job i Europa.

Tryk lige på knappen, hr. Villumsen. Værsgo til hr. Nikolaj Villumsen.

Tusind tak. Jamen jeg ville høre, om det ikke er sådan, at ministeren i dag har bemærket, at det lige er kommet frem, at recessionen i Grækenland er større end ventet på grund af de nedskæringer, man gennemfører lige nu. Bekymrer det ikke ministeren, at det er den vej, det går? Det burde jo være sådan, at det gik fremad med den politik, man fører.

Så håber jeg også, at vi kan være enige om, at man her står ved et valg af en vigtig vej for Europa. Vi kan se, at de svenske Socialdemokrater siger nej til at gå den vej, som Merkel har udstukket. Der er den europæiske fagbevægelse, der siger nej og siger, at man skal gå en anden vej. Burde ministeren derfor ikke kunne love, at danskerne også får mulighed for at sige nej, og at man skal gå en anden vej, hvis regeringen skulle ønske at gå med?

Ministeren.

Jeg synes, at det er vigtigt at sige, at når det gælder Grækenland, er Grækenland naturligvis ikke ude af krisen endnu. Det er faktisk derfor, at den græske regering har truffet en række svære beslutninger, som nu også skal have mulighed for at virke. Det korte af det lange er, at der er lande i Europa, herunder Grækenland, der har brugt flere penge, end de havde, og nu er festen slut. Og nu er der nogle meget hårde beslutninger, der skal træffes. Der skal være budgetdisciplin, og livremmen skal spændes ind.

Det, vi så tilføjer, er, at når man bruger pengene i EU, vil vi gerne, at man bruger dem på en måde, sådan at man kan få skabt flere arbejdspladser, vækst og udvikling.

I forhold til hvad man mener i andre partier rundtomkring i Europa, vil jeg sige, at vi respekterer, at man kan have en holdning i Sverige, at man kan have en holdning i England, at man kan have en holdning i Frankrig, men det, der er vigtigt for regeringen, er, hvad der tjener Danmarks interesser bedst. Og det er derfor, vi i øjeblikket er i gang med at vurdere, hvordan den her aftale vil påvirke Danmark juridisk, økonomisk og politisk. Og når vi har det overblik, skal regeringen nok komme med sin melding.

Fru Lykke Friis for en kort bemærkning.

Tak. Jeg vil også på Venstres vegne kvittere for den gode debat, som vi har haft, og jeg vil også gentage synspunktet om, at vi naturligvis opfatter det her emne som værende så vigtigt, at det ikke er et, man skal drille med; der skal ikke være fnidder. Det skal også være sådan, som ministeren var inde på, at der kan opstå ting, vi ikke kan forudse. EU-samarbejdet har mildest talt været præget af kriser. Jeg husker, at jeg for nogle år siden googlede »Europa-Kommissionen«, »EU« og »krise«, og det gav, jeg ved ikke hvor mange millioner hits. Det giver nok væsentlig flere nu om dage.

Det, jeg alligevel synes jeg savner lidt her til sidst, og som jeg vil bede ministeren svare på, er: Hvad er egentlig succeskriteriet for det her formandskab? For det er jo rigtig nok, som ministeren har sagt flere gange, og statsministeren sagde det også, at det her er en stor opgave. Men hvad er succeskriteriet? Når man skal vurdere det efterfølgende, er det jo noget lettere, hvis man forinden har sagt, hvor man ønsker at sætte overliggeren, for så at kunne vurdere bagefter, om man er kommet over, end hvis man ikke har sagt det. Så er der nogle bestemte ting, som ministeren her på falderebet vil fremhæve som det, der i sidste instans vil gøre ham til en glad mand – og her refererer jeg kun til EU-politiske emner – når formandskabet er overstået?

Ministeren.

Jeg vil være en glad minister, hvis det under det danske formandskab er lykkedes at bringe EU et skridt i den rigtige retning, at få et EU på ret vej økonomisk, et EU, hvor der er bedre muligheder for at skabe job, et EU, hvor vi har fået lagt en mere grøn linje, og også et EU, hvor der er større sikkerhed for borgerne. Der er en række forskellige direktiver, forslag og andet, som skal hjælpe med på den vej, og der vil Danmark gøre alt, hvad vi kan, for at fremme de sager i EU, sådan at vi kan opnå konkrete resultater. Det er benhårdt arbejde. Det vil alle regeringens ministre med statsministeren og jeg selv i spidsen engagere os i, og det håber vi selvfølgelig også der vil være god opbakning til her fra Folketingets partier.

Tryk lige på knappen. Fru Lykke Friis.

Ja, og det gav vi så også udtryk for. Men det er jo så, kan man sige, nogle meget, meget brede vendinger. Så her på falderebet vil jeg spørge, om ministeren ikke kunne komme det lidt nærmere. Altså, kunne det f.eks. være sådan, at man gik ind for, at EU's energieffektivitetsdirektiv skulle vedtages? Kunne det være sådan, at EU på det energipolitiske område skulle vedtage en køreplan for energipolitikken som sådan? Altså, det, vi hører, er jo elastik i metermål.

Der må man så også lige have med her, og det har vi så ikke været inde på i debatten som sådan, at Danmark selvfølgelig også har andre undtagelser. Så dermed er det også et formandskab, hvor man skal passe på med ikke at sætte overliggeren alt for højt, men derfor kan man godt alligevel melde ud og sige: Vi går efter nogle bestemte ting. Så her på falderebet vil jeg spørge: Hvilke direktiver vil så virkelig gøre ministeren til en glad mand?

Ministeren.

Jeg vil sige, at min lykke ikke er afhængig af direktiver. Men der er nogle ting, som jeg gerne vil arbejde meget med, bl.a. er energieffektivitetsdirektivet jo en vigtig sag. Det er også en meget svær sag. Vi vil fra dansk side gøre alt, hvad vi kan, for at bringe det fremad under det danske formandskab.

For at tage et par konkrete sager vil jeg nævne, at vi også meget gerne inden for det indre marked vil arbejde på, at det bliver nemmere at handle på internettet, sådan at forbrugerne får flere muligheder og lavere priser. I modsætning til Liberal Alliance synes vi faktisk også, at det er en god idé, hvis man kan få bragt priserne ned, når der ringes i mobiltelefon uden for landets grænser. Det er bare tre konkrete eksempler, som vil være vigtige dele af det, vi vil arbejde med under det danske formandskab.

Fru Merete Riisager for en kort bemærkning.

Ministeren beskriver det, at andre partier har en anden holdning, som internt fnidder. Og jeg noterer mig også, at ministeren har udtalt, at Liberal Alliance ikke kan stå bag formandskabet. Det lever vi jo nok med. Men det er da en underlig holdning fra en regering, som taler så varmt om samarbejdets lyksaligheder.

Er der også tale om fnidder, når mange danskere ikke er enige i den vej, regeringen ser ud til at slå ind på? Og vil ministeren sikre, at danskerne bliver hørt, hvis regeringen beslutter at indgå i en økonomisk union, der har til formål at understøtte den euro, som danskerne har sagt nej til?

Ministeren.

Jeg synes, at det er meget vigtigt, at vi i det danske Folketing har en bred opbakning til europapolitikken. Og jeg må efter debatten i dag konstatere, at der er en bred opbakning til de formandskabsprioriteringer, som regeringen har lagt frem, for ud over at få støtte fra regeringspartierne bliver de også støttet af Venstre og Det Konservative Folkeparti. Det synes jeg er et udtryk for en ansvarlighed, som jeg sætter pris på.

Jeg vil bestemt også byde det velkommen, hvis Liberal Alliance ud over at ændre holdning til, at det vil være en god idé, hvis man kan få lov at ringe billigere uden for Danmark på mobiltelefoner – det synes vi er en god idé – også ændrer holdning og rent faktisk tilslutter sig en konstruktiv og fremadrettet EU-politik. Og der bliver mulighed for at stemme for det forslag til vedtagelse, som regeringspartierne sammen med Venstre og Konservative har lagt frem.

Hvad angår det andet spørgsmål, vil jeg sige, at som det er blevet sagt flere gange i løbet af debatten, må juristerne jo vurdere, hvorvidt de konklusioner, man når frem til, giver anledning til overvejelser i forhold til grundlovens § 20.

Fru Merete Riisager.

Jeg synes også, at det er dejligt med gode priser på mobiltelefoni, men jeg er sikker på, at de ikke skabes bedst ved, at politikerne forsøger at regulere dem. Og så synes jeg faktisk, at det er lidt underligt, at vi står og diskuterer mobiltelefoni på et tidspunkt, hvor Europa er ude i en af sine allerværste kriser.

Ministeren sagde tidligere, at det er vigtigt, at eurozonelandene får ryddet op i deres egen økonomi. Mener ministeren, at det er Danmarks opgave at rydde op i eurozonelandenes økonomi? Og hvis ikke, er det så i Danmarks interesse at indtræde i europagten?

Ministeren.

Det er helt klart i Danmarks interesse, at der er styr på butikken i de 17 eurolande. Vi har en masse eksport, der er en masse danske arbejdspladser i det. Hvis man går uden for Christiansborgs mure, går ud på vores virksomheder, vil man se, at de er dybt afhængige af, at det ikke går den forkerte vej i EU.

I forhold til hvad den her aftale vil betyde for Danmark, vil jeg sige, at regeringen jo vil sørge for, at det bliver undersøgt, hvad de økonomiske, de juridiske og de politiske konsekvenser vil være. Og når vi har det overblik, vil regeringen selvfølgelig træffe beslutning om, hvorvidt den mener, at det er i Danmarks interesse, at vi er helt, delvis eller slet ikke med.

Der er ikke flere bemærkninger. Tak til europaministeren. Ønsker flere ordet?

Det synes ikke at være tilfældet.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet. Afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted i morgen.