Det sidste punkt på dagsordenen er:

27) Forespørgsel nr. F 38:

Forespørgsel til justitsministeren om EU og dansk udlændingepolitik:

Hvad kan regeringen oplyse om EU's indblanding i dansk udlændingepolitik, herunder Europa-Kommissionens konkrete indblanding i de danske udvisningsregler?

Af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Pia Kjærsgaard (DF) og Peter Skaarup (DF).

(Anmeldelse 08.05.2012. Fremme 10.05.2012).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 12. juni 2012.

Hr. Martin Henriksen for begrundelse af forespørgslen.

Tak for det. Baggrunden for, at vi fra Dansk Folkepartis side har valgt at rejse den her forespørgsel, er jo, at der har været et længere forløb mellem Europa-Kommissionen og den danske justitsminister, og sådan set også mellem den danske justitsminister og offentligheden og Folketinget, hvor justitsministeren udadtil har givet indtryk af, at der ikke blev ændret nogen ting ved de danske udvisningsregler, mens man over for Europa-Kommissionen har givet indtryk af, at der rent faktisk blev ændret nogle ting. Det, vi så håber der kommer ud af den her forespørgselsdebat, er, at der kommer mere åbenhed i den proces, der er, nemlig at når Europa-Kommissionen eller en anden international organisation retter henvendelse til en dansk regering, skal den danske regering forpligtes til at involvere Folketinget, så der er mulighed for, at man kan se, hvordan den danske regering agerer i forhold til EU, og så der ikke bliver lusket ting ind ad bagdøren.

Det er begrundelsen.

Tak til hr. Martin Henriksen. Justitsministeren.

Tak for det, formand. Dansk Folkeparti har med denne forespørgsel spurgt til EU's indblanding i dansk udlændingepolitik, og Dansk Folkeparti har endvidere spurgt til Europa-Kommissionens konkrete indblanding i de danske udvisningsregler. Jeg vil gerne starte med at understrege, at jeg ikke er enig i den præmis, som forespørgslen bygger på. Der er ikke tale om, at EU blander sig i dansk udlændingepolitik. Danmark deltager i forskellige former for internationalt samarbejde, det er der ikke noget nyt i. Vi deltager også i EU-samarbejdet, det er der i øvrigt heller ikke noget nyt i. Vores deltagelse i EU-samarbejdet er til gavn for Danmark, og det er der heller ikke noget nyt i. Når vi deltager i et internationalt samarbejde, kan man ikke tale om, at der sker en indblanding. Så er der netop tale om et samarbejde. Og på udlændingeområdet gælder der noget særligt, fordi Danmark har et forbehold. Forbeholdet betyder, at Danmark bortset fra enkelte dele af visumområdet ikke deltager i vedtagelsen af EU-regler på udlændingeområdet, og det betyder samtidig, at Danmark ikke er bundet af de regler, der vedtages.

For de EU-regler, der henføres til det såkaldte Schengensamarbejde, har Danmark, som de fleste vil vide, en særlig ordning. Her kan vi fra sag til sag beslutte, om vi på mellemstatsligt grundlag ønsker at være med i den EU-retsakt, der er vedtaget. Og hvis vi beslutter os for at være med, er det klart, at vi så også må overholde de regler, der er fastsat – det siger sig selv. EU's regler om den fri bevægelighed for personer er ikke omfattet af det danske forbehold. Danmark deltager derfor fuldt ud i vedtagelsen af reglerne på dette område, og vi er bundet af dem på samme måde som de andre medlemslande. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at Kommissionen som traktatens vogter har ret til og også ansvar for at påse, at medlemsstaterne overholder deres EU-retlige forpligtelser.

Så til den første del af forespørgslen vil jeg gentage, at der ikke er tale om, at EU blander sig i dansk udlændingepolitik.

For så vidt angår spørgsmålet om Kommissionens angiveligt konkrete indblanding i de danske udvisningsregler, går jeg ud fra, at der henvises til de henvendelser, jeg har modtaget fra Kommissionen om den ændring af udlændingeloven, der blev foretaget i sommeren 2011. Det er jo rigtigt nok, som hr. Martin Henriksen siger, at det er en sag, vi efterhånden mange gange har diskuteret, og som jeg også mange gange har redegjort for, både i samråd og ved besvarelsen af en række folketingsspørgsmål. Forholdet er det, at Kommissionen i sommeren 2011 – i sommeren 2011 – henvendte sig til det daværende Integrationsministerium vedrørende den ændring af udlændingelovens bestemmelser om udvisning i forhold til EU-borgere, som trådte i kraft den 1. juli 2011. Senere har jeg modtaget nogle henvendelser fra EU-kommissær Viviane Reding. Disse henvendelser vedrørte forholdet mellem udlændingeloven og den del af EU-retten, der vedrører den frie bevægelighed for personer, og som Danmark fuldt ud er med i.

Med disse henvendelser har Kommissionen rejst en bekymring om de uklarheder, som den tidligere regering havde fået sat ind i lovgivningen. Sagen er jo den, at med ændringen af udvisningsreglerne i sommeren 2011 skabte den tidligere regering en lovgivningsmæssig uklarhed, med hensyn til hvornår udvisning kan finde sted. Der var kort sagt ikke sammenhæng mellem lovteksten og de tilknyttede bemærkninger. Det er denne uklarhed i udvisningsreglerne, regeringen ønsker at rette op på, og derfor har jeg som bekendt fremsat lovforslag nr. L 180 til ændring af udlændingeloven.

Tak til justitsministeren. Hr. Martin Henriksen som ordfører for forespørgerne.

Tak for ministerens besvarelse. Desværre rykkede det ikke rigtig noget. Jeg bed mærke i – det kan godt være, jeg hørte forkert – at ministeren på et tidspunkt sagde, at EU ikke blander sig i dansk udlændingepolitik. Så befinder vi os jo nok ikke på den samme planet, for man må konstatere, at EU mildest talt gør det og har gjort det op til flere gange inden for de seneste par år.

Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at regeringen og andre partier i Folketinget ikke vil være med til at have større åbenhed om udveksling af information, breve, mails osv., som foregår mellem Europa-Kommissionen og den danske regering. Om ganske kort tid vil jeg fremlægge et forslag til vedtagelse, som går ud på – det er sådan set ligegyldigt, om det handler om udlændingepolitikken eller andet – at når der kommer en henvendelse fra en dansk EU-kommissær – det kan også være fra en anden international organisation, men i det her tilfælde er det fra en EU-kommissær – som handler om, at den danske regering bør rette noget lovgivning eller nogle bekendtgørelser til, fordi EU har en opfattelse af, at Danmark bør rette ind, vil det være sådan, hvis forslaget til vedtagelse bliver vedtaget, at den danske regering ganske enkelt skal orientere Europaudvalget om, at man har modtaget en henvendelse fra Europa-Kommissionen, man skal orientere det relevante fagudvalg i Folketinget om det, og man skal orientere de relevante fagordførere, og hvis man indgår i en forhandling med Europa-Kommissionen om, at dansk lovgivning skal ændres, skal man indhente mandat fra Folketinget. Man skal simpelt hen skabe størst mulig åbenhed.

Jeg synes, det er underligt, at man ikke kan bakke op om det. For hvis man ikke har noget at skjule, kan jeg ikke se andet, end at det sådan set også er i justitsministerens interesse, hvis det her var kommet frem meget tidligere, og der havde været mere åbenhed om processen. Der har også været sat spørgsmålstegn ved, om justitsministeren hurtigt nok har overleveret de dokumenter til Folketinget, f.eks. til Retsudvalget, som Retsudvalget havde bedt om, og derfor kan jeg ikke forstå, hvorfor man har noget imod, at der etableres en standardprocedure, efter hvilken der gives oplysninger til Folketinget, når EU beder Danmark om at ændre forskellige love. Så kan det jo godt være, hvis Europa-Kommissionen igen i fremtiden kommer og beder Danmark om at lempe udvisningsreglerne endnu en gang, at der i Folketinget vil være flertal for at rette ind efter EU. Det er jo så fair nok, så vil der være det, men jeg synes, at man i det mindste skal give Folketinget mulighed for at komme ind i processen, inden den danske regering aftaler med Europa-Kommissionen, hvad man ønsker at fremlægge af lovforslag her i Folketingssalen. Derfor skal jeg på vegne af Dansk Folkeparti og Liberal Alliance fremsætte følgende forslag til vedtagelse:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget pålægger regeringen straks at orientere Folketingets Europaudvalg, det ansvarlige fagudvalg samt de relevante ordførere om enhver henvendelse fra Europa-Kommissionen eller anden international organisation, der måtte indeholde henstillinger, anmodninger, opfordringer og lignende til den danske regering om at foretage ændringer i dansk lovgivning, administrative praksisser m.v. Folketinget opfordrer regeringen til inden udgangen af 2012 at indkalde Folketingets partier til drøftelser med henblik på at etablere en sådan ordning. Ordningen kan evalueres efter 1 år.

Folketinget opfordrer således regeringen til at sikre mandat fra Folketingets partier, inden regeringen tilkendegiver, at den vil ændre i f.eks. dansk lovgivning. Hensigten er at skabe større åbenhed.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 81).

Tak til ordføreren. Det fremlagte forslag til vedtagelse indgår i Folketingets videre forhandling. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Martin Henriksen.

Hr. Jakob Ellemann-Jensen som ordfører for Venstre.

Tak for det. Jeg agerer gæstestjerne for fru Inger Støjberg, men jeg tager naturligvis imod de spørgsmål, som mit indlæg måtte give anledning til. Jeg vil gerne starte med at takke Dansk Folkeparti for at rejse det her væsentlige spørgsmål om vores EU-samarbejde og vores udlændingepolitik. Venstres opbakning til det europæiske samarbejde har som bekendt dybe rødder i vores parti. Helt fra starten har vi opfattet det europæiske samarbejde som et fredsprojekt, og Venstre har aldrig tvivlet på, at vi har brug for hinanden i Europa. Der er klare fordele i at samarbejde om fælles løsninger, og vi skal ikke eksportere problemerne i Europa til hinanden, men løse vores udfordringer i fællesskab.

VK-regeringen fik i 2004 forhandlet en tilvalgsmodel vedrørende det retlige samarbejde på plads, så Danmark efter en folkeafstemning kan vælge at erstatte den nuværende undtagelse fra det retlige samarbejde med en ordning, efter hvilken Danmark fra sag til sag frit vælger til og fra. Det er altså i tråd med den model, man har i England og Irland. Dermed kan Danmark over tid deltage tættere i eksempelvis det politimæssige samarbejde og kampen mod international terrorisme, men stadig fastholde en selvstændig dansk udlændinge- og integrationspolitik.

Når vi ser på EU's konkrete indblanding i danske udvisningsregler, skal der ikke herske nogen tvivl om, at vi i Venstre mener, at dansk udlændingepolitik, herunder reglerne om udvisning, skal være i overensstemmelse med såvel EU-lovgivningen som de internationale konventioner, Danmark har tiltrådt. Den nuværende lovgivning giver set fra vores side heller ikke anledning til nogen tvivl om, at det skulle være tilfældet. Årsagen til, at vi er her i dag, er snarere, at regeringens lempelser af udvisningsreglerne, som end ikke er nævnt i regeringsgrundlaget, har skabt tvivl om regeringens intentioner med udlændingepolitikken og specielt udvisningsreglerne.

Først fortalte justitsministeren i et interview med Jyllands-Posten om regeringens ændring af udvisningsreglerne, at den ændring, som vi laver, ikke vil få nogen reel betydning for, hvilke udlændinge der kan udvises. Siden kom det frem, at justitsministeren i sit brev til EU-kommissær Viviane Reding forsikrede, at de selv samme regler vil give en øget beskyttelse mod udvisning. Justitsministeren afviser altså over for den danske offentlighed, at ændringen af reglerne skulle få nogen som helst betydning, men til Europa-Kommissionen oplyser han, at reglerne betyder en forbedret beskyttelse mod udvisning for eventuelt kriminelle udlændinge.

Det er jo i sig selv ganske alvorligt, at justitsministeren tilpasser sit svar, alt efter hvem spørgeren er. Men oven i det har brevvekslingen mellem EU-kommissærenen og justitsministeren været hemmeligholdt for Folketinget. Jeg har hørt det før. Det er en brevveksling, som Venstres retsordfører, hr. Karsten Lauritzen, efterlyste i et udvalgsspørgsmål allerede den 4. april, men ikke kunne få adgang til. Det kunne journalister fra dagbladet Information til gengæld gennem aktindsigt i sagen, og her kom det frem, at justitsministeren vil forbedre beskyttelsen mod udvisning for de kriminelle udlændinge. Det er stærkt kritisabelt, og det vidner endnu en gang om en total mangel på respekt for Folketinget.

Hvorfor fremgår det ikke af regeringens lovforslag om udvisningsreglerne, altså lovforslag nr. L 180, at man vil give kriminelle udlændinge øget beskyttelse mod udvisning? Og hvorfor skal der journalister med aktindsigt til, før justitsministeren udleverer den information, der bliver efterspurgt? Justitsministeren har altså fortsat et ganske stort forklaringsproblem over for såvel Folketinget som EU-kommissær Reding.

I Venstre er vi ikke i tvivl om, at det bliver lettere for kriminelle udlændinge at blive i Danmark, når regeringen fjerner ordene »med sikkerhed« fra de danske udvisningsregler. I Venstre er vi åbne om, at vi står vagt om en fast og fair udlændingepolitik, og vi lader den ikke blive hemmeligt dikteret nogen steder fra, heller ikke fra EU. Det ville således også klæde regeringen, i særdeleshed justitsministeren, at spille med åbne kort på udlændingeområdet.

I relation til den af Dansk Folkeparti foreslåede tekst til vedtagelse kan Venstre ikke tilslutte sig forslaget til vedtagelse, men jeg vil dog tilføje, at vi i Venstre kan tilslutte os, at man giver de nuværende regler et meget kritisk serviceeftersyn, og at vi meget gerne ser på, om de eksisterende værktøjer er tilstrækkelige, eller om de har behov for en videreudvikling. Tak.

Tak til ordføreren. Hr. Martin Henriksen for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg er selvfølgelig ked af, at Venstre ikke kan tilslutte sig det forslag til vedtagelse, som er fremsat, og det kan jeg egentlig ikke forstå. Venstre har jo været meget fremme og været meget kritiske over for justitsministeren og den måde, som han har ageret på, og Venstre har problematiseret, at oplysninger har været et godt stykke tid undervejs – for nu at sige det pænt – før de kom til Folketinget og sådan set også til offentligheden.

Nu ligger der et forslag til vedtagelse, som jo skaber større åbenhed, eller det vil det skabe, hvis det bliver vedtaget, så derfor synes jeg, at Venstre må finde ud af, hvor alvorligt de mener det med den kritik af justitsministeren, for hvis man virkelig mener det alvorligt, vil man jo også stemme for det forslag til vedtagelse, som ligger her, for det vil jo forhindre, at en lignende situation fremadrettet vil opstå.

Ordføreren.

Blot fordi et forslag til en løsning indebærer en løsning af et givet problem, er det ikke ensbetydende med, at det er en god idé. Det er lige præcis det, der er tilfældet her. Det er muligt, som ordføreren nævner, at det ville kunne gøre justitsministerens troværdighed større, hvilket i den grad er tiltrængt i den her sag, men derfor mener vi alligevel ikke, at det er den rigtige løsning. Det er ikke nogen særlig operationelt anvendelig løsning, som er foreslået fra Dansk Folkepartis side. Det er også derfor, vi er åbne for at diskutere lidt mere sagligt, hvordan vi ellers kan løse den udfordring, vi står med her.

Hr. Martin Henriksen.

Men hvis der kommer det ud af det, at vi kan diskutere videre, hvordan man sikrer større åbenhed i processen, vil vi meget gerne deltage i det fra Dansk Folkepartis side, og vi håber så, at der kommer noget fra Venstre.

Grunden til, at jeg stiller et par spørgsmål til Venstres ordfører, og grunden til, at jeg ikke helt kan forstå de svar, der kommer, er jo, at i Politiken den 2. maj var overskriften, at partierne vil se EU-breve, og Venstre udtalte sig positivt sammen med en række andre partier. Jeg fik det indtryk, at nu hvor der har været det her forløb, hvor bl.a. hr. Søren Pind, men også andre fra Venstre langede kraftigt ud efter justitsministeren, så ville man også gøre noget ved det. Man har i Information kritiseret justitsministeren for dobbeltspil i udlændingesagen, og også på Danmarks Radios hjemmeside har man beskyldt regeringen for at lyve om de her ting. Når man bruger så kraftige udtryk i den offentlige debat, synes jeg også, at det kan forventes, at det så også afspejler sig i den måde, man trykker på knapperne på herinde i Folketingssalen. Derfor vil jeg godt bede Venstre om at genoverveje, om ikke man vil sætte handling bag ordene og sikre større åbenhed, sådan at vi er fuldstændig klar over, hvad det er, Europa-Kommissionen en anden gang vil pålægge Danmark at gøre.

Ordføreren.

Der var vist ikke så meget spørgsmål i denne enetale, men jeg kan bekræfte, at vi i Venstre ser meget, meget kritisk på justitsministerens rolle her og justitsministerens ageren. Det burde også være fremgået med al ønskelig tydelighed af min ordførertale. Jeg beklager, hvis det ikke var tilfældet, altså at jeg ikke var tydelig nok. Men vi mener, at det er dybt kritisabelt; vi mener bare ikke, at den af hr. Martin Henriksen foreslåede løsning er den rigtige.

Tak til hr. Jakob Ellemann-Jensen. Her Jens Joel som ordfører for Socialdemokratiet.

Tak til Dansk Folkeparti for at rejse denne debat og for muligheden for at sige et par ord.

Det er jo velkendt, at Dansk Folkeparti har et lettere anstrengt forhold til internationalt samarbejde, herunder ikke mindst menneskerettighedskonventionen og andre konventioner, men jeg vil alligevel godt understrege fra starten, at vi faktisk er helt uenige i den præmis, som forespørgslen bygger på. Der er ikke tale om, at EU blander sig, men der er tale om, at Danmark har indgået et forpligtende samarbejde i EU – vi indgår også i andre internationale fora – et samarbejde, som på rigtig mange områder er til gavn for Danmark, og som sådan set sikrer, at vi vedtager nogle internationale spilleregler, som alle kan regne med der bliver levet op til, uanset hvor de er fra. Så det er vi sådan set stolte af. Vi synes, det er vigtigt at beskytte menneskerettighederne, også selv om det er noget, der bliver gjort sammen med lande, hvor det ligger ud over vores eget samarbejde.

Når det er sagt, er det selvfølgelig også vigtigt at huske på, at Danmark har et forbehold på lige præcis udlændingeområdet i forhold til EU. Justitsministeren har redegjort for, at det betyder, at der er mange regler, som vi står helt uden for, og som vi ikke er omfattet af, og at der er andre regler, hvor vi er omfattet af noget, i det omfang vi ønsker at være det. Og det er selvfølgelig også vigtigt at sige, at det, som regeringen har foreslået, hvis vi på et tidspunkt skal stemme om vores retsforbehold, vil være en opt in-model, altså en mulighed for fra sag til sag at beslutte, om vi fra dansk side ønsker at deltage i samarbejdet.

Der, hvor vi er fuldt og helt med, er der, hvor det gælder EU's regler om fri bevægelighed. Det er der faktisk rigtig mange fordele ved, og det har danske lønmodtagere og mange andre nydt rigtig godt af. Det er klart, at det også giver nogle udfordringer, bl.a. har vi en udfordring med social dumping, som den nuværende regering i samarbejde med Enhedslisten jo gør rigtig meget i forhold til. Vi har afsat millionbeløb på finansloven, vi strammer op på reglerne, og vi gør det i øvrigt både i Danmark og i EU. Det var ikke noget, der blev gjort det store ud af i de 10 år, hvor hr. Martin Henriksens parti var parlamentarisk grundlag, men vi tager det faktisk alvorligt og vil meget gerne sikre, at alle, der arbejder og opholder sig i Danmark, skal gøre det på danske vilkår, om man så må sige.

Hvad angår sagen om udvisningsreglerne, er det jo bare at konstatere, at den usikkerhed, der er blevet skabt, sådan set er skabt af den tidligere regering med støtte af og under stærkt pres fra Dansk Folkeparti, hvor man lavede nogle ændringer af reglerne, som gjorde, at det, der stod i lovteksten, var noget andet end det, der stod i bemærkningerne. Det er dårlig lovgivningskik, og det, vi i al beskedenhed gør med det forslag, som justitsministeren har fremsat, og som er blevet andenbehandlet i dag, er, at vi fjerner den usikkerhed. På den baggrund er det faktisk bare et spørgsmål om at klargøre udlændinges stilling, nemlig at dem, der kan udvises i dag, også kan udvises i morgen. Der er faktisk ikke noget nyt, vi har bare ikke længere at gøre med dårlig lovgivning, hvor der står én ting ét sted i teksten og noget andet et andet sted. Og det synes vi ærlig talt man bør påskønne i stedet for at problematisere, at vi rydder op efter VKO-flertallets lidt for hurtige og lidt for sjuskede lovgivning.

Jeg vil gerne på vegne af Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten læse følgende forslag til vedtagelse op:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer med tilfredshed, at der er skabt en ny balance i dansk udlændingepolitik. Folketinget understreger vigtigheden af, at dansk udlændingepolitik igen er forankret i et bredt flertal hen over midten. Folketinget understreger ligeledes vigtigheden af, at dansk udlændingepolitik er i overensstemmelse med internationale konventioner. Folketinget konstaterer med tilfredshed, at et bredt flertal nu har sikret, at det stærkt kritiserede pointsystem for ægtefællesammenføring og tidsubegrænset ophold afskaffes. Pointsystemet var udtryk for uddannelsessnobberi. Folketinget konstaterer ligeledes med tilfredshed, at reglerne for familiesammenføring med børn er ændret, så børn får bedre muligheder for at leve sammen med deres forældre i Danmark. Folketinget konstaterer endelig, at retsforbeholdet medfører, at Danmark har forbehold over for retsakter på asyl- og indvandringsområdet i EU.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 82).

Tak til hr. Jens Joel. Det fremsatte forslag til vedtagelse indgår i de videre forhandlinger. Hr. Martin Henriksen for en kort bemærkning.

Tak. Ordføreren sagde i starten af sin ordførertale, at det er velkendt, at DF har et anstrengt forhold til EU, og det er jo sådan set rigtigt. Men det er også rigtigt, at Socialdemokratiet har et anstrengt forhold til sandheden, og det kan vi jo komme uden om forholdsvis enkelt ved at undgå, at den her kedelige situation, hvor den danske justitsminister tilkendegiver én ting over for EU og noget andet over for den danske offentlighed, gentager sig. Derfor kan jeg simpelt hen ikke forstå, når man nu fra socialdemokratisk side mener, at alting er så godt og alting er foregået lige efter bogen, at man ikke kan bakke op om et forslag til vedtagelse fra Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, som i al sin enkelhed handler om at skabe større åbenhed om de beslutningsprocesser, der er mellem Europa-Kommissionen og den danske regering.

Så spørgsmålet er, hvad hr. Jens Joel egentlig har imod, at man skaber større åbenhed.

Ordføreren.

Vi har i Socialdemokratiet ikke noget imod åbenhed. Vi fokuserer på, hvad der er kernen i den her sag, nemlig at den uklarhed, som faktisk blev skabt af det tidligere flertal, VKO, nu er elimineret. På den måde kan man sige, at der ikke er noget odiøst i, at EU har påpeget en uklarhed i den lovgivning, for det har danske juridiske eksperter også gjort. Der var en uklarhed, det var gået lidt for hurtigt, må man sige, i iveren efter at lukke ned for forskellige ting og i øvrigt begrænse anvendelsen af internationale konventioner og beskyttelsen af menneskerettigheder. Det er den usikkerhed og uklarhed i loven, som vi fjerner, og det er sådan set det centrale for os.

Det er ikke, at vi har noget imod at skabe åbenhed, og det kan vi jo diskutere herfra og til juleaften hvordan vi skal gøre. Vi kan sikkert blive meget bedre til det; vi kan sikkert blive ved med at diskutere, hvordan vi styrker Europaudvalgets rolle – alle de der ting, som hr. Martin Henriksen påpeger. Det er bare ikke det, der er emnet eller substansen i den her sag.

Hr. Martin Henriksen.

Men hvis det ligger regeringen og Socialdemokratiet så meget på sinde at skabe større åbenhed, kan man jo undre sig over, at det ikke er det, der kommer ud af det, hvis man vedtager det forslag til vedtagelse, Socialdemokratiet sammen med en række andre partier har lagt frem i salen. Altså, det er jo sådan en selvros af det, som regeringen har gennemført, og det kommer vel ikke bag på nogen, at regeringen roser sig selv. Det ville komme bag på mig, hvis regeringen begyndte at gøre det modsatte; det ville være forfriskende og ærligt, men det opnår vi nok ikke i dag.

Men når nu man ikke vil stemme for et forslag til vedtagelse, der handler om at skabe større åbenhed, kunne det så tænkes, at man måske ved en anden lejlighed vil stemme for, at regeringen opfordres til at sikre mandat fra Folketingets partier, inden regeringen tilkendegiver over for Europa-Kommissionen, at den f.eks. vil ændre dansk lovgivning? Det er så også med i vores forslag til vedtagelse, som Socialdemokratiet også stemmer imod på et tidspunkt. Men hvis man nu havde det med på et senere tidspunkt, hvis vi rejste debatten en gang til, var det så noget, Socialdemokratiet synes kunne være acceptabelt og vel også demokratisk set nogenlunde fornuftigt, nemlig at man pålægger regeringen at sikre mandat fra Folketingets partier, inden man lover EU at ændre i dansk lovgivning?

Ordføreren.

Det er jo sådan lidt svært at finde ud af, i hvilken retning der fægtes i den her sammenhæng. Altså, lovgivning, som man vedtager i Danmark, bliver jo vedtaget af det danske Folketing. På den måde er det lidt en tilsnigelse at sige, at Folketinget ikke er inddraget i det.

At EU henvender sig om noget, de synes er uklart, og som danske juridiske eksperter i øvrigt også har påpeget er en uklarhed i den gamle lovgivning, er jo ikke det væsentlige i den her sag. Den væsentlige, som hr. Martin Henriksen siger, er, om vi som medlemmer af det danske Folketing bliver inddraget i lovgivningsprocessen. Og det er vi jo, al den stund det beslutningsforslag, som justitsministeren har fremsat, og som vi har andenbehandlet i dag, har været behandlet efter alle kunstens regler i Folketinget. Derfor er der jo ikke nogen lukkethed om ændring i lovgivningen.

Ja, jeg kan bekræfte, at regeringen faktisk ser med stor tilfredshed og glæde på den nye balance, der er skabt i indvandrerpolitikken. Vi mener faktisk, at det er meget fornuftigt, at man nu har en indvandrerpolitik, der rækker hen over midten, og som er fuldstændig fri af den tidligere blokpolitik og det meget, meget snævre fokus, som man haft de sidste 10 år.

Tak til hr. Jens Joel. Fru Zenia Stampe som ordfører for Det Radikale Venstre.

I Det Radikale Venstre var vi faktisk meget i tvivl om, hvem der skulle tage den her debat, om det skulle være vores EU-ordfører eller mig, og så var det faktisk børnepasning, der afgjorde, hvem det blev, og det blev så mig. Den undskyldning må jeg vente noget tid med selv at bruge. Det kunne man jo så bebrejde sig selv, men man kunne også opfordre forespørgerne til i fremtiden at være en lillebitte smule mere konkrete. For det har stået temmelig uklart for os, hvad den her debat i virkeligheden handlede om. Først har man stillet et meget bredt spørgsmål, der handler om EU's indblanding i dansk udlændingepolitik, samtidig refererer man til en meget konkret sag, som vi har taget op adskillige gange her i salen og i åbne samråd, og endelig modtager vi et udkast til et forslag til vedtagelse, som jo er interessant nok, men som åbner et helt nyt spor, nemlig om procedurer i forbindelse med behandling af spørgsmål, der relaterer sig til EU.

Det er ret svært at forberede sig på en ordentlig, god debat, når oplægget er så uklart. Jeg synes faktisk, at forslaget til vedtagelse er meget interessant og egentlig krævede en rigtig god og grundig debat, men jeg synes så, at man skulle have formuleret spørgsmålet en lillebitte smule anderledes. Men lad mig bare tage de tre spørgsmål, der bliver stillet.

Til det første spørgsmål i forbindelse med sagen om ændring af udvisningsreglerne:

Vi har som sagt behandlet den til hudløshed her i Folketinget, og derfor skal jeg bare nøjes med at konstatere, at vi finder det fuldstændig naturligt, at Europa-Kommissionen henvender sig, når de har en mistanke eller er i tvivl om, hvorvidt et medlemsland lever op til de forpligtelser, som medlemslandet har indgået. Vi synes også, det er fuldstændig naturligt, at når der bliver rejst tvivl om, hvorvidt man som medlemsland overholder nogle internationale aftaler og forpligtelser, så skaber man klarhed og sørger for at signalere, at det gør man selvfølgelig.

Det er det, den her sag har handlet om: Vi har fjernet enhver tvivl om, at vi selvfølgelig følger de regler og forpligtelser, som vi har indgået. Jeg ved godt, at Dansk Folkeparti er imod EU og imod næsten alt, der har noget at gøre med internationalt samarbejde, og hvad der i øvrigt rimer på udlændinges rettigheder, og det er også et fuldstændig ærligt politisk standpunkt. Men jeg synes, det er manipulation, når man kalder ind til en debat under overskriften »EU's indblanding i dansk udlændingepolitik«.

Der er flere, der har været inde på den pointe, og derfor skal jeg heller ikke gøre den fortærsket, men jeg ville nok også have valgt at bruge ordet samarbejde, eftersom det er et fuldstændig frivilligt samarbejde, vi har indgået, nogle forpligtelser, som vi har valgt at indgå. Derfor har vi selvfølgelig også en ambition om at leve op til dem, og derfor opfatter vi det ikke som indblanding, når nogen kommer og rejser tvivl om, om vi nu faktisk overholder de forpligtelser, vi har indgået.

Så vil jeg gerne komme ind på det sidste spørgsmål omkring øget åbenhed, som er det tema, der bliver rejst i oplægget til forslaget til vedtagelse. Jeg synes, der er en fin balance nu. Der skal jo være mulighed for en uformel dialog mellem Kommissionen og regeringen, hvor man kan rette op på eventuelle misforståelser. Hvis de her misforståelser så fører til, at man som regering mener, at der er behov for at ændre lovgivningen, så vil det jo naturligvis ende her i Folketingssalen. Jeg går ikke ud fra, at en regering vil holde det hemmeligt, hvorfor der eventuelt skulle være grund til at ændre lovgivningen. Det er i hvert fald noget, vi i forbindelse med den her sag har tæsket ret meget rundt i, og jeg synes, at det var et rigtig godt argument for i øvrigt at ændre lovgivningen.

Det er også sådan, at hvis der er tale om en misforståelse, som man ikke bare kan rette op på ved at forklare sig, men der rent faktisk er opstået uenighed – ikke bare en misforståelse, men uenighed – så kan EU jo også henvende sig mere officielt, og så vil det også komme via Folketinget.

Så jeg er ikke så bekymret, selv om det her måske af helt andre årsager ligger mig fuldstændig lige så meget på sinde, som det ligger hr. Martin Henriksen på sinde. Vi ville jo også blive kede af det, hvis vi fik en henstilling fra EU om, at vi ikke overholdt internationale aftaler eller de regler, der er i EU-sammenhæng. Det ville vi være kede af og bekymrede over at få – det ved jeg selvfølgelig ikke om hr. Martin Henriksen ville være – og vi ville selvfølgelig have en forventning om, at regeringen udredte trådene og eventuelt gjorde noget, så man kunne ændre på det misforhold, der eventuelt var opstået. Det kan så godt være, at vi ikke ville blive informeret i starten, fordi det startede som en uformel dialog, men vi går også ud fra, at det på et eller andet tidspunkt vil ende her i Folketingssalen, og det gør det, i det øjeblik vi skulle tage stilling til det.

Vi synes altså ikke, der er nogen grund til at lave om på de nuværende procedurer. Men vi synes, det er en helt fair og god diskussion at tage, og vi ærgrer os lidt over, at det egentlig ikke var den diskussion, man havde formuleret i selve spørgsmålet, så vi kunne have fået en lidt mere målrettet debat om netop det spørgsmål.

Tak til ordføreren. Hr. Martin Henriksen.

Jeg skal da beklage, at Dansk Folkeparti ikke har formuleret spørgsmålet sådan, som Det Radikale Venstre synes det skulle være. For bare at skabe fuldstændig klarhed vil jeg sige, at anmodningen om den her forespørgselsdebat blev indleveret for over en måneds tid siden, og forespørgslens spørgsmål til regeringen er: Hvad kan regeringen oplyse om EU's indblanding i dansk udlændingepolitik, herunder Europa-Kommissionens konkrete indblanding i de danske udvisningsregler? Det synes jeg nu var meget konkret og til at forholde sig til.

Det forslag til vedtagelse, som er blevet fremsat, blev sendt rundt i midten af sidste uge, så jeg mener, at der har været god tid til både at tilrettelægge børnepasning for Det Radikale Venstre og også til oppe i sit hoved at tilrettelægge, hvad man rent faktisk har tænkt sig at tilkendegive her i Folketingssalen.

Jeg kan så forstå, at man har den opfattelse, at når Europa-Kommissionen meddeler den danske regering, at den bør ændre i udvisningsreglerne, og den danske regering så retter ind, er det udtryk for et godt samarbejde. Hvordan kan det være udtryk for et godt samarbejde, at man får besked på at ændre dansk udlændingelovgivning og så gør det? Det er da ikke udtryk for et godt samarbejde, det er da udtryk for, at man har et forhold, hvor man ikke respekterer hinanden.

Ordføreren.

Nej, sådan ville jeg nok ikke udlægge det. Jeg ville nok sige, at der er tale om, at vi selv har indgået en aftale, at vi har sagt ja til en politik, som vi så også efterfølgende forpligter os til at følge. Det er det, der er tale om. Og hvis vi er meget uenige i den politik, jamen så må vi jo melde os ud af det hele. Og det ved jeg godt nok er konsekvensen af den holdning, man har i Dansk Folkeparti. Der står vi nok et andet sted i Det Radikale Venstre og og i regeringen og også i størstedelen af Folketinget, tror jeg.

Hr. Martin Henriksen.

Konsekvensen af den lovgivning, som Folketinget vedtog sidste sommer, er, at hvis man fastholder den lovgivning, må Danmark melde sig ud af EU. Jeg skal bare høre, hvor fru Zenia Stampe har det fra. Det er måske noget nyt, man kan bringe ind i debatten, at EU-Kommissionen har tilkendegivet over for Danmark, at hvis man ikke retter ind, er det medlemskabet, man sætter på spil. Det er da en ny oplysning, som jeg synes er interessant, men jeg ved ikke, hvor fru Zenia Stampe har den fra.

Ordføreren.

Jamen hr. Martin Henriksen ved jo godt, at politik handler om kompromiser. Og vælger man at indgå i et samarbejde, siger man jo også, at man er villig til at gå på kompromis. Jeg synes i øvrigt, at det er udmærkede regler, jeg mener egentlig ikke, at det er et kompromis med det, som jeg står for.

Sådan er samarbejde. Sådan er det jo også, når Dansk Folkeparti indgår i et samarbejde med andre partier om lovgivning, så er der helt sikkert også hjørner, som man ikke er fuldstændig enig i, men der er trods alt mere at vinde ved at deltage end ved at stå udenfor.

Det er vores tilgang til EU. Derfor synes vi, at det er en fuldstændig naturlig dialog at have, når vi har lavet fælles regler. Først og fremmest indgår vi i et fornuftigt fællesskab. Det fællesskab laver fælles regler. Vi har indflydelse på dem. Det kan være, at der er små dele i de regler, vi ikke bryder os om, men vi overholder dem, fordi vi overordnet set synes, at det er fornuftigt at have et fællesskab, synes, at det er fornuftigt at have fælles regler på de områder, som er aktuelle.

Tak til fru Zenia Stampe. Fru Lisbeth Bech Poulsen som ordfører for SF.

I dag har vi jo forespørgslen med titlen »Hvad kan regeringen oplyse om EU's indblanding i dansk udlændingepolitik, herunder Europa-Kommissionens konkrete indblanding i de danske udvisningsregler?«. Der må jeg som min kollega fru Zenia Stampe sige, at det er en meget bred forespørgsel, men så kan man jo gætte på, hvad DF konkret mener, og også se på udkastet til forslag til vedtagelse og hr. Martin Henriksens tidligere spørgsmål.

Men fra SF's side anerkender vi ikke, at der er tale om indblanding på det område. Vi deltager i de forskellige former for internationalt samarbejde, og det kan der være forskellige holdninger til, som vi alle sammen ved, men jeg håber da, at DF anerkender, at et flertal i Folketinget ønsker dette samarbejde. Udlændingeområdet er jo noget særligt, fordi vi har et retsforbehold, og fordi EU-reglerne hører under Schengensamarbejdet, har vi en særlig ordning. Reglerne om fri bevægelighed er ikke omfattet af retsforbeholdet, og vi deltager derfor fuldt ud på det område, herunder hvad angår opholdsdirektivet.

Jeg regner med, at DF har rejst denne forespørgselsdebat i forhold til debatten om Kommissionens henvendelse om de danske udvisningsregler. Det har vi også hørt i dag. Til det må jeg herfra sige, at den sag har været behandlet i Folketinget og i samråd, og ministeren har svaret på et utal af spørgsmål. Derfor vil jeg alene forholde mig til det meget overordnede spørgsmål, som DF rejser i forespørgslen, nemlig hvorvidt EU blander sig i dansk udlændingepolitik. Som sagt anerkender jeg ikke præmissen for det, men mener, at det er Kommissionens ret at forholde sig til de uklarheder, der var konkret i den tidligere regerings lovgivning.

Dansk udlændingepolitik skal naturligvis være i overensstemmelse med internationale konventioner og de aftaler, som vi frivilligt indgår. Vi har jo netop selv frivilligt valgt at deltage i disse konventioner og aftaler, og når voksne mennesker, valgte politikere og frie lande frivilligt vælger at indgå i internationale aftaler, skal vi naturligvis stå på mål for dem. At DF så ikke er enig i EU-politikken, er et politisk standpunkt og naturligvis et reelt standpunkt, men det er ikke et reelt standpunkt, at man ikke skal stå til ansvar for de internationale aftaler, et politisk flertal i Folketinget har indgået.

SF støtter naturligvis forslaget til vedtagelse præsenteret af Socialdemokraternes ordfører.

Hr. Martin Henriksen.

Jeg skal bare høre, hvorfor Socialistisk Folkeparti ikke kan støtte det forslag til vedtagelse, som pålægger regeringen straks at orientere Folketingets Europaudvalg, det ansvarlige fagudvalg og de relevante ordførere om enhver henvendelse fra Europa-Kommissionen eller en anden international organisation, som handler om, at Danmark skal ændre lovgivningen. Hvorfor er det ikke rimeligt, at Folketinget bliver orienteret om det, lige så snart regeringen bliver bedt om at gøre det?

Ordføreren.

Nu står jeg ikke her som retsordfører, men som EU-ordfører, og der har vi jo et rigtig, rigtig godt system i Danmark, hvor vi har et Europaudvalg, som får forelagt rigtig, rigtig mange sager, kan jeg sige. Vi håndterer de sager, der bliver forelagt. Nogle bliver forelagt til orientering, og der kan vi vælge at bede om en uddybende forklaring fra den relevante minister, der er til stede i Europaudvalget.

Men i den debat, vi havde sidste uge her i Folketinget, om, hvorvidt mandaterne skulle forelægges i Folketingssalen, var der bred opbakning til det system, vi har i Danmark, og som mange andre lande også ser på med misundelse, hvor netop det danske Folketing via repræsentanterne i Europaudvalget er meget inde over EU-politikken og de direktiver og initiativer, der kommer fra EU. Det er vi rigtig glade for. Så vi er her og nu tilfredse med den måde, det fungerer på, men der er altid – og det vil jeg gerne medgive ordføreren – grund til at diskutere, om det foregår godt nok, og om vi bliver inddraget godt nok. Fra SF's side må jeg sige, at ordførerens forslag, DF's forslag, er for vidtgående.

Hr. Martin Henriksen.

Jeg er bekendt med proceduren i Europaudvalget, og jeg forstår bare ikke, hvorfor man, hvis man fra Socialistisk Folkepartis side mener, at det er en fornuftig ordning, der er, hvor udvalget får fremlagt langt de fleste sager til orientering eller til mandatafgivelse, så ikke også lige præcis skal have fremlagt det her. Hvad er argumentet for, at man ikke også skal have fremlagt det her? Det behøves ikke engang at være i Europaudvalget, det kan være det relevante fagudvalg i Folketinget, som får forelagt det, hvis det er, EU i fremtiden ønsker, at Danmark skal ændre noget på et givent område. Så jeg forstår ikke, hvorfor lige det her skal være undtaget fra de regler, som ordføreren ellers bakker op om.

Ordføreren.

I den meget konkrete sag, som danner baggrund for den her forespørgselsdebat i Folketinget, handler det jo netop om, at der var et misforhold mellem de aftaler, vi selv har indgået om opholdsdirektiv og om reglerne for fri bevægelighed, og dansk lovgivning. Så det var jo ikke et spørgsmål om, at der blev trukket ny lovgivning ned over hovedet på det danske Folketing, men om, at vi simpelt hen ikke levede op til de aftaler, som vi allerede havde indgået. Så der er jo ikke tale om ny lovgivning, der bliver presset ned over hovedet på os, men om, at vi skal overholde de aftaler, som vi i forvejen har sagt ja til at vi vil overholde.

Tak til SF's ordfører. Fru Johanne Schmidt-Nielsen som ordfører for Enhedslisten.

Jeg vil gerne starte med at slå to ting fast. For det første mener vi i Enhedslisten, at de danske udvisningsregler er for stramme. Det synes jeg f.eks. at sagen om Elias – den sag, der netop har været i Højesteret – er et godt eksempel på. Elias blev dømt for at stå vagt for nogle pushere på Christiania, og det fik han 1½ års fængsel for samt en udvisningsdom, på trods af at han i dag er 40 år – så vidt jeg husker – og har været i Danmark, siden han var 20 år gammel. Selv personer, som har begået mindre alvorlig kriminalitet, og som har en væsentlig og beskyttelsesværdig tilknytning til Danmark, dømmes efter de nuværende regler til udvisning. Og sådan vil det også være, når lovforslag nr. L 180, som bl.a. indeholder den her ændrede formulering af udvisningsreglerne, bliver vedtaget i næste uge.

For det andet mener vi i Enhedslisten ikke, at dansk immigrationspolitik, herunder udvisningsreglerne, er noget, som EU skal blande sig i. Lovgivningen om, hvem der må komme ind i Danmark, hvem der må opholde sig her, og hvem der skal udvises fra Danmark, bør være et anliggende for Folketinget. Når det er sagt, synes vi jo, det er vigtigt at understrege, at man selvfølgelig skal lytte til kritik, også når den kommer fra Europa-Kommissionen eller andre EU-institutioner, og hvis EU f.eks. vurderer, at de danske regler er i strid med eller på kanten af menneskerettighederne, skal vi da tage den kritik dybt alvorligt.

Dagens forespørgsel er jo som bekendt affødt af lovforslag nr. L 180, selv om jeg må give den radikale ordfører, fru Zenia Stampe, fuldstændig ret i, at det er lidt uklart formuleret. Men jeg går ud fra, at den er affødt af lovforslag nr. L 180, hvis vigtigste element er, at den længe ventede og hårdt tiltrængte lempelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse træder i kraft. En mindre detalje i det her lovforslag er så den her omformulering af reglerne om udvisning. Det fremgår af medierne, at eksperterne er uenige om, hvorvidt den her omformulering, altså fjernelse af ordene »med sikkerhed«, fører til nogen som helst reel ændring af, hvem der bliver udvist, og hvem der får lov til at blive i Danmark. Men den ændrede formulering er i hvert fald ikke en skærpelse af udvisningsreglerne, og derfor stemmer Enhedslisten selvfølgelig også for.

Dagbladet Information påpegede så sidst i april, at justitsministeren over for Jyllands-Posten kort før påske havde sagt, at lovforslaget ikke ville få nogen reel betydning for, hvilke udlændinge der kan udvises, mens justitsministeren i februar havde skrevet til EU's justitskommissær om de forestående ændringer af udvisningsreglerne:

»Dette vil bl.a. medføre, at de eksisterende ord »med sikkerhed« bliver fjernet med henblik på at give øget beskyttelse mod udvisning.«

Det kan da godt være, at ministeren kunne have udtrykt sig mere entydigt, men i praksis tror jeg sådan set ikke, at det får nogen som helst betydning, om der står »med sikkerhed« eller ej. Men som sagt er jeg glad for, at man fjerner det, så vi forhåbentlig kan undgå nogle gråzoner. Men som jeg sagde, har de fleste eksperter, så vidt jeg har forstået, sagt, at det nok ikke får nogen betydning. Desværre.

Jeg vil så samtidig sige, at jeg har lidt svært ved i en så lille sag som den her at se rimeligheden i, at den skulle berettige de, så vidt jeg husker, 39 spørgsmål, som højrefløjen har stillet. Det er ikke for det; det har de selvfølgelig deres demokratiske ret til, og sådan skal det være. Men altså, jeg synes, at debatten om den her lille formulering er ude af proportioner. Det må jeg sige.

Der er fremsat to forslag til vedtagelse. Der er et forslag, som Enhedslisten er medforslagsstiller på, og det stemmer vi naturligvis for. Vi er bl.a. glade for, at det understreges i det forslag, at konventionerne naturligvis skal overholdes, og at den danske udlændingelovgivning skal være i overensstemmelse med menneskerettighederne. Så er der fremsat et forslag til vedtagelse af hr. Martin Henriksen, som jeg sådan set synes er ganske udmærket. Jeg synes, det er meget vigtigt, at der er så stor åbenhed som overhovedet muligt i den kommunikation, der foregår mellem regeringen og EU. Så er det jo meget dejligt, at Dansk Folkeparti for en gangs skyld fremsætter et forslag til vedtagelse, som ikke handler om, at der er nogle flere udlændinge, der skal smides ud af Danmark, men som bare handler om, at der skal være noget mere åbenhed i kommunikationen med EU. Så den synes jeg såmænd også er udmærket, men vi stemmer naturligvis for det forslag til vedtagelse, som vi har fremsat sammen med regeringen.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll for en kort bemærkning.

Tak. Nu siger ordføreren, at Enhedslisten naturligvis stemmer for det forslag, man selv er medforslagsstiller på, og det er der jo sådan set ikke noget overraskende i. Hvis det nu var sådan, at forslaget fra Dansk Folkeparti og Liberal Alliance var kommet til afstemning, ville Enhedslisten så have stemt for?

Ordføreren.

Så vidt jeg husker, kommer regeringens forslag til afstemning først. Nu er jeg jo ikke EU-ordfører, men umiddelbart kan jeg bestemt forestille mig, at vi ville kunne stemme for forslaget, for jeg synes, det er et godt forslag. Men jeg synes som sagt også, det er et godt forslag, vi har fremsat i samarbejde med regeringen, hvor det bl.a. understreges, at udlændingepolitikken skal foregå i overensstemmelse med konventionerne. Men jeg vil sige til hr. Simon Emil Ammitzbøll, at det da kan være, vi sammen kunne få det her frem i Folketinget i en anden sammenhæng.

Tak til ordføreren. Det er jo godt, at det kun er gode forslag, der behandles her i dag.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll som ordfører.

Dansk Folkeparti har stillet en forespørgsel om, hvad regeringen kan oplyse om EU's indblanding i dansk udlændingepolitik, herunder Europa-Kommissionens konkrete indblanding i de danske udvisningsregler. Jeg vil sige, at det svar må regeringen og ikke jeg jo give; jeg kan ikke være den, der skal svare på netop det.

Jeg vil gerne starte med at sige, at vi i Liberal Alliance har den holdning, at udlændinge skal være velkomne i Danmark, hvis de er blevet tilbudt et arbejde eller en studieplads, eller hvis de skulle være blevet gift med en dansker. Det kan også være sådan, at de er kommet her som flygtninge, og så er det sådan set også fint. Men det er selvfølgelig ikke sådan, at vi synes, at det er en god idé, at udlændinge kommer til Danmark for at begå kriminalitet. Derfor er det selvfølgelig på sin plads, at Danmark også har mulighed for at udvise kriminelle udlændinge af Danmark.

Når man nu ser forespørgslens tekst, kunne man måske blive foranlediget til at diskutere Danmarks retsforhold over for EU, hvorunder emnet for forespørgslen også hører. Det håber jeg så at vi kan få lejlighed til måske at diskutere noget mere en anden gang, det har jo ikke været det, der har præget debatten mest i dag. Jeg vil sige, at vi i Liberal Alliance er meget optaget af netop den debat, fordi vi er i stærke overvejelser om, hvad vores stillingtagen skal være til EU's retsforbehold.

Så skal man jo ikke være nogen Sherlock Holmes for at se, at forespørgslen er rejst med henvisning til en konkret sag, som også lovforslag nr. L 180 handler om. Og der har det været sådan, at vi er enige med Dansk Folkeparti i, at Folketinget burde have været orienteret på et tidligere tidspunkt og på en – hvad kan man sige? – mere grundig måde, end tilfældet har været. Derfor er vi så gået sammen med Dansk Folkeparti om det fremsatte forslag til vedtagelse.

Endelig vil jeg glæde mig over, at vi senere på ugen kommer til at stemme om L 180, som bliver delt, således at man har mulighed for at stemme nej til den del om at ændre på netop udvisningsreglerne, og det vil Liberal Alliance så gøre, når vi får lejligheden dertil.

Tak til ordføreren. Justitsministeren.

Tak for det, formand. Tak endnu en gang for en god debat, den her gang med lidt mere perspektiv i. Misforstå mig ikke, men der har været en lidt bredere perspektivering, kan man rolig sige, end der har været i de mange tidligere debatter, vi har haft om det her, nemlig et mere generelt forhold om EU og dansk udlændingepolitik. På trods af det kan man sige, at der ikke er rigtig er kommet meget nyt frem.

Derfor vil jeg bare gentage, hvad der er hovedpointen, nemlig at regeringen med lovforslaget retter op på en lovgivningsmæssig uklarhed, som den tidligere regering har efterladt, og som Europa-Kommissionen altså påpegede i sommeren 2011 inden folketingsvalget. Det er en uklarhed, som regeringen nu retter op på, nemlig den uklarhed, der er mellem lovteksten og bemærkningerne til lovteksten. Men det er også vigtigt for mig at slå fast, at selv om det forsøges modsagt, er der ingen tvivl om, at de, der kan udvises i dag, også vil kunne udvises i morgen, populært sagt. Det er også et kendt synspunkt for dem, der efterhånden har deltaget i mange debatter om det her forslag.

Når det handler om brevet til kommissær Reding, vil jeg sige, at brevet er fuldstændig retvisende. Når jeg skriver til Europa-Kommissionen, at der er en øget beskyttelse, ja, så ligger der heri rent juridisk, at der er en øget retssikkerhedsmæssig beskyttelse, netop fordi den uklarhed, som den tidligere regering har skrevet ind i forbindelse med loven, nu ændres. Men de, der kan udvises i dag, vil som sagt også kunne udvises i morgen.

Så er der kommet ét nyt perspektiv på debatten, nemlig spørgsmålet om samarbejdet mellem Folketingets Europaudvalg og regeringen og et forslag om en anden procedure for det. Og der vil jeg bare henholde mig til, at regeringen synes, at der er et rigtig godt samarbejde mellem Folketinget og Europaudvalget. Jeg har selv fornøjelsen af ganske mange gange at være på besøg, fordi mit område, som er RIA-området, er et temmelig omfattende område. Det er genstand for en rigtig god debat, hver eneste gang vi har møde, og selv når de finder sted meget tidligt om morgenen, er det også genstand for en rigtig god debat.

Regeringen mener helt grundlæggende, at samarbejdet er ganske godt. Og det baseres på, at samarbejdet med EU jo er fastlagt i de forskellige beretninger, der er i Europaudvalget, og dem er regeringen helt tryg ved; dem debatterer man løbende. Og hvis der er grundlag for at debattere det igen, er der jo ingen, der holder sådan en debat tilbage. Men vi vil henholde os til, at der er et rigtig godt samarbejde. Og derfor finder vi altså ikke, at der er grundlag for at tage det skridt, som er gengivet i det forslag til vedtagelse, som Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har fremsat.

Tak til ministeren. Hr. Martin Henriksen for en kort bemærkning.

Jamen jeg forstår det ikke. Der må altså være et eller andet sådan virkelig afgørende og godt og klart argument for, at man mener, at det er rigtig, rigtig fint og godt, når en lang række andre sager bliver forelagt Folketingets Europaudvalg. Justitsministeren kommer også nogle gange i andre af Folketingets udvalg og redegør for, hvad der foregår på EU-området. Men lige præcis med det her har man den opfattelse, at der skal man ikke orientere og indhente mandat fra Folketinget. Altså, hvad er det, der gør, at den her sag er så speciel, at der skal man ikke indhente et mandat fra Folketinget?

Ministeren.

Som sagt føler regeringen, at de aftaler, der er lavet, og de procedurer, der er beskrevet for spørgsmål vedrørende EU-sager i de forskellige beretninger, der ligger til grund for Folketingets Europaudvalgs samarbejde med regeringen, er ganske fyldestgørende, og at det giver et ganske udmærket grundlag for et godt samarbejde om dansk europapolitik. Det synes vi er vigtigt at have som et godt grundlag. Og vil man diskutere det, ja, så kan man jo diskutere det, og det deltager vi selvfølgelig alle gerne i. Men vi synes, at det grundlag, der er, er ganske udmærket.

Hr. Martin Henriksen.

Det, justitsministeren gør, er, at justitsministeren redegør for det grundlag, der ligger, og siger, at det grundlag er godt. Men kan vi ikke få et argument for, hvorfor det grundlag, der ligger, så er godt, og et argument for, hvorfor man så ikke ønsker at udvide det grundlag, sådan at hvis der fremadrettet kommer en henvendelse fra Europa-Kommissionen, og det gør der jo nok, med en henstilling til Danmark – vi kunne kalde det for en ordre – om, at man skal ændre i f.eks. dansk udlændingelovgivning, så går man selvfølgelig til Folketinget og indhenter et mandat fra Folketinget, inden man siger til Europa-Kommissionen, at man ønsker at rette ind?

Hvorfor er det, at man ikke er i stand til fra justitsministerens side at levere et godt argument for ens synspunkter i stedet for bare at beskrive reglerne, som de er?

Ministeren.

Jamen hvis man er godt tilfreds med de regler, der er, og de procedurer, der er, og ikke synes, at der er noget argument for, at de skal ændres, kan jeg ikke se, hvorfor jeg skal argumentere for det modsatte.

Hr. Jakob Ellemann-Jensen for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg må bede ministeren bære over med mig, hvis jeg er lidt tungnem i min opfattelse her, men jeg synes altså stadig væk, at der er lidt modstridende ting. Vil den ændring af L 180, som regeringen gennemfører, reelt ikke have nogen betydning for, hvilke kriminelle udlændinge der kan udvises, eller vil den forbedre beskyttelsen mod udvisning af kriminelle udlændinge?

Ministeren.

Nu har jeg stor respekt for hr. Jakob Ellemann-Jensen og også respekt for, som han selv startede med at sige, at han er her på vegne af fru Inger Støjberg. Og er der et lovforslag, fru Inger Støjberg og jeg har diskuteret den seneste tid, er det L 180.

På side 5 i bemærkningerne til lovforslaget – det plejer jeg at læse op for fru Inger Støjberg, så nu læser jeg det også op for hr. Jakob Ellemann-Jensen – står der:

»Der er ikke tilsigtet nogen ændring af domstolenes praksis i sager om udvisning af kriminelle udlændinge. Personer, der kan udvises efter de gældende regler, vil også fremover blive udvist.«

Det var fra side 5, anden spalte, midtfor i lovforslaget. Jeg håber, det er svar nok for hr. Jakob Ellemann-Jensen.

Hr. Jakob Ellemann-Jensen.

Det er jo et meget klart og tydeligt svar, men det er måske ikke helt oplevelsen, at det er det svar, som ministeren har givet til EU-kommissæren, så vil ministeren tage kontakt til Viviane Reding igen og berigtige den tilbagemelding, som ministeren hidtil er kommet med fra dansk side?

Ministeren.

Som sagt er mit brev til EU-kommissæren fuldstændig retvisende. Som jeg også sagde til hr. Martin Henriksen, har Europa-Kommissionen jo fået lovudkastet, så der skulle ikke være nogen som helst tvivl om, at de selvfølgelig også har mulighed for at se, hvad det er, der står i bemærkningerne til lovforslaget.

Tak til justitsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted i morgen.