Det sidste punkt på dagsordenen er:

8) Forespørgsel nr. F 7:

Forespørgsel til transportministeren:

Vil ministeren redegøre for regeringens overvejelser om problemerne med social dumping inden for transportbranchen samt branchens øvrige udfordringer med konkurrenceforvridende adfærd?

Af Kim Christiansen (DF) m.fl.

(Anmeldelse 24.11.2011. Fremme 29.11.2011. Eventuel afstemning udsættes til torsdag den 15. december 2011).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til torsdag den 15. december 2011.

Så er det transportministeren ... jeg får at vide i min øresnegl, at ordføreren for forespørgerne har mulighed for at begrunde sin forespørgsel først, men hvis han ikke har noget ønske om det, kan vi godt begynde med transportministeren.

Ordføreren for forespørgerne, hr. Kim Christiansen, værsgo.

Jeg vil ganske kort indledningsvis godt lige begrunde, hvorfor Dansk Folkeparti har rejst den her forespørgselsdebat, for nogle vil selvfølgelig sige, at nu har regeringen jo taget nogle tiltag, den har jo sat penge af i finansloven, og det vil vi også meget gerne komme med en anerkendelse af her fra talerstolen i dag. At man har gjort det, er et skridt på vejen.

Når vi så stiller forespørgslen alligevel, er det, fordi der er en vis sagsbehandlingstid herinde, men også, fordi vi mener, at det er vigtigt, at vi får en god og konstruktiv debat om, hvad vi kan gøre ud over det, der allerede er gjort. Jeg tror, at der er behov for at gøre meget mere. Der er massive problemer i transportsektoren. Der er brud på køre-hvile-tids-reglerne, der er trafiksikkerheden, ulovlig cabotagekørsel, løndumping, konkurrenceevne – der er ikke nogen, der er bange for konkurrence, men det skal bare foregå på lige vilkår – og så ikke mindst noget af det, jeg i hvert fald berører meget i dag, og det er, hvordan får vi øget kontrollen med al det her. Jeg tror ikke, at de 20 millioner gør det. Det er et rigtig godt skridt på vejen, og det anerkender jeg, men jeg tror, at der er et større behov, så jeg glæder mig til en god og konstruktiv debat.

Tak. Så giver jeg ordet til transportministeren.

Jeg siger tak for lejligheden til at kunne tage denne debat. Jeg er sådan set enig med forespørgeren i, at det både er en god og en relevant debat, og at det er et vigtigt emne. Det handler jo om den transportsektor, som vi alle er afhængige af på den ene eller den anden måde. Det handler om vores fælles arbejdsmarked. Det Danmark, som vi tager som en selvfølge med effektive produktionsvirksomheder og store udbud af varer i butikkerne forudsætter faktisk, at vi har en effektiv transportbranche.

Vi ved alle, at konkurrencen inden for transportbranchen skærpes i disse år. Jeg har den holdning, at staten ikke skal blande sig i konkurrencen mellem de enkelte virksomheder som sådan, men det, vi skal, er at sikre, at rammevilkårene er gode og ikke mindst, at konkurrencen er fair, også i forhold til udenlandske konkurrenter. Det er derfor vigtigt, at vi skaber fælles regler og vilkår for godstransport for at undgå konkurrenceforvridning. Det gælder også med hensyn til kontrol med og håndhævelse af de regler, som vi nu har vedtaget. Det skal ikke være muligt at skabe sig en uretmæssig konkurrencefordel ved at overskride reglerne på bekostning af de øvrige virksomheder og på bekostning af medarbejderne. Det går ikke, og når det sker, er det selvfølgelig også, at vi skal kunne gribe ind.

Social dumping opfattes af mange som et stigende problem på det danske arbejdsmarked. Der er betydelige problemer i forhold til udenlandske virksomheders og arbejdstagernes overholdelse af den danske lovgivning, og der er flere eksempler på, at dele af den udenlandske arbejdskraft også bliver udnyttet. Jeg er derfor meget tilfreds med, at regeringen og Enhedslisten i forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2012 har indgået en aftale om at styrke indsatsen mod social dumping. Det er der behov for. Indsatsen skal styrkes over for de udenlandske virksomheder. Her er tværgående myndighedsindsats afgørende for at opnå succes med indsatsen imod social dumping. Indsatsen skal ske gennem en øget kontrol og tilsyn og koordinering på tværs af de relevante myndigheder, og så skal der reageres både hurtigt og koordineret.

Jeg er også glad for, at der er afsat en ramme på 55 mio. kr. årligt i 2012 og 2013, hvorefter der så skal ske en evaluering. På transportområdet har vi aftalt, at der skal være særlig fokus på ulovlig cabotagekørsel. Cabotagekørsel er f.eks., når en tysk chauffør kører et parti varer mellem Kolding og Århus efter forudgående international kørsel. Chaufførerne kører med tysk løn og på tyske arbejdsvilkår. Cabotagekørsel giver vognmænd, som er hjemmehørende i EU, mulighed for midlertidigt at køre vognmandskørsel i andet EU-land. Det nuværende bødeniveau for at overtræde godskørselslovgivningen, herunder også den ulovlige del af cabotagekørslen, har rent faktisk været uændret siden 1980'erne. Bøderne har derfor kun i dag en begrænset betydning for de transportvirksomheder, som overtræder reglerne.

For at skærpe de økonomiske sanktioner ved bl.a. ulovlig cabotagekørsel har jeg her den 30. november i år fremsat et lovforslag om en markant forhøjelse af bødestraffen fra 4.000 kr. til 10.000 kr. ved førstegangsovertrædelser. På den måde får vi bedre muligheder for effektivt at ramme det, man kunne kalde de brodne kar. Her vil jeg gerne kraftigt understrege, at ikke al kørsel med udenlandske lastbiler i Danmark er ulovlig, og det er ikke enhver aflønning, der ligger under dansk overenskomst, som er lig med social dumping. Det synes jeg selvfølgelig også er vigtigt at huske på.

Vi er jo alle imod social dumping, men vi skal være sikre på, at det, vi gør, også betyder, at vi rammer den ulovlige kørsel. Vi skal altså ikke iværksætte initiativer, som mistænkeliggør alle udenlandske chauffører og lastbiler og medfører et unødigt bureaukrati for alle.

Ud over forslaget om en bødeforhøjelse har regeringen og Enhedslisten aftalt at nedsætte et udvalg til modvirkning af social dumping, som skal vurdere mulighederne for yderligere tiltag. Vi mener, at der er muligheder for yderligere tiltag over for udenlandske virksomheder og arbejdstagere, der ikke overholder dansk lovgivning. Vi skal have afklaret en række juridiske forhold, herunder de EU-retlige grænser, da området er tæt reguleret på EU-niveau.

Udvalget skal se på en række områder. På transportområdet vil det bl.a. være relevant at se på mulighederne for at registrere cabotagekørsel. Vi skal se på, om det er hensigtsmæssigt, at cabotagekørsel skal registreres i registeret over udenlandske virksomheder og udstationerede lønmodtagere i Danmark, det, der i daglig tale kaldes RUT-registret, som ligger under Beskæftigelsesministeriet. Man kan på den ene side sige, at det umiddelbart vil give mulighed for at registrere cabotagekørsel og dermed give en bedre kontrol med eventuelle ulovligheder på området, men på den anden side er der heller ingen tvivl om, at det ville påføre transportvirksomhederne en stor administrativ byrde i de situationer, hvor chaufføren kun opholder sig meget kort tid i Danmark. Der er vel også en diskussion om, hvorvidt RUT-registreret overhovedet ville kunne anvendes som kontrolredskab over for cabotagekørsel, men det er noget af det, som vi skal have kigget på. Dette er i modsætning til cabotagereglerne, hvor det rent faktisk er sådan, at det her er knyttet til lastbilen. Vi skal derfor være helt sikre på, at der reelt skabes en nytteværdi ved en eventuel registrering, men igen, her skal udvalget også undersøge det nøje, for vi skal finde den bedste og den mest hensigtsmæssige løsning på problemet.

Det udvalg skal også se på muligheden af at styrke kontrollen af, om udenlandske virksomheder reelt er etableret i hjemlandet. Også her har vi heldigvis EU-regler, der delvis kommer os til undsætning.

I den såkaldte vejtransportpakke, som trådte i kraft den 4. december 2011, er det en forudsætning for virksomheder, som ønsker at udøve vejtransporterhverv, at de har et faktisk etableret og varigt forretningssted i et af medlemslandene. For at opfylde kravene skal virksomhederne råde over et forretningssted i en medlemsstat med lokaler, hvor virksomhedens kernedokumenter også opbevares. Herudover skal virksomhederne have påkrævede administrative apparaturer og være effektive og vedvarende stå for drift af køretøjerne, så man er sikker på, at det er en reel virksomhed, som er til stede. Det er også noget, som udvalget skal se nærmere på, så vi rammer de rigtige ting her.

På et andet område, som udvalget også skal se på, har EU's vejtransportpakke fastsat relevante regler. Det handler om gensidig bistand mellem medlemsstaterne, i tilfælde af at en virksomhed fra et EU-land begår en alvorlig overtrædelse i fællesskabslovgivningen, f.eks. en alvorligt overtrædelse af cabotagereglerne. Her skal der ske en informationsudvikling om overtrædelsen mellem hjemlandet og værtslandet.

I medfør af vejtransportpakken skal Kommissionen inden udgangen af 2013 udarbejde en rapport, hvor der gøres status over EU's marked for godskørsel. Rapporten skal indeholde en analyse af markedssituationen, herunder en evaluering af kontrollens effektivitet og udviklingen i beskæftigelsesforhold i erhvervet. Kommissionen skal også i rapporten vurdere, om der sker så store fremskridt med harmonisering af regler for bl.a. håndhævelse af infrastrukturafgifter og social- og sikkerhedslovgivning, at der kan tænkes en yderligere åbning af de nationale markeder for godskørsel, herunder cabotagekørsel. Altså, cabotagekørsel er et område, som EU har stor fokus på.

Jeg vil godt sige som afslutning, at vi så har en kombination af forstærkede regler her i Danmark med afsæt i den aftale, vi har lavet med Enhedslisten i forbindelse med finansloven, og så har vi en række instrumenter, som er EU-relaterede, og det sidste er også vigtigt, hvis det er sådan, at vi skal komme social dumping og det uvæsen til livs, som jeg egentlig tror et meget bredt flertal både i Folketinget og befolkningen ønsker sig. Så vi skal bruge alle de instrumenter, der er til vores rådighed, og det agter vi rent faktisk også at gøre.

Tak til ministeren. Så giver jeg ordet til ordføreren for forespørgerne, hr. Kim Christiansen.

Problemer med social dumping er velkendte. Chauffører fra lavtlønslande underbyder danske chauffører og bryder og undergraver de danske regler med det resultat, at der kører chauffører rundt til lønninger, som man ikke kan leve af i Danmark. Ganske vist er der regler om overenskomstmæssig løn osv., men det er jo aldrig et problem, når lovgivningen overholdes. Problemet er, når loven brydes, og det sker desværre i stor stil til skade for konkurrencen, arbejdsmiljøet og ikke mindst trafiksikkerheden. Jævnfør diverse kontroller dominerer udenlandske underbetalte chauffører statistikkerne over trafikforseelser. Der er problemer med farlige og uhumske forhold på rastepladser. Det er flere gange i medierne dokumenteret, at rastepladserne nærmest fungerer som campingpladser for østeuropæiske chauffører, der venter på kørsel, så de har råd til at fylde diesel på til hjemturen.

En ting er omfattende snyd med køre- og hviletidsreglerne – vi har alle set programmer i tv om, hvordan der snydes med magneter på gearkassen, som sætter køreskiven og kontrolapparatet ud af funktion med det til følge, at chaufføren kan køre alle de timer, han har lyst til, og dermed udgør en alvorlig risiko for færdselssikkerheden – en anden ting er cabotagekørsel, og det har vi talt meget om i dag. Nu nævnte ministeren, at vi skal læne os meget op af EU på det her område, men det er mig så komplet uforståeligt, at Danmark har valgt en mere lempelig fortolkning af cabotageforordningen, end man har i andre EU-lande. Det var måske værd at se på, hvordan vores nabolande administrerer den samme cabotageforordning.

Flere tusinde lastbiler er allerede udflaget. Hvordan stopper vi udflagningen, hvor danske vognmænd flytter syd for grænsen for at kunne omgå danske regler og bl.a. ansætte chauffører til lavere lønninger end deres kollegaer i Danmark? Hvor tit ser man ikke en trailer med danske nummerplader – og nej, hvor bliver man glad, når man kommer kørende på motorvejen og overhaler sådan en – for blot at blive skuffet, når man kommer om til forvognen, for så er der tyske nummerplader på trækkeren. Måske skulle man skele til det, de har inden for skibsfarten, nemlig DIS-registeret. Jeg ved det ikke, men det kunne være en mulighed, man kunne diskutere. Dansk Folkeparti vil i hvert fald gerne være med til at få det undersøgt, hvordan vi gør det mere attraktivt at drive forretning i Danmark. Og nej, svaret er ikke lavere lønninger.

Vi vil også gerne se på medansvaret hos speditører, når de presser chauffører til at overtræde køre- og hviletidsreglerne og bevidst bruger udenlandske biler i deres cabotagecirkus, og når de presser udenlandske chauffører til leve under kummerlige forhold, hvor de må sidde og varme en dåse pølser over et primusapparat på en dansk rasteplads. Det hører ingen steder hjemme.

Hvordan kommer vi det her til livs? Dansk Folkepartis opskrift er en væsentlig bedre kontrol end den, vi har i dag. Jeg synes, vi skal skele lidt til Tyskland, hvor man har et decideret vejpoliti, og hvor man har en effektiv kontrol med, hvad der sker på vejene. Det mangler vi i Danmark. Vi vil i Dansk Folkeparti meget gerne være med til at bakke op omkring et sådant politi. Nu ved jeg godt, at siger jeg grænsekontrol herinde, er der nogle, der kigger op i loftet, men det kunne være et godt middel, at man måske begyndte at fotografere de lastbiler, der kører ind over grænsen til Danmark. En stor del af dem betaler ikke deres vignet. Den snyder de også med. Det kunne være godt, hvis vi fik en registrering af udenlandske lastbiler – ikke som en egentlig grænsekontrol, for det ved jeg er et fyord her i salen, men i hvert fald en registrering af, hvad det er for nogle udenlandske lastbiler, der kører ind og ud af vores land.

Det er nogle af de midler, vi godt vil drage frem i Dansk Folkeparti, for at komme det her uvæsen til livs og få en ligeværdig konkurrence, som også danske vognmænd kan være tjent med. Jeg tror ikke, der er nogen, der er bange for konkurrence, men det er klart, at man ikke kan konkurrere på ulige vilkår i form af lavere lønninger og folk, der snyder med køre- og hviletid og i øvrigt snyder med gældende regler. Vi skal have lige vilkår for alle.

Jeg har et forslag til vedtagelse – hvis jeg kan nå at læse det op? (Første næstformand (Bertel Haarder): Ja). Det er på vegne af Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget finder, at der er behov for en forstærket indsats over for social dumping inden for transportbranchen ud over det, regeringen allerede har igangsat. Social dumping undergraver de danske regler og truer med at gøre det umuligt for danske chauffører at leve af at udføre deres erhverv på en rimelig måde, ligesom det udgør en trussel imod trafiksikkerheden. Der er brug for skærpet kontrol med udenlandske chauffører, hvis den danske transportbranche skal have en fremtid.

Det gælder både i forhold til overtrædelser af færdselsloven såvel som køre- hviletidsreglerne og ulovlig cabotagekørsel og i forhold til at sikre en bedre registrering af udenlandske lastbiler. Det bør overvejes, om regeringen kan sikre bedre forhold for danske chauffører ved at lade sig inspirere af, hvordan andre EU-lande administrerer EU-lovgivningen om cabotagekørsel.«

(Forslag til vedtagelse V 9).

Tak til ordføreren for forespørgerne. Forslaget til vedtagelse vil indgå i debatten, og afstemningen finder sted på torsdag.

Så går jeg til de øvrige ordførere, og det er først hr. Peter Juel Jensen fra Venstre.

Tak, formand. Denne forespørgsel, vi behandler her i dag, viser udfordringerne for et åbent arbejdsmarked. Der er i den grad pres på konkurrencen. Danske chauffører skal leve op til regler om køre-hvile-tid, arbejdstidsdirektiver, overenskomster, og sådan må det være. Men når chauffører fra andre lande kan arbejde i Danmark, bør det også ske på vilkår, der nærmer sig de danske. Der skal stilles krav til kontrol af hensyn til en fair konkurrence, men også af hensyn til resten af samfundet, da arbejdet som chauffør kan få fatale konsekvenser for andre trafikanter, såfremt reglerne ikke overholdes.

Jeg er ikke 100-meter-mester på international transport, men ved, at stort set al udenrigskørsel, dvs. transport af gods ud af Danmark, efterhånden bliver udført med udenlandske biler og dermed med udenlandske chauffører. Det er en meget beklagelig udvikling, da det er umuligt for danske virksomheder at konkurrere på lønniveauet for udenlandske chauffører. Danske virksomheder, der eksporterer eller importerer, foretrækker at købe den billigst mulige transport og er stort set ligeglade med, hvilken nationalitet bil og chauffør har, og det kan man vel ikke fortænke nogen i. Det er en beklagelige udvikling, men også en uundgåelig udvikling.

Ser man på omkostningsstrukturen for en dansk bil i dag, så går ca. en tredjedel af omkostningerne til forrentning af bil, forsikringer m.v., en tredjedel går til diesel, og den sidste tredjedel går til løn. Omkostningerne til diesel og bil er nogenlunde de samme over hele EU, og det efterlader lønnen som det eneste konkurrenceparameter, og lønnen i Danmark ligger væsentligt over lønningerne i resten af EU.

Danmark kan ikke konkurrere på løn, og det skal vi heller ikke gøre, men vi skal sikre, at danske arbejdere ikke er i unfair konkurrence i forhold til kollegaer fra andre lande. Derfor hilser vi også velkommen, at der kommer et øget fokus, et fokus, der efter vores mening bør udmøntes i, at de vilkår, der pålægges danske arbejdspladser, også er vilkår, der pålægges udenlandske virksomheder, samt at vi fra Folketingets side er opmærksomme på, at vi ikke gør det dyrere at være dansker, for hver gang vi gør det, bliver det fulgt op af et lønkrav og med tab af arbejdspladser til følge.

Jeg ved, at der er to forslag til vedtagelse i omløb her i dag. Venstre kan ikke stemme for nogen af de to forslag til vedtagelse. Tak.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Først fra fru Ane Halsboe-Larsen.

Tak. Det er blot et uddybende spørgsmål til ordføreren. Hvad ønsker Venstre så helt konkret at der skal ske på det her område for at dæmme op for problemet med social dumping på transportområdet?

Ordføreren.

Tak. Nu var jeg meget glad for den tale, som ministeren holdt, fordi der i den faktisk var en række nye initiativer, men det forslag til vedtagelse, jeg har set fra Socialdemokratiet, hægter sig op på det lovforslag, som blev førstebehandlet i dag, L 47, og der er alt for mange uafklarede spørgsmål til, at vi vil gå ind og acceptere dele af det, før vi kender svarene.

Vi har en fælles aftale, det såkaldte RUT-register, og ministeren åbnede også lidt op for, at vi eventuelt kunne kigge på noget af det. Og så roste jeg i min tale de øgede kontrolforanstaltninger, som netop også skal sikre, at vi arbejder under lige vilkår.

Fru Ane Halsboe-Larsen.

Ordføreren kalder det uundgåeligt, at et større og større antal lastbiler på de danske veje kører med udenlandsk nummerplade. Jeg må indrømme, at jeg ikke rigtig forstår ordførerens ordvalg, når ordføreren kalder det uundgåeligt, for lovgivningen sikrer jo, som vi kender det i dag, at hvis man kører i Danmark, er det på danske løn- og arbejdsvilkår. Er det ikke korrekt, og anerkender ordføreren ikke, at ifald man forbedrer kontrollen, sådan som vi gør med finansloven for 2012, vil det ikke være uundgåeligt, men derimod sikre, at de danske vognmænd også har en fremtid på de danske veje?

Ordføreren.

Jo, det er korrekt, at det faktisk er det eneste sted, hvor man går ind og ophøjer en overenskomst til lov, så i princippet burde det være således. Det er også derfor, jeg efterlyser en øget kontrolindsats. Men når man nu ligger i skarp konkurrence med udenlandske firmaer, kan det altså være svært at bevare de danske arbejdspladser på danske hænder. Når man skal have noget fragtet, går man udelukkende efter prisen.

Så jeg er enig med ordføreren i, at det er vigtigt, at vi får en øget kontrolindsats, men jeg ser det faktisk som meget, meget svært. Men det betyder selvfølgelig ikke, at vi skal give op.

Hr. Rasmus Prehn for en kort bemærkning.

Jeg skal bare lige være helt sikker på, at jeg hørte rigtigt. Er det sådan, at Venstre står fuldstændig alene, helt isoleret her i Folketinget og som det eneste parti ikke er villig til at lave en indsats i forhold til at bekæmpe social dumping? Er Venstre sat uden for indflydelse? Er der ikke noget fælles fodslag med de andre partier i oppositionen om det her? Har man isoleret sig selv fuldstændig og sat sig uden for indflydelse på det her område? Kører man helt solo og har ikke andre partier, man arbejder sammen med?

Ordføreren.

Nu har jeg redegjort for, hvorfor vi ikke kan støtte det forslag til vedtagelse, som de regeringsbærende partier har lagt frem, og det er, fordi der er nogle uafklarede spørgsmål, i forbindelse med at vi har førstebehandlet L 47 i dag. Så det kan vi ikke.

Vi kan heller ikke stemme for det forslag til vedtagelse, som er blevet fremsat af Dansk Folkeparti, da vi kommer i konflikt med nogle af de ting, som vi mener at EU bør interessere sig for. Så hvis ordføreren vil udlægge det, som at vi står fuldstændig isoleret, er det ordførerens udlægning. Jeg mener bare, at det, vi siger før et valg, siger vi også efter et valg, og så bukker vi ikke.

Hr. Rasmus Prehn.

Så Venstre er altså isoleret. Der er ikke nogen, man samarbejder med i Venstre; Venstre er helt alene i det her spørgsmål. Man kunne vælge at stemme sammen med regeringspartierne og få en ambitiøs politik på det her område, et ambitiøst forslag til vedtagelse, som bekæmper social dumping med alle de problemer, der er, eller i det mindste at støtte de sædvanlige samarbejdspartnere i Dansk Folkeparti og dog komme med et forslag til vedtagelse, der går lidt i den rigtige retning. Men næh, Venstre har sat sig helt uden for indflydelse, vil ikke samarbejde med andre partier. Det er da interessant; det er da en nyhed.

Ordføreren.

Altså jeg må bare gentage mit svar fra før: Det må være ordførerens konstatering.

Jeg regner da ikke med, at ordføreren for Socialdemokratiet forventer, at Venstre skal bakke det forslag til vedtagelse, som de regeringsbærende partier har fremsat, op, når vi ikke kender svarene på de spørgsmål, der er blevet stillet i forbindelse med et lovforslag, som man henviser til i forslaget til vedtagelse. Vi har det gode princip i Venstre, at vi gerne vil vide, hvad det er, vi stemmer for. Og når vi ikke kan få det at vide, kan vi da ikke bakke regeringen op i den politik, som regeringen agter at føre.

Når vi holder EU-fanen utrolig højt, må ordføreren da også have en vis forståelse for, at det, vi har gjort før et valg, gør vi efter et valg, og det gør vi også i Folketingssalen. Vi siger ikke én ting i en valgkamp og noget andet, når vi sidder og stemmer i Folketingssalen. Sådan er vi skruet sammen som parti, og det kunne andre partier faktisk lære utrolig meget af.

Hr. Kim Christiansen for en kort bemærkning.

Nu har jeg diskuteret forslaget til vedtagelse med ordføreren, hr. Peter Juel Jensen, og når jeg så hører talen, bliver jeg selvfølgelig lidt skuffet over, at Venstre ikke kan være med på vores forslag til vedtagelse. Det er jeg lidt skuffet over, men det er jo, som det er. Til gengæld hørte jeg en konstatering af, at vi ikke kan gøre noget, at den danske transportsektor er døende, at vi ikke kan klare os i konkurrencen, og derfor er det åbenbart liberal politik, at vi så lige så godt kan slå op i banen og lade være med at gøre noget overhovedet; det er så også det, Venstre har valgt i dag ved ikke at forholde sig til nogen af forslagene til vedtagelse.

Men er det Venstres politik, at vi bare skal lade transportsektoren sejle på må og få og lade os presse af udenlandsk arbejdskraft og i øvrigt bare lade stå til?

Ordføreren.

Nu ved jeg ikke, hvad ordføreren har hørt, og hvad ordføreren ikke har hørt. Jeg synes, at jeg i min ordførertale netop var inde at sige, at der er behov for en øget og en skærpet kontrolindsats. Det vil vi gerne have.

Jeg synes også, at jeg i min besvarelse her har sagt og refereret til, at der faktisk er fokus på det her, også i forbindelse med indgåelsen af RUT-aftalen osv. Og der er drøftelser blandt parterne på området om, hvordan vi får lukket det her, således at danske virksomheder konkurrerer på nogle fair og ordentlige vilkår. Det synes jeg er meget liberalt: at man sætter sig ned og snakker med dem, det vedrører, og at de er med til at lukke det her ned.

Så hvis ordføreren for Dansk Folkeparti synes, at det er en opgivende holdning, er jeg ikke enig med ordføreren for Dansk Folkeparti.

Hr. Kim Christiansen.

Nu er Dansk Folkeparti jo kun Danmarks tredjestørste parti, og det er vi meget ydmyge over for, men derfor kan vi jo godt have nogle klare holdninger og nogle løsninger på nogle problematikker, i hvert fald have nogle forslag til det. Og jeg må da indrømme, at jeg havde forventet i sådan en debat her, at Venstre som Danmarks største politiske parti ville komme med nogle helt klare bud på, hvordan vi imødegår social dumping.

Jeg har hørt ordføreren sige: mere kontrol. Jo, jo, men hvad skal den bestå i? Er ordføreren enig med Dansk Folkeparti i, at vi skal have et egentligt vejpoliti? Er det det, der er løsningen, eller hvad? Jeg mangler noget helt konkret fra Danmarks største parti.

Ordføreren.

Noget helt konkret fik jeg jo først, da ordføreren gik på talerstolen, for i ordførerens forslag til vedtagelse kommer man da ikke med nogle konkrete bud på, hvad det kunne indeholde. Så hvis ordføreren virkelig ville have det gode brede borgerlige samarbejde, havde man vel taget det med i sit forslag til vedtagelse, således at vi kunne have fået det forhandlet på plads fra starten af.

Hr. Andreas Steenberg for en kort bemærkning.

Det Radikale Venstre går meget ind for det brede samarbejde, det har vi jo snakket meget om i valgkampen, og jeg synes, jeg hører, at ordføreren egentlig er meget positiv over for det forslag til vedtagelse, som regeringen og Enhedslisten prøver at få igennem her. Det eneste, man har, er nogle spørgsmål til det her med bøder i relation til et lovforslag, men hvis Venstre får afklaret de spørgsmål, kan jeg så forstå det sådan, at Venstre stemmer for det forslag til vedtagelse, som ligger?

Ordføreren.

Nu ved jeg ikke, hvornår ordføreren fra Det Radikale Venstre har været i Folketingssalen i dag, men han har forhåbentlig været her under behandlingen af L 47, og der kunne hr. Andreas Steenberg da konstatere, at vi havde en række forbehold i forbindelse med hele L 47. Når man så laver et forslag til vedtagelse, hvor L 47 er en af de bærende kræfter, så må hr. Andreas Steenberg da være klar over, at det er svært for os at give håndslag på.

Når det kommer til kontrolindsatsen, er vi meget med, men det betyder dog ikke, at vi kan spise hele det forslag til vedtagelse, som det ligger. Der skulle vist nok være, var det 11 spørgsmål, der var ubesvarede i forbindelse med drøftelsen af L 47, så der er helt klart noget at tale om, og det må vi så se på i det videre udvalgsarbejde. Men lige nu og her vil jeg ikke stå og give håndslag på noget og binde et parti til noget, når vi ikke kender svarene på de spørgsmål. Det synes jeg også hører med til det brede samarbejde, nemlig at vi kender de svar og har de svar, inden vi laver en aftale.

Hr. Andreas Steenberg.

Forslaget til vedtagelse nævner jo altså ikke L 47, så jeg forstår ikke helt ordførerens skepsis. Men hvis vi så tager det, der står om bødestraf, ud, er Venstre så enig i resten af det forslag til vedtagelse?

Ordføreren.

Altså, i det forslag til vedtagelse, jeg har set fra SF, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre, indgår det altså, og L 47 er også nævnt i det forslag til vedtagelse. Det er det i hvert fald på den kopi, jeg har set, og som er tilgået Venstre. Så så meget for det brede samarbejde, hvis vi ikke engang kan få de forslag til vedtagelse, som regeringen vil fremsætte, altså at vi ikke har dem med den rigtige ordlyd!

Nu ser jeg jo altid et forslag til vedtagelse i sin helhed. Jeg sidder ikke og piller i andres forslag til vedtagelse, så det vil jeg ikke tage stilling til lige nu og her.

Hr. Bent Bøgsted for en kort bemærkning.

Tak, hr. formand.

Det er jo altid interessant at høre sådan en diskussion om, hvad det er, der er årsagen til, at vi har noget cabotagekørsel, der ikke er kontrol med, og jeg forstår egentlig godt, at Venstre har lidt problemer med de her forslag til vedtagelse, for når vi kigger tilbage i tiden, kan vi se, at de problemer, vi har i dag, jo blev skabt med den aftale, der i sin tid blev lavet mellem Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radikale, hvor man egentlig åbnede op for arbejdskraft fra Europa, og hvor man åbnede op for, at europæiske lastbiler kunne køre i Danmark og også udføre cabotagekørsel. Så har man sagt: Jamen vi laver et RUT-register, der skal dæmme op for det. Men det virker jo ikke i virkeligheden.

Så jeg forstår egentlig godt, at hr. Peter Juel Jensen har nogle problemer med forslagene til vedtagelse. Dansk Folkepartis forslag til vedtagelse blev jo lavet så mildt, at Venstre burde kunne sige ja til det. Men jeg er klar over, at det ikke er hr. Peter Juel Jensen, det er galt med, men at der er nogle i Venstre, der synes, at det måske går for vidt, for man har jo egentlig selv sagt ja til, at de må have lov at køre i Danmark, og så kan man bare ikke finde en løsning på problemet. Og når der så kommer et forslag til at finde en løsning, jamen hvad siger EU så? Det vil de jo ikke være med til.

Ordføreren.

Altså, der skal ikke herske tvivl om, at vi er et meget EU-venligt parti, og jeg synes også, at man har en forpligtelse til at erkende, at når vi bor i et land med en lille, åben økonomi i en globaliseret verden, kan vi altså ikke hegne os ind på den måde, som hr. Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti lægger op til at man skulle kunne. Der er mange danske virksomheder, som har stor glæde af at kunne være i andre dele af verden og operere der, og det er med til at give os et godt velfærdssamfund. Er det ikke fair nok, at når vi kan operere i andre dele af verden, så kan verden også operere i Danmark?

Hr. Bent Bøgsted.

Tak. Jamen det er jo egentlig meget nemt at sige, at så skulle vi også kunne operere i andre dele af verden. Mig bekendt er det ikke de danske chauffører, der er løntrykkere rundtomkring i andre dele af verden, men det er netop det, man har lukket op for med EU.

Jeg forstår godt, at hr. Peter Juel Jensen har et problem med, at hr. Rasmus Prehn klandrer Venstre for ikke at ville være med til et forslag til vedtagelse, der egentlig ikke løser noget problem, når Socialdemokratiet selv har været i spidsen for at skabe problemerne her, netop ved at åbne op for, at man kan køre cabotagekørsel, som der ikke er kontrol med, i Danmark. Så forstår jeg godt, Venstre har lidt af et problem: Hvad skal vi egentlig gøre? Og derfor synes jeg, at hr. Peter Juel Jensen nu engang skulle kigge på, om man ikke, når vi kommer til afstemning, kunne støtte Dansk Folkepartis forslag til vedtagelse. Det er lavet så mildt, at Venstre egentlig burde kunne gå med, så Venstre ikke bliver fedtet ind i noget sammen med Socialdemokratiet.

Ordføreren.

Ja, nu ved jeg ikke, om en socialdemokrat smitter af, men jeg synes, jeg hører ordføreren sige, at det, ordføreren faktisk argumenterer for, er, at det skal være forbudt at køre cabotagekørsel i Danmark, og det synes jeg heller ikke fremgår særlig klart af det forslag til vedtagelse, som Dansk Folkeparti har fremsat. Det er nævnt i den sidste linje, og den lyder således: » ... hvordan andre EU-lande administrerer EU-lovgivningen om cabotagekørsel.«

Dansk Folkeparti må acceptere, at vi mener, man kommer længst i en globaliseret verden ved at samarbejde med andre lande, også inden for de områder her. Og jeg synes da, man har en forpligtelse som et veloplyst og ordentligt og retfærdigt samfund til at prøve på at løfte arbejdsstyrken i andre lande. Så jeg synes da også, at man bør lægge et pres, ikke et mildt pres, men et rimelig fast og fair pres – og hvornår vil det være bedre at gøre det, end når vi overtager formandskabet? – for at sikre, at der er et ordentligt arbejdsmiljø også inden for det her område i andre lande.

Fru Anne Baastrup.

Jeg er blevet forvirret, muligvis på et højere plan. Skal jeg forstå det sådan, at Venstre ønsker at fjerne reglerne om cabotagekørsel, således at man fremover som udenlandsk vognmand kan køre fuldstændig frit? Det er det ene spørgsmål.

Hvordan hænger det sammen med det, hr. Peter Juel Jensen har sagt, om, at man ønsker mere kontrol? Altså, det har været vores tema gennem de sidste mange år, at man skulle have reel kontrol på vejene; reel kontrol af ulovlig cabotagekørsel, reel kontrol af overtrædelse af køre- og hviletidsbestemmelserne. Hver gang har den tidligere regering sagt, at det ikke var nødvendigt med mere kontrol.

Ønsker Venstre nu at have mere kontrol? Hvor meget mere kontrol skal der være, og hvordan skal den etableres?

Ordføreren.

Svaret på det første spørgsmål er nej. Vi ønsker ikke at ændre reglerne for cabotagekørsel. Vi vil gerne have kontrol med det, og det ligger jo faktisk også i hele baggrunden for det, der hedder RUT-registeret, altså aftalen om udenlandsk arbejdskraft og under hvilke forhold, de skal være i Danmark. Der har man opstillet et kontrolapparat, og der må vi nok sige: Jamen altså, det kan blive bedre. Så venter vi jo i spænding på, hvad den nye regering kommer frem til her.

Fru Anne Baastrup.

Nu kan jeg forstå, at ordføreren har problemer med L 47 om godskørsel af en eller anden grund, som jeg ikke forstår, men sådan er det, det er fair nok. Hvis det nu er sådan, at hr. Peter Juel Jensen lytter til, hvad den socialdemokratiske ordfører nu læser op om kort tid, kan det så være, at Venstres ordfører vil ændre opfattelse og måske stemme for vores forslag til vedtagelse?

For der er jo sådan et system i Folketinget, efter hvilket man kontakter de forskellige partier, og hvis partierne ikke melder tilbage, er de ikke involverede i den endelige aftale om, hvordan teksten til sådan et forslag til vedtagelse skal se ud. Venstre har ikke meldt tilbage, og derfor har vi arbejdet videre med dem, der ville stemme for den. Så jeg vil opfordre Venstres ordfører til at slå ørerne ud, lytte og måske ændre på sin opfattelse efterfølgende.

Ordføreren.

Det er altid dejligt og fornøjeligt at blive taget i skole af et ældre, eller måske bør man sige et mere erfarent, folketingsmedlem. Jeg har fået et forslag til vedtagelse tilsendt fra de regeringsbærende partier, og det indeholder alt det, jeg har redegjort for her. Jeg har ikke hørt andet siden, og der skulle også meget gerne være blevet meldt tilbage, at vi ikke kan være med til det.

Men det må da også være ordføreren for SF bekendt, at der i forbindelse med lovbehandlingen i dag af L 47 fra Venstres ordførers side er blevet nævnt, at der var en række ubesvarede spørgsmål. Så længe man ikke havde fået svar på de spørgsmål, var det altså svært at committe sig til noget som helst. Det er vel også sådan, vi arbejder her i Folketinget. Vi stiller nogle spørgsmål, vi får nogle svar, og så danner vi vores meninger og vores overbevisning ud fra det, for ellers ville man vel ikke tage sine beslutninger på et oplyst grundlag? Det kan godt være, man har gjort sådan i SF, men sådan arbejder vi ikke i Venstre.

Hr. Henning Hyllested for en kort bemærkning.

Mener ordføreren for Venstre ikke, at det helt grundlæggende er et problem, at danske overenskomster undergraves, og at danske chauffører fyres som følge af, at der kører internationale transporter, eller hvad det nu er, ind over grænserne – ulovlig cabotage osv. osv. – med chauffører fra Polen, Bulgarien, Rumænien, som kører til 30, 40, 50, 60 kr. i timen, altså langt, langt under det halve af, hvad en dansk chauffør skal have? Mener ordføreren ikke, at det er et problem, og at det betyder, at danske chauffører, som virkeligheden er lige nu, faktisk fyres i bundter, og at det i virkeligheden truer dels erhvervet, dels hele det danske overenskomstsystem?

Ordføreren.

Altså, nu er jeg ikke bekendt med, at der kører udenlandske chauffører rundt til 30, 40, 50 kr. i timen. Jeg synes da, at hvis et folketingsmedlem har sådan en viden, så bør vedkommende straks politianmelde det, for det er jo ikke lovligt jævnfør dansk lov. Og jeg synes, at hvis et folketingsmedlem sidder inde med en sådan viden, så skal vedkommende ikke sidde og putte med den viden, indtil det kan puttes ind i en forespørgselsdebat i Folketinget. Så bør man da politianmelde det straks. Jeg holder utrolig meget af det danske system, hvor det er arbejdstagerne og arbejdsgiverne, der fastsætter reglerne for arbejdsmarkedet, og det synes jeg faktisk vi skal værne om i Danmark, for det er vi kommet utrolig langt med.

Jeg har ikke kendskab til, at det foregår på den måde, og foregår der ulovligheder som dem, ordføreren for Enhedslisten gør opmærksom på her, synes jeg ikke, man skal sidde og putte med det. Så synes jeg, man skal få det frem i lyset og få det politianmeldt, for det skal vi selvfølgelig ikke finde os i i Danmark.

Danske arbejdere og danske virksomheder skal betales ordentligt, og de skal have mulighed for at kunne eksistere i en fair konkurrence.

Hr. Henning Hyllested.

Problemet er jo netop, at der i dag mangler kontrol af de her ting. Og jeg kan forstå på ordføreren, at det er en af de ting, han spørger til. Derfor vil jeg bare gerne vide noget om ordførerens opfattelse. Ordføreren vil f.eks. erfare, når forslaget til vedtagelse læses op, at i det forslag indgår et såkaldt nævn, hvor overenskomstparterne i det her land lige nøjagtig på det her område, altså på transportområdet, sammen med ministeriet skal tilse, at overenskomstkravet bliver overholdt, som det står formuleret i godskørselsloven.

Vil det så være noget, som Venstres ordfører kan tilslutte sig, så vi kommer de der ulovligheder til livs?

Ordføreren.

Jamen det er et lidt vanskeligt spørgsmål at besvare for mig. Jeg skal stå og forholde mig til noget, som jeg ikke kender i sin helhed. Så kommer der lige nogle brudstykker. Er det alle godbidder, man lægger ud? Og hvad kommer der så efterfølgende, som også hører med i aftalen? Jeg forholder mig til forslaget til vedtagelse i sin helhed, og jeg glæder mig til, at det bliver læst op, og så vil Venstre agere derudfra. Men jeg vil sige, at vi altså ikke kan stemme for det forslag til vedtagelse, som vi har set, og som jeg har fået tilsendt i går aftes.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Ane Halsboe-Larsen fra Socialdemokraterne.

Tak for det. Social dumping er en enorm udfordring for transportsektoren i Danmark. Det er en udfordring, som vi hos Socialdemokraterne og regeringen samlet set tager rigtig, rigtig seriøst. Derfor hilser vi også den her debat meget velkommen.

At bekæmpe social dumping og at kæmpe for ordentlige løn- og arbejdsvilkår for danske lønmodtagere er noget helt centralt for Socialdemokraterne. Vi vil ikke finde os i, at reglerne overtrædes på daglig basis på de danske landeveje. Det kan godt være, at Venstre siger, at det er en uundgåelig udvikling, at der kommer flere og flere udenlandske vogne og færre og færre danske i Danmark, men vi finder os ikke i lovovertrædelserne, og vi vil kæmpe for, at der kommer øget kontrol. Lovovertrædelserne koster danske arbejdspladser, og de er til fare for trafiksikkerheden på de danske veje. Derfor vil vi sikre bedre kontrol, så det bliver sværere at snyde.

Vi har med finansloven for 2012 afsat 20 mio. kr. ekstra til politiet på social dumping-området. De 10 mio. kr. er alene øremærket til kontrol med cabotagekørsel. De ekstra ressourcer vil sikre mere politikontrol og bedre mulighed for at stoppe de brodne kar, der kører rundt. Samtidig hæver vi bødestraffen for ulovlig cabotagekørsel fra 4.000 kr. til 10.000 kr., så det bliver dyrere at køre ulovligt. Det nuværende bødeniveau har ikke været hævet siden 1980'erne. Det er helt forrykt, og det vil vi gøre noget ved.

Øget politiindsats og højere bøder er dog ikke helt nok til at komme det voksende problem med ulovlig cabotagekørsel til livs. Vi skal sikre, at der også i fremtiden er et eksistensgrundlag for den danske transportsektor. Vi skal sikre, at der også i fremtiden er danske chauffører på de danske veje. Derfor vil vi med finansloven for 2012 nedsætte et udvalg, der skal undersøge, hvad den bedste mulighed for registrering af udenlandske vogne er, eksempelvis en registrering på samme måde, som vi i dag kender det fra RUT-registeret.

Det her problem er alvorligt. Og i den korte tid, den nye regering har siddet ved magten, er der gjort rigtig meget. Den indsats vil vi fra Socialdemokraternes side fortsætte.

Sluttelig vil jeg læse et forslag til vedtagelse, som er fremsat på vegne af Det Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Socialdemokraterne, op. Vi fremsætter følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget finder, at der er behov for en forstærket indsats over for social dumping inden for transportbranchen. Social dumping overtræder lovgivningen på transportområdet, undergraver de danske overenskomster, virker konkurrenceforvridende og udgør en trussel imod trafiksikkerheden.

Folketinget konstaterer, at regeringen og Enhedslisten med finansloven for 2012 har styrket indsatsen mod social dumping. Aftalen styrker indsatsen over for udenlandske virksomheder og sikrer øget fokus på problemet, flere ressourcer til politiets kontrolindsats og skærpet bødestraf for ulovlig cabotagekørsel på transportområdet. Folketinget opfordrer regeringen til at afdække, om der er brug for yderligere beføjelser i politiets arbejde.

Med aftalen nedsættes desuden et udvalg til modvirkning af social dumping, som skal vurdere mulighederne for yderligere tiltag generelt.

Folketinget vil i forbindelse med ny lovgivning arbejde for nedsættelse af et sagkyndigt nævn til vurdering af overholdelse af overenskomstkravet, som arbejdsmarkedets parter sammen med Trafikstyrelsen har drøftet omfang, opgaver og sammensætning af.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 10).

Tak til ordføreren. Det fremsatte forslag til vedtagelse vil indgå i de videre forhandlinger.

Der er en kort bemærkning fra hr. Bent Bøgsted.

Tak. Jeg vil godt lige høre fru Ane Halsboe-Larsen angående udenlandske lastbiler, der kommer til Danmark, cabotagekørsel, med hensyn til det der med, at de skulle registreres osv. I dag skal man registreres i RUT-registeret, hvis man har selvstændig virksomhed og arbejde i Danmark. Det fungerer så ikke optimalt – langtfra. Men hvordan forholder det sig med et lastbilfirma i Polen, der sender en lastbil med varer til Danmark, og der så er en chauffør, det ser vi jo mange gange, og også med rumænere, der holder på en rasteplads og venter på at få gods med retur eller måske tage en kørsel på vejen? Hvis de nu kører til Nordjylland og de venter på, at de får en kørsel, og det kan være en cabotagekørsel, de får fra Nordjylland til Lolland, inden de skal til Polen igen, hvordan vil man så sikre, at de bliver registreret? For når de kører gods til Danmark, skal de jo ikke registreres, hvis de kommer fra Polen. Det er jo kun, hvis de tager arbejde i Danmark. Hvordan vil man kontrollere det, hvis de holder på en rasteplads og venter på at få gods med, og så kører de til Lolland? Så kører de ud af Polen samme dag, som de kører til Lolland, og så tager de færgen til Polen. Hvordan vil man kontrollere det?

Ordføreren.

Vi er ekstremt optaget af, at det her problem bliver imødekommet, og at vi får bedre kontrol, sådan at vi sikrer, at den overtrædelse, der sker af de danske regler, ikke fortsætter. Derfor har vi også nedsat det her udvalg, som i dialog med hele transportsektoren skal finde ud af den bedst mulige måde at registrere udenlandske vogne på, fordi det selvfølgelig er en ting at have en hel masse viden, og man kan også godt bare proppe dem ind i RUT. Det kan godt være, at der i den retning findes den bedst mulige løsning, men vi vil have lov til at diskutere det i det udvalg, der nu er nedsat, sammen med eksperterne, sammen med de vognmænd og chauffører, det vedrører, og så finde den bedst mulige registreringsmåde. For det skal selvfølgelig være i en form, så politiet kan kontrollere det, og så det samtidig virker efter hensigten.

Hr. Bent Bøgsted.

Det er selvfølgelig interessant, hvad der kommer. RUT-registeret kan man jo ikke bruge, da cabotagekørsel er undtaget fra RUT-registeret, men det er alligevel det der med, hvordan man kan sikre, at en udenlandsk vognmand ikke holder og venter på cabotagekørsel. For at kontrollere skal man så have politi ud på alle rastepladser for at se, om der holder nogle, der ikke har noget at gøre der, der bare holder og venter og nærmest camperer på en rasteplads, indtil de får læs med hjem. Jeg tror egentlig, at det ville være meget svært at kontrollere det, og derfor mener jeg også, at man burde gøre en større indsats for at sikre, inden de kommer til landet, at de ikke foretager sig noget, som ikke er hensigten. Det er netop det her med at presse den danske vognmand ud. Så ender det jo med, at vi har det her indre marked i EU, som Socialdemokratiet går varmt ind for, med åbne grænser, således at man, ligegyldigt hvor man bor, skal kunne tage arbejde. Det er det, man har sagt ja til, og så har man alligevel ingen kontrol med det. Så det er lidt spændende, hvordan man vil kontrollere, at en udenlandsk chauffør ikke tager noget kørsel.

Ordføreren.

Tak. Vi er varme fortalere for det indre marked. Det skaber job, det skaber vækst, og det skaber mulighed for, at den enkelte lønmodtager kan bevæge sig ud i Europa og søge arbejde. Vi er også ekstremt varme forkæmpere for den regel, der er tilknyttet det indre marked, nemlig, at hvis man kommer til Danmark og gerne vil arbejde, skal det være på danske løn- og arbejdsvilkår. Det er altafgørende for, at vi kan støtte det indre marked.

Når problemet har vokset sig så stort, er det jo, fordi man, siden det indre marked blev indført, ikke har gjort noget som helst. Vi har siddet ved magten i 2 måneder, og allerede er der gjort mere, end man har gjort i 10 år. Det er et problem, og vi er i gang med at løse det, men vi vil sikre en ordentlig registrering, og jeg er meget glad for, at hr. Bent Bøgsted er lige så bekymret, som jeg er, over, at reglerne bliver brudt i øjeblikket. Jeg glæder mig over, at hr. Bent Bøgsted vil være med i drøftelserne. Det ville Dansk Folkeparti ikke, da vi forhandlede finanslov på det her område, men det vil glæde mig, hvis Dansk Folkeparti også fremadrettet vil gå ind og tage ansvar på det her område.

Hr. Kim Christiansen.

Jeg vil godt lige udrede en lille misforståelse. Jeg mener ikke, at Dansk Folkeparti er med i de pågældende aftaler. Det er vist nogle, Socialdemokratiet har lavet med V og K. Men lad nu det ligge.

Jeg blev tidligere på dagen skoset meget, fordi jeg vil nedsætte et udvalg – formaste mig til at nedsætte et udvalg eller en kommission uden om den store, brede trafikkreds. Og jeg har så tilkendegivet, at jeg naturligvis gerne inddrager trafikkredsen. Men nu står der jo her i forslaget til vedtagelse, at man – og jeg går ud fra, at det er finanslovaftalen, man henviser til – vil nedsætte et udvalg, som skal kigge på social dumping osv. Bliver det sådan en lille, lukket kaffeklub, eller er det noget, som bliver taget over en bred politisk kam, hvor man får indflydelse på, hvad der skal besluttes i sådan et udvalg?

Ordføreren.

Jeg er helt med på, at Dansk Folkeparti ikke er en del af aftalen, men derfor kunne Dansk Folkeparti jo godt have rejst problemet og krævet af den tidligere regering, at der blev gjort noget. Men man har ikke hævet bødesatsen, man har ikke sat det ind som et krav i finanslovaftalerne – man har intet gjort. Det gør vi nu. Når vi nedsætter et udvalg i forbindelse med finansloven, skyldes det naturligvis, at der bredt set på beskæftigelsesområdet, på det danske arbejdsmarked er et problem med social dumping. Det er ikke kun i forhold til ulovlig cabotagekørsel, det gælder også på byggepladser, i vores skove og på mange andre områder. Derfor er der fra Beskæftigelsesministeriets side taget initiativ til som en del af vores finanslovaftale med Enhedslisten, at der nedsættes et udvalg, sådan at vi finder de bedst mulige og mest effektive løsninger på det her problem, som er meget komplekst, og som har fået lov at vokse sig meget, meget stort.

Hr. Kim Christiansen.

For at få afklaret det første vil jeg sige, at jeg mener, at S og V og K udgjorde et meget klart flertal, så jeg mener ikke, at Dansk Folkeparti kunne have rykket ret meget.

Men jeg har to spørgsmål. Vil den nuværende regering sørge for, at cabotagekørsel kommer ind i RUT-registeret? Det blev pillet ud i 2010 af den daværende beskæftigelsesminister, men nu har man jo mulighed for at bringe det tilbage i RUT-registeret. Det er det første spørgsmål. Det andet lille spørgsmål, jeg har, er: Vil den nuværende regering arbejde for, at vi får en anden fortolkning af cabotageforordningen, således at vi ikke har den mest lempelige fortolkning i hele EU? Jeg går ud fra, at ordføreren kender ordlyden af fortolkningen med tre kørsler inden for 7 dage osv. osv.

De oprindelige aftaler omkring cabotagekørsel og hensigten med cabotagekørsel var jo, at det skulle ske i tilknytning til den internationale transport, og så kunne man køre et par indenrigsfragtkørsler, mens man lige ventede på returgods til Frankrig eller Polen eller Litauen, eller hvor man nu skulle hen. Det er ganske udmærkede regler, men i dag bliver de jo altså misbrugt i en meget, meget uheldig grad, og det ville være interessant at høre, om den nuværende regering vil gøre noget ved det problem.

Ordføreren.

Det vil den nuværende regering i høj grad. Ordføreren siger, at Socialdemokraterne, Venstre og Konservative havde flertal, og det er korrekt, men det hjælper jo ikke Socialdemokraterne meget, når Venstre melder sig ud i den her debat og siger, at de ikke vil være med til noget, hverken til det, som DF foreslår, eller til det, som Socialdemokraterne foreslår.

Problemet er ikke reglerne, problemet er, at reglerne ikke bliver overholdt, og derfor har vi taget tilløb til at komme problemet til livs, både med højere bøder, med mere kontrol, flere ressourcer til politiet og et udvalgsarbejde, der skal se på, om der er brug for yderligere tiltag, hvad der er mulighed for af registrering, og hvordan vi bedst muligt kommer det her problem til livs.

Hr. Henning Hyllested for en kort bemærkning.

Det er måske et retorisk spørgsmål, men jeg stiller det alligevel. Er ordføreren ikke enig i, at det helt store dyr i åbenbaringen, når vi snakker social dumping, løndumping, i virkeligheden er EU: EU's indre marked, EU's fri vandring af arbejdskraft og varer? EU's indre marked skal jo netop rydde alle mulige hindringer af vejen, så arbejdskraften kan vandre frit over grænserne i Europa.

Ordføreren.

Som hr. Henning Hyllested ved, og som jeg nævnte for lidt siden, går Socialdemokraterne ind for det indre marked. Det skaber vækst, det skaber arbejdspladser, og det kommer Danmark til gode. Men vi går også ind for, at de regler, der er i tilknytning til det indre marked, overholdes, og det gælder i høj grad reglen om, at hvis man vil arbejde i Danmark som udenlandsk lønmodtager – og det skal man være hjertelig velkommen til – skal det dog være på danske løn- og arbejdsvilkår. Det er der nogle virksomheder, der kan finde ud af, og det er der andre virksomheder, der ikke kan finde ud af.

Det er de virksomheder, der bryder loven og overtræder de regler, der er sat op, som vi gerne vil komme efter. De skal straffes med hårdere bøder, de skal have politiet i hælene i højere grad, end de har i dag, og de skal holdes i nakken, for den eneste forudsætning for, at det indre marked er en rigtig god idé, er, at det er på danske løn- og arbejdsvilkår. Og det kæmper vi i Socialdemokraterne rigtig hårdt for.

Hr. Henning Hyllested.

Det er sikkert ordføreren bekendt, at det først og fremmest er dansk fagbevægelse, der er sat til at vogte over, om danske løn- og arbejdsforhold overholdes. Og jeg vil bare spørge: Er ordføreren bekendt med, at der er faldet i hvert fald mindst fire domme ved EU-Domstolen – eller EF-Domstolen, som den hed – som i den grad forhindrer dansk fagbevægelse i at udføre deres hovedopgave med at sikre og kontrollere, at danske overenskomster, dvs. danske løn- og arbejdsvilkår, rent faktisk overholdes rundtomkring på de danske arbejdspladser, og at det er det, der i høj grad giver os problemer i dag, når vi snakker om at bekæmpe social løndumping?

Ordføreren.

Spørgsmålet var, om jeg kender til de nævnte domme. Det gør jeg.

Når jeg lægger så meget vægt på de tiltag, der er taget med finansloven, på det først mulige tiltag, der blev taget på det her område, efter at regeringen kom til – hurtigst muligt tog vi fat på det her problem – skyldes det naturligvis også lige præcis det problem, som ordføreren nævner, netop at fagbevægelsen har stået meget, meget alene i den her kamp. Det er selvfølgelig fuldstændig uacceptabelt. Det kan ikke være sådan, at fagbevægelsen gør deres arbejde for at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår ifølge danske overenskomster, og når myndighederne så skal træde til og gøre deres del, er der ikke ressourcer eller politisk vilje til det.

De politiske signaler er ændret. Vi har ikke længere en beskæftigelsesminister, der siger, at RUT-registeret ikke er så vigtigt. Vi har en beskæftigelsesminister, der gør alt, hvad hun overhovedet kan, for, at de regler, der er til stede på det danske arbejdsmarked, overholdes. Derfor er jeg så utrolig stolt og glad over, at vi allerede nu har sat flere ressourcer af og har sat et udvalgsarbejde i gang i forhold til at undersøge, om der er brug for yderligere regler for at komme det her problem til livs.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Andreas Steenberg fra Det Radikale Venstre.

Den her debat handler ganske enkelt om, at de regler, der er, skal overholdes; at regeringen har sat midler af til at få kontrolleret endnu mere, om de regler bliver overholdt; og at man forhøjer bødestraffen for de overtrædelser, der er.

Det er et stort problem for den danske transportbranche, at der er virksomheder, som konkurrerer lønnen ned under, hvad der er fastsat, fordi man altså prøver at udnytte, at det her er et erhverv, der er meget globaliseret på europæisk plan.

Det andet problem er, at man ikke overholder de bestemmelser, der er om køre-hvile-tid og arbejdstid, og det er jo et problem for os alle sammen, fordi vi ved, at rigtig mange ulykker ude på vejene skyldes træthed, og at folk mister koncentrationen. Det er vigtigt, at vi får kontrolleret, om folk, der kører busser og lastbiler, overholder de bestemmelser, der er for hvile, for det har vi alle sammen interesse i.

Den sidste ting drejer sig om carbotagekørsel, hvor udenlandske chauffører altså har lov til at køre 3 kørsler i Danmark inden for 7 dage, så vidt jeg husker, og de regler bliver altså også overtrådt rigtig meget; det hører vi i hvert fald fra branchen. Det er også noget af det, som regeringen gerne vil se på.

Jeg fornemmer egentlig, at der er meget stor enighed blandt regeringen, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om, at det her er et problem, og jeg synes egentlig, det er lidt ærgerligt, at vi ikke kan enes om i hvert fald at sige, at de ting, som regeringen har sat i gang, er rigtig gode tiltag, og så er der jo det her udvalg, der prøver at se på, om der kan være yderligere tiltag, som kan løse de problemer, vi har på det her område.

Tak til ordføreren. Fru Anne Baastrup som ordfører for SF.

For nogle år siden var der en lastbilchauffør, der blev interviewet i en af de der TV 2-udsendelser, tror jeg nok det var. Han fortalte, at når han tog til Tyskland, blev han standset og tjekket cirka hver femte dag. Når han kørte rundt i Danmark, blev han standset hvert femte år. Det er et problem. Det har jeg siden da forsøgt at rejse over for de tidligere justits- og transportministre.

Derfor er jeg rigtig, rigtig glad for den finanslovaftale, vi har indgået, og hvori der er blevet afsat ekstra ressourcer til politiet til bedre kontrol. Jeg er rigtig, rigtig glad for det forslag til vedtagelse, som vi forhåbentlig får vedtaget her på torsdag med mange partier. Det beskriver også præcist, hvordan kontrolsystemet skal forbedres. Sagen er i al sin enkelhed den, at vi kan lave alle de regler, vi vil, men hvis der ikke nogen til at kontrollere dem på det her marked, går det ikke. Derfor er det den vej, vi skal gå.

Derfor er jeg selvfølgelig også tilfreds med, at Dansk Folkeparti åbner for i hvert fald at tage den her forespørgselsdebat og også er inde på spørgsmålet om kontrol. Jeg fatter bare ikke, hvorfor Dansk Folkeparti ikke stemmer for vores forslag til vedtagelse, for jo mere vi står sammen i den her sag, jo mere kan vi vise vores holdning udadtil over for de speditører, der anvender knap så pæne firmaer eller knap så gode regler til at få gennemført deres transport af varer fra A til B. Hvis vi hele tiden holder debatten om social dumping inden for transportsektoren varm, bliver det sværere og sværere for de knap så gode firmaer at underminere sektoren.

Derfor tror jeg, at det vil være et godt signal, hvis alle støtter forslaget til vedtagelse. Vi har nu lagt op til, at politiet får flere ressourcer. Vi har lagt op til, at vi får en skærpet bødestraf for ulovlig cabotagekørsel, og det er også en imødekommelse af hr. Kim Christiansen. Vi har det udvalg, som skal undersøge, hvordan vi går videre. Det kan meget vel være, at vi fortolker cabotagereglerne for lempeligt i forhold til de andre EU-regler. Nogle af de initiativer kunne vi tage, således at vi måske fik gjort det nemmere for politiet at håndtere det, når de får fat i folk, der muligvis overtræder cabotagereglerne.

Noget af det, som jeg også ved at bl.a. DTL og 3F er optaget af, er, om vi kan ændre på det regelgrundlag, som politiet har: Kan vi lave regler om, at man kan holde bilen tilbage, hvis der er mistanke om ulovlig cabotagekørsel; kan vi måske sikre, at bøderne bliver betalt ved på en eller anden måde at sikre politiet nogle bedre vilkår? Alle de der elementer satser vi på kommer ind i det her udvalg. Det er ikke et udvalg, der består af politikere. Det er et udvalg, der består af folk, der ved noget om det, nemlig eksperter. Det er forskellen mellem det udvalg, vi snakkede om sidst, og det udvalg, vi foreslår i det her forslag til vedtagelse. Jeg er helt sikker på, at når hr. Kim Christiansen og hr. Tom Behnke får læst vores forslag til vedtagelse, stemmer de for det på torsdag.

Hr. Kim Christiansen for en kort bemærkning.

Det er jo aldrig nogen skade til at have lidt selvtillid med, når man går på talerstolen. Jeg skal først lige takke for de mange komplimenter, men jeg vil godt sige, at når vi ikke kunne støtte regeringens vedtagelse, var det, fordi det egentlig mere var en historisk opremsning af, hvilke tiltag man har gjort, hvorimod vores tanker måske går lidt mere på, at vi ønsker noget mere end det. Samtidig anerkender vi naturligvis, at regeringen har gjort nogle tiltag, men vi vil gerne have noget mere, og i den forbindelse nævnte fru Anne Baastrup noget om nogle oplevelser fra Tyskland, og mit spørgsmål er så: Kunne fru Anne Baastrup forestille sig, at vi havde en vejkontrolenhed i stil med f.eks. det tyske BAG? For jeg anerkender selvfølgelig, at politiet har fået flere ressourcer, men jeg tror bare ikke, at det er nok, hvis vi virkelig vil det her uvæsen til livs. Kunne fru Anne Baastrup forestille sig sådan en løsning?

Ordføreren.

Vi har diskuteret det i forskellige regi før valget, og jeg vil sige, at jeg slet ikke vil afvise det. Men det er jo derfor, det er så smart at have et særlig sagkyndigt udvalg, der kan sige, hvad der taler for det. Jeg ved, at hr. Tom Behnke med sin erfaring fra politiet er imod det. Men hvad er det så for nogle elementer, vi kan putte ind i stedet for? Så det er en diskussion, som jeg synes kunne være vigtig at få, altså at vi fik et grundlag for at diskutere sådan helt stille og roligt, uden at vi kommer til at rive hovederne af hinanden på grund af ideologi.

Hr. Kim Christiansen.

Vi i Dansk Folkeparti river aldrig hovedet af nogen, men jeg noterede mig fru Anne Baastrups udtalelser før valget og tænkte, at det ikke var givet, at de var de samme efter valget. Men det er jeg glad for at høre at de er og vil så lige stille et spørgsmål til. Jeg fornemmede, der var en tilkendegivelse af, at man måske også ville kigge på cabotageforordningen, og jeg vil høre, om fru Anne Baastrup vil være med til at ændre tingene således, at cabotage kommer ind under RUT-registeret.

Ordføreren.

Det er jeg slet ikke afvisende over for, men det, hr. Kim Christiansen jo skal være meget opmærksom på, er den hvidbog, som Kommissionen skal forholde sig til her i 2013, og som lægger op til, at man fjerner cabotagereglerne. Så vi har nogle meget store udfordringer foran os for overhovedet at være sikker på at kunne bruge det regelsystem, vi har, og som vi kan fortolke lempeligt eller ikkelempeligt, afhængigt af hvordan de andre lande gør det, men det er jo det, vi er oppe imod. Så det her er jo vildt alvorligt.

Tak til ordføreren. Hr. Henning Hyllested som ordfører for Enhedslisten.

Spørgsmålet om social dumping er som bekendt, lad os bare kalde det hjerteblod for Enhedslisten. Vi har også bemærket, at det er det sådan set også for branchen som sådan. Hvis man kigger de høringssvar igennem, som ligger til det forslag, vi behandlede tidligere på dagen, L 47, vil man se, at der i branchen – og branchen er jo de mange arbejdsgiverorganisationer og fagbevægelsen på området – er et meget, meget stort ønske om, at der rent faktisk bliver ryddet op i henseende til social dumping. Det er selvfølgelig, fordi det burde være naturligt, og det skal også være sådan, at man sikrer lige forhold og sikrer, at der ikke er nogen konkurrenceforvridning, at der er lige vilkår, og at man kan forsvare danske overenskomster, danske arbejdspladser og også danske lønninger. Det er fuldstændig naturligt.

Derfor er vi selvfølgelig også rigtig glade for, at vi fra Enhedslistens side i forbindelse med finanslovforhandlingerne var i stand til at indgå en aftale med regeringen om en meget, meget forøget indsats mod social dumping. Vi fik afsat 65 mio. kr., og vi fik både i finansåret 2012 og 2013 afsat 10 mio. kr. direkte dedikeret til politiets øgede kontrolindsats med det her område. Vi er også glade for, at der i forbindelse med finanslovaftalen blev nedsat et udvalg, som skal se på at lave yderligere tiltag på området, fordi vi selvfølgelig erkender, at det, vi blev enige om, og det, vi fik bevilget penge til, slet ikke er nok. Sagen er, at det her i virkeligheden truer hele erhvervet – det har jeg også sagt tidligere på dagen – det truer chaufførerne, de danske chauffører, og på den måde truer det de danske arbejdspladser, de danske lønninger, og det truer i virkeligheden hele overenskomstsystemet på transportområdet.

Der er ingen tvivl for os om, at den rigtig store skurk i spillet omkring social dumping er EU. Det er EU's indre marked med dets regler om fri bevægelighed for personer og for gods eller varer, som det hedder. Det er jo i bogstaveligste forstand fuldstændig integreret, når vi snakker transportområdet, hvor man jo altså netop fragter folk og gods samtidig og personer fragter gods over grænserne. EU er det helt store dyr i åbenbaringen, men det er et vilkår; det må vi bekæmpe. Vi kæmper vores daglige kamp mod EU og mod EU's indre marked, men det her er et af de afledte problemer, som vi har af EU og EU's indre marked.

Området er fyldt med indviklede regler, som jo også gør kontrollen meget, meget vanskelig. Cabotagekørsel og cabotageregler har i virkeligheden fanden skabt. Må man ikke sige det, hr. formand? Det er et slags say, som det hedder på engelsk.

Det ved jeg godt det er på Esbjerg Havn, men det her er altså Folketinget. Men o.k., vi ser igennem fingre med det i den her omgang.

Jeg siger mange tak.

Som sagt er cabotagereglerne indviklede. Det samme er reglerne om køre-hvile-tid, og så snydes der i den grad med vognmandstilladelser osv. osv.

Som situationen er lige nu, tror vi også på, at det er via kontrol og øget kontrol, at man kan bekæmpe det her problem. Vi har ingen illusion om, at man fuldstændig får lagt det ned, men vi tror på, at man kan komme langt med kontrol. Derfor er vi også glade for, at der bliver afsat de her penge til politiet. Vi forestiller os selvfølgelig, at de bliver dedikeret direkte til politiets Tungvognssektion, som jo er dem, der tager sig af kontrollerne af lastbiltransporter i det her land.

Vi bemærkede i forbindelse med finanslovforhandlingerne, at Rigspolitiet var ude med en melding om, at de ikke havde brug for det. Det er slet ikke vores opfattelse, og det er ikke den virkelighed, vi hører om fra branchen og fra chaufførerne rundtomkring på landevejene, tværtimod. Det, som fru Anne Baastrup siger, er rigtigt: Når man kommer til Tyskland, er det oplevelsen, at man bliver hevet ind fem gange i løbet af en transport ned over Tyskland, hvorimod der i Danmark går år imellem, at man bliver taget. Så der er ingen tvivl om, at vi vil holde et rigtig godt øje med de penge, vi har fået bevilget, og vi vil holde et rigtig godt øje med, om Rigspolitiet i den her forbindelse rent faktisk også gør det, de bliver sat til, også for de øgede midler, der nu er bevilget.

Vi er glade for det forslag og glade for at være med i det forslag til vedtagelse, som er blevet læst op. Vi er især glade for, at man nu langt om længe lægger op til at få nedsat det nævn, som skal påse, at overenskomstkravet i godsloven og i busloven rent faktisk overholdes. Vi ser frem til, at vi kan nedsætte det nævn, når vi igen i februar skal behandle lov om godskørsel og lov om buskørsel. Så med den tilkendegivelse skulle der ikke være tvivl om, at Enhedslisten synes, vi er kommet ret langt på det her felt.

Tak til ordføreren. Hr. Leif Mikkelsen som ordfører for Liberal Alliance.

En overgang var debatten jo ved at udvikle sig til sådan en høring om, hvem der kunne tilslutte sig hvilken udtalelse, og jeg vil sige, at vi ikke har tilsluttet os nogen af udtalelserne. Det er ikke, fordi vi ikke er enige i, at det er et problem, og at det, som flere ordførere har sagt, er et stigende problem, og at det bliver et større og større problem i Danmark.

Det skal der så sættes ind over for med større bøder, mere kontrol osv. Men det er overhovedet ikke blevet nævnt endnu fra denne talerstol i dag, at en væsentlig årsag jo er, at vi i Danmark har indrettet os med et skattetryk på lønarbejde, et afgiftssystem, der øger forskellene til alle andre, og derfor bliver et dansk område jo mere og mere interessant. Og så er der jo den detalje ved hele det område, vi taler om i dag, at det ikke er arbejdspladser, man bare lige kan flytte ud af Danmark. Man er sådan set nødt til at køre i Danmark, hvorimod en række andre arbejdspladser i de her år jo bliver flyttet til udlandet på grund af det problem, jeg peger på her. Og hver eneste gang vi diskuterer, hvad det er for nogle problemer, vi har i Danmark, kaster vi os over kontrol og bøder, men vi burde faktisk diskutere, at konkurrencevilkårene jo har ændret sig markant i takt med vores stigende skatte- og afgiftstryk. Hvis vi taler med vognmandsbranchen, siger de jo, at man efterhånden dårlig kan finde en dansk chauffør selv i danske lastbiler.

Det er en udvikling, der er uomgængelig, og derfor er vi sådan set nødt til at diskutere skattepolitik og afgiftspolitik, hvis vi reelt skal løse det her. Det er der ingen der byder på i dag. Det er der ingen af de her forslag til vedtagelse der overhovedet rører ved, og derfor har vi selvfølgelig også undladt at tilslutte os nogen af dem. Uanset om det er det ene, der sådan roser regeringen, eller det andet, der sådan nøjes med at påpege problemet, så ser vi ikke nogen reel løsning i forhold til de egentlige problemer. Så jeg ærgrer mig sådan set over, at det ikke er en diskussion om de egentlige problemer, men derimod om, hvordan vi kan øge omfanget af kontrol og bøder.

Tak til ordføreren. Hr. Tom Behnke som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Når vi taler transport, når vi taler fair og lige konkurrence inden for transportsektoren, er der ingen tvivl om, at de regler, der er, skal respekteres og overholdes, for det er en ret væsentlig forudsætning for, at konkurrencen sker på lige vilkår. I forhold til den del af konkurrencen, der handler om lønforholdene, har vi jo for vane at benytte den danske model, altså at vi overlader til arbejdsmarkedets parter at finde ud af, hvordan man får forhandlet sig frem til, hvad det er for nogle løn- og ansættelsesvilkår, der skal være.

Men den anden del af det, som vi har meget større indflydelse på, handler om køre-hvile-tids-regler, cabotagekørsel, færdselslov osv. osv. Og alle de spilleregler, der er der, skal overholdes. For hvis der er nogen, der får mulighed for at køre uden om de regler, vil man kunne udføre sin virksomhed på urimelige konkurrencevilkår; så kan man udkonkurrere de lovlydige, ved at man kan springe over, hvor gærdet er lavest, og blæse på de regler, der er. Derfor er det selvfølgelig også vigtigt, når vi har de her spilleregler, at der så er en kontrolfunktion, der holder øje med, at spillereglerne bliver overholdt. Og der har vi hørt flere ordførere være inde på, at det jo ikke er et af de områder, hvor det går allerbedst, mildest talt, og slet ikke, når vi ser på kontrollen med udenlandske køretøjer. Jeg tror faktisk, det hænger sammen med, at vi jo i Danmark har noget unikt – som vi skal bevare og holde fast i – nemlig et enhedspoliti, hvor alle politifolk sådan set er uddannet lige til at kunne alle opgaver og funktioner. Men det betyder så også, at der er meget få, der får mulighed for at nå at specialisere sig. Og jeg tror, det er helt naturligt – her taler jeg af egen erfaring – at når man kommer kørende på en helt almindelig patrulje på motorvejen og ser en polsk lastbil, så sidder man lige et øjeblik og tænker: Hvad er det nu lige, køre-hvile-tids-regler hedder på polsk? Og det er jo ikke en del af uddannelsen, når man bliver politimand.

Så der skal man lige huske at overveje, at når de der kontroller skal foregå, skal det jo typisk være en koordineret indsats. Det ville også være en god idé, at man så lige fik SKAT med ind over, når man alligevel var i gang med det. Men der skal jo typisk også være en tolk med, man skal have nogle eksperter i de forskellige regler med ud osv., og så kan politiet naturligvis assistere med, at man kan få standset køretøjer, og at man kan skrive de sager, der skal skrives osv. Men med hensyn til den koordinerede indsats er det min oplevelse, at der i mange tilfælde er andre opgaver, som er lige så vigtige eller måske endda vigtigere, og så går det lidt i glemmebogen. Man får ikke rigtig gjort noget ved det; man overlader det til nogle få, der skal sørge for den her kontrol, og så bliver kontrollen ikke særlig omfattende.

Den del synes jeg vi skal prøve at arbejde videre med og prøve at se om ikke vi kan gøre bedre, end det sker i dag. Jeg mener ikke, at vi skal oprette et nyt politi, og at vi skal have parallelle politisystemer i Danmark, det er der ikke nogen grund til. Men man kunne godt lave nogle enheder, der var sammentømret af forskellige folk fra forskellige brancher, der havde med det her at gøre, og som man så satte ind i nogle aktioner, så man sørgede for at få kontrolleret. Om ikke andet kunne det gøres meget massivt i nogle perioder, sådan at det gav nogle dønninger ude i miljøet, altså at man lige skal passe på, for i Danmark kan man altså ikke bare blæse på reglerne; der er rent faktisk nogle regler, som bliver overholdt, fordi de bliver kontrolleret.

Så det betyder, at vi fra konservativ side er meget optaget af, at der er den her fair konkurrence. Det er meget vigtigt. Det er også meget vigtigt, at vi har en fri konkurrence, men det skal være en fair fri konkurrence. Derfor er vi med på forslaget til vedtagelse sammen med Dansk Folkeparti.

Jeg skal med det samme her indskyde, at jeg i dagens anledning er stand-in for vores transportordfører, hr. Lars Barfoed, og derfor vil jeg, hvis der er nogen, der synes, det er rigtig, rigtig interessant at udfritte mig, i forhold til hvordan forløbet har været forud for den her debat om, hvem der har forhandlet hvilke forslag til vedtagelse med hvem og sådan noget, sige, at det ved jeg simpelt hen for lidt om til, at jeg tør begynde at bevæge mig ud i det. Men vi står inde for det forslag til vedtagelse, vi har lavet sammen med Dansk Folkeparti. Vi synes faktisk, det er rigtig godt, og vi synes, det rækker fremad.

Tak. Jeg tror ikke, der er så mange, der vil spørge om noget. Der er i hvert fald ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Transportministeren.

Jeg skal i hvert fald indledningsvis gøre det lidt kort, til dels fordi jeg synes, at det har været en god og en intens debat, hvor det har været helt tydeligt for alle, at Folketingets partier er optaget af problemet, som vi har diskuteret her i dag. Jeg skal ikke blande mig i forslagene til vedtagelse og i, hvem der stemmer for, og hvem der ikke stemmer for, men bare konstatere, at intentionerne i de to forslag til vedtagelse i hvert fald et stykke henad vejen flugter med hinanden.

Det er sådan, at jeg i min indledende tale gennemgik hele området relativt tæt, synes jeg. Så jeg vil sådan set bare her afslutningsvis pege på to ting. Den ene ting – og så må hr. Henning Hyllested undskylde mig – er, at det rent faktisk er sådan, at der også er en række af de her problemer, som er internationale, og som er EU-relaterede. Derfor synes jeg, det var vigtigt, at jeg indledningsvis redegjorde for regeringens holdning på det her område og også pegede på en hel række konkrete ting, som EU er optaget af i øjeblikket, for der er faktisk nogle væsentlige ting her, der er en EU-vinkel på, og som er vigtige at vi holder fokus på i det europæiske samarbejde.

Den anden ting er det, der skete i forbindelse med finanslovforhandlingerne. Og det, jeg er glad ved, er, at vi jo i realiteten her har skiftet til et højere gear. Dels har vi sikret, at der bliver givet midler til området, dels har vi sikret, at nogle af de ting fra de, synes jeg, væsentlige debatter, som Folketingets partier har haft her, bl.a. i forbindelse med RUT-registeret og i forbindelse med myndighedssamarbejde, nu er nogle, der bliver diskuteret ordentligt og grundigt. Og der vil forhåbentlig inden for ikke alt for lang tid også komme konkrete resultater ud af det.

For det, der står tilbage, er sådan set, at et meget bredt flertal i Folketinget er uhyre optaget af to ting: punkt 1, at vi har en effektiv transportsektor i Danmark, som er med til at servicere det danske samfund, og punkt 2, at det foregår på ordentlige vilkår, og at der er et bredt flertal i Folketinget, som ikke vil acceptere social dumping på det her område. Derfor synes jeg sådan set, at det var en god, fornuftig debat, som jeg også tror der kan komme et godt udbytte af i den kommende tid.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning. Hr. Kim Christiansen.

Det skal ikke være en invitation til en anden runde eller noget, det skal blot være en kort afslutning fra min side som den, der har inviteret til den her debat.

Jeg synes, at vi har haft en god og en konstruktiv debat. Social dumping er noget, der bekymrer os alle sammen. Det, jeg måske kan savne en lille smule i debatten i dag, er nogle af de ting, som jeg i hvert fald havde med. Nu nævnte hr. Leif Mikkelsen, at vi ikke har talt om skat og sådan noget. Jeg var i hvert fald lidt inde omkring DIS-reglerne og om, om man kunne bringe dem i anvendelse inden for transportsektoren. Det har jeg ikke rigtig fået nogen svar fra andre ordførere på.

Det er fair nok, at politiet får ekstra ressourcer, for nu skal man ud og have stoppet nogle lastbiler for at høre noget, og så spørger man dem, uanset om man kan polsk, eller om man ikke kan. Et sprog forstår de i hvert fald, for hvis man låser alle fire hjul, så de ikke længere kan køre, er det, fordi de har begået noget ulovligt – det gør man andre steder i Europa, og det er sådan et meget internationalt sprog. Det, man så kan gå ud og spørge dem om på et eller andet sprog, er: Har du kørt cabotagekørsel? Og hvad vil de så svare? De vil svare nej eller njet eller no, eller hvad de vil svare.

For vi har reelt i dag ikke nogen kontrolmulighed ude i lastbilerne. Der er ingen kørebøger, der er i hvert fald ikke krav om det, der er ikke krav om, at man skal have kørselspapirer osv. Der vil jeg meget gerne bede om at det her udvalg, som man i regeringen har nedsat, går ind og kigger på sådan nogle ting, for der er ingen grund til, at politiet skal køre rundt og spilde en masse tid på at kontrollere noget, som ikke er kontrollerbart. Det vil jeg meget gerne bede om bliver taget med.

Så vil jeg også gerne bede om, at man kigger på en mulighed for, at der sker en scanning ved grænsen, eksempelvis en scanning af nummerplader, så vi har styr på, hvor længe de her mennesker opholder sig i landet. Det handler om kontrol og kontrol; det er den eneste måde at komme det her til livs på. For så længe der ikke er kontrol, er der altså mennesker, der er drevet ud i – ikke af ond vilje, men af sociale årsager, tror jeg – den her form for snyd. Mange af de her mennesker, som kører rundt og bryder de her regler i Danmark, gør det jo ikke, fordi de vil os noget ondt med det. De gør det, fordi de lever i deres egne lande under kummerlige vilkår, og for dem er det her måske en mulighed for at kunne brødføde familien. Men derfor skal vi stadig væk have gode kontrolmuligheder af hensyn til at beskytte vores eget erhvervsliv.

Tak for en god og konstruktiv debat. Jeg glæder mig til, at vi også fremadrettet forhåbentlig kan holde den her debat i gang og også får nogle tiltag på bordet fra regeringens side, som vi forhåbentlig kan bakke op om, så man kommer nærmere en løsning med hensyn til de her ulovligheder. Tak for det.

Tak til hr. Kim Christiansen.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted på torsdag.

(Talen er under udarbejdelse)