Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 (1. samling)
KOM (2011) 0005 Bilag 1
Offentligt
Udkast
NOTAT
DEPARTEMENTET
Dato
J. nr.
1. februar 2011
2010-1053
Beredskabsenheden
Lene B. Rasmussen
Telefon 33 92 34 62
Grund- og nærhedsnotat om Europa-Kommissionens rapport til Eu-
ropa-Parlamentet og Rådet om Midtvejsevaluering af de europæiske
programmer for satellitbaseret radionavigation. KOM(2011)5.
Resumé
Formålet med den europæiske politik for satellit navigationssystemer er at
forsyne Det Europæiske Fællesskab med to satellitsystemer (Egnos og Gali-
leo), som begge omfatter satellitter og jordstationer. Egnos i dag og senere
Galileo vil medvirke til at understøtte udviklingen for et globalt marked for
satellitbaseret radionavigation indenfor positions- og tidssignaler og indenfor
autentifikation (at sikre, at en bruger er den, han eller hun giver sig ud for) og
kryptering af signaler.
Kommissionen skal årligt fremlægge en rapport for Europa-parlamentet og
Rådet om gennemførelsen af programmerne. Den fremlagte rapport gør sta-
tus for programmerne ligesom de fremtidige udfordringer identificeres, her-
under de finansielle, uden at der fremlægges konkrete forslag til program-
mernes fremtidige indhold, struktur og finansiering. I rapporten skønner
Kommissionen, at en færdiggørelse af Galileo-programmets infrastruktur vil
kræve en yderligere bevilling på 1,9 mia. EUR (14,4 mia. kr.) samt at de årlige
driftsomkostninger vil beløbe sig til 800. mio. EUR (6,1 mia. kr.) når pro-
grammet er i fuld drift.
Rapporten vil i løbet af 2011 blive fulgt op af et konkret forslag til brug for
forberedelsen af de fremtidige finansielle rammer for perioden fra 2014. Side-
løbende hermed vil der ske en nærmere vurdering af den fremtidige organise-
ring af programforvaltningen, herunder i relation til driftsfasen. Endelig har
Kommissionen igangsat analyser af årsagerne til budgetoverskridelserne og
mulighederne for at reducere finansieringsbehovet.
1. Baggrund og indhold
Rapporten er fremlagt af Kommissionen i henhold til ART. 22 I Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 683/2008 om den videre gennem-
førelse af de europæiske satellitbaserede navigationsprogrammer (Egnos og
Galileo). Rapporten er modtaget på dansk d. 24. januar 2011.
Baggrunden for rapporten er at gøre status for programmerne og klarlægge de
kommende udfordringer.