PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervsudvalget 2010-11 (1. samling)
KOM (2011) 0015 Bilag 1
Offentligt

NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

25. februar 2011

Europa-Kommissionens grønbog om modernisering af EU’s politik

for offentlige indkøb – KOM(2011) 15 endelig af 27. januar 2011

Resumé

Europa-Kommissionen offentliggjorde den 27. januar 2011 ”Grønbog

om modernisering af EU’s politik for offentlige indkøb: Mod et mere ef-

fektivt europæisk marked for offentlige indkøb”. Kommissionen stiller i

grønbogen 114 spørgsmål til medlemsstaterne om, hvordan EU-reglerne

om offentlige indkøb kan forenkles og moderniseres for at gøre tildelin-

gen af kontrakter mere smidig og muliggøre en bedre brug af offentlige

kontrakter til støtte for andre politikker.

Det fremgår af grønbogen, at Kommissionen i løbet af foråret modtager

resultaterne af en række empiriske undersøgelser af den aktuelle lovgiv-

ning om offentlige indkøb (foretaget af selvstændige konsulentvirksomhe-

der). Sammen med disse resultater vil medlemsstaternes og de øvrige in-

teressenters bidrag til grønbogen indgå i overvejelser om den kommende

reform af EU’s regler om offentlige indkøb, der forventes i form af et lov-

givningsforslag i starten af 2012.

Kommissionen har sendt grønbogen i offentlig høring med frist for be-

mærkninger den 18. april 2011.

Baggrund og indhold

Kommissionen offentliggjorde den 27. januar 2011 ”Grønbog om moder-

nisering af EU’s politik for offentlige indkøb: Mod et mere effektivt eu-

ropæisk marked for offentlige indkøb”. Grønbogen skal udgøre oplæg til

drøftelse blandt medlemsstaterne om, hvordan EU-reglerne om offentlige

indkøb kan forenkles og moderniseres for at gøre tildelingen af kontrakter

mere smidig og muliggøre en bedre brug af offentlige kontrakter til støtte

for andre politikker.

Grønbogens del 1 gennemgår de lovgivningsmæssige rammer for offent-

lige indkøb og lægger op til en drøftelse af, om de helt grundlæggende

begreber skal omdefineres for at sikre bedre juridisk sikkerhed. Blandt de

grundlæggende begreber, der kunne omdefineres, findes selve anvendel-

sesområdet for udbudsdirektivet. Kommissionen spørger således, om an-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/5

vendelsesområdet for direktiverne om offentlige indkøb skal indskrænkes

til rene indkøbsaktiviteter.

Kommissionen spørger også medlemsstaterne, om den nuværende struk-

tur med opdeling i bygge- og anlæg, vare- og tjenesteydelseskontrakter

skal forenkles i stil med WTO-aftalen

, der kun skelner mellem vareind-

køb og tjenesteydelseskontrakter, idet bygge- og anlæg betragtes som en

tjenesteydelse. Herudover spørger Kommissionen, om sondringen mel-

lem A og B-tjenesteydelser bør fjernes, og om tærskelværdierne for di-

rektivernes anvendelsesområde bør hæves.

Del 2 og 3 fokuserer på målet om mere effektive indkøb. Kommissionen

fokuserer blandt andet på, om procedurerne i de gældende direktiver bør

ændres, og hvordan udbudsreglerne bedre kan tage højde for små og mel-

lemstore virksomheders behov.

I del 2 spørger Kommissionen blandt andet, om detaljeringsniveauet i ud-

budsreglerne er hensigtsmæssigt, eller om det skal være enten højere eller

lavere. Derudover spørger Kommissionen til, hvordan procedurerne i di-

rektiverne kan lette den administrative byrde for alle parter, og om med-

lemsstaterne kan forestille sig helt nye typer af procedurer, som kan øge

omkostningseffektiviteten af offentlige indkøbsprocedurer.

Kommissionen spørger også om medlemsstaterne støtter flere forhandlin-

ger i offentlige indkøbsprocedurer, og hvordan risikoen for misbrug og

forskelsbehandling i så fald minimeres. Der spørges også, om en forenk-

let procedure for standardvarer, der karakteriseres ved at pris, kvalitet og

betingelser fastlægges på markedet, med fordel kan indføres.

Herudover spørger Kommissionen om medlemsstaterne støtter en mere

fleksibel proces, hvor rækkefølgen for undersøgelsen af udvælgelses- og

tildelingskriterier kan vælges frit, og om det i tildelingsfasen bør tillades

ordregivere at tage højde for kriterier, der vedrører tilbudsgiveren selv.

Medlemsstaterne spørges også, om udbudsdirektivet udtrykkeligt skal til-

lade, at der tages højde for tidligere erfaring hos en eller flere tilbudsgive-

re og hvilke beskyttelsesforanstaltninger, der i så fald er nødvendige for

at forebygge forskelsbehandling.

Der spørges også til, om udbudsreglerne er passende i forhold til små or-

dregivende myndigheders behov, eller om der er behov for en forenklet

procedure for relativt små kontrakttildelinger fra lokale og regionale

myndigheder.

I del 3 fokuserer Kommissionen på, om udbudsreglerne er SMV-venlige.

Der spørges blandt andet til, om Kommissionens kodeks for god praksis

The Agreement on Government Procurement (GPA).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/5

skal gøres obligatorisk for ordregivere, og hvordan de administrative byr-

der kan lettes for SMV’er, eksempelvis ved at det kun er udvalgte kandi-

dater eller den valgte tilbudsgiver, der skal indsende og verificere doku-

mentation.

Kommissionen fokuserer også på sikringen af en retfærdig og effektiv

konkurrence. Der spørges derfor ind til, hvordan tilbudsgivere fra andre

medlemsstater tilskyndes til at deltage i offentlige udbud, om den gensi-

dige anerkendelse af attester skal forbedres, hvilke instrumenter reglerne

om offentlige indkøb kan omfatte for at forebygge forekomsten af domi-

nerende leverandører, samt hvordan ordregivende myndigheder kan be-

skyttes bedre mod dominerende leverandørers magt.

Del 4 fokuserer på målet om bedre muligheder for anvendelse af offentli-

ge kontrakter til støtte for fælles samfundsmæssige mål som eksempelvis

miljøbeskyttelse, innovation og social inddragelse. Kommissionen spør-

ger blandt andet, om det er hensigtsmæssigt at begrænse ordregivernes

mulighed for at bruge eller alternativt helt afskaffe pris som delkriterium

for visse kontrakttyper eller sektorer for at forfølge andre politikmål.

Kommissionen spørger også, om det vil være hensigtsmæssigt helt at

fjerne betingelsen om, at de ordregivende myndigheders krav til miljø-

hensyn mv. skal være knyttet til kontraktens genstand, og om der skal

stilles krav på EU-plan til, hvad der skal købes med henblik på at opnå

andre politikmål.

Del 5 fokuserer på forebyggelse og bekæmpelse af korruption og favori-

sering. Kommissionen spørger blandt andet medlemsstaterne, om der er

behov for at indføre en fælles EU-definition af interessekonflikter i for-

bindelse med offentlige indkøb, og om der er behov for beskyttelsesfor-

anstaltninger på EU-plan for at forebygge, identificere og løse situationer

med interessekonflikter effektivt.

Del 6 fokuserer på, hvordan europæiske virksomheder styrker deres ad-

gang til tredjelandes markeder. Kommissionen spørger blandt andet om

medlemsstaternes holdning til forsyningsvirksomhedsdirektivets regler,

om ordregivernes muligheder for at afvise tilbud, der indeholder varer fra

tredjelande, om disse regler bør forbedres yderligere, samt om hvilke me-

kanismer man kan indføre for at opnå en bedre symmetri i adgangen til

markederne for offentlige indkøb.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet holdning foreligger endnu ikke.

Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant, idet grønbogen ikke

indeholder konkrete initiativforslag, men blot stiller åbne spørgsmål til

medlemsstaterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/5

Gældende dansk ret

Gældende dansk ret er lov om samordning af fremgangsmåderne ved ind-

gåelse af bygge- og anlægskontrakter og indkøb m.v., jf. lovbekendtgø-

relse nr. 600 af 30. juni 1992, som ændret ved § 16 i lov nr. 415 af 31.

maj 2000. Med hjemmel i lovgivningen er udstedt bekendtgørelse om

fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, of-

fentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrak-

ter, jf. BEK nr. 937 af 16/09/2004, og bekendtgørelse om fremgangsmå-

derne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning,

transport samt posttjenester, jf. BEK nr. 936 af 16/09-2004.

Høring

Grønbogen er sendt i høring i specialudvalget for vækst og konkurrenceev-

ne. Der vil blive fremsendt et supplerende notat om resultatet af høringen.

Andre landes holdninger

Der er ikke på nuværende tidspunkt kendskab til andre landes holdninger

til grønbogen.

Foreløbig dansk holdning

Det er den danske regerings foreløbige holdning, at et centralt element i

forhold til modernisering af de europæiske regler for offentlige indkøb er,

at udbudsprocessen forenkles og smidiggøres.

Offentlige indkøb skal foretages bedst og billigst muligt, hvilket blandt

andet bør sikres gennem enkle, fleksible og effektive indkøbsprocedurer,

der sikrer en høj grad af konkurrence mellem de offentlige ordregiveres

leverandører samtidig med, at der på relevante områder er mulighed for at

købe innovative produkter og tjenesteydelser.

Det er endvidere den danske regerings foreløbige holdning, at udbudsreg-

lerne skal bevare deres karakter af procesregler. Udbudsreglerne skal så-

ledes som hidtil fastlægge rammerne for, hvordan konkurrenceudsættelse

og indkøb formelt skal ske. Udbudsreglerne skal derimod ikke indeholde

krav om, hvad offentlige myndigheder skal indkøbe, herunder specifikke

krav om varetagelse af særlige politiske hensyn.

Den danske regering er positiv over for, at der fortsat skal være mulighed

for at inddrage hensyn til innovation, miljøbeskyttelse og social ansvar-

lighed i forbindelse med offentlige indkøb.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Grønbogen har ikke statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Gældende dansk ret vurderes ikke at blive påvirket af grønbogen, idet denne

ikke indeholder initiativforslag, men blot stiller åbne spørgsmål til med-

lemsstaterne med henblik på at modtage forslag til, hvordan udbudsreg-

lerne bør moderniseres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/5

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Grønbogen har ikke samfundsøkonomiske konsekvenser.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Grønbogen har ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.