PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervsudvalget 2010-11 (1. samling)
KOM (2011) 0015 Bilag 2
Offentligt

SUPPLERENDE NÆRHEDS - OG

GRUNDNOTAT

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

23. marts 2011

Høringsnotat

Supplerende høringsnotat vedrørende Europa-Kommissionens grønbog

om modernisering af EU’s politik for offentlige indkøb –

KOM(2011) 15

endelig af 27. januar 2011

Høring

Forslaget har været til høring i EU-specialudvalget for Konkurrenceevne og

Vækst. Der er modtaget høringssvar fra Dansk Arbejdsgiverforening, Dan-

ske Arkitektvirksomheder, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, DI, Danske Re-

gioner, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Miljømærkning Danmark og

Staten og Kommunernes Indkøbs Service.

1. Generelle bemærkninger til revision af udbudsdirektiverne

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) finder, at de tre største problemstillin-

ger, Kommissionen skal gøre noget ved, er:

Regel- og procedureforenkling herunder i udvælgelses- og tildelings-

fasen, dog uden at retssikkerheden for tilbudsgiverne forringes.

Større proportionalitet mellem tilbudsmaterialets omfang og kontrak-

tens genstand, så de omkostninger, som er forbundet med at afgive

tilbud, nedbringes – uden at det går på kompromis med ligebehand-

lingsprincippet mv.

Forbedring af muligheden for at konkurrere på kvalitet i stedet for

billigste pris.

DA anfører, at det vil svække det private erhvervsliv og det private er-

hvervslivs konkurrencekraft i Europa, hvis konkurrencen om offentlige

kontrakter ikke reelt er omfattet af almindelig konkurrence på pris og kvali-

tet. DA stiller sig derfor afvisende overfor, at der kan slækkes på betingel-

sen om, at ordregivende myndigheders krav til f.eks. miljø eller sociale hen-

syn skal være knyttet til kontraktens genstand.

DA anfører, at adgang til at stille yderligere sociale krav til leverandørerne

vil skade erhvervsudviklingen i Europa, og at det vil gøre offentlige myn-

digheders og virksomheders drift dyrere og tungere at administrere. DA er

ligeledes modstander af, at offentlige virksomheder stiller andre betingelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/21

til leverandørerne end forhold, der knytter sig til pris og kvalitet, eller som

følger af lovgivning og kollektiv overenskomst.

Danske Arkitektvirksomheder anfører, at udbudsprocessen i dag er præget

af envejskommunikation mellem parterne, der giver ordregiver mulighed

for at stille urimelige vilkår i udbudsmaterialet. Herunder fravigelse af stan-

dardbetingelser, overflødig sikkerhedsstillelse, urealistiske tidsplaner, over-

dragelse af immaterielrettigheder uden kompensation, og arkitekterne pres-

ses til at levere egentlig projektering i tilbudsfasen. Disse vilkår og forrin-

gelser medfører en dyrere tilbudspris. Danske Arkitektvirksomheder anbe-

faler derfor, at en revision af reglerne medfører krav om et mere præcist ud-

budsmateriale i tilbudsfasen.

Selvom Kommissionens ønske om at fremme bæredygtighed, tilgængelig-

hed og innovation mv. er prisværdigt, er udbudsreglerne, ifølge Danske Ar-

kitektvirksomheder, ikke egnede til at regulere disse områder, da udbudsdi-

rektiverne er komplicerede og komplekse nok i forvejen.

Derudover foreslår Danske Arkitektvirksomheder, at udvælgelses- og tilde-

lingsprocessen bliver helt åben, at enhver afgørelse fra udbudsgiver ledsa-

ges af en detaljeret begrundelse, og at alle ansøgere og tilbudsgivere bør ha-

ve fuld aktindsigt i alle udbudsprocessens dokumenter.

Danske Arkitektvirksomheder anfører også, at konkurrencemyndighederne

bør føre en mere proaktiv kontrol og stillingtagen til, om udbudsreglerne er

overholdt. Dette vil medføre respekt for overholdelse af reglerne, og at an-

tallet af klager til Klagenævnet for Udbud nedbringes.

Dansk Byggeri anfører, at det er et generelt problem ved EU-retten, at for-

målet og rækkevidden af de enkelte bestemmelser ikke i fuldt omfang kan

udledes af direktiverne og forordningerne, da forarbejderne ikke offentlig-

gøres. Der bør derfor gøres mere ud af præamblen. Hertil kommer EU-

Domstolens mulighed for at underkende Kommissionens vejledende udta-

lelser om reglerne, hvilket er en yderligere årsag til usikkerhed omkring reg-

lerne. Dansk Byggeri er derfor ikke tilhænger af en omfattende revision af

udbudsdirektiverne, da Dansk Byggeri formoder, at en omfattende revision

vil kunne give anledning til yderligere usikkerhed om de rettigheder og for-

pligtelser, der følger af direktiverne.

I forbindelse med en revision af direktivet forholder Dansk Byggeri sig ge-

nerelt til spørgsmålene og anfører, at de grundlæggende regler ikke bør æn-

dres, og at direktivet alene suppleres af regler, der tydeliggør Domstolens

praksis.

Ifølge Dansk Byggeri bør det offentlige have en bæredygtig indkøbspolitik.

Dansk Byggeri anfører også, at i forhold til bygge- og anlægsopgaver bør

tildelingskriteriet det ”økonomisk mest fordelagtige tilbud” være det, der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/21

hovedsagligt anvendes, og kriteriet ”laveste pris” bør kun anvendes i undta-

gelsestilfælde.

Dansk Byggeri anfører, at i betragtning af bygninger og anlægs lange leve-

tid, bør det offentlige have en ”vugge til grav” politik ved indkøb af bygge-

og anlægsarbejde. For at kunne vurdere den fulde samfundsøkonomiske

værdi af en bygning eller et anlægs samlede potentiale over en årrække, er

det kun kriteriet ”økonomisk mest fordelagtige bud”, der kan anvendes. Og-

så når tages højde for, at bygningsmassen skal nedrives og genanvendes på

et senere tidspunkt, er det kriteriet ”økonomisk mest fordelagtige bud”, der

skal anvendes.

Dansk Byggeri anfører også, at det bør være hovedreglen, at der kan afgives

alternative tilbud, da det fremmer innovationen og effektiviseringen af byg-

ge- og anlægssektoren. For at sikre ligebehandling og gennemsigtighed,

skal der samtidig stilles krav om, at udbyder opstiller tekniske minimums-

krav.

For at arbejdet på byggepladser kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæs-

sigt forsvarligt, anfører Dansk Byggeri, at det ikke er hensigtsmæssigt, at

bygge- og anlægsarbejde løser sociale-/beskæftigelsesproblemer.

Derudover anfører Dansk Byggeri, at der skal tages bedre højde for de virk-

somheder, der allerede har lærlinge ansat, når der stilles krav om, at virk-

somheder skal oprette lærlingepladser for at vinde udbuddet, således at

virksomhederne ligestilles i udbuddet.

Danske Regioner er positive overfor en modernisering af EU’s udbudsreg-

ler, da de finder reglerne alt for ufleksible og bureaukratiske. Dette er

med til at hindre yderligere konkurrenceudsættelse og pålægger både re-

gionerne og deres leverandører unødvendige omkostninger.

Danske Regioner har generelle betragtninger til en modernisering af ud-

budsreglerne og anfører, at en modernisering bl.a. bør indeholde følgen-

de:

- En væsentlig mindre bureaukratisk udbudsproces.

- Større fleksibilitet i hele udbudsprocessen, hvor der i højere grad er

fokus på målet og ikke på midlet. Effektive offentlige indkøb er vig-

tigere end udbudsprocedurer.

- Bedre mulighed for direkte forhandling med en eller flere tilbudsgi-

vere.

- Større valgfrihed med hensyn til procedurer og færre krav til udbud-

dets tilrettelæggelse.

- Væsentlig højere tærskelværdier for, hvornår det er nødvendigt at

benytte EU’s udbudsregler.

- Mindre fokus på juridiske detaljer og større fokus på forsætlige og

grove overtrædelser af reglerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/21

Miljømærkning Danmark anfører, at det ud fra et miljøsynspunkt er absolut

nødvendigt, at krav til grønne produkter tager hensyn til hele livscyklusen,

og miljømærker er det værktøj, der belyser, hvilke produkter der er optimale

ud fra en miljømæssig synsvinkel.

Statens og Kommunernes Indkøbs Services (SKI) erfaring er, at tildeling af

rammeaftaler ikke er reguleret i direktivet på en måde, der gør, at en or-

dregivende myndighed har sikkerhed for, at den har opfyldt sin udbuds-

pligt, når den foretager anskaffelser gennem en rammeaftale. SKI anfører

derfor, at reglerne omkring indgåelse og anvendelse af rammeaftaler bli-

ver langt mere klare og velregulerede.

2. Konkrete bemærkninger til Kommissionens spørgeskema

Spørgsmål 2. Mener De, at anvendelsesområdets nuværende struktur

med en opdeling i bygge- og anlægskontrakter og vareindkøbs- og

tjenesteydelseskontrakter er relevant? Hvis ikke, hvilken alternativ

struktur foreslår De da?

Danske Arkitektvirksomheder anfører, at opdelingen af henholdsvis bygge-

og anlægsarbejde og tjenesteydelser bør fastholdes.

Dansk Erhverv anfører, at den nuværende struktur med opdeling af byg-

ge- og anlægskontrakter og vare- og tjenesteydelseskontrakter ikke læn-

gere er relevant.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) anfører, at en sammenlægning

af tjenesteydelser og bygge- og anlægskontrakter vil være uheldig. FRI øn-

sker, at intellektuelle ydelser får særstatus, så der er større mulighed for dia-

log i form af forhandling, når der indkøbes disse ydelser. Endvidere bør

kvalitet vægtes langt tungere end prisen for denne type opgaver.

Spørgsmål 3. Mener De, at definitionen af "bygge- og anlægskon-

trakter" bør revideres og forenkles? Vil De i så fald foreslå at undla-

de henvisningen til en særlig liste i et bilag til direktivet? Hvilke ele-

menter vil De foreslå, at definitionen skal indeholde?

Det er Danske Arkitektvirksomheders opfattelse, at definitionen på et byg-

ge- og anlægsarbejde ikke giver anledning til større vanskeligheder.

Ifølge FRI bør ”Skræddersyet byggeri” fjernes fra udbudspligten for at opnå

forenkling.

Spørgsmål 4. Mener De, at sondringen mellem A- og B-

tjenesteydelser bør revideres?

Ifølge Dansk Erhverv bør det ligeledes overvejes, hvorvidt opdelingen i

A- og B-tjenesteydelser skal opretholdes, da det er uklart, hvorfor denne

opdeling er hensigtsmæssig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/21

DI forslår, at sondringen mellem A- og B-tjenesteydelser ophæves såle-

des, således at alle tjenesteydelser udbydes på ensartet vilkår. I denne

sammenhæng bøget noget af den fleksibilitet fra udbud af B-ydelser bi-

beholdes ved udbud af alle typer tjenesteydelser. DI anfører, at en ophæ-

velse af sondringen mellem A- og B-tjenesteydelser skal ses i sammen-

hæng med, at tærskelværdierne for tjenesteydelser hæves.

SKI anfører, at sondringen mellem A- og B-tjenesteydelser med fordel

kan revideres.

Spørgsmål 5. Mener De, at direktiverne om offentlige indkøb skal

gælde for alle tjenesteydelser, eventuelt på grundlag af en mere flek-

sibel standardordning? Hvis ikke, angiv da venligst de tjenesteydel-

ser, som fortsat bør følge den aktuelle ordning for B-tjenesteydelser,

og begrundelsen herfor.

Dansk Erhverv anfører, at direktiverne som udgangspunkt bør gælde for

alle tjenesteydelser, men ved opgaver, der omhandler en særlig relation

og løftes over tid, er udbudsreglerne ikke nødvendigvis de mest hen-

sigtsmæssige.

Spørgsmål 6. Ville De anbefale, at tærsklerne for anvendelse af EU's

direktiver hæves til trods for, at dette på internationalt plan vil med-

føre ovennævnte konsekvenser?

Danske Arkitektvirksomheder finder ikke højere tærskelværdier hensigts-

mæssige, da EU-reglerne i højere grad tilgodeser ordregivers retssikkerhed.

Dansk Erhverv er som udgangspunkt positive overfor at hæve tærskel-

værdierne.

DI anfører, at tærskelværdierne bør hæves for at reducere transaktions-

omkostningerne for ordre- og tilbudsgiver. For at sikre konkurrence på

opgaver under tærskelværdien, bør der indføres minimumsregler for ud-

budsproceduren. Der skal samtidig indføres en minimumsgrænse for,

hvor længe opgaverne bør være i udbud, f.eks. 2-3 uger, og der bør også

stilles krav om central offentliggørelse af disse mindre opgaver.

Det er FRI’s holdning, at tærskelværdierne bør hæves, men at der burde

overvejes et regelsæt for entreprenørudbud, der ligner reglerne fra tilbuds-

loven.

Spørgsmål 7. Mener De, at de eksisterende bestemmelser om kon-

trakter, som ikke er omfattet af direktivet, er hensigtsmæssige? Me-

ner De, at det relevante afsnit bør omstruktureres, eller at individuel-

le udelukkelser skal præciseres?

SKI anfører, at de i direktiv 2004/18 oplistede undtagelser til udbudsreg-

lernes anvendelsesområde skal bibeholdes. SKI anfører dog, at det vil

være en fordel, hvis det blev præciseret, hvilke myndigheder udbudsdi-

rektivet gælder for.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/21

Spørgsmål 9. Mener De, at den nuværende fremgangsmåde med at

definere offentlige indkøbere er hensigtsmæssig? Mener De navnlig,

at begrebet "offentligretlige organer" bør præciseres og opdateres i

lyset af Domstolens retspraksis? Hvis ja, hvilken type opdatering vil

De mene var hensigtsmæssig?

Ifølge Danske Arkitektvirksomheder er den nuværende definition af ordre-

givende myndighed hensigtsmæssig.

Dansk Erhverv anfører, at en række mindre selvejende institutioner, fon-

de mm. løfter opgaver for det offentlige, men fungerer i det store hele

som private virksomheder. Disse bør ikke være underlagt udbudsreglerne.

Her sigtes ikke til Universiteter mm.

Ifølge FRI vil en forenkling af begrebet ”offentligretlige organer” være hen-

sigtsmæssig.

Spørgsmål 10. Mener De, at der fortsat er behov for EU-regler om

offentlige indkøb med hensyn til offentlige forsyningsvirksomheder?

Danske Arkitektvirksomheder anfører, at forsyningsvirksomhederne også

bør være omfattet af udbudsretlig regulering, idet virksomhederne har en

vigtig samfundsmæssig rolle, indtager en myndighedslignende funktion og

markedet er uden stor konkurrence.

Spørgsmål 12. Direktivets anvendelsesområde er i øjeblikket define-

ret med udgangspunkt i de aktiviteter, som de berørte virksomheder

udøver, deres juridiske status (offentlig eller privat) samt, hvis de er

private, hvorvidt der findes særlige eller eksklusive rettigheder. Me-

ner De, at disse kriterier er relevante, eller bør der anvendes andre

kriterier?

Dansk Erhverv anfører, at en virksomheds profit og forretningsmoral i

udgangspunktet vil være tilstrækkelig for at sikre objektive og retfærdige

køb.

Spørgsmål 14. Er den gældende bestemmelse i direktivets artikel 30

en effektiv metode til at tilpasse direktivets anvendelsesområde til de

skiftende regulerings- og konkurrencemønstre på de relevante (nati-

onale og sektorielle) markeder?

Danske Arkitektvirksomheder svarer, at detaljeringsgraden i EU’s regler

om offentlige indkøb sikrer, at ordregiver ikke omgår reglerne, men regler-

ne medfører stor risiko for fejl og afkræver store ressourcer i udbuds- og

konkurrencefasen. En forenkling og harmonisering af det materiale, som

tilbudsgiver skal aflevere, vil være ressourcebesparende for begge parter, vil

mindske hyppigheden af fejl samt skabe større gennemsigtighed.

Det er Dansk Erhvervs vurdering, at udbudsreglerne er for detaljerede i

dag. Reglerne bør sigte på at være så simple som muligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/21

Spørgsmål 15. Mener De, at procedurerne i de gældende direktiver

giver de ordregivende myndigheder mulighed for at skabe det bedst

mulige indkøbsresultat? Hvis ikke: Hvordan bør procedurerne for-

bedres for at lette den administrative byrde/reducere transaktions-

omkostningerne og varigheden af procedurerne og samtidig garante-

re, at de ordregivende myndigheder får mest valuta for pengene?

Ifølge Danske Arkitektvirksomheder er reglerne om projektkonkurrence

overordentlig smidige og velegnede til indkøb af arkitektydelser, og bør

som minimum fastholdes på deres nuværende niveau. Derudover opleves

udbudsreglerne generelt som værende meget bureaukratiske, og de mange

procedurer koster mange ressourcer. En forenkling kan gøre reglerne mere

tilgængelige. Specielt vil det være oplagt med en forenkling af de mange

særregler om tidsfrister.

Ifølge Dansk Erhverv er det afgørende, at der sikres klarhed om og for-

ståelse for de forskellige EU procedurer. Det er Dansk Erhvervs opfattel-

se, at virksomheder ofte har svært ved at orientere sig i og forstå forskel-

len på de forskellige procedurer.

FRI anfører, at standardisering af prækvalifikationskrav ville betyde mind-

skelse af transaktionsomkostningerne, og støtter derfor indførelsen af kvali-

fikationslister i udbudsdirektiverne, da det kan spare prækvalifikationen.

Her ville et miniudbud være hensigtsmæssigt af hensyn til transaktionsom-

kostningerne.

SKI finder det ønskeligt med en tydelig beskrivelse af artikel 32’s anven-

delsesområde, herunder en tydeligere beskrivelse af reglerne for de efter-

følgende tildelingsmetoder ved tildeling via rammeaftalen.

Spørgsmål 16. Kan De forestille Dem andre typer af procedurer, som

ikke findes i de gældende direktiver, og som efter Deres mening kan

øge omkostningseffektiviteten af offentlige indkøbsprocedurer?

Danske Arkitektvirksomheder savner muligheden for en konstruktiv dialog

mellem udbyder og bygherre. Udvides adgangen til forhandling, skal det

følges op af en mere proaktiv konkurrencemyndighed og en forholdsvis

præcis beskrivelse af procedurekravene.

FRI anfører, at et ”2-kuvertssystem” vil være en god måde, at undgå unor-

malt lave bud. Dette vil tvinge den ordregivende myndighed til først at vur-

dere kvaliteten og dernæst prisen. Dette vil virke befordrende på bedre kva-

litet i byggeriet. For at gøre kvaliteten mere tungtvejende bør der sættes en

fast teknisk værdi af tilbudene, så ingen tilbud under værdien kommer i

vurdering. Derudover anfører FRI, at ved parallelle rammeaftaler indgået af

indkøbscentraler med flere leverandører, vil det være hensigtsmæssigt at

kunne vælge miniudbud mellem tre leverandører. Dette ville holde transak-

tionsomkostningerne nede og samtidig sikre konkurrencen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/21

Spørgsmål 17. Mener De, at de procedurer og redskaber, som er in-

deholdt i direktiverne til opfyldelse af særlige behov og til fremme af

privat deltagelse i offentlige investeringer gennem offentlig-private

partnerskaber (f.eks. dynamiske indkøbssystemer, konkurrencepræ-

get dialog, elektroniske auktioner, projektkonkurrencer), bør beva-

res i deres nuværende form, ændres (hvis ja, hvordan) eller afskaf-

fes?

FRI vil gerne have mulighed for ”partnering” og øget mulighed for forhand-

ling i forbindelse med tildeling, da de nuværende regler ikke fremmer inno-

vationen.

Spørgsmål 18. På grundlag af Deres erfaring med anvendelse af ha-

steproceduren i 2009 og 2010 ville De da anbefale en generalisering af

muligheden for at afkorte tidsfristerne under visse omstændigheder?

Ville dette efter Deres mening være muligt uden at sætte kvaliteten af

tilbuddene over styr?

FRI anfører, at der ikke er behov for at lempe hasteproceduren yderligere,

da det vil forringe kvaliteten i tilbudene.

Spørgsmål 19. Ville De støtte flere forhandlinger i offentlige ind-

købsprocedurer og/eller en generalisering af anvendelsen af udbud

med forhandling efter forudgående udbudsbekendtgørelse?

DI anfører, at enhver forenkling af procedurerne er ønskelig under forud-

sætning af, at det ikke tilsidesætter den frie og lige konkurrence om of-

fentlige opgaver. Særligt bør muligheden for dialog mellem ordre- og til-

budsgiver fremmes, hvor det er relevant. Dialogen kan afgrænses til 2-3

tilbudsgivere, og dialogen skal dokumenteres, f.eks. ved at tilbudsgiver

efter dialogen afleverer en tilpasset løsningsbeskrivelse, der sammen med

den oprindelige skal fremlægges på en måde, der sikrer gennemsigtighe-

den.

Ifølge DI er problemet ved dialog, at det giver ordregiver mulighed for at

plukke de gode ideer fra de forskellige tilbud og får dem indpasset i det

vindende tilbud, såkaldt ”cherry-picking”. For at modvirke cherry-

picking kan man kræve, at der ikke ændres på tilbudsgivers priser i for-

bindelse med dialogen, samt at de tabende tilbudsgivere gives mulighed

for i standstill-perioden at påpege cherry-picking i det vindende tilbud og

herefter kræve disse ideer kapitaliseret.

FRI støtter en bedre mulighed for udbud med forhandling efter forudgående

bekendtgørelse. Det vil også være hensigtsmæssigt med bedre beskyttelses-

foranstaltninger for at undgå forskelsbehandling ved forhandling, f.eks.

båndede referater.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/21

Spørgsmål 22. Mener De, at det ville være hensigtsmæssigt at anven-

de forenklede procedurer til indkøb af kommercielle varer og tjene-

steydelser? Hvis ja, hvilken form for forenkling vil De da foreslå?

Danske Arkitektvirksomheder anfører, at udbudsreglerne er uegnede til at

indkøbe unika, da art. 23 forbyder, at der stilles subjektive krav til kvalitet,

og designmæssig kvalitet sjældent lader sig beskrive objektivt. I stedet er

det laveste pris, der bliver afgørende, hvilket går ud over design og kvalitet.

Det bør derfor være muligt at prioritere design og kvalitet efter art. 23.

Yderligere anfører Danske Arkitektvirksomheder generelt, at projektkon-

kurrence bør prioriteres, fordi der konkurreres på den gode idé og ikke lave-

ste pris. Det er Danske Arkitektvirksomheders opfattelse, at prisen på pro-

jektkonkurrencer ikke er højere end ved traditionelt udbud, og Kommissio-

nen bør undersøge dette nærmere.

Dansk Erhverv anfører, at forenklede procedurer kan være en fornuftig

idé, hvor produkter og tjenesteydelser er klart definerede.

Miljømærkning Danmark anfører, at de udbydere, der ikke anvender mil-

jømærkning, generelt ikke lever op til kravene for miljømærkning, selvom

de erklærer, at de gør det. På denne baggrund har Miljømærkning Danmark

et konkret forslag i forhold til forenkling: ”Ordregivende myndigheder, der

ønsker at foretage grønne indkøb, kan kræve at produkterne er miljømærke-

de, såfremt der er et tilstrækkeligt stort udbud af miljømærkede produkter

inden for det relevante område.”

SKI finder det fornuftigt at lette procedurerne for simple indkøb af stan-

dardvarer, så de mest komplicerede og ressourcekrævende procedurer re-

laterer sig til de indkøb, der har samme karakter, mens procedurerne for

kommercielle standardvarer kan forsimples betragteligt.

Spørgsmål 23. Ville De støtte en mere fleksibel proces for tilrettelæg-

gelse og rækkefølge af undersøgelsen af udvælgelses- og tildelingskri-

terier som led i indkøbsproceduren? Mener De i så fald, at det bør

være muligt at undersøge tildelingskriterierne inden udvælgelseskri-

terierne?

Danske Arkitektvirksomheder støtter en mere fleksibel og forenklet proces

for udvælgelse og tildeling, så længe de to processer stadig holdes adskilt.

FRI anbefaler, at man fastholder de indarbejdede procedurer i forhold til

udvælgelses- og tildelingskriterierne, men at formelle krav standardiseres.

Der bør være et centralt register, hvor de nødvendige oplysninger kan hen-

tes af ordregivende myndighed.

SKI er som udgangspunkt enig i, at sondringen mellem udvælgelseskrite-

rier og tildelingskriterier er nødvendig og god, og gør det muligt at identi-

ficere de bedste virksomheder, inden den konkrete konkurrenceudsættelse

begynder. SKI anfører dog, at der er brug for at spørge til erfaring og

kompetencer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/21

Spørgsmål 25. Mener De, at direktivet udtrykkeligt skal tillade, at

der tages højde for tidligere erfaring hos en eller flere tilbudsgivere?

Hvis ja, hvilke beskyttelsesforanstaltninger er der da behov for at fo-

rebygge forskelsbehandling?

Danske Arkitektvirksomheder foreslår, at den enkelte medarbejders kvalifi-

kationer kan indgå i tildelingen af udbuddet.

Dansk Erhverv anfører, at en udtrykkelig tilladelse til, at der tages højde

for tidligere erfaringer hos ordregiver, vil gøre det endnu mere vanskeligt

for nye virksomheder at få fodfæste på det offentlige marked og vil være

endnu en barriere for aktiviteter på tværs af EU lande.

FRI anfører, at det ikke bør være tilladt at tage højde for erfaringer med tid-

ligere tilbudsgivere, da det vil udgøre en hindring for nye virksomheder

SKI anfører, at man med fordel kan lade erfaring med tilbudsgiver indgå i

forhold til evaluering, såfremt følgende tre forhold kan konstateres:

1) En umiddelbar tidsmæssig sammenhæng mellem erfaringen og

udbuddet

2) En umiddelbar genstandsmæssig sammenhæng mellem erfaringen

og udbuddet

3) Tidligere dårlig erfaring skal kunne dokumenteres på et sagligt og

objektivt grundlag.

I den forbindelse bør der opstilles regler, som forpligter ordregiver til at

meddele en potentiel tilbudsgiver, hvorvidt ordregiver anser dem for væ-

rende ramt af "dårlige erfaringer".

Spørgsmål 27. Mener De, at reglerne for offentlige indkøb er passen-

de eller omvendt ikke passer til små ordregivende myndigheders be-

hov?

Ifølge Danske Arkitektvirksomheder skal små ordregivende myndigheder

ikke undtages fra udbudsreglerne. Alle ordregivende myndigheder skal føl-

ge udbudsreglerne uanset størrelse.

Spørgsmål 28. Vil De i så fald støtte regler om en forenklet procedure

for relativt små kontrakttildelinger fra lokale og regionale myndig-

heder? Hvad karakteriserer efter Deres mening sådanne forenklede

regler?

Det er Danske Arkitektvirksomheders opfattelse, at de danske annonce-

ringsregler efter tilbudsloven gør det nemmere for en ordregiver at omgå li-

gebehandlingsprincippet.

Ifølge FRI bør der ikke være simplere regler for mindre tilbudsgivere. Det

må være projektets størrelse, der i givet fald kan medføre lempeligere reg-

ler.

Spørgsmål 29. Mener De, at Domstolens retspraksis som redegjort i

Kommissionens fortolkningsmeddelelse giver tilstrækkelig juridisk

sikkerhed for tildeling af kontrakter under direktivernes tærskel-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/21

værdier? Eller mener De, at der kan være behov for yderligere vej-

ledning, f.eks. om tilkendegivelser af en eventuel grænseoverskriden-

de interesse eller et andet EU-initiativ? På hvilke punkter ville De

skønne dette relevant eller nødvendigt?

Danske Arkitektvirksomheder anfører, at der kan være behov for yderligere

vejledning vedrørende tildeling af kontrakter under tærskelværdierne.

Dansk Erhverv anfører, at i forhold til de danske udbudsregler, kan der

være behov for en klarere praksis og præcisering af tildelingskriterierne

ved udbud under tærskelværdien, hvor der ofte ses stor forskel i de enkel-

te myndigheders praksis.

Spørgsmål 34. Støtter De generelt en større koncentration af efter-

spørgslen/mere fælles indkøb? Hvilke fordele/ulemper kan De se?

Danske Arkitektvirksomheder støtter ikke en større koncentration af efter-

spørgslen/mere fælles indkøb, da alle indkøb og brancher i princippet er

unikke. Det vil få meget negative konsekvenser for arkitekturen og arkitek-

tonisk kvalitet, hvis indkøb koncentreres yderligere.

Dansk Erhverv anfører, at der er en række afledte konsekvenser ved øget

brug af rammeaftaler og indkøbsordninger/fælles indkøb. En større kon-

centration i efterspørgslen kan være hensigtsmæssig i nogle situationer,

men langt fra i alle.

SKI anfører, at fælles indkøb foretaget af en flerhed af selvstændige or-

dregivende myndigheder formentlig vil medføre højere grad af stordrifts-

fordele samt en mindskning af de omkostninger, som mindre ordregiven-

de myndigheder har i forbindelse med gennemførelse af udbud, idet om-

kostningerne kan fordeles på flere ordregivende myndigheder. Ved ind-

køb foretaget af centrale indkøbsorganisationer vil stordriftsfordelen tilli-

ge være til stede, dog afhængig af, hvorvidt der er tale om en forpligtende

volumen eller ej. Det er formentlig lettere for de centrale indkøbsorgani-

sationer at tage hensyn til SMV, idet der kan laves delaftaler, som lettere

kan rettes mod dette segment af virksomheder.

Spørgsmål 35. Findes der efter Deres mening hindringer for en effek-

tiv koncentration af efterspørgslen/fælles indkøb? Mener De, at de

instrumenter, som disse direktiver tilvejebringer for koncentration af

efterspørgslen (indkøbscentraler, rammekontrakter), fungerer godt

og er tilstrækkelige? Hvis ikke, hvordan bør disse instrumenter da

ændres? Hvilke andre instrumenter eller bestemmelser er nødvendi-

ge efter Deres mening?

FRI støtter ikke koncentrationen af efterspørgslen/mere fælles indkøb, da

det begrænser markedsadgang og forhindrer innovation, da tildelingen af

ordren typisk vil fokusere på priselementet.

Spørgsmål 36 Mener De, at en større koncentration af efterspørgs-

len/fælles indkøb kan medføre en risiko med hensyn til at begrænse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12/21

konkurrencen og hindre SMV'ers adgang til offentlige kontrakter?

Hvis ja, hvordan kan en eventuel risiko så mindskes?

Ifølge Dansk Erhverv kan det være en udfordring for den langsigtede

konkurrencesituation, når få leverandører udstyres med et slags monopol

fire år ad gangen, som er den tid, en rammeaftale typisk løber. Større

koncentration er en hindring for SMV’ers adgang, men udfordringen er at

holde balancen mellem at tilgodese både de store virksomheder og

SMV’er i offentlige indkøb. Aftaler med store virksomheder kan sikre et

standardiseret produkt og en lav pris. Omvendt kan de små og mellemsto-

re virksomheder byde ind med nytænkning og innovation, som den of-

fentlige sektor har brug for.

FRI anfører, at større centralisering af indkøb medfører risiko for begræns-

ninger i konkurrencen og hindrer særligt SMV’ers adgang til offentlige kon-

trakter. Virksomhederne, der ikke vinder kontrakten, kan være udelukket fra

markedet i op til fire år, hvilket gør, at nogle virksomheder må ophøre, som

følge af mistet markedsandel og friske referencer.

Spørgsmål 37. Mener De, at fælles offentlige indkøb vil være mere

velegnet for bestemte produktområder end andre? Hvis ja, angiv da

venligst nogle af disse områder og årsagerne dertil.

Ifølge Dansk Erhverv er der visse områder, der er for komplekse til ram-

meaftaler. Områder, hvor priserne er for svære at sammenligne, eller hvor

markedet er kendetegnet ved mange og/eller specialiserede virksomheder.

Det kan for eksempel være tilfældet på konsulent-, design- og reklame-

området. Her er rammeaftaler ikke nødvendigvis den bedste udbudsløs-

ning for hverken den ordregivende myndighed eller den private leveran-

dør.

Spørgsmål 39. Bør direktiverne om offentlige indkøb regulere

spørgsmålet om omfattende ændringer af en kontrakt, mens den sta-

dig er i kraft? Hvis ja, hvilken form for præcisering vil De da fore-

slå?

Ifølge Danske Arkitektvirksomheder bør direktiverne ikke detailregulere

spørgsmål om omfattende ændringer af en kontrakt, mens den stadig er i

kraft. Dette bør ske gennem vejledninger.

SKI anfører, at det i forhold til rammeaftaler vil være formålstjenligt, hvis

der kunne åbnes op for at foretage visse ændringer af sortiment, specielt

på rammeaftaler, som vedrører områder, hvor den teknologiske udvikling

går stærkt. Under alle omstændigheder bør de nuværende regler præcise-

res, så der ikke kan skabes tvivl om, hvornår ændringer er i overens-

stemmelse med direktivet, og hvornår der kræves en fornyet kontrakttil-

deling. SKI nævner følgende muligheder for at foretage ændringer i eksi-

sterende rammeaftaler:

1) Indførelse af bestemmelser med angivelse af de ændringer, som

altid skal kunne foretages

2) Indførelse af bestemmelser med angivelse af ændringer, som kan

foretages, såfremt det fremgår af udbudsbetingelserne og dermed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13/21

er gennemskueligt og hjemlet i rammeaftalen, herunder især ind-

førelse af klare regler, som definerer mulighederne for, hvornår

ændringer kan foretages. Sådanne regler kunne eksempelvis tilla-

de foretagelse af ændringer ud fra følgende betragtninger:

a. Ændringens væsentlighed

b. Årsagerne til ændringen skal bero på objektivt konstaterbare

forhold,

c. Ændringer må ikke være vilkårlige

d. Ændringerne må ikke være konkurrenceforvridende.

Spørgsmål 44. Mener De, at ordregivende myndigheder bør have

større mulighed for at øve indflydelse på den valgte tilbudsgivers un-

derentreprise? Hvis ja, hvilke instrumenter foreslår De da?

Danske Arkitektvirksomheder anfører, at den ordregivende myndighed

ikke bør have større mulighed for at øve indflydelse på den valgte til-

budsgivers underentreprise.

Dansk Erhverv anfører, at de ordregivende myndigheder ikke bør have

større mulighed for at øve indflydelse på den valgte tilbudsgivers under-

entreprise.

Spørgsmål 46. Mener De, at EU's regler om og politik for offentlige

indkøb allerede er tilstrækkeligt SMV-venlige? Eller mener De om-

vendt, at visse af direktivets regler bør revideres, eller at der bør ind-

føres yderligere foranstaltninger for at fremme SMV'ers deltagelse i

offentlige indkøb?

Ifølge Dansk Erhverv udgør udbudsreglerne en byrde for alle virksomhe-

der, men byrden er sværere at løfte for SMV’er. Det er helt afgørende, at

alle krav, der utilsigtet diskriminerer SMV’er, systematisk fjernes fra ud-

budsreglerne.

DI anfører, at alle virksomheder skal have lige adgang til at byde på of-

fentlige opgaver, og at der ikke skal tages særlige hensyn til visse typer

virksomheder, herunder SMV’er.

FRI anfører, at der ikke bør gives fordele til SMV’er, da formålet med

udbuddet er at få den bedste leverandør til opgaven.

SKI er positive over for og støtter, at EU’s regler om offentlige indkøb

tager højde for at forbedre adgangen til det offentlige indkøbsmarked for

SMV’er. En forenkling af udbudsdirektiverne vil i sig selv utvivlsomt let-

te de mindre virksomheders adgang til markedet. I forhold til klager fra

SMV’er over procedureregler mv., foreslår SKI at lette kravene til offent-

liggørelsen.

Spørgsmål 49. Vil De tilslutte Dem en løsning, hvor det kun er ud-

valgte kandidater/den valgte tilbudsgiver, der skal indsende og veri-

ficere dokumentation?

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14/21

Dansk Erhverv støtter forslaget om, at kun udvalgte kandidater skal ind-

sende verifikation.

Spørgsmål 50. Mener De, at egenerklæringer er en hensigtsmæssig

måde at lette den administrative byrde på, hvad angår beviser på

udvælgelseskriterier, eller er de ikke pålidelige nok til at erstatte at-

tester? Hvor kunne egenerklæringer være nyttige (navnlig i forbin-

delse med selve virksomheden), og hvor ikke?

FRI støtter egenerklæringer, da de kan spare transaktionsomkostninger og

forhindre kassation på grund af for gamle serviceattester mm. Det vil dog

være nødvendigt at indføre en regel om at de virksomheder, der ikke vinder

udbudet, stadig er bundet af deres tilbud, indtil den vindende virksomhed

har dokumenteret sin erklæring.

Spørgsmål 51. Er De enig i, at alt for strenge omsætningskrav som

dokumentation for økonomisk formåen er problematisk for SMV'er?

Bør EU-lovgivningen indeholde en øvre grænse for at sikre proporti-

onalitet i udvælgelseskriterierne (f.eks.: den maksimale krævede om-

sætning må ikke overstige et vist multiplum af kontraktværdien)? Vil

De foreslå andre instrumenter for at sikre, at udvælgelseskriterierne

står i forhold til kontraktens værdi og genstand?

Danske Arkitektvirksomheder anfører, at der ikke bør være strenge om-

sætningskrav og dokumentation for økonomisk formåen for SMV’er. I

stedet bør den ordregivende myndighed sikre, at tilbudsgivere udgør en

varieret skare.

Dansk Erhverv er enig i, at strenge omsætningskrav er en barriere for

SMV’er, hvor også krav om garanti til den ordregivende myndighed er et

tilbagevendende problem.

FRI anfører, at de strenge krav om dokumentation af omsætning og økono-

misk formåen er omkostningstunge, og at et krav om proportionalitet vil

være berettiget.

Spørgsmål 52. Hvad er fordele og ulemper ved, at medlemsstaterne

får mulighed for at tillade eller kræve af deres ordregivende myn-

digheder, at de forpligter den valgte tilbudsgiver til at give en vis del

af hovedkontrakten i underentreprise til tredjeparter?

Danske Arkitektvirksomheder anfører, at det vil være uhensigtsmæssigt

at have en regel, der giver medlemsstaten mulighed for at tillade eller

kræve af deres ordregivende myndigheder, at de forpligter den valgte til-

budsgiver til at give en vis del af hovedkontrakten i underentreprise til

tredjepart. Reglen vil være et stort tilbageskridt for afbureaukratiseringen

af udbudsreglerne.

Spørgsmål 53. Er De enig i, at offentlige indkøb kan have en betyde-

lig virkning på markedets struktur, og at indkøbere, hvor det er mu-

ligt, bør søge at tilpasse deres indkøbsstrategier for at bekæmpe kon-

kurrencebegrænsende strukturer?

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15/21

Ifølge Dansk Erhverv bør offentlige myndigheder bekæmpe konkurrence-

forvridende strukturer, hvor de kan siges at have indflydelse på markeds-

udviklingen. Konsekvensen synes særlig stor, hvor den offentlige indkø-

ber ikke er bevidst om sin betydelige position og indflydelse på markeds-

udviklingen. Dansk Erhverv oplever, at dette hensyn tilsidesættes ud fra

et snævert fokus på pris.

Spørgsmål 54. Mener De, at de europæiske regler om og den europæ-

iske politik for offentlige indkøb bør omfatte (valgfrie) instrumenter

for at fremme sådanne konkurrencebefordrende indkøbsstrategier?

Hvis ja, hvilke instrumenter foreslår De da?

SKI finder det i forbindelse hermed hensigtsmæssigt at indføre mulighed

for i miniudbud at konkurrere på andre vilkår end tid, sted og volumen.

Spørgsmål 56. Mener De, at den gensidige anerkendelse af attester

skal forbedres? Vil De støtte oprettelsen af et prækvalifikationssy-

stem for hele Europa?

Ifølge Danske Arkitektvirksomheder er fælles attester eller et fælles præ-

kvalifikationssystem en god idé, især hvis det medfører forenkling af

formalitetskravene.

SKI finder, at en mulighed for at etablere kvalifikationslister under va-

re/tjenesteydelsesdirektivet vil være mere fleksibelt for både centrale ind-

købsorganisationer og fællesindkøb foretaget af selvstændige ordregiven-

de myndigheder. SKI anfører, at det vil være nødvendigt at afgrænse de

områder, hvor listerne kan anvendes. Endvidere bør varigheden af kvali-

fikationslisterne tidsbegrænses.

Spørgsmål 63. Er De enig i, at muligheden for at definere tekniske

specifikationer som en angivelse af funktionsdygtighed eller funktio-

nelle krav bedre vil sætte de ordregivende myndigheder i stand til at

opfylde deres politiske behov i forhold til at definere dem som stren-

ge tekniske krav? Hvis det er tilfældet, mener De så, at definitionen

af funktionsdygtighed eller funktionelle krav skal være obligatorisk

under visse omstændigheder?

Ifølge FRI, er de tekniske specifikationer ressourcekrævende og problemati-

ske i praksis. Det vil være en stor hjælp, hvis muligheden for henvisning til

fabrikat ”eller tilsvarende” blev hovedreglen og ikke undtagelsen.

SKI er enig i, at muligheden for at indarbejde funktionelle krav i de tek-

niske specifikationer i nogle tilfælde vil sætte de ordregivende myndig-

heder bedre stand til at opfylde deres politiske mål, end et udbud, hvor

ordregiver på forhånd har sat sig fast på en given teknisk løsning.

Spørgsmål 65. Mener De, at nogle af procedurerne i de gældende di-

rektiver (som f.eks. konkurrencepræget dialog, projektkonkurren-

cer) er særligt hensigtsmæssige, når der skal tages højde for miljø-,

social-, adgangs- og innovationspolitikker?

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16/21

Dansk Erhverv anfører, at udbudsformer som konkurrencepræget dialog

og projektkonkurrencer kan være nyttige redskaber til at tage hensyn til

innovations- og erhvervspolitiske prioriteter samt til at reducere transak-

tionsomkostninger for involverede aktører.

FRI anfører, at udbudsformerne konkurrencepræget dialog, udbud med for-

handling og projektkonkurrencer alle er med til at fremme miljø-, sociale-,

adgangs- og innovationspolitikker.

Spørgsmål 68. Mener De, at politikrelaterede hensyn, som f.eks. mil-

jø-, social- og innovationspolitikker, bedre kunne imødekommes, hvis

brugen af udbud efter forhandling efter offentliggørelse af en ud-

budsbekendtgørelse blev tilladt som standardprocedure? Eller ville

risikoen for forskelsbehandling og konkurrencebegrænsning være

for stor?

SKI anfører, at udbud efter forhandling i nogle tilfælde vil gøre det lettere

at tage hensyn til andre politikmål. Det gælder særligt på områder, hvor

der sker en hurtig udvikling af nye og innovative produkter og løsninger.

Spørgsmål 69. Hvilke nyttige eksempler på tekniske kompetencer el-

ler andre udvælgelseskriterier vil De foreslå med henblik på at styrke

opnåelsen af mål, som f.eks. miljøbeskyttelse, fremme af social ind-

dragelse, bedre tilgængelighed for handicappede og styrkelse af in-

novation?

SKI anfører, at det skal være muligt at stille krav om, at tilbudsgiver

og/eller relevante leverandører/produktionssteder i værdikæden har et

miljøstyringssystem og kan dokumentere dette.

Spørgsmål 70. Kriteriet om det økonomisk mest fordelagtige tilbud

synes at være mest velegnet til opfyldelse af andre politikmål. Mener

De, at det for at tage højde for sådanne politikmål ville være mest

hensigtsmæssigt at ændre de eksisterende regler (for visse typer kon-

trakter/visse specifikke sektorer/under visse omstændigheder):

Ifølge Dansk Erhverv er kriteriet ”økonomisk mest fordelagtigt bud” eg-

net til at introducere mere langsigtede overvejelser end blot billigste pris.

Dansk Erhverv ser gerne, at dette tildelingskriterium blev brugt i højere

grad. Kortsigtet pris fylder alt for meget i tildelingskriterier, hvilket giver

dårligere løsninger og dårligere samarbejdsrelationer mellem offentlige

og private aktører. Dansk Erhverv er derfor positiv overfor at bruge

”økonomisk mest fordelagtig” i stedet for ”billigste pris”. Her vil en be-

grænset brug af billigste pris være et væsentligt fremskridt.

DI anfører, at udbudsreglerne skal understøtte effektive indkøbsprocedu-

rer, der giver mulighed for at købe bedst og billigst. Offentlige indkøb

kan bruges til at fremme andre samfundsmæssige hensyn, men det bør

ikke være udgangspunktet. Disse hensyn skal reguleres i anden regi.

Ifølge FRI bør prisen være mindre afgørende for at opnå bedre kvalitet i

byggeriet. ”Økonomisk mest fordelagtige tilbud” varetager ikke kvaliteten

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17/21

godt nok, og der burde være et 2-kuvertssystem. FRI anfører, at hvis der

kan indføres et tredje tildelingskriterium, bør det være et baseret på ”quality

based selection”, hvilket vil være det bedst egnede tildelingskriterium for

vidensrådgivning, idet man først ser på kvaliteten og herefter på prisen. Det-

te forudsætter dog en udvidelse af muligheden for forhandling. Det ville og-

så være hensigtsmæssigt at medtage livscyklusomkostninger som et delkri-

terium.

Spørgsmål 70.1.1. kun at afskaffe kriteriet om den laveste pris

SKI anfører, at det ikke er nødvendigt at afskaffe kriteriet om laveste pris

for at sikre andre politikmål. Ifølge SKI skal der ikke detailreguleres om,

hvilken vægt de ordregivende myndigheder skal tillægge de enkelte del-

kriterier i et udbud, og at en sådan regel vil være vanskelig at håndhæve i

praksis.

Spørgsmål 70.1.2. at begrænse brugen af priskriteriet eller den vægt,

de ordregivende myndigheder kan tildele prisen

SKI anfører, at den score, der kan tildeles et kriterium, ikke skal begræn-

ses til et angivet maksimum.

Spørgsmål 71. Mener De, den score, der kan tildeles f.eks. miljømæs-

sige, sociale eller innovative kriterier, under alle omstændigheder

skal begrænses til et angivet maksimum, så dette kriterium ikke bli-

ver vigtigere end effektivitets- eller omkostningskriteriet?

Det er Danske Arkitektvirksomheders erfaring, at pointdeling oftest ender

med at favorisere prisen, fordi en uheldig pointmodel anvendes. Derfor

vil det ikke tilgodese de ønskede hensyn, hvis der sættes grænser for den

score, der kan tildeles f.eks. miljømæssige, sociale eller innovative krite-

rier. Eventuelt kan det overvejes at sætte maksimumvægtning på priskri-

teriet, så det ikke dominerer ved økonomisk mest fordelagtige tilbud.

Dansk Erhverv anfører, at det bør være op til den enkelte myndighed

konkret at vægte kriterier. Dansk Erhverv understreger, at disse fuldt ud

skal respektere det danske trepartssystem, hvor arbejdsmarkedets parter

selv regulerer deres forhold. Det kan derfor være nødvendigt at sætte

konkrete begrænsninger i forhold til brugen af sociale klausuler.

Spørgsmål 72. Mener De, at muligheden for at lade tildelingsfasen

omfatte miljømæssige og sociale kriterier er forstået og anvendes?

Mener De, at denne mulighed skal tydeliggøres i direktivet?

Det er SKI’s vurdering, at ordregivende myndigheder har forstået, at det

er muligt at vægte miljø, klima og andre hensyn ved tildelingen. SKI er

dog usikker på, om alle ordregivende myndigheder er bekendt med,

hvordan det gøres i praksis.

Spørgsmål 73. Skal det efter Deres mening være obligatorisk at tage

hensyn til livscyklusomkostninger ved konstatering af, hvad der er

det økonomisk mest fordelagtige tilbud, navnlig i tilfælde af store

projekter? Er det i dette tilfældenødvendigt/passende, at Kommissi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

18/21

onens tjenestegrene udvikler en metode til livscyklusbaseret omkost-

ningsberegning?

Danske Arkitektvirksomheder opfordrer til, at Kommissionen undersø-

ger, om livscyklus er et realistisk hensyn at inddrage, og om det gælder

alle typer indkøb, inden hensynet tages i betragtning.

Dansk Erhverv anfører, at hvor det er muligt, bør livscyklusomkostninger

være obligatoriske. Der skal dog tages forbehold for områder, hvor disse

ikke kan beregnes. Her vil en fælles EU standard for at udregne livscy-

klusomkostninger være nyttig.

Det er SKI’s holdning, at det skal være obligatorisk at tage hensyn til

livscyklusomkostninger ved konstatering af, hvad der er det økonomisk

mest fordelagtige tilbud, navnlig i tilfælde af store projekter. Det vil være

hensigtsmæssigt, hvis Kommissionen udvikler standardiserede metoder

til opgørelse af livscyklusomkostninger.

Spørgsmål 74. Bestemmelser om kontraktens udførelse er den mest

velegnede fase til at inddrage sociale hensyn vedrørende beskæftigel-

ses- og arbejdsforholdene for de arbejdstagere, der er involveret i

gennemførelsen af kontrakten. Er De enig i det? Hvis ikke, bedes De

angive den bedste alternative løsning.

SKI er enig i, at de vilkår, der skal gælde under kontraktens udførelse,

skal fastsættes som vilkår i kontrakten.

Spørgsmål 75. Hvilken form for bestemmelser om kontraktens udfø-

relse ville efter Deres mening være særlig passende, hvad angår hen-

syn til sociale og miljømæssige forhold samt energieffektivitet?

SKI anfører, at det skal være muligt at fastsætte udviklingskrav som vil-

kår i kontrakten.

Spørgsmål 76. Bør visse generelle bestemmelser om kontraktens ud-

førelse, navnlig bestemmelser vedrørende beskæftigelses- og arbejds-

forholdene for de arbejdstagere, der er involveret i gennemførelsen

af kontrakten, allerede angives på EU-plan?

SKI er åbne overfor generelle bestemmelser på EU-plan, som kan bidrage

til dels at sikre ligebehandling af alle leverandører på det europæiske

marked i forhold det offentliges krav vedrørende miljø, klima og sociale

forhold, og dels at sende et klart og entydigt signal til alle leverandører

om, hvad de som minimum skal kunne præstere på disse områder for at

komme i betragtning til offentlige ordrer.

Spørgsmål 77. Mener De, at den gældende ramme for offentlige ind-

køb i EU skal tillade, at specifikke løsninger omhandler undersøgel-

sen af kravene i hele forsyningskæden? Hvis ja, hvilke løsninger vil

De så foreslå i den forbindelse? og Spørgsmål 78. Hvad er den bedste

måde, hvorpå ordregivende myndigheder kan hjælpes med at verifi-

cere kravene? Vil udviklingen af "standardiserede" overensstemmel-

sesvurderinger og dokumentation samt mærkning lette deres arbej-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19/21

de? Hvis denne fremgangsmåde vedtages, hvad kan der så gøres for

at minimere den administrative byrde?

SKI anfører, at det skal være muligt at efterspørge tredjepartsverificeret

dokumentation. SKI vurderer, at den mest enkle løsning vil være at bruge

de eksisterende mærknings- og certificeringsordninger og foreslår, at der

i tillæg til en revision af udbudsdirektivet udarbejdes en liste over aner-

kendte standarder, der kan anvendes ved vurderingen af hhv. leverandø-

rers og produkters miljøforhold.

Spørgsmål 79. Nogle interessenter foreslår at slække eller endda helt

fjerne betingelsen om, at ordregivende myndigheders krav skal være

knyttet til kontraktens genstand (der kan f.eks. stilles krav om, at til-

budsgiverne har indført en ligestillingspolitik eller ansætter en be-

stemt procentdel af bestemte kategorier af mennesker, som f.eks.

jobsøgende, handicappede osv.). Er De enig i dette forslag? Hvilke

fordele eller ulemper ville der efter Deres mening være ved at fjerne

eller slække tilknytningen til kontraktens genstand?

Danske Arkitektvirksomheder anfører, at der ikke bør slækkes på tilknyt-

ningen til kontraktens genstand.

SKI anfører, at der skal blødes op for kravet om, at de tekniske specifika-

tioner skal knytte sig til kontraktgenstanden, forudsat at de generelle

principper om ligebehandling og ikke-forskelsbehandling er overholdt.

SKI anfører, at kravet om, at de tekniske specifikationer skal knytte sig til

kontraktens genstand, hindrer muligheden for at foretage indkøb af pro-

dukter, som relaterer sig til andre politikmål.

Spørgsmål 80. Hvis tilknytningen til kontraktens genstand skal slæk-

kes, hvilke korrigerende foranstaltninger skal der evt. indføres med

henblik på at mindske risiciene for forskelsbehandling og betydelig

begrænsning af konkurrencen?

SKI finder det hensigtsmæssigt med en højere grad af ensretning af de

krav, som leverandører til det offentlige bliver mødt med.

Spørgsmål 81. Mener De, at små og mellemstore virksomheder kan

have problemer med at overholde de forskellige krav? Hvis ja, hvor-

dan skal disse problemer så løses efter Deres mening?

Det er Danske Arkitektvirksomheders opfattelse, at de detaljerede krav i

udbudsfasen afskrækker SMV’er fra at afgive tilbud, fordi de mange krav

er uforståelige for dem, og fordi de ikke har en organisation bag sig, der

kan hjælpe dem.

Spørgsmål 91. Mener De, at der er behov for at fremme og stimulere

innovation yderligere gennem offentlige indkøb? Hvilke incitamen-

ter/foranstaltninger ville støtte og fremskynde offentlige myndighe-

ders inddragelse af innovation?

Dansk Erhverv anfører, at innovationskraften kan fremmes ved oftere at

gøre brug af funktionsudbud. Alt for ofte går udbuddene detaljeret til

værks med de teknologier og metoder, der skal anvendes, når opgaven

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20/21

skal løses, i stedet for at fokusere på hvad man vil have ud af udbuddet i

sidste ende. Man kunne med fordel overlade det til virksomhederne at

komme med forslag til, hvilke teknologier og metoder der er bedst, når

opgaven skal løses.

Derudover anfører Dansk Erhverv, at de ordregivende myndigheder i hø-

jere grad bør tænke i livstidsomkostninger, når de laver udbud. Der er og-

så behov for en præcisering af intellektuelle rettigheder, så der ikke op-

står uklarhed.

Det er DI’s opfattelse, at offentlige indkøb er en væsentlig kilde til inno-

vationsfremme og derfor spiller en vigtig rolle i forhold til at forbedre eu-

ropæiske virksomheders globale konkurrenceevne. Offentlige udbud skal

understøtte innovation ved i højere grad at lade tilbudsgivere vælge den

metode eller teknologi, som de finder bedst egnet til at løse opgaven. Ud-

budsprocedurer, der fremmer denne mulighed, skal derfor have større

opmærksomhed. Innovation kan også fremmes ved, at de ordregivende

myndigheder tager produkternes livstidsomkostninger i betragtning frem

for ensidigt at fokusere på indkøbsprisen. Anvendelsen af livstidsomkost-

ninger som delkriterium bør derfor øges.

FRI vil gerne have øget adgang til forsknings- og udviklingsopgaver. Dette

vil give incitament til, at innovative virksomheder med en god idé kan præ-

sentere den for udbyder og gennemføre projektet selv.

SKI anfører, at der er behov for at stimulere innovative indkøb yderligere.

Den bedste kilde til de rette informationer om det offentliges indkøb er

leverandørerne. SKI foreslår, at Kommissionen for udvalgte områder

kræver en indrapportering fra leverandørerne om, hvorvidt de produk-

ter/ydelser, de har solgt til det offentlige, overholder de kriterier, der er

fastsat i de guidelines, der knytter sig til målet om 50 % grønne indkøb.

Spørgsmål 92. Mener De, at konkurrencepræget dialog i tilstrække-

lig grad beskytter intellektuelle ejendomsrettigheder og innovative

løsninger, så det sikres, at tilbudsgiverne ikke fratages fordelene ved

deres innovative idéer?

FRI anfører, at det vederlag, der betales for, at ordregiver plukker de gode

ideer fra de forskellige tilbud og får dem indpasset i det vindende tilbud,

såkaldt ”cherry-picking”, er for små. Der bør derfor sikres et udskillelsesbe-

løb under forhandlingen, der belønner de innovative. Der bør også betales

særskilt for de ideer, der benyttes af vinderen af udbuddet.

Spørgsmål 94. Kan prækommercielle indkøb, hvor de ordregivende

myndigheder indkøber forsknings- og udviklingstjenesteydelser til

udvikling af produkter, der endnu ikke findes på markedet, bruges

som tilgang til at stimulere innovation? Er der behov for yderligere

deling af bedste praksis og/eller benchmarking af praksisser for ind-

køb af F&U på tværs af medlemsstater med henblik på at fremme

bredere anvendelse af prækommercielle indkøb? Kan der være an-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

21/21

dre måder, der ikke udtrykkeligt er omfattet af de eksisterende lov-

rammer, hvorpå ordregivende myndigheder kan anmode om udvik-

ling af produkter eller tjenesteydelser, der endnu ikke er tilgængelige

på markedet? Kan De se nogen specifikke måder, hvorpå ordregi-

vende myndigheder kan tilskynde SMV'er og nystartede virksomhe-

der til at deltage i prækommercielle indkøb?

Dansk Erhverv anfører, at SMV’ers innovationskapacitet typisk fremmes

andre steder. Det er dog afgørende, at SMV’er har lige adgang til marke-

det for offentlige indkøb. I Danmark ses det typisk, at mulighederne for

innovation i udbudsprocessen ikke udnyttes. Her er offentlig-private in-

novationspartnerskaber knyttet meget op på projektmidler og har ofte

svært ved at blive implementeret i en konkret udbudsproces.

Spørgsmål 98. Vil De støtte indførelsen af en EU-definition af interes-

sekonflikter i forbindelse med offentlige indkøb? Hvilke aktivite-

ter/situationer, som indeholder en potentiel risiko, bør omfattes (per-

sonlige forhold, forretningsinteresser, såsom aktiebeholdninger,

uforenelighed med eksterne aktiviteter mv.)?

FRI finder det hensigtsmæssigt med en definition af inhabilitet, men anfø-

rer, at det i praksis ikke ville gøre det nemmere.

Spørgsmål 100. Er De enig i, at indkøbsmarkederne har en risiko for

korruption og favorisering? Mener De, at der er behov for EU-

foranstaltninger på dette område, eller bør det være op til de enkelte

medlemsstater?

Der er efter DI’s opfattelse ikke et særskilt behov for at regulere forebyg-

gelse og bekæmpelse af korruption mv. i udbudsreglerne.

Spørgsmål 111. Hvad er Deres erfaring med og/eller Deres holdning

til mekanismerne i artikel 58 og 59 i direktiv 2004/17/EF?

DI anfører, at konkurrencen om offentlige opgaver bør være åben for alle

virksomheder, uanset oprindelsesland. Konkurrencen skal dog foregå

fuldstændig lige og på gennemsigtige vilkår. Virksomheder, der ikke har

opnået markedsøkonomisk status, skal derfor kunne holdes ude fra ud-

buddet.