PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervsudvalget 2010-11 (1. samling)
KOM (2011) 0015 Bilag 5
Offentligt

Internal Market and Services DG,

Unit C3 - Formulation and enforcement of public procurement law III

European Commission, SPA2, B-1049 Brussels

Belgium

E-mail: [email protected]

ØKONOMI- OG

ERHVERVSMINISTEREN

Høringssvar til Kommissionens grønbog om modernisering af EU’s

politik for offentlige indkøb

ØKONOMI- OG

Generelle bemærkninger

Det er den danske regerings overordnede holdning, at offentlige indkøb

skal foretages bedst og billigst muligt. Dette bør sikres blandt andet gen-

nem enkle, fleksible og effektive indkøbsprocedurer, der sikrer en høj

grad af konkurrence om den offentlige kontrakt. Samtidig skal der på re-

levante områder være mulighed for at købe innovative produkter og tje-

nesteydelser. Et centralt element i forhold til modernisering af de europæ-

iske regler for offentlige indkøb er derfor, at udbudsprocessen forenkles

og smidiggøres.

Det eksisterende regelsæt er kompliceret og administrativt byrdefuldt, så

selv helt almindelige indkøb kræver mange ressourcer og stor juridisk ek-

spertise. Der bør generelt være færre og mindre tunge administrative reg-

ler. Konkret foreslår den danske regering, at en række bestemmelser ud-

går.

Det er endvidere den danske regerings klare holdning, at udbudsreglerne

skal bevare deres karakter af procesregler. Udbudsreglerne skal således

som hidtil fastlægge rammerne for, hvordan konkurrenceudsættelse og

indkøb formelt skal ske. Udbudsreglerne skal derimod ikke indeholde

krav om, hvad offentlige myndigheder skal indkøbe, herunder specifikke

krav om varetagelse af særlige politiske hensyn.

Den danske regering er positiv over for, at der fortsat skal være mulighed

for at inddrage hensyn til innovation, miljøbeskyttelse og social ansvar-

lighed i forbindelse med offentlige indkøb.

Specifikke bemærkninger

DEL 1: HVAD HANDLER REGLER OM OFFENTLIGE INDKØB

OM?

Mener De, at anvendelsesområdet for direktiverne om offentlige ind-

køb skal begrænses til indkøbsaktiviteter? Bør en sådan begrænsning blot

kodificere kriteriet om umiddelbar økonomisk fordel som udviklet af

Domstolen, eller bør den medføre yderligere/alternative betingelser og

begreber?

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

Fax

33 92 33 50

33 12 37 78

CVR-nr. 10 09 24 85

[email protected]

www.oem.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/40

Den danske regering mener ikke, at anvendelsesområdet for direktiverne

bør begrænses til rene indkøbsaktiviteter. Udbudsreglerne bør finde an-

vendelse på indgåelsen af alle offentlige kontrakter, der indebærer et gen-

sidigt bebyrdende aftaleforhold. Der ønskes ydermere ikke nogen yderli-

gere kodificering af direktivernes anvendelsesområde, idet reglerne øn-

skes bevaret så enkle som muligt.

Mener De, at anvendelsesområdets nuværende struktur med en opde-

ling i bygge- og anlægskontrakter og vareindkøbs- og tjenesteydelseskon-

trakter er relevant? Hvis ikke, hvilken alternativ struktur foreslår De da?

Den danske regering ser ingen grund til at ændre på den nuværende opde-

ling i bygge- og anlægskontrakter og vareindkøbs- og tjenesteydelseskon-

trakter. Disse tre kategorier af kontraktydelser har hver især særlige ka-

rakteristika, som fordrer en forskellig behandling.

Mener De, at definitionen af "bygge- og anlægskontrakter" bør revide-

res og forenkles? Vil De i så fald foreslå at undlade henvisningen til en

særlig liste i et bilag til direktivet? Hvilke elementer vil De foreslå, at de-

finitionen skal indeholde?

Den danske regering er ikke bekendt med praktiske problemer i forhold

til definitionen af bygge- og anlægskontrakter. Der ønskes derfor ikke fo-

retaget ændringer af denne definition.

Mener De, at sondringen mellem A- og B-tjenesteydelser bør revide-

res?

Mener De, at direktiverne om offentlige indkøb skal gælde for alle tje-

nesteydelser, eventuelt på grundlag af en mere fleksibel standardordning?

Hvis ikke, angiv da venligst de tjenesteydelser, som fortsat bør følge den

aktuelle ordning for B-tjenesteydelser, og begrundelsen herfor.

Den danske regering vurderer, at der fortsat er tjenesteydelser, som ikke

egner sig til at følge udbudsdirektivets detaljerede procedureregler – fx

sundhedsydelserne. Fra dansk side vurderes det som en hensigtsmæssig

forenkling, at definitionen mellem bilag II A- og B-tjenesteydelser juste-

res, så reglerne fremadrettet alene definerer A-tjenesteydelser, således at

de omfattes af direktivet, mens øvrige tjenesteydelser (B-tjenesteydelser)

ikke omfattes af udbudsreglernes procedurekrav, men alene af EU-

traktatens principper om fx gennemsigtighed, såfremt kontrakten har

grænseoverskridende interesse. Dette vil skabe en administrativ forenk-

ling hos ordregivende myndigheder.

Den danske regering mener, at B-tjenesteydelser fortsat ikke er egnet til

at følge direktivets detaljerede regler. Derimod bør overvejes, om visse af

tjenesteydelserne i bilag II A kan overføres til bilag II B, idet disse vurde-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/40

res at have ingen eller begrænset grænseoverskridende interesse. Dette vil

skabe en administrativ forenkling hos ordregivende myndigheder.

Ville De anbefale, at tærsklerne for anvendelse af EU's direktiver hæ-

ves til trods for, at dette på internationalt plan vil medføre ovennævnte

konsekvenser?

Den danske regering anbefaler som en forenkling, at tærsklerne for an-

vendelse af EU's direktiver hæves betydeligt for at mindske de admini-

strative byrder, idet flere udbud derved vil kunne være omfattet af natio-

nale udbudsprocedurer, der kan være administrativt mindre byrdefulde.

Der er behov for, at direktiverne i højere grad fokuserer på effektivitet og

minimering af transaktionsomkostninger.

Det foreslås i denne forbindelse, at tærskelværdierne for vareindkøbs- og

tjenesteydelseskontrakter i udbudsdirektivet hæves. Såfremt regulering af

forsyningsvirksomheder opretholdes bør tærskelværdierne ligeledes hæ-

ves. Af hensyn til enkelhed bør tærskelværdier i givet fald være ens – fx

EUR 500.000. En øget tærskelværdi vil sænke de administrative omkost-

ninger for både ordre- og tilbudsgivere, samtidig med, at reglerne bliver

mere enkle og gennemskuelige.

Mener De, at de eksisterende bestemmelser om kontrakter, som ikke er

omfattet af direktivet, er hensigtsmæssige? Mener De, at det relevante af-

snit bør omstruktureres, eller at individuelle udelukkelser skal præcise-

res?

Mener De, at visse udelukkelser skal afskaffes, genovervejes eller op-

dateres? Hvis ja, hvilke? Hvad foreslår De?

Den danske regering mener, at der ikke er behov for en omstrukturering.

Den danske regering mener dog, at det bør præciseres, hvilke tjeneste-

ydelser vedrørende forskning og udvikling, der ikke er omfattet af ud-

budsdirektivet. Herudover bør definitionen af tjenesteydelseskoncessio-

ner i artikel 1, stk. 4, som der henvises til i artikel 17, præciseres i hen-

hold til den praksis, som EU-Domstolen har udviklet. Herudover bør und-

tagelsen i udbudsdirektivets artikel 18 præciseres.

Mener De, at den nuværende fremgangsmåde med at definere offentli-

ge indkøbere er hensigtsmæssig? Mener De navnlig, at begrebet "offent-

ligretlige organer" bør præciseres og opdateres i lyset af Domstolens rets-

praksis? Hvis ja, hvilken type opdatering vil De mene var hensigtsmæs-

sig?

Det er den danske regerings indtryk, at der ikke er behov for præcisering

og opdatering af begrebet offentligretlige organer. Dog bør det overvejes,

at gøre begrebet offentligretligt organ mere statisk, således at der ikke lø-

bende skal foretages en vurdering af, hvorvidt man er omfattet af begre-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/40

bet. En mulighed kunne være, at en vurdering af, om en ordregiver er et

offentligretlig organ, kan gælde i fx en to-årig periode.

10.

Mener De, at der fortsat er behov for EU-regler om offentlige indkøb

med hensyn til disse sektorer? Begrund venligst Deres svar.

10.1.

Hvis ja: Bør visse sektorer, som i dag er omfattet, udelukkes, eller

bør andre sektorer omvendt underlægges bestemmelserne? Forklar ven-

ligst, hvilke sektorer der skal omfattes, og begrund Deres svar.

11.

Direktivets anvendelsesområde er i øjeblikket defineret med ud-

gangspunkt i de aktiviteter, som de berørte virksomheder udøver, deres

juridiske status (offentlig eller privat) samt, hvis de er private, hvorvidt

der findes særlige eller eksklusive rettigheder. Mener De, at disse kriteri-

er er relevante, eller bør der anvendes andre kriterier? Begrund venligst

Deres svar.

Den danske regering finder, at Kommissionen bør analysere evt. fordele

og ulemper ved at undtage forsyningsvirksomheder fra udbudsreglerne da

det vurderes, at disse virksomheders profitorientering muligvis kan være

tilstrækkelig til at sikre, at deres indkøb vil være bedst til prisen. En evt.

undtagelse vil indebære en ophævelse af forsyningsvirksomhedsdirekti-

vet.

12.

Kan private virksomheders profitorientering eller forretningsmoral

antages at være tilstrækkelig til at garantere disse virksomheders objekti-

ve og retfærdige indkøb (selv om de opererer på grundlag af særlige eller

eksklusive rettigheder)?

13.

Er den gældende bestemmelse i direktivets artikel 30 en effektiv me-

tode til at tilpasse direktivets anvendelsesområde til de skiftende regule-

rings- og konkurrencemønstre på de relevante (nationale og sektorielle)

markeder?

Det er den danske regerings opfattelse, at private virksomheders profit-

orientering er tilstrækkelige til at garantere virksomhedernes objektive og

retfærdige indkøb, selvom de opererer på grundlag af særlige eller eks-

klusive rettigheder.

DEL 2: BEDRE

MYNDIGHEDER

VÆRKTØJER

FOR

ORDREGIVENDE

14.

Mener De, at det nuværende detaljeringsniveau i EU's regler om of-

fentlige indkøb er hensigtsmæssigt? Hvis ikke, er reglerne da for detalje-

rede, eller ikke tilstrækkeligt detaljerede?

Den danske regering opfordrer Kommissionen til at forenkle de nuværen-

de regler om offentlige indkøb. Det eksisterende regelsæt er kompliceret

og administrativt byrdefuldt, så selv helt almindelige udbud kræver man-

ge ressourcer og stor juridisk ekspertise. Derfor bør der generelt være

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/40

færre regler. Konkret foreslår den danske regering, at følgende artikler

udgår af udbudsdirektivet:

Artikel 1, stk. 12 (definition af skriftlighed):

Definitionen af, hvad der forstås ved ”skriftligt” forekommer overflødig

som følge af den elektroniske udvikling. Bestemmelsen har haft til formål

at sikre, at information lagret/overført ved elektroniske midler betragtes

som ”skriftligt”. Af hensyn til regelforenkling foreslås det, at bestemmel-

sen udgår.

Artikel 1, stk. 13 (definition af ”elektronisk middel”):

Den innovative udvikling i samfundet inden for informationsteknologi

skaber risiko for, at definitionen af ’elektronisk middel’ forældes. Af hen-

syn til regelforenkling foreslås det, at bestemmelsen udgår.

Artikel 1, stk. 15, litra a, b og d (Definition af ”offentligt telenet”, ”net-

termineringspunkter” og ”offentlige teletjenester”):

Definitionerne af henholdsvis ”offentligt telenet”, ”nettermineringspunk-

ter” og ”teletjenester” forekommer overflødige og eksisterer primært pga.

udbudsdirektivets undtagelsesbestemmelse om telekommunikationsom-

rådet, jf. art. 13. Af hensyn til regelforenkling foreslås det, at bestemmel-

sen udgår.

Artikel 1, stk. 15, litra c (definition af ”offentlige teletjenester”):

Definitionen af ’offentlige teletjenester’ er uden praktisk relevans, som

følge af liberaliseringen af telesektoren og synes overflødig, da begrebet

ikke anvendes i direktivet. Bestemmelsen bør derfor udgå.

Artikel 6 (om fortrolighed):

Bestemmelsen om fortrolighed er reelt uden selvstændigt indhold, da sa-

ger om aktindsigt, herunder adgang til at undtage oplysninger som følge

af fortrolighed, afgøres efter national lovgivning. Bestemmelsen bør der-

for udgå.

Artikel 12, 2. afsnit (bestemmelse vedr. posttjenester):

Bestemmelsen er uden praktisk relevans, da adgangen til at udsætte im-

plementeringen af forsyningsvirksomhedsdirektivet vedr. posttjenester ,

jf. forsyningsvirksomhedsdirektivets art. 71, stk. 1, 2. afsnit, er udløbet.

Artikel 25 (om angivelse af hvilke dele af en kontrakt, der gives i under-

entreprise):

Den danske regering finder, at udbudsdirektiverne bør indeholde færre

regler. Ordregiverens eventuelle krav til tilbudsgiveren om at angive,

hvorvidt visse dele af en kontrakt gives i underentreprise bør alene vurde-

res ud fra EUF-traktatens almindelige principper om bl.a. gennemsigtig-

hed og ligebehandling. Bestemmelsen bør derfor udgå.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/40

Artikel 34 (særlige regler vedrørende socialt boligbyggeri):

Der er tale om en undtagelsesbestemmelse, hvorefter en ikke nærmere de-

fineret udbudsprocedure kan gennemføres under visse omstædigheder.

Bestemmelsens anvendelsesområde giver anledning til betydelig uklar-

hed, og anvendes ikke videre i praksis. Af hensyn til regelforenkling fore-

slås det, at bestemmelsen udgår.

Artikel 40, stk. 5, litra d (ordregivers opfordringer):

Bestemmelsens henvisning til art. 44, 47 og 49 er uklar. Af hensyn til re-

gelforenkling foreslås det, at bestemmelsens henvisninger til de nævnte

artikler udelades.

Artikel 42 (regler for kommunikation):

Bestemmelsen indeholder en unødigt detaljeret regulering af, hvorledes

kommunikation bør gennemføres. Af hensynet til regelforenkling foreslås

det, at bestemmelsen udgår.

Artikel 43 (rapporternes indhold):

Bestemmelsen indeholder en forpligtelse til, at de ordregivende myndig-

heder udarbejder en rapport for hver kontrakt, rammeaftale eller dynami-

ske indkøbssystem der indgås. Det er den danske regerings holdning, at

klagesystemet er tilstrækkeligt til at sikre overholdelsen af principperne

om ligebehandling og gennemsigtighed, samt udbudsdirektivets specifik-

ke procedureregler. Artiklen udgør således en unødvendig administrativ

byrde, som den danske regering foreslår, at Kommissionen udelader fra

direktivet.

Artikel 45 (udelukkelse pga. personlige forhold):

Anvendelse af bestemmelsen om, hvilke personlige forhold hos ansøge-

ren eller tilbudsgiveren, der kan eller skal medføre udelukkelse, er uklar,

og der er tvivl om anvendelsen og efterlevelsen i praksis. Det bør, under

iagttagelse af Traktatens almindelige principper, være ordregivers beslut-

ning, hvilke forhold, der skal medføre udelukkelse. Eventuelle krav bør

være et nationalt anliggende, såfremt disse ikke strider mod EU-retten.

Bestemmelsen bør derfor udgå.

Artikel 52 (officielle lister over godkendte aktører):

Bestemmelsen giver bl.a. hjemmel til at medlemsstater indfører lister

over godkendte aktører. Danmark har ikke udnyttet denne hjemmel. End-

videre er bestemmelsen knyttet til art. 45. Af hensyn til regelforenkling

foreslås det, at reglerne om officielle lister udgår.

Artikel 56-65 (om koncessioner på offentlige bygge- og anlægsarbejder):

Bestemmelserne vedrørende koncessioner på offentlige bygge- og an-

lægsarbejder foreslås udeladt fra udbudsdirektivet, idet reglerne bør in-

korporeres i Kommissionens kommende initiativ om tjenesteydelseskon-

cessioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/40

Artikel 68, litra a, 2. afsnit:

Bestemmelsen er uden praktisk relevans, da adgangen til at udsætte im-

plementeringen af forsyningsvirksomhedsdirektivet vedr. posttjenester, jf.

forsyningsvirksomhedsdirektivets art. 71, stk. 1, 2. afsnit, er udløbet.

Artikel 75-76:

Medlemsstaternes indsamling af data til brug for de statistiske opgørelser

er et vigtigt redskab i monitoreringen af offentlige indkøb såvel på natio-

nal, som på EU-plan. Indsamlingen af data foregår dog vidt forskelligt i

de respektive medlemslande med risiko for, at data fra de forskellige

medlemsstater bliver usammenlignelige.

Kommissionen gennemfører allerede i dag beregninger for de enkelte

medlemsstater. Statistikforpligtelsen for medlemsstaterne forekommer

derfor som en overflødig administrativ byrde.

En centralisering af oplysningsforpligtelserne i TED vil i stedet skabe det

nødvendige overblik over EU-udbud. Det foreslås derfor, at udarbejdelse

af statistiske opgørelser koordineres af Kommissionen i forbindelse med

varetagelsen af TED-databasen. Bestemmelserne om medlemsstaternes

forpligtelser med hensyn til indberetning af statistiske oplysninger fore-

slås derfor udeladt fra direktivet.

Den danske regering mener endvidere, at Kommissionen bør analysere

evt. fordele og ulemper ved at undtage forsyningsvirksomheder fra ud-

budsreglerne, da det vurderes at disse virksomheders profitorientering

muligvis kan være tilstrækkelig til at sikre, at deres indkøb vil være bedst

til prisen.

15.

Mener De, at procedurerne i de gældende direktiver giver de ordregi-

vende myndigheder mulighed for at skabe det bedst mulige indkøbsresul-

tat? Hvis ikke: Hvordan bør procedurerne forbedres for at lette den admi-

nistrative byrde/reducere transaktionsomkostningerne og varigheden af

procedurerne og samtidig garantere, at de ordregivende myndigheder får

mest valuta for pengene?

Det er den danske regerings holdning, at offentlige indkøb skal foretages

bedst og billigst muligt. Dette sikres gennem enkle, fleksible og effektive

indkøbsprocedurer, der sikrer en høj grad af konkurrence mellem relevan-

te leverandører.

Kommissionen opfordres derfor til i udbudsdirektivet at præcisere og ud-

vide parternes ret til dialog mellem ansøgere, tilbuds- og ordregivere både

før, under og efter udbudsprocessen. Derudover bør adgangen til at an-

vende procedurerne konkurrencepræget dialog og udbud med forhandling

efter forudgående bekendtgørelse udvides. Samtidig mener den danske

regering, at reglerne om rammeaftale bør indeholde større fleksibilitet, og

peger på særlige omstændigheder, hvor udbudsprocessen kan lettes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/40

Den danske regerings holdning præciseres i det følgende:

Dialog om oplysninger om virksomhederne o. lign.

Der bør gives større mulighed for at gennemføre dialog mellem på den

ene side ordregivere og på den anden side med ansøgere/tilbudsgivere om

indholdet af deres ansøgninger/tilbud. Dialogen bør også kunne omfatte

virksomhedsforhold som fx virksomhedens økonomiske, finansielle og

tekniske formåen, særligt når det angår faktuelt konstaterbare og doku-

menterbare forhold. Dette vil føre til bedre og billigere indkøb for den or-

dregivende myndighed.

En øget dialog bør således kunne ske med henblik på at uddybe eller præ-

cisere de oplysninger, som ordregiver har modtaget. Ligeledes bør en

øget dialog kunne ske med henblik på at supplere oplysningerne med de

oplysninger om virksomheden, der med rimelighed har været entydigt til-

gængelig på udbudstidspunktet.

Endelig bør direktivet eksplicit fremhæve adgangen til dialog om løsnin-

ger, der er egnet til at imødekomme ordregivers behov til anskaffelsen

inden udbuddet igangsættes. Det vil øge mulighederne for at sikre effek-

tive offentlige indkøb.

Konkurrencepræget dialog/udbud efter forhandling efter bekendtgørelse

Den danske regering anbefaler, at ordregiverne får videre adgang til at

anvende procedurerne ”udbud med forhandling efter forudgående ud-

budsbekendtførelse” og ”konkurrencepræget dialog”. Det vil understøtte,

at ordregivende myndigheder får større mulighed for at drøfte deres be-

hov, og dermed bedre kan indkøbe de rette varer og tjenesteydelser bedst

og billigst muligt. En mulighed for at lette adgangen til udbud efter for-

handling er at indføre samme valgfrihed for brug af proceduren for ordre-

givere i udbudsdirektivet, som kendes fra forsyningsvirksomhedsdirekti-

vet.

Brug af rammeaftaler.

Den danske regering finder, at reglerne om rammeaftaler klargøres og gø-

res mere fleksible, fx ved at tillade at der frit kan vælges mellem direkte

tildeling og miniudbud i en rammeaftale.

Herudover foreslår den danske regering en ny model for offentlige ind-

køb, der skal gøre det muligt at kombinere fordelene ved både dynamiske

indkøbssystemer og rammeaftaler. Disse ’dynamiske rammeaftaler’ skal

give mulighed for at indgå rammeaftaler, der er åbne for deltagelse af alle

økonomiske aktører, der indsender et vejledende tilbud med henblik på

optagelse i rammeaftalen. Herudover skal det være muligt for de økono-

miske operatører til enhver tid at forbedre deres tilbud, forudsat de stadig

er i overensstemmelse med udbudsbetingelserne for den dynamiske ram-

meaftale. En dynamisk rammeaftale vil udelukkende være forenelig med

miniudbud.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/40

Særlige omstændigheder, hvor udbudsprocessen kan lettes

Den danske regering mener, at der skal være bedre mulighed at vælge en

ny leverandør uden nyt udbud, hvis kontrakten ophører før tid. Hvis en

leverandør efter tildeling fx trækker sig eller går konkurs, kunne der ek-

sempelvis være mulighed for – og ikke pligt til – at vælge den næstbedste

tilbudsgiver. Derved undgås en ny tids- og ressourcekrævende udbuds-

runde.

I tilfælde af manglende konkurrence – fx pga. for få konditionsmæssige

tilbud, kan det overvejes at give mulighed for at lade tilbudsrunden gå om

uden fornyet prækvalifikation.

16.

Kan De forestille Dem andre typer af procedurer, som ikke findes i de

gældende direktiver, og som efter Deres mening kan øge omkostningsef-

fektiviteten af offentlige indkøbsprocedurer?

Den danske regering er positiv over for at indføre kvalifikationssystemer

i udbudsdirektivet, som kendes fra forsyningsvirksomhedsdirektivet. Ind-

førelsen af kvalifikationssystemer vil medføre store administrative bespa-

relser for både ordre- og tilbudsgivere i forhold til eksisterende regler

vedrørende prækvalifikation.

17.

Mener De, at de procedurer og redskaber, som er indeholdt i direkti-

verne til opfyldelse af særlige behov og til fremme af privat deltagelse i

offentlige investeringer gennem offentlig-private partnerskaber (f.eks.

dynamiske indkøbssystemer, konkurrencepræget dialog, elektroniske

auktioner, projektkonkurrencer), bør bevares i deres nuværende form,

ændres (hvis ja, hvordan) eller afskaffes?

Den danske regering anbefaler, at ordregivende myndigheder får videre

adgang til at anvende proceduren ”udbud med forhandling efter forudgå-

ende udbudsbekendtførelse” og ”konkurrencepræget dialog”. Det vil un-

derstøtte, at ordregivende myndigheder får større mulighed for at drøfte

deres behov, og dermed bedre kan indkøbe de rette varer og tjenesteydel-

ser bedst og billigst muligt. En mulighed for at lette adgangen til udbud

efter forhandling er at indføre samme valgfrihed for brug af proceduren

for ordregivere i udbudsdirektivet, som kendes fra forsyningsvirksom-

hedsdirektivet.

Den danske regering mener endvidere, at proceduren konkurrencepræget

dialog bør forenkles med henblik på at lette de administrative byrder for

såvel ordregivere som ansøgere/tilbudsgivere.

18.

På grundlag af Deres erfaring med anvendelse af hasteproceduren i

2009 og 2010 ville De da anbefale en generalisering af muligheden for at

afkorte tidsfristerne under visse omstændigheder? Ville dette efter Deres

mening være muligt uden at sætte kvaliteten af tilbuddene over styr?

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/40

Den danske regering finder ikke behov for en generalisering af mulighe-

den for at afkorte tidsfristerne under visse omstændigheder.

19.

Ville De støtte flere forhandlinger i offentlige indkøbsprocedurer

og/eller en generalisering af anvendelsen af udbud med forhandling efter

forudgående udbudsbekendtgørelse?

Kommissionen opfordres til at præcisere og udvide parternes ret til dialog

mellem ansøgere, tilbuds- og ordregivere både før, under og efter ud-

budsprocessen.

Den danske regering anbefaler, at ordregiverne myndigheder får videre

adgang til at anvende proceduren ”udbud med forhandling efter forudgå-

ende udbudsbekendtførelse”. Det vil understøtte, at ordregivende myn-

digheder får større mulighed for at drøfte deres behov, og dermed bedre

kan indkøbe de rette varer og tjenesteydelser bedst og billigst muligt. En

mulighed for at lette adgangen til udbud efter forhandling er at indføre

samme valgfrihed for brug af proceduren for ordregivere i udbudsdirekti-

vet, som kendes fra forsyningsvirksomhedsdirektivet.

20.

Mener De i sidstnævnte tilfælde, at dette bør være en mulighed for al-

le typer af kontrakter/alle typer af ordregivende myndigheder eller kun

under visse omstændigheder?

Den danske regering mener, at anvendelsen af udbud med forhandling

bør være tilfældet for alle typer af kontrakter og alle typer af ordregiven-

de myndigheder. Dog mener den danske regering, at et kriterium for an-

vendelse af forhandlingsproceduren er, at der udføres en prækvalifikation

blandt ansøgere med henblik udvælgelse af sine forhandlingspartnere.

21.

Er De enig i, at generaliseret anvendelse af udbud med forhandling

kan indebære en risiko for misbrug/forskelsbehandling? Ud over de be-

skyttelsesforanstaltninger, som allerede findes i direktiverne for udbud

med forhandling, ville det da være nødvendigt med yderligere beskyttel-

sesforanstaltninger

vedrørende

gennemsigtighed

ikke-

forskelsbehandling for at kompensere for et højere niveau af

skønsbeføjelser? Hvis ja, hvilke yderligere beskyttelsesforanstaltninger

kunne De da forestille Dem?

Generaliseret anvendelse af udbud med forhandling kan i princippet in-

debære en risiko for misbrug og forskelsbehandling. Den danske regering

mener dog, at stand still-perioden kan imødegå en evt. risiko, og hensynet

til at opnå bedre og mere konkurrencedygtige tilbud ved anvendelse af

forhandling bør vægte tungest. Dertil kommer at yderligere regulering vil

gå imod det overordnet danske ønske om at forenkle og smidiggøre EU’s

udbudsregler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/40

22.

Mener De, at det ville være hensigtsmæssigt at anvende forenklede

procedurer til indkøb af kommercielle varer og tjenesteydelser? Hvis ja,

hvilken form for forenkling vil De da foreslå?

Den danske regering finder, at der bør indføres forenklede procedurer til

indkøb af kommercielle varer og tjenesteydelser, fx ved at indføre en en-

kel procedure, hvor blot GPA-aftalens mindstekrav overholdes.

23.

Ville De støtte en mere fleksibel proces for tilrettelæggelse og række-

følge af undersøgelsen af udvælgelses- og tildelingskriterier som led i

indkøbsproceduren? Mener De i så fald, at det bør være muligt at under-

søge tildelingskriterierne inden udvælgelseskriterierne?

Den danske regering er positiv overfor at give ordregiverne større fleksi-

bilitet i tilrettelæggelsen af processen. En mulighed for at undersøge til-

delingskriterierne inden udvælgelseskriterierne kan medføre administrati-

ve lettelser, og dermed medføre øget effektivitet i forbindelse med offent-

lige indkøb.

24.

Mener De, at det i undtagelsestilfælde kan være berettiget at tillade

ordregivende myndigheder at tage højde for kriterier, der vedrører til-

budsgiveren selv, i tildelingsfasen? Hvis ja, i hvilke tilfælde, og hvilke

yderligere beskyttelsesforanstaltninger ville efter Deres mening være

nødvendige for at sikre retfærdighed og objektivitet i beslutningen om

tildeling i et sådant system?

Den danske regering mener, at der bør være generel adgang til at tillade

ordregivende myndigheder at tage højde for kriterier, der vedrører til-

budsgiveren selv, i tildelingsfasen. Afgørende må være, om kriterierne

vedrørende tilbudsgiveren selv er egnede til at vurdere det bedste tilbud,

og at kriterierne vedrørende tilbudsgiveren selv ikke anvendes på samme

måde i både udvælgelses- og tildelingsfasen.

25.

Mener De, at direktivet udtrykkeligt skal tillade, at der tages højde for

tidligere erfaring hos en eller flere tilbudsgivere? Hvis ja, hvilke beskyt-

telsesforanstaltninger er der da behov for at forebygge forskelsbehand-

ling?

Den danske regering er åben over for, at direktivet udtrykkeligt skal tilla-

de, at der tages højde for tidligere negativ erfaring med en eller flere til-

budsgivere på sagligt og gennemsigtigt grundlag.

Det kan i den forbindelse overvejes at indføre en tidsbegrænsning på,

hvor længe en ordregivende myndighed kan basere sine beslutninger om

udelukkelse på tidligere erfaring.

26.

Mener De, at der er behov for særlige regler for forsyningsvirksom-

hedernes indkøb? Bliver der i de forskellige regler for forsyningsvirk-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12/40

somheder og offentlige virksomheder taget tilstrækkeligt højde for forsy-

ningsvirksomhedernes særlige indkøb?

Den danske regering vurderer, at Kommissionen bør analysere evt. forde-

le og ulemper ved at undtage forsyningsvirksomheder fra udbudsreglerne

nærmere, da det vurderes at disse virksomheders profitorientering mulig-

vis kan være tilstrækkelig til at sikre, at deres indkøb vil være bedst til

prisen. .

27.

Mener De, at reglerne for offentlige indkøb er passende eller omvendt

ikke passer til små ordregivende myndigheders behov? Begrund venligst

Deres svar.

28.

Vil De i så fald støtte regler om en forenklet procedure for relativt

små kontrakttildelinger fra lokale og regionale myndigheder? Hvad ka-

rakteriserer efter Deres mening sådanne forenklede regler?

Den danske regering mener, at størrelsen af den pågældende kontrakt, og

ikke størrelsen på den ordregivende myndighed, skal være afgørende for,

hvilke regler der finder anvendelse på en anskaffelse. Der vurderes ikke

at være behov for særlige regler for små ordregivende myndigheder.

29.

Mener De, at Domstolens retspraksis som redegjort i Kommissionens

fortolkningsmeddelelse giver tilstrækkelig juridisk sikkerhed for tildeling

af kontrakter under direktivernes tærskelværdier? Eller mener De, at der

kan være behov for yderligere vejledning, f.eks. om tilkendegivelser af en

eventuel grænseoverskridende interesse eller et andet EU-initiativ? På

hvilke punkter ville De skønne dette relevant eller nødvendigt?

Den danske regering finder, at det med fordel kan ekspliciteres, at en

kontrakt – uanset kontraktens indhold – for at kunne have nævneværdig

grænseoverskridende interesse skal være af en vis størrelse. Kontrakter,

der ligger under tærskelværdierne, må antages ikke i nævneværdigt om-

fang at ville have grænseoverskridende interesse, hvorfor det bør fastsæt-

tes, at kontrakter under tærskelværdierne – alternativt under en lavere

tærskelværdi – aldrig er underlagt EU-retlig regulering. Der bør dermed

ikke skulle gennemføres vurderinger om, hvorvidt der er tale om grænse-

overskridende interesse for så vidt angår sådanne mindre kontrakter.

30.

Mener De i lyset af ovenstående, at det er en god idé at etablere rets-

regler på EU-plan vedrørende anvendelsesområdet og kriterierne for

samarbejde mellem offentlige organisationer?

Den danske regering finder, at det med fordel kan klargøres, at kontrakter

mellem fx statslige myndigheder ikke er omfattet af udbudspligten. Sta-

ten inkl. selvejende statslige institutioner må kunne organisere sig frit, så-

ledes, at det for de opgaver, man har besluttet at disse myndigheder selv

skal varetage, ikke bliver afgørende, hvordan myndigheden har valgt at

organisere sig (retten til selvorganisering). Det forhold, at fx en statslig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13/40

institution og selvejende institutioner, der reelt er offentlige institutioner

(fx universiteterne), løser opgaver for andre ministerområder, bør fx ikke

indebære en udbudspligt efter EU’s procedureregler.

Den danske regering foreslår desuden, at decentrale enheder får bedre

muligheder for at blive betragtet som en decentral enhed og undtages fra

en centrale enheds udbudspligt, når den decentrale enhed køber ind til de-

res eget behov.