Se også Kommissionens opfølgning fra juni 2014 - KOM
(2014) 0297
Se også Kommissionens opfølgning fra juni 2013 - KOM
(2013) 0442
Se også Kommissionens opfølgning fra
februar 2012 - KOM
(2012) 0082
Det seneste års stigende råvarepriser i takt med genopretningen af
verdensøkonomien har betydet, at priserne på flere råvarer, herunder en række
fødevarer, er tæt på, eller ligger over, niveauet før krisen. De stigende
råvarepriser og især udsvingene i priserne, har imidlertid givet anledning til
en fornyet international diskussion om, i hvor høj grad udviklingen kan
henføres til stigende spekulation i råvarer på de finansielle
markeder.
I meddelelsen lægger Kommissionen bl.a. vægt på
behovet for større indblik i de finansielle markeders betydning for
prissætningen af råvarer, så det fremadrettet sikres, at de finansielle
markeder understøtter – og ikke underminerer – handlen med råvarer i EU. Det
konstateres, at de finansielle markeder spiller en afgørende rolle i sikringen
af en korrekt prisfastsættelse af råvarer, og at handlen med råvarederivater er
central i forhold til både producenter og forbrugeres forsikring mod risiko på
råvaremarkederne. (Et derivat er et finansielt instrument knyttet til et
underliggende aktiv – eksempelvis aktier, obligationer, valuta, råvarer eller
lignende).
Kommissionen lægger i meddelelsen vægt på, at
gennemsigtigheden og integriteten på det finansielle råvarederivatmarked bør
styrkes.
Resumeet er udarbejdet af Folketingets
EU-Oplysning. For yderligere notater m.v. om forslaget se boksen med
"relaterede dokumenter".