Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
KOM (2011) 0082 Bilag 1
Offentligt
Udenrigsministeriet samt Økonomi- og Erhvervsministeriet
GRUNDNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPA UDVALG
5. april 2011
Forslag om ændring af visse forordninger vedrørende den fælles
handelspolitik for så vidt angår procedurerne for vedtagelse af visse
foranstaltninger 2011/0039 (COD) (”Omnibus I”)
1.
Resumé
Omnibus I-forordningsforslaget har til hensigt at udbrede komitologi-
reglerne under Lissabon-traktaten til handelspolitiske retsakter, der ikke
tidligere har været omfattet af komitologiprocedurerne. Regeringen kan
generelt støtte udbredelsen af komitologireglerne. Regeringen lægger
samtidig vægt på, at de ændringer, der indføres, alene sker som en følge
af de justerede komitologiregler.
2.
Baggrund
Lissabontraktatens ikrafttræden indebærer omfattende ændringer af be-
stemmelser for vedtagelse af delegerede retsakter og gennemførselsretsakter
for gennemførslen af den fælles handelspolitik. Ændringerne på det han-
delspolitiske område efterfølger vedtagelsen af de generelle komitologireg-
ler under Lissabontraktaten: ”Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for,
hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gen-
nemførelsesbeføjelser”.
Nærværende forslag (’Omnibus I’) vedrører procedurer for kontrol med el-
ler vedtagelse af retsakter i 24 grundforordninger
i
inden for den fælles han-
delspolitik, som ikke tidligere har været underlagt Rådets afgørelse
1999/468/EF (komitologi).
Kommissionen forventes også at fremlægge et forslag til tilpasning (‘Om-
nibus II’) af de grundforordninger inden for den fælles handelspolitik som
tidligere har været underlagt Rådets afgørelse 1999/468/EF.
3.
Formål og indhold
Forslaget bringer udøvelsen af kontrol med Europa-kommissionen indenfor
disse forordninger på linje med kravene i Lissabontraktatens artikel 291,
som foreskriver, at Kommissionen kan tildeles gennemførelsesbeføjelser,
når ensartede betingelser for gennemførelse af juridisk bindende retsakter er
nødvendige, og at medlemsstaterne og ikke lovgiveren (Rådet og Europa-