Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
KOM (2011) 0112 Bilag 1
Offentligt
G R U N D N O T AT T I L F E U
11. april 2011
J.nr.
3401/1001-2929
Ref. Tom/eta
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og
Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Køreplan for omstilling til en lav-emissionsøkonomi i 2050.
Dokument nr. KOM 2011(112)
1. Resumé
Kommissionen har den 8. marts 2011, præsenteret sin meddelelse og konsekvensanalyse om en
europæisk køreplan for omstilling til en lavemissionsøkonomi (low carbon economy) i 2050. Kø-
replanen viser en mulig indsats frem mod 2050, hvor EU opfylder sit mål om at reducere sin driv-
husgasudledning med 80-95 pct. i forhold til 1990. Køreplanen er baseret på analyser, der viser,
at EU omkostningseffektivt kan reducere drivhusgasudledningerne med 80 pct. i 2050 sammenlig-
net med 1990 uden brug af klimakreditter fra lande udenfor EU.
2. Baggrund
Køreplanen er afledt af EU-Kommissionens 2020 flagskibsinitiativ for bæredygtig vækst. Den
skal ses i sammenhæng med Kommissionens netop udkomne hvidbog om transport, den kommen-
de køreplan for energi frem mod 2050, energieffektiviseringsplanen for 2020 samt en kommende
køreplan for et ressourceeffektivt Europa. Alle disse meddelelser er eller forventes offentliggjort i
løbet af 2011.
Køreplanen blev præsenteret for EU's miljøministre 14. marts og skal diskuteres på rådsmødet i
juni 2011, hvor det ungarske formandskab planlægger at lave rådskonklusioner.
3. Formål og indhold
Meddelelsens overordnede formål er at identificere en omkostningseffektiv vej til at reducere
EU’s udledninger af drivhusgasser med de 80 – 95 pct. i 2050, som Det Europæiske Råd tilslutte-
de sig i oktober 2009 som led i en samlet plan for reduktion af udledningerne i de industrialiserede
lande.
Analysen fremhæver, at EU’s interne drivhusgasudledning omkostningseffektivt kan reduceres
med 25 pct. i 2020, 40 pct. i 2030, 60 pct. i 2040 og 80 pct. i 2050. Meddelelsen peger desuden på,
at EU med nuværende politikker, herunder under forudsætning om at landene indfrier deres bin-
dende mål fra klima- og energipakken (2008), er på vej mod at indfri en 20 pct. reduktion af driv-
husgasudledningen i 2020. Ifølge Kommissionen vil det med de nuværende politikker blot lykkes
at indfri halvdelen af det ikke-bindende fælles EU-mål om 20 pct. energieffektivisering i 2020.
Hvis EU øger indsatsen, således at 20% energieffektiviseringsmålet opfyldes i 2020, vil EU ifølge
Side 1