PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
KOM (2011) 0126 Bilag 1
Offentligt

Den 30. marts 2011

J.nr.: 2011-8012-00014

Sagsbehandler

LATH

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

Vedrørende: Forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyr-

delse af retsafgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller

KOM(2011) 126 endelig.

Resumé

Forordningsforslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.

Forslaget har til formål at indføre en klar retlig ramme i Den Europæiske Union for international

kompetence og lovvalg for retsafgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller

samt at fremme udveksling af afgørelser og dokumenter mellem medlemsstaterne. Med henblik herpå

indeholder forordningen bl.a. regler om international kompetence (kapitel II), lovvalg (kapitel III),

anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse af afgørelser og officielt bekræftede dokumenter i andre

medlemsstater (kapitel IV) samt retsvirkningerne af formueforholdet mellem ægtefæller over for

tredjemand (kapitel V). Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget

har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige

tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side findes der på

nuværende tidspunkt – hvor høring over forslaget ikke er afsluttet – ikke at burde tages endelig stil-

ling til forslaget. Danmark er dog grundlæggende positiv over for initiativet.

Baggrund

Den 17. juni 2006 fremlagde Kommissionen en grønbog om lovkonfliktregler i sager vedrørende

formueforholdet mellem ægtefæller, herunder spørgsmålet om retlig kompetence og gensidig aner-

kendelse (KOM(2006) 400 endelig) med henblik på iværksættelse af en høring om behandlingen af

grænseoverskridende sager om formueforholdet mellem ægtefæller. Grønbogen beskriver en række

problemer omkring formueforholdet mellem ægtefæller, når ægtefællerne har tilknytning til flere

lande.

Den danske regering afgav den 19. december 2006 – efter national høring over grønbogen – et hø-

ringssvar til Kommissionen. Regeringen tilkendegav i den anledning bl.a., at man fra dansk side

overordnet set støtter tiltag på EU-niveau, som kan forbedre EU-borgernes retssikkerhed, ikke

mindst inden for familieretten, der berører et meget stort antal EU-borgere.

Grønbogen udsprang bl.a. af det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender –

Haagerprogrammet – som Rådet vedtog på sit møde den 4.-5. november 2005. Haagerprogrammet er

blevet afløst af Stockholmprogrammet, som Rådet vedtog på sit møde den 11. december 2009. I

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 2 -

Stockholmprogrammet anbefales det, at reguleringen af gensidig anerkendelse af afgørelser udvides

til andre områder, som er væsentlige for dagliglivet, f.eks. formueforholdet mellem ægtefæller. I

overensstemmelse hermed tilkendegav Kommissionen i Rapport om unionsborgerskab 2010

(KOM(2010) 603), at den vil gøre det nemmere for internationale par (både ægtepar og registrerede

partnere) at finde oplysninger om international kompetence og lovvalg i relation til deres formuefor-

hold, og at den vil fremsætte forslag til en retsakt herom i 2011.

Kommissionen afholdt den 28. september 2009 en offentlig høring om internationale aspekter af

formueforholdet mellem ægtefæller og registrerede partnere, og på et ekspertmøde den 23. marts

2010 blev hovedtrækkene i et kommende kommissionsforslag herom drøftet.

I lyset af bl.a. høringssvarene om grønbogen, den offentlige høring og ekspertmødet fremsatte

Kommissionen den 16. marts 2011 forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerken-

delse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller (ægte-

fælleformueforholdsforordningen).

Forslaget er fremsat under henvisning til artikel 81, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF). Efter artikel 81, stk. 1 og 2, etablerer Unionen et samarbejde om civilretlige

spørgsmål med grænseoverskridende virkninger, der bygger på princippet om gensidig anerkendelse

af retsafgørelser og udenretslige afgørelser. Dette samarbejde kan omfatte vedtagelse af foranstalt-

ninger vedrørende indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

Med henblik herpå kan der, navnlig når det er nødvendigt for det indre markeds funktion, vedtages

foranstaltninger, der bl.a. skal sikre gensidig anerkendelse mellem medlemsstaterne af retsafgørelser

og udenretslige afgørelser og fuldbyrdelse heraf samt sikre forenelighed mellem medlemsstaternes

regler om lovvalg og om retternes kompetence.

Efter TEUF artikel 81, stk. 3, fastlægges foranstaltninger vedrørende familieret med grænseoverskri-

dende virkninger af Rådet efter en særlig lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med en-

stemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

Den Europæiske Union har gennemført eller fremsat forslag til en række foranstaltninger på det ci-

vilretlige område, der er relevante for forslaget til ægtefælleformueforholdsforordningen. Rådets

forordning (EF) nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsaf-

gørelser på det civil- og handelsretlige område (Bruxelles I-forordningen) udgør grundlaget for sam-

arbejdet mellem retterne om civilretlige spørgsmål i Den Europæiske Union. Forordningen indehol-

der regler om international kompetence i civilretlige sager samt om anerkendelse og fuldbyrdelse af

civilretlige afgørelser. Efter artikel 1, stk. 2, finder forordningen ikke anvendelse på formueforholdet

mellem ægtefæller.

På det familieretlige område indeholder Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 om kompetence og

om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældre-

ansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 (den nye Bruxelles II-forordning) bl.a.

regler om international kompetence samt om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i sager om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 3 -

skilsmisse og separation. Forordningen finder ikke anvendelse på formueforholdet mellem ægtefæl-

ler.

Disse forordninger er omfattet af det danske retsforbehold, der er beskrevet nedenfor. Danmark del-

tog således ikke i vedtagelsen af forordningerne, der ikke er bindende for eller finder anvendelse i

Danmark. I kraft af en såkaldt parallelaftale er Danmark imidlertid på mellemstatsligt grundlag til-

knyttet reglerne i Bruxelles I-forordningen, således at reglerne i forordningen gælder mellem Dan-

mark og de øvrige medlemsstater, jf. lov nr. 1563 af 20. december 2006 om Bruxelles I-forordningen

m.v.

Kommissionen fremsatte den 14. oktober 2009 forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og officielt bekræftede do-

kumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis (KOM(2009) 154 endelig).

Forordningsforslaget indeholder bl.a. regler om international kompetence, lovvalg samt anerkendelse

og fuldbyrdelse af afgørelser i relation til arvesager.

Endelig fremsatte Kommissionen den 16. marts 2011 forslag til Rådets forordning om kompetence,

lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende de formueretlige retsvirk-

ninger af registrerede partnerskaber (KOM(2011) 127 endelig) (partnerskabsformueforholdsforord-

ningen). Denne forordning skal kun finde anvendelse på de formueretlige retsvirkninger af registre-

rede partnerskaber.

Disse forordningsforslag er omfattet af det danske retsforbehold, der er beskrevet nedenfor. Dan-

mark deltager således ikke i vedtagelsen af de to forordninger, og forordningerne vil ikke være bin-

dende for eller finde anvendelse i Danmark.

Det danske retsforbehold

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til Lissabon-traktaten,

deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF tredje

del, afsnit V, der bl.a. omfatter artikel 81. Efter protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger,

der er vedtaget i henhold til TEUF tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Dan-

mark.

Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forslaget til ægtefælleformueforholdsforordningen,

og forordningen vil ikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Indhold

2.1. Generelt

Forslaget har til formål at indføre en klar retlig ramme i Den Europæiske Union for international

kompetence og lovvalg for retsafgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller og

at fremme udveksling af afgørelser og dokumenter mellem medlemsstaterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 4 -

Med forslaget udvides kompetencen for de retter, der i medfør af eksisterende eller kommende EU-

instrumenter behandler en sag om skilsmisse, separation eller opløsning af ægteskab eller behandler

en arvesag, til også at omfatte sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, hvilket betyder,

at den samme ret kan behandle alle sagens aspekter samtidig.

Harmonisering af lovvalgsregler vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller vil kunne forenkle

behandlingen af sager herom og give borgerne bedre mulighed for at forudsige, hvilken lov der fin-

der anvendelse, ud fra ét fælles sæt regler, som erstatter de gældende lovvalgsregler i medlemssta-

terne.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

2.2.1. Anvendelsesområde og definitioner (kapitel I)

I bemærkningerne til forordningsforslaget har Kommissionen anført, at forordningen skal omfatte

både aspekter vedrørende den daglige forvaltning af ægtefællernes formuegoder og aspekter vedrø-

rende bodeling ved samlivsophævelse eller ved skiftet efter en af ægtefællernes død.

Det fremgår af forslagets artikel 1, at forordningen skal finde anvendelse på formueforholdet i ægte-

skaber. Forordningen finder ikke anvendelse på skatteretlige, toldretlige og forvaltningsretlige anlig-

gender. Den finder heller ikke anvendelse på ægtefællernes retsevne, underholdspligt, gavedispositi-

oner mellem ægtefællerne, den længstlevende ægtefælles arverettigheder, selskaber oprettet mellem

ægtefællerne og arten af tingslige rettigheder over et formuegode og registreringen af sådanne

Forordningen indeholder ikke en definition af begrebet ”ægteskab”. I betragtning nr. 10 til forord-

ningen er det således anført, at begrebet “ægteskab” defineres efter national ret i de enkelte med-

lemsstater.

I relation til undtagelsen af ”gavedispositioner mellem ægtefællerne” fra anvendelsesområdet har

Kommissionen i bemærkningerne til forordningsforslaget anført, at lovvalgsreglerne i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 593/2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtel-

ser (Rom I) også finder anvendelse på gaver mellem ægtefæller. Denne forordning finder dog efter

artikel 1, stk. 2, ikke anvendelse på forpligtelser, der udspringer af familieforhold eller af forhold,

der ifølge den lov, der finder anvendelse på sådanne forhold, anses for at have tilsvarende virknin-

ger, herunder underholdsforpligtelser og forpligtelser, der udspringer af formueforholdet mellem æg-

tefæller. Forordningen er omfattet det danske retsforbehold, der er beskrevet ovenfor.

Forordningen indeholder i artikel 2 definitioner af en række af de begreber, der anvendes i forord-

ningen. Ved formueforhold mellem ægtefæller forstås eksempelvis ”samtlige regler om de formue-

retlige forbindelser mellem ægtefællerne indbyrdes og over for tredjemand”, og ved ægtepagt forstås

”aftale mellem ægtefællerne om de formueretlige forbindelser mellem ægtefællerne indbyrdes og

over for tredjemand”. Herudover defineres begreber som officielt bekræftet dokument, ret og retsfor-

lig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 5 -

2.2.2. Kompetence (kapitel II)

I bemærkningerne til forordningsforslaget har Kommissionen anført, at formålet med forordningen

bl.a. er at give borgerne mulighed for at få sammenhængende sager behandlet ved retterne i den

samme medlemsstat. Derfor sikrer forordningen, at der er sammenhæng mellem reglerne om kompe-

tence for de retter, der skal behandle sager om formueforholdet mellem ægtefæller, og de allerede

eksisterende eller planlagte regler i andre EU-instrumenter.

Efter artikel 3 skal retterne i en medlemsstat, der behandler en ægtefælles arvesag i medfør af den fo-

reslåede forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og offi-

cielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis, jf. Kom-

missionens forslag herom af 14. oktober 2007 (KOM(2009) 154 endelig), ligeledes have kompetence

til at træffe afgørelse om spørgsmål vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller i forbindelse

med sagen.

Efter artikel 4 har de retter i en medlemsstat, der behandler en ansøgning om skilsmisse, separation

eller omstødelse af et ægteskab i medfør af den nye Bruxelles II-forordning, ligeledes kompetence til

at træffe afgørelse om spørgsmål vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller i forbindelse med

sagen, hvis ægtefællerne har aftalt det. En sådan aftale kan indgås på et hvilket som helst tidspunkt,

også under retssagen. Hvis der indgås aftale før retssagen, skal aftalen udformes skriftligt, dateres og

underskrives af begge parter. Hvis der ikke indgås aftale mellem ægtefællerne, fastsættes kompeten-

cen efter reglerne i artikel 5.

Det følger af artikel 5, at følgende retter er kompetente i sager, der vedrører formueforholdet mellem

ægtefæller, medmindre sagen er omfattet af artikel 3 og 4:

Retterne i den medlemsstat, hvor ægtefællerne har deres fælles sædvanlige opholdssted, eller

når dette ikke er relevant,

retterne i den medlemsstat, hvor ægtefællerne sidst havde deres fælles sædvanlige opholds-

sted, hvis en af ægtefællerne fortsat har sit opholdssted dér, eller når dette ikke er relevant,

retterne i den medlemsstat, hvor sagsøgte har sit sædvanlige opholdssted, eller når dette ikke

er relevant,

retterne i den medlemsstat, hvis nationalitet begge ægtefæller har.

Ægtefællerne kan ligeledes efter artikel 5 beslutte, at retterne i den medlemsstat, hvis lov de har

valgt som gældende lov for deres formueretforhold, jf. artikel 16 og 18, der er beskrevet nedenfor

under pkt. 2.2.3., er kompetente til at behandle spørgsmål vedrørende deres formueforhold. En sådan

aftale kan indgås på et hvilket som helst tidspunkt, også under retssagen. Hvis der indgås aftale før

retssagen, skal aftalen udformes skriftligt, dateres og underskrives af begge parter.

Forordningen indeholder regler om subsidiær kompetence (artikel 6) og kompetence i undtagelsestil-

fælde (artikel 7), der anvendes, hvis ingen medlemsstat er kompetent efter artikel 3-5.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 6 -

Kapitel II indeholder herudover regler om kompetence i relation til modkrav (artikel 8), prøvelse (ar-

tikel 10-11), såkaldt litispendens (artikel 12), indbyrdes sammenhængende krav (artikel 13) og regler

om foreløbige retsmidler (artikel 14). Endelig indeholder kapitel II bestemmelser om, hvornår en

retssag anses for anlagt (artikel 9).

2.2.3. Lovvalg (kapitel III)

Forordningens kapitel III indeholder regler om aftaler om lovvalg for formueforholdet mellem ægte-

fæller samt om lovvalget, når der ikke er indgået en lovvalgsaftale. Disse lovvalgsregler finder efter

artikel 15 anvendelse på alle ægtefællernes formuegoder. I bemærkningerne til forordningsforslaget

har Kommissionen anført, at dette også gælder aktiver – herunder fast ejendom – der befinder sig i

andre lande.

Det fremgår af artikel 16, at ægtefællerne eller de kommende ægtefæller kan vælge, hvilken lov der

skal finde anvendelse på deres formueforhold, blandt følgende love:

Loven i den stat, hvor ægtefællerne eller de kommende ægtefæller har deres fælles sædvanli-

ge opholdssted,

loven i den stat, hvor en af ægtefællerne eller en af de kommende ægtefæller har sit sædvan-

lige opholdssted på det tidspunkt, hvor dette valg foretages, eller

loven i den stat, hvor en af ægtefællerne eller en af de kommende ægtefæller er statsborger på

det tidspunkt, hvor dette valg foretages.

Hvis ægtefællerne ikke har valgt en lov efter artikel 16, følger det af artikel 17, at en af følgende love

vil finde anvendelse på formueforholdet mellem ægtefællerne:

Loven i den stat, hvor ægtefællerne havde deres første fælles sædvanlige opholdssted efter

indgåelse af ægteskab, eller hvis dette ikke er relevant,

loven i den stat, hvor begge ægtefællerne var statsborgere på tidspunktet for indgåelse af æg-

teskab, eller hvis dette ikke er relevant,

loven i den stat, som begge ægtefæller har den tætteste tilknytning til under hensyntagen til

samtlige forhold, navnlig stedet for indgåelse af ægteskab.

Efter artikel 18 kan ægtefællerne når som helst i løbet af ægteskabet lade deres formueforhold være

omfattet af en anden lov end den lov, der hidtil har været gældende. De kan dog kun vælge en af føl-

gende love:

Loven i den stat, hvor en af ægtefællerne har sit sædvanlige opholdssted på det tidspunkt,

hvor dette valg foretages, eller

loven i den stat, hvor en af ægtefællerne er statsborger på det tidspunkt, hvor dette valg fore-

tages.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 7 -

I bemærkningerne til forordningsforslaget har Kommissionen anført, at artikel 18 finder anvendelse,

når ægtefællerne ønsker at ændre en allerede indgået lovvalgsaftale.

Medmindre ægtefællerne udtrykkeligt har tilkendegivet noget andet, vil ændringen af gældende lov

for formueforholdet mellem ægtefællerne i løbet af ægteskabet kun have virkninger for fremtiden.

Hvis ægtefællerne ønsker, at ændringen af gældende lov skal have tilbagevirkende kraft, vil dette

hverken berøre gyldigheden af retshandler indgået under den hidtil gældende lov eller tredjemands

rettigheder i henhold til den hidtil gældende lov.

Ifølge artikel 19 skal ægtefællernes valg af gældende lov foretages under overholdelse af de form-

krav, der gælder for oprettelse af ægtepagter enten i henhold til gældende lov i den valgte stat eller i

henhold til loven i den stat, hvor aftalen indgås. Under alle omstændigheder er det en betingelse, at

valget er truffet udtrykkeligt og fremgår af et skriftligt dokument, der er dateret og underskrevet af

begge ægtefæller. Hvis loven i den medlemsstat, hvor begge ægtefæller har deres fælles sædvanlige

opholdssted på det tidspunkt, hvor valget foretages, indeholder yderligere formkrav for oprettelse af

ægtepagter, skal disse endvidere overholdes.

Det fremgår af artikel 20, at de formkrav, der gælder for ægtepagter, er kravene i den lov, der finder

anvendelse på formueforholdet mellem ægtefællerne, eller i loven i den stat, hvor ægtepagten er op-

rettet. Under alle omstændigheder er det en betingelse, at ægtepagten oprettes skriftligt, dateres og

underskrives af begge ægtefæller. Hvis loven i den medlemsstat, hvor de to ægtefæller har deres fæl-

les sædvanlige opholdssted på tidspunktet for oprettelsen af ægtepagten, indeholder yderligere form-

krav for ægtepagten, skal disse endvidere overholdes.

Ifølge artikel 21 finder den lov, der udpeges efter forordningen, anvendelse, selv om det ikke er en

medlemsstats lov.

Efter artikel 22 berører bestemmelserne i forordningen ikke anvendelsen af præceptive bestemmel-

ser, hvis overholdelse en medlemsstat anser for at være så afgørende for beskyttelsen af dens offent-

lige interesser, som f.eks. dens politiske, sociale og økonomiske struktur, at bestemmelserne finder

anvendelse på alle forhold, der falder ind under deres anvendelsesområde, uanset hvilken lov der i

øvrigt finder anvendelse på formueforholdet mellem ægtefæller i henhold til ægtefælleformuefor-

holdsforordningen.

I bemærkningerne til denne bestemmelse har Kommissionen anført, at for at tage højde for de natio-

nale regler, navnlig beskyttelse af familiens bolig, giver artikel 22 mulighed for i en stat at udelukke

anvendelse af en udenlandsk lov til fordel for egen lov. For således at sikre beskyttelse af familiens

bolig kan en medlemsstat, på hvis område boligen er beliggende, anvende sine egne regler for be-

skyttelse af familiens bolig. Denne medlemsstat kan undtagelsesvis "foretrække" at anvende sin egen

lov på enhver person, der er bosiddende på dens område, frem for bestemmelserne i den lov, der

normalt ville finde anvendelse, eller den lov, der regulerer den pågældende persons ægtepagt, som er

indgået i en anden medlemsstat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 8 -

Efter artikel 23 kan anvendelse af en bestemmelse i en lov, der er udpeget efter forordningen, kun

afvises, hvis anvendelse af bestemmelsen er uforenelig med de grundlæggende retsprincipper (”ordre

public”) i domsstaten.

Kapitel III indeholder herudover regler om uanvendelighed af medlemsstaternes regler om internati-

onal privatret (”renvoi”) (artikel 24) samt bestemmelser om medlemsstater med mere end et retssy-

stem (artikel 25).

2.2.4. Anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse (kapitel IV)

2.2.4.1. Afdeling 1 – Afgørelser (artikel 26-31)

I bemærkningerne til bestemmelserne om anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse af afgørelser

har Kommissionen anført, at de foreslåede regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser

svarer til reglerne herom i Bruxelles I-forordningen. Efter de foreslåede regler anerkendes enhver

retsafgørelse truffet i en medlemsstat i de øvrige medlemsstater uden en særlig procedure. For at op-

nå fuldbyrdelse skal sagsøger indlede en procedure i fuldbyrdelsesstaten for at få afgørelsen erklæret

for eksigibel. Proceduren for dette begrænser sig i første omgang til en kontrol af dokumenter. Kun

hvis der fremsættes indsigelser, vil dommeren undersøge mulige grunde til afvisning. Disse grunde

giver efter Kommissionens opfattelse en tilstrækkelig beskyttelse af sagsøgtes rettigheder. Kommis-

sionen har anført, at de foreslåede regler er et betydeligt fremskridt i forhold til den nuværende situa-

tion, fordi anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i dag er reguleret af medlemsstaternes nati-

onale ret eller bilaterale aftaler mellem visse medlemsstater.

Efter artikel 26 skal retsafgørelser, der er truffet i en medlemsstat, anerkendes i de øvrige medlems-

stater, uden at der må stilles krav om anvendelse af en særlig procedure. Hvis anerkendelsen bestri-

des, kan en berørt part, der principalt påberåber sig anerkendelsen, efter proceduren Bruxelles I-

forordningen få fastslået, at retsafgørelsen skal anerkendes. Hvis anerkendelsen gøres gældende som

led i en verserende sag ved en ret i en medlemsstat, er denne ret kompetent til at afgøre spørgsmålet

om anerkendelse.

Det fremgår af artikel 27, at en retsafgørelse ikke kan anerkendes,

hvis en anerkendelse åbenbart vil stride mod grundlæggende retsprincipper i den anmodede

medlemsstat,

hvis det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument ikke er blevet forkyndt

for den udeblevne sagsøgte i så god tid og på en sådan måde, at han har kunnet varetage sine

interesser under sagen, medmindre sagsøgte har undladt at tage skridt til at anfægte retsafgø-

relsen, selv om han havde mulighed for at gøre det,

hvis en anerkendelse er uforenelig med en retsafgørelse truffet mellem de samme parter i den

anmodede medlemsstat, eller

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 9 -

hvis en anerkendelse er uforenelig med en retsafgørelse, der tidligere er truffet i en anden

medlemsstat eller i et tredjeland mellem de samme parter i en tvist, der har samme genstand

og hviler på samme grundlag, og denne tidligere retsafgørelse opfylder de nødvendige betin-

gelser for at blive anerkendt i den anmodede medlemsstat.

Efter artikel 31 skal afgørelser, der er truffet i en medlemsstat, og som kan fuldbyrdes dér, fuldbyr-

des i andre medlemsstater efter artikel 38-56 og artikel 58 i Bruxelles I-forordningen.

Herudover indeholder kapitel IV, afdeling 1, bestemmelser om forbud mod prøvelse af international

kompetence og sagens realitet med hensyn til afgørelser truffet i en anden medlemsstat (artikel 28-

29) og en bestemmelse om udsættelse af anerkendelse af en afgørelse fra en anden medlemsstat, når

der verserer en appelsag vedrørende afgørelsen (artikel 30).

2.2.4.2. Afdeling 2 – Officielt bekræftede dokumenter og retsforlig (artikel 32-34)

Det fremgår af artikel 32, at officielt bekræftede dokumenter, der er udstedt i en medlemsstat, skal

anerkendes i de øvrige medlemsstater, medmindre gyldigheden af dokumenterne anfægtes efter gæl-

dende lov, og under forbehold af, at en sådan anerkendelse ikke åbenlyst strider mod grundlæggende

retsprincipper i den anmodede medlemsstat. Anerkendelse af officielt bekræftede dokumenter bety-

der, at de tillægges beviskraft angående indholdet og formodning om gyldighed.

Efter artikel 33 skal officielt bekræftede dokumenter, der er oprettet og eksigible i en medlemsstat,

efter anmodning erklæres for eksigible i en anden medlemsstat efter proceduren i Bruxelles I-

forordningen. Den ret, der behandler en appel over en sådan afgørelse, kan kun afslå at erklære det

officielt bekræftede dokument for eksigibelt eller ophæve en afgørelse om eksigibilitet, hvis fuld-

byrdelsen af det officielt bekræftede dokument åbenlyst strider mod de grundlæggende retsprincip-

per i den anmodede medlemsstat.

Det fremgår af artikel 34, at retsforlig, der er eksigible i oprindelsesmedlemsstaten, skal anerkendes

og erklæres eksigible i en anden medlemsstat efter anmodning fra en berørt part på samme betingel-

ser som officielt bekræftede dokumenter. Den ret, der behandler en appel over en sådan afgørelse,

kan kun afslå at erklære et retsforlig for eksigibelt eller ophæve en afgørelse om eksigibilitet, hvis en

fuldbyrdelse af retsforliget åbenlyst strider mod grundlæggende retsprincipper i den fuldbyrdende

medlemsstat.

2.2.5. Retsvirkning over for tredjemand (kapitel V)

Efter artikel 35 reguleres de formueretlige retsvirkninger af ægteskab for retsforholdet mellem en

ægtefælle og tredjemand af den lov, der finder anvendelse på formueforholdet mellem ægtefællerne i

medfør af forordningen.

Ifølge stk. 2 i samme artikel kan loven i en medlemsstat dog foreskrive, at en ægtefælle ikke kan på-

beråbe sig den gældende lov over for en tredjemand, når ægtefællen eller tredjemanden har sædvan-

ligt opholdssted på denne medlemsstats område, og når reglerne for tinglysning eller registrering i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 10 -

denne medlemsstats lovgivning ikke er overholdt, medmindre tredjemand kendte eller burde kende

den lov, der finder anvendelse på formueforholdet mellem ægtefællerne.

Det fremgår af stk. 3 i samme artikel, at loven i en medlemsstat, hvor en fast ejendom er beliggende,

tilsvarende kan indeholde en regel svarende til reglen i stk. 2 om retsforholdet mellem en ægtefælle

og tredjemand vedrørende denne faste ejendom.

2.2.6. Almindelige og afsluttende bestemmelser (kapitel VI)

Forordningens kapitel VI indeholder bestemmelser om forordningens forhold til internationale kon-

ventioner (artikel 36), oplysninger om lovgivning, der skal stilles til rådighed for offentligheden (ar-

tikel 37), revision (artikel 38) samt overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser (artikel 39-40).

Gældende dansk ret

3.1. Formueforholdet mellem ægtefæller i dansk ret

I dansk ret er retsvirkningerne af et ægteskab i relation til ægtefællernes formueforhold reguleret af

lov om ægteskabets retsvirkninger (retsvirkningsloven), lov om bevarelse af ret til ægtefællepension

ved separation og skilsmisse (ægtefællepensionsloven), lov om ægteskabs indgåelse og opløsning

(ægteskabsloven) og kapitel VI i lov om skifte af fællesbo m.v. (fællesboskifteloven).

Retsvirkningsloven regulerer formueforholdet mellem ægtefæller under ægteskabet, herunder ægte-

fællernes ret til at råde over deres respektive aktiver, vederlagskrav ved misbrug af råderetten mv.,

gældsansvar og bosondring. Loven indeholder endvidere regler om den legale formueordning i et

ægteskab – formuefællesskab – samt om mulighederne for at fravige denne ordning ved indgåelse af

en ægtepagt om særeje.

Efter lovens §§ 35 og 37 skal en ægtepagt oprettes skriftligt under parternes hånd, og for at blive

gyldig skal den tinglyses i personbogen.

Gaver mellem ægtefæller skal efter § 30, stk. 1, for at være gyldige ske ved ægtepagt, medmindre

der er tale om sædvanlige gaver, hvis værdi ikke står i misforhold til giverens kår.

Efter dansk ret kan en gavegiver eller en arvelader bestemme, at en gave eller en arv skal være sær-

eje for modtageren, eller at gaven eller arven skal være omfattet af et eventuelt formuefællesskab.

Retsvirkningsloven, ægtefællepensionsloven, ægteskabsloven og fællesboskifteloven indeholder reg-

ler om delingen af fællesboet ved separation, skilsmisse, bosondring eller omstødelse af ægteskab.

Efter retsvirkningslovens § 16, stk. 2, udtager hver ægtefælle eller dennes arvinger som udgangs-

punkt halvdelen af det beholdne fællesbo. Dette udgangspunkt fraviges i en række situationer, f.eks.

ved uoverdragelige rettigheder, ved rettigheder af personlig art, ved pensionsrettigheder, ved skifte i

anledning af ægteskabs omstødelse, eller hvis en ligedeling vil være åbenbart urimelig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 11 -

Endelig kan retten efter ægteskabslovens § 56 i forbindelse med dom til separation eller skilsmisse

bestemme, at den ene ægtefælle skal yde den anden et beløb for at sikre, at denne ikke stilles urime-

ligt ringe i økonomisk henseende efter separationen eller skilsmissen, forudsat at førstnævnte ægte-

fælle har haft særeje mv., og at ægtefællernes formueforhold, ægteskabets varighed og omstændig-

hederne i øvrigt i særlig grad taler derfor.

3.2. International kompetence

3.2.1. Skifte af fællesbo

Efter § 64 a, stk. 1, i fællesboskifteloven skal en begæring om skifte af et fællesbo indgives til skifte-

retten på det sted, hvor ægtefællerne har bopæl. Har de ikke bopæl i samme retskreds, foretages skif-

tet af skifteretten på det sted, hvor de sidst har haft fælles bopæl, såfremt en af dem fortsat har bopæl

i retskredsen. Medmindre der af ægtefællerne træffes anden aftale, foretages skiftet i øvrigt af skifte-

retten i den retskreds, hvor den af ægtefællerne, mod hvem kravet om skifte er rettet, har bopæl.

Hvis ingen skifteret efter reglerne i stk. 1 kan tage boet under behandling, kan justitsministeren, så-

fremt mindst en af ægtefællerne har tilknytning til Danmark, efter begæring bestemme, at skifte skal

finde sted her i landet. Justitsministeren bestemmer i så fald tillige, hvilken skifteret der skal foretage

skiftet.

3.2.2. Skifte af fællesbo i forbindelse med behandlingen af dødsboet efter den ene ægtefælle

Ved behandlingen af en sag om skifte af en gift persons dødsbo i Danmark efter lov om skifte af

dødsboer følger det af lovens § 74, at den efterlevende ægtefælles aktiver og passiver, der er fælles-

eje, behandles efter reglerne lovens kapitel 17, også selvom denne ægtefælle ikke bor her i landet.

Dette indebærer bl.a., at reglerne i fællesboskiftelovens kapitel VI om skifte ved separation og

skilsmisse finder anvendelse med de ændringer, der følger af forholdets natur.

3.2.3. Indskrænkninger i rådighedsretten

Efter retsvirkningslovens § 16 har hver ægtefælle i levende live rådigheden over alt, hvad vedkom-

mende har indført i fællesboet.

En ægtefælle kan efter § 18 ikke uden den anden ægtefælles samtykke afhænde eller pantsætte mv.

fast ejendom, der er fælleseje, såfremt ejendommen tjener til familiens bolig, eller hvis ægtefæller-

nes eller den anden ægtefælles erhvervsvirksomhed er knyttet til den. Tilsvarende gælder for løsøre

mv., jf. § 19.

Nægter en ægtefælle at give samtykke til dispositioner, der er omfattet af §§ 18 og 19, kan statsfor-

valtningen på begæring tillade retshandelen, hvis der ikke findes at være skellig grund til nægtelsen.

Efter pkt. 2 i cirkulære nr. 182 af 28. november 1925 om overøvrighedens beføjelser i henhold til lov

om ægteskabets retsvirkninger træffes afgørelsen efter retsvirkningslovens § 20 af statsforvaltningen

på det sted, hvor ægtefællerne bor eller opholder sig, eller, hvis de ikke lever sammen, af statsfor-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 12 -

valtningen på det sted, hvor den ægtefælle, hvis samtykke er nægtet, bor eller opholder sig. Såfremt

vedkommende ægtefælle ikke har kendt bopæl eller opholdssted her i landet, træffes afgørelsen af

statsforvaltningen på det sted, hvor den anden ægtefælle bor eller opholder sig. Gælder det anførte

begge ægtefæller, træffes afgørelsen af den statsforvaltning, Justitsministeriet bemyndiger dertil.

3.2.4. Bosondring

Retsvirkningsloven indeholder i kapitel 5 regler om bosondring, hvorved forstås ophævelse af et

formuefællesskab og deling af fællesboet under ægteskabet, uden at der foreligger separation.

Efter lovens § 38 kan en ægtefælle bl.a. forlange bosondring, når den anden ægtefælle ved vanrøgt af

sine økonomiske anliggender, ved misbrug af sin rådighed over fælleseje eller ved anden uforsvarlig

adfærd i væsentlig grad har formindsket den del af fællesboet, hvorover vedkommende råder, eller

har fremkaldt fare for sådan formindskelse, eller når den anden ægtefælles bo er kommet under kon-

kursbehandling.

Begæring om bosondring indleveres skriftlig til skifteretten på det sted, hvor den anden ægtefælle

bor, eller, i mangel af bopæl, opholder sig. Har denne ægtefælle ikke bekendt bopæl eller opholds-

sted her i landet, sker henvendelsen til skifteretten på det sted, hvor ansøgeren bor eller opholder sig.

Har ingen af ægtefællerne bopæl eller ophold her i landet, kan justitsministeren i særlige tilfælde be-

stemme, at begæring kan indleveres til en herværende skifteret, jf. § 39.

Når begæring om bosondring er taget til følge, deles fællesboet efter § 41 i overensstemmelse med

reglerne i fællesboskifteloven.

3.2.5. Den nordiske ægteskabskonvention

Konvention af 6. februar 1931 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige indeholdende

privatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål med senere ændringer (den nordiske

ægteskabskonvention) indeholder i artikel 7 regler om international kompetence til at behandle

spørgsmål om separation eller skilsmisse mellem ægtefæller, som er statsborgere og har sædvanligt

opholdssted i de kontraherende stater.

Efter konventionens artikel 8 kan der i forbindelse med en sådan sag om separation eller skilsmisse

også behandles spørgsmål om deling af ægtefællernes formue.

Indbringes et spørgsmål om deling af ægtefællers formue mellem de samme parter for kompetente

myndigheder i forskellige kontraherende stater, skal den myndighed, ved hvilken sagen er blevet an-

lagt senere, efter artikel 8 a af egen drift afvise sagen til fordel for den første myndighed.

Begæring om bosondring mellem ægtefæller, som er og ved ægteskabets indgåelse var statsborgere i

en kontraherende stat, afgøres efter artikel 5 i den stat, hvor begge ægtefæller er bosat. Er de bosat i

forskellige stater, afgøres begæringen i den stat, hvor den ægtefælle, mod hvem kravet er rettet, har

bopæl.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 13 -

3.3. Lovvalg

3.3.1. Lovvalg efter dansk rets almindelige regler om international privatret

Efter retspraksis er formueforholdet mellem ægtefæller underlagt mandens domicillov på tidspunktet

for indgåelsen af ægteskabet. Mandens nye domicillov anvendes dog, hvis manden umiddelbart i

forbindelse med indgåelsen af ægteskabet klart foretager et domicilskifte, f.eks. ved at flytte til hu-

struens domicilstat eller ved, at ægtefællerne umiddelbart efter indgåelsen af ægteskabet får fælles

domicil i en tredje stat.

Domicil defineres i dansk ret som den stat eller det territoriale retsområde, som en person har bopæl

eller ophold i med den hensigt varigt at forblive der eller i det mindste uden hensigt til, at opholdet

kun skal være midlertidigt.

Den lov, som formueforholdene i et ægteskab efter denne lovvalgsregel undergives, ændres ikke,

selvom ægtefællerne senere skifter domicil (det såkaldte ”uforanderlighedsprincip”).

Efter dansk ret omfatter reglerne om formueforholdet mellem ægtefæller alle aktiver og passiver i

ægteskabet, uanset hvad disse består af, og hvor de befinder sig, herunder også fast ejendom i udlan-

det (det såkaldte ”enhedsprincip”). Det antages dog, at spørgsmål om retten til at råde over fast ejen-

dom i udlandet er undergivet loven på det sted, hvor ejendommen er beliggende, f.eks. i relation til

krav om samtykke fra ikkeejer-ægtefællen til visse dispositioner over ejendommen, uanset hvilken

lov formueforholdet er undergivet.

I den familieretlige litteratur antages det, at denne lovvalgsregel fraviges i visse situationer. Eksem-

pelvis antages det, at ægtefællerne ved flytning fra udlandet til Danmark kan aftale, at deres formue-

forhold skal være undergivet den legale formueordning i dansk ret. Det er endvidere antaget, at

udenlandsk lovgivning om formueforholdet mellem ægtefæller ved flytning fra udlandet til Danmark

kun kan gøres gældende over for tredjemand, hvis hovedindholdet af lovgivningen er blevet tinglyst

i Danmark i relation til ægtefællerne. Endelig antages det, at udenlandsk lovgivning viger for dansk

ret, i det omfang den udenlandske lovgivning strider mod præceptive regler i dansk ret, f.eks. for-

buddet i retsvirkningslovens § 30, stk. 2, mod, at den ene ægtefælle overdrager sine fremtidige er-

hvervelser til den anden ægtefælle.

Stillingtagen til kompensationskrav efter ægteskabslovens § 56 er efter lovens § 42, stk. 1, et vilkår

for separation og skilsmisse. Efter retspraksis afgøres sådanne krav, der fremsættes under behandlin-

gen af en separations- eller skilsmissesag her i landet, efter dansk ret, selvom formueforholdet mel-

lem ægtefællerne i øvrigt er undergivet udenlandsk ret.

3.3.2. Udenlandske ægtepagter

Retsvirkningslovens § 53 indeholder regler om anerkendelse i Danmark af ægtepagter, der er indgået

i udlandet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 14 -

Efter disse regler finder retsvirkningslovens bestemmelser også anvendelse på ægtepagter, som ind-

gås i udlandet, når manden har bopæl her. Kvindens myndighed til at indgå ægtepagten bedømmes

dog efter hendes hjemsteds lovgivning.

En ægtepagt, der er oprettet af en mand uden bopæl her i landet, og som er gyldig efter hans hjem-

steds love, er gyldig her i landet, når han bosætter sig her, for så vidt den udenlandske lov ikke stri-

der mod bestemmelserne i retsvirkningsloven. I forhold til tredjemand er gyldigheden dog betinget

af, at ægtepagten inden 1 måned, efter at manden har taget bopæl her, anmeldes til personbogen.

Sker anmeldelsen senere, regnes retsvirkningen først fra anmeldelsesdagen.

3.3.3. Den nordiske ægteskabskonvention

I forhold til de nordiske lande er lovvalget for formueforholdet mellem ægtefæller reguleret i den

nordiske ægteskabskonvention.

Efter konventionens artikel 3 skal formueforholdet mellem ægtefæller, som er og ved ægteskabets

indgåelse var statsborgere i en kontraherende stat, bedømmes efter loven i den af staterne, hvor ægte-

fællerne bosatte sig ved ægteskabets indgåelse. Har begge ægtefæller senere bosat sig i en anden

kontraherende stat og boet der i mindst 2 år, anvendes denne stats lov i stedet. Har begge ægtefæller

tidligere under ægteskabet været bosat der, eller er begge ægtefæller statsborgere der, anvendes den-

ne stats lov dog, så snart ægtefællerne bosætter sig der.

Det fremgår af konventionens artikel 3 a, at ægtefæller, som er omfattet af artikel 3, kan aftale, at lo-

ven i en kontraherende stat, hvor en af dem er bosat eller er statsborger ved aftalens indgåelse, skal

anvendes på deres formueforhold. En sådan lovvalgsaftale kan også indgås før ægteskabet. Hvis den

ene ægtefælle eller begge ægtefæller under ægteskabet har bosat sig i en anden kontraherende stat,

kan ægtefællerne også aftale, at loven i den kontraherende stat, hvor de begge senest var bosat sam-

tidig, skal anvendes.

Efter konventionens artikel 3 b skal en ægtefælles beføjelse til at råde over fast ejendom, over det,

som kan ligestilles hermed, eller over bolig dog altid bedømmes efter loven i den kontraherende stat,

hvor den faste ejendom mv. ligger.

Efter konventionens artikel 3 c er en ændring af, hvilket lands lov der finder anvendelse på ægtefæl-

lernes formueforhold, uden betydning for retsvirkningerne af retshandler indgået før ændringen.

Gyldigheden af bestemmelserne i en ægtepagt bedømmes efter loven i den kontraherende stat, som

skal anvendes på ægtefællernes formueforhold, når spørgsmålet bliver aktuelt.

Det fremgår af konventionens artikel 4, at en lovvalgsaftale eller en ægtepagt mellem ægtefæller,

som er omfattet af artikel 3 og 3 a, skal anses for gyldig med hensyn til formen i hver og en af de

kontraherende stater, hvis den, da den blev indgået, opfyldte formkravene i den lov, som efter artikel

3 eller 3 a var gældende for ægtefællernes formueforhold, eller i loven i en kontraherende stat, hvor

begge ægtefæller eller en af dem var statsborgere. Hvis loven ikke indeholder formkrav for lovvalgs-

aftaler, bedømmes gyldigheden af en sådan aftale efter formkravene for ægtepagter. Enhver af sta-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 15 -

terne kan over for tredjemand gøre gyldigheden af en lovvalgsaftale eller en ægtepagt betinget af, at

aftalen eller ægtepagten er registreret i overensstemmelse med den der gældende lov.

I tilknytning hertil følger det af retsvirkningslovens § 53, stk. 3, at en ægtepagt, som er oprettet i

medfør af konventionens artikel 4, for at være gyldig overfor tredjemand her i landet skal være ting-

lyst her, såfremt parterne eller en af dem på oprettelsestidspunktet er bosat her. Bosætter ægtefæller-

ne eller en af dem sig efter ægtepagtens oprettelse her i landet, er gyldigheden af ægtepagten i for-

hold til tredjemand betinget af, at ægtepagten inden 1 måned, efter at manden har taget bopæl her,

anmeldes til personbogen. Sker anmeldelsen senere, regnes retsvirkningen først fra anmeldelsesda-

gen.

Endelig fremgår det af konventionens artikel 4 a, at hvis ægtefæller, der er omfattet af artikel 3, se-

nere har bosat sig i en stat, som ikke er kontraherende, finder konventionens bestemmelser om ægte-

fællernes formueforhold ikke anvendelse.

3.4. Anerkendelse og fuldbyrdelse

I dansk ret findes der ikke generelle regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske afgørel-

ser om formueforholdet mellem ægtefæller.

Efter retsvirkningslovens § 53 a kan regeringen indgå overenskomst med andre stater om forholdet

mellem dansk og fremmed rets regler om ægteskabets retsvirkninger. En sådan overenskomst finder

anvendelse her i landet efter bekendtgørelse i Lovtidende. Justitsministeren kan endvidere fastsætte

regler om forholdet mellem danske og andre nordiske landes regler om ægteskabets retsvirkninger.

Hjemlen i bestemmelsen er ikke udnyttet i forhold til anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske

afgørelser.

Efter artikel 22 i den nordiske ægteskabskonvention skal administrative og retskraftige judicielle af-

gørelser, som i en af de kontraherende stater er truffet i overensstemmelse med bl.a. artikel 5 om bo-

sondring og artikel 8 om deling af ægtefællernes formue, have gyldighed i de andre stater uden sær-

lig stadfæstelse og uden prøvelse af afgørelsens rigtighed eller myndighedens kompetence.

3.5. Ægtefællers formueforhold i relation til tredjemand

Efter retsvirkningslovens § 29 kan ægtefæller med visse begrænsninger indgå retshandler med hin-

anden om ejendele, som nogen af dem råder over, og pådrage sig forpligtelser overfor hinanden. Æg-

tefæller kan således give hinanden gaver, men sådanne gaver må efter § 30, stk. 1, jf. § 37, for at væ-

re gyldige ske ved tinglyst ægtepagt, medmindre der er tale om sædvanlige gaver, hvis værdi ikke

står i misforhold til giverens kår.

Hertil kommer, at gavegivers kreditorer efter lovens §§ 31 og 33 kan anfægte gaven, hvis gavegiver

ikke beholdt utvivlsomt tilstrækkelige midler tilbage til at dække sine forpligtelser. Gaven kan end-

videre anfægtes efter konkursloven.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 16 -

Om gyldigheden af en udenlandsk ægtepagt i forhold til tredjemand her i landet henvises til retsvirk-

ningslovens § 53, stk. 2-3, der er beskrevet i pkt. 3.3.2 og 3.3.3 ovenfor.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget er som nævnt omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.

Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forordningen, som ikke vil være bindende for eller

finde anvendelse i Danmark.

Forslaget har på den baggrund ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Forslaget vil snarest blive sendt i høring hos følgende med en høringsfrist på 1 måned:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Tinglysningsretten, Den Danske Dommerfor-

ening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører,

Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Advokatrådet, Danske Familieadvokater, Danske Advokater,

Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige (FAAF), Foreningen af autoriserede bobestyrere,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Dansk Revisorforening, Aarhus Universitet (Juridisk In-

stitut), Københavns Universitet (Juridisk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Syddansk

Universitet (Juridisk Institut), Copenhagen Business School (Juridisk Institut), Handelshøjskolen i

Århus (Erhvervsjuridisk Institut), Forsikring & Pension, Finansrådet, ATP, Dansk Arbejdsgiverfor-

ening (DA), Landsorganisationen i Danmark (LO), Akademikernes Centralorganisation (AC), Le-

dernes Hovedorganisation, Den danske aktuarforening, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Funktio-

nærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Foreningen af danske dødsboadvokater, Kommu-

nale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgi-

verforeninger (SALA), Forbrugerrådet, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og

transpersoner, Institut for Menneskerettigheder, Dansk Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfon-

den.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at forslagets mål kun kan opfyldes i form af fælles

regler om formueforholdet mellem ægtefæller i relation til kompetence, lovvalg, anerkendelse og

fuldbyrdelse, idet reglerne bør være identiske for at skabe retssikkerhed og forudsigelighed for bor-

gerne. Dette mål vil ikke kunne opfyldes, hvis medlemsstaterne handler hver for sig. Målet kan såle-

des kun nås på EU-plan.

Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget ikke er i strid med nærhedsprincippet. Regerin-

gen kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissionens betragtninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 17 -

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til forsla-

get.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side findes der på nuværende tidspunkt – hvor høring over forslaget ikke er afsluttet – ikke

at burde tages endelig stilling til forslaget. Danmark er dog grundlæggende positiv over for initiati-

vet, men en række punkter i forslaget må søges afklaret nærmere under de kommende forhandlinger.

9. Orientering af andre af Folketingets udvalg

Grund- og nærhedsnotatet sendes – ud over til Folketingets Europaudvalg – til Folketingets Retsud-

valg.