Grønbog, En ramme for corporate governance i EU

Grønbog, En ramme for corporate governance i EU

Kommissionens dokumenter vedrørende sagen
Grønbog
KOM20110164 (pdf-version)
Læg i dokumentkurv
Sagens referencer
Fremsættelsesdato:
05.04.2011
Dokumenttype:
Grønbog
Procedurenummer:
COM/2011/0164
EU's databaser om forslaget
  • 08-07-2011 kl. 10:00
    Møde nr. 39 i Europaudvalget
  • 13-05-2011 kl. 10:00
    Møde nr. 31 i Europaudvalget

Kommissionen har iværksat en offentlig høring om corporate governance (ledelse) i europæiske virksomheder. Grønbogen skal afdække behovet for en modernisering af virksomhedsledelse og de reguleringsmæssige rammer for selskabsret i europæiske virksomheder.

Kommissionen vurderer, at virksomheder med en fornuftig styring klarer sig bedre end konkurrenterne, og at Europa har behov for flere af disse virksomheder, så der kan skabes beskæftigelse og sikres en større holdbar vækst på længere sigt.

Grønbogen har fokus på tre centrale emner:

1. Bestyrelsen. Det er nødvendigt med en dedikeret og effektiv bestyrelse som kan udfordre direktionen. Bestyrelsen har brug for menige medlemmer af begge køn med forskellige synspunkter, kompetencer og erhvervserfaring. Medlemmerne skal være villige til at investere den nødvendige tid i bestyrelsesarbejdet. Formandens funktion er særligt vigtigt og det gælder også bestyrelsens ansvar for risikostyring.

2. Aktionærerne. Rammerne for en virksomheds ledelse bygger på den antagelse, at aktionærerne samarbejder sammen med virksomheden og at de holder ledelsen ansvarlig for virksomhedens resultater. Der er dog tegn på, at flertallet af aktionærerne er passive og ofte kun har fokus på kortsigtet indtjening. Det kan derfor være nyttigt at overveje, hvorvidt en større del af aktionærerne kan tilskyndes til at fokusere på en bæredygtig indtjening og holdbare resultater. Der inddrages desuden andre spørgsmål som f.eks. beskyttelse af mindretalsaktionærer.

3. Nationale regler for virksomhedsledelse. Kommissionen vurderer, at der i en række medlemsstater er behov for at forbedre overvågningen og håndhævelsen af de nuværende nationale regler for virksomhedsledelse.

Fristen for afgivelse af høringssvar er den 22. juli 2011.

Resumeet er udarbejdet af Folketingets EU-Oplysning. For yderligere notater m.v. om forslaget se boksen med "relaterede dokumenter".