PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 (1. samling)
KOM (2011) 0169 Bilag 1
Offentligt

Notat

22.juni 2011

J.nr. 2009-241-0021

Grundnotat

Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv

2003/96/EF om omstrukturering af EF-bestemmelserne for

beskatning af energiprodukter og elektricitet,

KOM(2011)169

1. Resumé af forslaget



Kommissionen har den 15. april 2011 fremsat forslag om revision af energi-

beskatningsdirektivet, der fastlægger de overordnede rammer for energibe-

skatningen herunder minimumssatser mv.

Forslaget skal sikre en mere rationel og målrettet energibeskatning, som kan

være et centralt instrument til opfyldelse af EU’s klima og energimål, samt

være et effektivt supplement til EU’s emissionshandelssystem(benævnes

CO2kvotesystemet i det følgende).

Med forslaget bliver CO2 udledninger udenfor CO2kvotesystemet beskattet

med en afgift på niveau med CO2 kvoteprisen samtidig med, at der undgås

overlapninger af de to systemer. De gratis kvoter i emissionshandelssystemet

vil blive afspejlet som et bundfradrag i afgiftssystemet.

Der indføres en opdeling af den nuværende minimumsenergiafgift i en CO2

komponent baseret på CO2 indholdet i energiprodukterne og en energikom-

ponent baseret på energiindholdet (GJ) i energiprodukterne og elektricitet.

Strukturændringen foreslås sat i kraft 1. januar 2013 og gennemført gradvist

indtil 2023, hvor den vil være fuldt indfaset.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2011) 169 af 13. april 2011fremsendt forslag

til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/96/EF om omstrukturering

af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet.



Side 1 af 10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget er oversendt til Rådet den 15. april 2011 i dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 113 og vil skulle vedtages af

Rådet med enstemmighed efter høring af Europa Parlamentet

3 Formål og indhold

Formål

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at EU har vedtaget en række ambi-

tiøse og bindende klima- og energimål for perioden frem til 2020. Energi-

afgifterne er et af de instrumenter, som medlemsstaterne råder over til vir-

keliggørelse af disse mål. En rationel tilpasning af energibeskatningen vil

kunne forbedre incitamenterne til opnåelse af disse mål. Det Europæiske

Råd har derfor opfordret Kommissionen til at fremsætte forslag om en revi-

sion af energibeskatningsdirektivet.

Det nuværende energibeskatningsdirektiv fastlægger minimumssatser for

beskatningen af energiprodukter (kul, olie, gas og biobrændsler), der an-

vendes som motorbrændstof eller som brændsel til opvarmning, og for

elektricitet. Biomasse som f.eks. halm og træ er ikke omfattet af direktivets

anvendelsesområde, men vil kunne fritages eller beskattes efter nationale

regler.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der er en række problemer med

det gældende direktiv, jf. nedenfor.

For det første afspejler de nuværende minimumsafgifter ikke energiproduk-

ternes energi eller CO2 indhold. Det fører til fordrejninger på markedet for

energiprodukter og har medført incitamenter, som er i strid med EU’s klima

og energimål. Eksempelvis beskattes kul, som har et højt CO2 indhold, la-

vere end naturgas og fyringsolie, målt i forhold til t CO2. Det giver incita-

menter til at bruge kul frem for energikilder, der giver mindre CO2 udled-

ninger. Hertil kommer, at de nuværende minimumssatser ikke er neutrale i

forhold til energiprodukternes energiindhold. Fyringsolie har således en

minimumsafgift, som er højere pr. GJ energi end kul og naturgas. Det be-

gunstiger kul og naturgas i forhold til fyringsolie.

Med hensyn til motorbrændstoffer diskriminerer de nuværende minimums-

afgifter mellem diesel og benzin. Minimumsafgifterne er højere for benzin,

og giver incitamenter til brug af diesel, som er langt større end den naturlige

fordel, som diesel har i forhold til benzin som følge af det højere energiind-

hold pr. liter. De nuværende minimumsafgifter, som er fastsat pr. liter, dis-

kriminerer også mellem biobrændstoffer og konventionelle brændstoffer.

Det skyldes, at minimumssatserne ikke tager hensyn til, at biobrændstoffer

har et lavere energi- og CO2 indhold end de konventionelle brændstoffer

pr. liter, hvilket medfører, at ethanol bliver det hårdest beskattede motor-

brændstof – målt i forhold til energi- og CO2 indhold. Der kan p.t. kun kor-

rigeres for dette gennem besværlige statsstøttegodkendelser.

Side 2 af 10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hertil kommer, at det nuværende energibeskatningsdirektiv ikke er koordi-

neret med EU’s CO2-kvotesystem, jf. eventuelt www.ens.dk for en beskri-

velse af EU’s CO2-kvotesystem. Den manglende koordinering har givet

anledning til, at visse sektorer er blevet udsat for dobbeltregulering, dvs.

kvoter og afgifter, medens andre er blevet belastet enten med afgifter eller

kvoter, og andre igen er blevet fritaget for både afgifter og kvoter.

Forslagets indhold

Forslaget indebærer en opsplitning af den nuværende beskatning i en CO2-

komponent og en energikomponent.

CO2 beskatningen

baseres på energiprodukternes CO2-emissioner med en

sats på 20 euro pr. ton CO2 (150 kr. pr. ton CO2), uanset energiproduktets

art. Den CO2-relaterede del af beskatningen vil være nul for alle biobrænd-

stoffer og biobrændsler, idet de anses for at være CO2-neutrale. Det vil give

biobrændslerne og biobrændstofferne en naturlig fordel.

Videre vil alle CO2-emissioner, som er omfattet af EU’s CO2-kvotesystem

blive fritaget for CO2-afgift. Dermed løses det dobbeltreguleringsproblem,

som findes i det nuværende direktiv, jf. ovenfor. Forslaget til revision af

energibeskatningsdirektivet sikrer således en ensartet belastning af energi

indenfor og udenfor kvotesektoren. Energi udenfor kvotesektoren pålægges

en CO2afgift, der svarer til den kvote pris, der betales indenfor kvotesekto-

ren, mens energi indenfor kvotesektoren pålægges kvoter.

Forslaget indebærer også, at der indføres et bundfradrag i CO2-afgiften for

sektorer, der er udsat såkaldt carbon leakage. Carbon leakage referer til, at

høje afgifter i visse tilfælde alene leder til eksport af et givent miljøpro-

blem, idet den berørte produktion flytter til lande med mere lempelig regu-

lering. Det styrker ikke det globale klima. Bundfradraget modsvarer de gra-

tis kvoter, der uddeles indenfor CO2-kvotesystemet til sektorer, som er ud-

sat for carbon leakage, jf. Kommissionens beslutning af 24. december 2009

(nr. K(2009) 10251). Dermed vil CO2-belastningen af virksomheder fra

samme sektorer grundlæggende være ens og uafhængig af, om virksomhe-

derne er indenfor eller udenfor kvotesystemet.

For elektricitet indføres ingen særskilt CO2-afgift, idet brændsel til frem-

stilling af el enten vil være omfattet af CO2-kvotesystemet eller også af

CO2- afgifterne. Det sidste vil være tilfældet for de små værker, der er

udenfor kvotesektoren. På denne måde vil elprisen indeholde en indirekte

kvote- eller CO2-afgiftsbelastning. Ved at fritage elektricitet for CO2- af-

gift undgås dermed en dobbeltbelastning af elektricitet, som ikke vil have

nogen miljømæssigbegrundelse, men alene vil medføre en omkostnings-

forhøjelse. Dette skyldes, at CO2 udledningerne er reguleret i kvotesyste-

met, og en el CO2 afgift på toppen af kvoteprisen vil ikke medføre yderli-

gere CO2 reduktioner i det samlede kvotesystem.

For så vidt angår landbrugssektoren foreslås den nuværende adgang til

fuldstændig afgiftsfritagelse ophævet, og at sektoren pålægges samme

Side 3 af 10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

CO2-afgifter som industrien. Kommissionen har dog bebudet en rapport,

hvori den undersøger risikoen for carbon leakage i denne sektor, og at den

vil træffe passende foranstaltninger til, at alle sektorer med risiko for carbon

leakage behandles ens.

Den generelle energibeskatning

vil blive baseret på energiprodukternes

energiindhold målt i GJ, således at der bliver et incitament til at spare ener-

gi. Samtidig sikres, at beskatningen vil være neutral overfor valget mellem

forskellige brændsler. Videre vil det – i forhold til de gældende minimums-

satser – give en naturlig fordel til biobrændstoffer og biobrændsler, som har

et lavere energiindhold end konventionelle brændsler, jf. nedenfor.

For opvarmningsbrændsel anvendes den nuværende minimumssats for

elektricitet på 0,15 euro pr. GJ (1,125 kr. pr. GJ) svarende til ca. 0,5 euro pr.

1000 kWh eller 3,75 kr. pr. 1000 kWh på alle energiprodukter, der anven-

des til opvarmning. Herved opnås samme satser for ensartede energianven-

delser.

For motorbrændstofferne, herunder biobrændstoffer, er minimumsenergi-

afgiften fastsat til 9,6 euro pr. GJ (72 kr. pr. GJ) i 2018, svarende til den nu-

værende minimumssats for benzin, der dog er fastsat pr. liter, minus den til-

svarende CO2 del af minimumssatsen. Der foreslås en gradvis forhøjelse af

dieselafgiften op til det nuværende niveau for minimumsafgiften for ben-

zin, jf. tabel 1.

Tabel 1. Ændring af minimumsafgifterne for motorbrændstofferne

Det nuvæ-

rende direk-

tiv

2011

Energiafgift

Benzin

Diesel

Benzin

Diesel

Benzin

Diesel

359

330

Kommissionens forslag

Co2afgift

Total

2013

2015

EURO pr. GJ

9,6

8,2

8,8

EURO pr. ton CO2

EURO pr. 1000 liter

359

382

2018

9,6

359

412

På grund af højere energi- og CO2-indhold i diesel vil minimumsafgiften

pr. liter blive højere end afgiften pr. liter benzin, jf. tabel 1. Omlægningen

fra liter afgift til energi- og CO2-afgift medfører, at dieselafgiften forhøjes

til 412 euro pr. 1000 liter (3090 kr. pr. 1000 liter), medens benzinafgiften

bliver uændret 359 euro pr. 1000 liter (2690 kr. pr. 1000 liter). Dieselsatsen

pr. liter vil således blive ca. 15 pct. højere på diesel end på benzin.

Side 4 af 10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med de nuværende regler har medlemsstaterne en vis frihed til at fastsætte

forholdet mellem afgiftsbelastningen på tværs af de forskellige energipro-

dukter – dette gælder så længe minimumsafgiftskravet er opfyldt. Med re-

visionen af Energibeskatningsdirektivet foreslår Kommissionen, at nationa-

le afgifter, som ligger over minimumsafgifterne, skal fastsættes med ud-

gangspunkt i såvel CO2-indholdet som energiindholdet og således, at der

fastsættes samme nationale satser for de produkter, hvor der er fastsat

samme minimumsafgifter. Med andre ord skal det nationale afgiftsniveau

fremover være ens for kul, olie og naturgas i forhold til CO2 og energiind-

holdet – også selvom minimumssatserne er opfyldt.

Dette har ikke den store betydning for den danske beskatning af brændsler,

idet de allerede er afgiftsbelagt med samme satser.

Den danske beskatning af motorbrændstoffer er fastsat med samme CO2

sats for benzin og diesel, men energisatserne er væsentligt højere for benzin

end for diesel

Kommissionens forslag medfører store tilpasninger for diesel, som i de fle-

ste medlemsstater ligger væsentligt under benzinsatserne. Der foreslås en

overgangsperiode indtil 2023. Ved de nuværende danske satser (med stan-

dard biobrændstofindhold) er dieselsatsen på i alt 290,2 øre pr. liter og ben-

zinsatsen på 424,5 øre pr. liter. Dvs. belastningen af diesel ligger aktuelt

knap 30 pct. under afgiftsbelastningen af benzin.

For landbrugssektoren ophæves som nævnt ovenfor muligheden for at give

hel eller delvis afgiftsfritagelse for sektorens energiforbrug. Men der indfø-

res en mulighed for, at der kan gives afgiftslempelse for energiafgiftsele-

mentet, hvis de begunstigede bliver omfattet af ordninger, som fører til øget

energieffektivitet, der stort set svarer til det, der ville være opnået, hvis EU-

standardminimumssatserne var blevet anvendt.

Efter det nuværende direktiv fritager medlemsstaterne elektricitet, der pro-

duceres om bord på et fartøj, herunder fartøjer der ligger ved kaj i en havn,

fra beskatning. Kommissionen foreslår, at elektricitet, der tilføres fra land

til skibe ved kaj i en havn, fritages for beskatning for at anspore til, at ski-

bene undlader at producere elektricitet på egne afgiftsfri brændsler, og i

stedet anvender den renere strøm, der kan leveres fra land. Ordningen ind-

føres i første omgang for en otte års periode.

Forslaget begrænser anvendelsesområdet for mineralogiske og metallurgi-

ske processer, som hidtil har været udenfor direktivet, til kun at omfatte de

generelle energiafgifter med mulighed for hel eller delvis afgiftsfritagelse

for dette element. Brændsler til de omhandlede processer vil herefter være

belastet af enten CO2-kvoter eller af en CO2-afgift.

Der har været nogle problemer i forbindelse med det nuværende direktivs

definition af brændstoftanke. Definitionen har medført, at nogle vogn-

mænd, som har fået ændret deres tanke i forbindelse med ombygning af kø-

retøjerne, har fået problemer i visse medlemsstater, idet de har skullet beta-

Side 5 af 10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

le afgifter af tankenes indhold af brændstof, der allerede har været beskattet

i en anden medlemsstat. Kommissionen foreslår en ny definition, hvorefter

det ikke længere kun er fabrikanterne, der udelukkende kan tilpasse tankene

til kommercielle køretøjer. Den ombygning, som sker i Danmark, vil heref-

ter kunne godkendes, selvom den ikke er sket hos lastbilfabrikanten.

Minimumssatserne for energiafgifterne foreslås reguleret hvert 3. år efter et

harmoniseret forbrugerprisindeks. Med hensyn CO2-afgiften skal Kommis-

sionen i forbindelse med, at den hver 5. år forelægger Rådet en rapport om

anvendelsen af energibeskatningsdirektivet, undersøge CO2-

minimumsafgiften i lyset af udviklingen i markedsprisen for emissionskvo-

terne.

En række af de østeuropæiske medlemsstater får overgangsperioder indtil

2021 med hensyn til indførelse af CO2-afgifter. Hvis Unionen beslutter sig

for yderligere reduktioner i drivhusgasemissionerne i tiden frem til 2020,

undersøger Kommissionen om overgangsperioderne er hensigtsmæssige,

og om der skal foreslås forkortelser eller ændringer i CO2-afgiften.

4. Europa-Parlementets udtalelse

Europa-Parlamentets skal høres i overensstemmelse med proceduren i TEUF

artikel 115. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Der er tale om et forslag om ændring af et allerede eksisterende direktiv.

Ved det foreslåede direktiv sikres medlemsstaterne fortsat en betydelig grad

af fleksibilitet til eksempelvis – som Danmark – at fastsætte afgifter, der

overstiger minimumsafgifterne. Kommissionen finder, at forslaget er i over-

ensstemmelse med subsidiaritetsprincippet. Den danske regering er enig i, at

forslaget er i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Kommissionens forslag er i stor overensstemmelse med de ændringer, som

gennem nogle år er foretaget i de danske energi- og CO2-afgifter. Der har

således gennem mange år været en opdeling i en energiafgift og en CO2-

afgift.

Danmark har endvidere foretaget nogle ændringer, som har taget hensyn til

samspillet mellem CO2-afgiften og EU’s emissionshandelssystem. Der er

således afgiftsfritagelse for CO2-afgift af det kvotebelagte energiforbrug til

elproduktion og brændsel til proces i industrien m.v.

Der er også indført bundfradrag i CO2-afgiften, som har samme formål som

Kommissionens forslag, nemlig at skabe ligestilling med de gratis kvoter i

kvotesystemet.

Side 6 af 10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens forslag er lidt mere stringent end det danske mht. dobbeltre-

guleringsproblematikken, idet der efter de danske regler betales CO2-afgift

af fjernvarme- og kraftvarmeværkernes kvoteomfattede brændselsforbrug til

varmeproduktion. Kommissionens forslag indebærer, at der skal gives CO2-

afgiftsfritagelse for dette brændselsforbrug.

Endvidere vil der – efter forslaget – ikke kunne ydes bundfradrag i CO2-

afgiften til gartnerne, som der gøres i Danmark, idet disse ikke er omfattet af

de sektorer, som er udsat for carbon leakage, hvilket betyder, at der heller

ikke i fremtiden kan gives gratis kvoter til store gartnere. Forslaget sikrer så-

ledes på sigt ligestilling indenfor gartnerierne. Men Kommissionen undersø-

ger, om der er risiko for carbon leakage i landbrugssektoren. Endvidere vil

bundfradragene i den nuværende CO2-afgift skulle beregnes på en lidt anden

måde end efter de danske regler.

Den foreslåede CO2-minimumsafgift er på niveau med den danske, som er

på ca.158 kr. per ton CO2 for alle brændsler. Den danske energiafgift er på

58,4 kr. pr. GJ for alle brændsler, hvilket derimod er mange gange højere

end Kommissionens forslag på 1,125 kr. pr. GJ for brændsler.

Den danske CO2-afgift for motorbrændstoffer er den samme som for

brændsler (36,1 øre pr. liter benzin og 39,1 øre pr. liter diesel, iblandet stan-

dard biobrændstof). Derimod er den danske energiafgift på motorbrændstof-

fer særligt for benzin væsentligt højere end de foreslåede minimumsafgifter.

For benzin (standard biobrændstofblanding) er satsen på 120,3 kr. pr. GJ

(EU minimumsatsen er 72 kr. pr. GJ for benzin og diesel i 2018 og 62 kr. pr.

GJ i 2013 for diesel). Dieselsatsen er på 70,4 kr. pr. GJ i dag, men stiger til

75,6 kr. pr. GJ i 2015 og er derfor lidt over Kommissionens foreslåede sats

både i 2013 og i 2018.

Hvis dieselsatsen som foreslået af Kommissionen skal være på niveau med

benzinsatsen (efter energi og CO2- indhold) i 2023, vil den skulle forhøjes til

468,1 øre pr. liter svarende til en stigning på 177,9 øre pr. liter eller en afgift,

som bliver 43,6 øre pr. liter højere end benzinsatsen på 424,5 øre pr. liter.

Kravet fra Kommissionen kan nås enten ved en opjustering af dieselafgiften,

en nedjustering af benzinafgiften eller en kombination heraf. Udviklingen i

afgiftssatserne fremgår af nedenstående skema, såfremt tilpasningen i diesel-

afgiften sker til det nuværende niveau for benzinafgiften. Benzinafgiften,

som er betydeligt over minimumsafgiften, kan dog være såvel lavere som

højere end det nuværende niveau i 2011. Den nuværende indeksering med-

fører højere benzinafgifter i f.eks. 2015.

Side 7 af 10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2. Udviklingen i afgiften på hhv. diesel og benzin

Øre pr. liter

standard

biobrændstof

blanding

Danske

satser

2011

Danske

satser

2015

Com

satser

2013

Com

satser

2015

Com

satser

2018

Satser i

2023 ved

DK benzin

satser,

2011priser

233

236

267

273

233

257

267

294

388

429

424

468

Løbende priser

Energiafgift

Benzin

Diesel

CO2 afgift

Benzin

Diesel

Total

I alt benzin

I alt diesel

388

251

424

290

417

270

456

312

233

219

267

256

Det bemærkes, at der vil være en mindre afvigelse i Kommissionens mini-

mumssatser, som er angivet i den forrige tabel på grund af, at de danske

emissionsfaktorer – CO2-indholdet i de enkelte energiformer – er lidt lavere

end dem, som Kommissionen har lagt til grund.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Gældende dansk lovgivning er i stor udstrækning i overensstemmelse med

direktivforslaget. En vedtagelse af direktivforslaget vil dog nødvendiggøre

justeringer i den danske lovgivning vedrørende beskatningen af motor-

brændstoffer som følge af, at forholdet mellem dieselafgiften og benzinafgif-

ten skal tilpasses, som vist i oversigten ovenfor. Der vil efter en sådan tilpas-

ning ikke være nogen begrundelse for den forhøjede vægtafgift på dieselkø-

retøjer (udligningsafgiften), som har haft til formål at modsvare den nuvæ-

rende afgiftsbesparelse på diesel.

Videre vil forslaget medføre, at CO2-afgiften på brændsler til de kvoteom-

fattede fjernvarme- og kraftvarmeanlæg ikke længere kan opretholdes.

Hertil kommer, at de nuværende bundfradrag i CO2-afgiften, som ydes til

gartnerne, ikke vil kunne opretholdes. Kommissionen har imidlertid bebudet

en rapport, hvori den undersøger risikoen for carbon leakage i landbrugssek-

toren , samt at den vil træffe passende foranstaltninger til, at alle sektorer

med risiko for carbon leakage behandles ens. Der vil også kunne blive tale

om justeringer i bundfradragene for virksomheder, som er omfattet af CO2-

afgiftslovens procesliste. Endelig skal der ske justeringer i lov om statsstil-

skud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift mv. (aftaleordning), for at

energiintensive virksomheder fortsat kan få tilskud i forbindelse med indgå-

elsen af aftaler om energieffektivisering.

Side 8 af 10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser

Såfremt man vælger at opjustere dieselafgiften til benzinafgiften, vil forhø-

jelsen af dieselafgiften isoleret set medføre en betydelig provenugevinst på i

størrelsesordenen 8 mia. kr. i 2023 før tilbageløb og adfærd.

Vælges det i stedet at reducere benzinafgiften til dieselafgiften, skønnes ned-

sættelsen at føre til et isoleret mindreprovenu på knap 4 mia. kr. i 2023 før

adfærd og tilbageløb. Heraf forventes 250 mio. kr. at skyldes mindre afgift af

benzin brugt i varebiler, hvilket primært er erhvervsmæssig anvendelse.

Udligning af afgifterne på diesel og benzin fjerner begrundelsen for udlig-

ningsafgiften på dieselbiler. En ophævelse af udligningsafgiften på dieselbi-

ler vil i dag medføre et provenutab på ca. 1 ¼ mia. kr, som især vil tilfalde

private og varebiler, men må forventes at stige frem mod 2023 grundet en

voksende andel af dieselpersonbiler.

Endvidere skal eventuelle kommunaløkonomiske konsekvenser forhandles

med de kommunale og regionale parter, hvis man ønsker at undgå prisstig-

ninger på den kollektive trafik.

Afgiftsforhøjelsen for diesel vil under alle omstændigheder blive gennemført

gradvist, men vil efter overgangsperiodens udløb være betydelig for de dan-

ske vognmænd. Det skal imidlertid også ses i sammenhæng med, at vogn-

mænd under alle omstændigheder har adgang til at køb af brændstoffer i an-

dre lande, samt at implementeringen af revisionen af energibeskatningsdi-

rektivet generelt vil betyde store tilpasninger i dieselafgiften, som i de fleste

medlemsstater ligger væsentligt under benzinsatserne.

Forslaget om at ophæve CO2-afgiften på fjernvarme- og kraftvarmeværker-

nes kvoteomfattede brændselsforbrug til varmeproduktion vil medføre et

provenutab i størrelsesordnen ¾ mia. kr.

Forslaget indebærer, at det nuværende bundfradrag for gartnerierne udenfor

kvotesektoren, ophæves. Det medfører en provenugevinst. Men Kommissi-

onen overvejer dog, om der vil kunne være tale om carbon leakage proble-

mer i landbrugssektoren, som vil kunne begrunde foranstaltninger, som sik-

rer ensartet behandling af alle sektorer med risiko for carbon leakage.

8. Høring

Forslaget har været i høring hos relevante erhvervsorganisationer og myn-

digheder. Resume af høringssvar vedlægges.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har været afholdt 2. møder i rådsarbejdsgruppen (embedsmandsniveau)

om Kommissionens forslag. En lang række lande har taget forbehold for de-

Side 9 af 10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lelementer i forslaget. Men der var også en del lande, som tilkendegav en

generel positiv holdning til forslaget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark støtter forslaget, der indebærer bedre konkurrencevilkår for danske

erhverv. Danmark vil arbejde aktivt for, at forslaget ikke medfører en for-

pligtelse til at tilpasse benzin- og dieselafgifterne til samme niveau nationalt,

når blot de nationale afgifter overstiger EU’s minimumsafgifter. Effekten

heraf vil være, at direktivet ikke automatisk fører til øgede transportudgifter

for erhvervene.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 10 af 10