Erhvervsudvalget 2010-11 (1. samling)
KOM (2011) 0206 Bilag 1
Offentligt
1000821_0001.png
Til medlemmerne af Folketingets
Europaudvalg og deres stedfortrædere
Rådsmøde (konkurrenceevne – indre markedsdelen) den
30. maj 2011
Udenrigsministeriet har ved brev af 19. maj 2011 fremsendt Økonomi- og Er-
hvervsministeriets samlenotat til ovenstående møde.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har erfaret, at høringssvar fra DA ikke indgår
i dagsordenens pkt. 5 Kommissionens meddelelse: ”Akten for det indre marked
– 12 forslag til at fremme vækst og styrke tilliden.”
DA skal beklage dette.
I den anledning skal DA bemærke vedrørende de tre indsatsområder for ar-
bejdsmarkedet:
Lovgivningsmæssigt forslag om bedre anvendelse og håndhævelse af ud-
stationeringsdirektivet
Præcisering af de grundlæggende sociale rettigheder i forbindelse med
udøvelsen af de økonomiske frihedsrettigheder
Modernisering af reglerne om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifika-
tioner og forslag om europæisk erhvervspas
Der er som sådan intet nyt i Kommissionens planer, men Charteret og den nye
traktat skaber en ny ramme for fortolkningen af det sociale Europa, herunder
sociale rettigheder kontra de økonomiske friheder.
Selvfølgelig skal reglerne ved udstationering efterleves korrekt, og der er klart
behov for styrket administrativt samarbejde, men det er vigtigt at holde sig for
øje, at det ikke gavner væksten og virksomhedernes investeringer i Europa, at
der pålægges erhvervslivet yderligere regelsæt. Det er afgørende, at Kommis-
sionens tiltag bliver udformet med fuld respekt for de økonomiske friheder i det
indre marked, virksomhedernes ledelsesret og de nationale aftale- og konflikt-
løsningssystemer.
Kommissionen synes dog med hensyn til de sociale rettigheder kontra de øko-
nomiske friheder at ville løse noget, der enten ikke er et problem, eller som
forekommer umuligt at løse eller afklare med nyt lovmæssigt middel, og uden
at nye problemer nationalt og i EU-regi opstår.
24. maj 2011
FLD/LLA
Dok ID: 10127
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Vester Voldgade 113
Tlf. 33 38 90 00
DK-1790 København V
www.da.dk
CVR 16834017
E-mail [email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1000821_0002.png
Side 2
Intentionen med et erhvervspas, hvor den enkeltes kompetencer skal indgå,
kan være en god mulighed for vandrende arbejdstagere for at dokumentere
kvalifikationer/kompetencer. Det er dog næppe sandsynligt, at det er oplysen-
de at skrive, hvad man kan, uden at den erhvervede uddannelse/kompetence
kan sættes i relation til det nye arbejdslands krav for, at man kan beskæftiges.
Denne kombination vil kræve et effektivt system, der kan vurdere arbejdstage-
rens kompetencer.
Med venlig hilsen
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Sign. Flemming Dreesen