Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 (1. samling)
KOM (2011) 0222 Bilag 1
Offentligt
Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg og Udvalget for
Videnskab og Teknologi
Meddelelse fra Kommissionen om ”Det åbne internet og
netneutraliteten i Europa”
KOM (2011) 222
Resumé
Kommissionens meddelelse om det åbne internet og netneutralitet i Europa
påpeger vigtigheden af et åbent og robust internet, der giver alle adgang. Nye
regler på området skal gives tid til at virke i praksis, og der mangler oplysninger
om den nuværende situation på markedet i forhold til netneutralitet.
Kommissionen vil inden årets udgang offentliggøre informationer om spærring
og prioritering af trafik i telenet. Efterfølgende vil Kommissionen udstede
supplerende retningslinjer for netneutralitet.
Hvis der dokumenteres betydelige og vedvarende problemer, vil Kommissionen
overveje, om der er behov for at indføre skærpede foranstaltninger i forhold til
uberettiget trafikdifferentiering gældende for alle internetudbydere.
1. Baggrund
Kommissionen offentliggjorde den 19. april 2011 en meddelelse om det åbne
internet og netneutraliteten i Europa.
Meddelelsen udsendes som det foreløbige resultat af en proces med opfølgning
på reglerne om netneutralitet i den reviderede teledirektivpakke fra november
2009
1
. Kommissionen har afholdt en offentlig høring i sommeren 2010 samt i
fællesskab med Europa-Parlamentet arrangeret en konference om emnet i
november 2010.
1. juni 2011
IT- og Telestyrelsen
1
Europa-Parlamentets og Rådets ændringsdirektiver 2009/140/EF og 2009/136/EF begge af
25. november 2009.