Erhvervsudvalget 2010-11 (1. samling)
KOM (2011) 0315 Bilag 1
Offentligt
1019323_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæisk
standardisering, (KOM(2011)315)
1. Resumé
Kommissionen har offentliggjort et forordningsforslag om europæisk
standardisering. Forslaget har til hensigt at tilpasse det europæiske stan-
dardiseringssystem til den generelle samfundsudvikling, herunder udvik-
lingen af moderne informations- og kommunikationsteknologi, og sikre
interessentinddragelse, gennemsigtighed, tilgængelighed samt et effektivt
og fleksibelt standardiseringssystem i Europa.
Forslaget medfører ændringer af det reguleringsmæssige grundlag for
det europæiske standardiseringssystem. Forslaget har til hensigt at til-
passe det europæiske standardiseringssystem til den generelle samfunds-
udvikling og styrke virksomheders konkurrenceevne i overensstemmelse
med den europæiske 2020-strategi (KOM(2010)2020). Samtidig udgør
forslaget én af de tolv prioriteter i Akten for det indre marked
(KOM(2011)206). Revisionen af det europæiske standardiseringssystem
skal sikre interessentinddragelse, gennemsigtighed, tilgængelighed samt
et effektivt og fleksibelt standardiseringssystem i Europa.
Forslaget blev fremsat den 1. juni 2011 og har endnu ikke været behand-
let på rådsarbejdsgruppeniveau, ligesom Europa-Parlamentets holdning
til forslaget endnu ikke foreligger.
Forslaget vil bevirke, at en række danske love og bekendtgørelser skal
opdateres, idet forslaget har konsekvenser for 11 direktiver, der er im-
plementeret i dansk ret.
2. Baggrund
Kommissionen har den 1. juni 2011 offentliggjort en reguleringspakke på
standardiseringsområdet. Pakken indeholder en meddelelse om en strate-
gisk vision for europæisk standardisering frem til 2020, og et forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning vedr. europæisk standardise-
ring (KOM(2011)315).
5. juli 2011
Sag 11/03496
/mkl-ebst sfr-ebst
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1019323_0002.png
2/10
Forslaget
til
forordning
vedr.
europæisk
standardisering
(KOM(2011)315) er oversendt til Rådet den 7. juni 2011 i dansk sprog-
version.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles
efter den almindelige beslutningsprocedure, jf. TEUF artikel 294. Rådet
træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Det europæiske standardiseringssystem er i dag reguleret af tre retsakter,
henholdsvis a) direktiv 98/34/EF, som forpligter nationale standardise-
ringsorganer til at informere om forberedelser af nye eller ændrede stan-
darder samt giver 98/34-komitéen kompetence til at anmode Kommissio-
nen om at mandatere de europæiske standardiseringsorganer til at udar-
bejde fælleseuropæiske standarder, b) beslutning 1673/2006/EF vedrø-
rende finansiering til støtte af de europæiske standardiserings-organer
samt c) beslutning 87/95/EEC vedrørende IKT-standardisering. I forbin-
delse med revisionen vil den hidtidige regulering blive erstattet af den ny
forordning.
3. Formål og indhold
Formål
Forslaget medfører ændringer af det reguleringsmæssige grundlag samt
ændringer af finansieringen af det europæiske standardiseringssystem ge-
nerelt. Forslaget har til hensigt at tilpasse det europæiske standardise-
ringssystem til den generelle samfundsudvikling og styrke virksomheders
konkurrenceevne i overensstemmelse med den europæiske 2020-strategi
(KOM(2010)2020). Revisionen skal sikre interessentinddragelse, gen-
nemsigtighed, tilgængelighed samt et effektivt og fleksibelt standardise-
ringssystem i Europa.
Indhold
1. Forordningens kapitel I: Anvendelsesområde og definitioner (artikel 1-
2)
1.1 Forordningens anvendelsesområde
Forslaget omfatter standarder for produkter og tjenesteydelser, jf. art. 1.
Dermed vil der kunne udvikles standarder for tjenesteydelser som f.eks.
turisme og logistik indenfor det etablerede standardiseringssystem.
1.2 Forordningens definitioner
Forslagets definitioner og terminologi, eksempelvis vedrørende standar-
der, tekniske specifikationer og standardiseringsorganer, fastsættes i for-
slagets art. 2.
2. Forordningens kapitel II: Åbenhed og interessentinddragelse
2.1 Indsigt i standardiseringsorganernes arbejdsprogrammer
Forslagets art. 3 fastsætter, at de årlige arbejdsprogrammer for nationale
og europæiske standardiseringsorganer skal gøres offentligt tilgængelige
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1019323_0003.png
3/10
på organernes hjemmesider, og at Kommissionen skal underrettes om of-
fentliggørelsen.
2.2 Indblik i udvikling af standarder
Forslagets art. 4 anfører, at der skal være åbenhed omkring standarders
udvikling, og disse skal kunne kommenteres af andre nationale og euro-
pæiske standardiseringsorganer inden vedtagelse.
2.3 Interessentinddragelse
Forslagets art. 5 forpligter de europæiske standardiseringsorganer til at
sikre øget inddragelse af interessenter i det etablerede standardiseringssy-
stem, og SMV’er og forbrugerorganisationer m.fl. skal sikres passende
indflydelse på udvælgelse af indsatsområder samt udarbejdelse og revisi-
on af standarder.
3. Forordningens kapitel III: Europæiske standarder og oversættelser af
europæiske standarder
3.1 Kommissionens arbejdsprogram for standardisering
I henhold til forslagets art. 6 skal Kommissionen fremsætte et årligt ar-
bejdsprogram for standardisering, som skal udpege centrale indsatsområ-
der det kommende år.
3.2 Anmodning om udarbejdelse af standarder
Forslagets art. 7 bemyndiger Kommissionen til at anmode de europæiske
standardiseringsorganer om at udvikle standarder inden for en fastsat
frist.
3.3 Indsigelser mod harmoniserede standarder
Medlemslandene får i henhold til forslagets art. 8 kompetence til at gøre
indsigelser mod en harmoniseret standard på baggrund af mangler, hvor-
efter Kommissionen har mulighed for at trække standarden tilbage eller
undlade at publicere den.
4. Forordningens kapitel IV: Informations- og telekommunikationsstan-
darder (IKT)
4.1 Anerkendelse af tekniske IKT-specifikationer
Kommissionen kan på opfordring eller på eget initiativ beslutte at aner-
kende tekniske specifikationer inden for området for informationstekno-
logi og telekommunikation (IKT) som IKT-standarder, jf. forslagets art.
9. Dette kan ske, når specifikationerne er vedtaget af private fo-
ra/konsortier, og når de baserer sig på principper om gennemsigtighed og
konsensus mv., jf. forslagets bilag 2.
Kriterierne for anerkendelse af IKT-specifikationer som standarder er
fastsat i forslagets bilag 2 og kan tilpasses af Kommissionen efter prin-
cipperne for delegerede retsakter, jf. forslagets art. 16.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1019323_0004.png
4/10
4.2. IKT-standarder i offentlige udbud
IKT-standarder kan i henhold til forslagets art. 10 anvendes i forbindelse
med offentlige udbud.
5. Forordningens kapitel V: Finansiering af europæisk standardisering
5.1 Finansiering af europæiske standardiseringsorganer
Europæiske standardiseringsorganer kan modtage finansiel støtte til
blandt andet udvikling af standarder, verifikation af standarders kvalitet,
udøvelse af øvrige aktiviteter såsom analyser, seminarer, forskning og til-
tag til nedbringelse af standarders udviklingstid, jf. forslagets art. 11.
Herudover kan finansiel støtte gives til nationale standardiseringsorganer
og deres samarbejde med europæiske standardiseringsorganer og andre
udpegede institutioner om de angivne opgaver.
5.2 Finansiering af øvrige europæiske organisationer
Det følger af forslagets art. 12, at europæisk finansiering desuden kan
ydes til standardiseringspolitisk arbejde i organisationer fastsat i forsla-
gets bilag 3 (hovedsageligt organisationer som repræsenterer SMV’er,
forbrugere samt social- og miljøinteresser).
5.3 Finansieringsudformning
Forslagets art. 13 fastsætter formen for finansiering af tiltag i organisatio-
ner og standardiseringsorganer, herunder hvorvidt finansieringen skal
ydes i form af tilskud (med eller uden indkaldelse af forslag) eller ved
indgåelse af kontrakter. Derudover fastsættes formen for tilskud og for-
hold vedrørende undtagelser.
5.4 Administration
Forslagets art. 14 fastsætter administrationen af de finansielle midler.
5.5 Beskyttelse af finansielle interesser
I henhold til forslagets art. 15 forpligtes Kommissionen til at beskytte
unionens finansielle interesser.
6. Forordningens kapitel VI: Delegerede retsakter, komitéprocedure og
afrapportering
6.1 Delegerede retsakter
Kommissionen er efter principperne for delegerede retsakter bemyndiget
til at opdatere listen over europæiske standardiseringsorganer (bilag 1),
kriterierne for godkendelse af IKT-specifikationer som standarder (bilag
2) og listen over interesseorganisationer (bilag 3), jf. forslagets art. 16.
6.2 Udøvelse af kompetencer
Kommissionen udøver sine beføjelser i forslaget i henhold til art. 17,
hvorved Rådet og Parlamentet kan tilbagekalde Kommissionens beføjel-
ser i art. 16. Kommissionen forpligtes til at orientere de øvrige institutio-
ner, når de træffer afgørelser i henhold til art. 16.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1019323_0005.png
5/10
6.3 Komitéprocedure
Kommissionen bistås af en komité i henhold til komitologiforordningen
(2011/182/EU), jf. forslagets art. 18. Komitéen arbejder efter henholdsvis
rådgivende procedure og undersøgelsesprocedure i forbindelse med ind-
sigelser mod harmoniserede standarder, jf. forslagets art. 8.
6.4 Afrapportering
Forslagets art. 19 forpligter de europæiske standardiseringsorganer til år-
ligt at udarbejde en rapport om implementering af forslaget, herunder
særligt i relation til interessentinddragelse. Rapporten fremsendes til
Kommissionen.
7. Forordningens kapitel VII: Afsluttende bestemmelser
7.1 Ændringer og ophævelser
En række bestemmelser i produktspecifikke direktiver ophæves som føl-
ge af forslaget, ligesom en række ændringer foretages i informationspro-
ceduredirektivet (98/34/EF), jf. forslagets art. 20.
7.2 Orientering til Kommissionen
Medlemslandene forpligtes i henhold til forslagets art. 21 til at orientere
Kommissionen om nationale standardiseringsorganer. En samlet liste of-
fentliggøres af Kommissionen i EU-Tidende.
7.3 Overgangsbestemmelser
Henvisninger i europæiske retsakter til ophævede bestemmelser i infor-
mationsproceduredirektivet (98/34/EF) skal, med enkelte undtagelser,
gælde som henvisninger til den nye forordnings tilsvarende bestemmel-
ser, jf. forslagets art. 22.
7.4 Ophævelse
I henhold til forslagets art. 23 ophæves afgørelse 2006/1673/EF og afgø-
relse 95/87/EF.
7.5 Ikrafttrædelse
Forordningen træder i kraft den 1. januar 2013, jf. forslagets art. 24.
Bilag
Forslagets bilag 1 indeholder en liste over europæiske standardiserings-
organer, bilag 2 en liste over betingelser for anerkendelse af IKT-
specifikationer som IKT-standarder, og bilag 3 en liste over betingelser
for anerkendelse af europæiske interesseorganisationer.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF art. 294 høres. Der foreligger
endnu ikke en udtalelse. Forslaget forventes behandlet i Udvalget for Indre
Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO), ligesom der forventes udpeget en
ordfører for forslaget den 11. juli 2011.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1019323_0006.png
6/10
Europa-Parlamentet har den 21. oktober 2010 vedtaget en betænkning
(2010/2051(INI)) vedrørende fremtidens europæiske standardiseringssy-
stem. I betænkningen lægger Europa-Parlamentet vægt på at fastholde det
nationale delegationsprincip, at forbedre adgangen til standardisering – sær-
ligt for SMV’er, forbrugere og andre samfundsmæssige interessenter, at in-
kludere tjenesteydelser under anvendelsesområdet, at forbedre samspillet
mellem standardisering og innovation samt at styrke europæiske standarders
rolle og betydning på internationalt niveau.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at forslagets målsætninger ikke kan nås bedre
gennem national regulering, idet det europæiske standardiseringssystem un-
derstøtter EU’s indre marked og skaber øget konkurrence og interoperabili-
tet i EU. Virksomheder sættes hermed i stand til lettere at overkomme tek-
niske handelshindringer gennem brug af de europæiske standarder.
Kommissionen vurderer derfor, at regulering på europæisk niveau er nød-
vendigt for at sikre et funktionsdygtigt indre marked, som garanterer sikre
og sunde produkter for europæiske forbrugere. Regulering på nationalt ni-
veau kan skabe flere tekniske handelshindringer for virksomhederne og
samtidig skabe et unødigt differentieret marked i EU, som i sidste ende vil
begrænse virksomhedernes vækst- og samhandelsmuligheder.
Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er
overholdt, og at revisionen bedst gennemføres ved en forordning, som styr-
ker standardiseringssystemets struktur og det indre markeds grundlæggende
funktioner.
6. Gældende dansk ret
Fonden Dansk Standard modtager årligt et tilskud til drift og udvikling af
standarder og standardiseringsprocesser, jf. FL § 08.33.01.71, som ud-
møntes via en resultatkontrakt mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet
og Fonden Dansk Standard. Der sker ingen ændringer heraf som følge af
forordningsforslaget.
Det vurderes, at forordningsforslaget vil berøre de konkrete love og be-
kendtgørelser, som implementerer de direktiver, som berøres af forord-
ningsforslaget, jf. pkt. 7 nedenfor om lovgivningsmæssige konsekvenser.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for tilpasning af dansk imple-
menteringslovgivning på en række sektorområder. Forordningen vil berøre
de konkrete love og bekendtgørelser, som implementerer de direktiver,
som berøres af forordningsforslaget, jf. oversigten nedenfor. Ændringerne
vedrører primært retsakternes henvisninger til det stående udvalg i for-
bindelse med indsigelser mod harmoniserede retsakter.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1019323_0007.png
7/10
89/686/EØF (personlige værnemidler)
93/15/EØF (eksplosivstoffer til civilt brug)
94/9/EF (materiel og sikringssystemer til
anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære)
94/25/EF (fritidsfartøjer)
LBK nr. 654 af 15/06/2010 (ØEM)
BEK nr. 1481 af 14/12/2010 (KEMIN)
BEK nr. 362 af 15/05/2008 (JM)
BEK nr. 1480 af 14/12/2010 (KEMIN)
BEK nr. 696 af 18/08/1995 (BM)
BEK nr. 697 af 18/08/1995 (ØEM)
LBK nr. 654 af 15/06/2010 (ØEM)
BEK nr. 10163 af 22/09/2006 (ØEM)
BEK nr. 10157 af 22/09/2006 (ØEM)
BEK nr. 232 af 22/03/2006 (ØEM)
BEK nr. 1535 af 22/12/2004 (MIM)
LBK nr. 1072 af 07/09/2010 (BM)
LOV nr. 467 af 18/05/2011 (KEMIN)
BEK nr. 1480 af 14/12/2010 (KEMIN)
BEK nr. 1246 af 11/12/2009 (ØEM)
BEK nr. 678 af 27/06/2008 (BM)
BEK nr. 1482 af 14/12/2010 (KEMIN)
BEK nr. 1480 af 14/12/2010 (KEMIN)
BEK nr. 743 af 23/09/1999 (BM)
BEK nr. 1308 af 29/11/2010 (ØEM)
BEK nr. 436 af 16/05/2006 (ØEM)
BEK nr. 399 af 04/05/2006 (TRM)
BEK nr. 1033 af 17/10/2006 (ØEM)
BEK nr. 1424 af 16/12/2009 (ØEM)
BEK nr. 1423 af 16/12/2009 (ØEM)
BEK nr. 1480 af 14/12/2010 (KEMIN)
BEK nr. 1143 af 15/12/2003 (ØEM)
BEK nr. 1481 af 14/12/2010 (KEMIN)
95/16/EF (elevatorer)
97/23/EF (trykbærende udstyr)
2004/22/EF (måleinstrumenter)
2007/23/EF (pyrotekniske artikler)
2009/105/EF (simple trykbeholdere)
2009/23/EF (ikke-automatiske vægte)
Bemærk at denne oversigt ikke inkluderer implementeringslovgivning for
tidligere versioner af de ovenstående direktiver.
Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser udover indvirkningen
på EU's budget. Forslaget medfører en udgift på EU's budget på 27 mio.
EUR i 2013 (2013-prisniveau). Danmark betaler ca. 2 pct. af EU's udgif-
ter svarende til en statslig udgift ved programmet på ca. 4 mio. kr. i 2013.
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konse-
kvenser.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget medfører ingen nævneværdige administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
Beskyttelsesniveauet
Forslaget skønnes at have positive konsekvenser for beskyttelsesniveauet i
Danmark, idet interessenter, herunder SMV’er og forbrugere, i øget grad
sikres medindflydelse i standardiseringsprocessen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1019323_0008.png
8/10
8. Høring
Forslaget har været i høring i specialudvalget for Vækst, Konkurrenceevne
og Forbrugerspørgsmål med frist den 24. juni 2011.
Der er modtaget høringssvar fra DI, Dansk Standard, Landsorganisationen i
Danmark og Oracle Danmark.
DI finder det overordnet set positivt, at forslaget til revision af det europæi-
ske standardiseringssystem ikke ændrer drastisk på de eksisterende struktu-
rer og styrker i systemet. DI mener, at det bør anerkendes, at en betragtelig
del af det nuværende arbejde med standardisering udføres og finansieres af
erhvervslivet, og at standarder fortsat som udgangspunkt skal være frivillige
og markedsdrevne. DI mener ikke, at de foreslåede tiltag til interessentind-
dragelse reelt vil sikre interessentinddragelse, fordi tiltagene ikke adresserer
de reelle udfordringer for interessenterne i form af manglende ressourcer –
både tidsmæssigt, økonomisk og kompetencemæssigt. DI støtter i udgangs-
punktet en nedbringelse af udviklingstiden for standarder, men lægger vægt
på, at dette ikke må ske på bekostning af konsensus og kvalitet samt inddra-
gelse af interessenter. I relation til IKT-standarder anerkender DI, at der kan
være behov for at samarbejde med etablerede fora/konsortier, således at re-
levante standarder kanaliseres ind i det europæiske standardiseringssystem.
Dette bør ske gennem de europæiske standardiseringsorganisationer, og ik-
ke ved en Kommissionsprocedure. DI ønsker ikke, at der stilles unødige
krav til de nationale standardiseringsorganer, bl.a. i relation til de nationale
standardiseringsorganers arbejdsprogrammer og nationale udkast til stan-
darder. DI er forbeholden overfor bestemmelserne vedr. Kommissionens
arbejdsprogram og finder det essentielt at fastlæggelse af mandater sker i
overensstemmelse med de gældende principper herfor, herunder inddragel-
se af myndigheder og alle relevante interessenter. DI påpeger desuden, at
finansiering af mandateret standardiseringsarbejde ikke bør kunne betinges
af interessentinddragelse, idet interessentdeltagelse er frivillig. DI ønsker, at
der ændres i de foreslåede tilpasninger i direktiv 98/34, herunder at art. 1.9
og 1.10 bevares i direktivet, og at den såkaldte
stand still-procedure
flyttes
fra direktivet til forordningen.
Dansk Standard (DS) støtter i udgangspunktet en revision af det europæiske
standardiseringssystem, men mener, at der er behov for at anerkende den al-
lerede opnåede indsats samt de grundlæggende og velfungerende strukturer
i det eksisterende system. DS understreger, at det nationale delegationsprin-
cip skal bevares efter revisionen, og at såvel konsensus som interessentind-
dragelse fortsat skal være bærende principper – også i mandateringsproces-
sen. DS er positiv overfor inddragelse af tjenesteydelser under standardise-
ringssystemet, og understreger at dette skaber øget behov for interessent-
inddragelse og fokus på markedsbehov. DS efterspørger, at det i revisi-
onsprocessen i højere grad anerkendes, at industrien bærer hovedparten af
omkostningerne til standardisering. I forhold til konkrete bestemmelser
anbefaler DS, at man i art. 2 anvender definitionerne fra standarden
EN45020, og at man indskriver en anerkendelse af den nationale imple-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1019323_0009.png
9/10
mentering af europæiske standarder. I art. 3 anbefaler DS, at man ind-
skriver en forpligtelse for fora/konsortier til at fremlægge deres arbejds-
programmer. DS efterspørger desuden en
stand still-procedure
og en spe-
cifik indsigelsesret for nationale standardiseringsorganer. DS er desuden
forbeholden overfor koblingen i art. 5 mellem finansieringsberettigelse og
interessentinddragelse jf. art. 13, da DS understreger at systemet er base-
ret på frivillighed. DS efterspørger herudover øget inddragelse af mar-
kedsovervågningsmyndighederne i standardiseringsarbejdet. DS er end-
videre meget forbeholden overfor den foreslåede procedure for godken-
delse af privat udviklede IKT-standarder, jf. art. 16, og mener at proces-
sen bør involvere medlemslandene. DS efterspørger både generelt, og
specifikt i relation til art. 18, at forslaget i højere grad angiver, i hvilket
omfang og hvordan komitéprocedurer skal anvendes og hvordan national
medindflydelse sikres. Endelig påpeger DS, at de foreskrevne rapporte-
ringskrav i art. 19 er unødigt bureaukratiske, og ikke i tilstrækkelig grad
understøtter reel interessentdeltagelse.
Landsorganisationen i Danmark (LO) mener, at den manglende interessent-
inddragelse kan løses ved offentlig økonomisk støtte til interessenterne.
Desuden skal denne finansiering omfatte arbejdstagerorganisationer, lige-
som arbejdstagerorganisationer generelt skal omfattes af forslagets bestem-
melser om interesseorganisationer og sociale interessenter. LO anbefaler
desuden, at direktivet om personlige værnemidler og direktivet om maski-
ner indarbejdes i forslagets indledning.
Oracle Danmark (OD) støtter generelt en revision af det europæiske stan-
dardiseringssystem, og bakker op om et øget internationalt fokus. OD finder
det desuden positivt, at man ved reformen åbner mulighed for at referere til
privat udviklede IKT-standarder i offentlige udbud og underlægge evalue-
ringen af sådanne standarder WTO’s kriterier for gennemsigtighed. OD
mener, at de europæiske standardiseringsorganers monopol bør kunne æn-
dres, hvor det findes hensigtsmæssigt – eksempelvis indenfor IKT-området
– til fordel for private fora såsom W3C og OASIS. OD efterspørger, at
Kommissionen går videre i reformen af de nationale standardiseringsorga-
ner, og at de nationale organer bliver fortalere for internationale standarder
snarere end europæiske. OD kritiserer den foreslåede mandatproces for at
være uigennemsigtig, ligesom den ikke sikrer inddragelse af fora/konsortier.
Endelig pointerer OD, at EU gennem finansieringsordninger bør sikre ind-
dragelse af relevante interessenter i standardiseringsarbejdet – herunder sær-
ligt SMV’er og forbrugere.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De foreløbige tilkendegivelser fra medlemsstaterne indikerer, at de fleste
medlemslande generelt er positive og støtter en gennemgang og evaluering
af det eksisterende europæiske standardiseringssystem. Flere medlemslande
lægger vægt på, at det ved en revision af det europæiske standardiseringssy-
stem er afgørende at bibeholde det nationale delegationsprincip, at effektivi-
sere det europæiske standardiseringssystem samt at sikre et åbent og trans-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1019323_0010.png
10/10
parent system, hvor alle interessenter, herunder forbrugere, har mulighed for
at deltage i standardiseringsprocessen.
Der er generel enighed om, at standardiseringssystemet fortsat skal basere
sig på principper om gennemsigtighed, inddragelse og konsensus.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag til forordning om det
europæiske standardiseringssystem, idet der kan være behov for at opdatere
det juridiske grundlag og standardiseringsprocessen til en globaliseret ver-
den samt den teknologiske udvikling.
Derudover er det generelt regeringens holdning, at standardisering kan være
et vigtigt redskab til at gennemføre offentlig politik samt til at sikre færre
handelshindringer i EU’s indre marked.
Regeringen finder det væsentligt at bibeholde det nationale delegationsprin-
cip, og støtter samtidig alle tiltag til at sikre et åbent og transparent system,
hvor alle interessenter, herunder SMV’er, forbrugere og arbejdstagere, har
mulighed for at deltage i standardiseringsprocessen. Regeringen er endvide-
re positiv overfor inddragelse af tjenesteydelser i forordningens anvendel-
sesområde.
Endeligt støtter regeringen i udgangspunktet, at privat udviklede IKT-
standarder kan få status som formelle standarder, og blandt andet skal kun-
ne anvendes i offentlige udbud, men mener samtidig at der er behov for, at
WTO’s TBT-krav til transparens og interessentinddragelse skal tilgodeses.
De foreslåede kriterier og procedurer herfor – herunder i relation til rådgi-
vende komitéer/interessentplatforme – bør i højere grad sikre dette.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Sagen er tidligere nævnt i forbindelse med Kommissionens offentlige hø-
ring vedr. det fremtidige europæiske standardiseringssystem. Udvalget
har i den forbindelse modtaget høringsnotat den 18. maj 2010 (EUU alm.
del – Bilag 385).