PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12, Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12
KOM (2011) 0320 Bilag 1, KOM (2008) 0815 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Dato:

Kontor:

J.nr.:

Sagsbeh.:

20. oktober 2011

Internationalt Kontor

11/56075

LXH

Grundnotat om Kommissionens forslag til Europaparlamentets og Rådets direktiv om

fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemssta-

terne (omarbejdning) KOM(2011) 320 endelig.

Resumé

Kommissionen fremsatte den 3. december 2008 ændringsforslag til Europaparlamentets og

Rådets direktiv om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i

medlemsstaterne (modtagelsesdirektivet), og et nyt ændringsforslag blev fremsat den 1. juni

2011, på baggrund af medlemsstaternes bemærkninger til det oprindelige ændringsforslag.

Ændringsforslaget sigter mod at sikre højere standarder for asylansøgere, for så vidt angår

modtagelsesforhold, særligt gennem skabelsen af et simplificeret og mere sammenhængen-

de indkvarteringssystem i medlemslandene. Forslaget udvider det gældende direktivs an-

vendelsesområde og begrænser muligheden for frihedsberøvelse, samt retten til at inddrage

materielle modtagelsesforhold. Endvidere udvider direktivet asylansøgeres adgang til ar-

bejdsmarkedet og indfører særlige regler til beskyttelse af sårbare personer. Forslaget har

som følge af retsforbeholdet ikke lovgivningsmæssige, samfundsøkonomiske eller statsfi-

nansielle konsekvenser for Danmark. Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med

nærhedsprincippet. Regeringen støtter samarbejdet på asylområdet og er overordnet positivt

indstillet overfor Kommissionens forslag.

Baggrund

Af Haag-programmet (arbejdsprogrammet for politikker på området for retlige og indre anlig-

gender for perioden 2005-2009), vedtaget af Det Europæiske Råd i november 2004 fremgår,

at formålet med anden fase af det fælles europæiske asylsystem er at få indført en fælles

asylprocedure og en ensartet status for personer, der bevilges asyl eller subsidiær beskyttel-

se. Det fremgår endvidere, at anden fase skal bygge på flygtningekonventionen og andre re-

levante traktater og baseres på en grundig og fuldstændig evaluering af de retsinstrumenter,

der er vedtaget i første fase. Kommissionen opfordres til at afslutte evalueringen af retsin-

strumenterne fra første fase i 2007 og forelægge andenfaseinstrumenterne og foranstaltnin-

gerne for Rådet og Europa-Parlamentet til vedtagelse inden udgangen af 2010. Med vedta-

gelsen af den europæiske pagt om indvandring og asyl af Det Europæiske Råd på dets mø-

de den 15.-16. oktober 2008, blev fristen for gennemførelse af anden fase af det europæiske

asylsystem udskudt til senest 2012.

Gennemførelsen af anden fase af det europæiske asylsystem kræver ændringer af Dublin-

forordningen, Eurodac-forordningen, modtagelsesdirektivet, flygtningedefinitionsdirektivet og

asylproceduredirektivet. En ny forordning om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor skal

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vedtages sammen med et tilhørende ændringsforslag til Den Europæiske Flygtningefond

med henblik på finansiering af støttekontoret. Endelig har Kommissionen fremsat forslag til

en fælles genbosætningsordning, som medlemsstaterne kan deltage i på frivillig basis.

Af Stockholm-programmet (det flerårige program på området for retlige anliggender 2010-

2014) vedtaget på Det Europæiske Råds møde den 10.-11. december 2009, fremgår blandt

andet, 1) at indførelsen af et fælles europæisk asylsystem senest i 2012 fortsat er et vigtigt

politisk mål for EU, 2) at det Europæiske Råd fortsat er forpligtet på målet om at oprette et

fælles område for beskyttelse og solidaritet baseret på en fælles asylprocedure og en ensar-

tet status for de personer, der er blevet indrømmet international beskyttelse, 3) at selvom det

fælles europæiske asylsystem skal baseres på høje beskyttelsesstandarder, bør der også

tages behørigt hensyn til effektive procedurer, som kan forhindre misbrug, 4) at det er altaf-

gørende, at enkeltpersoner, uanset i hvilken medlemsstat deres asylansøgning er indgivet,

tilbydes behandling på et tilsvarende niveau med hensyn til modtagelsesforhold og det

samme niveau med hensyn til proceduremæssige ordninger og fastlæggelse af status, og 5)

at målet bør være, at sager, der svarer til hinanden, behandles ens og fører til samme resul-

tat.

I Kommissionens evalueringsrapport om anvendelsen af modtagelsesdirektivet i medlems-

staterne, som blev offentliggjort den 26. november 2007, og i de bidrag, Kommissionen mod-

tog fra forskellige interessenter, blev der påpeget en række mangler vedrørende standarden

af modtagelsesforholdene for asylansøgere, som hovedsageligt skyldes, at direktivet i øje-

blikket giver medlemsstaterne vide beføjelser til selv at fastsætte modtagelsesforholdene på

nationalt plan.

Kommissionen fremlagde den 3. december 2008 sit første ændringsforslag til modtagelses-

esdirektivet, samtidig med fremlæggelsen af ændringsforslag til Dublin-forordningen og Eu-

rodac-forordningen. På rådsmødet for Retlige og Indre Anliggender den 8.-9. december

2010 tilkendegav Kommissionen, at man på baggrund af medlemsstaternes tilbagemeldinger

i løbet af første halvår 2011 ville fremsætte et nyt ændringsforslag til modtagedirektivet. Det

seneste ændringsforslag blev fremsat den 1. juni 2011.

På Det Europæiske Råds møde den 23.-24. juni 2011 blev behovet for at færdiggøre det

fælles europæiske asylsystem senest i 2012 på ny understreget, og det blev i den forbindel-

se anført, at hensigten med Kommissionens nye forslag til modtagelsesdirektiv er at skabe

et nyt grundlag for forhandlingerne af en af asylsystemets vigtige byggeklodser.

Kommissionens forslag er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 78, stk. 2, litra f.

Forslaget skal vedtages i den almindelige lovgivningsprocedure, jf. TEUF artikel 294.

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-

se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for

eller finder anvendelse i Danmark.

Side 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formål og indhold

Forslaget til ændring af modtagelsesdirektivet blev fremsat af Kommissionen samtidig med

ændringsforslaget til asylproceduredirektivet (KOM(2011) 319). Sammen med asylprocedu-

redirektivet sigter nærværende forslag mod at forbedre effektiviteten og kvaliteten af de nati-

onale asylsystemer, med henblik på at mindske medlemsstaternes udgifter til asylsystemer,

allerede fordi sagerne bliver behandlet hurtigere.

Ændringsforslaget til modtagelsesdirektivet sigter særligt mod at skabe fælles standarder for

et simplificeret og mere sammenhængende indkvarteringssystem for asylansøgere i med-

lemsstaterne, at forhindre misbrug af de forskellige modtagelsessystemer i medlemsstater-

ne, og at skabe ensartede høje standarder for behandlingen af asylansøgere i overens-

stemmelse med grundlæggende rettigheder, herunder at øge asylansøgeres muligheder for

at blive selv-forsørgende i medlemslandet.

Ændringsforslaget lægger herefter navnlig op til:



Ligebehandling af ansøgere om international beskyttelse, dvs. ansøgere om både

flygtningestatus og subsidiær beskyttelse.



Udvidelse af familiebegrebet til også at omfatte mindreårige gifte børn uden deres

ægtefælle, værger til uledsagede mindreårige asylansøgere, samt uledsagede min-

dreårige søskende til asylansøgeren.



Regler om frihedsberøvelse, herunder en forpligtelse for medlemsstaterne til at sikre

retssikkerhedsmæssige garantier, og at frihedsberøvelse kun finder sted, når mindre

indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige.



Særlig hensyntagen til sårbare personer med særlige behov i forbindelse med ind-

kvartering og eventuel frihedsberøvelse.



Tilbud om undervisning til mindreårige asylansøgere, som skal fortsætte, uanset de

pågældende når myndighedsalderen. Der skal i det hele taget tages særligt hensyn

til barnets tarv ud fra fastlagte principper, herunder at der skal være mulighed for fri-

hedsaktiviteter, samt pligt for medlemsstaterne til at eftersøge familiemedlemmer til

uledsagede mindreårige under hensyntagen til barnets tarv.



Mulighed for adgang til arbejdsmarkedet seks måneder efter asylansøgerens indgi-

velse af en asylansøgning, hvis ikke der er truffet afgørelse i asylsagen i første in-

stans. Ved komplicerede sager kan dette udvides til tolv måneder.



Økonomisk bistand til asylansøgere, som sigter mod, at de pågældende kan forsør-

ge sig selv. En forskel i forhold til niveauet for bistand til medlemsstatens statsborge-

re skal være behørigt begrundet.



Klageadgang over inddragelse af ydelser i henhold til direktivet.

2.1. Definitioner og direktivets anvendelsesområde

Flere af definitionerne i artikel 2 i det eksisterende direktiv om modtagelsesforhold er udeladt

af forslaget, idet begreberne nu i stedet er defineret i flygtningedefinitionsdirektivet. Det dre-

jer sig bl.a. om definitionen på Geneve-konventionen, asylansøgning, flygtning mv. Direktiv-

forslaget indeholder på den baggrund en række konsekvensændringer.

Side 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget udvider i artikel 2 direktivets anvendelsesområde i to henseender.

For det første vil ansøgere om subsidiær beskyttelse nu være omfattet af hele direktivet, og

derfor anvendes betegnelsen ”international beskyttelse” frem for begrebet ”asyl”. Der er fore-

taget konsekvensændringer i overensstemmelse hermed i direktivets enkelte bestemmelser.

For det andet udvider artikel 2 definitionen af begrebet familiemedlemmer ved også at med-

tage gifte, mindreårige børn, såfremt det tjener børnenes tarv bedst, at de bor sammen med

deres far, mor eller værge, samt forældre eller værge til gifte, mindreårige børn, såfremt det-

te varetager barnets tarv bedst og endelig mindreårige ugifte søskende til mindreårige asyl-

ansøgere.

For at præcisere direktivets materielle anvendelsesområde fastsættes det i forslaget, at det

gælder alle former for asylprocedurer og alle geografiske områder og faciliteter, hvor asylan-

søgere indkvarteres. Artikel 3 er på den baggrund ændret således, at også en medlemsstats

territorialfarvande og transitområder specifikt angives som en del af det geografiske anven-

delsesområde for direktivet.

Artikel 4, som efterlader medlemsstaterne med muligheden for at indføre eller bibeholde

gunstigere bestemmelser om modtagelsesforhold for asylansøgere end de, der følger af di-

rektivet, er uændret.

2.2. Almindelige bestemmelser om modtagelsesforhold

Artikel 5 og 6 pålægger medlemsstaterne en pligt til at informere asylansøgere om deres ret-

tigheder og pligter i relation til modtagelsesforhold, og foreskriver, at medlemsstaterne inden-

for tre dage efter indgivelsen af en ansøgning om international beskyttelse skal udstede et

dokument til asylansøgeren, som bekræfter dennes status som asylansøger og ret til at op-

holde sig i landet og adgang til fordele i overensstemmelse dermed. Dokumentet fungerer

således alene som en attestation af asylansøgerens retlige stilling i medlemsstaten. Fristen

er i øvrigt i overensstemmelse med den foreslåede registreringsfrist på 72 timer i ændrings-

forslaget til asylproceduredirektivet. I artikel 6, stk. 6, er der med det nye forslag indført, at

der ikke må pålægges asylansøgeren dokumentations- eller administrative krav, før de er

tildelt de rettigheder, der tilkommer dem i kraft af deres status som asylansøger.

Asylansøgeren har efter artikel 7 som udgangspunkt ret til at færdes frit på medlemsstatens

område, hvilket dog kan begrænses af hensyn til blandt andet den offentlige orden eller for

at opnå en effektiv og hurtig behandling af sagen. Ifølge artikel 7, stk. 3, kan medlemsstaten

gøre adgangen til materielle modtagelsesforhold betinget af, at asylansøgeren opholder sig

et bestemt sted, som medlemsstaten anviser.

Frihedsberøvelse

Kommissionen udtrykker i sit uddybende memorandum om ændringsforslaget bekymring for

den udbredte brug af frihedsberøvelse i medlemsstaterne på asylområdet, navnlig henset til

at de europæiske asylregler indtil nu ikke regulerer spørgsmålet om frihedsberøvelse. På

Side 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

baggrund heraf er der med ændringsforslaget søgt at fastlægge nogle retningslinjer og ga-

rantier for brugen af frihedsberøvelse af asylansøgere i medlemsstaterne, samtidig med at

det overlades til medlemsstaterne at fastsætte de mere detaljerede regler herom i deres na-

tionale lovgivning. Herunder er der indført en særlig bestemmelse vedrørende frihedsberø-

velse af sårbare personer, herunder børn og personer med særlige behov.

Det grundlæggende princip om frihedsberøvelse fastlægges i artikel 8, hvorefter frihedsbe-

røvelse aldrig må finde sted alene fordi, at vedkommende søger international beskyttelse.

Frihedsberøvelse må herefter kun finde sted, hvis ikke mindre indgribende foranstaltninger

er tilstrækkelige og kan blandt andet finde sted for at fastlægge eller kontrollere vedkom-

mendes identitet, eller af hensyn til national sikkerhed og orden. Oversigten over grunde til

frihedsberøvelse i stk. 2 er udtømmende. Efter artikel 8, stk. 4, skal medlemsstaterne i deres

nationale retssystemer fastlægge de nærmere detaljer for alternativer til frihedsberøvelsen,

herunder regler om kaution, meldepligt m.m.

Artikel 9-11 regulerer asylansøgerens retsgarantier og vilkår under frihedsberøvelsen.

Artikel 9 foreskriver, at frihedsberøvelsen skal være så kort som mulig og tages op til fornyet

prøvelse med rimelige mellemrum. Afgørelsen om frihedsberøvelse skal være skriftlig og in-

deholde den faktiske og retlige begrundelse for frihedsberøvelsen.

For at sikre rimelige vilkår under frihedsberøvelsen bestemmer artikel 10, at frihedsberøvel-

se af asylansøgere skal finde sted i særlige forvaringscentre for asylansøgere, og at de fri-

hedsberøvede asylansøgere så vidt muligt skal holdes adskilte fra fængslede personer, der

ikke har indgivet ansøgning om international beskyttelse, jf. stk. 1 og 6.

Særlige hensyn og regler for sårbare grupper og personer med særlige behov er fastlagt i

artikel 11, hvor der særligt i stk. 2 nedlægges et absolut forbud imod frihedsberøvelse af

uledsagede mindreårige asylansøgere, medmindre det vurderes, at det er i den mindreåri-

ges tarv, at andre mindre strenge tvangsmidler ikke kan anvendes effektivt, og hvor der er

tale om helt udsædvanlige tilfælde, ligesom det fastslås, at frihedsberøvelsen skal være så

kort som mulig.

Familiers særlige behov behandles i artikel 11, stk. 3, der fastlægger, at familier skal indkvar-

teres separat og med passende privatliv og ved artikel 12, som foreskriver, at medlemssta-

terne må træffe de nødvendige foranstaltninger til så vidt muligt at bevare familiens enhed

på deres område, hvis asylansøgerne har ophold i samme medlemsstat. Artikel 12 er uæn-

dret videreført i forslaget.

Artikel 11, stk. 4 fastslår, at kvindelige frihedsberøvede asylansøgere skal indkvarteres ad-

skilt fra mandlige asylansøgere, medmindre der er tale om familiemedlemmer, og der gives

samtykke til fælles indkvartering. Personer med særlige behov må ifølge artikel 11, stk. 5,

ikke frihedsberøves, medmindre en konkret undersøgelse af deres situation foretaget af en

fagmand attesterer, at deres helbred ikke vil blive væsentligt forværret som følge af friheds-

berøvelsen.

Side 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skolegang og undervisning for mindreårige

For de mindreårige asylansøgere gælder, at medlemsstaterne i medfør af direktivets artikel

14 er forpligtede til at give dem adgang til skolegang på betingelser, der svarer til dem der

gælder for medlemsstatens egne statsborgere, og at undervisning skal tilbydes indtil en

eventuel udsendelsesforanstaltning for dem eller deres forældre er gennemført.

Princippet om, at adgangen til uddannelsessystemet ikke må udsættes i mere end tre måne-

der efter, at den mindreårige eller dennes forældre har indgivet ansøgning, er videreført i di-

rektivforslaget, men denne periode kan ifølge det omarbejdede direktiv ikke længere forlæn-

ges til et år, fordi der ydes specialundervisning med henblik på at lette adgangen til skolesy-

stemet. Derimod fastslår artikel 14, stk. 2, at indslusningskurser, sprogkurser og/eller speci-

alundervisning skal tilbydes den mindreårige efter behov. Den fakultative adgang medlems-

staterne har i det nugældende direktiv til at tilbyde alternative undervisningsformer på grund

af den mindreåriges særlige situation er i direktivforslagets artikel 14, stk. 3, gjort obligato-

risk.

Adgang til arbejdsmarkedet og erhvervsuddannelse

I overensstemmelse med Kommissionens ønske om i højere grad at gøre asylansøgerne

selvforsørgende i medlemsstaterne, er der med ændringsforslaget indført en større adgang

til arbejdsmarkedet for asylansøgerne.

Forslaget giver således i artikel 15 adgang til arbejdsmarkedet for asylansøgere senest seks

måneder efter, at ansøgningen om international beskyttelse er indgivet, hvis ikke der er truf-

fet afgørelse i asylsagen i første instans. Ved komplicerede sager kan dette udvides til tolv

måneder, hvilket er i overensstemmelse med fristen for at behandle asylsager, som foreslået

i ændringsforslaget til asylproceduredirektivet. De nærmere vilkår for adgangen til arbejds-

markedet skal fastsættes af medlemsstaterne i overensstemmelse med national ret. Til

sammenligning følger det af artikel 11 i det gældende modtagelsesdirektiv, at medlemssta-

terne selv fastsætter en periode i hvilken ansøgeren ikke har adgang til arbejdsmarkedet,

efter indgivelse af en asylansøgning. Medlemsstaterne fastlægger endvidere hvilke vilkår for

en adgang til arbejdsmarkedet der skal gøre sig gældende, i de tilfælde hvor der ikke er truf-

fet afgørelse efter et år.

Adgang til materielle modtagelsesforhold og lægebehandling

Forslagets artikler 17 og 18 omhandler den økonomiske og materielle støtte, der ydes i for-

bindelse med modtagelsessystemet, herunder indkvarteringsforhold.

Det følger af artikel 17, stk. 1 og 2, i lighed med det nugældende direktiv om modtagelses-

forhold, at medlemsstaterne skal sørge for at stille materielle modtagelsesforhold til rådighed

for asylansøgerne og sikre, at disse forhold dels muliggør en rimelig levestandard og sikrer

asylansøgernes underhold, dels beskytter deres fysiske og mentale sundhed, herunder tager

højde for særlige sårbare personer.

Side 6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 17, stk. 5 fastslår, at når medlemsstaterne yder materielle modtagelsesforhold i form

af kontantydelser og værdikuponer, fastlægges størrelsen heraf på grundlag af den økono-

miske støtte, som ydes til egne statsborgere med henblik på at sikre en passende levestan-

dard, såsom minimumniveauet af social bistand. Såfremt der forskelsbehandles mellem

asylansøgere og egne statsborgere i tildelingen af økonomiske ydelser, skal dette være be-

hørigt begrundet.

Ifølge artikel 18, skal der ved indkvarteringen af asylansøgerne sikres en rimelig levestan-

dard, idet ansøgernes familieliv skal sikres, og der skal tages hensyn til køn, alder og situati-

onen for sårbare personer, herunder kønsspecifik vold eller seksuelle overgreb i indkvarte-

ringscentrene, som medlemsstaterne gennem passende foranstaltninger skal sørge for at

forhindre.

Forslagets artikel 18, stk. 8 regulerer medlemsstaternes adgang til undtagelsesvist og i en

begrænset og rimelig periode at fastsætte andre materielle modtagelsesforhold end dem,

der følger af artikel 18. . Dette kan blandt andet ske, hvor en nærmere vurdering af asylan-

søgerens behov er nødvendig, eller hvor de sædvanlige indkvarteringsmuligheder midlerti-

digt ikke er til rådighed.

Lægebehandling

Artikel 19 fastsætter, at medlemsstaterne skal sørge for, at asylansøgerne sikres den nød-

vendige lægebehandling, hvilket som minimum skal omfatte akut lægehjælp og behandling

af sygdomme, samt post traumatiske lidelser.

2.3. Indskrænkning eller inddragelse af materielle modtagelsesforhold

Efter artikel 20 kan medlemsstaterne inddrage eller indskrænke de materielle modtagelses-

forhold for asylansøgerne, såfremt asylansøgeren forsvinder, ikke efterlever sine informati-

onsforpligtelser eller meldepligt, samt hvis denne har indgivet en genoptagelsesanmodning

eller har tilbageholdt informationer om sin finansielle formåen, og dermed uretmæssigt har

draget nytte af modtageforholdene. Medlemsstaterne kan i henhold til stk. 2-4 under hensyn-

tagen til proportionalitetsprincippet og kravet om adgang til lægehjælp indføre sanktioner for

seriøse overtrædelser af reglerne om indkvartering samt for voldelig opførsel.

2.4. Regler for sårbare personer

Artiklerne 21-25 behandler de særlige hensyn der skal tages til sårbare personer, herunder

mindreårige, inkl. uledsagede mindreårige, handicappede personer, ældre, gravide kvinder,

enlige forældre med mindreårige børn, ofre for menneskehandel, personer med alvorlige fy-

siske lidelser, mentale lidelser, herunder post-traumatiske lidelser, samt personer der har

været udsat for tortur, voldtægt eller andre alvorlige overgreb.

Medlemsstaterne er efter artikel 22 forpligtet til at indføre mekanismer der så snart en an-

søgning om international beskyttelse er indgivet, kan tjene til at identificere, om en ansøger

Side 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

er særligt sårbar og derfor må antages at have særlige behov i forhold til modtageforhold.

Der skal herefter tages hensyn til ansøgerens behov under hele asylproceduren.

Direktivforslaget søger generelt at sikre forbedrede forhold for mindreårige. Artikel 23 op-

remser, hvordan medlemsstaterne skal sætte hensyn til barnets tarv i første række og sikre

en tilstrækkelig høj levestandard for de mindreårige. Der skal særligt tages hensyn til mulig-

hederne for familiesammenføring, den mindreåriges trivsel og sociale udvikling, under særlig

hensyntagen til den mindreåriges etniske, religiøse, kulturelle og sproglige baggrund, samt

sikkerhedshensyn, navnlig hvis der er risiko for, at barnet er offer for menneskehandel, og

endelig den mindreåriges egen mening under hensyntagen til vedkommendes alder og mo-

denhed.

De uledsagede mindreårige skal i medfør af artikel 24 hurtigst muligt sikres en repræsentant,

der kan bistå den mindreårige i forhold til hans/hendes rettigheder efter direktivet. Repræ-

sentanten skal have den relevante baggrund for at varetage denne rolle. Forslaget viderefø-

rer de allerede gældende regler til varetagelse af den uledsagede mindreåriges interesser,

herunder at vedkommende så vidt muligt skal placeres hos slægtninge, plejefamilie, særlige

indkvarteringscentre for mindreårige, eller lignende faciliteter. For ansøgere over 16 år kan

de indkvarteres i centre med voksne, såfremt det vurderes at være i overensstemmelse med

deres egen interesse.

Ifølge den nye formulering af artikel 24, stk. 3 er medlemsstaterne forpligtet til at fastlægge

procedurer for at opspore en uledsaget mindreårigs familiemedlemmer under varetagelse af

den mindreåriges tarv. Eftersøgningen skal påbegyndes så hurtigt som muligt efter, at den

pågældende har indgivet ansøgning om international beskyttelse.

Efter artikel 25 skal der sikres nødvendig lægehjælp til personer udsat for tortur, vold og

voldtægt, herunder adgang til rehabilitering. Personer, der arbejder med sådanne asylansø-

gere, skal være tilstrækkeligt uddannede og overholde regler om tavshedspligt mv. som fo-

reskrevet i national ret.

2.5. Bestemmelser om klageadgang

Artikel 26, stk. 1 fastslår, at der udover afslag på tildeling af modtagelsesforhold også skal

være adgang til prøvelse af afgørelser om inddragelse og indskrænkning af modtagelsesfor-

hold. Bestemmelsen præciserer endvidere, at muligheden for prøvelse i sidste instans ved

en retsinstans, skal være en prøvelse af såvel de faktiske omstændigheder som den retlige

vurdering, hvilket ikke fremgår af det gældende direktiv. Forslagets artikel 26, stk. 2 indehol-

der ligeledes en nydannelse, idet den omarbejdede bestemmelse nu foreskriver, at der skal

være adgang til retshjælp og/eller repræsentation i sager om modtagelsesforhold, og at den-

ne retshjælp og/eller repræsentation skal være gratis, hvis asylansøgeren ikke har råd til at

dække omkostningerne selv. Procedurer herom skal fastsættes i den nationale lovgivning.

Side 8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.6. Foranstaltninger, der skal gøre modtagelsessystemet mere effektivt

Artikel 28, stk. 2 bestemmer, at medlemsstaterne årligt til Kommissionen blandt andet skal

indgive oplysninger om antallet af personer, der er omfattet af modtagelsesforhold, antallet

af asylansøgere med særlige behov og af asylansøgere med adgang til arbejdsmarkedet,

herunder hvilke betingelser eller begrænsninger, der er fastsat for adgangen til arbejdsmar-

kedet. Det anføres også, at det på nationalt plan er vigtigt at sikre, at der etableres nationale

ordninger, som sikrer den fornødne overvågning og kontrol af det nationale modtagelsessy-

stem, hvorfor medlemsstaterne skal etablere relevante mekanismer til dette formål.

Efter direktivforslagets artikel 29 træffer medlemsstaterne passende foranstaltninger til at

sikre, at de myndigheder og andre organisationer, der gennemfører dette direktiv, har mod-

taget den nødvendige grundlæggende uddannelse med hensyn til både mandlige og kvinde-

lige ansøgeres og deres ledsagende familie-medlemmers behov og afsætter de nødvendige

midler til at gennemføre direktivet.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Vedtagelsen af direktivforslaget får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark

efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og direktivet ikke vil blive

bindende for, eller finde anvendelse i Danmark.

3.1. Gældende dansk ret

3.1.1. Indkvartering

I Danmark skal asylansøgere som udgangspunkt bo på et asylcenter, mens deres asylsag

behandles her i landet. Der kan dog i særlige tilfælde og for visse grupper af asylansøgere

efter ansøgning gives tilladelse til privat indkvartering med og uden økonomi, anneksindkvar-

tering og indkvartering i særlig bolig uden for asylcenteret.

Asylansøgere, der befinder sig i den indledende fase (dvs. fasen forud for behandlingen af

den pågældendes asylansøgning), opholder sig som udgangspunkt i Center Sandholm, der

fungerer som modtagecenter for alle nye asylansøgere. Beboerne kan frit komme og gå på

centret. I den indledende fase kan politiet beslutte, at asylansøgeren løbende skal melde sig

hos politiet, når det må anses for nødvendigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse.

Indkvarteres en asylansøger privat uden økonomi, afholder logiværten alle udgifter til den

pågældendes forsørgelse. Asylansøgeren modtager den nødvendige sundhedsbehandling

på det asylcenter, som den pågældende asylansøger er tilknyttet. Asylansøgere, der har

indgået ægteskab eller registreret partnerskab med en i Danmark bosiddende person, skal

som hovedregel tage ophold hos sin ægtefælle/registrerede partner, som tillige har forsør-

gelsespligten over for den pågældende.

Under asylsagsbehandlingen (fase 2) flytter ansøgerne til et opholdscenter, hvor de opholder

sig, mens asylmyndighederne behandler sagen. Der er i alt 23 opholdscentre herunder sær-

lige centre for enlige kvinder, uledsagede mindreårige og svært omsorgskrævende beboere,

Side 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der ligger forskellige steder i Danmark. Beboerne kan frit komme og gå på centrene. Under

asylsagsbehandlingen kan politiet endvidere beslutte, at asylansøgeren løbende skal melde

sig hos politiet, bl.a. hvis den pågældende ikke medvirker til sagens oplysning f.eks. om sin

identitet eller rejserute.

Hvis en udlænding har fået endeligt afslag på asyl og ikke medvirker til sin udrejse, indstiller

Rigspolitiet til Udlændingeservice, at den pågældende skal tage ophold på Center Sandholm

eller Center Avnstrup, der fungerer som udsendelsescentre. Politiet kan beslutte, at den af-

viste asylansøger løbende skal melde sig hos politiet, såfremt den pågældende ikke medvir-

ker til udrejsen.

3.1.2 Uledsagede mindreårige asylansøgere

De uledsagede mindreårige asylansøgere (UMI’er) betragtes som en særligt sårbar gruppe,

hvorfor særlige retningslinjer gør sig gældende for behandlingen af deres asylansøgninger

og vilkårene for deres ophold i Danmark.

En asylsagsbehandling vil alene blive gennemført i det omfang, at den mindreårige vurderes

moden nok til at gennemgå den. I modsat fald kan det i visse tilfælde føre til, at den mindre-

årige får en opholdstilladelse uden, at ansøgningen om asyl behandles. En forudsætning for

en sådan opholdstilladelse er, at den mindreårige ikke har familie i hjemlandet og ikke vil

kunne undergives offentlig forsorg eller lignende i hjemlandet, og dermed vil blive stillet i en

reel nødsituation, jf. udlændingelovens § 9c, stk. 3, nr. 1.

Såfremt en UMI får afslag på asyl, vil der efter endeligt afslag skulle tages stilling til, om ved-

kommende skal have opholdstilladelse efter lignende hensyn som ovenfor nævnt, jf. udlæn-

dingelovens § 9c, stk.3, nr. 2.

Enhver UMI får udpeget en personlig repræsentant, der skal varetage den pågældendes in-

teresser under asylsagsbehandlingen og i mere personlige forhold. Repræsentanten udpe-

ges af Dansk Røde Kors, som indstiller denne til Statsforvaltning Hovedstaden til endelig

udpegning.

Efter UMI’ens ankomst til Danmark iværksætter Udlændingeservice en eftersøgning af den

mindreåriges forældre, hvis deres opholdssted ikke er kendt, og hvis den mindreårige sam-

tykker hertil. Eftersøgningen finder sted i samarbejde med relevante organisationer, f.eks.

IOM (International Organization for Migration). Hvis der i den mindreåriges hjemland er etab-

leret modtage- og omsorgscentre, er der ikke en pligt for Udlændingeservice til at iværksætte

eftersøgning.

Herudover kan mindreårige søge hjælp til eftersøgning af familie gennem Internationalt Rø-

de Kors’ eftersøgningstjeneste, som i fortrolighed kan bistå med at finde forældre og anden

familie.

Side 10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.1.3. Sundhedsydelser

Asylansøgere og udlændinge med ulovligt ophold er ikke omfattet af det danske sygesik-

ringssystem. I stedet er de omfattet af Udlændingeservices forsørgelse, bl.a. hvad an-

går udgifter til sundheds- og tandbehandling.

Asylansøgerbørn er berettiget til samme sundhedsbehandling som herboende børn.

For voksne asylansøgere dækker Udlændingeservice udgiften til sundhedsbehandling, hvis

der er tale om behandling, som er nødvendig, uopsættelig eller smertelindrende.

Derudover kan en række behandlinger umiddelbart iværksættes af det sundhedsfaglige per-

sonale hos indkvarteringsoperatøren. Det drejer sig bl.a. om besøg hos alment praktiseren-

de læge, indledende konsultationer hos psykolog eller psykiater, konsultationer hos en ræk-

ke speciallæger, fx øre- næse- og halslæge, samt konsultationer hos jordemoder.

3.1.4. Undervisning

Mindreårige asylansøgere er omfattet af undervisningspligt og modtager undervisning som i

indhold og omfang svarer til den undervisning, der tilbydes tosprogede elever i den danske

folkeskole. Undervisningen foregår på asylcentrene eller på lokale folkeskoler.

Voksne asylansøgere skal i den indledende fase deltage i et asylansøgerkursus, der omfat-

ter information om det danske asylsystem og undervisning i dansk sprog og kultur. Under

asylsagens behandling skal voksne asylansøgere deltage i undervisning, der kan skabe for-

udsætninger for en vellykket integrationsproces for de asylansøgere, som meddeles op-

holdstilladelse i Danmark, og lette tilbagevenden for de asylansøgere, som meddeles afslag

på opholdstilladelse.

Der må maksimalt gå tre måneder fra ansøgningstidspunktet til ansøgeren skal kunne mod-

tage undervisning. Undervisningen har et gennemsnitligt omfang på 10 timer om ugen. Syt-

tenårige asylansøgere kan ligeledes deltage i undervisningen.

Voksne asylansøgere kan endvidere deltage i danskundervisning, hvis det er nødvendigt for

gennemførelse af praktikophold m.v. uden for asylcentret. Voksne asylansøgere kan desu-

den deltage i undervisning i andre fag, herunder fremmedsprog, tekniske fag m.v.

Afviste asylansøgere skal deltage i undervisning, der kan forberede den pågældende på en

tilværelse i hjemlandet, herunder fremmedsprog, tekniske fag m.v.

3.1.5. Aktivering

Asylansøgere kan på lige fod med andre borgere deltage i fritidsaktiviteter, f.eks. i sports-

klubber. Børn, der opholder sig på asylcentre, vil i et vist omfang kunne få dækket udgifterne

til fritidsaktiviteter uden for centret.

Side 11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I den indledende fase og under asylsagens behandling skal asylansøgeren medvirke ved ud-

førelse af de nødvendige opgaver på indkvarteringsstedet (madlavning, rengøring m.v.).

Asylansøgeren kan desuden deltage i intern aktivering på indkvarteringsstedet (opgaver, der

er forbundet med driften af asylcentret og undervisning af andre asylansøgere). Endelig har

registrerede asylansøgere mulighed for at deltage i anden aktivering, der kan omfatte delta-

gelse i intern produktionsvirksomhed, ulønnet praktik uden for asylcentret og ulønnet huma-

nitært arbejde. Afviste asylansøgere, der ikke medvirker til udsendelse, har dog ikke mulig-

hed for at deltage i intern produktionsvirksomhed, praktik uden for asylcentret og ulønnet

humanitært arbejde.

3.1.6. Økonomisk og anden støtte

En asylansøger, der opholder sig i Danmark, får normalt udgifterne til sit underhold dækket

af Udlændingeservice.

Det gælder dog ikke, hvis han eller hun har indgået ægteskab eller registreret partnerskab

med en person, der har opholdstilladelse her i landet. I så fald har ægtefællen/den registre-

rede partner pligt til at forsørge ansøgeren.

Udlændingeservices forsørgelse af asylansøgere og udlændinge med ulovligt ophold (mod

materielle modtagelsesforhold) dækker over:



kontante ydelser (eller kost hvis asylansøgeren bor på et center med vederlagsfri

bespisningsordning),

indkvartering på et asylcenter,

nødvendig sundhedsbehandling og evt. nødvendige sociale foranstaltninger,

undervisning af børn,

undervisning og aktivering af voksne asylansøgere og

transport til og fra samtaler med myndighederne, hospitaler m.v.

Alle asylansøgere over 18 år skal indgå en aftale – en kontrakt – med det asylcenter, som

han eller hun er tilknyttet. I kontrakten står der hvilken undervisning, ansøgeren skal følge,

og hvilke arbejdsopgaver den enkelte ansøger skal udføre på asylcentret. Hvis asylansøge-

ren ikke overholder sin kontrakt med asylcentret, nedsættes asylansøgerens tillægsydelse.

De kontante ydelser er inddelt på følgende måde:



En grundydelse som dækker udgifter til mad, hygiejneartikler mv.

En eventuel tillægsydelse til asylansøgere, som overholder deres kontrakt med asyl-

centret

Et forsørgertillæg eller evt. et nedsat forsørgertillæg til asylansøgere med forsørgel-

sespligt over mindreårige børn

Hvis en asylansøger ikke lever op til de forpligtelser, der følger af udlændingeloven, kan Ud-

lændingeservice beslutte, at asylansøgeren skal omfattes af kostpengeordningen.

Side 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I praksis anvendes ordningen primært i de tilfælde, hvor en asylansøger har fået endeligt af-

slag på opholdstilladelse i Danmark og ikke medvirker til udrejse af landet.

Ordningen indebærer, at asylansøgeren ikke længere kan få udbetalt tillægsydelser, der tje-

nes ved f.eks. at deltage i aktivering. Asylansøgere med børn vil desuden få reduceret deres

forsørgertillæg. Det betyder, at ansøgeren alene får udbetalt kontante ydelser til dækning af

udgifter til kost og andre fornødenheder, dvs. grundydelsen, et reduceret forsørgertillæg for

nummer nr. et og to samt eventuelt nedsat forsørgertillæg for barn nummer tre og fire.

Er asylansøgeren indkvarteret på et asylcenter med bespisningsordning og samtidig omfattet

af kostpengeordningen, modtager den pågældende ingen forsørgertillæg.

Kun i helt særlige tilfælde kan Udlændingeservice undlade at anvende kostpengeordningen

over for en udlænding, der ikke medvirker til sin udrejse. Det vil bl.a. være tilfældet, hvis

asylansøgeren er en uledsaget mindreårig, eller hvis der er tale om personer med særlige

former for livstruende sygdomme.

Udlændingeservice kan ophæve afgørelsen om kostpengeordningen, hvis en asylansøger

enten vælger at samarbejde med politiet om sin udrejse, får udsat sin udrejsefrist eller får

genoptaget sin asylsag. Ophæves ordningen, vil asylansøgeren igen få udbetalt tillægsydel-

ser og almindeligt og evt. nedsat forsørgertillæg.

3.1.7. Adgang til arbejdsmarkedet

Asylansøgere har som udgangspunkt ikke adgang til arbejdsmarkedet i Danmark. Indgivelse

af en asylansøgning har imidlertid ikke i sig selv nogen betydning for mulighederne for at an-

søge om opholds- og arbejdstilladelse i medfør af de almindelige regler om arbejdskraftind-

vandring. Asylansøgere og afviste asylansøgere kan således søge om opholds- og arbejds-

tilladelse efter de almindelige regler i udlændingeloven, f.eks. efter den såkaldte positivliste

eller efter green card-ordningen.

3.1.8. Frihedsberøvelse

I den indledende fase kan asylansøgere frihedsberøves, mens det vurderes, om sagen skal

behandles i Danmark med henblik på at sikre muligheden for afvisning, overførsel eller tilba-

geførsel til et andet land. En asylansøger kan endvidere frihedsberøves, hvis den pågæl-

dende uden rimelig grund udebliver fra en afhøring hos politiet eller Udlændingeservice,

hvortil den pågældende er tilsagt.

Under asylsagens behandling kan asylansøgere efter en konkret, individuel vurdering fri-

hedsberøves, hvis sagen vurderes åbenbart grundløs med henblik på at fastholde udlæn-

dingens tilstedeværelse under asylsagsbehandlingen. Der kan endvidere ske frihedsberø-

velse i asylsagsbehandlingsfasen, hvis asylansøgeren er udvist f.eks. på grund af kriminali-

tet med henblik på at sikre en effektiv fuldbyrdelse af afgørelsen om udvisning. Der kan en-

delig ske frihedsberøvelse i fase 2, hvis asylansøgeren lægger væsentlige hindringer i vejen

Side 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for asylsagens oplysning, f.eks. ved gentagne gange ikke at møde op til afhøringer eller ved

ikke at give oplysninger om sin identitet.

Afviste asylansøgere frihedsberøves med henblik på at sikre muligheden for udsendelse.

Der kan endvidere ske frihedsberøvelse, hvis asylansøgeren ikke medvirker til udrejsen,

f.eks. ved at tilvejebringe den nødvendige rejselegitimation til udrejsen. I alle tilfælde af fri-

hedsberøvelse skal det vurderes, om frihedsberøvelsen er nødvendig, herunder om mindre

indgribende foranstaltninger kan anvendes (f.eks. deponering af pas, meldepligt m.v.).

3.1.9. Klageadgang

Klager over afgørelser om ydelser og vilkår for asylansøgeres ophold i Danmark, kan ind-

bringes for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, herunder afslag på kaution

til sundhedsbehandling/tandlægebehandling, afgørelser om motivationsfremmende foran-

staltninger og beslutninger om meldepligt. Rigspolitiets afgørelser om frihedsberøvelse af

asylansøgere efter udlændingelovens § 36, kan påklages til Ministeriet i det omfang afgørel-

sen ikke kan indbringes for de almindelige domstole. Dette vil i praksis betyde indenfor de

første 72 timer af en frihedsberøvelse. Udlændingeservices afgørelser, hvorefter en asylan-

søger pålægges at tage ophold på et nærmere bestemt indkvarteringscenter, kan dog ikke

påklages, jf. udl. § 46, stk.2, jf. §42 a, stk. 7 og 8. Klager over nedsat udbetaling af ydelser

ved indkvarteringscentret, f.eks. på grund af misligholdelse af forpligtelser overfor centret,

kan alene påklages til Udlændingeservice.

3.2 Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens direktivforslag ændrer direktiv 2003/9/EF, der havde hjemmel i EF-

traktatens artikel 63, stk. 1, nr. 1, litra b. Det fremsatte ændringsforslag har hjemmel i TEUF

artikel 78.

I overensstemmelse med artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som

bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske

Fællesskab, er direktivet ikke bindende for og vil ikke finde anvendelse i Danmark.

Såfremt tilsvarende regler ønskes gennemført i dansk ret, vil det kræve ændringer i udlæn-

dingeloven samt anden lovgivning, herunder om folkeskoler og sociallovgivningen.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støttede på Det Europæiske Råds møde den 4.-5. november 2004 vedtagelsen

af Haag-programmet vedrørende blandt andet videreførelsen af arbejdet med at etablere et

fælles europæisk asylsystem. Det var i den forbindelse den danske holdning, at man var po-

sitiv over for samarbejdet i EU på asylområdet, og at man støttede, at anden fase af det fæl-

les europæiske asylsystem skulle iværksættes på sigt på baggrund af en evaluering af med-

lemsstaternes gennemførelse af første fase. Ved Stockholm-programmet har stats- og rege-

ringscheferne, herunder Danmark, bekræftet deres indbyrdes engagement om færdiggørelse

af det fælles europæiske asylsystem inden udgangen af 2012. Desuden støttede Regerin-

Side 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gen på Det Europæiske Råds møde den 23.-24. juni 2011 behovet for at færdiggøre det fæl-

les europæiske asylsystem senest i 2012.

Regeringen støtter fortsat, at anden fase af det fælles europæiske asylsystem iværksættes,

og regeringen er derfor også overordnet positiv over for Kommissionens fremsættelse af sit

forslag til omarbejdning af direktivet om modtagelsesforhold.

Regeringen vil dog arbejde for, at adgangen til arbejdsmarkedet for asylansøgere ikke udvi-

des i forhold til det nugældende direktiv, idet der efter det nye direktiv vil skulle gives adgang

til arbejdsmarkedet senest seks måneder efter indgivelsen af ansøgningen om asyl, hvis der

ikke endnu er truffet afgørelse i asylsagen i første instans.

Endvidere vil regeringen støtte muligheden for, at medlemsstaterne kan forskelsbehandle

mellem asylansøgere og egne statsborgere ved tildelingen af økonomiske ydelser.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger endnu ikke officielle oplysninger om andre medlemsstaters holdninger til æn-

dringsforslaget.

Det må dog forventes, at flere medlemsstater vil forholde sig kritiske overfor forslaget om

adgang til arbejdsmarkedet efter seks måneder, idet man derved risikerer, at flere personer

søger om asyl alene for at få adgang til arbejdsmarkedet, ligesom det vil kunne besværliggø-

re eventuelle udsendelsesforanstaltninger efter, at der truffet afgørelse om endeligt afslag på

asyl.

Derudover forventes der at være en vis skepsis fra flere medlemsstater til reglerne vedrø-

rende frihedsberøvelse, herunder de eventuelle øgede omkostninger forbundet hermed.

Endvidere forventes der at blive rejst kritik af risikoen for øgede administrative og økonomi-

ske omkostninger som følge af de foreslåede regler om særlige hensyn til sårbare grupper,

reglerne om frihedsberøvelse og reglerne om adgang til sundhedsydelser.

Høring

Kommissionens forslag blev den 7. juni 2011 sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrø-

rende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS).

Der er modtaget høringssvar fra Københavns Kommune, der bemærker, at de ved en even-

tuel implementering af direktivet forudsætter, at kommunerne kompenseres for de eventuelle

meromkostninger, som reglerne vil afstedkomme for kommunerne, f.eks. i forhold til adgan-

gen til arbejdsmarkedet.

Institut for Menneskerettigheder bifalder, at forslaget tilfører direktivet en række nye mini-

mumsgarantier for asylansøgere, som modtages af medlemsstaterne. Herunder bemærker

Instituttet, at forslagets bestemmelser om frihedsberøvelse vurderes at være i overens-

stemmelse med menneskeretten. Ligeså vurderes bestemmelserne om børn, herunder de

Side 15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

uledsagede mindreårige, at være i overensstemmelse med Børnekonventionen og på linje

med internationale anbefalinger på området.

Der er ikke fremsat bemærkninger fra andre hørte parter.

Europa-Parlamentet

Kommissionen har sendt direktivforslaget til Europa-Parlamentet samtidig med oversendel-

sen til Rådet med henblik på Europa-Parlamentets stillingtagen til forslaget i overensstem-

melse med proceduren for fælles beslutningstagen, jf. EF-traktatens artikel 74.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har i direktivforslaget som begrundelse for at ændre den nuværende fælles-

skabsretlige regulering på området anført, at indførelse af højere behandlingsstandarder for

asylansøgere, for så vidt angår modtagelsesforhold vil sikre en værdig levestandard i over-

ensstemmelse med folkeretten, og at yderligere harmonisering af nationale regler om mod-

tagelsesforhold også er nødvendig for at begrænse asylansøgeres "sekundære bevægelser"

mellem medlemsstater, for så vidt som disse bevægelser skyldes forskelle i de nationale

modtagelses-strategier.

Regeringen finder, at fastlæggelse af minimumsstandarder inden for EU for modtagelse af

asylansøgere vil kunne bidrage til en begrænsning af de såkaldte sekundære asylstrømme

mellem medlemsstaterne, der fortsat har forskelligheder i forhold til modtagelsesforholdene

for asylansøgere. Regeringen finder, at en tilnærmelse af medlemsstaternes modtageforhold

næppe vil kunne opnås på andre måder.

Direktivforslaget findes derfor at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens direktivforslag har ikke i sig selv hverken statsfinansielle konsekvenser,

samfundsøkonomiske konsekvenser, administrative, miljømæssige eller beskyttelsesmæs-

sige, idet Danmark, ifølge Protokollen om Danmarks Stilling, ikke deltager i vedtagelse af

forslaget og ikke er bundet heraf.

Såfremt tilsvarende regler ønskes gennemført i dansk ret skønnes det at kunne medføre vis-

se statsfinansielle konsekvenser i form af øgede udgifter, herunder bl.a. i forbindelse med

kravene om frihedsberøvelse, adgangen til arbejdsmarkedet, identificering og håndtering af

særlige sårbare grupper og asylansøgeres adgang til sundhedsydelser. Det er dog ikke på

nuværende tidspunkt muligt at skønne endeligt over de statsfinansielle konsekvenser.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 16