Retsudvalget 2011-12
KOM (2011) 0326 Bilag 1
Offentligt
1032678_0001.png
Lovafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsnr.:
Dok.:
14. juli 2011
Strafferetskontoret
AMC41255
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
ret til adgang til advokatbistand i straffesager og ret til kommunika-
tion ved anholdelse
KOM (2011) 326 endelig
Resumé
Forslaget har til formål at fastsætte fælles minimumsstandarder i EU for
mistænktes og tiltaltes ret til at få advokatbistand og til i forbindelse med
anholdelsen at kommunikere med en tredjemand, f.eks. et familiemedlem,
en arbejdsgiver eller en konsulær myndighed. Forslaget omfatter også
personer, som anholdes med henblik på udlevering efter reglerne i ram-
meafgørelsen om den europæiske arrestordre. Forslaget er et led i en
større lovgivningspakke, hvormed der lægges op til at indføre et sæt mi-
nimumsregler for processuelle rettigheder under straffesager i EU. For-
slaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre
anliggender, og det har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfi-
nansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivel-
ser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Danmark er
generelt positivt indstillet over for forslaget.
1. Baggrund
Rådet (retlige og indre anliggender) vedtog den 30. november 2009 en
såkaldt køreplan med henblik på at styrke den mistænktes eller tiltaltes
proceduremæssige rettigheder i straffesager, hvorefter der skulle vedta-
ges foranstaltninger vedrørende de mest grundlæggende processuelle ret-
tigheder, som skulle behandles én ad gangen, og Kommissionen blev op-
fordret til at fremlægge de nødvendige forslag hertil. Rådet gav i den for-
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1032678_0002.png
bindelse udtryk for, at der endnu ikke var blevet gjort nok på EU-plan til
at sikre individets grundlæggende rettigheder under straffesager.
I det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender
(Stockholmprogrammet), som medlemsstaterne vedtog i december 2009,
fremhæves bl.a. betydningen af individets rettigheder i straffesager som
en grundlæggende værdi i EU. Det vil også fjerne hindringer i den frie
bevægelighed, hvis individets grundlæggende rettigheder beskyttes. I
Stockholmprogrammet omtales køreplanen som en integreret del af det
flerårige program, og Kommissionen opfordres til at fremsætte forslag til
hurtig gennemførelse heraf.
Det danske retsforbehold
Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Uni-
ons Funktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V. Forslaget er derfor omfattet
af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Proto-
kollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder
således anvendelse.
Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse
af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og
ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold
til TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark
(”retsforbeholdet”).
En eventuel gennemførelse af forslaget er derfor ikke bindende for eller
finder anvendelse i Danmark.
2. Indhold
2.1. Generelt om forslaget
Forslaget til direktiv, der er fremsat efter artikel 82, stk. 2, i TEUF, har til
formål at fastsætte fælles minimumsstandarder for de rettigheder, som
mistænkte, tiltalte og personer, der eventuelt skal udleveres efter reglerne
i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre, har til at få adgang til
advokatbistand og til ved anholdelsen at kommunikere med en tredje-
mand, f.eks. et familiemedlem, en arbejdsgiver eller en konsulær myn-
dighed.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1032678_0003.png
Forslaget bygger i vidt omfang på artikel 6 i Den Europæiske Menneske-
rettighedskonvention (EMRK), således som denne bestemmelse er blevet
fortolket af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, men på visse
punkter går forslaget dog videre end EMRK.
Forslaget indeholder desuden regler om ret til at kontakte de konsulære
myndigheder for udlændinge, som bliver frihedsberøvet. Retten følger
allerede af Wienerkonventionen af 1963 om konsulære forbindelser, der
fastsætter, at en udenlandsk statsborger ved anholdelse eller frihedsberø-
velse har ret til at anmode om, at vedkommendes konsulat underrettes om
frihedsberøvelsen, og til at modtage besøg af konsulære embedsmænd.
2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget
Der lægges op til, at direktivet skal finde anvendelse fra det tidspunkt,
hvor en person bliver gjort opmærksom på, at den pågældende er mis-
tænkt eller tiltalt for at have begået en lovovertrædelse, og indtil sagens
afslutning.
Forslaget indeholder bestemmelser om, hvornår en sigtet har ret til en
advokat. Således skal der gives adgang til advokatbistand hurtigst muligt
og senest ved frihedsberøvelsen, så snart det er muligt under hensyn til
omstændighederne i den konkrete sag og i det mindste inden politiets af-
høring. Der skal også gives adgang til advokatbistand f.eks. i forbindelse
med, at myndighederne træffer beslutning om indsamling af beviser,
medmindre dette ville være til skade for tilvejebringelse af beviserne.
Forslaget indeholder desuden nærmere regler om indholdet af retten til
advokatbistand, herunder bl.a. at den mistænkte eller tiltalte skal have ret
til at mødes med advokaten, og at advokaten skal have ret til at være til
stede under afhøringer og til at stille spørgsmål mv. Varigheden og hyp-
pigheden af møderne mellem den mistænkte eller tiltalte må ikke be-
grænses på nogen måde, der kan være til skade for hans ret til forsvar.
Forslaget tilsigter endvidere at regulere retten til kommunikation i for-
bindelse med anholdelse, således at en person, der frihedsberøves i for-
bindelse med en straffesag, snarest muligt efter anholdelsen har ret til at
kommunikere med en person efter eget valg, f.eks. et familiemedlem el-
ler en arbejdsgiver. Desuden skal repræsentanter for børn, der frihedsbe-
røves, underrettes hurtigst muligt herom.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der foreslås endvidere regler om retten for udlændinge til at underrette
de konsulære eller diplomatiske myndigheder om frihedsberøvelsen. Di-
rektivforslaget fastslår desuden fortroligheden af kommunikationen mel-
lem en forsvarer og en mistænkt eller tiltalt.
Forslaget indeholder en begrænset adgang til at fravige reglerne om ad-
gangen til advokatbistand og indholdet af denne ret, retten til kommuni-
kation ved anholdelse og retten til at kommunikere med konsulære eller
diplomatiske myndigheder. En fravigelse skal således være begrundet i
tvingende hensyn til hurtigt at afværge alvorlige konsekvenser for andre
menneskers liv eller fysiske integritet og må ikke alene være begrundet i
den påståede lovovertrædelses art eller grovhed. Desuden må en fravigel-
se ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt, og den skal være begrænset
til det kortest mulige tidsrum og må i intet tilfælde forlænges til retssag-
ens begyndelse. Endelig må en fravigelse ikke være til hinder for en ret-
færdig rettergang.
Forslaget indebærer desuden en regulering af, under hvilke omstændig-
heder en mistænkt eller tiltalt kan give afkald på rettigheder i henhold til
direktivet, herunder at den mistænkte eller tiltalte skal have fuldt kend-
skab til konsekvenserne af et afkald, og at afkaldet skal være utvetydigt
og givet af egen fri vilje.
Direktivforslaget fastsætter endvidere regler om retten til advokatbistand
for en person, der eventuelt skal udleveres efter reglerne i rammeafgørel-
sen om den europæiske arrestordre, herunder en ret til efter anmodning at
få en advokat i den medlemsstat, der har udstedt arrestordren. I øvrigt
svarer indholdet af retten til advokatbistand i forbindelse med udlevering
efter en europæisk arrestordre i det væsentlige til det ovenfor anførte om
retten til advokatbistand for mistænkte eller tiltalte.
Endelig indeholder direktivforslaget en række mere tekniske regler, bl.a.
om retsvirkningerne af tilsidesættelse af retten til advokatbistand, herun-
der om anvendelsen af bevismidler, der er opnået i strid hermed.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3. Gældende dansk ret
3.1. Retsplejeloven
3.1.1. Retten til forsvarer
Retsplejelovens kapitel 66 indeholder bl.a. regler om, hvornår en mis-
tænkt eller sigtet har ret eller pligt til en forsvarer. Således følger det af §
730, at den, der sigtes for en forbrydelse, er berettiget til at vælge en for-
svarer til at stå ham bi i overensstemmelse med retsplejelovens regler.
Desuden opregnes i retsplejelovens § 731 en række tilfælde, hvor der
skal beskikkes en forsvarer for den sigtede, mens en forsvarer kan be-
skikkes efter § 732, når retten efter sagens beskaffenhed, sigtedes person
eller omstændighederne i øvrigt anser det for ønskeligt, og sigtede ikke
selv har skaffet sig bistand af en forsvarer.
Endelig følger det af retsplejelovens § 821 e, at der i visse tilfælde efter
anmodning fra forældremyndighedens indehaver eller fra politiet beskik-
kes en advokat for en person under 14 år, når den pågældende efter sa-
gens karakter og omfang må antages at have et ganske særligt behov for
advokatbistand.
3.1.2. Forsvarerens beføjelser
Retsplejeloven indeholder også regler om en forsvarers rettigheder. Efter
retsplejelovens § 745 c har en forsvarer således f.eks. ret til at overvære
politiets afhøringer af sigtede og til at stille yderligere spørgsmål. Det
fremgår også af bestemmelsen, at forsvareren efter begæring skal under-
rettes om tidspunktet for afhøringerne.
Desuden følger det bl.a. af § 745 d, at politiet, når en afhøring, en kon-
frontation, en fotoforevisning eller andet efterforskningsskridt af lignen-
de betydning kan formodes at ville finde anvendelse som bevis under ho-
vedforhandlingen, giver meddelelse til forsvareren inden foretagelsen,
således at forsvareren kan få lejlighed til at være til stede.
Efter § 745 e skal forsvareren være til stede under videoafhøringen af et
barn, når afhøringen formodes at ville finde anvendelse som bevis under
hovedforhandlingen.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter § 748, stk. 2, underrettes forsvareren om alle retsmøder og er beret-
tiget til at overvære dem. Hvis det ikke er muligt at give forsvareren
meddelelse, kan der kun afholdes retsmøder, som ikke kan opsættes.
3.1.3. Særligt om tvangsindgreb i strafferetsplejen
Retsplejeloven indeholder endvidere en række bestemmelser om tvangs-
indgreb i strafferetsplejen, herunder bl.a. indgreb i meddelelseshemme-
ligheden (kapitel 71), legemsindgreb (kapitel 72), ransagning (kapitel 73)
samt beslaglæggelse og edition (kapitel 74).
Efter § 784 skal der inden rettens afgørelse om indgreb i meddelelses-
hemmeligheden beskikkes en advokat for den, som indgrebet vedrører,
og advokaten skal have lejlighed til at udtale sig. En advokat beskikket i
medfør af § 784 skal underrettes om alle retsmøder og er berettiget til at
overvære disse samt til at gøre sig bekendt med det materiale, som politi-
et har tilvejebragt. Det følger af § 787, at den beskikkede advokat som
udgangspunkt kan forlange at overvære åbningen af breve og andre luk-
kede forsendelser.
Reglerne om advokatbeskikkelse mv. gælder også i forhold til ransag-
ning. Retsplejelovens kapitel 72 indeholder som nævnt regler om le-
gemsindgreb. Således følger det af § 792 c, stk. 2, at afgørelse om andre
legemsindgreb end undersøgelse af legemets ydre, sikring af prøver her-
fra og udtagelse af spyt- eller blodprøver træffes af retten ved kendelse.
Efter § 792 c, stk. 4, skal der på sigtedes begæring beskikkes en offentlig
forsvarer.
3.1.4. Fortrolighed
Retsplejeloven indeholder regler om fortrolighed i kommunikationen
mellem en sigtet og dennes forsvarer. Således følger det f.eks. af § 170,
at vidneforklaring ikke må afkræves bl.a. forsvarere om det, som er
kommet til deres kundskab ved udøvelsen af deres virksomhed.
Det følger af § 771, stk. 1, at en varetægtsarrestant altid har ret til ukon-
trolleret besøg af sin forsvarer, og arrestanten har efter § 772, stk. 2, ret
til ukontrolleret brevveksling med forsvareren.
Efter § 782, stk. 2, må telefonaflytning, anden aflytning, brevåbning og
brevstandsning ikke foretages med hensyn til den mistænktes forbindelse
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
med personer, som efter den nævnte bestemmelse i § 170 er udelukket
fra at afgive forklaring som vidne.
Det følger endvidere af § 794, stk. 3, og § 795, stk. 2, at der ikke må ske
ransagning af skriftlige meddelelser eller lignende mellem den mistænkte
og personer, som efter reglerne i § 170 er udelukket fra at afgive forkla-
ring som vidne i sagen. Det samme gælder beslaglæggelse og edition.
3.2. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med tilhørende proto-
koller er gjort til en del af dansk ret ved lov nr. 285 af 29. april 1992 med
senere ændringer.
EMRK artikel 6 vedrører retten til en retfærdig rettergang. Det følger af
artikel 6, stk. 3, litra b, at enhver, der er anklaget for en lovovertrædelse,
har ret til at få tilstrækkelig tid og lejlighed til at forberede sit forsvar.
Bestemmelsen anvendes bl.a. i forhold til kommunikationen mellem den
anklagede og forsvareren.
Herudover følger det af EMRK artikel 6, stk. 3, litra c, at enhver, der er
anklaget for en lovovertrædelse, skal have ret til at forsvare sig personligt
eller ved bistand af en forsvarer, som han selv har valgt. Efter Menneske-
rettighedsdomstolens praksis bør en person tilbydes advokatbistand alle-
rede ved første afhøring hos politiet, medmindre der er tvingende grunde
til at fravige dette.
3.3. Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den
europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem
medlemsstaterne
Danmark har ved lov nr. 433 af 10. juni 2003 om ændring af udleverings-
loven og den nordiske udleveringslov, der trådte i kraft den 1. januar
2004, gennemført Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002
om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mel-
lem medlemsstaterne.
Det følger af artikel 11 i rammeafgørelsen, at en eftersøgt, der anholdes
med henblik på fuldbyrdelse af en europæiske arrestordre, har ret til bi-
stand af en juridisk rådgiver og tolk i overensstemmelse med den natio-
nale lovgivning i den fuldbyrdende medlemsstat.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Desuden følger det af rammeafgørelsens artikel 19, at den eftersøgte af-
høres af en judiciel myndighed bistået af enhver anden person, der er ud-
peget i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor den udstedende
myndighed er hjemmehørende.
Efter udleveringslovens § 18 b, stk. 3, jf. § 14, skal der beskikkes en for-
svarer for den, som søges udleveret, når der iværksættes en undersøgelse
af, om betingelserne for udlevering er opfyldt, medmindre den pågæld-
ende selv vælger en forsvarer.
3.4. Rigspolitiets vejledning til anholdte
Rigspolitiet har udarbejdet en skriftlig vejledning til anholdte, der udle-
veres til anholdte personer.
Vejledningen indeholder bl.a. oplysninger om den anholdtes ret til at
kontakte familie eller arbejdsgiver for at orientere dem om anholdelsen
og retten til at kontakte relevante konsulære myndigheder.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, 3. del, afsnit V, og derfor
omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.
Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af direktivforslaget, som
ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
Hvis det foreliggende forslag til direktiv fandt anvendelse i Danmark,
vurderes forslaget at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser.
4.2. Statsfinansielle konsekvenser
Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, skønnes det ikke
at ville have statsfinansielle konsekvenser af betydning.
5. Høring
Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer
mv.:
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,
Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,
Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Direkto-
ratet for Kriminalforsorgen, Foreningen af offentlige anklagere, Politi-
forbundet, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater,
Danske Advokater, Amnesty International, Institut for Menneskeret-
tigheder, Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfonden.
Justitsministeriet har fastsat høringsfristen til den 16. september 2011.
6. Nærhedsprincippet
Kommissionen har i forslaget om nærhedsprincippet anført, at formålet
med forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne
hver for sig, da der stadig er væsentlig forskel på, nøjagtigt hvordan og
hvornår der indrømmes ret til at få adgang til advokatbistand under straf-
fesager i EU. Da formålet med forslaget er at fremme gensidig tillid, er
det kun foranstaltninger, der træffes af EU, der kan opstille fælles mini-
mumsstandarder, som finder anvendelse overalt i EU. Forslaget vil til-
nærme medlemsstaternes processuelle regler med hensyn til, hvornår og
hvordan mistænkte og tiltalte samt personer, for hvem der er udstedt en
europæisk arrestordre, kan få adgang til advokatbistand, idet målet er at
fremme gensidig tillid. Forslaget er således efter Kommissionens opfat-
telse i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Det følger som ovenfor nævnt af Rådets køreplan med henblik på at styr-
ke den mistænktes eller tiltaltes proceduremæssige rettigheder i straffe-
sager som omtalt i Stockholmprogrammet, at der skal fastsættes fælles
minimumsstandarder i EU. Nærværende forslag er en udmøntning heraf
og er et nødvendigt skridt for at opfylde køreplanens formål. Forslaget er
derfor efter regeringens opfattelse i overensstemmelse med nærhedsprin-
cippet.
7. Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser fra de øvrige med-
lemsstater til forslaget.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8. Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for forslaget.
9. Orientering af Folketingets udvalg
Grundnotatet sendes – ud over til Folketingets Europaudvalg – til Folke-
tingets Retsudvalg.
10