PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2011-12
KOM (2011) 0327 Bilag 2
Offentligt

Civil- og Politiafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

20. februar 2012

EU-formandskabssekretariatet

Anne Høgenhaven Simony

2011-304-0034

349278

Høringssvar fra den danske regering vedrørende Kommissionens

Grønbog om styrkelse af den gensidige tillid inden for det europæiske

retlige område – en grønbog om anvendelse af EU-lovgivningen om

frihedsberøvelse på det strafferetlige område (KOM (2011) 327)

Den danske regering takker for modtagelsen af Kommissionens grønbog,

som har været sendt i høring hos en bred kreds af berørte myndigheder og

organisationer i Danmark.

På baggrund af bl.a. de indkomne høringssvar skal regeringen herved afgi-

ve følgende bemærkninger til de i grønbogen stillede spørgsmål:

Ad spørgsmål 1: Inden retssagen: Hvilke alternativer til varetægts-

fængsling findes der, som ikke indebærer frihedsberøvelse? Virker

de? Kunne der på EU-plan tilskyndes til brug af alternativer til vare-

tægtsfængsling? I bekræftende fald, hvordan?

Det følger af retsplejelovens § 765, stk. 1 og 2, at retten med sigtedes sam-

tykke kan iværksætte en række foranstaltninger i stedet for varetægts-

fængsling, hvis betingelserne for varetægtsfængsling i øvrigt er opfyldt, og

varetægtsfængslingens øjemed kan opnås ved mindre indgribende foran-

staltninger (varetægtssurrogat).

Retten kan i den forbindelse bl.a. bestemme, at den sigtede i stedet for va-

retægtsfængsling skal 1) undergive sig et af retten fastsat tilsyn, 2) over-

holde særlige bestemmelser vedrørende opholdssted, arbejde, anvendelse

af fritid og samkvem med bestemte personer, 3) tage ophold i egnet hjem

eller institutioner, 4) undergive sig psykiatrisk behandling eller afvæn-

ningsbehandling, 5) give møde hos politiet på nærmere angivne tidspunk-

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ter, 6) hos politiet deponere pas eller andre legitimationspapirer, eller 7)

stille en af retten fastsat økonomisk sikkerhed for sin tilstedeværelse ved

retsmøde og ved fuldbyrdelse af en eventuel dom.

Den i retsplejelovens § 765, stk. 2, anførte liste af varetægtssurrogater er

ikke udtømmende, og retten kan således beslutte at iværksætte andre for-

anstaltninger end de anførte i stedet for varetægtsfængsling.

Der er ikke foretaget generelle undersøgelser af anvendelsen af varetægts-

surrogater i Danmark, og der foreligger således ikke oplysninger om om-

fanget af anvendelsen heraf. Det bemærkes imidlertid, at unge under 18 år

som altovervejende hovedregel undergives varetægtssurrogat i egnet hjem

eller institution, jf. retsplejelovens § 765, stk. 2, nr. 3, og at psykisk syge

normalt vil blive undergivet psykiatrisk behandling mv., jf. retsplejelovens

§ 765, stk. 2, nr. 4.

Det er vurderingen, at retsplejelovens regler om varetægtssurrogater fun-

gerer hensigtsmæssigt som mulige alternativer til varetægtsfængsling. Det

er således ikke den danske regerings opfattelse, at der – i lyset af subsidia-

ritetsprincippet – generelt er behov for tilskyndelse fra EU’s side om øget

anvendelse af national lovgivning om varetægtssurrogater udover de til-

fælde, som det har været hensigten nærmere at regulere ved Rådets ram-

meafgørelse 2009/829/RIA af 23. oktober 2009 om gensidig anerkendelse

på afgørelser om tilsynsforanstaltninger som et alternativ til varetægts-

fængsling.

Det bemærkes i den forbindelse, at formålet med den pågældende ramme-

afgørelse bl.a. er særligt at fremme anvendelsen af ikke-frihedsberøvende

foranstaltninger for personer, der ikke har bopæl i den medlemsstat, hvor

en retssag finder sted, jf. rammeafgørelsens artikel 2, stk. 1, litra b.

Ad spørgsmål 2: Efter retssagen: Hvad er de vigtigste alternative for-

anstaltninger til frihedsberøvelse (såsom samfundstjeneste eller prøve-

tid) i Deres retssystem? Virker de? Kunne der på EU-plan tilskyndes

til brug af prøvetid og andre alternative foranstaltninger til frihedsbe-

røvelse? I bekræftende fald hvordan?

Der er i Danmark mulighed for at anvende en række alternative foranstalt-

ninger til frihedsstraf:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Betingede domme:

Retten kan efter den danske straffelov idømme en betinget dom. Det kan i

dommen bestemmes, at spørgsmålet om straffastsættelsen udsættes og

bortfalder efter en prøvetid. Hvor der fastsættes en straf, kan fuldbyrdelsen

udsættes og bortfalde efter udløbet af en prøvetid.

Retten kan bestemme, at en betinget dom skal tilknyttes vilkår, eksempler

herpå er, at den dømte undergives tilsyn, at den dømte skal overholde sær-

lige bestemmelser vedrørende opholdssted, arbejde, uddannelse m.v., at

den dømte tager ophold i egnet hjem eller institution, at den dømte afhol-

der sig fra misbrug af alkohol, narkotika eller lignende medikamenter, at

den dømte underkaster sig afvænningsbehandling for misbrug af alkohol

eller narkotika, eller at den dømte underkaster sig psykiatrisk behandling.

Hvis en betinget dom med vilkår som beskrevet ovenfor ikke findes til-

strækkelig, kan retten, hvis tiltalte findes egnet hertil, afsige en betinget

dom med vilkår om samfundstjeneste. Som vilkår for udsættelsen af fæng-

selsstraffen bestemmes i så fald, at den dømte skal udføre ulønnet sam-

fundstjeneste i mindst 30 og højst 240 timer. Den dømte undergives tilsyn

af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Særligt i forhold til personer, der har kørt bil i spirituspåvirket tilstand, er

der mulighed for at idømme en betinget dom med vilkår om, at den dømte

underkaster sig en struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling af mindst

et års varighed.

I 1997 blev der etableret en forsøgsordning med en øget behandlingsind-

sats over for sædelighedsdømte. Ordningen, der blev gjort permanent fra

2001, består dels af en behandlingsordning, dels af en visitationsordning. I

behandlingsordningen kan den dømte i stedet for en ubetinget fængsels-

straf få en betinget dom med vilkår om psykiatrisk/sexologisk behandling i

to år, forudsat at forholdet ikke omfatter vold eller ulovlig tvang, og at den

pågældende ellers ville være idømt en kortere fængselsstraf. Behandlingen

bliver udført i det almene sundhedssystem i et landsdækkende behand-

lingsnetværk bestående af tre ambulante klinikker.

Ungdomssanktioner:

Særligt for unge under 18 år er der mulighed for at idømme en ungdoms-

sanktion. Ungdomssanktionen er et alternativ til traditionel ubetinget

fængselsstraf for unge, som begår alvorlig kriminalitet. Der er tale om en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dom til en toårig struktureret og kontrolleret socialpædagogisk behandling.

Forløbet består af en række forskellige faser, som alle er under tilsyn af de

kommunale myndigheder.

For at styrke de sociale myndigheders indsats over for ungdomssanktions-

dømte unge, skal der i de unges handleplaner opstilles mål og delmål for

uddannelse og beskæftigelse. Alle unge, som idømmes en ungdomssankti-

on, skal have tilknyttet en koordinator. Denne koordinator, der skal være

tilknyttet under hele forløbet, skal være den unges kontaktperson og sikre

sammenhæng mellem de forskellige faser i behandlingsforløbet.

Administrative foranstaltninger:

I tilknytning til at retten har truffet afgørelse om en ubetinget frihedsstraf,

kan Kriminalforsorgen træffe (administrativ) beslutning om alternative

foranstaltninger.

Der kan efter straffuldbyrdelseslovens § 78 træffes afgørelse om, at den

dømte midlertidigt eller for hele eller resten af straftiden anbringes på hos-

pital, i familiepleje, i egnet hjem eller institution. Forudsætningen herfor

er, at den dømte vurderes at have behov for særlig behandling eller pleje,

som i væsentlig grad kan tilgodeses i den pågældende institution mv., at

der på grund af den dømtes alder, helbredstilstand eller andre særlige om-

stændigheder er særlige grunde til ikke at anbringe eller beholde den døm-

te i fængsel eller arresthus, og at afgørende hensyn til retshåndhævelsen

ikke taler imod anbringelse uden for fængsel og arresthus. Anbringelse kan

ske såvel i private som i offentlige institutioner og hjem, herunder krimi-

nalforsorgens egne institutioner (pensioner). Dømte, der er under 18 år,

anbringes uden for fængsel eller arresthus, medmindre afgørende hensyn

til retshåndhævelsen taler imod sådan anbringelse.

Der kan endvidere træffes afgørelse om udståelse af straf på bopælen un-

der intensiv overvågning og kontrol, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78 a. En

række forskellige betingelser skal være opfyldt, før der kan træffes be-

stemmelse om afsoning på denne måde, herunder navnlig at fængselsstraf-

fen ikke er længere end 5 måneder, og at den pågældende har en passende

bolig og et beskæftigelsesforhold.

Der kan endvidere træffes afgørelse om løsladelse på prøve på vilkår af

ulønnet samfundstjeneste, når halvdelen af straffen, dog mindst 2 måneder,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

er udstået i henhold til straffelovens § 40 a. Løsladelse efter denne be-

stemmelse forudsætter, at retshåndhævelsen ikke taler imod det, og at den

dømtes forhold taler derfor.

Endelig er der mulighed for prøveløsladelse, når 2/3-dele af straffen, dog

mindst 2 måneder, er udstået, jf. straffelovens § 38, stk. 1. Når særlige om-

stændigheder taler herfor, og den dømte har udstået halvdelen af straffen,

dog mindst to måneder, er der endvidere mulighed for løsladelse tidligere,

jf. straffelovens § 38, stk. 2.

Det kriminalpræventive udbytte af alternativer til frihedsstraf:

I nylig forskning behandles spørgsmålet om den kriminalpræventive effekt

af henholdsvis afsoning med elektronisk fodlænke i hjemmet og idømmel-

sen af betingede domme med vilkår om samfundstjeneste.

I en undersøgelse fra Justitsministeriets Forskningskontor i 2011 undersø-

ges, hvorvidt afsoning med elektronisk fodlænke i hjemmet har en krimi-

nalpræventiv effekt, for så vidt angår færdselslovsovertrædere og unge un-

der 25 år.

Undersøgelsen finder en tendens til mindre recidiv blandt de

færdselslovsovertrædere, der har afsonet i hjemmet, men altså ikke en klar,

signifikant mindskning af recidivet. For de unge under 25 år viser under-

søgelsen derimod, at en afsoning i hjemmet mindsker recidivrisikoen. Eva-

lueringen påviser en effekt i forhold til såvel den generelle recidivrisiko

som risikoen for at begå grovere kriminalitet og omfanget af nye domme. I

evalueringen, der også indeholder en spørgeskema- og en interviewunder-

søgelse foretaget blandt personer, der afsoner med elektronisk fodlænke i

hjemmet, peges på betydningen af,

at den dømte kan bibeholde sit arbejde/

uddannelsesforløb og kontakt med familien og samtidig undgå de negative

påvirkninger, der kan være i et fængselsmiljø.

Afsoning med elektronisk fodlænke ses også at have en betydning for de

straffede personers fremtidige arbejdsliv. En analyse fra Rockwool Fon-

dens Forskningsenhed viser, at afsoning med fodlænke i stedet for fængsel

betyder, at den dømte efterfølgende er markant bedre til at holde sig i be-

skæftigelse, samt at afhængigheden af offentlig forsørgelse tilsvarende er

mindre.

Tanja Tambour Jørgensen:

Afsoning i hjemmet - En effektevaluering af fodlænkeordnin-

gen.

2011

Lars Højsgaard Andersen & Signe Hald Andersen:

Losing the stigma of incarceration:

Does serving a sentence with electronic monitoring causally improve post-release labor

market outcomes?

Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2012

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En undersøgelse foretaget af Rockwool Fonden i 2012 finder, at der ikke

er signifikant forskel i recidivrisikoen for dem, der er idømt samfundstje-

neste, sammenlignet med personer der har afsonet en fængselsstraf.

Dog

ses et lavere recidiv i løbet af det første år efter endt afsoning blandt per-

soner, der dømmes for vold og mindre alvorlig kriminalitet, såsom tyveri,

og som idømmes samfundstjeneste i stedet for fængsel.

I 2011 undersøgte Justitsministeriets Forskningskontor, hvorvidt lovover-

trædere, der er vurderet egnet til samfundstjeneste, har en højere sandsyn-

lighed for at falde tilbage til ny kriminalitet afhængigt af, om de reelt er

blevet idømt en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, eller om

retten i stedet har valgt at idømme dem en ubetinget fængselsstraf.

Denne

undersøgelse viser, at der generelt ses en tendens i retning af mindre reci-

div efter samfundstjeneste, men altså ikke en statistisk signifikant forskel.

Desuden konkluderes på baggrund af en analyse med alene den del af un-

dersøgelsespopulationen, der er dømt for lovbrud inden for varsomheds-

området (røveri, vold, narkotikaforbrydelser og seksualforbrydelser), at der

er signifikant mindre risiko for tilbagefald til ny kriminalitet efter en dom

til samfundstjeneste end efter en ubetinget frihedsstraf.

Der er også tidligere gennemført en dansk effektevaluering af samfunds-

tjenesteordningen. I en ph.d.-afhandling fra 2007 konkluderes, at personer

idømt samfundstjeneste har det samme eller et lavere recidiv i forhold til

sammenlignelige personer idømt en fængselsstraf.

Unge, der er dømt for

færdselslovovertrædelser, samt arbejdsløse, der er dømt for voldsforbry-

delser, viste sig at have et lavere recidiv efter samfundstjeneste end efter

en fængselsstraf. For øvrige persongrupper var samfundstjenesteordningen

ikke associeret med et signifikant mindsket recidiv.

For så vidt angår fremtiden på arbejdsmarkedet, viser en analyse fra

Rockwool Fondens Forskningsenhed, at personer, idømt samfundstjeneste

i stedet for fængsel, i gennemsnit har en højere indkomst, og at deres af-

hængighed af offentlige ydelser er mindre. Dette gælder særligt personer,

som enten er dømt for spirituskørsel eller voldskriminalitet.

Signe Hald Andersen:

Serving time or serving the community? Exploiting a policy re-

form to assess the causal effects of community service on income, social benefit depend-

ency and recidivism.

Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2012

Christian Klement:

Samfundstjeneste. En effektevaluering.

2011

Susanne Clausen:

Samfundstjeneste – Virker det?

København: Jurist- og Økonomfor-

bundets Forlag, 2007

Signe Hald Andersen:

Serving time or serving the community? Exploiting a policy re-

form to assess the causal effects of community service on income, social benefit depend-

ency and recidivism.

Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ungdomssanktionen er ligeledes blevet effektevalueret.

En undersøgelse

fra Justitsministeriets Forskningskontor fra 2009 viser ikke en generel

kriminalpræventiv effekt af ungdomssanktionen til sammenligning med

ubetingede fængselsstraffe. Dog ses et lavere recidiv for de ungdomssank-

tionsdømte efter fase 1 i sanktionen samt efter sanktionens ophør, for så

vidt angår recidiv til frihedsstraf. Den kriminalpræventive effekt af ung-

domssanktionen skal evalueres igen i 2013.

Ad spørgsmål 3: Hvordan mener De, forholdene under frihedsberø-

velsen kan have konsekvenser for, om den europæiske arrestordre

fungerer efter hensigten? Og hvad med rammeafgørelsen om overfø-

relse af fængselsindsatte?

Den europæiske arrestordre:

Det følger af Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om

den europæiske arrestordre, at det som udgangspunkt ikke er muligt at af-

slå udlevering af en person, hvor udleveringsbetingelserne er opfyldt, un-

der henvisning til forhold, der knytter sig til f.eks. forholdene under den

kommende frihedsberøvelse i modtagerstaten.

Det fremgår imidlertid af rammeafgørelsens præambelbetragtning nr. 13,

at personer ikke må overføres, udsendes eller udleveres til en stat, hvor der

er alvorlig risiko for, at de vil blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden

umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betragtningen er

gengivet i den danske udleveringslovs § 10 h, stk. 2, hvorefter der ikke kan

ske udlevering, hvis der er fare for, at den pågældende efter udleveringen

vil blive udsat for tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende be-

handling eller straf.

Spørgsmålet om forhold, der knytter sig til frihedsberøvelsen i modtager-

staten, f.eks. forhold under frihedsberøvelsen, adgang til domstolsprøvelse

af grundlaget for varetægtsfængslingen eller den tidsmæssige udstrækning

af varetægtsfængslingen, vil således principielt set kunne inddrages i vur-

deringen af, om en udlevering på baggrund af en europæisk arrestordre kan

finde sted.

En nærmere vurdering af, om udlevering er udelukket på baggrund af § 10

h, stk. 2, vil herefter bl.a. skulle ske på baggrund af en vurdering af Den

Susanne Clausen & Britta Kyvsgaard:

Ungdomssanktionen. En effektevaluering.

2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, der knytter sig til bl.a.

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, 5 og 6.

Endvidere følger det af rammeafgørelsens artikel 23, stk. 4, at en overgi-

velse undtagelsesvis kan udsættes midlertidigt af tungtvejende humanitære

grunde, f.eks. hvis der er vægtige grunde til at antage, at den klart ville

bringe den eftersøgtes liv eller helbred i fare. Sådanne forhold vil princi-

pielt set ligeledes kunne knytte sig til spørgsmålet om frihedsberøvelsen i

modtagerstaten. Bestemmelsen er gennemført i udleveringslovens § 10 i.

Den danske regering er ikke bekendt med udleveringssager, hvor der i for-

bindelse med domstolsprøvelse af det danske Justitsministeriums beslut-

ninger om udlevering på baggrund af en europæisk arrestordre er sket af-

slag på eller udsættelse af udlevering under henvisning til de nævnte be-

stemmelser, herunder under henvisning til forhold, der knytter sig til den

forventede frihedsberøvelse i modtagerstaten.

Rammeafgørelsen om overførsel af indsatte:

Rådets rammeafgørelse af 27. november 2008 om anvendelse af princippet

om gensidig anerkendelse på domme i straffesager om idømmelse af fri-

hedsstraffe eller frihedsberøvende foranstaltninger med henblik på fuld-

byrdelse i Den Europæiske Union har til hensigt at sikre, at domme om

fængselsstraf eller andre frihedsberøvende foranstaltninger gensidigt aner-

kendes og fuldbyrdes medlemsstaterne imellem med henblik på at lette den

domfældtes sociale rehabilitering.

Overførelse af domfældte til deres hjemland eller det land, som den dom-

fældte har andre tætte forbindelser til, har ifølge rammeafgørelsen i første

række til formål at sikre de bedste muligheder for resocialisering af de

dømte personer og bygger således på humanitære overvejelser. Den kom-

petente myndighed i udstedelsesstaten bør – for at lette den domfældtes

sociale rehabilitering – tage hensyn til forskellige elementer som f.eks.

personens tilknytning til fuldbyrdelsesstaten, om den pågældende betragter

den som sit familiemæssige, sproglige, kulturelle, sociale eller økonomiske

centrum, og om den pågældende har anden tilknytning til fuldbyrdelsessta-

ten.

Kommissionen angiver bl.a. i grønbogen, at en videre adgang til oplysnin-

ger om fængselsforholdene og de strafferetlige systemer i andre stater vil

gøre det muligt for udstedelsesstaterne at tage alle relevante faktorer i be-

tragtning, inden de tager initiativ til en overførsel.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Princippet om gensidig anerkendelse forudsætter, at medlemsstaterne har

tillid til hinandens strafferetlige systemer. Denne tillid baserer sig først og

fremmest på en fælles tilslutning til principperne om frihed, demokrati, re-

spekt for menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder og de grund-

læggende retsstatsprincipper. Med henblik på at sikre et effektivt samar-

bejde, er det nødvendigt at have en tæt og tillidsfuld kontakt mellem prak-

tikerne og institutionerne i de forskellige medlemsstater såvel som velfun-

gerende kommunikationskanaler. Det er også vigtigt med en grundlæg-

gende viden om hinandens retssystemer og institutioner. Uformelt samar-

bejde mellem myndigheder og personlige møder mellem kollegaer kan

f.eks. medvirke til at styrke det grænseoverskridende samarbejde betyde-

ligt, da det giver et bedre kendskab til medlemsstaternes forhold og syste-

mer.

Det er i øvrigt den danske regerings opfattelse, at en hurtig og effektiv

overførelse af domfældte til afsoning i deres hjemlande øger muligheden

for en succesfuld rehabilitering. Samtidig er det regeringens opfattelse, at

realiseringen af det grundlæggende mål med rammeafgørelsen – effektiv

rehabilitering af den domfældte – forudsætter, at medlemsstaterne på nati-

onalt plan løbende er opmærksomme på rehabiliteringsindsatsen i fængs-

lerne.

Ad spørgsmål 4: Der er en forpligtelse til at løslade en tiltalt, medmin-

dre der er tungtvejende grunde til fortsat at varetægtsfængsle den på-

gældende. Hvordan anvendes dette princip i Deres retssystem?

Det kan generelt oplyses, at de materielle betingelser for brug af varetægts-

fængsling i forbindelse med strafferetlig forfølgning findes i retsplejelo-

vens § 762.

Det følger af retsplejelovens § 762, stk. 1, at en sigtet kan varetægtsfængs-

les, når der er begrundet mistanke om, at vedkommende har begået en lov-

overtrædelse, som er undergivet offentlig påtale, såfremt lovovertrædelsen

efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover. Det

kræves endvidere, at der er bestemte grunde til at antage, at 1) den sigtede

vil unddrage sig forfølgningen eller fuldbyrdelsen, 2) den sigtede på fri fod

vil begå nye lovovertrædelser eller 3) den sigtede vil vanskeliggøre for-

følgningen af sagen, navnlig ved at fjerne spor eller advare eller påvirke

andre.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere kan der efter bestemmelsen i retsplejelovens § 762, stk. 2, ske

varetægtsfængsling, når hensynet til retshåndhævelsen kræver det (rets-

håndhævelsesarrest), såfremt der foreligger en særligt bestyrket mistanke

om, at vedkommende 1) har begået en lovovertrædelse, som er undergivet

offentlig påtale, og som efter loven kan medføre fængsel i 6 år eller der-

over, og hensynet til retshåndhævelsen efter oplysningerne om forholdets

grovhed skønnes at kræve, at sigtede ikke er på fri fod, eller 2) har gjort

sig skyldig i en overtrædelse af en række nærmere angivne straffelovsbe-

stemmelser, såfremt lovovertrædelsen kan ventes at ville medføre en ube-

tinget dom på fængsel i mindst 60 dage og hensynet til retshåndhævelsen

skønnes at kræve, at sigtede ikke er på fri fod.

Det følger endvidere af retsplejelovens § 762, stk. 3, at varetægtsfængslin-

gen skal være proportional, således at varetægtsfængslingen ikke kan an-

vendes, hvis frihedsberøvelsen vil stå i misforhold til den herved forvoldte

forstyrrelse af sigtedes forhold, sagens betydning og den retsfølge, som

kan ventes, hvis sigtede findes skyldig. Varetægtsfængsling kan i den for-

bindelse aldrig anvendes, hvis lovovertrædelsen kan ventes at ville medfø-

re straf af bøde eller fængsel i højst 30 dage.

Der vil således i hvert tilfælde, hvor varetægtsfængsling ønskes anvendt,

blive foretaget en konkret proportionalitetsafvejning i overensstemmelse

med det ovenfor anførte. Endvidere vil proportionalitetsafvejningen bl.a.

indebære, at det ved afgørelsen om fortsat varetægtsfængsling vil indgå,

hvor længe den pågældende allerede har været varetægtsfængslet, idet va-

retægtsperioden ikke må overstige varigheden af den forventede fængsels-

straf.

Det beror i øvrigt på en konkret vurdering af sagens samlede omstændig-

heder, om der i en konkret straffesag er grundlag for fortsat varetægts-

fængsling.

Det fremgår endvidere af retsplejelovens § 764, stk. 1, at retten afgør, om

sigtede skal varetægtsfængsles efter anmodning fra anklagemyndigheden,

og at anmodning om fortsat varetægtsfængsling skal fremsættes skriftligt

over for retten. Anmodningen skal angive fængslingsbestemmelserne, de

faktiske omstændigheder, hvorpå anmodningen støttes, og de væsentligste

efterforskningsskridt mv., som forventes foretaget.

Det følger endvidere af retsplejelovens § 764, stk. 4, at rettens kendelse

om varetægtsfængsling ved fængsling efter § 762, stk. 1, nr. 3, indtil efter-

forskningen er afsluttet, bl.a. skal indeholde angivelse af de væsentligste

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

efterforskningsskridt mv., som forventes foretaget inden for fristen for va-

retægtsfængslingen.

Det bemærkes, at den danske anklagemyndighed løbende er opmærksom

på, om grundlaget for fortsat varetægtsfængsling i en straffesag er til stede,

jf. også retsplejelovens § 96, stk. 2, om anklagemyndighedens objektivi-

tetsprincip, hvorefter anklagemyndigheden ikke blot skal påse, at straf-

skyldige drages til ansvar, men også at forfølgningen af uskyldige ikke

finder sted. I det omfang grundlaget for frihedsberøvelsen ikke længere

kan antages at være til stede, vil anklagemyndigheden derfor ikke fremsæt-

te begæring om fortsat varetægtsfængsling.

Ad spørgsmål 5: Forskellig praksis i medlemsstaterne med hensyn til

reglerne om a) den længst mulige periode, hvor der i henhold til loven

kan ske varetægtsfængsling, og b) hyppigheden af prøvelsen af vare-

tægtsfængsling kan udgøre en hindring for gensidig tillid. Hvad er De-

res syn herpå? Hvordan kan man bedst reducere unødvendig vare-

tægtsfængsling?

For så vidt angår spørgsmålet om regler vedrørende den maksimalt mulige

varetægtsfængsling, kan der peges på, at den danske rigsadvokat siden

1997 har administreret en indberetningsordning vedrørende langvarige va-

retægtsfængslinger. Indberetningsordningen har til formål overordnet at

sikre, at varetægtsfængslinger bliver af så kort varighed som muligt og

danner endvidere grundlag for de årlige redegørelser til Justitsministeriet

om udviklingen i anvendelsen af langvarige varetægtsfængslinger, som

Rigsadvokaten har udarbejdet siden 2004. De årlige redegørelser oversen-

des ved Justitsministeriets foranstaltning til Folketingets Retsudvalg.

Lov nr. 493 af 17. juni 2008 om ændring af retsplejeloven (Begrænsning af

langvarige sigtelser og varetægtsfængslinger), der trådte i kraft den 1. juli

2008, medførte en række ændringer i retsplejelovens regler med henblik på

at begrænse langvarige varetægtsfængslinger i straffesager og generelt bi-

drage til en hurtigere behandling af straffesager.

Loven bygger på Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1492/2007 om

begrænsning af langvarige sigtelser og varetægtsfængslinger. I betænknin-

gen foreslog et flertal af udvalgets medlemmer bl.a., at der blev fastsat fra-

vigelige øvre grænser for den tidsmæssige udstrækning af varetægtsfængs-

linger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På baggrund heraf blev der i retsplejelovens § 768 a fastsat frister for vare-

tægtsfængslingers varighed. Det følger således af § 768 a, stk. 1, at vare-

tægtsfængsling ikke – medmindre retten finder, at der foreligger særlige

omstændigheder – må overstige et sammenhængende tidsrum på 1) 6 må-

neder, når sigtelsen angår en lovovertrædelse, som efter loven ikke kan

medføre fængsel i 6 år, eller 2) 1 år, når sigtelsen angår en lovovertrædel-

se, som efter loven kan medføre fængsel i 6 år eller derover. Er arrestanten

under 18 år, er fristerne for varetægtsfængsling henholdsvis 4 måneder og

8 måneder og kan kun fraviges, hvis der foreligger helt særlige omstæn-

digheder, jf. § 768 a, stk. 2.

Det følger i den forbindelse endvidere af retsplejelovens § 764, stk. 4, 4.

pkt., at der i kendelser om varetægtsfængsling, hvorved fængslingen op-

retholdes ud over de anførte frister i § 768 a, stk. 1 og 2, skal ske angivelse

af de særlige omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at fortsat fængs-

ling er påkrævet.

For så vidt angår spørgsmålet om adgangen til løbende prøvelse af grund-

laget for varetægtsfængslingen, følger det af retsplejelovens § 767, at fri-

sten for varetægtsfængslingen skal være så kort som muligt og ikke må

overstige 4 uger. Det følger endvidere af reglerne, at fristen kan forlænges

med indtil 4 uger ad gangen.

Mere generelt skal det bemærkes, at det er den danske regerings opfattelse,

at forskellen i praksis mellem medlemsstaterne i den Europæiske Union

for så vidt angår den maksimale periode, hvor der kan ske varetægtsfængs-

ling, og forskellen i hyppigheden i prøvelsen af grundlaget for fortsat vare-

tægtsfængsling ikke i sig selv skaber grundlæggende problemer i relation

til spørgsmålet om anvendelse af retsakter mv., der baserer sig på princip-

pet om gensidig tillid.

For så vidt angår anvendelsen af f.eks. Rådets rammeafgørelse om

2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre, er det såle-

des ikke den danske regerings opfattelse, at forskellene i medlemsstaternes

regler om varetægtsfængsling mv. har svækket muligheden for effektive

udleveringer.

Generel opmærksomhed omkring og tilsyn med brugen af varetægtsfængs-

ling, herunder langvarige varetægtsfængslinger, kombineret med lovgiv-

ning, der forudsætter en grundig proportionalitetsafvejning, er efter den

danske regerings opfattelse egnede midler til at nedbringe og i videst mu-

ligt omfang eliminere brugen af unødige varetægtsfængslinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad spørgsmål 6: Domstolene kan i stedet for at varetægtsfængsle ud-

stede en europæisk arrestordre for at sikre, at en person, der skal til-

tales under en retssag, og som er blevet løsladt og har fået lov til at

rejse tilbage til sin hjemstat, vender tilbage. Bruges denne mulighed

allerede af domstolene, og hvis den gør, da hvordan?

Rigsadvokaten har oplyst, at man ikke er bekendt med, at der som alterna-

tiv til varetægtsfængsling i konkrete sager er sket udstedelse af en europæ-

isk arrestordre.

Det skal hertil bemærkes, at anklagemyndigheden normalt alene anmoder

Justitsministeriet om at udstede en europæisk arrestordre, når en person er

eftersøgt til f.eks. strafforfølgning i Danmark, og når anklagemyndigheden

har en formodning om, at vedkommende opholder sig f.eks. i en anden

medlemsstat i Den Europæiske Union. Når personen herefter er blevet ud-

leveret fra medlemsstaten, begæres personen normalt varetægtsfængslet i

medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1.

Ad spørgsmål 7: Ville det være ønskeligt at have EU-minimumsregler

om, i hvor lange perioder der maksimalt kan ske varetægtsfængsling,

og om regelmæssig prøvelse af varetægtsfængsling med henblik på at

styrke den gensidige tillid? I bekræftende fald, hvordan kan det så

bedst gøres? Hvilke andre foranstaltninger ville nedbringe varetægts-

fængslingen?

Der er efter den danske regerings opfattelse ikke behov for i retsakter fra

den Europæiske Union at fastsætte minimumsregler om den maksimale

længde af varetægtsfængslinger og om den regelmæssige prøvelse af

grundlaget for fortsat varetægtsfængsling.

Det bemærkes i den forbindelse, at den nærmere regulering af området for

varetægtsfængsling er tæt forbundet med den enkelte medlemsstats straf-

feprocessuelle og efterforskningsmæssige regler.

En harmonisering på europæisk niveau af området måtte således i givet

fald give anledning til betydelige overvejelser og – i lyset af subsidiaritets-

princippet – rejse en række spørgsmål i forhold til de forskellige grund-

læggende straffeprocessuelle principper i de enkelte medlemsstater.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad spørgsmål 8: Er der nogen særlige alternative foranstaltninger til

frihedsberøvelse, som kunne bruges i forbindelse med børn?

Der henvises generelt til det under besvarelsen af spørgsmål nr. 1 anførte

om retsplejelovens § 765, stk. 2, nr. 3, hvor det bemærkes, at unge under

18 år som altovervejende hovedregel undergives varetægtssurrogat i egnet

hjem eller institution, jf. retsplejelovens § 765, stk. 2, nr. 3, og dermed

normalt ikke varetægtsfængsles.

Ad spørgsmål 9: Hvordan kunne der bedre tilskyndes til medlemssta-

ternes tilsyn med forholdene under frihedsberøvelse? Hvordan kunne

EU tilskynde fængselsadministrationerne til at samarbejde i et net-

værk og udvikle den bedste praksis?

Kommissionen angiver i grønbogen, at der ved den valgfri protokol af

2006 til FN’s konvention mod tortur for at forebygge dårlig behandling af

de frihedsberøvede er indført en ny ordning med regelmæssige besøg på

steder, hvor der sker frihedsberøvelse. Det kan hertil bemærkes, at den en-

hed, som i Danmark er udpeget til at foretage sådanne inspektioner, har

været på besøg i adskillige af Kriminalforsorgens institutioner.

Derudover foretager Folketingets Ombudsmand regelmæssige og systema-

tiske inspektioner af Kriminalforsorgens institutioner. Folketingets Om-

budsmand vælges af Folketinget og er en uvildig instans, som bl.a. kon-

trollerer statslige myndigheder, herunder fængsler og arresthuse. Om-

budsmanden kan udtale kritik, afgive henstillinger eller afgive en uforbin-

dende udtalelse.

Der er ikke faste regler for, med hvilket interval den enkelte institution

skal inspiceres, men alle fængsler og arresthuse har været inspiceret flere

gange. Ved inspektionerne undersøger ombudsmanden navnlig på bag-

grund af rapportmateriale og lignende, om de rettigheder, som retsreglerne

(navnlig straffuldbyrdelsesloven) giver de indsatte, er iagttaget. Dernæst

anlægger ombudsmanden nogle mere almenmenneskelige betragtninger

vedrørende behovet for at skabe gode rammer for institutionens beboere,

og der ses i den forbindelse på bygningsmæssige forhold, de indsattes for-

plejningsforhold, mulighed for fritidsaktiviteter, undervisning, arbejde,

samvær med andre etc.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvordan fængselsadministrationerne kan

tilskyndes til at samarbejde i netværk og udvikle den bedste praksis, kan

nævnes, at Europarådets konferencer for europæiske fængselsdirektører

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(de såkaldte CDAP-konferencer) er et vigtigt forum til gensidig inspiration

og udveksling af synspunkter.

Det er endvidere forventningen, at den nystartede europæiske organisation

for offentlige fængselsadministrationer EuroPris vil blive et meget vigtigt

forum for netværkssamarbejde medlemsstaterne imellem.

Ad spørgsmål 10: Hvordan kunne Europarådets og medlemsstaternes

indsats bedre støttes, når de bestræber sig på at anvende standarderne

for gode forhold under frihedsberøvelse i praksis?

Danmark bestræber sig i høj grad på at efterleve De Europæiske Fængsels-

regler, uanset at disse kun har karakter af anbefalinger. Den danske rege-

ring har ikke noget nærmere kendskab til de øvrige medlemsstaters prakti-

ske anvendelse af De Europæiske Fængselsregler, men det er som ud-

gangspunkt ikke den danske regerings opfattelse, at der generelt er behov

for støtte fra EU’s side vedrørende anvendelsen af standarderne for gode

forhold under frihedsberøvelse i praksis.

Med venlig hilsen

Johan Legarth