Grund- og nærhedsnotat
Kommissionens forslag til en rammeforordning vedr. makrofinan-
siel assistance (KOM(2011) 396)
Resumé
8. december 2011
Kommissionen har fremsat forslag til rammeforordning for tildeling af makrofinansiel assistance
(MFA) til tredjelande. Forslaget om en rammeforordning for MFA har til hensigt at gøre instru-
mentet mere effektivt, konsistent og transparent. Efter Lissabon-traktatens ikrafttrædelse træffer
Rådet og Europa-Parlamentet beslutning om MFA efter den alm. lovgivningsprocedure. Med for-
slaget gives Kommissionen beføjelser til beslutning om og implementering af MFA iht. komitologi-
proceduren og retningslinjerne (Genval-kriterierne) for MFA formaliseres og opdateres. Forslaget er
med undtagelse af den ændrede beslutningsprocedure i substansen generelt en videreførelse af de nuvæ-
rende principper for MFA.
1. Baggrund
Makrofinansiel assistance (MFA) er et instrument i EU’s eksterne samarbejde med
tredjelande, som er geografisk, politisk og økonomisk tæt på EU. MFA er et krise-
finansieringsinstrument, som gives enten som lån eller gaveelement eller kombina-
tion heraf, og som skal lette kortvarige betalingsbalancevanskeligheder for modta-
gerlande og understøtte en reformdagsorden. MFA komplementerer IMF- og
Verdensbankprogrammer. MFA er betinget af eksistensen af et IMF-program, et
identificeret finansieringsbehov og respekt af demokratiske værdier og principper.
Udbetaling af MFA er betinget af tilfredsstillende opfyldelse af betingelser for-
bundet med assistancen og IMF-programevalueringer.
Siden 1990 har EU truffet beslutning om 55 MFA-operationer fordelt på 23 lande
med samlede bevillinger udgørende 7,4 mia. euro, hvoraf 5,4 mia. euro er udbetalt
(juli 2011). Den langt overvejende del af MFA har historisk set været tildelt som lån
(ca. 86 pct.), mens gavebistand har udgjort den resterende del. Fordelingen mellem
lån og gavebistand beror efter de nuværende principper på en vurdering af mod-
tagerlandets udviklingsniveau (indkomst per indbygger og evt. fattigdomsindikato-
rer), gældsholdbarhedsindikatorer og tilbagebetalingskapacitet og den generelle
økonomiske situation.
Ifm. Lissabon-traktatens ikrafttrædelse meddelte Kommissionen, at man ønskede at
se på, hvorledes MFA som instrument i fremtiden kan håndteres mere effektivt,
herunder sikre en hurtig reaktion i krisesituationer. Kommissionen har på den bag-
grund den 4. juli 2011 fremsat forslag om en ny rammeforordning vedr. beslutning
om tildeling af MFA (KOM(2011) 396). Formålet med forslaget er at gøre MFA
mere effektivt som et instrument i krisesituationer. Kommissionen anfører, at der er
behov for en beslutningsproces for MFA, som undgår langtrukne procedurer og
forsinkelser. Kommissionen vurderer, at forslaget vil bidrage til, at modtagerlande i
højere grad vil kunne modstå kortvarige eksterne finansieringsvanskeligheder og