Finansudvalget 2011-12
KOM (2011) 0398 Bilag 2
Offentligt
1099779_0001.png
Europa-Kommissionen
Kommissær med ansvar for Finansiel programmering og budget
Hr. Janusz Lewandowski
B-1049, Bruxelles
Belgien.
Finansudvalget og Euro-
paudvalget
Christiansborg
DK-1240 København K
Tlf. +45 33 37 55 00
Fax +45 33 32 85 36
www.ft.dk
[email protected]
Udtalelse om Kommissionens forslag til en flerårig finansiel ramme for EU
for perioden 2014-2020
30. november 2011
Kontakt
Kære Janusz Lewandowski
Hermed fremsendes høringssvar fra Folketingets Finansudvalg og Europaud-
valg om Kommissionens forslag til flerårig finansiel ramme for EU for perioden
2014-2020.
Udvalgene har behandlet forslaget og har følgende bemærkninger:
Udtalelse
Et flertal i udvalgene bestående af Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti,
Radikale Venstre, Venstre og Det Konservative Folkeparti finder, at Kommis-
sionens forslag (KOM (2011) 398, 403, 500, 510, 511 og 512) danner et for-
nuftigt udgangspunkt for det videre arbejde med de kommende flerårige fi-
nansielle rammer (2014-2020), men er samtidig skeptiske over for dele af ud-
spillet om fremtidige finansieringskilder. Flertallet hilser det velkommen, at
EU’s kommende budget udformes, så det understøtter de fælles prioriteringer
i 2020-strategien.
Målsætningerne om at basere EU’s budget på merværdi i forhold til de sam-
me udgifter afholdt på nationalt niveau og om at gøre EU’s budget mere frem-
tidsorienteret og resultatorienteret, er meget positive. Det er ligeledes positivt,
at klima og energi nævnes som tværgående indsatsområder. Udvalgene til-
slutter sig, at områder som forskning, innovation, fælles infrastrukturprojekter
og
EU’s udenrigspolitiske arbejde styrkes i det nye budget. Det handler i særlig
grad om at stimulere investeringerne i grønnere teknologi og grønnere ser-
vices, for det er der det største potentiale for fremtidig eksport og fremtidige
job ligger, eftersom der er tale om en industri, der allerede nu beskæftiger 3,5
mio. europæere.
En holdbar vækst- og beskæftigelsesudvikling skal være båret af markeds-
mæssig efterspørgsel og understøttet af politisk bestemte tilskudsordninger
Udvalgssekretær
Dir. tlf.
+45 3337 5522
[email protected]
1/3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
og incitamentsstrukturer. Samme principper bør gælde for infrastrukturområ-
det.
Flertallet tilslutter sig fuldt Kommissionens forslag om at satse endnu mere på
infrastrukturprojekter, der tilfører hele EU en merværdi, f.eks. transport-,
kommunikations- og energinet. Målrettet finansiel støtte på EU-plan kan være
med til at kickstarte sådanne vigtige projekter, der ofte frembyder et stort
kommercielt potentiale på længere sigt.
Flertallet lægger stor vægt på en øget markedsorientering og liberalisering af
den fælles landbrugspolitik med henblik på en afvikling af landbrugsstøtten på
længere sigt for alle 27 medlemslande. Flertallet noterer sig, at der i Kommis-
sionens udspil lægges op til en grønnere landbrugspolitik. I den forbindelse
bemærker flertallet, at der ikke er nogen modsætning mellem et langsigtet mål
om støtteafvikling og et større fokus på miljømæssig bæredygtighed i den ek-
sisterende støtte.
Udvalgene er skeptiske over for Kommissionens forslag til reformer af finan-
sieringssiden. Udvalgene er uenige i Kommissionens planer om en direkte
opkrævning af EU-moms. Medlemslandenes eneret til skatteopkrævning skal
fastholdes. EU-budgettet finansieres allerede i dag bl.a. af told og landbrugs-
afgifter, som medlemslandene opkræver på vegne af hele fællesskabet.
Flertallet lægger herudover stor vægt på, at Danmarks negative særbehand-
ling på indtægtssiden bringes til ophør, og at Danmark ikke bidrager til andre
velstående landes rabatter uden selv at få en.
Mindretalsudtalelser
Et mindretal (Dansk Folkepartis medlemmer af udvalgene) ønsker i forhold til
ovenstående udtalelse at gøre følgende bemærkninger:
Dansk Folkeparti ser positivt på beskrivelsen i forhold til at reformere EU’s
udgiftsside, så udgifterne i højere grad flugter med EU’s politiske prioriterin-
ger.
Derimod bør EU ikke udvikle nye former for egenindtægter. EU’s indtægter
bør baseres på indbetalinger direkte fra EU’s medlemslande, så der for bor-
gerne er fuld åbenhed og gennemsigtighed.
Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalgene) mener, at EU´s
fremtidige budgetter skal tage udgangspunkt i, at væksten i EU på ingen må-
de må overstige væksten i medlemslandenes offentlige sektor. Det betyder
også, at nedskæringerne i disse landes budgetter skal genfindes i EU's bud-
getter. Enhedslisten afviser alle forslag om nye direkte eller indirekte skatter,
som ender i EU's kasse. Det skal sikres, at medlemsstaterne har fuld kontrol
med EU's budgetter og udviklingen af såvel EU's indtægter som udgifter. Vi vil
dog gerne lægge skat på finansielle transaktioner - en tobin lignende skat -
koordinere selskabsbeskatning og større indsats mod skattely m.v. Men EL
mener, at dette skal gøres gennem koordinering mellem landene og ikke som
2/3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
EU-skatteregler.
Anvendelsen af EU's midler skal omprioriteres, sådan at der fokuseres på at
understøtte en grøn-omstilling i medlemslandene. Klimaindsatsen skal tage
udgangspunkt i en målsætning om, at EU-landene samlet set skal reducere
deres CO2 udslip med 40 procent i 2020, og at der på længere sigt gennem-
føres en omstilling til 100 pct. vedvarende energi.
Landbrugsstøtten skal reduceres og omlægges. Ethvert element af eksport-
støtte skal fjernes, og støtten skal koncentreres omkring at støtte en udvikling
af landbruget, så det bliver både miljømæssigt og økonomisk bæredygtigt.
Det væsentligste element i dette er støtte til økologisk omlægning og lokal
produktion af fødevarer.
Et tredje mindretal (Liberal Alliances medlemmer af udvalgene) stiller sig kri-
tisk overfor, at budgettet for EU stiger, idet medlemslandene bør skære i de
offentlige udgifter. EU bør gå forrest i forhold til en opstramning af forbruget
som et signal i forhold til medlemslandene. Liberal Alliance stiller sig ligeledes
kritisk over for indførelse af nye EU-indtægtskilder. Liberal Alliance stiller sig
stærkt kritisk over for indførelse af skat på finansielle transaktioner og ønsker
ikke, at EU skal indkræve nogen form for skatter eller udvikle nye former for
egenindtægter.
Den pågående udfasning af dele af landbrugsstøtten bør ikke genanvendes til
støtte af andre områder, men i stedet reduceres i opkrævningen af støtte hos
medlemslandene. Liberal Alliance ønsker generelt en fokusering på aktivite-
terne omkring samhandel i EU samt en nedbrydelse af de interne toldbarrierer
og barrierer for det frie marked. Liberal Alliance er positiv over for drøftelser
omkring klimaudfordringer på tværs af EU-landene, men er betænkelige ved
det stigende omfang af offentlig støtte til grøn energi på EU-plan og ønsker at
betone behovet for, at udvikling af nye teknologier og services sker på mar-
kedsvilkår.
Med venlig hilsen
Marianne Jelved
Formand for Finansudvalget
Eva Kjer Hansen
Formand for Europaudvalget
3/3