PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 (1. samling)
KOM (2011) 0417 Bilag 3
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

2.2. Fiskeripolitisk kontor/2.1.

Sagsnr.: 10928/267403

Den 12. august 2011

FVM 921

RUNDNOTAT TIL

OLKETINGETS

UROPAUDVALG

om reformen af den fælles fiskeripolitik



meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske

Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om reform af den fælles fi-

skeripolitik



rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og

Sociale Udvalg og Regionsudvalget om rapporteringsforpligtelserne i henhold til

Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæ-

redygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik



forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles fiskeripolitik



forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles markeds-

ordning for fiskevarer og akvakulturprodukter



meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om den fælles fi-

skeripolitiks eksterne dimension

KOM (2011) 417, KOM (2011) 418, KOM (2011) 425, KOM (2011) 416 og KOM (2011)

424

Resumé

Kommissionen fremlagde sin reformpakke til den fælles fiskeripolitik den 13. juli 2011. Pak-

ken består af ovennævnte forslag og meddelelser. Senere i efteråret suppleres pakken med

endnu et forslag til et finansielt instrument til at understøtte den fælles fiskeripolitik for peri-

oden 2014-2020 som erstatning for de nuværende støtteforanstaltninger (Den Europæiske Fi-

skerifond (EFF) og andre støtteforanstaltninger til blandt andet kontrol og dataindsamling).

Kommissionen lægger op til en ambitiøs reform, hvor bæredygtighed udgør omdrejningspunk-

tet. Reformen vil også skulle bidrage til EU’s 2020-strategi

Baggrund

Kommissionen fremlagde den 13. juli 2011 ovennævnte forslag, rapport og meddelelser. For-

slag, rapport og meddelelser er oversendt til Rådet den 18. juli 2011 i en dansk sprogudgave.

Meddelelse fra Kommissionen: EU 2020 En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst - KOM(2010)

2020.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslagene er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43 og skal behandles efter proceduren for

den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, for så vidt angår bestemmelser om bevarelse af levende marine res-

sourcer, at disse henhører under et område, hvor EU har enekompetence, hvorfor nærheds-

princippet ikke anvendes dér.

Kommissionen anfører endvidere, at bestemmelser om akvakultur og behovet for at fastlægge

strategiske EU-retningslinjer for fælles prioriteter og mål for udvikling af akvakultur henhører

under et område, hvor EU og medlemsstaterne deler kompetencen. Grundlaget for flerårige

nationale strategiske planer bliver ikke-bindende strategiske EU-retningslinjer, hvori der tages

hensyn til, at nationale strategiske valg kan få indflydelse på udbygningen af akvakultur i de

tilstødende medlemsstater.

Kommissionen anfører endelig, at bestemmelser om den fælles markedsordning henhører un-

der et område, hvor EU og medlemsstaterne deler kompetencen. Blandt målene for den fælles

markedsordning er større konkurrenceevne i EU's fiskeri- og akvakulturerhverv, større gen-

nemsigtighed på markederne og et mere ensartet konkurrencegrundlag for alle produkter, der

afsættes i EU. Hvis disse mål skal nås, er det ifølge Kommissionen påkrævet, at foranstaltnin-

gerne, deriblandt organisering af erhvervet, herunder foranstaltninger til stabilisering af mar-

kedet og handelsnormer, og krav til forbrugeroplysning, er ensartede over hele EU.

Som følge af ovennævnte konkluderer Kommissionen, at nærhedsprincippet overholdes i for-

slaget.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er overholdt, idet

man kan tilslutte sig Kommissionens begrundelser.

Formål og indhold

Kommissionen fremlagde sin reformpakke til den fælles fiskeripolitik den 13. juli 2011. Pak-

ken består af ovennævnte forslag, rapport og meddelelser. Senere i efteråret suppleres pakken

med endnu et forslag til et finansielt instrument til at understøtte den fælles fiskeripolitik for

perioden 2014-2020 til erstatning for de nuværende støtteforanstaltninger (Den Europæiske

Fiskerifond (EFF) og andre støtteforanstaltninger til blandt andet kontrol og dataindsamling).

De vigtigste elementer i Kommissionens meddelelser, rapport og forslag er følgende:

Meddelelse om reformen af den fælles fiskeripolitik

Kommissionens meddelelse om reformen indeholder hovedlinjerne i hele reformpakken.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen lægger op til en ambitiøs reform, hvor bæredygtighed udgør omdrejnings-

punktet, ligesom reformen skal bidrage til EU’s 2020-strategi.

Forvaltningen af fiskeriet skal følge en økosystem- og forsigtighedstilgang og skal generelt

ske på grundlag af flerårige forvaltningsplaner, der ikke som i dag er baseret på enkelte arter,

men derimod skal baseres på fiskerier og de pågældende økosystemer. Målet er, at alle be-

stande senest i 2015 skal fiskes bæredygtigt på MSY-niveau (maksimalt bæredygtigt udbytte),

hvilket skal bidrage til at opnå god miljøtilstand i overensstemmelse med Havstrategidirekti-

vets

mål.

Kommissionen ønsker en gradvis introduktion af en landingsforpligtelse frem til 2016 med

henblik på at eliminere udsmid (discard). Dette vil blive ledsaget af krav om fuld dokumenta-

tion af fiskeriet.

Kommissionen foreslår indførelse af et obligatorisk system med omsættelige fiskekvoteandele

for fartøjer over 12 meter og for trukne redskaber. Kommissionen begrunder dette med, at er-

faringer har vist, at et sådant system kan reducere kapaciteten i fiskeriet. Omsætteligheden

skal kun gælde internt i de enkelte medlemsstater. Dog kan den enkelte medlemsstat vælge at

tillade handel og leje af omsættelige fiskekvoteandele til og fra en anden medlemsstat.

Kommissionen finder også, at der bør sikres bedre sammenhæng mellem de forskellige poli-

tikker, som påvirker hav- og kystområderne. Vigtigheden af socialt og økonomisk velfunge-

rende kystsamfund fremhæves.

Kommissionen fremhæver endvidere vigtigheden af, at forvaltningen baseres på pålidelig vi-

denskabelig rådgivning, og at en forudsætning herfor er fyldestgørende og korrekte data. Med-

lemsstaterne har her en væsentlig forpligtigelse til at foretage dataindsamling, samt foranstalte

forsknings- og udviklingsprogrammer, blandt andet henset til de givne EU-rammer herfor.

Akvakultur fremhæves som en vigtig sektor, og reformen indeholder krav om, at medlemssta-

terne udarbejder nationale strategiplaner for udvikling af deres akvakulturerhverv. Endvidere

foreslås oprettelse af et nyt rådgivende råd for akvakultur.

Fremtidig finansiel støtte skal udformes, så den målrettes til at understøtte den fælles fiskeri-

politiks mål.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fælles-

skabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (Havstrategidirektivet).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Markedsføring med forstærket fokus på forbrugernes interesser og ønsker om information ud-

gør også et væsentligt element i reformen, ligesom producentorganisationernes rolle i relation

til produktion og markedsføring skal styrkes inden for den nye fælles markedsordning.

I forhold til beslutningsstruktur foreslår Kommissionen en regionaliseret tilgang. Dette inde-

bærer, at overordnede politiske centrale beslutninger bibeholdes på EU-niveau, mens med-

lemsstaterne i samarbejde inden for en region får mulighed for at fastsætte fiskeriforvaltnings-

tiltag til implementering af de overordnede beslutninger. De rådgivende råds rolle skal ifølge

Kommissionen udvides, således at de blandt andet skal rådgive medlemsstater vedrørende de

decentrale beslutninger.

Den eksterne dimension af den fælles fiskeripolitik skal være i overensstemmelse med de

principper og mål, som fastlægges internt for EU, herunder sikring af bæredygtighed af fiske-

bestande og de marine økosystemer.

Rapport om afrapporteringsforpligtelser i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002

af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i

den fælles fiskeripolitik

Kommissionens rapport indeholder oplysninger om resultaterne af visse foranstaltninger, som

er gennemført inden for den fælles fiskeripolitik siden den seneste reform i 2002. Følgende

hovedelementer kan fremhæves:

Bevaring og bæredygtighed

EU har siden 2002 fastsat forvaltningsplaner for 25 % af berørte fiskebestande (i antal) og 80

% af de totale fangster (i tons). I 2004 introducerede EU som noget nyt fastsættelse af

TAC’er

for de vigtigste dybhavsarter, og TAC’er for dybhavsarter er siden da blevet fastsat

hvert andet år.

EU har derudover vedtaget nye tekniske regler i Østersøen og bevaringsforanstaltninger i

Middelhavet. Der er indført et highgrading

forbud gældende for Atlanterhavet, Nordsøen og

Østersøen fra 2010.

Siden 2006 har Kommissionen årligt præsenteret sin politikerklæring om dens årlige forslag

om fiskerimuligheder med henblik på at skabe gennemsigtighed i Kommissionens forslag til

de konkrete fiskerimuligheder. Det nævnes, at der er sket visse fremskridt for så vidt angår ni-

veauerne for TAC’er vedtaget af Rådet sammenholdt med de bæredygtige fangstniveauer.

Kommissionen konkluderer i sin rapport,

TAC = Total allowable catches = samlede tilladte fangstmængder.

High-grading er økonomisk discard, dvs. udsmid af fisk der lovligt kan landes til fordel for fisk med en større

markedspris.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



at flerårige forvaltningsplaner som led i TAC-fastsættelse er effektive ved at have et lang-

sigtet forvaltningsperspektiv

at 2002-reformen ikke i tilstrækkelig grad har kunnet løse problemerne med overfiskeri

at den nye fælles fiskeripolitik skal sikre de rette redskaber med henblik på at integrere

økosystemtilgangen fuldt ud.

Tilpasning af flådekapacitet

På trods af medlemsstaternes overholdelse af de overordnede begrænsninger for flådekapacitet

i perioden siden 2002 er der fortsat klare indikationer på en overkapacitet i EU-flåden. Kom-

missionen anser tonnage for en pålidelig kapacitetsindikator, mens fiskerfartøjers motorkraft

giver anledning til problemer i relation til underdeklarering – og som følge heraf ifølge Kom-

missionen gør troværdig vurdering af flådekapaciteten vanskelig. Kapacitetspolitikken er for

statisk, idet der kun opereres med et nominelt loft uden nogen mål for reduktion. Som følge af

teknologiske fremskridt fører et statisk nominelt loft for fartøjer til overkapacitet på sigt.

Der har vist sig store problemer med at fastsætte klare kriterier for flådestørrelse samt for ba-

lancen mellem flådekapacitet og fiskerimuligheder.

12-sømile regimet

12-sømile regimet er en integreret del af den fælles fiskeripolitik. Regimet giver mulighed for,

at en medlemsstat kan begrænse andre medlemsstaters adgang til farvand indtil 12 sømil fra

den pågældende medlemsstats basislinjer med forbehold for historiske rettigheder/nabostats-

aftaler.

Kommissionen konkluderer, at der siden 2002 ikke har været problemer med regimet, og an-

befaler, at det fortsætter uændret.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles fiskeripolitik

Kommissionen har fremlagt forslag til en ny forordning om den fælles fiskeripolitik (”grund-

forordningen”), idet Kommissionen vurderer, at der er behov for en ny grundforordning med

henblik på:



at præcisere den fælles fiskeripolitiks mål



at skabe større sammenhæng mellem de politiske initiativer under den fælles fiskeripolitik



at bevare de levende marine ressourcer bedre, særligt ved flerårige planer i fiskeriforvalt-

ningen og ved at eliminere udsmid



at støtte de økosystem- og miljøpolitiske tiltag under den fælles fiskeripolitik



at regionalisere foranstaltninger efter en havområdebaseret tilgang under bevaringssøjlen i

den fælles fiskeripolitik



at udbygge dataindsamlingen og den videnskabelige rådgivning



at integrere den eksterne politik fuldt ud i den fælles fiskeripolitik

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



at fremme udviklingen af akvakultur

at reformere markedspolitikken inden for den fælles fiskeripolitik

senest i 2014 at skabet et retsgrundlag for et nyt finansielt instrument, som fremmer måle-

ne i den fælles fiskeripolitik og EU-2020 dagsordenen

at fremme og strømline inddragelsen af interessenter yderligere

at indarbejde det nyligt vedtagne kontrolregime i den fælles fiskeripolitik.

Overordnede bestemmelser

Mål

Den fælles fiskeripolitik skal sikre, at fiskeri- og akvakulturaktiviteterne skaber miljømæssigt,

økonomisk og socialt bæredygtige forhold på lang sigt, og bidrage til fødevareforsyningssik-

kerheden.

Forslaget indeholder en mere stærk og tydelig henvisning til forsigtighedsprincippet end hidtil

og anvendelse af en økosystemtilgang. Endvidere er det anført, at målet er at sikre opnåelse af

MSY-mål senest i 2015.

Der henvises til, at kravene i EU’s miljølovgivning skal indarbejdes i den fælles fiskeripolitik.

Forvaltningsforanstaltninger

Landingsforpligtelse og fangstkvoter og fuld dokumentation

Der indføres landingsforpligtelse i tre trin (2014-2016) i form af krav om landing af specifikt

opregnede arter. Det første trin senest fra 1. januar 2014 er pelagiske arter som blandt andet

makrel, sild, hestemakrel og blåhvilling samt stærkt vandrende arter som blandt andet almin-

delig tun og sværdfisk. Det næste trin senest fra 1. januar 2015 er torsk, kulmule og tunge. Det

sidste trin senest fra 1. januar 2016 er blandt andet kuller, hvilling, havtaske, rødspætte, sej,

lubbe, rødtunge, pighvar, slethvar og visse dybhavsarter. Dette kombineres med krav om fuld

dokumentation af fiskeriet.

Der foreslås fastsat bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser for fisk fra de fiskebestan-

de, som er omfattet af landingsforpligtelsen, på basis af den bedste tilgængelige videnskabeli-

ge rådgivning. Fangster under denne mindstereferencestørrelse må kun afsættes til forarbejd-

ning af fiskemel eller foder til selskabsdyr.

Det foreslås, at Rådet i forbindelse med den årlige fastsættelse af fiskerimuligheder i form af

TAC/kvoter og fiskeriindsats samtidig kan reservere fiskerimuligheder til bifangster.

Omsættelige fiskerimuligheder

Medlemsstaterne skal etablere et obligatorisk system med omsættelige fiskekvoteandele (kvo-

ter og fiskeriindsats) senest den 31. december 2013 for fiskerfartøjer på 12 meter og derover

og for alle fiskerfartøjer under 12 meter med trukne redskaber. Medlemsstaterne kan vælge

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

eventuelt også at udbrede systemet til fiskerfartøjer under 12 meter, som anvender andre red-

skaber. Medlemsstaterne kan tilbagekalde de omsættelige fiskekvoteandele med et varsel på

mindst 15 år, eller de kan begrænse de omsættelige fiskekvoteandeles gyldighed til en periode

på mindst 15 år. Medlemsstaterne kan tilbagekalde omsættelige fiskekvoteandele med kortere

varsel, hvis det fastslås, at indehaveren af andelene har begået en alvorlig overtrædelse. Fi-

skerfartøjer må kun fiske, hvis de er i besiddelse af tilstrækkelige mængder individuelle fiske-

rimuligheder til at dække den sandsynlige fangst. Omsættelige fiskekvoteandele kan fuldt eller

delvist handles og lejes inden for en medlemsstat. En medlemsstat kan vælge at tillade handel

og leje af omsættelige fiskekvoteandele til og fra en anden medlemsstat.

Forvaltning af fiskerikapacitet

Der bibeholdes en generel forpligtelse for medlemsstaterne til at tilpasse flådekapaciteten til

fiskerimulighederne. Der fastsættes som hidtil fiskerikapacitetslofter for hver medlemsstat.

Imidlertid kan medlemsstaterne anmode Kommissionen om at fritage fiskerfartøjer, som er

omfattet af en ordning med omsættelige fiskekvoteandele for de pågældende fiskerikapacitets-

lofter.

Mere specifikke foranstaltninger med direkte henvisning til miljøregler

Det anføres specifikt, at tekniske foranstaltninger ud over som hidtil bl.a. at skulle reducere

fangster af undermålsfisk og uønskede marine organismer, bl.a. også kan omfatte restriktioner

af fiskeredskabers udformning, herunder foranstaltninger, der skal øge selektiviteten eller be-

grænse fiskeriets indvirkning på havbunden. Endelig kan der fastsættes specifikke foranstalt-

ninger til begrænsning af fiskeriets indvirkning på økosystemer og andre tekniske foranstalt-

ninger til beskyttelse af den marine biodiversitet.

Det fastsættes, at fiskeriet i særlige beskyttelsesområder (jf. habitatdirektivet

og havstrategi-

direktivet) gennemføres af medlemsstaterne på en sådan måde, at fiskeriets indvirkning på så-

danne områder begrænses. Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter for

at fastsætte hvilke fiskerirelaterede foranstaltninger, der skal træffes for at begrænse fiskeriets

indvirkning på særlige bevarelsesområder.

Dataindsamling

Der fastsættes bestemmelser om det videnskabelige grundlag for fiskeriforvaltning. Heri fast-

sættes der bl.a. krav til data til brug for fiskeriforvaltning og for videnskab. Der stilles krav

om koordination på nationalt plan af indsamlingen og forvaltningen af videnskabelige data til

fiskeriforvaltning og om koordination af dataindsamling med andre medlemsstater i samme

region.

Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Akvakultur

Med henblik på at fremme akvakulturproduktion i EU introduceres der et kapitel om fremme

af akvakulturproduktion i EU. Det foreslås, at Kommissionen senest i 2013 skal udarbejde ik-

ke-bindende strategiske EU-retningslinjer for fælles prioriteringer og mål for udvikling af

akvakultur. Medlemsstaterne skal senest i 2014 udarbejde en flerårig national strategiplan for

udvikling af akvakultur på deres område.

Den eksterne dimension

Der indføres overordnede regler i grundforordningen om den eksterne dimension i form af op-

stilling af overordnede principper. Der fastsættes både overordnede principper for EU’s delta-

gelse i internationale organisationer, herunder regionale fiskeriforvaltningsorganisationer og

fiskeriaftaler med tredjelande med finansiel modydelse fra EU

. Det understreges, at EU’s

forhandlingsposition skal baseres på bedst tilgængelig videnskabelig rådgivning med henblik

på, at fiskeressourcer opretholdes på eller genoprettes til MSY-mål (maksimalt bæredygtigt

udbytte). Princippet om, at der alene må fiskes på et overskud indskrives i bestemmelserne.

Beslutningsprocedurer

Regionalisering

Der fastsættes bestemmelser om, at medlemsstaterne kan bemyndiges til at gennemføre beva-

rings- og forvaltningsforanstaltninger i form af implementering af flerårige planer og tekniske

regler. Hensigten er, at foranstaltningerne træffes gennem et samarbejde mellem medlemssta-

terne (i de forskellige havområder) med henblik på at sikre, at de opstillede mål i flerårige

planer og målene for tekniske regler nås.

Rådgivende Råd

Der er i dag syv regionale rådgivende råd. De omdøbes nu til ”rådgivende råd”, idet der sam-

tidig introduceres et rådgivende råd for akvakultur i sammenhæng med forsøget på at fremme

akvakulturens rolle i den fælles fiskeripolitik og et rådgivende råd for Sortehavet. De rådgi-

vende råds rolle vil som hidtil forblive rådgivende. Der indføres en bestemmelse om, at

Kommissionen og relevante medlemsstater har pligt til at besvare henvendelser fra de rådgi-

vende råd inden for rimelig tid.

Det anføres, at rådgivende råd kan fremsætte henstillinger og forslag inden for fiskeriforvalt-

ning og akvakultur til Kommissionen eller berørte medlemsstater og ligeledes underrette disse

om problemer i forbindelse med fiskeriforvaltning og akvakultur inden for deres kompetence-

område. Endvidere kan de som noget nyt i tæt samarbejde med forskere bidrage med indsam-

ling, fremskaffelse og analyse af data, som er nødvendig for udvikling af bevaringsforanstalt-

ninger.

Kommissionen betegner aftalerne ”aftaler om bæredygtigt fiskeri” – hidtil fiskeripartnerskabsaftaler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre bestemmelser

Gebyrfinansiering

Der foreslås en bestemmelse om, at medlemsstater kan kræve, at fiskerfartøjer på mindst 12

meter skal bidrage forholdsmæssigt til udgifterne til gennemførelse af EU’s fiskerikontrolord-

ning.

Krav om overholdelse af den fælles fiskeripolitik i forbindelse med modtagelse af finansiel

støtte

EU’s finansielle støtte skal være betinget af såvel medlemsstaternes som støttemodtagernes

overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik.

Gennemførelse – delegation/implementering

Kommissionen foreslår i meget vid udstrækning anvendelse af delegerede retsakter som gen-

nemførelsesinstrument. De delegerede retsakter kan vedtages af Kommissionen efter en hø-

ring af eksperter i medlemsstaterne.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles markedsordning for

fiskerivarer og akvakulturprodukter

Kommissionens forslag til ny markedsordning skal bidrage til målene for den nye fælles fiske-

ripolitik. Markedsordningen vil bl.a. fokusere på følgende mål:



forbedre markedsinitiativer til støtte af bæredygtig produktionspraksis



styrke konkurrenceevnen i erhvervet i EU og forøge markedspotentialet for EU-

produkter



gøre markederne mere gennemsigtige



reducere administrative byrder samt tilstræbe regelforenkling.

Organisation af industrien

Producentorganisationernes rolle styrkes. De oprettes fortsat på frivillig basis. Deres opgave

vil i højere grad omfatte at sikre, at deres medlemmers aktiviteter udføres på en bæredygtig

måde.

Brancheorganisationer indgår som hidtil i forordningen, men der omtales som noget nyt et mål

om at fremme produkter gennem blandt andet certificering.

Som hidtil er der visse regler om anerkendelse af producentorganisationer og brancheorgani-

sationer, ligesom reglerne kan udvides til også at omfatte ikke-medlemmer.

Der skal også fortsat udarbejdes produktions- og afsætningsplaner, som producentorganisatio-

nerne forelægger for de ansvarlige nationale myndigheder med henblik på realiseringen af må-

lene i den fælles fiskeripolitik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den hidtidige interventionsordning med flere støtteordninger begrænses fremover til én, nem-

lig en oplagringsmekanisme. Ordningen indebærer mulighed for at opkøbe fiskerivarer, når

priserne er faldet til et vist niveau, og oplagre varerne til afsætning på et senere tidspunkt.

Ordningen med økonomisk støtte til udtag af fisk afskaffes helt.

Handelsnormer og forbrugerinformation

Reglerne for handelsnormer skal som hidtil nærmere fastsættes. Mindste handelsstørrelser

fastsættes, så de er i overensstemmelse med bevarelsesreferencestørrelserne i grundforordnin-

gen, ligesom der kan fastsættes regler for specifikationer for fiskekonserves.

Forbrugerinformation blev indført med markedsordningen af 2000. I forslaget er der krav om

landingsdato for fiskerivarer og ”høsttidspunkt” for akvakulturprodukter, samt oplysning om,

hvorvidt varen er fersk eller har været frosset. Der kan også oplyses et mere præcist fangstom-

råde end de meget store FAO-områder.

Der indføres en ny regel om supplerende frivillig information, der skal tage højde for nye

mærkningsformer, blandt andet bæredygtighedsmærkning m.v. Om nødvendig kan Kommis-

sionen fastsætte minimumskriterier.

EU-markedsinformation

Der foreslås et styrket EU-overvågningssystem, der har til hensigt at tilføre alle (myndigheder

og erhverv) større viden om markedssituationen og dermed også at kunne håndtere og forudse

markedsudviklingen på et mere sikkert grundlag.

Handel med tredjelande

Reglerne om handel med tredjelande, som indgår i den gældende fælles markedsordning, og

hvori der findes bestemmelser om blandt andet markedsforsyning, herunder væsentlige told-

suspensioner om eksempelvis torsk og rejer, udgår af forordningen.

Gennemførelse – delegation/implementering

Kommissionen foreslår i meget vid udstrækning anvendelse af delegerede retsakter som gen-

nemførelsesinstrument.

Meddelelse om den eksterne dimension af den fælles fiskeripolitik

Grundprincipper

Overordnet fremfører Kommissionen, at den eksterne dimension af den fælles fiskeripolitik

skal være i overensstemmelse med de principper og mål, som politikken fastlægger internt for

EU, herunder sikring af bæredygtighed af fiskeressourcer og de marine økosystemer. Det er

Kommissionens forventning at der efter reformen udvikles en ny generation af ”Bæredygtige

Fiskeriaftaler”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Langsigtet bæredygtig udvikling over hele verden

EU er en aktiv deltager i fiskerier over hele verden, både i kraft af selve flåden, men også i

kraft af investeringer, bilaterale aftaler og medlemskaber i regionale fiskeriforvaltningsorgani-

sationer. Ligeledes er EU et af de væsentligste markeder for importeret fisk fra hele verden.

EU’s centrale rolle i internationalt fiskeri og det forhold, at en lang række af verdens fiskebe-

stande ifølge FAO er enten fuldt udnyttede eller overudnyttede, pålægger ifølge Kommissio-

nen EU et væsentligt ansvar for at tage hånd om beskyttelse og bæredygtig forvaltning af in-

ternationale fiskeressourcer. EU bør derfor også fremme dialogen med essentielle partnere på

verdensmarkedet som blandt andet USA og Japan med henblik på udvikling af en fælles til-

gang i verden til bekæmpelse af IUU-fiskeri (ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri).

For at styrke forvaltningen af fiskeressourcerne og forbedre arbejdet i de regionale fiskerifor-

valtningsorganisationer skal EU:



arbejde for at fremme bæredygtige fiskerier overalt og tage hånd om afgørende problem-

stillinger, heriblandt bekæmpelse af IUU og en reduktion af overkapacitet



føre an i arbejdet med at styrke de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer på følgende

områder:

forbedret dataindsamling og styrket videnskabeligt grundlag for beslutninger

forbedret kontrol og regeloverholdelse

tilpasning af kapacitet i overensstemmelse med ressourcegrundlaget

forbedrede beslutningsprocesser

introduktion af adgangsbetaling til områderne på åbent hav.



arbejde for bedre integration af fiskeri, udvikling, miljø, handel og andre politikområder

med henblik på at styrke bæredygtig og ansvarlig forvaltning.

Bilaterale fiskeriaftaler

Internationale aftaler mellem EU og tredjelande skal ifølge Kommissionen fortsat være ud-

gangspunktet for EU-flådens fiskeri i tredjelandes farvande.

Med henblik på at fremme langsigtet bæredygtig forvaltning af fiskeressourcerne og fremme

god forvaltning og bæredygtig udvikling i fiskerisektoren skal EU i fremtidige fiskeriaftaler:



basere aftalerne på den bedste tilgængelige videnskabelige rådgivning vedrørende den

samlede fiskeriindsats i de omfattede farvande



gennemføre videnskabelige evalueringer af de ”blandede aftaler” (aftaler, som omfatter

flere arter i modsætning til “tunaftaler”)



inkludere krav om overholdelse af menneskerettigheder i det pågældende partnerskabsland



gå i retning af forøgede adgangsomkostninger for fartøjsejere



sikre at fiskeriaftalerne understøtter bedre forvaltning af fiskerisektoren i partnerskabslan-

dene, særligt hvad angår overvågning, inspektion og administrativ/videnskabelig kapacitet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



sikre ordentlig og effektiv forvaltning af de finansielle ydelser til udvikling af den lokale

fiskerisektor i partnerskabslandene.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse til forslagene foreligger endnu ikke. Europa-Parlamentet skal

ikke udtale sig om meddelelserne, men det forventes, at Europa-Parlamentet vil fremlægge en

udtalelse om meddelelserne på eget initiativ.

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs (ØSU) og Regionsudvalgets udtalelser foreligger endnu

ikke.

Konsekvenser

Forslagene kan have statsfinansielle og administrative konsekvenser for det offentlige. De

elementer, som efter en umiddelbar vurdering skønnes at kunne blive mest omkostningstunge

vil være indførelse af landingsforpligtelse og en ny regionaliseret tilgang i beslutningsproce-

durerne. Endvidere vil der formentlig kunne være statsfinansielle konsekvenser i relation til

krav til dataindsamling og kontrol. Endelig vil en efterfølgende implementering af blandt an-

det nye forvaltningsplaner og miljøforanstaltninger som led i opfyldelsen af den nye grundfor-

ordnings mål kunne indebære statsfinansielle konsekvenser. En introduktion af og overgang

til nye forvaltningsforanstaltninger vil på kort sigt kunne forventes at indebære statsfinansielle

konsekvenser. På længere sigt forventes det imidlertid, at der vil være mulighed for forenklin-

ger i andre dele af reguleringen, herunder forenklinger i eksisterende elementer i kontrollen.

Den nye bestemmelse om støttebetingelser forventes desuden at have administrative konse-

kvenser for det offentlige.

Forslagene forventes at kunne have erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervet på kort sigt blandt andet som følge af overgang til landingsforpligtelse, herunder

markedstilpasninger relateret hertil, og ophør af udtagningsordningen for fisk i den fælles

markedsordning. På længere sigt forventes det imidlertid, at erhvervet kan opnå øget indtje-

ning som følge af et langsigtet bæredygtigt fiskeri. Den nye bestemmelse om støttebetingelser

vil også have konsekvenser for erhvervets muligheder for at ansøge om støtte.

Forslagene kan medføre behov for tilpasning af Fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af

26. september 2008, som ændret ved lov nr. 1336 af 19. december 2008, lov nr. 1513 af 27.

december 2009, lov nr. 718 af 25. juni 2010 og lov nr. 604 af 14. juni 2011.

Høring

De foreløbige forventninger til reformpakken har været forelagt §5-udvalget (fiskeri) i forbin-

delse med møde i udvalget den 29. juni 2011. Efter forslagenes fremlæggelse har sagen end-

videre været udsendt i skriftlig høring i §5-udvalget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmarks Fiskeriforening er foreløbig fremkommet med en række umiddelbare og generelle

bemærkninger. Generelt er Danmarks Fiskeriforening positiv over for en reel reform af den

fælles fiskeripolitik og finder, at der er gode elementer i Kommissionens forslag. Samtidig er

vurderingen, at der også er meget, som kan blive bedre, og at reelle og holdbare forbedringer

kun kan opnås ved samarbejde med fiskerierhvervet.

For så vidt angår Kommissionens forslag om landingsforpligtelse anfører Danmarks Fiskeri-

forening, at hvis den fælles fiskeripolitik skal reformeres i den retning, er det helt afgørende,

at landingsforpligtelsen med tilknyttet dokumentationskrav ikke blot medfører flere kontrol-

krav og byrder for erhvervet, men reelt indebærer overgang til en ny fiskeripolitik, hvor den

omtalte forvaltning er ledsaget af: Kvoteforhøjelser med ”discardandelen”, væsentligt forøget

kvotefleksibilitet fra år til år, fjernelse af indsatsregulering, fjernelse af de tekniske bevarings-

foranstaltninger, fjernelse af en række kontrolregler og passende overgangsforanstaltninger og

–perioder.

Danmarks Fiskeriforening er positiv over for, at fiskeriet fremover i større omfang reguleres

af flerårige forvaltningsplaner. Planerne skal dog på centrale punkter indeholde en højere grad

af fleksibilitet end hidtil. Hvad angår forvaltningsplaner baseret på fiskerier og økosystemer

og ikke kun enkelte bestande, er det ifølge foreningen vigtigt at sikre, at sådanne planer ikke

forrykker den relative stabilitet, ligesom der kan opstå fordelingsmæssige problematikker mel-

lem konkurrerende fiskerier.

En væsentlig forudsætning for reformen er ifølge Danmarks Fiskeriforening, at der besluttes

og arbejdes med realistiske tidshorisonter. Med den eksisterende viden, er det for eksempel ef-

ter foreningens opfattelse ikke realistisk allerede i 2015 at nå frem til en situation, hvor alle

betydende arter skal forvaltes efter MSY-princippet.

Danmarks Fiskeriforening finder, at indførelse af omsættelige fiskekvoteandele til regulering

af fiskeriet fortsat bør være national kompetence. Det understreges, at det under alle omstæn-

digheder er væsentligt, at centralt fastsatte EU-rammer ikke bliver for begrænsende for regule-

ringen af dansk fiskeri.

I relation til implementering af NATURA 2000-foranstaltninger og andre forpligtelser i relati-

on til miljølovgivning med konsekvenser for fiskeriet understreger Danmarks Fiskeriforening

vigtigheden af inddragelse af erhvervet.

En overordnet koordinering af dataindsamling i EU vil efter Danmarks Fiskeriforenings me-

ning være vigtig for at sikre en velfungerende fælles fiskeripolitik. Det er ifølge foreningen en

afgørende forudsætning, at medlemslandene afsætter tilstrækkelige midler til dataindsamlin-

gen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmarks Fiskeriforening afviser forslaget om indførelse af gebyrbetaling i relation til med-

lemsstaternes udgifter til håndhævelse af EU’s fiskerikontrolordning blandt andet med hen-

visning til, at det alene flytter penge bort fra fiskerierhvervet og reducerer EU’s og eventuelt

medlemslandenes incitament til at gennemføre forenkling og effektivisering af EU’s fiskeri-

kontrolpolitik.

Danmarks Fiskeriforening stiller sig positivt over for en styrkelse af de rådgivende råds rolle.

Forslaget om ophør af den nugældende interventionsordning med støtteopkøb i den fælles

markedsordning vil ifølge Danmarks Fiskeriforening særligt for de mindre fartøjer få negative

økonomiske konsekvenser. Den nuværende ordning beskytter for et yderst beskedent beløb

ikke mindst de mindste og kystnære fartøjer, der er fuldt afhængige af de givne afsætningsmu-

ligheder på auktionerne. Såfremt en ny markedsordning ikke inkluderer en interventionsord-

ning med støtteopkøb, finder Danmarks Fiskeriforening, at der skal gives mulighed for, at der

kan etableres frivillige, egenfinansierede udtagningsordninger i producentorganisationerne i

de enkelte medlemsstater. Foreningen finder, at den nuværende udtagningsordning også vil

være af stor betydning for en eventuel overgang til et fiskeri med fuld dokumentation og lan-

dingsforpligtelser, idet den kan være med til at sikre at overgangen sker mindre økonomisk

smertefuldt for den enkelte fisker. Det bemærkes, at også afsætningsleddene vil skulle igen-

nem en større omstillingsproces, hvis politikken ændres. En oplagringsmekanisme, som Kom-

missionen foreslår, kendes ifølge foreningen i princippet i andre medlemslande særligt for pe-

lagiske bestande, men ikke i Danmark, og de hidtidige erfaringer i andre medlemslande har

ikke været positive, idet lagre blot har medvirket til at fastholde lave priser på markedet i en

længere periode.

I relation til den eksterne dimension i fiskeripolitikken finder Danmarks Fiskeriforening, at de

nordlige tredjelandsaftaler fortsat har stor betydning i relation til balancen i fordelingen af fi-

skerimulighederne mellem medlemslandene. Det er i den sammenhæng vigtigt at sondre mel-

lem de nordlige tredjelandsaftaler og de sydlige partnerskabsaftaler.

Endelig bemærker Danmarks Fiskeriforening, at en eventuel gennemførelse af Kommissio-

nens forslag vil få betydelige administrative og negative økonomiske konsekvenser for fiske-

rierhvervet. Det følger særligt af forslaget om landingsforpligtelse og tilknyttet dokumentati-

onskrav. Ophør af udtagningsordningen for fisk i den fælles markedsordning vil også særligt

for de mindre fartøjer få negative økonomiske konsekvenser. Samlet må reformpakken sam-

men med en række andre tiltag i fiskeripolitikken efter foreningens opfattelse forventes at re-

sultere i en fortsat reduktion i antallet af erhvervsfiskerfartøjer med regionaløkonomiske kon-

sekvenser til følge. Danmarks Fiskeriforening efterlyser i den sammenhæng en økonomisk

analyse af, hvad det vil koste at indføre et fangstkvotesystem med fuld dokumentation. Af-

slutningsvist bemærker foreningen, at det ikke kan forventes, at

”erhvervet kan opnå øget ind-

tjening som følge [af] et langsigtet bæredygtigt fiskeri”,

idet det henvises til, at erhvervsfiske-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

riet allerede i dag bevæger sig mod et bæredygtigt fiskeri for flere og flere bestande, og at det

ikke i sig selv giver en ”øget indtjening”.

Danish Seafood Association understreger i relation til den fælles markedsordning vigtigheden

af virksomhedernes forsyninger med tilstrækkelige råvarer af høj kvalitet på de rette tidspunk-

ter, og i lyset heraf finder foreningen det vigtigt, at der løbende arbejdes for øget liberalisering

af importen. Foreningen finder det i den sammenhæng særdeles vigtigt, at der åbnes for en

hurtigere adgang end hidtil til tilpasning til den aktuelle situation af toldtariffer og –kontin-

genter. Foreningen er positivt indstillet over for ophør af udtagningsordningen. Samtidig er

foreningen skeptisk over for en oplagringsordning, som kræver, at fisken bliver indfrosset.

Der henvises blandt andet til, at det er vanskeligt at se, hvordan frosne fisk igen skal kunne

indbringe en markedspris på linje med ferske fisk, idet fiskeproducenter vil få forhøjede pro-

duktionsomkostninger til optøning af den frosne fisk. I stedet for en oplagringsordning så Da-

nish Seafood Association hellere en fuld liberalisering af priserne på de arter, der i dag er om-

fattet af udtagningsordningen. I relation til producentorganisationernes rolle er det Danish Se-

afood Associations holdning, at enhver form for markedsføring fortsat bør ske i et tæt samar-

bejde på tværs af branchen og ikke varetages selvstændigt af producentorganisationer.

Danish Seafood Association støtter i relation til den nye grundforordning en gradvis overgang

til fangstkvoter med fuld dokumentation af fiskeriet. Det anses for væsentligt, at der i forbin-

delse med overgangen indbygges incitamenter til fiskerne, for eksempel i form af højere kvo-

ter. Foreningen stiller sig uforstående over for restriktioner for brug af fisk under mindsterefe-

rencestørrelser til konsum. Danish Seafood Association hilser flerårige forvaltningsplaner,

hvor fokus flyttes fra enkeltbestande til fiskeribaserede planer, velkomne. Det bemærkes dog,

at alle arter i fiskeribaserede planer, der omfatter mange arter, ikke kan tilgodeses. Det bør

derfor efter foreningens opfattelse på forhånd afklares, hvilken eller hvilke arter der skal do-

minere i et givent økosystem. Danish Seafood Association ønsker i en sådan situation at til-

skynde til, at konsumfisk prioriteres frem for industrifisk, og i tilfælde hvor en prioritering

mellem konsumfisk er nødvendig, at der i høj grad skelnes til industriens forsyningssituation.

Greenpeace finder i udgangspunktet, at Kommissionens reformforslag indeholder nogle gode

målsætninger, men at der i vid udstrækning mangler de rigtige værktøjter til at opnå målsæt-

ningerne. Greenpeace finder endvidere, at den miljømæssige dimension skal være den over-

ordnede præmis for en reformeret fiskeripolitik. Det er ifølge Greenpeace miljøreglerne, der

bør danne grundlag for fiskeripolitikken – og ikke omvendt; det vil sige at målet i fiskeripoli-

tikken bør være i overensstemmelse med målene i Havstrategidirektivet og Habitatdirektivet.

Det bærende princip bør være en økosystembaseret tilgang, og dette må betyde, at fiskeripoli-

tikken skal regulere alle fiskearter, og ikke kun de kommercielle. Kvotereguleringen skal så-

ledes ifølge foreningen også tage højde for en økosystemtilgang med henblik på at få afdækket

fiskeriets samlede indvirkning på omgivelserne. Et udsmidsforbud bør ligeledes indebære, at

alt skal med i land.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Greenpeace anfører, at overkapaciteten i den europæiske flåde bør reduceres til et niveau, hvor

kapaciteten er i overensstemmelse med den tilrådelige fangst. Retten til at udøve et fiskeri bør

ifølge Greenpeace ses som et privilegium og bør derfor gives til de fiskere, der har den lavest

mulige påvirkning af det miljø, det agerer i, samt til de fiskerier, der opererer og bidrager til

lokale kystsamfund.

Det understreges af Greenpeace, at der skal indbygges incitamenter til at skifte til eller forbli-

ve i de redskabskategorier, der samlet set er bedst i forhold til den samlede påvirkning af mil-

jø, havnatur og fiskebestande. Uden politisk styring af den nødvendige kapacitetstilpasning vil

dette ifølge foreningen ikke ske. En kategorisk indførelse af omsættelige fiskekvoteandele vil

ifølge Greenpeaces opfattelse heller ikke give dette resultat. I relation til introduktionen af ob-

ligatorisk omsættelige fiskekvoteandele i medlemsstaterne bemærker Greenpeace suppleren-

de, at fisk må ses som en naturressourcer og som sådan en offentlig værdi, som den enkelte fi-

sker for et givent tidsrum kan få rettigheder til at udnytte, men derimod ikke bør kunne få et

egentligt ejerskab til.

Verdensnaturfonden (WWF) mener, at der er nogle gode tiltag i Kommissionens reformfor-

slag, men også væsentlige mangler. Der er ifølge foreningen behov for flere steder at arbejde

yderligere med mere konkrete tiltag, ansvar og tidsfrister. WWF værdsætter den klare forplig-

telse om at genoprette og bevare bestandene over det niveau, der kan producere det maksimale

bæredygtige udbytte.

WWF finder, at den nye fiskeripolitik skal tage hensyn til miljøpolitiske målsætninger, herun-

der EU’s Havstrategidirektiv, og hilser det i den sammenhæng velkomment, at der i grundfor-

ordningen er en henvisning til integration af miljølovgivningen i forslaget. Der bør dog efter

WWF’s opfattelse skabes yderligere eksplicit henvisning til havstrategidirektivet og målsæt-

ningen om god miljøtilstand.

Foreningen hilser en forvaltning med øget anvendelse af flerårige forvaltningsplaner velkom-

men, og pointerer at netop forvaltningsplanerne er et instrument, som bør anvendes aktivt i

forhold til at opfylde blandt andet Havstrategidirektivets mål. En decentralisering af forvalt-

ningen og brugen af interessenter på regionalt niveau i forbindelse med udarbejdelse og im-

plementering af forvaltningsplanerne, bør imidlertid efter WWF’s opfattelse også indgå i for-

slaget.

WWF ser meget positivt på EU’s ønske om at stoppe udsmid. Ifølge WWF er det imidlertid

bekymrende, at forslaget koncentrerer sig om selve forbuddet, snarere end at finde løsninger

mod udsmid for eksempel anvendelse af mere selektive fangstmetoder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

WWF mener ikke, at der er en klar vision for at tilpasse flådekapaciteten til de disponible fi-

skeressourcer. WWF støtter en bred brug af rettighedsbaseret forvaltning som en del af en re-

gulering, men mener der er en række problemer med den foreslåede model om obligatorisk

omsættelige fiskekvoteandele. Det bemærkes, at Kommissionen foreslår et enkelt redskab der

skal bruges i alle europæiske fiskerier, selvom der ville være behov for forskellige modeller

og systemer i de enkelte fiskerier. Dernæst mangler forslagets model ifølge foreningen foran-

staltninger mod koncentration af flåden på bestemte fartøjer.

For så vidt angår den eksterne dimension, finder WWF det skuffende, at reguleringen er redu-

ceret til nogle få vage udsagn, og at der mangler klare mål, foranstaltninger og tidsfrister.

Med hensyn til akvakultur ser WWF med bekymring på det fokus, der er i forslaget på at

fremme akvakultur og opfordringen til opførelse af faciliteter i kystnære områder. Enhver

henvisning til akvakultur ifølge WWF begrænses til regulering, snarere end udvikling, af

branchen.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen henholder sig til Folketingets vedtagelse V42 af 7. april 2011, idet regeringen

overordnet arbejder for at sikre et bæredygtigt fiskeri blandt andet gennem integrering af fi-

skeripolitikken i en bred havpolitisk sammenhæng, baseret på en økosystemtilgang, herunder

implementering af Havstrategidirektivets og Biodiversitetskonventionens mål, fjernelse af ud-

smid samt introduktion af et nyt forvaltningssystem i form af fangstkvoteforvaltning.

Regeringen arbejder endvidere for, at reglerne bliver enkle og omkostningseffektive.

Regeringen arbejder for, at det finansielle instrument understøtter målsætningerne i den fælles

fiskeripolitik, herunder at bidrage til opfyldelse og opretholdelse af god miljøtilstand i medfør

af bl.a. Havstrategidirektivet, samt gunstig bevaringstilstand i Habitatdirektivet og at skabe

konsistens med den integrerede maritime politik og andre EU-politikker, idet forhandlingerne

herom ikke må foregribe forhandlingerne om de fremtidige finansielle rammer.

Regeringen finder desuden, at den fælles markedsordning skal reformeres grundlæggende, så-

ledes at den finansielle støtte flyttes fra direkte prisintervention til foranstaltninger, der støtter

fiskevarernes og sektorens konkurrenceevne med fokus på bæredygtigt fiskeri.

I relation til den eksterne dimension arbejder regeringen for principperne, der blev fremlagt på

samrådet om fiskeripartnerskabsaftaler i Folketingets Fødevareudvalg den 12. januar 2011.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Blandt medlemsstaterne er der bred enighed om, at politikken på en lang række punkter skal

reformeres og særligt med fokus på at sikre en mere enkel og effektivt fungerende fælles fi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skeripolitik. En lang række medlemsstater støtter generelt fokus på en bæredygtig fiskeripoli-

tik. Ligeledes finder de fleste medlemsstater, at der er behov for at tilpasse beslutningsstruktu-

rerne i den fælles fiskeripolitik, således at fokus på højeste politiske niveau (Rådet og Europa-

Parlamentet) rettes mod strategi og langsigtede mål for forvaltningen.

En række medlemsstater lægger endvidere stor vægt på hensynet til socioøkonomiske konse-

kvenser af reformen, herunder særligt for det kystnære fiskeri. En række medlemsstater støtter

et forbud mod udsmid, ligesom flere medlemsstater støtter målet om maksimalt bæredygtigt

udbytte (MSY) i 2015. En række medlemsstater er imidlertid skeptiske over for obligatorisk

introduktion af individuelle omsættelige fiskeandele i de enkelte medlemsstater, ligesom en

række medlemsstater fremhæver akvakultur.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. juli 2011 forud for råds-

mødet (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2011, jf. samlenotat oversendt den 30. juni 2011.