Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13
KOM (2011) 0425 Bilag 2
Offentligt
1237072_0001.png
København 12. april 2013
Til fødevareminister Mette Gjerskov, Folketingets fødevareudvalg samt Europaudvalget
Vedr. rådsmøde den 22 – 23. april. Fremtidens fælles fiskeripolitik
Udformningen af EU’s fælles fiskeripolitik går i disse måneder ind i sin sidste og afgørende
fase. Desværre er forhandlingerne ved at køre af sporet, hvilket i værste fald kan fører til
endnu et tiår med fortsat fravær af løsninger på uløste problemer og et både urentabelt og
ubæredygtigt fiskeri som følge.
Fødevareminister Mette Gjerskov har i forhandlingerne om EUs fælles fiskeripolitik - både
under og efter det danske formandskab - vist, at hun og den danske regering vil sikre et
bæredygtigt fiskeri. Desværre har andre kræfter i Rådet ikke været så ambitiøse, hvilket
resulterede i en ”generel indstilling”, der desværre lader meget tilbage at ønske.
Efter Lissabontraktatens ikrafttræden har Europa-Parlamentet medbestemmelsesret (co-
decision) på fiskeripolitikken. Parlamentet vedtog i februar i år en betænkning med
overvældende flertal, 502 mod 137, der rummer langt mere ambitiøs fiskeripolitik, end den
Rådet kunne blive enige om. 12 ud af 13 danske parlamentarikere stemte for denne
formulering. En afstod at stemme.
Nu er Rådet med det irske formandskab i spidsen og Parlamentet gået i gang med at
forhandle en fælles position. Men Rådet står stejlt og vil i udgangspunktet ikke rykke sig på
helt centrale punkter.
Den danske regering kan og bør være instrumental i at sikre en mere bæredygtig indstilling
og større forhandlingsvilje fra Rådets side. Det kan ske ved sammen med ligesindede
medlemsstater at lægge et pres for en bæredygtig fiskeripolitik.
Fødevareminister Mette Gjerskov bør derfor i de kommende forhandlinger have bred
opbakning fra Folketinget til at trække Rådet i en mere bæredygtig retning på nogle helt
centrale punkter.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1237072_0002.png
●
Et MSY-mål, der omfatter en henvisning til fiskebestandenes biomasse skal
genopbygges til et niveau over Bmsy, og med et stop for overfiskeri senest i 2015
(Fmsy).
En fælles fiskeripolitik, der anerkender at genopretning af fiskebestandene er en
forudsætning for et socialt og økonomisk bæredygtigt fiskeri.
En bredere definition af fiskerikapacitet og faste tidsrammer for opgørelse og
fjernelse af overkapacitet.
Bestemmelser, der fremmer brugen af skånsomme fangstmetoder.
Betingelser, der gør adgangen til EU-midler betinget af overholdelse af reglerne i
EU’s fælles fiskeripolitik, både på medlemsstatsniveau og for aktører.
●
●
●
●
Nedenfor er punkterne yderligere uddybet:
Opnåelse af maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY)
EU er ifølge FN’s Havretskonvention forpligtet til at genoprette fiskebestandene til
bæredygtigt niveau, og forpligtede sig også på Rio+20 topmødet i sommer til at “intensify
our efforts to meet the 2015 target as agreed to in the Johannesburg Plan of Implementation
to maintain or restore stocks to levels that can produce maximum sustainable yield on an
urgent basis”.
Begge forpligtigelser knytter sig til fiskebestandenes biomasse: Bmsy.
1
Rådets ”generelle indstilling” fraviger disse forpligtigelser, idet Rådet kun vil forpligte sig til
at sætte en fiskeridødelighed (Fmsy) for bestandene. Denne fiskeridødelighed (og altså
ikke bestandsstørrelse, som internationale forpligtigelser ellers refererer til) vil Rådet kun
forpligte sig til at nå, hvor det er muligt i 2015, men ikke senere end 2020.
Dette mål udvandes yderligere i artikel 9.3, hvor det fremgår, at for de flerårige
forvaltningsplaner, der omhandler blandede fiskerier, skal Fmsy kun gælde for
”signifikante bestande”. For øvrige arter i fiskeriet skal der blot laves forvaltningsplaner
uden nærmere definerede målsætninger eller tidsrammer for genopbygning. Det betyder,
at Rådet vil tillade overfiskeri i mange år fremover, og samtidig ikke vil forpligte sig til at
genopbygge alle fiskebestande.
1
Det maksimale bæredygtige udbytte (MSY) er det største gennemsnitlige udbytte (fangst), der teoretisk kan
tages fra en fiskebestand over en ubestemt periode under konstante miljøforhold. Det er normalt målt i tons.
Bmsy er den biomasse, der muliggør at en fiskebestand kan levere det maksimale bæredygtige udbytte.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1237072_0003.png
Parlamentet mener derimod, at overfiskeri skal stoppes i 2015 (sætte fiskeridødeligheden
til Fmsy senest i 2015) med henblik på at genoprette og fastholde de europæiske
fiskebestande over niveauer, der kan levere maksimalt bæredygtigt udbytte i 2020 (Bmsy).
Greenpeace og over 200 andre europæiske organisationer har sendt et brev til EU’s
fiskeriministre 9. april, der beder dem støtte parlamentets betænkning vedr. opnåelsen af
MSY. Greenpeace vil gerne opfordre Folketinget og den danske regering til også at støtte
dette mål.
2
Biologisk bæredygtighed som en forudsætning for økonomisk og social
bæredygtighed
Upræcise målsætninger, der ikke prioriterer fiskeripolitikkens mål, er i Kommissionens
grønbog (
163/2009)
identificeret som en af de fem strukturelle mangler i den fælles
fiskeripolitik. Den nuværende forordning (2371/2002) fastsætter i artikel 2.1 at ”den
fælles fiskeripolitik skal sikre, at de levende akvatiske ressourcer udnyttes på en
økonomisk, miljømæssigt og socialt bæredygtig måde”, uden at prioritere imellem disse tre
målsætninger. Man kan dog ikke opnå økonomiske og socialt levedygtige fiskerier, hvis
ikke fiskebestandene genoprettes.
Hverken Kommissionens forslag eller Rådets tekst retter denne fejl med manglende
prioritering imellem de tre målsætninger. Derfor vil Greenpeace opfordre Folketinget til at
støtte, at den danske regering i de kommende forhandlinger trækker Rådet i retning af
Parlamentets tekst, der forsøger at tage hånd om dette strukturelle problem.
Fjernelse af den kroniske overkapacitet i den Europæiske fiskeriflåde
Overkapacitet er ifølge Kommissionens grønbog fra april 2009 en af hovedårsagerne til
europæisk overfiskeri og EU-flådens samlet set dårlige økonomiske resultater.
Overkapacitet har været et tilbagevendende problem i EU’s fiskeripolitik, og tidligere
indsatser har ikke været tilstrækkelige til at løse problemet. Både Rådet og Parlamentet har
anerkendt vigtigheden af både at opgøre og reducere fiskerikapaciteten, hvis denne er for
stor.
Under det danske formandskab lykkedes det fødevareminister Mette Gjerskov at få støtte
til årlige opgørelser af fiskerikapacitet, en opfølgende reduktionsplan samt til at gøre den
første rapport og reduktionsplanen til en betingelse for adgang til midlerne under EU’s
hav- og fiskerifond.
2
Læs brevet her: www.ocean2012.eu/publications/95-letter-from-217-civil-groups-to
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Rådets tekst er dog stadig mangelfuld, og Greenpeace vil derfor opfordre Folketinget til at
støtte, at den danske regering i de kommende forhandlinger trækker Rådet i retning af
Parlamentets tekst blandt andet på følgende punkter:
●
●
En definition af fiskerikapacitet, der er bredere end den nuværende GT og kW.
En tidsplan for reduktion af evt. overkapacitet samt at denne plan og reduktion
gøres til en forudsætning for adgang til EU’s hav- og fiskerifond. Denne
konditionalitet skal altså ikke blot gælde for den første rapport, men løbende for
netop at sikre, at landene følger reduktionsplanen.
En henvisning til Kommissionens ”guidelines on an improved analysis of the balance
between fleet capacity and fishing opportunities”.
●
Fremme skånsomt fiskeri
Ved tildelingen af fiskerimuligheder er mange medlemslande ansvarlige for tildeling af
kvoter. Sådan er det ikke i Danmark, da kvoteandelene er givet til fiskerne. Greenpeace
mener, at adgang til en offentlig resurse – som fisk – bør være betinget af en række
miljømæssige og sociale kriterier. Adgang til fiskeriresursen begrænser sig ikke blot til
kvoter, men kan også være adgang til områder eller ved en anden fordeling i
”indsatsreguleringen”.
Ved at gøre adgang til resursen konditionel, kan fiskeripolitikken motivere den nødvendige
ændring i adfærd og det nødvendige skift til skånsomt fiskeri. En ny fælles fiskeripolitik bør
udnytte dette potentiale!
Rådets tekst indeholder desværre ikke bestemmelser, der udnytter dette potentiale.
Parlamentets tekst åbner dog op for anvendelse af miljø- og sociale kriterier for tildeling af
fiskerimuligheder, samtidig med at princippet om national kompetence opretholdes.
Greenpeace vil gerne opfordre Folketinget til at støtte, at den danske regering i de
kommende forhandlinger også på dette punkt trækker Rådet i retning af Parlamentets
tekst.
Adgangen til EU-midler bør være forbeholdt aktører, der overholder reglerne i EU’s
fælles fiskeripolitik
EU har en generel beslutning om at fjerne skadelige subsidier. Derfor må adgang til EU-
midler gøres betinget af overholdelse af fiskeripolitikkens regler og EU’s miljølovgivning.
Parlamentet henviser til denne konditionalitet. Rådet på den anden side har blot aftalt, at
adgang til subsidier "kan" gøres betinget af overholdelsen af specifikke forpligtelser under
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1237072_0005.png
den fælles fiskeripolitik. Rådets tekst er uacceptabel, og Rådet bør acceptere en fuld
betingelsesklausul, der pålægger medlemsstaterne og operatører til at dokumentere deres
overensstemmelse med gældende regler, hvis de skal modtage subsidier.
Med venlig hilsen
Hanne Lyng Winter, havbiolog, Greenpeace
Njalsgade 21G, 2.sal, 2300 København S
E-mail:
[email protected],
Mobil: 28 10 90 59