København, 7. maj 2013
Til Fødevareudvalget og Europaudvalget
Atlantoskandisk sild - Fakta om dansk fiskeri, Færøerne og kvotefordelingen i Nordatlanten
Færøerne besluttede under kyststatsforhandlingerne i 2012 at træde ud af den internationale aftale
om langsigtet bæredygtig forvaltning af bestanden af Atlantoskandisk sild. Aftalen omfattede desuden
EU, Norge, Rusland og Island. Efterfølgende har Færøerne valgt at tildele egne fiskere en kvote på
105.000 tons, svarende til ca. 17 procent af den videnskabeligt anbefalede samlede kvote. Den
autonome kvote svarere til en tredobling af den mængde Færøerne havde krav på under den
eksisterende forvaltningsplan.
Som EU's mest betydelige kvotehaver finder danske fiskere den færøske enegang uacceptabel. Ikke
kun fordi Atlantosilden er vores mest værdifulde sildebestand, men især fordi Færøerne sætter flere
års ansvarlig og bæredygtig forvaltning over styr. Bestanden af Atlantosild er for hastigt nedadgående
og et usanktioneret overfiskeri vil bringe gydebestanden nærmere et kritisk niveau.
Emnet er sammen med den mulige anvendelse af EU-Kommissionen særlige mulighed for at indføre
handelssanktioner overfor lande, som ikke fisker bæredygtigt på dagsorden for Landbrugs og Fiskeri
Rådsmødet i næste uge. I den forbindelse har der været drøftelser i udvalgene angående
sildebestandens udbredelse og EU's retmæssige krav på kvote. Tillad mig at forklare de rette
sammenhænge.
Økosystem
Atlantosilden er en stærkt vandrende bestand, der er fordelt over hele store dele af det nordøstlige
Atlanterhav. Silden gyder ved den norske kyst i begyndelsen af foråret og bevæger sig herefter med
uret til overvintringspladserne i Barentshavet, hvor den opholder sig fra september til januar. I
sommerhalvåret befinder bestanden sig i hele det nordøstlige Nordatlanten, inkl. områder i EU-zonen
og inden for den Færøske EEZ. Migrationsmønstre ændres over tid og siden 1950erne er der
observeret 6 forskellige overvintringspladser.
Atlantosilden udgør et vigtigt element i de økosystemer som den opholder sig i. Den jager små
krebsdyr og er i sig selv et vigtigt byttedyr for andre arter som torsk, sej og andre demersale arter,
foruden havfugle og hvaler. Et stort antal spækhuggere følger hvert år silden under dens vandring.
Det islandske fiskeri er målrettet en lokal underbestand, der hovedsageligt opholder i islandsk
økonomisk zone.
Fiskeriet
De gennemsnitlige fangster har siden 1950 været 650.000 tons, et niveau svarende til den
videnskabelige rådgivning for 2013. I regnestykket skal dog medregnes bestandens kollaps i
1960erne. I perioden fra1990erne til 2010 hvor bestanden var fuld genopbygget lå kvoterne omkring
eller over 1 mio. tons årligt. I 2009 var kvoten mere end 1,6 mio. tons.
1