Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 (1. samling)
KOM (2011) 0436 Bilag 1
Offentligt
1021170_0001.png
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
FødevareErhverv/Departementet
Sagsnr.: 5390
Den 22. juli 2011
FVM 919
G
RUNDNOTAT TIL
F
OLKETINGETS
E
UROPAUDVALG
om Kommissionens grønbog om salgsfremstød og oplysningskampagner for landbrugs-
produkter: En strategi af stor europæisk merværdi til fremme af smagfulde produkter
fra Europa
KOM (2011) 436
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 30. juni 2011 for-
ud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2011. Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen har præsenteret en grønbog om EU’s fremtidige informations- og salgsfrem-
mepolitik. Grønbogen inviterer til en bred drøftelse af, hvordan EU’s informations- og salgs-
fremmestrategi i fremtiden kan målrettes, forenkles og bidrage til at styrke den europæiske
landbrugssektors konkurrenceevne på de lokale og regionale markeder, EU’s indre marked
og på tredjelandsmarkeder.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2011) 436 af 14. juli 2011 fremsendt en grønbog om salgs-
fremstød og oplysningskampagner for landbrugsprodukter: En strategi af stor europæisk mer-
værdi til fremme af smagfulde produkter fra Europa. Grønbogen vil være i offentlig høring
indtil den 30. september 2011. Grønbogen er oversendt til Rådet den 15. juli 2011 i en dansk
sprogudgave.
Kommissionen vil følge grønbogen op med en meddelelse om en ny informations- og salgs-
fremmestrategi, og egentlige forslag til lovgivning forventes at foreligge mod slutningen af
2012.
Nærhedsprincippet
Der er tale om en grønbog og ikke om forslag til egentlige retsakter. På denne baggrund er
spørgsmålet om nærhedsprincippet ikke relevant.
Formål og indhold
Udgangspunktet for grønbogen er, at EU’s landbrug i disse år står overfor en række store
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1021170_0002.png
udfordringer, deriblandt øget konkurrence fra nye stærke aktører på EU’s traditionelle ek-
sportmarkeder, hvorfor Kommissionen med udgangspunkt i grønbogen ønsker at iværksætte
en debat om, hvordan EU’s informations- og salgsfremmestrategi kan styrkes og målrettes,
således at potentialet i EU’s landbrug udnyttes fuldt ud. Kommissionen rejser i grønbogen en
række spørgsmål, blandt andet om, hvordan EU skal imødekomme de nye udfordringer på de
lokale og regionale markeder og på verdensmarkedet, og hvordan der kan opnås størst mulig
EU- merværdi af informations- og salgsfremmepolitikken.
I grønbogen rejses ligeledes spørgsmål om, hvem der skal nyde gavn af EU’s informations- og
salgsfremmeordning, herunder om private virksomheder, individuelle aktører eller handels-
kamre fremadrettet skal kunne deltage i denne. Endvidere lægges der op til, at ordningen i hø-
jere grad skal tænkes sammen med eksisterende instrumenter i den fælles landbrugspolitik
(som eksempelvis skolefrugtordningen, ordninger under EU’s landdistriktsprogram m.v.). En-
delig rejser grønbogen spørgsmål om, hvorvidt der skal ske en revision af, hvilke produkter
der kan gøres til genstand for informations- og salgsfremmeprogrammer, hvorvidt program-
merne skal fokusere på produktgrupper eller på nøglebudskaber fastlagt på europæisk plan,
hvorvidt der kan ske en styrkelse af multilandeprogrammer samt om udvælgelsesproceduren
og gennemførelsen af programmerne skal forenkles og forbedres. Ligeledes rejses spørgsmål
om, hvorvidt det eksisterende system med EU-medfinansiering skal fastholdes, og hvorvidt
det for at nå målsætningerne er nødvendigt med en højere EU-medfinansiering (EU betaler i
dag op til 50 % af udgifterne).
Salgsfremstød og oplysningskampagner på EU’s indre marked
Grønbogen lægger op til debat om, hvordan der kan ske en styrkelse af de instrumenter, som
støtter de lokale og regionale markeder. Dette kan ske ved at øge synergien med andre euro-
pæiske fonde. Ligesom der for at forbedre markedsføringen af lokale produkter kunne stilles
finansielle midler til rådighed for etablering af eksempelvis nærbutikker, udvikling af haller
og markeder m.v.
Kommissionen giver i grønbogen udtryk for, at der i forbindelse med den kommende reform
af den fælles landbrugspolitik vil komme flere forslag til instrumenter, som kan komplemen-
tere de eksisterende muligheder for salgsfremstød og oplysningskampagner på de lokale og
regionale markeder.
Grønbogen rejser en drøftelse om, hvilke aktiviteter, som skal omfattes af informationskam-
pagner og salgsfremstød for at styrke indsatsen på det indre marked. Disse aktiviteter kunne
tage form af eksempelvis oplysningskampagner med fokus på forskellige prioriteter, som
kunne opmuntre til forbrug af europæiske produkter, herunder udbredelse af kendskab til den
europæiske landbrugsproduktionsmodel. Indsatsen kunne for eksempel orienteres mod oplys-
ningskampagner om EU’s standarder for fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og miljøbeskyttelse,
oplysningskampagner for sundere ernæring, rettidige oplysninger til borgerne i krisesituatio-
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1021170_0003.png
ner samt oprettelse af en europæisk platform for udveksling af god praksis mellem såvel fag-
folk som medlemsstater.
Salgsfremstød og oplysningskampagner på tredjelandsmarked
Det fremgår af grønbogen, at EU, i lyset af en stærk global konkurrence, bør mobilisere alle
sine kræfter på at fremme smagfulde produkter fra Europa og på at fremme EU’s produktions-
former.
Grønbogen stiller ydermere spørgsmål om, hvilke specifikke behov der eksisterer for informa-
tionskampagner og salgsfremstød på tredjelandsmarked, og hvad der bør være målsætningerne
for disse aktiviteter på tredjelandsmarked, herunder støtte til åbning og udvikling af markeder
samt støtte til vigtige salgsfremstød, som informerer om europæiske produkter. Endvidere rej-
ser grønbogen spørgsmål om, hvilke tiltag, der skal udvikles for at nå målene, herunder bedre
teknisk støtte til virksomheder og producenter, udvikling af netværk mellem små og mellem-
store virksomheder mv. Ligesom den eksisterende mulighed for, at Kommissionen kan pro-
movere EU via salgsfremstød gennem årlige pr.-arrangementer, herunder deltagelse i interna-
tionale messer, pressekonferencer, forretningsmøder m.v., kunne styrkes.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen. Dog har Europa-Parlamentet den 8. marts
2011 vedtaget en beslutning om EU's landbrug og international handel, hvor man opfordrer
Kommissionen til at gøre en proaktiv indsats for at fremme EU’s offensive landbrugsinteres-
ser og gøre det lettere for EU-produkter at få adgang til tredjelandsmarkeder. Europa-
Parlamentet opfordrer således til, at programmerne for salgsfremme styrkes, blandt andet ved
at forhøje EU’s medfinansieringssats, og fremfører, at salgsfremmeprogrammerne er foreneli-
ge med WTO-reglerne.
Endvidere vedtog Europa-Parlamentet den 23. juni 2011 en beslutning om Kommissionens
meddelelse om den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020. Europa-Parlamentet opfordrer
her Kommissionen til at intensivere sine bestræbelser på området forskning og udvikling, med
henblik på innovation og salgsfremmende foranstaltninger. Endvidere understreger Europa-
Parlamentet, at landdistriktspolitikken skal muliggøre en udnyttelse af potentialerne i landdi-
strikterne gennem en kvalitetsbetonet landbrugsproduktion, for eksempel ved hjælp af direkte
salg og salgsfremmende foranstaltninger.
Konsekvenser
Kommissionens grønbog har i sig selv ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, administra-
tive eller samfundsøkonomiske konsekvenser.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareud-
valg.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1021170_0004.png
Landbrug & Fødevarer finder, at i lyset af den øgede konkurrence fra nye stærke aktører på
EU’s traditionelle eksportmarkeder, skal vægten ligge på indsatser og aktiviteter i forhold til
tredjelandsmarkeder og den eksterne promotion, hvor en indsats har størst værdi. Landbrug &
Fødevarer opfordrer til at sætte fokus på at styrke den eksterne promotion i forhold til tredje-
landsmarkederne. Landbrug & Fødevarer mener, at den senere tids EU-initiativer, som for ek-
sempel kvalitetspakken og forslaget om fødevareinformation til forbrugerne kigger indad og
fokuserer mere på en intern konkurrencesituation end forholder sig til et stærkt konkurrence-
dygtigt og vækstorienteret EU på det globale marked. Der er således behov for, at man kigger
udad; EU bliver således ikke stærkere og rigere af, at man stjæler markedsandele fra hinanden
på det indre marked.
Ifølge Landbrug & Fødevarer bør Danmark aktivt arbejde for at få del i EU’s midler til salgs-
fremmeforanstaltninger. Landbrug & Fødevarer finder, at Danmark fører en unødvendig pas-
siv politisk linje i EU, når markeds- og promotionsordninger er på dagsordenen i Bruxelles.
Det betyder blandt andet, at Danmark stemmer imod promotionsansøgninger fra andre med-
lemsstater, mens Danmark afstår fra at stemme, når Danmark selv ansøger om samme midler.
Landbrug & Fødevarer finder, at denne linje stiller Danmark i et dårligt politisk lys i relation
til de andre medlemsstater, og sætter Danmark unødigt uden for reel politisk indflydelse i rela-
terede sager.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser drøftelsen af Kommissionens grønbog velkommen. Regeringen finder prin-
cipielt, at klassiske salgsfremmeaktiviteter og udgifter hertil bør afholdes af virksomhederne
selv. Regeringen er af den holdning, at en fremtidig EU informations- og salgsfremmestrategi
bør fokusere på initiativer, der har til formål at fremme information om EU’s standarder for
kvalitet, fødevaresikkerhed, økologi og dyrevelfærd, da disse udgør et vigtigt konkurrencepa-
rameter i forhold til tredjelande. Danmark finder generelt, at salgsfremmeordningen bør mål-
rettes forbrugerinformation.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Kommissionen præsenterede grønbogen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2011,
hvor der generelt var opbakning til grønbogen fra medlemsstaternes side. Enkelte medlemssta-
ter fremhævede behovet for at salgsfremmeordningen skulle have merværdi på europæisk
plan, da det ikke skulle erstatte private ordninger. Kommissionen oplyste, at der ville blive
fremlagt en meddelelse i midten af 2012, der ville blive efterfulgt af egentlige forslag.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. juli 2011 forud for råds-
mødet (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2011, jf. samlenotat oversendt den 30. juni 2011.
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
4