Erhvervsudvalget 2010-11 (1. samling)
KOM (2011) 0445 Bilag 1
Offentligt
1027596_0001.png
Lovafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
9. september 2011
Procesretskontoret
Katrine Busch
2011-747/21-0001
229771
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om indførelse af en europæisk kendelse til sikring af bankindeståen-
der med henblik på at lette grænseoverskridende gældsinddrivelse på
det civil- og handelsretlige område
Nyt notat.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
KOM(2011)445
Resumé
Forslaget til forordning er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende
retlige og indre anliggender, og det har derfor hverken lovgivningsmæssi-
ge eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om indførelse af en europæisk kendelse til sikring af
bankindeståender med henblik på at lette grænseoverskridende gældsind-
drivelse på det civil- og handelsretlige område har til formål at indføre en
ny europæisk procedure for sikring af bankkonti, som vil sætte kreditor i
stand til at forhindre, at debitor flytter eller hæver indeståender på sine
bankkonti i EU. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprin-
cippet. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige
medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side findes der på nu-
værende tidspunkt – hvor den igangsatte høring ikke er afsluttet – ikke at
burde tages endelig stilling til forslaget. Danmark er dog umiddelbart po-
sitiv over for forslaget.
1.
Baggrund
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Det fremgår af det flerårlige arbejdsprogram inden for retlige og indre an-
liggender (Stockholm-programmet), som medlemsstaterne vedtog i de-
cember 2009, at det europæiske retsområde skal understøtte det indre mar-
keds økonomiske aktivitet, og at Kommissionen opfordres til at fremsætte
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1027596_0002.png
egnede forslag med henblik på at fremme en mere effektiv fuldbyrdelse af
domme i EU i forbindelse med bankkonti og skyldneres aktiver. Dette po-
litiske mandat blev bekræftet i Kommissionens handlingsplan til gennem-
førelse af Stockholm-programmet, hvoraf det fremgår, at der skal vedtages
en forordning om udlæg i bankindeståender.
Kommissionen har på den baggrund den 25. juli 2011 fremlagt et forslag
til forordning om indførelse af en europæisk kendelse til sikring af bankin-
deståender med henblik på at lette grænseoverskridende gældsinddrivelse
på det civil- og handelsretlige område.
Forslaget til forordning er bl.a. udarbejdet på baggrund af Kommissionens
grønbog af 24. oktober 2006 om større effektivitet i fuldbyrdelsen af rets-
afgørelser i Den Europæiske Union: Udlæg i bankindeståender
(KOM(2006)618).
Forslaget til forordning om indførelse af en europæisk kendelse til sikring
af bankindeståender med henblik på at lette grænseoverskridende gælds-
inddrivelse på det civil- og handelsretlige område er fremsat under henvis-
ning til Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, særlig arti-
kel 81, stk. 2, litra a, e og f, hvilket indebærer, at forslaget skal vedtages af
Europa-Parlamentet og Rådet.
Det danske retsforbehold
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Forslaget
er derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre an-
liggender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-
traktaten, finder på den baggrund anvendelse.
Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af
foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og
ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til
TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark
(”retsforbeholdet”).
En eventuel vedtagelse af forslaget vil således ikke være bindende for
Danmark, og forordningen vil ikke finde anvendelse i Danmark.
2.
Indhold
2.1. Generelt
Med forslaget indføres en ny, selvstændig europæisk procedure vedrøren-
de indeståender på bankkonti, som vil sætte en kreditor i stand til at for-
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
hindre, at en debitor flytter eller hæver indeståender på sine bankkonti i
EU, hvis der er risiko for, at dette vil gøre det umuligt eller væsentligt van-
skeligere for kreditor at få fuldbyrdet en retsafgørelse mod debitor.
Den foreslåede europæiske procedure skal kunne benyttes af borgere og
virksomheder som et alternativ til de procedurer, der findes i den nationale
lovgivning. Forslaget til forordning indeholder regler om den fremgangs-
måde, der skal anvendes ved udstedelsen af en europæisk kontosikrings-
kendelse, og regler om, hvordan kendelsen skal efterkommes af den konto-
førende bank. Den europæiske kontosikringskendelse skal være en ren sik-
ringsforanstaltning, dvs. at der kun bliver tale om at spærre debitors konto,
men ikke om at åbne mulighed for udbetaling af penge til kreditor.
På den baggrund indeholder forslaget bl.a. bestemmelser om proceduren
for opnåelse af en kontosikringskendelse og regler om fuldbyrdelse af en
europæisk kontosikringskendelse. Disse bestemmelser gennemgås i hoved-
træk nedenfor under punkt 2.2.
2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget
2.2.1. Proceduren for opnåelse af en kontosikringskendelse
Med forslaget til forordning lægges der op til, at kreditor kan anmode om
en europæisk kontosikringskendelse, uanset om der på tidspunktet for an-
modningen er opnået et fuldbyrdelsesgrundlag i den medlemsstat, hvor
kontoen befinder sig.
I de tilfælde, hvor kreditor allerede har opnået en retsafgørelse, et retsfor-
lig eller et officielt bekræftet dokument, der kan fuldbyrdes i den med-
lemsstat, hvor kontoen befinder sig (fuldbyrdelsesstaten), kan kreditor an-
mode den ret, der har truffet afgørelsen, eller den myndighed, der har ud-
stedt dokumentet, om også at udstede en kontosikringskendelse.
Hvis kreditor anmoder om en kontosikringskendelse, før der er indledt en
sag vedrørende det krav, hvis fuldbyrdelse ønskes sikret, under sagens be-
handling, eller efter sagen er afsluttet, men før afgørelsen er erklæret for
eksigibel i fuldbyrdelsesstaten, fremgår reglerne for udstedelse af en kon-
tosikringskendelse af forordningsforslagets artikel 6-13.
Det fremgår heraf, at kompetencen til at udstede en kontosikringskendelse
er hos retterne i den medlemsstat, hvor hovedsagen anlægges. Som et al-
ternativ kan kendelsen udstedes af retter i den medlemsstat, hvor kontoen
befinder sig, hvis kendelsen skal fuldbyrdes i denne medlemsstat.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1027596_0004.png
Kontosikringskendelsen udstedes, hvis kreditor over for retten sandsynlig-
gør, at kravet mod debitor er berettiget, og at den efterfølgende fuldbyrdel-
se vil blive umulig eller væsentligt vanskeligere, bl.a. fordi der er reel risi-
ko for, at debitor vil flytte, hæve eller skjule indeståender på de konti, der
ønskes sikret, hvis der ikke udstedes en kontosikringskendelse. Kendelsen
kan udstedes for det beløb, som kreditor anmoder om, eller for en del af
dette beløb.
Hvis retten finder, at den ikke kan udstede en kontosikringskendelse uden
yderligere beviser, kan den tillade skriftlige – og undtagelsesvist mundtlige
– udtalelser fra vidner eller eksperter. Desuden vil retten kunne kræve, at
kreditor stiller sikkerhed til dækning af enhver skade, som debitor måtte
blive påført, hvis kendelsen efterfølgende tilsidesættes som værende ugyl-
dig.
Debitor skal ikke underrettes om, at der er indgivet anmodning om udste-
delse af en kontosikringskendelse, eller høres forud for udstedelsen af
kendelsen.
Forordningsforslaget indeholder herudover en række regler, som finder
anvendelse, uanset om anmodningen om en kontosikringskendelse frem-
sættes før eller efter, der foreligger en eksigibel retsafgørelse.
Det fremgår i den forbindelse bl.a. af forslaget, at kreditor skal fremlægge
alle de oplysninger, som er nødvendige for, at banken eller bankerne kan
identificere debitor og dennes konti. Hvis kreditor ikke råder over alle de
fornødne oplysninger om debitors konti, kan han eller hun anmode den
kompetente myndighed i fuldbyrdelseslandet om at indhente de nødvendi-
ge oplysninger.
Med henblik på at sikre, at det er muligt at få oplysninger om debitors kon-
ti, skal medlemsstaterne ifølge forslaget enten indføre en oplysningspligt,
således at alle pengeinstitutter på deres territorium har pligt til at oplyse,
om debitor har en konto hos dem, eller give deres fuldbyrdelsesmyndighe-
der adgang til de oplysninger herom, som er indeholdt i offentlige myn-
digheders registre mv.
Hvis de relevante betingelser i forordningsforslaget er opfyldt, skal den
kompetente ret eller myndighed udstede kontosikringskendelsen inden ud-
løbet af den frist, som fremgår af forordningsforslaget. I de tilfælde, hvor
kreditor allerede har et fuldbyrdelsesgrundlag, når vedkommende indgiver
anmodningen, skal kontosikringskendelsen udstedes senest tre dage efter
anmodningens indgivelse. Hvis anmodningen indgives, før der foreligger
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1027596_0005.png
et fuldbyrdelsesgrundlag, skal kontosikringskendelsen som udgangspunkt
udstedes senest syv dage efter anmodningens indgivelse.
2.2.2. Fuldbyrdelse af en europæisk kontosikringskendelse
En kontosikringskendelse, der er udstedt i henhold til reglerne i forord-
ningsforslaget, skal anerkendes og fuldbyrdes i de øvrige medlemsstater,
uden at der kræves en afgørelse om eksigibilitet, og uden at der kan gøres
indsigelse mod anerkendelsen.
Kontosikringskendelsen forkyndes for den eller de banker, der fører de
konti, der er genstand for kendelsen. Hvis banken er beliggende i den
samme medlemsstat, som den ret eller myndighed, der har udstedt kendel-
sen, sker forkyndelsen efter reglerne i national ret. Hvis banken derimod er
beliggende i en anden medlemsstat, skal forkyndelsen ske i overensstem-
melse med reglerne i forkyndelsesforordningen
1
, idet forkyndelsen dog al-
tid skal ske ved, at den person eller myndighed, der er ansvarlig for for-
kyndelsen i den udstedende stat, fremsender dokumenterne til den kompe-
tente myndighed i fuldbyrdelsesmedlemsstaten, som derefter forkynder
dem for banken – som udgangspunkt senest tre dage efter modtagelsen.
En bank, der får forkyndt en kontosikringskendelse, skal gennemføre den-
ne omgående ved at spærre et beløb, som svarer til det, der er anført i ken-
delsen, på den eller de omfattede konti. Indeståender, der overstiger det be-
løb, som er anført i kendelsen, skal fortsat stå til rådighed for debitor. In-
den tre dage fra modtagelsen af en kontosikringskendelse skal banken ud-
stede en erklæring til den kompetente myndighed og kreditor. Af erklærin-
gen skal fremgå, om og i hvilket omfang midlerne på debitors konto er
blevet sikret. Af hensyn til beskyttelsen af debitors personoplysninger må
saldoen på kontoen ikke oplyses, hvis der er tilstrækkelige midler til at ef-
terkomme kendelsen fuldt ud.
Når kontosikringskendelsen er forkyndt for banken, og banken har udstedt
en erklæring herom til den kompetente myndighed, forkyndes kendelsen
for debitor uden unødig forsinkelse.
Hvis en kontosikringskendelse omfatter flere konti, som debitor har i den
samme bank, gennemfører banken kun kendelsen indtil det heri angivne
beløb. Hvis en eller flere kontosikringskendelser omfatter konti, som debi-
tor har i forskellige banker, skal kreditor inden for en nærmere fastsat frist
1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007
om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager mv.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1027596_0006.png
frigive alle indeståender, der overstiger det beløb, som fremgår af kendel-
sen.
Hvis lovgivningen i fuldbyrdelsesstaten giver hjemmel til dette, skal beløb,
der er nødvendige for, at debitor kan sikre sin egen og sin husstands for-
sørgelse, eller beløb, der er nødvendige for, at en virksomhed kan fortsætte
sin normale drift, undtages fra fuldbyrdelsen af en kontosikringskendelse. I
det omfang beløbet kan fastsættes uden yderligere oplysninger fra debitor,
meddeler den kompetente myndighed banken, at dette beløb skal stå til rå-
dighed for debitor efter kendelsens gennemførelse.
Fælleskonti og konti, der er oprettet af andre på vegne af debitor eller af
debitor på vegne af andre, er ikke omfattet af reglerne i forordningsforsla-
get og kan således kun sikres i det omfang, national ret giver mulighed
herfor. I forhold til konkurrerende kreditorer har en europæisk kontosik-
ringskendelse samme rang som et dokument med tilsvarende virkning efter
national ret.
Forordningsforlaget indeholder regler om dækning af de omkostninger,
som er forbundet med gennemførelsen af en kontosikringskendelse. Det
følger således af forordningen, at bankerne kun kan forlange et gebyr for at
efterkomme en europæisk kontosikringskendelse, hvis de har ret til at op-
kræve gebyr i forbindelse med tilsvarende foranstaltninger efter national
ret. Hvis bankerne opkræver et gebyr, skal dette være fastsat af medlems-
staten på forhånd og overholde principperne om proportionalitet og ikke-
forskelsbehandling. Tilsvarende skal alle gebyrer, der opkræves af den
kompetente myndighed i forbindelse med gennemførelsen af kontosik-
ringskendelsen, være ensartede og fastsat på forhånd i overensstemmelse
med principperne om proportionalitet og ikke-forskelsbehandling.
2.3. Retsmidler mod en kontosikringskendelse
Ifølge forordningsforslaget kan debitor anmode om prøvelse af en konto-
sikringskendelse i udstedelsesstaten inden 45 dage efter, vedkommende er
blevet bekendt med kendelsens indhold og har kunnet reagere. Debitor kan
anmode om prøvelse med den begrundelse, at sagen ikke er omfattet af
forordningens anvendelsesområde, at den udstedende ret ikke er kompe-
tent, at betingelserne for udstedelsen af kontosikringskendelsen ikke var
opfyldt, eller at kreditor ikke inden 30 dage har indledt hovedsagen.
Hvis debitors indsigelse er berettiget, skal retten inden 30 dage træffe af-
gørelse om ophævelse eller ændring af kontosikringskendelsen. Afgørelsen
skal omgående forkyndes for den eller de berørte banker, som straks ved
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
modtagelsen skal gennemføre afgørelsen ved helt eller delvist at frigive det
sikrede beløb. Afgørelsen skal endvidere omgående forkyndes for kreditor.
Debitor kan endvidere i fuldbyrdelsesstaten påberåbe sig en række materi-
elle og proceduremæssige grunde til ophævelse eller ændring af kontosik-
ringskendelsen, herunder at retten ikke har taget højde for beløb, som i
henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning er undtaget tvangsfuldbyrdelse
dvs. beløb, der er nødvendige, for at debitor kan sikre sin egen og sin hus-
stands forsørgelse, eller beløb, der er nødvendige for at en virksomhed kan
fortsætte sin normale drift. En anmodning om prøvelse skal fremsættes in-
den 45 dage efter, debitor blev bekendt med kontosikringskendelsen og
kunne reagere. Hvis debitors anmodning om prøvelse er berettiget, træffer
retten afgørelse inden 30 dage om ophævelse eller ændring af kontosik-
ringskendelsen.
Endelig kan debitor, hvis den pågældende er forbruger, lønmodtager eller
forsikringstager, indgive en anmodning om prøvelse af kontosikringsken-
delsen til retten i den medlemsstat, hvor vedkommende har bopæl.
Debitor har mulighed for at få fuldbyrdelsen af kontosikringskendelsen
stoppet, hvis debitor stiller en tilstrækkelig sikkerhed for kreditors for-
dring.
Forslaget til forordning fastsætter endelig regler om ændring og tilbage-
kaldelse af kontosikringskendelsen. Hvis de omstændigheder, som kendel-
sen blev udstedt under, har ændret sig, kan debitor eller kreditor således
anmode retten i den udstedende stat om at ændre eller tilbagekalde konto-
sikringskendelsen.
Herudover indeholder forslaget en række regler af mere teknisk og proce-
duremæssig karakter, herunder regler om udpegelse af kompetente myn-
digheder, sagsomkostninger, forholdet til andre retsakter samt tidspunktet
for gennemførelse af forslaget.
3.
Gældende dansk ret
3.1. Retsplejelovens regler om foreløbige retsmidler
Efter de gældende danske regler kan en kreditor opnå sikring (herefter be-
nævnt ”arrest”) af et aktiv – f.eks. et bankindestående – til brug for senere
fuldbyrdelse. Arrest til brug for senere fuldbyrdelse af et krav kan foreta-
ges allerede forud for indledning af en retssag med kravet som genstand,
hvis det må antages, at muligheden for senere at opnå dækning hos skyld-
neren ellers vil blive væsentligt forringet, jf. retsplejelovens § 627. Hvis en
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kreditors krav f.eks. er fastslået ved dom, kan der normalt foretages direkte
tvangsfuldbyrdelse af dommen gennem et udlæg, og der kan derfor ikke
foretages arrest for kravet.
Inden der foretages arrest, giver retten debitor lejlighed til at udtale sig.
Retten kan dog undlade at underrette debitor om sagen, hvis retten finder
det ubetænkeligt at foretage forretningen uden forudgående meddelelse til
debitor, eller hvis det må antages, at muligheden for at opnå dækning ellers
vil blive væsentligt forringet, jf. retsplejelovens § 631, stk. 2, jf. § 493.
Arrest kan ikke foretages, hvis det må antages, at fordringen ikke består, jf.
retsplejelovens § 628.
Retten kan bestemme, at en kreditor, inden arresten foretages, skal stille
sikkerhed for den skade og ulempe, som debitor kan blive påført ved arre-
sten, jf. retsplejelovens § 629. Kreditor skal (medmindre debitor giver af-
kald på det) endvidere inden en uge efter, at der er foretaget arrest, anlæg-
ge retssag om det krav, der er foretaget arrest for, og kreditor skal under
denne sag særskilt nedlægge påstand om stadfæstelse af arresten, jf. rets-
plejelovens § 634. Hvis en retssag om den fordring, som der er gjort arrest
i, skal anlægges ved en udenlandsk domstol, skal sagen anlægges inden to
uger efter arresten. Inden for samme frist skal arrestsagen anlægges her i
landet, jf. § 634, stk. 4. Hvis kreditor ikke rettidigt anlægger sag, kan debi-
tor kræve arresten ophævet af retten, jf. retsplejelovens § 638.
En arrest kan i medfør af retsplejelovens § 630, stk. 1, afværges eller op-
hæves, hvis debitor stiller en tilstrækkelig sikkerhed for kreditors fordring.
Fogedretten afgør størrelsen af sikkerhedsstillelsen. Inden en arrest foreta-
ges, skal fogedretten i medfør af retsplejelovens § 630, stk. 2, opfordre de-
bitor eller den, der varetager dennes interesser, til at afværge arresten ved
betaling eller sikkerhedsstillelse.
Den, som har opnået arrest på grundlag af en fordring, som viser sig ikke
at bestå, skal betale debitor erstatning for tab og tort (ansvar på objektivt
grundlag). Hvis arresten af andre grunde er ulovlig (f.eks. hvis betingel-
serne for at foretage arrest ikke var opfyldt), skal kreditor ligeledes betale
erstatning, dog kun hvis kreditor burde have undladt at begære arrest (cul-
pa-ansvar), jf. retsplejelovens § 639.
Efter de gældende danske regler i retsplejelovens § 631, stk. 2, jf. §§ 508-
516 kan der af hensyn til debitor ikke ske fuldbyrdelse i visse beløb. En
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kreditor kan f.eks. ikke søge fuldbyrdelse i beløb, der er nødvendige til op-
retholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for debitor og
dennes husstand, jf. retsplejelovens § 631, stk. 2, jf. § 509, stk. 1. Desuden
er f.eks. erstatning for invaliditet eller tab af forsørger undtaget fra fuld-
byrdelse, hvis et sådant beløb er holdt klart adskilt fra debitors øvrige for-
mue jf. retsplejelovens § 631, stk. 2, jf. § 513.
3.2. Bruxelles I-forordningen
I medfør af Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om
retternes kompetence og anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på
det civil- og handelsretlige område (herefter Bruxelles I-forordningen) skal
foreløbige retsmidler som f.eks. arrest anerkendes og fuldbyrdes i de andre
medlemsstater.
I medfør af EU-domstolens dom i sag 125/79 Denilauler, Saml 1980 1553,
gælder dette dog ikke foreløbige retsmidler, som er truffet uden en forud-
gående høring af debitor (ex parte foranstaltninger). Dette medfører, at en
arrest i et bankindestående ikke vil kunne anerkendes og fuldbyrdes i en
anden medlemsstat, hvis debitor ikke har været indkaldt forud for kendel-
sens afsigelse.
Det bemærkes, at Kommissionen i sit forslag til revision af Bruxelles I-
forordningen lægger op til en ændring af praksis på området, således at al-
le former for ex parte foranstaltninger fremover vil være omfattet af Bru-
xelles I-forordningens anvendelsesområde og dermed vil skulle anerken-
des og fuldbyrdes i de andre medlemsstater.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Som anført ovenfor under pkt. 1 er forslaget til forordning fremsat med
hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V, og er derfor omfattet af Danmarks
forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Danmark deltager såle-
des ikke i vedtagelsen af forordningen, som ikke vil være bindende for el-
ler finde anvendelse i Danmark.
Forslaget vil som følge heraf ikke have lovgivningsmæssige eller statsfi-
nansielle konsekvenser.
5.
Høring
Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer
mv.:
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,
Domstolsstyrelsen, Procesbevillingsnævnet, Den Danske Dommerfor-
ening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsfor-
ening, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Advokatrådet, Danske Ad-
vokater, Det Danske Voldgiftsinstitut, Dansk Forening for Voldgift, For-
eningen Danske Inkassoadvokater, Dansk Retspolitisk Forening, Institut
for Menneskerettigheder, Danske Regioner, Datatilsynet, Kommunernes
Landsforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Finansrådet,
Finanstilsynet, Realkreditrådet, Forsikring & Pension, DI-Organisation for
erhvervslivet, Dansk Erhverv, Fagligt Fælles Forbund, Håndværksrådet,
Lægemiddelindustriforeningen, Dansk Byggeri, Dansk Inkasso Branche-
forening, Liberale Erhvervs Råd, Foreningen af Statsautoriserede Reviso-
rer, Dansk Ejendomsmæglerforening, De Danske Patentagenters Forening,
Danmarks Rederiforening, Danske Speditører, Grundejernes Landsorgani-
sation, Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark,
Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund, Dansk Told og Skattefor-
bund, Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, Landbrug og
Fødevarer, Foreningen af Registrerede Revisorer, IT-Branchen, Finans og
Leasing, Lokale Pengeinstitutter, Boligselskabernes Landsforening, Lejer-
nes Landsorganisation og Dagbladene Pressens Hus.
Justitsministeriet har fastsat høringsfristen til den 1. november 2011.
6.
Nærhedsprincippet
Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at de problemer, der er
forbundet med inddrivelse af fordringer i en anden medlemsstat, har en
klar grænseoverskridende dimension, og at det er yderst usandsynligt, at
medlemsstaterne på eget initiativ vil gå sammen om at harmonisere deres
lovgivning om sikring af bankkonti og dermed gøre et EU-initiativ over-
flødigt. Kommissionen har endvidere anført, at internationale aftaler eller
lovgivningsmodeller fra internationale organisationer ikke hidtil har om-
handlet tvangsfuldbyrdelse, og at der heller ikke er tegn på, at der i en
overskuelig fremtid kommer noget internationalt initiativ på området. Det
er i den forbindelse anført, at selv om der måtte komme et sådant internati-
onalt initiativ, gør forskellene mellem de nuværende fuldbyrdelsessyste-
mer i EU det yderst usandsynligt, at medlemsstaterne inden for et rimeligt
tidsrum skulle kunne nå til enighed om en fælles tilgang – ikke mindst i
betragtning af, at enhver aftale uden for rammerne af den europæiske lov-
givningsproces ville kræve enstemmighed.
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens vurdering, at forslaget
er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til forslaget.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side findes der på nuværende tidspunkt – hvor den igangsatte
høring ikke er afsluttet – ikke at burde tages endeligt stilling til forslaget.
Danmark er dog umiddelbart positiv over for forslaget, idet der dog vil væ-
re en række punkter, som må søges afklaret nærmere under de kommende
forhandlinger.
9.
Orientering af andre af Folketingets udvalg
Grundnotatet sendes – ud over til Folketingets Europaudvalg – til Folke-
tingets Retsudvalg.
11