Civil- og Politiafdelingen
Dato:
Kontor:
Færdsels- og våbenkon-
toret
Sagsbeh: Katarina Hvid Lundh
Sagsnr.: 2011-84-0011
Dok.:
230332
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985
om kontrolapparatet inden for vejtransport og om ændring af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006
KOM (2011) 451 endelig
Resumé
Forordningsforslaget har til formål at forbedre det nuværende kontrolap-
paratsystem med henblik på at sikre en bedre håndhævelse af køre- og hvi-
letidsreglerne og mindske unødvendige administrative byrder for bl.a.
transportvirksomheder. Forslaget indeholder således en række bestemmel-
ser, som skal forbedre kontrolapparatets tekniske aspekter, herunder reg-
ler om indførelse af fjernkommunikation fra kontrolapparatet til kontrol-
formål. Forslaget indeholder herudover bl.a. regler om typegodkendelse af
kontrolapparater, kontrol med værksteder, uddannelse af kontrolmedar-
bejdere og medlemsstaternes sanktioner for overtrædelse af kontrolappa-
ratforordningen. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprin-
cippet. Forslaget medfører behov for tilpasning af dansk lovgivning, og det
skønnes ligeledes at have statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at fo-
religge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger
til forslaget. Danmark er positivt indstillet over for formålet med forslaget.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk