Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12
KOM (2011) 0452 Bilag 3
Offentligt
1092440_0001.png
Europa-Kommissionen
Kommissær med ansvar for det indre marked og tjenesteydelser
Hr. Michel Barnier
B-1049, Bruxelles
Belgien.
Finansudvalget og Euro-
paudvalget
Christiansborg
DK-1240 København K
Tlf. +45 33 37 55 00
Fax +45 33 32 85 36
www.ft.dk
[email protected]
Udtalelse om Kommissionens forslag til nye EU-regler om kapitaldækning
11. januar 2012
Kontakt
Kære Michel Barnier
Hermed fremsendes høringssvar fra Folketingets Europaudvalg om Kommis-
sionens forslag til nye EU-regler om kapitaldækning.
Udtalelsen vedrører både Kommissionens forslag til forordning om regule-
ringskrav for kreditinstitutter og investeringsselskaber (Kom(2011)452) og
Kommissionens forslag til direktiv om adgang til at udøve virksomhed som
kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber
(Kom(2011)453).
Udvalget har behandlet begge forslag og har følgende bemærkninger, som
støttes af alle partier i udvalget:
Udtalelse
Folketingets Europaudvalg kan støtte formålet med Kommissionens forslag
om at stramme den finansielle regulering af EU-landenes kreditinstitutter og
dermed fremme den finansielle stabilitet i Europa og mindske risikoen for
fremtidige finansielle kriser.
Likviditetskrav
Det er vigtigt, at kreditinstitutternes likviditetsberedskab bygger på sikre vær-
dipapirer, hvad enten der er tale om statsobligationer eller andre værdipapirer.
Udvalget er derfor også enig i Kommissionens forslag om at udskyde den
præcise definition af den nye 30-dages likviditetsreglen for kreditinstitutter
(LCR), indtil nærmere analyser foreligger. Det er nemlig afgørende, at der i
tilstrækkelig grad tages hensyn til, at dokumenterbart likvide aktiver kan indgå
i den bedste del af kreditinstitutternes likviditetsberedskab. Aktiver der indgår i
finansielle institutters likviditetsberedskab skal vurderes på basis af en vurde-
ring af den konkrete likviditet i aktivet og ikke hvem udstederen af aktiverne er
Eksempelvis har det danske realkreditsystem har vist sig særdeles stabilt un-
der den finansielle krise, og realkreditobligationer har her vist sig lige så likvi-
de som statsobligationer.
EU-Chefkonsulent
Dir. tlf.
+45 3337 3695
[email protected]
1/2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Udvalget finder det ligeledes afgørende, at den endelige definition af LCR be-
sluttes af Rådet og Europa-Parlamentet efter den almindelige lovgivningspro-
cedure og ikke som foreslået af Kommissionen via en delegeret retsakt.
Europaudvalget støtter også Kommissionens forslag om et mere langsigtet
likviditetsberedskab, NFSR, da det først er i 2016, at den Europæiske Bank-
myndighed skal evaluerer NSFR og på den baggrund anbefale, hvorvidt og i
hvilken form NSFR eventuelt skal indføres i EU fra 2018.
Udvalget er ligeledes tilfreds med, at dette først kan ske efter politisk stilling-
tagen i Rådet og Europa-Parlamentet. Der er dog fortsat grund til følge den
videre beslutningsproces tæt, da det godt kan få konkret betydning for de kor-
te rentetilpasningslån i det danske realkreditsystem.
Kapitalkrav
Udvalget er enig med Kommissionen i, at der er behov for krav om mere og
bedre kapital, som kan polstre kreditinstitutterne, så de bliver bedre i stand til
at absorbere tab uden at blive insolvente.
Det er dog vigtigt, at undtagelsesbestemmelserne for de generelle krav til
egentlig kernekapital (Common Equity Tier 1 Capital) er så fleksible, at ga-
rant- og andelskapital med visse justeringer i spare- og andelskassernes ved-
tægter fortsat vil kunne medregnes som egentlig kernekapital.
Sanktioner
Udvalget kan støtte en tilnærmelse mellem og styrkelse af sanktionsordnin-
gerne i EU-landene, men finder, at der er behov for en nærmere undersøgel-
se af, hvordan den foreslåede udmåling af administrative bøder vil passe ind i
en dansk kontekst.
Med venlig hilsen
Eva Kjer Hansen
Formand for Europaudvalget
2/2