Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011
KOM (2011) 0452
Offentligt
1450535_0001.png
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 20.7.2011
KOM(2011) 452 endelig
2011/0202 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om reguleringskrav for kreditinstitutter og investeringsselskaber
Part I
(EØS-relevant tekst)
{SEC(2011) 949}
{SEC(2011) 950}
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
BEGRUNDELSE
1.
1.1.
B
AGGRUND FOR FORSLAGET
Begrundelse og formål
Finanskrisens omfang har vist, at den nuværende regulering af finansieringsinstitutter giver
anledning til uacceptabelt store risici. Ifølge vurderinger fra IMF nåede de europæiske
kreditinstitutters tab mellem 2007 og 2010 som følge af krisen op på næsten 1 billion EUR
eller 8 % af EU's BNP.
For at genskabe stabiliteten i banksektoren og sikre, at der stadig er kreditmuligheder i
realøkonomien, har både EU og dets medlemsstater vedtaget en hel række foranstaltninger
uden fortilfælde, som skatteyderne i sidste ende skal betale regningen for. I den sammenhæng
har Kommissionen indtil oktober 2010 godkendt statsstøtteforanstaltninger til
finansieringsinstitutter på 4,6 billioner EUR, hvoraf over 2 billioner EUR faktisk blev brugt i
2008 og 2009.
Den skatteyderbetalte støtte til kreditinstitutter må følges op af en gennemgribende reform,
hvor der tages fat på de reguleringsmæssige svagheder, som er kommet for en dag under
krisen. Med henblik herpå har Kommissionen allerede stillet forslag om en række ændringer
af banklovgivningen, og disse trådte i kraft i 2009 (kapitalkravsdirektiv II) og 2010
(kapitalkravsdirektiv III). Nærværende forslag indeholder de på internationalt plan
udarbejdede og aftalte bestemmelser om kapital- og likviditetsstandarder for kreditinstitutter,
der kaldes Basel III, og harmoniserer en række andre bestemmelser i den gældende
lovgivning. Der gøres nærmere rede for de reguleringsmæssige valg i afsnit 5 nedenfor.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage
og udøve virksomhed som kreditinstitut og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters
kapitalgrundlag indeholder bestemmelser, der hænger nøje sammen med adgangen til at
udøve virksomhed som kreditinstitut (f.eks. bestemmelser om tilladelse til at udøve sådan
virksomhed, udøvelse af retten til fri etablering, de tilsynsbeføjelser, der tillægges de
kompetente myndigheder i hjemlandet og værtslandet i denne forbindelse og tilsynskontrol
med kreditinstitutter). Disse elementer er omfattet af forslaget til direktiv om adgang til at
udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og
investeringsselskaber, som sammen med nærværende forslag udgør en lovgivningspakke.
Direktiv 2006/48/EF, og især bilagene hertil, indeholder imidlertid også reguleringskrav. For
yderligere at fremme en indbyrdes tilnærmelse af de lovbestemmelser, der følger af
gennemførelsen af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF i national ret, og for at sikre, at de
samme regler finder umiddelbar anvendelse på disse institutter, hvilket er vigtigt for det indre
markeds virkemåde, er disse regler emnet for dette forslag til forordning.
Af klarhedshensyn sammenskriver dette forslag reguleringskravene for kreditinstitutter og
investeringsselskaber, idet sidstnævnte er omhandlet i direktiv 2006/49/EF.
1.1.1.
Problemer, som forslaget vedrører – nye elementer i Basel III
Formålet med forslaget er at rette op få reguleringsmæssige svagheder på følgende områder:
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Styring af likviditetsrisiko (sjette del):
Krisen viste, at den eksisterende praksis for styring
af likviditetsrisiko ikke var tilstrækkelig til i fuldt omfang at opfange risici i tilknytning til
"originate-to-distribute"-securitisering, anvendelse af komplekse finansielle instrumenter og
afhængigheden af at kunne foretage engrosfinansiering med kortfristede instrumenter. Dette
bidrog til, at en lang række finansieringsinstitutter måtte give op, og undergravede i høj grad
mange andres finansielle sundhed, hvorved den finansielle stabilitet blev truet og der opstod
behov for offentlig støtte. En række medlemsstater har allerede en form for kvantitativ
reguleringsmæssig standard for likviditet, men der findes ikke på EU-niveau harmoniserede
og tilstrækkelig udførlige krav til niveauerne for kortfristet og langfristet likviditet. At der
ikke findes ens nationale standarder, hæmmer kommunikationen mellem
tilsynsmyndighederne og medfører ekstra rapporteringsomkostninger for institutter, der
arbejder på tværs af grænserne.
Definition af kapital (anden del, afsnit I):
Kvantiteten og kvaliteten af institutternes kapital
var utilstrækkelig, da krisen opstod. I forhold til de risici, de havde påtaget sig, havde mange
institutter ikke tilstrækkelige mængder af kapitalinstrumenter af den højeste kvalitet, der
effektivt kan dække tab, efterhånden som de opstår, og bidrage til at bevare et institut som en
going concern. Hybride tier 1-kapitalinstrumenter, der tidligere var blevet anset for at kunne
dække tab på en going concern-basis, viste sig ikke at være effektive i praksis. Tier 2-
kapitalinstrumenter kunne ikke fungere effektivt som tabsdækkende, når et institut blev
insolvent, for institutter ofte ikke fik lov til at gå konkurs. Den nødvendige kvalitet af
kapitalinstrumenter til at dække uventede tab som følge af risici i handelsbeholdningen viste
sig at være lige så høj som for risici uden for handelsbeholdningen, og tier 3-
kapitalinstrumenter viste sig ikke at være af tilstrækkelig høj kvalitet. For at sikre den
finansielle stabilitet ydede staten i mange lande støtte i hidtil uset omfang til banksektoren.
Utilstrækkelig harmonisering i EU af definitionen på kapital bidrog til denne situation, hvor
de forskellige medlemsstater anvendte vidt forskellige strategier for, hvilke kapitalelementer
der skulle indregnes i kapitalgrundlaget eller ej. I kombination med, at de ved lov fastsatte
grænser og tal ikke præcist afspejlede et instituts virkelige evne til at klare tab, svækkede
dette markedets evne til præcist og konsekvent at vurdere EU-institutters solvens. Dette
forværrede yderligere den finansielle ustabilitet i EU.
Modpartsrisiko (tredje del, afsnit II, kapitel 6):
Krisen afslørede en række mangler i den
nuværende lovgivningsmæssige behandling af modpartsrisiko i forbindelse med derivat-,
repo- og værdipapirfinansieringstransaktioner. Den viste, at de gældende bestemmelser ikke
gav sikkerhed for hensigtsmæssig styring og tilstrækkeligt kapitalgrundlag i forbindelse med
denne type risiko. De gældende regler gav heller ikke tilstrækkelige incitamenter til at flytte
bilateralt clearede OTC-derivatkontrakter til multilateral clearing gennem centrale modparter.
Valgmuligheder, skøn og harmonisering (hele forordningen)
I 2000 blev syv
bankdirektiver afløst af et enkelt direktiv. Dette direktiv blev omarbejdet i 2006 i forbindelse
med indførelsen af Basel II-regelsættet i EU. Følgelig indeholder de gældende bestemmelser i
det et stort antal valgmuligheder og skøn. Desuden har medlemsstaterne mulighed for at
pålægge strengere regler end dem, der er fastsat i direktivet. Der er derfor meget divergerende
regler, hvilket er særlig problematisk for virksomheder, der driver virksomhed på tværs af
grænserne. Det giver også anledning til manglende retlig klarhed og ulige konkurrencevilkår.
1.1.2.
Formål med forslaget
Det overordnede mål med dette initiativ er at sikre, at reguleringen af institutters kapital i EU
gøres mere effektiv, og at den negative virkning for indlånerbeskyttelsen og den procykliske
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0004.png
udvikling i det finansielle system begrænses, samtidig med at EU-banksektorens
konkurrenceevne bevares.
1.2.
Generel baggrund
Finanskrisen satte gang i en bred indsats på EU-plan og internationalt plan for at udvikle
effektive politikker til at løse de til grund liggende problemer. En højniveaugruppe med
Jacques de Larosière som formand fremsatte en række anbefalinger til en reform af det
europæiske system for tilsyn og regulering på det finansielle område. Disse blev uddybet i en
meddelelse fra Kommissionen i marts 2009. Dette forslag indeholder en lang række
politikmæssige ændringer, der er indeholdt i den detaljerede handlingsplan i nævnte
meddelelse.
På globalt plan blev der i G20-erklæringen af 2. april 2009 givet udtryk for en vilje til at løse
krisen ved hjælp af en samordnet international indsats for at forbedre kvantiteten og kvaliteten
af kapital i banksystemet, indføre et supplerende ikke-risikobaseret måletal for at forhindre
overdreven gearing, udvikle en ramme for stærkere likviditetsbuffere i finansieringsinstitutter
og gennemføre de af Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB) fremsatte anbefalinger til at
begrænse den procykliske udvikling.
På grundlag af mandatet fra G-20 nåede Gruppen af Centralbankchefer og Finanstilsynschefer
(GHOS), tilsynsorganet under Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS)
1
, i september 2009 til
enighed om en række tiltag for at styrke reguleringen af banksektoren. Disse tiltag blev
godkendt af FSB og G20-lederne på deres møde i Pittsburgh den 24.-25. september 2009.
I december 2010 udstedte BCBS detaljerede regler om nye internationale reguleringsmæssige
standarder om kreditinstitutters kapitalgrundlag og likviditet, som samlet kaldes Basel III.
Dette forslag vedrører direkte de reguleringsmæssige standarder, der indgår i Basel III.
Kommissionen, der har observatørstatus i BCBS, arbejdede snævert sammen med BCBS om
at udvikle disse standarder, herunder med hensyn til vurderingen af deres virkning. De
foreslåede foranstaltninger er derfor tro mod indholdet i Basel III-principperne. For at opfylde
den dobbelte målsætning om at forbedre det internationale finansielle systems
modstandsdygtighed og skabe lige konkurrencevilkår er det vigtigt, at det mere robuste sæt
reguleringskrav anvendes konsekvent i hele verden.
Baselkomitéen for Banktilsyn
er et forum for regelmæssigt samarbejde om banktilsynsspørgsmål. Den
arbejder for at fremme og styrke praksis inden for tilsyn og risikostyring på internationalt plan. Komitéen består
af repræsentanter fra Argentina, Australien, Brasilien, Canada, SAR Hongkong, Indien, Indonesien, Japan, Kina,
Korea, Mexico, Rusland, Saudi-Arabien, Schweiz, Singapore, Sydafrika, Tyrkiet, USA og ni medlemsstater:
Belgien, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Spanien, Sverige og Tyskland.
1
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0005.png
Samtidig har Kommissionen under udarbejdelsen af dette forslag til retsakt gjort en særlig
indsats for at sikre, at der i tilstrækkelig grad er taget hensyn en række vigtige særlige forhold
og spørgsmål, der gør sig gældende i Europa. I den forbindelse skal det bemærkes, at i
modsætning til forskellige andre store økonomier er anvendelsen af de reguleringsmæssige
principper, der er opnået international enighed om internationalt inden for rammerne af
BCBS, i EU ikke begrænset til kun internationalt aktive banker. Disse standarder anvendes i
EU i hele banksektoren generelt og omfatter således alle kreditinstitutter og almindeligvis
også investeringsselskaber. Som der gøres nærmere rede for i afsnit 4.2, har EU altid været af
den opfattelse, at det kun med en sådan tilgang, at der kan skabes lige konkurrencevilkår i EU,
samtidig med at der nydes godt af fordelene ved den dermed forbundne finansielle stabilitet.
Dette er en af grundene til, at det forekommer rimeligt at foretage forskellige tilpasninger af
Basel III-principperne, så der kan tages behørigt hensyn til de særlige forhold og spørgsmål,
der gør sig gældende for Europas vedkommende. Disse tilpasninger er imidlertid i
overensstemmelse med arten af og målsætningerne med Basel III-reformen.
I bredere sammenhæng bør det bemærkes, at det ved reformen af EU-reguleringen inden for
finansielle tjenesteydelser har været en af Kommissionens hovedmålsætninger at sikre, at
banksektoren er i stand til at varetage sin grundlæggende opgave, nemlig at sørge for
kreditmuligheder for realøkonomien og at levere tjenesteydelser til borgere og virksomheder i
Europa. Bl.a. med henblik herpå vedtog Kommissionen den 18. juli 2011 en henstilling om
adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto
2
.
2.
2.1.
R
ESULTATER
PARTER
AF KONSEKVENSANALYSER OG HØRINGER AF INTERESSEREDE
Høringer af interesserede parter
Kommissionens tjenestegrene har nøje fulgt og deltaget i arbejdet i internationale fora, særlig
BCBS, som har stået for udviklingen af Basel III-regelsættet. Det Europæiske Bankudvalg
(EBC) og Det Europæiske Banktilsynsudvalg (CEBS) og dets efterfølger fra 2011 Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) har været inddraget og er blevet hørt i omfattende
grad. Deres synspunkter har bidraget til udarbejdelsen af dette forslag og den ledsagende
konsekvensanalyse.
2.1.1.
CEBS
CEBS foretog en indgående kvantitativ analyse af konsekvenserne af dette forslag til retsakt
for banksektoren i EU. 246 kreditinstitutter deltog i analysen. CEBS gennemførte også
omfattende offentlige høringer og bidrog i oktober 2008 med teknisk rådgivning hvad angår
nationale valgmuligheder og skøn.
2.1.2.
Arbejdsgruppen vedrørende kapitalkravsdirektivet
Med hensyn til nationale valgmuligheder og skøn afholdt Kommissionens tjenestegrene
mellem 2008 og 2011 seks møder i arbejdsgruppen vedrørende kapitalkravsdirektivet
(CRDWG), hvis medlemmer er udpeget af EBC. Desuden er der i undergrupper under
CRDWG blevet løst opgaver på et endnu mere teknisk niveau vedrørende likviditet,
definitionen af kapital, gearingsgrad og modpartsrisiko.
2
K(2011) 4977.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0006.png
2.1.3.
Andre offentlige høringer
Kommissionen gennemførte fire offentlige høringer i 2009, 2010 og 2011 vedrørende alle de
elementer, der indgår i dette forslag. I april 2010 gennemførte Kommissionens tjenestegrene
en åben offentlig høring om dette forslag blandt alle grupper interesserede parter.
Svarene på de offentlige høringer og de synspunkter, der blev givet udtryk for ved de
offentlige høringer, afspejles i konsekvensanalysen. De enkelte svar kan ses på
Kommissionen websted.
Derudover gennemførte Kommissionen særskilte høringer af branchen, hvori bl.a.
Ekspertgruppen vedrørende Bankspørgsmål (GEBI), der er nedsat af Kommissionen, og
forskellige EU-bankbrancheorganisationer og individuelle institutter deltog.
2.2.
Konsekvensanalyse
I alt er 27 politikmodeller blevet vurderet og sammenlignet med henblik på de forskellige
problemområder, der er blevet indkredset
3
. Nedenstående tabel viser de forskellige modeller
inden for hvert politikfelt og prioriterer dem i forhold til deres relative effekt
4
og effektivitet
5
med hensyn til at nå relevante langsigtede politikmål. De foretrukne modeller, som
fremkommer på grundlag af denne prioritering, er fremhævet og drøftes i resten af dette
afsnit.
Sammenligningskriterier for politikmodellerne
Effekt
Forbedring af banker-
nes risikostyring
Forbedring af kapital-
grundlag
Politik
felt
Politik
modeller
Forbedring af tilsyns-
samarbejdet og -sam-
ordningen
ringskravene for
systemisk vigtige
finansierings-insti-
tutter efter den risiko,
Begrænsning af hen-
sættelses og kapi-
talkravenes konjunk-
tur afhæn-gighed
Mere lige konkurren-
cevilkår
Forhindring af regel-
arbitrage
Større retlig klarhed
Formindskelse af
overholdelsesbyrden
Effek
tivi-
tet
Ingen ændring af den nuværende praksis
Likviditet -
likviditetsdæk-
ningsgrad
Indførelse af likviditetsdækningsgrad som
anført i forbindelse med den offentlige høring i
februar 2010
Indførelse af likviditetsdækningsgrad som
vedtaget af Baselkomitéen, dog med en
observationsperiode
Ingen ændring af den nuværende praksis
Likviditet – net
stable funding
ratio (NSFR)
Indførelse af NSFR som anført i forbindelse
med den offentlige høring i februar 2010
Indførelse af NSFR som vedtaget af
Baselkomitéen, dog med en
observationsperiode
Ingen ændring af den nuværende praksis
Kun ændring af anerkendelseskriterierne som
anført i forbindelse med den offentlige høring i
februar 2010
Indregning af
kapitalinstrumen
ter og
anvendelse af
justeringer
Ændring af anerkendelseskriterierne og de
reguleringsmæssige justeringer som anført i
forbindelse med den offentlige høring i februar
2010
Ændring af kriterierne for indregning og
anvendelse af justeringer på grundlag af
Baselprincipperne
Ændring af kriterierne for indregning og
anvendelse af justeringer på grundlag af
3
2
3
2
3
1
1
3
2
1
5
4
1
3
2
1
5
4
5
4
5
4
5
4
5
4
2
3
2
1
5
4
1-3
1-3
1-3
2-3
1
1-3
3
1-3
1-3
1-3
1-3
1-3
1-3
2-3
1
2-3
2-3
1-3
1-3
2
1
3
4
En nærmere gennemgang af alle politikmodellerne fremgår af den ledsagende konsekvensanalyse.
Mål for, i hvilket omfang modellerne opfylder de relevante målsætninger.
5
Mål for, i hvilket omfang målsætningerne kan opfyldes med et givet ressourceniveau.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0007.png
Sammenligningskriterier for politikmodellerne
Effekt
Forbedring af banker-
nes risikostyring
Forbedring af kapital-
grundlag
Politik
felt
Politik
modeller
Forbedring af tilsyns-
samarbejdet og -sam-
ordningen
ringskravene for
systemisk vigtige
finansierings-insti-
tutter efter den risiko,
Begrænsning af hen-
sættelses og kapi-
talkravenes konjunk-
tur afhæn-gighed
Mere lige konkurren-
cevilkår
Forhindring af regel-
arbitrage
Større retlig klarhed
Formindskelse af
overholdelsesbyrden
Effek
tivi-
tet
Baselprincipperne med tilpasninger for at tage
hensyn til EU-specifikke forhold
Ingen ændring af den nuværende praksis
Skærpelse af kravet vedrørende modpartsrisiko
Modpartsrisiko
Skærpelse af kravet vedrørende modpartsrisiko
og differentieret behandling af eksponeringer
mod centrale modparter
Ingen ændring af den nuværende praksis
Gearingsgrad
Indførelse af gearingsgrad som anført i
forbindelse med den offentlige høring i februar
2010
Omfattende overvågning af gearingsgraden
Ingen ændring af den nuværende praksis
Kapitalbuffere
Kapitalbevaringsbuffer
Kontracyklisk kapitalbuffer
Begge kapitalbuffere
Ingen ændring af den nuværende praksis
Minimumsharmonisering
Fælles regelsæt
Maksimumsharmonisering
Maksimumsharmonisering med visse
undtagelser
Valg af
politikinstru-
ment
Ændring af kapitalkravsdirektivet
Begrænsning af kapitalkravdirektivets
anvendelsesområde og forslag til forordning
3
2
1
3
2
1
4
1-2
3
1-2
3
2
1
3
2
1
4
1-3
1-3
1-3
4
3
1-2
1-2
2
1
4
3
1
2
2
1
4
1-3
1-3
1-3
2
1
4
3
1
2
4
3
1
2
2
1
3
2
1
3
2
1
3
2
1
4
3
1-2
1-2
3
2
1
3
2
1
4
2-3
2-3
1
4
1-3
1-3
1-3
2
1
Prioritering af politikmodeller: 1 = størst effekt/mest effektiv; 5 = mindst effekt/mindst effektiv
2.2.1.
De enkelte politikforanstaltninger
Styring af likviditetsrisiko (sjette del):
For at forbedre den kortsigtede modstandsdygtighed
af finansieringsinstitutters likviditetsrisikoprofil vil der i 2015 blive indført en
likviditetsdækningsgrad som måletal efter en observationsperiode med mulighed for at tage
ordningen op til revision. Likviditetsdækningsgraden indebærer, at institutter skal matche
udgående nettolikviditet over en 30-dages-periode med en buffer af likvide aktiver af "høj
kvalitet". Den udgående likviditet, der indgår i beregningen (nævneren), vil afspejle både
institutspecifikke og systemiske chok udsprunget af faktiske forhold, der gjorde sig gældende
under den internationale finanskrise. Hensættelserne på listen over likvide aktiver af høj
kvalitet (tælleren) til dækning af denne udgående likviditet vil sikre, at disse aktiver er af høj
kredit- og likviditetskvalitet. På grundlag af definitionen af likviditetsdækningsgraden i Basel
III antages overholdelsen af dette krav i EU at give årlige BNP-nettofordele i
størrelsesordenen 0,1-0,5 %, da hyppigheden af systemiske kriser forventes at falde.
Med henblik på at bekæmpe finansieringsproblemer som følge af manglende løbetidsmatch
mellem aktiver og forpligtelser vil Kommissionen overveje at indføre en net stable funding
ratio (NSFR) i 2018 efter en observationsperiode med mulighed for at tage ordningen op til
revision. NSFR vil betyde, at institutter skal bibeholde en sund finansieringsstruktur i en
periode på et år i et udvidet virksomhedsspecifikt stressscenario, f.eks. et væsentligt fald i dets
rentabilitet eller solvens. Med henblik herpå skal finansierede aktiver og eventualforpligtelser,
der skal finansieres, i et vist omfang matches med stabile finansieringskilder.
Definition af kapital (anden del):
Forslaget bygger på de ændringer, der blev foretaget i
kapitalkravsdirektiv II med henblik på yderligere at skærpe kriterierne for anerkendelse af
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kapitalinstrumenter. Desuden indføres der med forslaget en betydelig harmonisering af de
justeringer, der foretages af den regnskabsmæssige egenkapital for at bestemme størrelsen af
den lovpligtige kapital, som i medfør af lovgivningen skal opgøres. Den nye harmoniserede
definition vil i betydelig grad forøge størrelsen af den lovpligtige kapital, som institutter skal
have.
De nye krav for lovpligtig kapital på en going concern-basis – tier 1-kernekapital og tier 1-
kapital – vil blive indført gradvis mellem 2013 og 2015. De nye forsigtighedsjusteringer vil
også blive indført gradvis med 20 % pr. år fra 2014 og dermed nå op på 100 % i 2018. For en
række kapitalinstrumenter vil der blive anvendt overgangsbestemmelser i en periode på 10 år
for at bidrage til at sikre en smidig overgang til de nye regler.
Modpartsrisiko (tredje del, afsnit II, kapitel 6):
Kravene vedrørende styring og
kapitalisering af modpartsrisiko vil blive skærpet. Institutter vil blive omfattet af et
supplerende kapitalkrav vedrørende potentielle tab i tilknytning til fald i en modparts
kreditværdighed. Dette vil fremme anvendelse af en sund praksis ved styring af denne risiko
og give mulighed for at afdække den, hvorved institutterne kan formindske virkningen af
dette kapitalkrav. Risikovægtene for eksponeringer mod finansieringsinstitutter inden for den
ikke-finansielle sektor vil blive forhøjet. Denne ændring forventes at fremme spredningen af
modpartsrisiko blandt mindre institutter og generelt bidrage til mindre indbyrdes afhængighed
mellem store eller systemisk vigtige institutter. Forslaget vil også øge incitamentet til at
foretage clearing af OTC-instrumenter gennem centrale modparter. Disse forslag forventes i
første række at få betydning for de største EU-institutter, da modpartsrisiko kun er relevant for
banker med betydelige aktiviteter inden for OTC-derivater og værdipapirfinansiering.
Gearingsgrad (syvende del)
For at begrænse overdreven gearing på kreditinstitutters og
investeringsselskabers balancer og dermed bidrage til at begrænse de cykliske udsving i
långivningen foreslår Kommissionen også at indføre en ikke-risikobaseret gearingsgrad. Som
der er opnået enighed om i BCBS, vil den blive indført som et værktøj for tilsyn med
institutterne. Virkningerne af den fastsatte gearingsgrad vil blive overvåget med henblik på at
gøre den til et bindende søjle 1-måletal i 2018, efter at den har været taget op til revision og i
givet fald er blevet kalibreret, i overensstemmelse med internationale aftaler.
Fælles regelsæt (hele forordningen)
Forslaget indebærer en harmonisering af forskellige
nationale tilsynspraksisser ved næsten fuldstændigt at fjerne valgmuligheder og skøn. En
række særlige, veldefinerede områder, hvor forskellene skyldes risikovurderingshensyn,
særlige markeds- eller produktforhold og medlemsstaternes lovgivning, er undtaget, således at
medlemsstaterne kan vedtage strengere regler.
2.2.2.
Politikinstrument
Med dette forslag udskilles reguleringskravene effektivt fra de to andre områder, der er
omfattet af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF, dvs. adgang til at udøve virksomhed og
løbende tilsyn, der fortsat vil være i form af et direktiv, som sammen med dette forslag udgør
en lovgivningspakke. Dette afspejler forskelle i emnet, arten af de spørgsmål, der behandles,
og modtagerne.
2.2.3.
Lovgivningspakkens kumulative virkning
Kommissionen anvendte som supplement til sin egen vurdering af Basel III en række
undersøgelser foretaget i både offentligt og privat regi. Hovedkonklusionerne i disse kan
opsummeres som følger:
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dette forslag forventes sammen med kapitalkravsdirektiv III at forøge store kreditinstitutters
risikovægtede aktiver med 24,5 % og mindre kreditinstitutters med beskedne 4,1 %. Behovet
for at forøge kapitalgrundlaget som følge af det nye krav og kapitalbevaringsbufferen skønnes
at blive på 84 mia. EUR indtil 2015 og 460 mia. EUR indtil 2019.
Der er åbenlyse langsigtede økonomiske fordele i form af en årlig stigning i EU's BNP i
størrelsesordenen 0,3-2 %. De skyldes en forventning om mindre hyppige og mindre
sandsynlighed for systemiske kriser i fremtiden.
Det forventes, at forslaget vil begrænse sandsynligheden for en systemisk bankkrise i syv
medlemsstater med 29-89 %, når kreditinstitutter rekapitaliserer, så de når op på en samlet
kapitalprocent på mindst 10,5 %.
Højere kapitalkrav, herunder den kontracykliske kapitalbuffer, og likviditetskrav forventes
desuden også at begrænse omfanget af de normale konjunkturudsving. Dette er særlig relevant
for små og mellemstore virksomheder, der er relativt mere afhængige af finansiering gennem
kreditinstitutter end større selskaber.
2.2.4.
Administrativ byrde
Institutter med flere grænseoverskridende aktiviteter vil få størst gavn af en harmonisering af
de gældende nationale bestemmelser, da besparelserne som følge af den mindre
administrative byrde forventes at begrænse deres byrde i forbindelse med Basel III-
foranstaltningerne.
3.
O
VERVÅGNING OG EVALUERING
De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF,
dvs. forgængerne til denne forordning. Det betyder at både elementerne i de nævnte direktiver
og den nye elementer, der indføres med denne forordning, vil blive overvåget nøje.
Overvågningen af gearingsgraden og de nye måletal for likviditeten vil i særlig grad blive
kontrolleret på grundlag af statistiske data indsamlet i henhold til bestemmelserne i dette
forslag. Overvågningen og evalueringen vil foregå både på EU-plan (EBA og ECB) og på
internationalt plan (BCBS).
4.
4.1.
F
ORSLAGETS JURIDISKE INDHOLD
Retsgrundlag
Artikel 114, stk.1, i TEUF udgør retsgrundlaget for en forordning, der skaber ensartede
bestemmelser, der vedrører det indre markeds funktionsmåde, mens forslaget til direktiv
[indsættes af Publikationskontoret] regulerer adgang til at udøve virksomhed og er baseret på
artikel 53 i TEUF. Behovet for at adskille disse regler fra reglerne om, hvordan denne
virksomhed udøves, er årsagen til, at der må anvendes et nyt retsgrundlag for sidstnævnte.
Ved reguleringskrav fastsættes der kriterier for evalueringen af risikoen i tilknytning til en
række former for bankvirksomhed og af det kapitalgrundlag, der er nødvendigt for at opveje
disse risici. Som sådan regulerer de ikke adgangen til at modtage indlån, men den måde,
hvorpå indlånsvirksomhed udøves, og formålet er at beskytte indlånerne og den finansielle
stabilitet. Den foreslåede forordning samler reguleringskravene for kreditinstitutter og
investeringsselskaber, som i øjeblikket er indeholdt i to forskellige direktiver (2006/48/EF og
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2006/49/EF), i et enkelt retligt instrument, hvilket indebærer en betydelig forenkling af den
gældende lovgivning.
Som nævnt ovenfor (afsnit 1.1.1 og 2.2.1) indeholder de gældende bestemmelser et stort antal
valgmuligheder og skøn, ligesom medlemsstaterne har mulighed for at indføre strengere
regler end dem, der er fastsat i direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF. Dette medfører en høj
grad af uensartethed, hvilket ikke blot kan være problematisk for den finansielle stabilitet, jf.
afsnit 1.1.1 ovenfor, men også hæmmer udvekslingen af tjenesteydelser på tværs af grænserne
og mulighederne for etablering i andre medlemsstater, da et institut, hver gang det ønsker at
udøve virksomhed i en anden medlemsstat, vil være nødt til at arbejde med et nyt og
anderledes sæt regler. Dette skaber ulige konkurrencevilkår og lægger hindringer i vejen for
det indre marked, ligesom det skaber retlig uklarhed. Da de tidligere kodificeringer og
omarbejdninger ikke har medført færre forskelle mellem de nationale regler, er det nødvendigt
at vedtage en forordning for at indføre ensartede regler i alle medlemsstater for at sikre, at det
indre marked fungerer godt.
Når reguleringskrav indføres i form af en forordning, sikres det, at kravene gælder
umiddelbart for institutterne. Herved skabes der ensartede konkurrencevilkår, fordi det
forhindres, at der indføres afvigende nationale krav som følge af gennemførelsen af et
direktiv. Med den foreslåede forordning gøres det helt klart, at institutterne følger de samme
regler på alle EU-markeder, hvilket også vil fremme tilliden til institutternes stabilitet i hele
EU. En forordning vil også gøre det muligt for EU at gennemføre eventuelle fremtidige
ændringer hurtigere, da ændringerne kan finde anvendelse næsten umiddelbart efter
vedtagelsen. Det vil gøre det muligt for EU at overholde internationalt vedtagne frister for
gennemførelse og følge op på væsentlige udviklinger på markederne.
4.2.
Nærhedsprincippet
I overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet som fastsat i artikel
5 i TEUF kan målene for den foreslåede foranstaltning ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af
medlemsstaterne og kan derfor bedre gennemføres på EU-plan. Dets bestemmelser går ikke
ud over, hvad der er nødvendigt for at nå de fastsatte mål. Kun EU-lovgivning kan sikre, at
kreditinstitutter og investeringsselskaber, der opererer i mere end én medlemsstat, er underlagt
de samme reguleringskrav, og dermed sikre ens vilkår, mindske reglernes kompleksitet,
undgå unødvendige overholdelsesomkostninger i forbindelse med aktiviteter på tværs af
grænser og fremme yderligere integration på EU-markedet og bidrage til at afskaffe
regelarbitrage. Med en EU-lovgivning sikres der endvidere stor finansiel stabilitet i EU. Dette
bestyrkes af, at de reguleringskrav, der er indeholdt i forslaget, har været en del af EU-
lovgivningen i over 20 år.
Artikel 288 i TEUF giver et valg mellem forskellige typer retsakter. En forordning er derfor
omfattet af nærhedsprincippet på samme måde som andre retsakter. Nærhedsprincippet må
afvejes med andre principper i traktaterne, herunder de grundlæggende friheder. Direktiv
2006/48/EF og 2006/49/EF er formelt rettet til medlemsstaterne, men i sidste ende er det
virksomhederne, der er adressaterne. En forordning skaber mere lige konkurrencevilkår, da
det gælder umiddelbart, og da det dermed ikke er nødvendigt at skulle sætte sig ind i
lovgivningen i andre medlemsstater før etablering af en virksomhed, da reglerne er helt de
samme. Dette skaber færre byrder for institutterne. Forsinkelser som følge af gennemførelsen
af direktiver i national ret kan også undgås ved at vedtage en forordning.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0011.png
4.3.
EBS' rolle og overholdelse af artikel 290 og 291 i TEUF
I over 50 bestemmelser i dette forslag kræves det, at EBA forelægger reguleringsmæssige og
gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen med henblik på nærmere at
specificere de kriterier, der er indeholdt i nogle af bestemmelserne i forordningen og for at
sikre, at den anvendes ensartet. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage dem som
delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter.
Den 23. september 2009 vedtog Kommissionen forslag til forordninger om oprettelse af en
europæisk banktilsynsmyndighed, om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed for
forsikrings- og arbejdsmarkedspensionsordninger og om oprettelse af en europæisk
værdipapirtilsynsmyndighed
6
. Kommissionen vil i denne henseende minde om sine
erklæringer vedrørende artikel 290 og 291 i TEUF i forbindelse med vedtagelsen af
forordningerne om oprettelse af de europæiske tilsynsmyndigheder: "For så vidt angår
proceduren for vedtagelse af reguleringsstandarder understreger Kommissionen den unikke
karakter af sektoren for finansielle tjenesteydelser som følge af Lamfalussystrukturen, hvilket
er udtrykkeligt anerkendt i erklæring 39 til TEUF. Kommissionen er imidlertid i alvorlig tvivl
om, hvorvidt begrænsningerne i dens funktion i forbindelse med vedtagelsen af delegerede
retsakter og gennemførelsesretsakter er i overensstemmelse med artikel 290 og 291 i TEUF."
4.4.
Vekselvirkninger og overensstemmelse mellem elementer i pakken
Denne forordning udgør sammen med det foreslåede direktiv [indsættes af
Publikationskontoret] en lovgivningspakke. Denne pakke vil afløse direktiv 2006/48/EF og
2006/49/EF. Det betyder, at både direktivet og forordningen hver især omhandler både
kreditinstitutter og investeringsselskaber. På nuværende tidspunkt er sidstnævnte selskaber
med direktiv 2006/49/EF blot "knyttet som bilag" til direktiv 2006/48/EF. For en stor dels
vedkommende er der blot henvisninger til direktiv 2006/48/EF. Samles bestemmelserne for
begge typer virksomheder i pakken, forbedres bestemmelsernes læsbarhed. De omfattende
bilag til direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF vil desuden blive integreret i den dispositive del,
hvilket forenkler deres anvendelse yderligere.
Reguleringskrav, der gælder umiddelbart for banker og investeringsselskaber, er fastlagt i
forordningsforslaget. Bestemmelserne om tilladelse til at udøve virksomhed som
kreditinstitutter og udøvelsen af retten til fri etablering og fri udveksling af tjenesteydelser er
fortsat indeholdt i direktivforslaget. Dette gælder ikke investeringsselskaber, da de tilsvarende
rettigheder og forpligtelser er reguleret ved direktiv 2004/39/EF ("MiFiD-direktivet"). De
generelle principper for tilsyn med institutter, som er rettet til medlemsstaterne, og som
kræver implementering og udøvelse af skøn, forbliver også i direktivet. Dette omfatter
navnlig udveksling af oplysninger, opgavefordeling mellem hjemlandets og værtslandets
tilsynsmyndigheder og sanktionsbeføjelser (hvilket er nyt). Direktivet vil stadig indeholde
bestemmelser om tilsynskontrol med institutter, som varetages af de kompetente myndigheder
i medlemsstaterne. Med disse bestemmelser suppleres de i forordningen fastlagte generelle
reguleringskrav for institutter med individuelle ordninger, der fastlægges af de kompetente
myndigheder som et resultat af deres løbende tilsyn med hvert enkelt kreditinstitut og
investeringsselskab. Omfanget af sådanne tilsynsordninger bør fastlægges i direktivet,
eftersom de kompetente myndigheder bør have mulighed for at vurdere, hvilke ordninger der
bør indføres. Dette omfatter også interne processer inden for et institut, navnlig for så vidt
angår risikostyring og ledelse, der er indført som noget nyt.
6
KOM(2009) 501, KOM(2009) 502, KOM(2009) 503.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.
D
ETALJERET GENNEMGANG AF FORSLAGET OG SAMMENLIGNIN MED
B
ASEL
III
For at sikre en afbalanceret anvendelse af Basel III på EU-institutter har Kommissionen været
nødt til at træffe en række reguleringsmæssige valg, som der gøres rede for i dette kapitel.
5.1.
Maksimumsharmonisering (hele forordningen)
Maksimumsharmonisering er nødvendig for at opnå et egentligt fælles regelsæt.
Uhensigtsmæssige og ukoordinerede strengere krav i enkelte medlemsstater kunne medføre,
at de underliggende eksponeringer og risici flyttes til den grå banksektor eller fra den ene
medlemsstat til den anden.
Desuden er de konsekvensanalyser, som Baselkomitéen og Europa-Kommissionen har
gennemført, baseret på de specifikke kapitalprocenter, der er blevet vedtaget. Det kan ikke
siges med sikkerhed, hvor stor den potentielle virkning med hensyn til omkostninger og vækst
ville være i tilfælde af højere kapitalkrav i en eller flere medlemsstater, eventuelt forstærket af
et "kapløb mod toppen" i EU.
Hvis der er behov for skærpede reguleringskrav på EU-niveau, bør der være måder, hvorpå
det fælles regelsæt midlertidigt kan ændres i overensstemmelse hermed. Kommissionen kunne
vedtage en delegeret retsakt med henblik på i en begrænset periode at forhøje kapitalkravet
eller risikovægtene for bestemte eksponeringer eller at pålægge strengere reguleringskrav i en
begrænset periode for alle eksponeringer eller for eksponeringer i en eller flere sektorer,
regioner eller medlemsstater, hvis dette er nødvendigt for at tage højde for ændringer i
mikroprudentielle og makroprudentielle risici, der skyldes markedsudviklingen efter
ikrafttrædelsen af denne forordning, særlig efter henstilling eller udtalelse fra ESRB.
Dette forslag og det ledsagende forslag til direktiv indeholder allerede tre muligheder,
hvorefter de kompetente myndigheder kan tage makroprudentielle hensyn på nationalt plan:
–
–
ved udlån sikret ved pant i fast ejendom kan medlemsstaterne justere kapitalkravene
medlemsstaterne kan pålægge enkelte institutter eller koncerner af institutter
supplerende kapitalkrav, hvis dette er begrundet i særlige forhold under den såkaldte
søjle 2
medlemsstaterne fastsætter niveauet for den kontracykliske kapitalbuffer ud fra de
specifikke makroøkonomiske risici i en given medlemsstat. Dette ville reelt i vidt
omfang ændre kapitalkravene.
–
Medlemsstaterne ville desuden få mulighed for at tage forskud på nogle af de nye skærpede
regler baseret på Basel III i overgangsperioden, dvs. gennemføre dem hurtigere end som
fastsat i Basel III.
5.2.
5.2.1.
Definition af kapital (anden del)
Fradrag af væsentlige kapitalandele i forsikringsselskaber og finansielle
konglomerater
I henhold til Basel III skal internationalt aktive banker i deres kapitalgrundlag fratrække
væsentlige investeringer i ikke-konsoliderede forsikringsselskaber. Formålet hermed er at
sikre, at en bank ikke i sit kapitalgrundlag indregner den kapital, som et
forsikringsdatterselskab sidder på. For koncerner, der omfatter en betydelig grad af bank- eller
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
investeringsvirksomhed og forsikringsvirksomhed, er der i direktiv 2002/87/EF om finansielle
konglomerater blevet fastsat særlige bestemmelser vedrørende problemet med dobbelttælling
af kapital. Direktiv 2002/87/EF er baseret på internationalt anerkendte principper for
håndtering af risiko i forskellige sektorer. Dette forslag styrker den måde, hvorpå disse regler
om finansielle konglomerater finder anvendelse på koncerner af banker og
investeringsselskaber, og sikrer, at de anvendes konsekvent og sammenhængende. Eventuelle
yderligere nødvendige ændringer vil blive behandlet, når direktiv 2002/87/EF efter planen
tages op til revision i 2012.
5.2.2.
Kapitalgrundlag af højeste kvalitet – kriterier, udfasning og overgangsbestemmelser
I henhold til Basel III må kapitalgrundlag af højeste kvalitet for internationalt aktive banker,
der er aktieselskaber, kun omfatte ordinære aktier, der opfylder en række strenge kriterier.
Dette forslag er en gennemførelse af disse strenge Basel III-kriterier. Den retlige form af
kapitalelementet af højeste kvalitet udstedt af institutter, der har form af aktieselskaber, er i
forslaget ikke begrænset til ordinære aktier. Definitionen af ordinære aktier varierer alt efter
den nationale selskabslovgivning. De strenge kriterier i dette forslag vil sikre, at kun
instrumenter af højeste kvalitet vil kunne anerkendes som lovpligtig kapital af højeste kvalitet.
I henhold til disse kriterier kan kun instrumenter, der har lige så høj kvalitet som ordinære
aktier, komme i betragtning. For at sikre fuldstændig gennemsigtighed vedrørende de
instrumenter, der anerkendes, skal EBA ifølge forslaget udarbejde og offentliggøre en liste
over de typer instrumenter, der anerkendes, og holde listen ajourført.
Basel III indeholder en udfasningsperiode på 10 år for visse instrumenter udstedt af andre
selskaber end aktieselskaber, der ikke opfylder de nye bestemmelser. I overensstemmelse med
ændringerne af kapitalgrundlaget i direktiv 2009/111/EF og med nødvendigheden af at sikre
en ensartet behandling af forskellige selskabsformer giver dette forslag (tiende del, afsnit I,
kapitel 2) mulighed for sådanne overgangsbestemmelser også for instrumenter af højeste
kvalitet, der ikke er ordinære aktier, og som er udstedt af aktieselskaber, og for overkurs ved
emission i forbindelse hermed.
Basel III giver mulighed for at udfase instrumenter, der ikke er i overensstemmelse med de
nye regler, og som er udstedt før den 12. september 2010, fra den lovpligtige kapital, således
at der sikres en smidig overgang til de nye regler. Denne dato gælder som skæringsdatoen for
overgangsordningerne. Alle instrumenter, der ikke er i overensstemmelse med de nye regler,
og som er udstedt efter skæringsdatoen, vil være helt udelukket fra den lovpligtige kapital fra
2013. Dette forslag sætter skæringsdatoen til datoen for Kommissionens vedtagelse af det.
Dette er nødvendigt for at undgå, at kravene i forslaget skal have tilbagevirkende kraft,
hvilket ikke ville være juridisk muligt.
5.2.3.
Gensidige selskaber, andelsbanker og lignende institutter
Basel III sikrer, at de nye regler kan anvendes på kapitalinstrumenter af højeste kvalitet
udstedt af andre selskaber end aktieselskaber - dvs. gensidige selskaber, andelsbanker og
lignende institutter. Dette forslag præciserer anvendelsen af Basel III-kapitaldefinitionerne på
kapitalinstrumenter af højeste kvalitet udstedt af andre selskaber end aktieselskaber.
5.2.4.
Minoritetsinteresser og visse kapitalinstrumenter udstedt af datterselskaber
En minoritetsinteresse er kapital i visse datterselskaber, der ejes af en minoritetsaktionær uden
for koncernen. Basel III anerkender kun minoritetsinteresser – og visse former for lovpligtig
kapital udstedt af datterselskaber – i det omfang, disse datterselskaber er institutter (eller
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
underlagt de samme regler), og kapitalen anvendes til at opfylde kapitalkrav og den nye
kapitalbevaringsbuffer, en ny kapitalstødpude, der pålægger nye begrænsninger for betaling af
udbytte og visse kupon- og bonusbetalinger. Den anden nye kapitalbuffer – den
kontracykliske kapitalbuffer – er et vigtigt makroprudentielt værktøj, som kan pålægges af
tilsynsmyndighederne for at begrænse eller styrke långivningen i forskellige faser af
kreditcyklussen. Med dette forslag etableres der robuste EU-processer fro koordineringen af
medlemsstaternes brug af den kontracykliske buffer. Den i dette forslag fastsatte metode for
minoritetsinteresser og bestemte andre former for kapital udstedt af datterselskaber indebærer,
at den kontracykliske buffer anerkendes, når den bruges. Dette er en bekræftelse af
betydningen af bufferen og den kapital, der bruges for at opfylde den, og det fjerner de
potentielle incitamenter for ikke at stille krav om bufferen.
5.2.5.
Fratrækning af visse udskudte skatteaktiver
Et udskudt skatteaktiv er et aktiv på balancen, der kan anvendes til at nedsætte efterfølgende
perioders indkomstskattebetalinger. Ifølge Basel III skal visse udskudte skatteaktiver ikke
fratrækkes i kapitalen. I dette forslag præciseres det, at sådanne udskudte skatteaktiver
omfatter dem, der automatisk konverteres til en fordring på staten, hvis en virksomhed har
tab; de skal ikke fratrækkes, hvis deres evne til at dække tab efter behov er sikret.
5.3.
5.3.1.
Behandling af særlige eksponeringer (tredje del, afsnit II, kapitel 2)
Behandling af eksponeringer mod små og mellemstore virksomheder
I henhold til den gældende EU-lovgivning kan banker anvende særligt fordelagtige
risikovægte for eksponeringer mod små og mellemstore virksomheder. Denne
fortrinsbehandling vil fortsat være mulig efter Basel III og også efter dette forslag. Hvis der
skulle indføres flere fordelagtige kapitalkrav vedrørende eksponeringer mod små og
mellemstore virksomheder, ville det i første omgang kræve, at Basel-regelsættet ændres. Dette
spørgsmål er omfattet af en revisionsklausul i forslaget.
Det er vigtigt, at risikovægte for udlån til små og mellemstore virksomheder vurderes nøje.
EBA anmodes derfor om at analysere og inden den 1. september 2012 aflægge beretning om
de gældende risikovægte og tage stilling til mulighederne for en nedsættelse med
udgangspunkt i et scenario med en nedsættelse med en tredjedel i forhold til den nuværende
situation. Kommissionen har til hensigt at aflægge rapport for Europa-Parlamentet og Rådet
om denne analyse og vil i givet fald fremsætte forslag til retsakter om ændring af risikovægten
for små og mellemstore virksomheder.
I samråd med EBA vil Kommissionen desuden inden for 24 måneder efter denne forordnings
ikrafttrædelse udarbejde en rapport om udlånsvirksomheden til små og mellemstore
virksomheder og fysiske personer og sende denne rapport til Europa-Parlamentet og Rådet
sammen med eventuelle nødvendige forslag.
5.3.2.
Behandling af eksponeringer i forbindelse med handelsfinansiering
BCBS forventes først i slutningen af 2011 at have taget endelig stilling til, hvorvidt der bør
indføres mere gunstige kapitalkrav for handelsfinansiering. Dette indgår derfor ikke i dette
forslag, men forslaget indeholder en revisionsklausul om behandlingen af disse
eksponeringer.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.4.
Modpartsrisiko (tredje del, afsnit II, kapitel 6)
Ifølge Basel III skal banker have ekstra kapital til dækning af risikoen for, at modparters
kreditkvalitet kan forringes. Med dette forslag indføres dette nye kapitalkrav. I Basel III
anerkendes tab, som en bank afskriver umiddelbart med direkte virkning på
resultatopgørelsen (kreditværdijusteringer), imidlertid kun i meget begrænset omfang. På
grundlag af feedback på en høring iværksat af Kommissionen i februar/marts 2011 om dette
spørgsmål og med opbakning fra et stort flertal af medlemsstaterne vil dette forslag give
banker, der anvender den avancerede metode for kreditrisiko, en større – men ikke uforsvarlig
– mulighed for at anerkende sådanne tab og dermed bedre afspejle den praksis for
hensættelser til fremtidige tab, der anvendes af mange banker.
5.5.
5.5.1.
Likviditet (sjette del)
Krav vedrørende likviditetsdækning
Kommissionen går stærkt ind for, at der skal være et harmoniseret likviditetsdækningskrav
senest i 2015. Samtidig bør den usikkerhed, der hersker med hensyn til mulige utilsigtede
konsekvenser og observationsperioden i Basel III, tages meget alvorligt. Følgende
bestemmelser betyder, at der først indføres et bindende krav, når spørgsmålet har været taget
op til revision:
–
–
et generelt krav om, at banker fra 2013 skal have en passende likviditetsdækning
(første trin)
en forpligtelse til at indberette de elementer til de nationale myndigheder, der er
nødvendige for at kontrollere, at de har en tilstrækkelig likviditetsdækning, på
grundlag af de ensartede indberetningsformater, der er udarbejdet af Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed med henblik på at teste Basel III-kriterierne
en
bemyndigelse
til
Kommissionen
til
yderligere
at
præcisere
likviditetsdækningskravet i lyset af konklusionerne af observationsperioden og den
internationale udvikling. Hvis det kan undgås at anvende den langstrakte almindelige
lovgivningsprocedure (med deltagelse af Europa-Parlamentet og Rådet), vil
observationsperioden blive udnyttet bedst muligt, og kalibreringen kan lægges i
slutningen af observationsperioden.
–
Likviditetsdækningskravet vil – inden for koncerner af kreditinstitutter eller
investeringsselskaber eller begge dele – i princippet finde anvendelse for hvert enkelt
kreditinstitut eller investeringsselskab. I modsætning til brancher, der ikke har status som
juridisk person, har kreditinstitutter og investeringsselskaber selv betalingsforpligtelser, der
kan medføre udgående likviditet i stresssituationer. Man kan ikke gå ud fra, at kreditinstitutter
og investeringsselskaber vil få likviditetsstøtte fra andre kreditinstitutter og
investeringsselskaber tilhørende samme koncern, hvis de får vanskeligheder med at opfylde
deres betalingsforpligtelser. De kompetente myndigheder vil dog på strenge betingelser have
mulighed for at se bort fra kravet om anvendelse på det enkelte kreditinstitut eller
investeringsselskab og lade disse kreditinstitutter og investeringsselskaber være omfattet af et
konsolideret krav. Disse strenge betingelser er nævnt i artikel 7, stk. 1, og de sikrer bl.a., at
kreditinstitutterne og investeringsselskaberne er retligt forpligtet til at støtte hinanden og reelt
har evnen til at gøre det.
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Hvis der er tale om en koncern med kreditinstitutter og investeringsselskaber i flere
medlemsstater, skal alle de kompetente myndigheder for de enkelte kreditinstitutter og
investeringsselskaber
sammen
være enige i, at betingelserne for at anvende
undtagelsesbestemmelsen er opfyldt, hvis den skal kunne anvendes. I sådanne situationer med
institutter i flere medlemsstater er der ud over betingelserne i artikel 7, stk. 1, yderligere
betingelser i artikel 7, stk. 2. Disse yderligere betingelser kræver, at alle de individuelle
kompetente myndigheder er tilfredse med koncernens likviditetsstyring og med, hvor meget
likviditet de enkelte kreditinstitutter og investeringsselskaber i koncernen har. Hvis
myndighederne ikke er enige, beslutter hver kompetent myndighed for det enkelte
kreditinstitut eller investeringsselskab alene, om undtagelsesbestemmelsen finder anvendelse.
EBA har desuden mulighed for at mægle, hvis de kompetente myndigheder ikke kan nå til
enighed. Resultatet af denne mægling er imidlertid kun bindende med hensyn til betingelserne
i artikel 7, stk. 1. De enkelte kompetente myndigheder har det sidste ord hvad angår
betingelserne i artikel 7, stk. 2, dvs. med hensyn til, om koncernens likviditetsstyring er
tilstrækkelig, og med hensyn til, om de enkelte kreditinstitutters eller investeringsselskabers
likviditet er tilstrækkelig.
5.5.2.
Krav vedrørende net stable funding
Kommissionen går stærkt ind for, at der skal gælde en minimumsstandard for net stable
funding ratio inden den 1. januar 2018. Da Basel III har en observationsperiode indtil 2018
herfor, vil der være tilstrækkelig tid til at udarbejde et krav vedrørende stable funding i form
af et forslag, der skal opnås enighed om mellem Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet
af observationsperioden.
5.6.
Gearingsgrad (syvende del)
Gearingsgraden er et nyt reguleringsmæssigt værktøj i EU. I overensstemmelse med Basel III
foreslår Kommissionen ikke en gearingsgrad som et bindende instrument i denne fase, men
først som et supplerende middel, der kan anvendes på enkelte banker efter
tilsynsmyndighedernes skøn med henblik på at gå over til et bindende måletal (under søjle 1) i
2018, når spørgsmålet har været taget op til revision, og der er blevet foretaget en kalibrering.
Rapporteringskravet betyder, at spørgsmålet kan tages op til revision, og at der kan træffes en
velbegrundet afgørelse om indførelsen af gearingsgraden som et bindende krav i 2018. I
overensstemmelse med Basel III foreslås det, at institutter skal offentliggøre deres
gearingsgrad fra 2015.
5.7.
Basel I-grænsen (trettende del)
Kapitalkravet for mere risikofyldte forretninger er større i Basel II end i Basel I. For mindre
risikofyldte forretninger kræves der i Basel II mindre kapital end i Basel I. Dette skyldes, at
Basel II er udformet sådan, at den er mere risikofølsom end Basel I.
For at forhindre, at banker bliver omfattet af uhensigtsmæssigt lave kapitalkrav, giver Basel II
ikke mulighed for en mindre kapital end 80 % af den kapital, der ville være krævet i henhold
til Basel I. Dette krav udløb ved udgangen af 2009, men det blev ved direktiv 2010/76/EF
genindført til udgangen af 2011. Baseret på BCBS' forlængelse af dette krav i juli 2009
genindføres det med forslaget indtil 2015. De kompetente myndigheder kan efter at have hørt
EBA undlade at anvende Basel I-grænsen på et institut, forudsat at alle krav for anvendelsen
af de avancerede metoder for kreditrisiko og operationel risiko er opfyldt.
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6.
B
UDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER
EBA vil spille en vigtig rolle for at nå målet med denne forordning, idet EBA i henhold til
forslaget skal udarbejde over 50 bindende tekniske standarder om forskellige
politikspørgsmål. Disse bindende tekniske standarder, som i sidste ende skal godkendes af
Kommissionen, vil være afgørende for at sikre, at bestemmelser af særdeles teknisk karakter
gennemføres ensartet i hele EU, og at de foreslåede politikker fungerer efter hensigten. For at
kunne løfte denne store arbejdsbyrde vil EBA have brug for flere ressourcer end dem, der
allerede er afsat inden for rammerne af dets oprettelse ved forordning (EU) nr. 1093/2010.
Nærmere herom fremgår af finansieringsoversigten til dette forslag.
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0018.png
2011/0202 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om reguleringskrav for kreditinstitutter og investeringsselskaber
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
7
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
I henhold til G20-erklæringen af 2. april 2009
8
om styrkelse af det finansielle system
bør der gøres en samordnet international indsats for at styrke gennemsigtigheden,
ansvarligheden og reguleringen ved at forbedre kvantiteten og kvaliteten af kapital i
banksystemet, når den økonomiske genopretning er blevet gennemført. Ifølge
erklæringen bør der også indføres et supplerende ikke-risikobaseret måletal for at
forhindre overdreven gearing i banksystemet og etableres rammer for stærkere
likviditetsbuffere. På grundlag af mandatet fra G20 nåede Gruppen af
Centralbankchefer og Finanstilsynschefer (GHOS) i september 2009 til enighed om en
række tiltag for at styrke reguleringen af banksektoren. Disse foranstaltninger blev
godkendt af G20-lederne på topmødet i Pittsburgh den 24.-25. september 2009 og blev
udformet mere detaljeret i december 2009. I juli og september 2010 udsendte GHOS
to yderligere meddelelser om udformningen og kalibreringen af disse nye
foranstaltninger, og i december 2010 offentliggjorde Baselkomitéen for Banktilsyn
(BCBS) de endelige foranstaltninger, der kaldes Basel III.
Højniveaugruppen vedrørende Finansielt Tilsyn i EU med Jacques de Larosière som
formand opfordrede Den Europæiske Union til at udvikle et mere harmoniseret sæt
regler om finansiel regulering. I forbindelse med den nye europæiske tilsynsstruktur
understregede Det Europæiske Råd på mødet den 18. og 19. juni 2009 også behovet
(2)
7
8
EUT C […] af […], s. […].
http://www.g20.org/Documents/Fin_Deps_Fin_Reg_Annex_020409_-_1615_final.pdf.
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0019.png
for at udarbejde et fælles europæisk regelsæt for alle kreditinstitutter og
investeringsselskaber i det indre marked.
(3)
I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at
optage og udøve virksomhed som kreditinstitut
9
og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og
kreditinstitutters kapitalgrundlag
10
er der ved flere lejligheder blevet foretaget
omfattende ændringer. Mange af bestemmelserne i direktiv 2006/48/EF og
2006/49/EF finder anvendelse på både kreditinstitutter og investeringsselskaber. For at
sikre ensartet anvendelse af disse bestemmelser vil det være hensigtsmæssigt at samle
bestemmelserne i en ny lovgivning, der finder anvendelse på både kreditinstitutter og
investeringsselskaber. Bestemmelserne i bilagene til disse direktiver bør af hensyn til
klarheden integreres i den dispositive del af den nye lovgivning.
Den nye lovgivning bør omfatte to forskellige retsakter, nemlig et direktiv og denne
forordning. De to retsakter bør tilsammen udgøre de retlige rammer for adgang til at
udøve virksomhed som kreditinstitut eller investeringsselskab og for tilsynssystemet
og reguleringskravene for kreditinstitutter og investeringsselskaber. Nærværende
forordning bør derfor læses sammen med direktivet.
Direktiv [indsættes af Publikationskontoret], som bygger på artikel 53, stk. 1, i TEUF,
bør indeholde bestemmelserne om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut
eller investeringsselskab samt reglerne vedrørende deres ledelse og tilsynet med dem,
f.eks. bestemmelserne om meddelelse af tilladelse til udøvelse af virksomheden,
erhvervelse af kvalificerede kapitalandele, udøvelse af retten til fri etablering og fri
udveksling af tjenesteydelser, de beføjelser, der tillægges tilsynsmyndighederne i
hjemlandet og værtslandet i denne henseende, og bestemmelserne om startkapital og
tilsynskontrol i forbindelse med kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Denne forordning bør indeholde de reguleringskrav for kreditinstitutter og
investeringsselskaber, der konkret vedrører markederne for bankydelser og finansielle
tjenesteydelser, og har til formål at sikre, at aktørerne på disse markeder er finansielt
stabile, og at investorer og indlånere nyder et højt beskyttelsesniveau. Denne retsakt,
der gælder umiddelbart, har desuden til formål på afgørende vis at bidrage til, at det
indre marked fungerer tilfredsstillende, og bør derfor baseres på bestemmelserne i
artikel 114 i TEUF, som fortolket i overensstemmelse med EU-Domstolens faste
praksis.
Med direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF er medlemsstaternes regler inden for tilsyn til
en vis grad blevet harmoniseret, men direktiverne indeholder et stort antal
valgmuligheder og skøn, og medlemsstaterne kan stadig indføre strengere regler end
dem, der er fastsat i de to direktiver. Dette medfører forskelle mellem de nationale
regler, som lægger hindringer i vejen for de grundlæggende friheder og dermed har en
direkte indflydelse på, hvor godt det indre marked fungerer, og giver anledning til
væsentlige konkurrenceforvridninger. Sådanne forskelle hæmmer særligt udveksling
af tjenester på tværs af grænserne og etablering i andre medlemsstater, da de
erhvervsdrivende hver gang skal tage stilling til og efterleve forskellige regler, når de
ønsker at drive virksomhed i en anden medlemsstat. Kreditinstitutter og
(4)
(5)
(6)
(7)
9
10
EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1.
EUT L 177 af 30.6.2006, s. 201.
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
investeringsselskaber, der har fået meddelt tilladelse i flere medlemsstater, er desuden
ofte underlagt forskellige krav, hvilket medfører væsentlige konkurrenceforvridninger.
Hvis de nationale lovgivninger udvikler sig i forskellig retning, skaber det potentielle
og konkrete hindringer for, at det indre marked kan fungere tilfredsstillende, idet
kreditinstitutter og investeringsselskaber, der arbejder i forskellige retssystemer i EU,
bliver konfronteret med vanskeligheder og ulige arbejdsvilkår.
(8)
For at fjerne de resterende hindringer for handelen og de væsentlige
konkurrenceforvridninger, som forskellene mellem de nationale lovgivninger
medfører, og for at forhindre, at der opstår yderligere hindringer for handelen og
væsentlige konkurrenceforvridninger, er det derfor nødvendigt at vedtage en
forordning, hvorved der indføres ensartede regler, der gælder i alle medlemsstaterne.
Når reguleringskrav indføres i form af en forordning, sikres det, at kravene gælder
umiddelbart for dem. Herved skabes der ensartede betingelser, fordi det forhindres, at
der indføres afvigende nationale krav som følge af gennemførelsen af et direktiv.
Denne forordning vil medføre, at institutter følger samme regler i hele Unionen,
hvilket samtidig vil fremme tilliden til kreditinstitutters og investeringsselskabers
stabilitet, særlig i stresssituationer. En forordning vil også mindske reglernes
kompleksitet og virksomhedernes overholdelsesomkostninger, særlig for
kreditinstitutter og investeringsselskaber, der arbejder på tværs af grænserne, og
bidrage til at fjerne konkurrenceforvridninger. Hvad angår de særlige forhold, der gør
sig gældende på markederne for fast ejendom, der er kendetegnet ved en økonomisk
udvikling og retlige forskelle, der er specifikke for de enkelte medlemsstater, regioner
eller lokalområder, bør de kompetente myndigheder i forbindelse med eksponeringer,
for hvilke der er stillet sikkerhed i form af pant i fast ejendom inden for specifikke
områder, have mulighed for at anvende højere risikovægte eller strengere kriterier
baseret på misligholdelseserfaringerne og den forventede markedsudvikling.
Medlemsstaterne bør have beføjelser til at opretholde eller indføre nationale
bestemmelser i de tilfælde, hvor denne forordning ikke indeholder fælles regler,
forudsat at sådanne nationale bestemmelser ikke strider mod EU-lovgivningen eller
ikke er til hinder for anvendelsen af den.
Hvis medlemsstaterne indfører generelle retningslinjer, særlig på områder, hvor
Kommissionen endnu ikke har vedtaget udkast til tekniske standarder, bør disse
retningslinjer hverken stride mod EU-lovgivningen eller være til hinder for
anvendelsen af den.
Denne forordning er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan indføre tilsvarende
krav for virksomheder, der ikke er omfattet af den.
De generelle reguleringskrav, som er fastlagt i denne forordning, suppleres af
individuelle ordninger, som fastlægges af de kompetente myndigheder som et resultat
af deres løbende tilsyn med de enkelte kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Omfanget af sådanne tilsynsordninger bør fastlægges i et direktiv, da de kompetente
myndigheder bør kunne vurdere, hvilke ordninger der bør indføres.
Denne forordning bør ikke berøre de kompetente myndigheders mulighed for at
pålægge særlige krav i forbindelse med den i direktiv [indsættes af
Publikationskontoret] omhandlede tilsyns- og evalueringsproces, der bør tilpasses
kreditinstitutters og investeringsselskabers særlige risikoprofil.
20
(9)
(10)
(11)
(12)
(13)
(14)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0021.png
(15)
Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november
2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed)
11
oprettedes EBA. Nævnte forordning har til formål at
forbedre kvaliteten af og konsekvensen i det nationale tilsyn og at styrke det
overordnede tilsyn med grænseoverskridende koncerner.
I henhold til forordning (EU) nr. 1093/2010 skal EBA handle inden for rammerne af
direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF. EBA skal også handle på kreditinstitutters og
investeringsselskabers aktivitetsområder i forbindelse med spørgsmål, der ikke direkte
er omfattet af de nævnte direktiver, såfremt en sådan indsats er nødvendig for at sikre
en effektiv og konsekvent anvendelse af direktiverne. Denne forordning bør tage
hensyn til EBA's rolle og funktion og lette udøvelsen af de beføjelser, EBA er tillagt i
henhold til nævnte forordning.
Det er nødvendigt at stille ensartede finansielle krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber for at sikre ensartet beskyttelse af sparerne og rimelige
konkurrencevilkår
for
beslægtede
kategorier
af
kreditinstitutter
og
investeringsselskaber.
Da der mellem kreditinstitutter og investeringsselskaber på det indre marked hersker
direkte konkurrence, bør kontrolkravene svare til hinanden i hele Unionen.
Når det i tilsynsøjemed er nødvendigt at fastslå størrelsen af det konsoliderede
kapitalgrundlag i en koncern af kreditinstitutter eller investeringsselskaber, bør den
beregnes i overensstemmelse med denne forordning.
I henhold til denne forordning gælder kapitalgrundlagskravene på individuelt og
konsolideret niveau, medmindre de kompetente myndigheder undlader at lade tilsyn
finde anvendelse på individuelt niveau, når de finder dette hensigtsmæssigt.
Individuelt, konsolideret og grænseoverskridende konsolideret tilsyn er nyttige
værktøjer til at føre tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber.
For at sikre, at kreditinstitutter og investeringsselskaber i en koncern er tilstrækkelig
solvente, er det vigtigt, at kapitalkravene anvendes på grundlag af den konsoliderede
finansielle situation for disse institutter i koncernen. For at sikre, at kapitalgrundlaget
er fordelt hensigtsmæssigt inden for koncernen og efter behov står til rådighed til
beskyttelse af opsparinger, bør kapitalkravene gælde for det individuelle kreditinstitut
og investeringsselskab i en koncern, medmindre dette mål kan nås effektivt på anden
måde.
De regnskabsmetoder, der skal anvendes ved beregning af kapitalgrundlaget og
kapitaldækningen i forhold til den risiko, kreditinstituttet eller investeringsselskabet er
eksponeret mod, samt ved evaluering af eksponeringer, bør tage hensyn til
bestemmelserne i Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 om bankers og
andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber
12
,
der indeholder visse tilpasninger af bestemmelserne i Rådets syvende direktiv
83/349/EØF af 13. juni 1983 om konsoliderede regnskaber
13
eller Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse
EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.
EFT L 372 af 31.12.1986, s. 1.
EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1.
(16)
(17)
(18)
(19)
(20)
(21)
(22)
11
12
13
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0022.png
af internationale regnskabsstandarder
14
, afhængigt af hvilken af de to retsakter der
gælder for kreditinstitutter og investeringsselskaber efter national ret.
(23)
(24)
For at sikre tilstrækkelig solvens er det vigtigt at fastsætte kapitalkrav, hvor aktiver og
ikke-balanceførte poster vægtes efter risikograden.
Den 26. juni 2004 vedtog BCBS en rammeaftale om den internationale konvergens af
kapitalberegning og kapitalkrav ("Basel II-regelsættet"). De bestemmelser i direktiv
2006/48/EF og 2006/49/EF, som er overtaget i denne forordning, svarer til
bestemmelserne i Basel II-regelsættet. Da de supplerende elementer indeholdt i Basel
III er indarbejdet i denne forordning, svarer denne forordning til bestemmelserne i
Basel II- og Basel III-aftalerne.
Det er vigtigt at tage hensyn til de mange forskellige typer kreditinstitutter og
investeringsselskaber i Unionen ved at give dem mulighed for at vælge mellem
alternative metoder til beregning af kapitalkravene i forbindelse med kreditrisikoen,
hvor der medtages forskellige niveauer af risikofølsomhed og detaljeringsgrad. Brug
af eksterne ratings og kreditinstitutters og investeringsselskabers egne estimater af
individuelle kreditrisikoparametre indebærer en væsentlig forbedring af
kreditrisikoreglernes
risikofølsomhed
og
kvalitet.
Kreditinstitutter
og
investeringsselskaber bør have et passende incitament til at gå over til mere
risikofølsomme metoder. Kreditinstitutter og investeringsselskaber bør, når de
foretager de estimater, der er nødvendige for at anvende fremgangsmåden i denne
forordning på kreditrisiko, forbedre deres procedurer for kreditrisikomåling og
kreditrisikostyring, således at der findes metoder til fastsættelse af kreditinstitutters og
investeringsselskabers lovbestemte kapitalgrundlagskrav, der afspejler udformningen
af de enkelte kreditinstitutters og investeringsselskabers processer. I denne henseende
bør databehandling i forbindelse med indgåelse eller forvaltning af eksponeringer mod
modparter anses for at omfatte udvikling og validering af kreditrisikostyrings- og
kreditrisikomålingssystemer. Dette ligger både inden for kreditinstitutters og
investeringsselskabers legitime interesse og denne forordnings målsætning om at
anvende forbedrede metoder til risikomåling og -forvaltning og også at anvende disse i
forbindelse med bestemmelser om kapitalgrundlaget.
Kapitalkravene bør være proportionale med risiciene. Kravene bør navnlig afspejle, at
det er muligt at mindske risikoniveauet gennem et stort antal relativt små
eksponeringer.
I overensstemmelse med BCBS' afgørelse, som godkendt af GHOS den 10. januar
2011, bør samtlige et instituts supplerende tier 1- og tier 2-instrumenter, fuldt ud og
permanent nedskrives eller konverteres fuldt ud til tier 1-kernekapital på det tidspunkt,
hvor instituttet ikke længere er levedygtigt.
Bestemmelserne i denne forordning overholder proportionalitetsprincippet, idet der
navnlig tages hensyn til kreditinstitutters og investeringsselskabers forskelligartethed,
når det gælder transaktionernes størrelse og omfang, samt kreditinstitutters og
investeringsselskabers
forskellige
aktiviteter.
Overholdelsen
af
proportionalitetsprincippet betyder også, at så enkle ratingprocedurer som muligt, også
(25)
(26)
(27)
(28)
14
EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1.
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ved brug af metoden med interne ratings ("IRB-metoden"), kan anvendes for
detaileksponeringer.
(29)
Denne forordnings "evolutionære" karakter gør det muligt for kreditinstitutter og
investeringsselskaber at vælge mellem tre metoder af forskellig kompleksitet. For
navnlig at give mindre kreditinstitutter og investeringsselskaber mulighed for at vælge
den mere risikofølsomme IRB-metode bør de relevante bestemmelser forstås således,
at eksponeringsklasserne omfatter alle eksponeringer, som direkte eller indirekte
sidestilles med dem i denne forordning. Som hovedregel bør de kompetente
myndigheder ikke diskriminere mellem de tre metoder, når det gælder
tilsynsprocessen, det vil sige, at kreditinstitutter og investeringsselskaber, som
opererer efter bestemmelserne i standardmetoden, ikke alene af den grund bør være
underlagt strengere bestemmelser.
Metoder til reduktion af kreditrisikoen bør i stigende grad anerkendes inden for
rammerne af bestemmelser, der skal sikre, at solvensen ikke undermineres som følge
af en fejlagtig anerkendelse. Så vidt muligt bør sædvanlig sikkerhedsstillelse i de
enkelte medlemsstater til reduktion af kreditrisikoen indgå i standardmetoden, men
også i andre metoder.
For at sikre, at risiciene og risikoreduktionen som følge af kreditinstitutters og
investeringsselskabers securitiseringsaktiviteter og investeringer på passende vis
afspejles i kapitalkravene til kreditinstitutter og investeringsselskaber, er det
nødvendigt at medtage bestemmelser, der sikrer en risikofølsom og tilsynsmæssigt
sund behandling af sådanne aktiviteter og investeringer.
Den operationelle risiko udgør en væsentlig risiko for kreditinstitutter og
investeringsselskaber, som skal dækkes via kapitalgrundlaget. Det er vigtigt at tage
hensyn til de mange forskellige typer kreditinstitutter og investeringsselskaber i
Unionen ved at give dem mulighed for at vælge mellem alternative metoder til
beregning af kapitalkravene i forbindelse med den operationelle risiko, hvor der
medtages forskellige niveauer af risikofølsomhed og detaljeringsgrad. Kreditinstitutter
og investeringsselskaber bør have et passende incitament til at gå over til mere
risikofølsomme metoder. Da teknikkerne til måling og forvaltning af den operationelle
risiko ikke er fuldt udviklet, bør reglerne regelmæssigt kontrolleres og ajourføres, når
det er hensigtsmæssigt, herunder i forbindelse med omkostningerne på forskellige
forretningsområder og anerkendelse af teknikker til risikoreduktion. Der bør i denne
forbindelse specielt tages hensyn til inddragelse af forsikringer i de enkle metoder til
beregning af kapitalkravene i forbindelse med den operationelle risiko.
Overvågning af og kontrol med kreditinstitutters eksponeringer bør indgå som et
integreret led i tilsynet med disse institutter. Hvis et kreditinstituts eksponeringer i alt
for høj grad koncentreres på en enkelt modpart eller en enkelt gruppe af indbyrdes
forbundne modparter, kan der opstå en uacceptabel risiko for tab. En sådan situation
kan anses for at være til skade for et kreditinstituts solvens.
Når det afgøres, om der er tale om en gruppe af indbyrdes forbundne modparter og
dermed forpligtelser, der udgør en enkelt risiko, er det vigtigt også at tage hensyn til
de risici, der opstår fra en fælles kilde til væsentlig finansiering, som kreditinstituttet
eller investeringsselskabet selv, dets finansielle gruppe eller dets forbundne parter
stiller til rådighed.
(30)
(31)
(32)
(33)
(34)
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(35)
Selv om det er hensigtsmæssigt at basere beregningen af eksponeringsværdien på den,
der anvendes i forbindelse med kapitalgrundlagskravene, bør der vedtages regler for
overvågning af store engagementer uden anvendelse af risikovægtninger eller
risikograder. Kreditrisikoreduktionsteknikkerne i forbindelse med solvensordningen er
desuden udformet ud fra en antagelse om veldiversificeret kreditrisiko. I tilfælde af
store engagementer er kreditrisikoen ikke veldiversificeret, når der er tale om
koncentrationsrisiko i forbindelse med enkeltkunder. Virkningen af disse teknikker bør
derfor være omfattet af beskyttelsesforanstaltninger. I denne forbindelse er det
nødvendigt at fastsætte bestemmelser for en effektiv genskabelse af
kreditrisikoafdækning med hensyn til store engagementer.
Da et tab på en eksponering mod et kreditinstitut eller et investeringsselskab kan være
lige så alvorligt som et tab på enhver anden eksponering, bør sådanne eksponeringer
behandles og indberettes på samme måde som alle andre eksponeringer. Der er dog
indført en alternativ kvantitativ grænse for at mindske den uforholdsmæssigt store
virkning af en sådan fremgangsmåde på mindre institutter. Endvidere er meget
kortsigtede eksponeringer vedrørende betalingsformidling, herunder gennemførelse af
betalingsordrer, clearings-, afviklings- og deponeringstjenester for kunder undtaget for
at sikre, at de finansielle markeder og den tilhørende infrastruktur er velfungerende.
Disse tjenester dækker f.eks. likviditetsudligning og afregning og lignende aktiviteter,
der sigter mod at lette afregning. De tilknyttede eksponeringer omfatter eksponeringer,
der kan være uforudsigelige, og som et kreditinstitut derfor ikke har fuld kontrol over,
herunder saldi på interbankkonti, der skyldes kundebetalinger, herunder krediterede
eller debiterede gebyrer og renter, og andre betalinger for kundetjenester samt
sikkerhedsstillelse.
Det er vigtigt, at misforholdet mellem interesserne hos selskaber, som omgrupperer
lån til omsættelige værdipapirer og andre finansielle instrumenter
(eksponeringsleverende eller organiserende institutter), og hos selskaber, som
investerer i disse værdipapirer eller instrumenter (investorer), fjernes. Det er også
vigtigt at det eksponeringsleverende eller organiserende instituts interesser
samstemmes med investorernes interesser. For at opnå dette bør det
eksponeringsleverende eller organiserende institut bibeholde en væsentlig interesse i
de underliggende aktiver. Det er derfor vigtigt for eksponeringsleverende eller
organiserende institutter, at de bibeholder eksponeringen for risikoen i forbindelse
med de pågældende lån. Generelt set bør securitiseringstransaktioner ikke struktureres
således, at man undgår anvendelse af bibeholdelseskravene, navnlig gennem en gebyr-
eller præmieordning eller begge dele. En sådan bibeholdelse bør gælde i alle
situationer, hvor det økonomiske indhold af en securitisering finder anvendelse, uanset
hvilke retlige strukturer eller instrumenter der anvendes til at opnå dette økonomiske
indhold. Navnlig når kreditrisikoen overføres ved securitisering, bør investorerne først
træffe deres beslutninger efter at have udvist rettidig omhu, med henblik på hvilken de
har behov for tilstrækkelige oplysninger om securitiseringerne.
Kravet om bibeholdelse bør ikke bringes i anvendelse flere gange for en securitisering.
For en given securitisering er det tilstrækkeligt, at det eksponeringsleverende eller
organiserende institut eller den oprindelige långiver er underlagt kravet. Når
securitiseringstransaktioner omfatter andre securitiseringer, der er underliggende
eksponeringer, bør bibeholdelseskravet ligeledes kun finde anvendelse på den
securitisering, der ligger til grund for investeringen. Erhvervede fordringer bør ikke
være underlagt bibeholdelseskravet, hvis de opstår i forbindelse med selskabsretlige
aktiviteter, hvormed de overføres eller sælges med nedslag for at finansiere en sådan
24
(36)
(37)
(38)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
aktivitet. De kompetente myndigheder bør anvende risikovægten i tilfælde af
manglende overholdelse af securitiseringskrav vedrørende rettidig omhu og
risikostyring, hvad angår ikke-uvæsentlige overtrædelser af politikker og procedurer,
der er relevante for analysen af de underliggende risici.
(39)
Der bør udvises rettidig omhu for på behørig vis at kunne vurdere risici hidrørende fra
securitiseringseksponeringer både inden for og uden for handelsbeholdningen.
Endvidere bør kravene om rettidig omhu være forholdsmæssige. De procedurer, der
garanterer, at der udvises rettidig omhu, bør bidrage til at skabe større tillid mellem de
eksponeringsleverende eller organiserende institutter og investorerne. Det er derfor
ønskeligt, at den relevante information vedrørende de procedurer, der skal garantere
rettidig omhu, offentliggøres på behørig vis.
Når et kreditinstitut eller investeringsselskab påtager sig eksponeringer mod sit
moderselskab eller mod andre datterselskaber af dette moderselskab, bør
forsigtigheden skærpes. Alle kreditinstitutters og investeringsselskabers eksponeringer
bør forvaltes autonomt i overensstemmelse med god forvaltningspraksis og helt
uafhængigt af ethvert andet hensyn. Der bør desuden opstilles særlige regler, herunder
strengere restriktioner for et kreditinstituts store engagementer med andre
virksomheder inden for samme koncern. Disse regler bør dog ikke gælde, når
moderselskabet er et finansielt holdingselskab eller et kreditinstitut, og når de andre
datterselskaber er kreditinstitutter, finansieringsinstitutter eller virksomheder, der
udøver accessorisk virksomhed, når de alle indgår i et konsolideret tilsyn med
kreditinstituttet.
I lyset af kapitalkravsreglernes risikofølsomhed er det ønskeligt regelmæssigt at
kontrollere, om de har væsentlig indflydelse på den økonomiske konjunktur.
Kommissionen bør under hensyntagen til bidrag fra Den Europæiske Centralbank
rapportere om disse aspekter til Europa-Parlamentet og Rådet.
Kapitalkravene til råvarehandlere, herunder handlere, der i øjeblikket er undtaget fra
kravene i direktiv 2004/39/EF, bør tages op til revision.
Målet med liberaliseringen af gas- og elektricitetsmarkederne er både økonomisk og
politisk set vigtigt for Unionen. Med dette in mente bør kapitalkrav og andre regler,
der anvendes i forbindelse med firmaer, der opererer på disse markeder, være
forholdsmæssige, og de bør ikke unødigt berøre opfyldelsen af liberaliseringsmålet.
Dette mål bør især holdes for øje, når denne forordning tages op til revision.
Kreditinstitutter og investeringsselskaber, som investerer i resecuritiseringer bør
udvise rettidig omhu også i forbindelse med de underliggende securitiseringer og de
underliggende eksponeringer, der ikke selv er securitiseringer, der som sidste led
ligger til grund for resecuritiseringer. Kreditinstitutter og investeringsselskaber bør
vurdere, om eksponeringer i securitiseringsprogrammer med kortfristede gældsbreve
(ABCP-programmer) udgør eksponeringer mod en resecuritisering, herunder når de
optræder i forbindelse med programmer, der erhverver foranstillede trancher i separate
puljer af hele lån, hvor ingen af disse lån er en eksponering mod en securitisering eller
en resecuritisering, og hvor "first-loss"-sikringen for hver investering ydes af lånenes
sælger. I sidstnævnte situation bør en puljespecifik likviditetsfacilitet normalt ikke
anses for at være en eksponering mod en resecuritisering, fordi den svarer til en
tranche af en pulje med ét enkelt aktiv (dvs. den relevante pulje af hele lån), der ikke
omfatter nogen eksponeringer mod securitiseringer. Derimod ville en kreditforbedring
25
(40)
(41)
(42)
(43)
(44)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
for hele programmet, som kun dækker nogle af tabene ud over den beskyttelse,
sælgeren yder i de forskellige puljer, generelt udgøre en trancheopdeling af risikoen
ved en pulje af mange aktiver, der indeholder mindst én eksponering mod en
securitisering, og som derfor ville være en eksponering mod en resecuritisering. Hvis
et sådant program fuldt ud finansierer sig selv med en enkelt kategori af gældsbreve
(commercial papers), og hvis enten kreditforbedringen for hele programmet ikke er en
resecuritisering, eller gældsbrevet fuldt ud støttes af det organiserende kreditinstitut
eller investeringsselskab, så det reelt er den, der har investeret i gældsbrevet, der
eksponeres mod det organiserende kreditinstituts misligholdelsesrisiko, i stedet for de
underliggende puljer eller aktiver, så bør et sådant gældsbrev dog generelt ikke anses
for at være en eksponering mod en resecuritisering.
(45)
Bestemmelserne om forsigtighedsbaseret værdiansættelse i forbindelse med
handelsbeholdningen bør finde anvendelse på alle instrumenter opgjort til dagsværdi i
og uden for kreditinstitutters og investeringsselskabers handelsbeholdning. Det bør
præciseres, at i de tilfælde, hvor anvendelsen af forsigtig værdiansættelse resulterer i
en lavere regnskabsmæssig værdi end den reelt bogførte, bør den absolutte værdi af
forskellen fratrækkes i kapitalgrundlaget.
Kreditinstitutter og investeringsselskaber bør frit kunne vælge, om de for
securitiseringspositioner, der i henhold til denne forordning tildeles en risikovægt på
1 250 %, anvender et kapitalkrav eller fratrækker dem i tier 1-kernekapitalelementer,
uanset om det er positioner i eller uden for handelsbeholdningen.
Eksponeringsleverende eller organiserende institutter bør ikke kunne omgå forbuddet
mod implicit støtte ved at anvende deres handelsbeholdning til ydelse af sådan støtte.
Ved direktiv 2006/48/EF blev der i forbindelse med standardmetoden indført en
fordelagtig risikovægt for eksponeringer mod små og mellemstore virksomheder eller
fysiske personer, og institutter fik mulighed for at anvende en metode med interne
ratings, hvor de selv beregner risikovægten under hensyn til deres egne udlånskriterier.
De fordelagtige risikovægte bør fortsat finde anvendelse også i henhold til denne
forordning. De eventuelle fordele ved at nedsætte risikovægtene eller lade dem
omfatte flere eksponeringer bør imidlertid tages op til revision senest 24 måneder efter
denne forordnings ikrafttrædelse. Denne revision bør være evidensbaseret og tage
hensyn til pålidelige data om kredittab på eksponeringer mod små og mellemstore
virksomheder eller fysiske personer i løbet af en fuldstændig økonomisk cyklus. I
forbindelse med revisionen bør opmærksomheden særlig være rettet mod virkningerne
for udlån til forbrugere.
Uden at det berører de oplysninger, som udtrykkeligt kræves i denne forordning, er
formålet med oplysningspligten at give markedsdeltagerne præcise og fyldestgørende
oplysninger om de enkelte institutters risikoprofil. Hvis det til opfyldelse af denne
målsætning er nødvendigt, bør det derfor være et krav, at kreditinstitutter og
investeringsselskaber videregiver yderligere oplysninger, som ikke udtrykkeligt er
nævnt i denne forordning.
Hvis der ved en ekstern kreditvurdering af en securitiseringsposition tages højde for en
kreditrisikoafdækning, som instituttet selv har stillet til rådighed, bør instituttet ikke
kunne drage fordel af den deraf følgende lavere risikovægt. Er der andre muligheder
for at bestemme en risikovægt, som svarer til den reelle risiko forbundet med
(46)
(47)
(48)
(49)
(50)
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
positionen uden at tage højde for denne kreditrisikoafdækning, bør denne
securitisering ikke fratrækkes i kapitalen.
(51)
Da der i den seneste tid har været konstateret mangler i de interne modeller til
beregning af kapitalkravene i relation til markedsrisikoen, bør standarden hæves.
Navnlig bør indregningen af risici udvides vedrørende kreditrisiciene i
handelsbeholdningen. Endvidere bør der i kapitalkravene indgå en komponent, der
tager højde for krisesituationer, for at stramme kapitalkravene, når markedsforholdene
forringes, og for at mindske risikoen for en procyklisk udvikling. Kreditinstitutter og
investeringsselskaber bør også gennemføre omvendte stresstests for at undersøge,
hvilke scenarier der kunne true instituttets eksistens, medmindre det kan påvises, at en
sådan test er overflødig. Som følge af de vanskeligheder, der i den seneste tid har
været ved at beregne risikoen i forbindelse med securitiseringspositioner på basis af
interne modeller, bør kreditinstitutters og investeringsselskabers mulighed for at
modelberegne securitiseringsrisici i handelsbeholdningen begrænses, og der bør i
stedet indføres standardiserede kapitalkrav til securitiseringspositioner i
handelsbeholdningen.
Denne
forordning
fastsætter
begrænsede
undtagelser
for
visse
korrelationshandelsaktiviteter, i overensstemmelse med hvilke et institut kan få
tilladelse af deres tilsynsmyndighed til at beregne et samlet kapitalkrav, hvis en række
strenge betingelser er opfyldt. I sådanne tilfælde bliver instituttet pålagt at underlægge
disse aktiviteter et kapitalkrav, som svarer til det højeste af kapitalkravene i
overensstemmelse med denne internt udviklede metode og 8 % af kapitalkravet til
dækning af den specifikke risiko i overensstemmelse med standardmålemetoden. Der
bør ikke være krav om at underlægge disse eksponeringer kapitalkravet ved forøget
risiko, men de skal dog medregnes både i value-at-risk-værdien og value-at-risk-
værdien i stresssituationer.
I lyset af arten og størrelsen af de uventede tab, som kreditinstitutter og
investeringsselskaber måtte konstatere under den finansielle og økonomiske krise, er
det nødvendigt yderligere at forbedre kvaliteten og harmoniseringen af det
kapitalgrundlag, som kreditinstitutter og investeringsselskaber skal have. Heri bør
blandt andet indgå en ny definition af de kernekapitalelementer, der er til rådighed til
at opfange uventede tab, efterhånden som de opstår, en bedre definition af
hybridkapital og ensartede forsigtighedsjusteringer af kapitalgrundlaget. Det er også
nødvendigt at hæve kapitalgrundlaget væsentligt og at indføre nye kapitalprocenter
med fokus på de centrale kapitalgrundlagselementer, der er til rådighed til at opfange
tab, efterhånden som de opstår.
For at styrke markedsdisciplinen og forbedre den finansielle stabilitet er det
nødvendigt at indføre mere detaljerede krav for pligten til at oplyse om formen og
arten af lovpligtig kapital og forsigtighedsjusteringer, der er foretaget, for at sikre, at
investorer og indlånere er tilstrækkelig godt informeret om kreditinstitutters og
investeringsselskabers solvens.
Den nye definition af kapital og krav til lovpligtig kapital bør indføres således, at der
tages hensyn til, at udgangspunktet og forholdene varierer på nationalt plan, og således
at de indledningsvise afvigelser omkring de nye standarder indsnævres i
overgangsperioden. For at sikre en passende kontinuitet i kapitalgrundlaget, vil der i
overgangsperioden gælde en undtagelsesklausul for kapitaltilførsel fra den offentlige
sektor.
27
(52)
(53)
(54)
(55)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(56)
I henhold til direktiv 2006/48/EF skulle kreditinstitutter indtil den 31. december 2011
have et kapitalgrundlag på ikke under et vist minimumsbeløb. Da banksektoren endnu
ikke har overvundet følgerne af den finansielle krise, og da BCBS har forlænget
overgangsordningerne vedrørende kapitalkrav, bør der genindføres en lavere grænse i
en begrænset periode, indtil der er blevet akkumuleret et tilstrækkeligt kapitalgrundlag
i overensstemmelse med overgangsordningen for kapitalgrundlag i denne forordning,
der vil blive indført gradvis fra 2013 til 2019. For koncerner, der i betydeligt omfang
driver bank- eller investeringsvirksomhed og forsikringsvirksomhed, er der i direktiv
2002/87/EF om finansielle konglomerater blevet fastsat særlige bestemmelser
vedrørende dobbelttælling af kapital. Direktiv 2002/87/EF er baseret på internationalt
anerkendte principper for håndtering af risiko i forskellige sektorer. Dette forslag
styrker den måde, hvorpå disse regler om finansielle konglomerater finder anvendelse
på koncerner af banker og investeringsselskaber, og sikrer, at de anvendes konsekvent
og sammenhængende. Eventuelle yderligere nødvendige ændringer vil blive
behandlet, når direktiv 2002/87/EF efter planen tages op til revision i 2012.
Finanskrisen har vist, at kreditinstitutter og investeringsselskaber i massivt omfang
undervurderede modpartsrisikoen i forbindelse med over-the-counter-derivater (OTC-
derivater). Dette fik G20-lederne til i september 2009 at kræve, at flere OTC-derivater
skulle cleares gennem en central modpart (CCP). Desuden anmodede de om, at de
OTC-derivater, der ikke kan cleares centralt, underkastes højere kapitalgrundlagskrav
på grund af den højere risiko, der er forbundet med dem.
Som reaktion på G20-ledernes anmodning foretog BCBS som led i Basel III
væsentlige ændringer i modpartsrisikoordningen. Basel III forventes i væsentlig grad
at øge kapitalgrundlagskravene i tilknytning til kreditinstitutters og
investeringsselskabers OTC-derivat- og værdipapirfinansieringstransaktioner og at
skabe væsentlige incitamenter for kreditinstitutter og investeringsselskaber til at
anvende CCP'er. Basel III forventes også at skabe yderligere incitamenter til at styrke
risikostyringen ved eksponeringer mod modpartsrisiko og at ændre den nuværende
ordning for behandling af eksponeringer mod modpartsrisiko i tilknytning til CCP'er.
Institutter bør have et supplerende kapitalgrundlag på grund af den
kreditværdijusteringsrisiko, som OTC-derivater udgør. Institutter bør også anvende en
højere aktivværdikorrelation ved beregningen af kapitalgrundlagskravene vedrørende
modpartsrisikoeksponeringer
i
forbindelse
med
OTC-derivat-
og
værdipapirfinansieringstransaktioner over for visse finansieringsinstitutter.
Kreditinstitutter og investeringsselskaber bør også i væsentlig grad forbedre målingen
og styringen af modpartsrisiko ved bedre at tage hensyn til "wrong way"-risiko, højt
gearede modparter og sikkerhedsstillelse, ligesom der bør ske forbedringer inden for
backtesting og stresstest.
Handelseksponeringer mod CCP'er nyder normalt godt af den multilaterale netting- og
tabsdelingsordning, som CCP'er har. Følgelig er de forbundet med en meget lille
modpartsrisiko og bør derfor være omfattet af et meget lille kapitalgrundlagskrav.
Samtidig bør dette krav være positivt, således at det sikres, at kreditinstitutter og
investeringsselskaber følger og overvåger deres eksponeringer mod CCP'er som led i
god risikostyring, og for at afspejle, at heller ikke handelseksponeringer mod CCP'er
er uden risiko.
En CCP's misligholdelsesfond er en ordning, der gør det muligt at dele (sprede) tab
blandt CCP-clearingmedlemmerne. Den anvendes, hvis de tab, der konstateres af
28
(57)
(58)
(59)
(60)
(61)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0029.png
CCP'en som følge af et clearingmedlems misligholdelse, er større end margenerne og
bidragene til misligholdelsesfonden indbetalt af det pågældende clearingmedlem og
eventuelle andre beskyttelsesmekanismer, CCP'en kan anvende, før de øvrige
clearingmedlemmers bidrag til misligholdelsesfonden tages i anvendelse. På grund af
denne risiko er tabsrisikoen i tilknytning til eksponeringer mod misligholdelsesfonde
større end risikoen i tilknytning til handelseksponeringer. Denne type eksponeringer
bør derfor være omfattet af et højere kapitalgrundlagskrav.
(62)
En CCP's "hypotetiske kapital" bør være en variabel, der er nødvendig for at
bestemme kapitalgrundlagskravet for et clearingmedlems eksponeringer i tilknytning
til dets bidrag til en CCP's misligholdelsesfond. Den bør ikke anses for at være noget
andet. Særlig bør den ikke anses for at være den kapital, som den kompetente
myndighed pålægger en CCP at have.
Den ændrede behandling af modpartsrisiko og særlig indførelsen af højere
kapitalgrundlagskrav for bilaterale derivatkontrakter for at afspejle den højere risiko,
som sådanne kontrakter udgør for det finansielle system, udgør en integrerende del af
Kommissionens indsats for at skabe effektive, sikre og sunde derivatmarkeder. Denne
forordning supplerer derfor Kommissionens forslag til forordning om OTC-derivater,
centrale modparter og transaktionsregistre af 15. september 2010
15
.
I årene op til finanskrisen opbyggede kreditinstitutter og investeringsselskaber en
overdreven grad af eksponeringer i forhold til deres kapitalgrundlag (gearing). Under
finanskrisen
tvang
tab
og
finansieringsproblemer
kreditinstitutter
og
investeringsselskaber til at begrænse deres gearing væsentligt i løbet af kort tid. Dette
forstærkede det nedadgående pres på prisen på aktiver og skabte yderligere tab for
både kreditinstitutter og investeringsselskaber, hvilket igen førte til yderligere fald i
værdien af deres kapitalgrundlag. Denne onde cirkel medførte i sidste ende, at der var
færre kreditmuligheder til rådighed for realøkonomien, og at krisen blev
længerevarende og mere alvorlig.
Det er vigtigt med risikobaserede kapitalgrundlagskrav for at sikre et tilstrækkeligt
kapitalgrundlagskrav til dækning af uventede tab. Krisen har imidlertid vist, at disse
krav alene ikke er tilstrækkelige til at forhindre kreditinstitutter og
investeringsselskaber i at påtage sig en overdreven og uholdbar gearingsrisiko.
I september 2009 afgav G20-lederne et løfte om, at der skulle udarbejdes
internationale regler med henblik på at modvirke overdreven gearing. I den forbindelse
støttede de indførelsen af en gearingsgrad som en supplerende foranstaltning til Basel
II-regelsættet.
I december 2010 offentliggjorde BCBS retningslinjer, hvori metodologien for
beregning af gearingsgraden er fastlagt. Heri er indeholdt bestemmelser om en
observationsperiode fra den 1. januar 2013 til den 1. januar 2017, i hvilken
gearingsgraden, dens komponenter og dens reaktion i forhold til det risikobaserede
krav vil blive overvåget. På grundlag af resultaterne af observationsperioden har
BCBS til hensigt at foretage eventuelt nødvendige endelige justeringer af definitionen
og kalibreringen af gearingsgraden i første halvdel af 2017 med henblik på at gå over
til et bindende krav den 1. januar 2018 på basis af en passende fornyet gennemgang og
(63)
(64)
(65)
(66)
(67)
15
KOM(2010) 484 endelig.
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0030.png
kalibrering. Ifølge BCBS' retningslinjer er gearingsgraden og dens komponenter
desuden omfattet af oplysningspligt fra den 1. januar 2015.
(68)
Gearingsgraden er et nyt værktøj til regulering og tilsyn for Unionen. I
overensstemmelse med internationale aftaler bør den i første omgang indføres som et
supplerende element, der kan anvendes på de enkelte institutter, når
tilsynsmyndighederne ønsker det. Den rapporteringspligt, institutter er pålagt, skulle
gøre det muligt a gennemføre en fornyet gennemgang og kalibrering med henblik på at
gå over til et bindende tal for gearingsgraden i 2018.
Ved analysen af virkningen af gearingsgraden på forskellige forretningsmodeller bør
der særlig tages hensyn til forretningsmodeller, der anses for at indebære en lav risiko,
f.eks. lån mod pant i fast ejendom og specialfinansiering for regionale forvaltninger,
lokale myndigheder og offentlige enheder.
For at lette den fornyede gennemgang bør kreditinstitutter og investeringsselskaber i
en observationsperiode overvåge niveauet for og ændringerne i gearingsgraden samt
gearingsrisikoen som led i processen til vurdering af den interne kapital. Denne
overvågning bør indgå i tilsynskontrolprocessen.
Begrænsninger for variabel løn er et vigtigt element, når det gælder om at sikre, at
kreditinstitutter og investeringsselskaber genopbygger deres kapitalniveauer, når de
arbejder inden for bufferintervallet. Kreditinstitutter og investeringsselskaber er
allerede underlagt det princip, at bonusser og skønsmæssig betaling af variable
aflønningskomponenter til medarbejderkategorier, hvis arbejde har en væsentlig
indflydelse på institutternes risikoprofil, skal være bæredygtige under hensyn til
instituttets finansielle situation. For at sikre, at det enkelte institut hurtigt genskaber sit
kapitalgrundlag, bør tildelingen af variable aflønningskomponenter og skønsmæssige
pensionsydelser tilpasses instituttets overskudssituation i perioder, hvor det
kombinerede bufferkrav ikke er opfyldt.
Gode ledelsesstrukturer, gennemsigtighed og offentliggørelse er vigtige for forsvarlige
aflønningspolitikker. For at markedet kan få tilstrækkelig indsigt i deres
aflønningsstrukturer og de tilhørende risici, bør kreditinstitutter og
investeringsselskaber offentliggøre detaljerede oplysninger om deres aflønningspolitik
og -praksis og, af hensyn til fortroligheden, de samlede beløb for de medarbejdere,
hvis arbejde har væsentlig indflydelse på kreditinstituttets eller investeringsselskabets
risikoprofil. Disse oplysninger bør gøres tilgængelige for alle interesserede parter.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse
af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri
udveksling af sådanne oplysninger
16
og Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og
-organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger
17
bør i alle enkeltheder finde
anvendelse på behandlingen af personoplysninger i forbindelse med denne forordning.
Kreditinstitutter og investeringsselskaber bør have en beholdning af likvide aktiver,
som de kan anvende til at dække likviditetsbehov i tilfælde af kortsigtet
EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.
(69)
(70)
(71)
(72)
(73)
(74)
16
17
30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
likviditetsstress. Når de anvender beholdningen, bør de udarbejde en plan for at
genopbygge deres beholdning af likvide aktiver, og de kompetente myndigheder bør
sikre, at planen er tilstrækkelig og bliver gennemført.
(75)
Beholdningen af likvide aktiver bør til enhver tid være til rådighed til at dække
udgående likviditetsstrømme. Niveauet for behovet for likviditet i tilfælde af kortsigtet
likviditetsstress bør fastsættes på en standardiseret måde, så det sikres, at der findes en
ensartet soliditetsstandard, og at konkurrencevilkårene er lige. Det bør sikres, at en
sådan standardiseret fastsættelse ikke har utilsigtede konsekvenser for
finansmarkederne, långivningen og den økonomiske vækst, også under hensyn til
kreditinstitutternes og investeringsselskabernes forskellige forretningsmodeller og
finansieringsmiljøer i Unionen. Likviditetsdækningskravet bør derfor være omfattet af
en observationsperiode. På grundlag af observationerne og med støtte fra EBA bør
Kommissionen bekræfte eller justere likviditetsdækningskravet ved en delegeret
retsakt.
Ud over hensynet til de kortfristede likviditetsbehov bør kreditinstitutter og
investeringsselskaber også skabe finansieringsstrukturer, der er stabile på længere sigt.
I december 2010 blev der i BCBS opnået enighed om, at net stable funding ratio
(NSFR) skal sættes til en minimumsstandard inden den 1. januar 2018, og at BCBS vil
indføre strenge rapporteringsprocedurer for at overvåge denne ratio i en
overgangsperiode og fortsat vil holde øje med virkningerne af disse standarder på
finansmarkederne, långivningen og den økonomiske vækst og om nødvendigt gribe
ind over for utilsigtede konsekvenser. BCBS besluttede således, at NSFR vil være
omfattet af en observationsperiode og en revisionsklausul. I den forbindelse bør EBA
på grundlag af den i henhold til denne forordning krævede rapportering evaluere,
hvordan et krav om stabil finansiering skal udformes. Med udgangspunkt i denne
evaluering bør Kommissionen aflægge rapport til Rådet og Europa-Parlamentet med
egnede forslag til, hvordan et sådant krav kan indføres inden 2018.
Svagheder i ledelsen i en række kreditinstitutter og investeringsselskaber har været en
medvirkende årsag til overdreven og uforsigtig risikotagning i banksektoren, som er
resulteret i flere institutters fallit og systemiske problemer.
For at lette overvågningen af institutternes praksis for god selskabsledelse og forbedre
markedsdisciplinen bør kreditinstitutter og investeringsselskaber offentliggøre
oplysninger om deres ledelsessystemer. Deres ledelsesorganer bør godkende og
offentliggøre en erklæring, hvoraf det over for offentligheden bekræftes, at disse
systemer er tilstrækkelige og effektive.
For at sikre en gradvis konvergens mellem kapitalgrundlaget og de justeringer, der
anvendes på definitionen af kapitalgrundlag i Unionen og på definitionen af
kapitalgrundlag som fastlagt i denne forordning i en overgangsperiode, bør
indfasningen af denne forordnings kapitalgrundlagskrav ske gradvist. Det er af
afgørende betydning at sikre, at denne indfasning er i overensstemmelse med de
forbedringer, som medlemsstaterne senest har foretaget af det krævede
kapitalgrundlagsniveau og af definition af kapitalgrundlaget i medlemsstaterne. I den
forbindelse bør de kompetente myndigheder i overgangsperioden inden for fastsatte
nedre og øvre grænser bestemme, hvor hurtigt det krævede kapitalgrundlagsniveau og
de justeringer, der er fastlagt i denne forordning, skal indføres.
(76)
(77)
(78)
(79)
31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(80)
For at muliggøre en smidig overgang fra de indbyrdes afvigende
forsigtighedsjusteringer, der i øjeblikket anvendes i medlemsstaterne, til det sæt
forsigtighedsjusteringer, der er fastlagt i denne forordning, bør de kompetente
myndigheder i en overgangsperiode kunne fortsætte med at kræve, at institutter i
begrænset omfang foretager forsigtighedsjusteringer, der ikke er i overensstemmelse
med denne forordning.
For at sikre, at institutter har tilstrækkelig tid til at opfylde de nye krævede niveauer
for og definitioner af kapitalgrundlaget, bør en række kapitalinstrumenter, der ikke
opfylder definitionen af kapitalgrundlaget som fastsat i denne forordning, udfases
mellem den 1. januar 2013 og den 31. december 2021. Desuden bør visse instrumenter
indskudt af statslige forvaltninger kunne medregnes fuldt ud som kapitalgrundlag i en
begrænset periode.
For at sikre gradvis konvergens hen imod ensartede regler for institutternes pligt til at
forsyne markedsdeltagerne med nøjagtige og omfattende oplysninger om institutternes
risikoprofil bør kravene om oplysningspligt indføres gradvis.
For at tage højde for markedsudviklingen og erfaringerne med anvendelsen af denne
forordning bør Kommissionen skulle forelægge Europa-Parlamentet og Rådet
rapporter, eventuelt ledsaget af de nødvendige forslag til retsakter, om den mulige
virkning af kapitalkrav på de økonomiske konjunkturer, minimumskravene til
kapitalgrundlaget i relation til eksponeringer i form af dækkede obligationer, store
engagementer, likviditetskrav, gearing, eksponeringer mod overført kreditrisiko,
modpartsrisiko og den oprindelige risikos metode, detaileksponeringer, om
definitionen af justeret kapitalgrundlag og anvendelsesniveauet for denne forordning.
For nærmere at fastlægge kravene i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage
retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF
vedrørende tekniske tilpasninger af denne forordning med henblik på at præcisere
definitionerne, sikre ensartet anvendelse af denne forordning eller for at tage hensyn til
udviklingen på finansmarkederne, at tilpasse terminologien og definitionerne til
efterfølgende, relevante retsakter, at tilpasse bestemmelserne i denne forordning
vedrørende kapitalgrundlaget for at afspejle udviklingen inden for regnskabsstandarder
og -krav eller EU-lovgivningen, eller med hensyn til konvergens i tilsynspraksis, at
udvide listen over eksponeringsklasser med henblik på standardmetoden eller IRB-
metoden for tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne, at tilpasse visse beløb,
der er relevante for disse eksponeringsklasser for at tage hensyn til virkningen af
inflation, at tilpasse listen over og klassificeringen af ikke-balanceførte poster, og at
tilpasse specifikke bestemmelser og tekniske kriterier vedrørende behandling af
modpartskreditrisici, standardmetoden og IRB-metoden, kreditrisikoreduktion,
securitisering, operationelle risici, markedsrisiko, likviditet, kapitalbuffere, gearing og
oplysningspligt for at tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne eller inden for
regnskabsstandarder og -krav eller EU-lovgivning eller med hensyn til konvergens i
tilsynspraksis og risikomåling og til resultatet af overvejelserne vedrørende forskellige
spørgsmål, der er omfattet af direktiv 2004/39/EF.
Beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse
med artikel 290 i TEUF for så vidt angår indførelse af en midlertidig nedsættelse af
kapitalgrundlaget eller risikovægte fastsat i denne forordning for at tage hensyn til
særlige forhold, at tydeliggøre undtagelsen af visse eksponeringer fra bestemmelser i
denne forordning om store engagementer, at fastsætte beløb, der er relevante ved
32
(81)
(82)
(83)
(84)
(85)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
beregning af kapitalkravene vedrørende handelsbeholdningen, for at tage hensyn til
den økonomiske og monetære udvikling, at tilpasse kategorierne af
investeringsselskaber, der er berettiget til visse undtagelser fra kapitalgrundlaget, for at
tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne, at tydeliggøre kravet om, at
investeringsselskaber skal have et kapitalgrundlag svarende til en fjerdedel af det
foregående års faste omkostninger, for at sikre en ensartet anvendelse af denne
forordning, at bestemme de kapitalgrundlagselementer, i hvilke der bør foretages
fradrag af et instituts besiddelser af instrumenter i relevante enheder, at indføre
yderligere overgangsbestemmelser vedrørende behandlingen af aktuarmæssige
gevinster og tab ved målingen af institutters forpligtelser i forbindelse med
ydelsesbaserede pensionsordninger, midlertidigt at øge kapitalgrundlaget, og at
præcisere likviditetskravene.
(86)
Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit
forberedende arbejde, herunder også på ekspertniveau. Kommissionen bør i
forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for
samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-
Parlamentet og Rådet.
Kommissionen bør også tillægges beføjelse til ved hjælp af en hasteprocedure at
vedtage en midlertidig forhøjelse af kapitalgrundlaget, risikovægtene eller
reguleringskrav, der er nødvendig for at reagere på markedsudviklingen. Sådanne
bestemmelser bør gælde i højst seks måneder, medmindre Europa-Parlamentet eller
Rådet har gjort indsigelse mod den delegerede retsakt inden seks uger. Kommissionen
bør anføre begrundelsen for at anvende hasteproceduren.
Tekniske standarder for finansielle tjenesteydelser bør sikre konsekvent harmonisering
og passende beskyttelse af indlånere, investorer og forbrugere i hele Unionen. Da EBA
sidder inde med højt specialiseret faglig kompetence, ville det være effektivt og
hensigtsmæssigt at lade denne myndighed få til opgave at udarbejde udkast til
reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ikke
indebærer politikbeslutninger, med henblik på forelæggelse for Kommissionen.
Kommissionen bør vedtage de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som
EBA har udarbejdet vedrørende andelsselskaber og lignende institutter, visse
kapitalgrundlagsinstrumenter, forsigtighedsjusteringer, fradrag i kapitalgrundlag,
supplerende
kapitalgrundlagsinstrumenter,
minoritetsinteresser,
accessorisk
bankvirksomhed, behandling af kreditrisikojustering, sandsynlighed for
misligholdelse, tab givet misligholdelse, god selskabsledelse, metoder for
risikovægtning af aktiver, konvergens med hensyn til tilsynspraksis, likviditet og
overgangsordninger for kapitalgrundlag, ved hjælp af delegerede retsakter i henhold til
artikel 290 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer
under sit forberedende arbejde, herunder også på ekspertniveau.
Kommissionen bør også tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesmæssige
tekniske standarder ved hjælp af gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i
TEUF og i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010. EBA
bør få til opgave at udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder,
som skal forelægges Kommissionen, hvad angår konsolidering, fælles afgørelser,
rapportering, oplysningspligt, eksponeringer, for hvilke der er stillet sikkerhed i form
af pant i fast ejendom, risikovurdering, metoder for risikovægtning af aktiver,
33
(87)
(88)
(89)
(90)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
risikovægte for og specificering af visse eksponeringer, behandling af optioner og
warrants, positioner i aktieinstrumenter og udenlandsk valuta, anvendelse af interne
modeller, gearing og ikke-balanceførte poster.
(91)
For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør
Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011
om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere
Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser –
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
34
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
FØRSTE DEL
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Afsnit I
Genstand, anvendelsesområde og definitioner
Artikel 1
Anvendelsesområde
I denne forordning fastlægges der ensartede bestemmelser om generelle reguleringskrav, som alle
institutter, der er underkastet tilsyn i henhold til direktiv [indsættes af Publikationskontoret], skal
opfylde på følgende områder:
a)
b)
c)
d)
e)
kapitalgrundlagskrav vedrørende fuldt ud målelige, ensartede og standardiserede elementer af
kreditrisiko, markedsrisiko og operationel risiko
krav, som begrænser store engagementer
efter ikrafttrædelsen af den i artikel 444 nævnte delegerede retsakt: likviditetskrav vedrørende
fuldt ud målelige, ensartede og standardiserede likviditetskravselementer
indberetningskrav vedrørende litra a)-c) og gearing
offentliggørelseskrav.
Artikel 299 finder anvendelse på centrale modparter.
Denne forordning indeholder ikke bestemmelser om offentliggørelseskrav for kompetente myndigheder
i forbindelse med regulering af og tilsyn med institutter som omhandlet i direktiv [indsættes af
Publikationskontoret].
Artikel 2
Tilsynsbeføjelser
For at kunne overholde bestemmelserne i denne forordning udøver de kompetente myndigheder de
beføjelser og følger de procedurer, som er fastsat i direktiv [indsættes af Publikationskontoret].
Artikel 3
Anvendelse af strengere krav
Institutter kan uanset denne forordning have et kapitalgrundlag og kapitalgrundlagselementer samt
træffe foranstaltninger, som opfylder strengere krav end foreskrevet i denne forordning.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 4
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
1)
2)
"kreditinstitut": en virksomhed, hvis aktivitet består i fra offentligheden at modtage indlån
eller andre midler, der skal tilbagebetales, samt i at yde lån for egen regning
"kompetente myndigheder": offentlige myndigheder eller organer, som er officielt anerkendt i
henhold til national lovgivning, og som i henhold til national lovgivning er bemyndiget til at
føre tilsyn med kreditinstitutter eller investeringsselskaber som en del af tilsynsordningen i
den pågældende medlemsstat
"finansieringsinstitut": en virksomhed, som ikke er et kreditinstitut, og hvis hovedvirksomhed
består i at erhverve kapitalandele eller i at udøve en eller flere af aktiviteterne i punkt 2-12 og
punkt 15 i bilag I til direktiv [indsættes af Publikationskontoret]
"institut": kreditinstitut eller investeringsselskab
"konsoliderende tilsynsmyndighed": den kompetente myndighed med ansvar for
gennemførelse af konsolideret tilsyn med moderinstitutter i Unionen og institutter kontrolleret
af finansielle moderholdingselskaber i Unionen eller blandede finansielle
moderholdingselskaber i Unionen
"anerkendte investeringsselskaber fra et tredjeland": selskaber, der opfylder følgende
betingelser:
a)
selskaber, som, hvis de havde været etableret i Unionen, ville have været omfattet af
definitionen af et investeringsselskab
b)
selskaber, som er godkendt i et tredjeland
3)
4)
5)
6)
c)
selskaber, som er underlagt og overholder regler, der af de kompetente myndigheder
anses for at være mindst lige så strenge som reglerne i denne forordning eller i direktiv
[indsættes af Publikationskontoret]
7)
"lokalt firma": et firma, som handler for egen regning på markedet for finansielle futures eller
optioner eller andre derivater og på spotmarkederne med det eneste formål at afdække
positionerne på derivatmarkederne, eller som handler på vegne af andre medlemmer på disse
markeder, og som garanteres af clearingmedlemmer på samme markeder, og hvor ansvaret for
opfyldelsen af de kontrakter, et sådant firma har indgået, påhviler clearingmedlemmer på
samme markeder
"investeringsselskaber": institutter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i direktiv
2004/39/EF, som er omfattet af kravene i nævnte direktiv, undtagen:
a)
b)
c)
kreditinstitutter
lokale firmaer
firmaer, der kun har tilladelse til at yde investeringsrådgivning eller modtage og
36
8)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0037.png
formidle ordrer fra investorer uden at opbevare penge eller værdipapirer, der tilhører
deres kunder, og som derfor ikke på noget tidspunkt risikerer at komme i et
gældsforhold til deres kunder
9)
"kollektiv investeringsvirksomhed" (CIU): en alternativ investeringsfond som defineret i
artikel 4, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU om forvaltere af
alternative investeringsfonde eller et institut for kollektiv investering i værdipapirer
(investeringsinstitut) som defineret i artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for
kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter)
"tilladelse": en fra myndighederne hidrørende akt, uanset formen, som medfører ret til at drive
virksomhed
"konsolideret situation": den situation, der følger af anvendelsen af bestemmelserne i denne
forordnings afsnit II, kapitel 2, på et institut, som om dette institut sammen med en eller flere
andre enheder udgjorde et enkelt institut
"konsolideret niveau": på basis af den konsoliderede situation
"opgørelse til markedsværdi": værdiansættelse af positionerne til let tilgængelige slutkurser fra
uafhængige kilder, herunder vekselkurser, skærmkurser eller noteringer fra flere uafhængige
og velrenommerede mæglere
"opgørelse til modelværdi": en værdiansættelse, som skal benchmarkes, ekstrapoleres eller på
anden vis beregnes ud fra et eller flere markedsinput
"uafhængig kurskontrol": en proces, hvorved markedskurserne eller modelværdi regelmæssigt
kontrolleres for nøjagtighed og uafhængighed
"filial": en afdeling, som retligt udgør en ikke-selvstændig del af et kreditinstitut, og som helt
eller delvist foretager forretninger, der er forbundet med virksomhed som kreditinstitut
"finansieringsinstitut": en virksomhed, som ikke er et kreditinstitut, og hvis hovedvirksomhed
består i at erhverve kapitalandele eller i at udøve en eller flere af aktiviteterne i punkt 2-12 og
punkt 15 i bilag I til direktiv [indsættes af Publikationskontoret]
"hjemland": den medlemsstat, hvor et kreditinstitut er blevet meddelt tilladelse
"værtsland": den medlemsstat, i hvilken et kreditinstitut har en filial eller præsterer
tjenesteydelser
"kontrol": den forbindelse, der består mellem en modervirksomhed og en dattervirksomhed, jf.
artikel 1 i Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 på grundlag af traktatens
artikel 54, stk. 3, litra g), om konsoliderede regnskaber
18
, eller en tilsvarende forbindelse
mellem en fysisk eller juridisk person og en virksomhed
10)
11)
12)
13)
14)
15)
16)
17)
18)
19)
20)
18
EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1.
37
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
21)
"kvalificeret andel": direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 % af kapitalen eller
stemmerettighederne i en virksomhed eller en besiddelse, som giver mulighed for at udøve en
betydelig indflydelse på driften af den pågældende virksomhed
"offentlige enheder": ikke-kommercielle administrative organer, der er ansvarlige over for
statslige forvaltninger, regionale forvaltninger eller lokale myndigheder, eller myndigheder,
som har samme ansvar som regionale forvaltninger og lokale myndigheder, eller ikke-
kommercielle virksomheder, der ejes af statslige forvaltninger eller regionale forvaltninger
eller lokale myndigheder med særlige garantiordninger, og kan omfatte lovregulerede
selvstyrende enheder under offentligt tilsyn
"justeret kapitalgrundlag" med henblik på anvendelse i anden del, afsnit IV, og femte del:
summen af følgende:
a) tier 1-kernekapital
b) supplerende tier 1-kapital
c) tier 2-kapital, som udgør højst 25 % kapitalgrundlaget
22)
23)
24)
"operationel risiko": risiko for tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne
procedurer, menneskelige fejl og systemfejl eller som følge af eksterne hændelser, inklusive
juridiske risici
"centralbanker": de nationale centralbanker, som er medlemmer af Det Europæiske System af
Centralbanker, og Den Europæiske Centralbank, medmindre andet er anført
"udvandingsrisiko": risikoen for, at en fordring mindskes gennem kontantlån eller andre typer
lån til låntager
"sandsynlighed for misligholdelse" (PD): sandsynligheden for, at en modpart over et tidsrum
på et år misligholder sine forpligtelser
"tab" som anvendt i tredje del, afsnit II: økonomisk tab, herunder virkningerne af væsentlige
diskonteringer og væsentlige direkte og indirekte omkostninger i tilknytning til inddrivelser i
forbindelse med instrumentet
"tab givet misligholdelse" (LGD): tabet ved en eksponering som følge af modpartens
misligholdelse i forhold til det udestående tilgodehavende ved misligholdelsen
"konverteringsfaktor": forholdet mellem det på det aktuelle tidspunkt ikke-udnyttede
engagement, som der vil blive trukket på, og som vil blive et udestående tilgodehavende i
tilfælde af misligholdelse, og det ikke-udnyttede engagement generelt; størrelsen af
engagementet bestemmes ud fra den meddelte grænse, medmindre den ikke-meddelte grænse
er højere
"forventet tab" som anvendt i tredje del, afsnit II: det beløb, der forventes tabt i forbindelse
med en eksponering som følge af modpartens potentielle misligholdelse eller risikoen for
udvanding over en etårig periode i forhold til det misligholdte tilgodehavende
"kreditrisikoreduktion": en teknik, et
38
institut
anvender
for
at
mindske
25)
26)
27)
28)
29)
30)
31)
32)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kreditrisikoen ved en eller flere af sine eksponeringer
33)
"finansieret kreditrisikoafdækning": en teknik til kreditrisikoreduktion, hvor reduktionen af
kreditrisikoen ved et instituts eksponering er baseret på instituttets ret til - i tilfælde af
modpartens misligholdelse, eller hvis en af de øvrige nærmere angivne hændelser, der
vedrører modparten, indtræffer - at realisere eller overføre eller erhverve eller tilbageholde
visse aktiver eller beløb eller at mindske eksponeringens størrelse til eller erstatte dette beløb
med forskellen mellem eksponeringens størrelse og størrelsen af fordringen på instituttet
"ufinansieret kreditrisikoafdækning": en teknik til kreditrisikoreduktion, hvor reduktionen af
kreditrisikoen ved et instituts eksponering skyldes tredjemands forpligtelse til at betale et
beløb i tilfælde af låntagers misligholdelse eller andre nærmere angivne kredithændelser
"genkøbstransaktion": enhver transaktion, der er omfattet af en aftale, der falder ind under
definitionen af "genkøbsaftale" eller "omvendt genkøbsaftale"
"kontantlignende instrument": et indlånsbevis, obligationer, herunder dækkede obligationer
eller ethvert andet ikke-efterstillet instrument, der er udstedt af instituttet, og for hvilket
instituttet allerede har modtaget fuld betaling, og som tilbagebetales uden betingelser af
instituttet til dets nominelle værdi
"securitisering": en transaktion eller ordning, hvorved kreditrisikoen ved en eksponering eller
en pulje af eksponeringer opdeles i trancher og er karakteriseret ved følgende:
a)
b)
38)
betalingerne i forbindelse med en transaktion eller ordning afhænger af udviklingen i en
eksponering eller en pulje af eksponeringer
rangordningen af trancher afgør fordelingen af tabene i transaktionens eller ordningens
levetid
34)
35)
36)
37)
"tranche": et ved aftale fastlagt segment af kreditrisikoen ved en eksponering eller en række
eksponeringer, hvor en position i segmentet medfører risiko for et større eller mindre kredittab
end en position af samme størrelse i hvert af de andre sådanne segmenter, idet der ikke tages
hensyn til den direkte kreditrisikoafdækning, tredjemand giver indehavere af positioner i
segmentet eller i andre segmenter
"securitiseringsposition": en eksponering mod en securitisering
"resecuritisering": en securitisering, hvor risikoen i forbindelse med en underliggende pulje af
eksponeringer er opdelt i trancher, og hvor mindst et af de underliggende eksponeringer er en
securitiseringsposition
"resecuritiseringsposition": eksponering mod en resecuritisering
"eksponeringsleverende institut":
c)
en enhed, der enten selv eller via tilknyttede enheder direkte eller indirekte var
involveret i den oprindelige aftale, der skabte låntagers eller en potentiel låntagers
forpligtelser eller potentielle forpligtelser, der medførte en securitisering af risikoen,
eller
39)
40)
41)
42)
39
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
d)
43)
en enhed, der overtager tredjemands eksponeringer for egen regning og derefter
securitiserer dem
"organiserende institut": et andet institut end det eksponeringsleverende, der etablerer og
forvalter et program for kortfristede gældsbreve (commercial papers) med sikkerhed i
nærmere angivne aktiver eller en anden securitiseringsordning, hvor der opkøbes
eksponeringer fra tredjemand
"kreditforbedring": et ved aftale indgået arrangement, hvorved en positions kreditkvalitet i
forbindelse med en securitisering forbedres i forhold til, hvad den ville have været, hvis der
ikke var sket en kreditforbedring, herunder forbedringer via flere lavere rangerende trancher i
forbindelse med securitisering eller andre typer kreditrisikoafdækning
"securitiseringssenhed med særligt formål" (securitisation special purpose entity - SSPE): et
administrationsselskab eller en anden enhed end et institut, som er etableret med henblik på at
foretage en eller flere securitiseringer, og hvis aktiviteter er begrænset til dette formål; dens
struktur skal være udformet med henblik på at adskille securitiseringsenhedens forpligtelser
fra det eksponeringsleverende instituts, og indehavere af retten til securitiseringsenheden skal
have ubegrænset ret til at pantsætte eller sælge de hermed forbundne rettigheder
"gruppe af indbyrdes forbundne modparter":
a)
to eller flere fysiske eller juridiske personer, der - medmindre andet fremgår - for så vidt
angår eksponeringen udgør en helhed, fordi en af dem udøver direkte eller indirekte
kontrol med den anden eller de andre, medmindre litra c) finder anvendelse
to eller flere fysiske eller juridiske personer, hvoraf ingen udøver kontrol med den anden
eller de andre som nævnt i litra a), men som må anses for at udgøre en enkelt risiko,
fordi der består sådanne indbyrdes forbindelser mellem dem, at der er sandsynlighed for,
at hvis den ene kommer i økonomiske vanskeligheder, navnlig finansierings- eller
tilbagebetalingsvanskeligheder, vil den anden eller de andre også få vanskeligheder med
finansieringen eller tilbagebetalingen
hvis en statslig forvaltning kontrollerer en eller flere enheder, og eksponeringerne mod
den statslige forvaltning tildeles en risikovægt på 0 % i henhold til artikel 109, og hvis
den statslige forvaltning har indført en særlig garantiordning for samtlige sådanne
enheders forpligtelser, medfører denne kontrol ikke, at der mellem den statslige
forvaltning og disse enheder er tale om en gruppe af indbyrdes forbundne modparter; det
samme gælder for regionale forvaltninger eller lokale myndigheder, hvor eksponeringer
mod statslige forvaltninger eller lokale myndigheder tildeles en risikovægt på 0 % i
henhold til artikel 110, og hvor de regionale forvaltninger eller lokale myndigheder har
indført en særlig garantiordning for samtlige sådanne enheders forpligtelser
44)
45)
46)
b)
c)
47)
"anerkendte børser": børser, der opfylder alle følgende betingelser:
a)
de er et marked, som er nævnt i den liste, der offentliggøres af Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) i henhold til artikel 47 i direktiv
2004/39/EF
de har en clearingordning, hvorved der til de i bilag IV nævnte kontrakter stilles daglige
margenkrav,
som
efter
de
kompetente
myndigheders
40
b)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0041.png
opfattelse yder en tilstrækkelig beskyttelse
48)
"skønsmæssige pensionsydelser": forhøjede pensionsydelser, som et institut på grundlag af et
skøn tildeler en medarbejder som en del af dennes variable lønpakke, og som ikke omfatter
opsparede ydelser, som en medarbejder er blevet tildelt i henhold til virksomhedens
pensionsordning
"kapitalinteresse": kapitalinteresse som omhandlet i artikel 17, første punktum, i Rådets fjerde
direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 om årsregnskaberne for visse selskabsformer
19
eller
direkte eller indirekte besiddelse af 20 % eller derover af stemmerettighederne eller kapitalen i
en virksomhed
"eksponering" som anvendt i tredje del, afsnit II: en aktivpost eller en ikke-balanceført post
"forsigtig langsigtet belåningsværdi": en fast ejendoms værdi som fastsat gennem en forsigtig
vurdering af de fremtidige salgsmuligheder under hensyn til bl.a. ejendommens holdbarhed på
lang sigt, de almindelige og de lokale markedsforhold, ejendommens nuværende brug og
alternative anvendelsesmuligheder
"markedsværdi": for fast ejendom det skønnede beløb, som ejendommen kan handles til på
værdiansættelsesdatoen ved en uafhængig transaktion mellem en interesseret køber og en
interesseret sælger på normale markedsvilkår, hvor parterne hver især har handlet på et
velinformeret grundlag med forsigtighed og uden tvang
"relevante regnskabsregler": de regnskabsregler, instituttet er omfattet af i medfør af
forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale
regnskabsstandarder
20
og Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 om bankers og
andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber
21
.
"etårig misligholdelsesfrekvens": forholdet mellem antallet af misligholdelser i en periode,
som begynder et år før en dato T, og antallet af låntagere, der er klassificeret i denne
risikogruppe eller pulje et år forud for denne dato
"spekulativ finansiering af fast ejendom": lån til erhvervelse eller byggemodning af jord til
byggegrunde med henblik på videresalg med fortjeneste
"genkøbsaftale" og "omvendt genkøbsaftale": en aftale, hvorefter et institut eller dets modpart
overdrager værdipapirer eller råvarer eller garanterede rettigheder vedrørende:
a)
værdipapirer eller råvarer, når garantien gives af en anerkendt børs, der er indehaver af
rettighederne til værdipapirerne eller råvarerne, og når aftalen ikke giver et institut
mulighed for at overdrage eller pantsætte et bestemt værdipapir eller en bestemt råvare
til mere end en modpart ad gangen, og samtidig forpligter sig til at købe dem
andre værdipapirer eller råvarer af samme type til en nærmere angiven pris og på et
senere tidspunkt, der er eller bliver nærmere angivet af overdrageren
49)
50)
51)
52)
53)
54)
55)
56)
b)
19
20
21
EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11.
EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1.
EFT L 372 af 31.12.1986, s. 1.
41
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
der er tale om en genkøbsaftale for det institut, der sælger værdipapirerne eller råvarerne, og
en omvendt genkøbsaftale for det institut, der køber dem
57)
"finansielle instrumenter":
a)
b)
c)
d)
e)
en kontrakt, hvorved der oprettes et finansielt aktiv hos den ene part og en finansiel
forpligtelse eller et egenkapitalinstrument hos den anden part
alle instrumenter, som er nævnt i afsnit C i bilag I til direktiv 2004/39/EF
afledte finansielle instrumenter
et primært finansielt instrument
et kontantinstrument
de instrumenter, der er anført i litra a)-c) er kun finansielle instrumenter, hvis deres værdi er
afledt af prisen for et underliggende finansielt instrument eller et andet underliggende aktiv, en
sats eller et indeks
58)
"startkapital": størrelsen og arten af kapitalgrundlaget, der er omhandlet i artikel 12 i direktiv
[indsættes af Publikationskontoret] for kreditinstitutter og i afsnit IV i nævnte direktiv for så
vidt angår investeringsselskaber
"positioner, der besiddes med handelshensigt":
a)
b)
c)
60)
positioner i finansielle instrumenter, som et institut indehaver for egen regning, og
positioner baseret på kundeservicering og market making
positioner, som indehaves med henblik på videresalg på kort sigt
positioner, som besiddes med henblik på at få fordel af faktiske eller kortsigtede
forskelle mellem købs- og salgspriser eller af andre pris- eller renteændringer
59)
"moderselskab":
a)
b)
en modervirksomhed som defineret i artikel 1 og 2 i direktiv 83/349/EØF, eller
som anvendt i afdeling II, kapitel 3 og 4, afsnit VII, afsnit VIII i direktiv [indsættes af
Publikationskontoret] og femte del i denne forordning anvendes moderselskab i
overensstemmelse med definitionen i artikel 1, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF samt enhver
virksomhed, der faktisk udøver en bestemmende indflydelse over en anden virksomhed
61)
"datterselskab":
a)
b)
et datterselskab som defineret i artikel 1 og 2 i direktiv 83/349/EØF
et datterselskab som defineret i artikel 1, stk. 1, i direktiv 83//349/EØF og enhver
virksomhed, over hvilken et moderselskab faktisk udøver bestemmende indflydelse
et datterselskab af et datterselskab anses også for at være et datterselskab af den virksomhed,
42
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0043.png
som er det oprindelige moderselskab
62)
"handelsbeholdning": alle positioner i finansielle instrumenter og råvarer, som instituttet
besidder med henblik på videresalg eller for at afdække andre positioner, der besiddes med
henblik på videresalg
"finansielt holdingselskab": et finansieringsinstitut, hvis datterselskaber udelukkende eller
fortrinsvis er institutter eller finansieringsinstitutter, hvoraf mindst et er et institut, og som ikke
er et blandet finansielt holdingselskab som omhandlet i artikel 2, nr. 15, i direktiv
2002/87/EF
22
"moderinstitut i en medlemsstat": et institut, der som datterselskab har et institut eller et
finansieringsinstitut, eller som har kapitalinteresser i et sådant institut, og som ikke selv er
datterselskab af et andet institut, der er meddelt tilladelse i samme medlemsstat, eller et
finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i samme
medlemsstat
"moderinstitut i Unionen": et moderinstitut, der ikke er datterselskab af et andet institut, der er
meddelt tilladelse i en medlemsstat, eller af et finansielt holdingselskab eller blandet finansielt
holdingselskab, der er etableret i en medlemsstat
"finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat": et finansielt holdingselskab, der ikke selv
er datterselskab af et institut, der er meddelt tilladelse i samme medlemsstat, eller af et
finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i samme
medlemsstat
"finansielt moderholdingselskab i Unionen": et finansielt moderholdingselskab, der ikke er
datterselskab af et andet institut, der er meddelt tilladelse i en medlemsstat, eller af et andet
finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i en
medlemsstat
"blandet finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat": et blandet finansielt
holdingselskab, der ikke selv er datterselskab af et institut, der er meddelt tilladelse i samme
medlemsstat, eller af et finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, der er
etableret i samme medlemsstat
"blandet
finansielt
moderholdingselskab
i
Unionen":
et
blandet
finansielt
moderholdingselskab, der ikke er datterselskab af et institut, der er meddelt tilladelse i en
medlemsstat, eller af et andet finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab,
der er etableret i en medlemsstat
"multilateral handelsfacilitet": samme betydning som i artikel 4, nr. 15), i direktiv 2004/39/EF
"blandet holdingselskab": et moderselskab, der ikke er et finansielt holdingselskab eller et
institut eller et blandet finansielt holdingselskab, i hvis datterselskaber der indgår mindst et
institut
63)
64)
65)
66)
67)
68)
69)
70)
71)
22
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med
kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat (EUT L 35 af 11.2.2003,
s. 1).
43
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
72)
"snævre forbindelser": en situation, hvor to eller flere fysiske eller juridiske personer er knyttet
til hinanden på en af følgende måder:
a)
b)
c)
kapitalinteresser i form af besiddelse af mindst 20 % af stemmerettighederne eller af
kapitalen i en virksomhed, enten direkte eller gennem kontrol
kontrol
det forhold, at begge eller alle er varigt knyttet til den samme tredjemand gennem
kontrol
73)
"central modpart" (CCP): en juridisk enhed, som indtræder mellem modparterne i en handel på
et eller flere finansielle markeder, således at denne blive køber over for hver sælger og sælger
over for hver køber
"misligholdelsesfond": en fond oprettet af en central modpart med det formål at sprede de tab,
som den centrale modpart påføres som følge af et eller flere af dens clearingmedlemmers
misligholdelse eller insolvens, når margenerne og bidragene til misligholdelsesfonden
indbetalt af clearingmedlemmerne ikke er tilstrækkelige til at dække disse tab
"handelseksponering": summen af eksponeringer, som følger af aktiver placeret hos den
centrale modpart, eksponeringer opgjort til markedsværdi mod en central modpart og
potentielle fremtidige eksponeringer mod en central modpart
"forsikringsselskab": samme betydning som i artikel 13, nr. 1), i direktiv 2009/138/EF
"blandet forsikringsholdingselskab": samme betydning som i artikel 212, nr. 1), litra g), i
direktiv 2009/138/EF
"genforsikringsselskab": samme betydning som i artikel 13, nr. 4), i direktiv 2009/138/EF
"tredjelandsforsikringsselskab": samme betydning som i artikel 13, nr. 3), i direktiv
2009/138/EF
"tredjelandsgenforsikringsselskab": samme betydning som i artikel 13, nr. 6), i direktiv
2009/138/EF
"reguleret marked": et marked, der er nævnt i den liste, der offentliggøres af Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) i henhold til artikel 47 i direktiv
2004/39/EF
"ledelsesorgan": et instituts styrende organ, som har tilsyns- og ledelsesfunktioner, har de
øverste beslutningsbeføjelser og er beføjet til at fastlægge instituttets strategi, målsætninger og
generelle ledelsesprincipper; i ledelsesorganet skal indgå personer, som varetager instituttets
daglige ledelse
"ledelsesorganet i sin tilsynsfunktion": ledelsesorganet udøver sin tilsynsfunktion ved at føre
tilsyn med og overvåge ledelsens beslutningstagning
"øverste ledelse": de personer, som i et institut har ledelsesfunktioner, og som over for
ledelsesorganet er ansvarlige for den
daglige ledelse
44
74)
75)
76)
77)
78)
79)
80)
81)
82)
83)
84)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
85)
"blandet finansielt holdingselskab": en ureguleret modervirksomhed, som sammen med sine
dattervirksomheder, hvoraf mindst én er en reguleret enhed med hovedkontor i Unionen, og
andre enheder udgør et finansielt konglomerat
"gearing": den relative størrelse af et instituts aktiver, ikke-balanceførte forpligtelser og
eventualforpligtelser, der betales eller stilles som sikkerhed, herunder forpligtelser i
forbindelse med modtagne midler, indgåede forpligtelser, derivater eller genkøbsaftaler, men
ikke forpligtelser, som kun kan opfyldes ved likvidation af et institut, sat i forhold til
instituttets kapitalgrundlag.
86)
45
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Afsnit II
Anvendelse af kravene på individuelt og konsolideret niveau
Kapitel 1
Anvendelse af kravene på individuelt niveau
Artikel 5
Generelle principper
1.
2.
Institutterne skal overholde bestemmelserne i anden til femte del på individuelt niveau.
Et institut, der hverken er et datterselskab i den medlemsstat, hvor det er meddelt tilladelse og
er underlagt tilsyn, eller et moderselskab, og et institut, der ikke indgår i konsolideringen i
henhold til artikel 17, skal overholde de bestemmelser, der er fastsat i artikel 84, på individuelt
niveau.
Et institut, der hverken er et moderselskab eller et datterselskab, og et institut, der ikke indgår i
konsolideringen i henhold til artikel 17, skal overholde de bestemmelser, der er fastsat i
ottende del, på individuelt niveau.
Institutter, undtagen investeringsselskaber, som ikke er meddelt tilladelse til at levere de
investeringstjenester, der er nævnt i afsnit A, nr. 3 og 6, i bilag I til direktiv 2004/39/EF, skal
overholde bestemmelserne i artikel 401 og 403 på individuelt niveau.
Institutter skal overholde bestemmelserne i syvende del på individuelt niveau.
Artikel 6
Undtagelse fra anvendelsen af kravene på individuelt niveau
1.
De kompetente myndigheder kan undlade at anvende artikel 5, stk. 1, på et instituts
datterselskab, hvis både datterselskabet og instituttet er meddelt tilladelse og er underlagt
tilsyn i den pågældende medlemsstat, og datterselskabet er omfattet af det konsoliderede tilsyn
med det institut, som er moderselskabet, og samtlige følgende betingelser er opfyldt for at
sikre, at kapitalgrundlaget er korrekt fordelt mellem moderselskabet og datterselskaberne:
a)
der er ingen nuværende eller forudsete væsentlige, praktiske eller juridiske hindringer
for moderselskabets hurtige overførsel af kapitalgrundlagsressourcer eller
tilbagebetaling af forpligtelser
enten skal moderselskabet over for de kompetente myndigheder godtgøre, at
datterselskabet forvaltes på forsvarlig vis, og afgive erklæring om, at det med tilladelse
fra den kompetente myndighed har stillet garanti for de engagementer, som
datterselskabet indgår, eller risikoen i datterselskabet er ubetydelig
moderselskabets procedurer for risikoevaluering, -måling og -kontrol omfatter
46
3.
4.
5.
b)
c)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
datterselskabet
d)
moderselskabet besidder mindst 50 % af de stemmerettigheder, der er knyttet til
besiddelsen af kapitalandele i datterselskabet, eller har ret til at udpege eller afsætte et
flertal af medlemmerne af datterselskabets ledelsesorgan.
2.
De kompetente myndigheder kan udnytte den i stk. 1 omhandlede mulighed, når
moderselskabet er et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, der er
etableret i samme medlemsstat som instituttet, forudsat at det er underkastet samme tilsyn som
institutter og navnlig de i artikel 10, stk. 1, fastsatte standarder.
De kompetente myndigheder kan undlade at anvende artikel 5, stk. 1, på et moderinstitut, når
instituttet har fået meddelt tilladelse og er underlagt tilsyn i den pågældende medlemsstat, og
det er omfattet af det konsoliderede tilsyn, og såfremt samtlige følgende betingelser er opfyldt
for at sikre, at kapitalgrundlaget er korrekt fordelt mellem moderselskabet og
datterselskaberne:
a)
der er ingen nuværende eller forudsete væsentlige, praktiske eller juridiske hindringer
for hurtig overførsel af kapitalgrundlagsressourcer eller tilbagebetaling af forpligtelser til
moderinstituttet i en medlemsstat
de relevante procedurer for risikoevaluering, -måling og -kontrol i det konsoliderede
tilsyn omfatter instituttets moderselskab i en medlemsstat.
3.
b)
Den kompetente myndighed, der anvender dette stykke, underretter de kompetente
myndigheder i alle andre medlemsstater.
Artikel 7
Undtagelse fra anvendelsen af likviditetskrav på individuelt niveau
1.
De kompetente myndigheder undlader helt eller delvist at anvende artikel 401 på et
moderinstitut og på alle eller nogle af dets datterselskaber i Unionen og føre tilsyn med dem
som én samlet likviditetsundergruppe, hvis de opfylder samtlige følgende betingelser:
a)
b)
c)
d)
2.
moderinstituttet opfylder kravene i artikel 401 og 403 på konsolideret niveau, eller hvis
undergruppen ikke omfatter moderinstituttet i Unionen, på et delkonsolideret niveau
til enhver tid overvåger moderinstituttet og fører kontrol med likviditetspositionerne i
alle gruppens eller undergruppens institutter, som er omfattet af undtagelsen
institutterne har indgået kontrakter om fri overførsel af ressourcer mellem dem for at
indfri individuelle og fælles forpligtelser, efterhånden som de forfalder
der hverken findes eller påtænkes indført væsentlige, praktiske eller juridiske hindringer
for opfyldelse af de i litra c) omtalte kontrakter.
Er alle institutter i den pågældende likviditetsundergruppe meddelt tilladelse i samme
medlemsstat, bringer denne medlemsstats kompetente myndigheder stk. 1 i anvendelse.
Er institutterne i likviditetsundergruppen meddelt tilladelse i flere medlemsstater, finder stk. 1
47
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kun anvendelse efter gennemførelse af proceduren i artikel 19 og kun på de institutter, hvis
kompetente myndigheder kan godkende følgende:
e)
f)
g)
h)
passende strategi for og behandling af likviditetsrisikoen, jf. artikel 84 i direktiv
[indsættes af Publikationskontoret]
fordelingen af, placeringen af og ejerforhold vedrørende de krævede likvide aktiver, som
undergruppen skal besidde
mindstebeholdninger af likvide aktiver, som besiddes af institutter, der er undtaget fra
bestemmelserne i artikel 401
behovet for strengere parametre end dem, der er indeholdt i sjette del, afsnit III.
De kompetente myndigheder kan også anvende stk. 1 på institutter, som er omfattet af den
samme institutsikringsordning, der er omhandlet i artikel 108, stk. 7, litra b), forudsat at de
opfylder alle betingelserne i artikel 108, stk. 7. I dette tilfælde udpeger de kompetente
myndigheder blandt de institutter, der er omfattet af undtagelsen, et institut, som skal opfylde
kravene i artikel 401 på grundlag af den konsoliderede situation for alle institutter i
likviditetsundergruppen.
3.
Er der indrømmet en undtagelse i henhold til stk. 1, kan de kompetente myndigheder også
undlade at anvende artikel 403.
Artikel 8
Individuel konsolideringsmetode
1.
De kompetente myndigheder kan i enkelttilfælde tillade moderinstitutter ved beregningen af
deres krav i medfør af artikel 5, stk. 1, at medregne datterselskaber, der opfylder betingelserne
i artikel 6, stk. 1, litra c) og d), og hvis væsentlige eksponeringer eller væsentlige forpligtelser
er over for dette moderinstitut, jf. dog stk. 2 og 3 i nærværende artikel og artikel 134, stk. 3, i
direktiv [indsættes af Publikationskontoret].
Fremgangsmåden i stk. 1 er kun tilladt, når moderinstituttet over for de kompetente
myndigheder fuldt ud dokumenterer eksistensen af de forhold og ordninger, herunder juridisk
bindende aftaler, i medfør af hvilke der hverken findes eller påtænkes indført væsentlige,
praktiske eller juridiske hindringer for datterselskabets hurtige overførsel af
kapitalgrundlagsressourcer eller tilbagebetaling af forfaldne forpligtelser til moderselskabet på
dettes anmodning.
Når en kompetent myndighed gør brug af valgmuligheden i stk. 1, underretter den
regelmæssigt og mindst en gang om året de kompetente myndigheder i alle de øvrige
medlemsstater om anvendelsen af stk. 1 og om de forhold og ordninger, der er omhandlet i stk.
2. Hvis datterselskabet er beliggende i et tredjeland, giver den kompetente myndighed de
samme oplysninger til de kompetente myndigheder i dette tredjeland.
Artikel 9
Undtagelser for institutter, som er varigt tilknyttet et centralt organ
2.
3.
48
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
De kompetente myndigheder kan undtage et eller flere institutter, der er beliggende i samme
medlemsstat, og som er varigt tilknyttet et centralt organ, der kontrollerer dem, og som er etableret i
samme medlemsstat, fra kravene i anden til fjerde del og sjette til ottende del, forudsat at den nationale
lovgivning foreskriver følgende:
a)
b)
c)
det centrale organ og de tilsluttede institutter hæfter solidarisk for deres forpligtelser, eller de
tilsluttede institutters forpligtelser garanteres fuldt ud af det centrale organ
det centrale organs og samtlige tilsluttede institutters solvens og likviditet kontrolleres i deres
helhed på grundlag af institutternes konsoliderede regnskaber
det centrale organs ledelse er bemyndiget til at give instrukser til de tilknyttede institutters
ledelse.
Kapitel 2
Konsolideringsregler
A
FDELING
1
A
NVENDELSE AF KAPITALKRAV PÅ KONSOLIDERET NIVEAU
Artikel 10
Generelt
1.
Moderinstitutter i en medlemsstat skal i det omfang og på den måde, som er foreskrevet i
artikel 16, opfylde kravene i anden til fjerde del og syvende del på grundlag af deres
konsoliderede situation.
Institutter, der kontrolleres af et finansielt moderholdingselskab eller et blandet finansielt
moderholdingselskab i en medlemsstat skal i det omfang og på den måde, der er foreskrevet i
artikel 16, opfylde kravene i anden til fjerde del og syvende del på grundlag af det finansielle
holdingselskabs eller blandede finansielle holdingselskabs konsoliderede situation.
Når mere end et institut kontrolleres af et finansielt moderholdingselskab eller et blandet
finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat, finder første afsnit kun anvendelse på det
institut, der i overensstemmelse med artikel 106 i direktiv [indsættes af Publikationskontoret]
er omfattet af konsolideret tilsyn.
3.
Moderinstitutter i Unionen og institutter kontrolleret af et finansielt moderholdingselskab i
Unionen og institutter kontrolleret af et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen
opfylder forpligtelserne i artikel 401 og 403 på grundlag af moderinstituttets, det finansielle
holdingselskabs eller blandede finansielle holdingselskabs konsoliderede situation, hvis
koncernen omfatter et eller flere kreditinstitutter eller investeringsselskaber, som er meddelt
tilladelse til at levere de investeringstjenesteydelser, som er nævnt i afsnit A, punkt 3 og 6, i
bilag I til direktiv 2004/39/EF.
Finder artikel 9 anvendelse, skal det i denne artikel nævnte centrale organ opfylde kravene i
anden til fjerde del og syvende del på
grundlag af det centrale organs
49
2.
4.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
konsoliderede situation. Artikel 16 finder anvendelse på det centrale organ, og de tilknyttede
institutter betragtes som datterselskaber af det centrale organ.
Artikel 11
Finansielt holdingselskab eller finansielt holdingselskab med både et kreditinstitut og et
investeringsselskab som datterselskab
Hvis et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab har mindst et kreditinstitut
og et investeringsselskab som datterselskab, finder de krav, der er baseret på det finansielle
holdingselskabs eller det blandede finansielle holdingselskabs konsoliderede situation, anvendelse på
kreditinstituttet.
Artikel 12
Anvendelse af oplysningskrav på konsolideret niveau
1.
Moderinstitutter i Unionen overholder de i ottende del fastsatte bestemmelser på grundlag af
deres konsoliderede situation.
Større datterselskaber af moderinstitutter i Unionen skal imidlertid offentliggøre
oplysningerne i artikel 424, 425, 435 og 436 på individuelt eller delkonsolideret niveau.
2.
Institutter kontrolleret af et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt
moderholdingselskab i Unionen overholder bestemmelserne i ottende del på grundlag af det
finansielle holdingselskabs eller blandede finansielle holdingselskabs konsoliderede situation.
Større datterselskaber af finansielle moderholdingselskab i Unionen eller blandede finansielle
moderholdingselskaber i Unionen offentliggør oplysningerne i artikel 424, 425, 435 og 436 på
individuelt eller delkonsolideret niveau.
3.
Stk. 1 og 2 finder hverken hel eller delvis anvendelse på moderinstitutter i Unionen, institutter
kontrolleret af et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt
moderholdingselskab i Unionen, hvis de er omfattet af tilsvarende oplysninger, som et
moderselskab etableret i et tredjeland har givet på konsolideret niveau.
Finder artikel 9 anvendelse, skal det i nævnte artikel omtalte centrale organ opfylde kravene i
ottende del på grundlag af det centrale organs konsoliderede situation. Artikel 16, stk. 1, finder
anvendelse på det centrale organ, og de tilknyttede institutter betragtes som datterselskaber af
det centrale organ.
Artikel 13
Anvendelse af kravene i femte del på konsolideret niveau
1.
Moderselskaber og deres datterselskaber, der er omfattet af denne forordning, opfylder de i
femte del fastsatte krav på konsolideret eller delkonsolideret niveau for at sikre, at de
ordninger, procedurer og mekanismer, som kræves i disse bestemmelser, er ensartede og
velintegrerede, og at alle relevante data og oplysninger med henblik på tilsyn kan fremlægges.
De sikrer navnlig, at datterselskaber, der ikke er omfattet af denne forordning, gennemfører
4.
50
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ordninger, processer og mekanismer med henblik på overholdelse af disse bestemmelser.
2.
Institutter anvender en supplerende risikovægt i overensstemmelse med artikel 396, når artikel
87 anvendes på konsolideret eller delkonsolideret niveau, hvis bestemmelserne i artikel 394 og
395 overtrædes af en enhed, der er etableret i et tredjeland, og som indgår i konsolideringen i
overensstemmelse med artikel 16, såfremt overtrædelsen er væsentlig i forhold til koncernens
generelle risikoprofil.
De krav, der følger af femte del vedrørende datterselskaber, som ikke selv er omfattet af denne
forordning, finder ikke anvendelse, hvis moderinstituttet i Unionen eller institutter, der
kontrolleres af et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt
moderholdingselskab i Unionen, over for de kompetente myndigheder kan godtgøre, at
anvendelsen af femte del strider mod lovgivningen i det land, hvor datterselskabet er etableret.
Artikel 14
Undtagelse fra anvendelsen af kapitalgrundlagskravene på konsolideret niveau for koncerner af
investeringsselskaber
1.
De kompetente myndigheder, som fører konsolideret tilsyn med koncerner kan i enkelttilfælde
undlade at anvende kapitalgrundlagskravene på konsolideret niveau med forbehold af
følgende:
a)
b)
c)
hvert enkelt investeringsselskab i en sådan koncern anvender den alternative beregning
af den samlede risikoeksponering, der er omhandlet i artikel 90, stk. 2
alle investeringsselskaber i en sådan koncern falder ind under kategorierne i artikel 90,
stk. 1 og 91, stk. 1
alle investeringsselskaber i Unionen i en sådan koncern opfylder hver især kravene i
artikel 90 og samtidig i tier 1-kernekapitalen fratrækker alle eventualforpligtelser i
forhold
til
investeringsselskaber,
finansieringsinstitutter,
porteføljeadministrationsselskaber og accessoriske servicevirksomheder, som ellers ville
være omfattet
ethvert finansielt holdingselskab, som er finansielt moderholdingselskab i en
medlemsstat for et investeringsselskab i en sådan koncern, har mindst samme kapital,
som her er defineret som summen af følgende:
i)
ii)
kapitalelementerne i artikel 24, stk. 1, artikel 48, stk. 1, og artikel 59, stk. 1
summen af den fulde bogførte værdi af kapitalandele, efterstillede fordringer og
instrumenter som omhandlet i artikel 33, stk. 1, litra h), og i), artikel 53, stk. 1,
litra c) og d) og artikel 63, stk. 1, litra c) og d), i investeringsselskaber,
finansieringsinstitutter, porteføljeadministrationsselskaber og accessoriske
servicevirksomheder, som ellers ville være omfattet og
de samlede eventualforpligtelser i forhold til investeringsselskaber,
finansieringsinstitutter, porteføljeadministrationsselskaber og accessoriske
servicevirksomheder, som ellers ville være omfattet
3.
d)
iii)
51
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
e)
koncernen omfatter ikke kreditinstitutter.
Hvis kriterierne i første afsnit er opfyldt, skal alle investeringsselskaber i Unionen have indført
systemer til overvågning og kontrol af kapital- og finansieringskilderne for alle finansielle
holdingselskaber,
investeringsselskaber,
finansieringsinstitutter,
porteføljeadministrationsselskaber og accessoriske servicevirksomheder i koncernen.
2.
De kompetente myndigheder kan også anvende undtagelsen, hvis de finansielle
holdingselskaber har et mindre kapitalgrundlag end det, der beregnes i henhold til stk. 1, litra
d), men ikke mindre end summen af de kapitalgrundlagskrav, der på individuelt niveau
påhviler investeringsselskaber, finansieringsinstitutter, porteføljeadministrationsselskaber og
accessoriske servicevirksomheder, der ellers ville være omfattet, og de samlede
eventualforpligtelser
i
forhold
til
investeringsselskaber,
finansieringsinstitutter,
porteføljeadministrationsselskaber og accessoriske servicevirksomheder, som ellers ville være
omfattet. I dette stykke er kapitalgrundlagskravene for investeringsselskaber fra tredjelande,
finansieringsinstitutter,
porteføljeadministrationsselskaber
og
accessoriske
servicevirksomheder et teoretisk kapitalgrundlagskrav.
Artikel 15
Tilsyn med investeringsselskaber, som er undtaget fra anvendelsen af kapitalgrundlagskravene på
konsolideret niveau
Investeringsselskaber i en koncern, som er blevet indrømmet undtagelsen i henhold til artikel 14, skal
underrette de kompetente myndigheder om de risici, der vil kunne skade investeringsselskabernes
finansielle situation, herunder risici i forbindelse med sammensætningen af og kilderne til deres
kapitalgrundlag, interne kapital og finansiering.
Når de kompetente myndigheder fritager selskaberne for kravet om tilsyn på et konsolideret niveau i
henhold til artikel 14, skal de træffe andre passende foranstaltninger til at overvåge risiciene, dvs. store
engagementer, i hele koncernen, herunder også i de virksomheder, som ikke er beliggende i en
medlemsstat.
Afstår de kompetente myndigheder fra at anvende kapitalgrundlagskravene på konsolideret niveau som
omhandlet i artikel 14, finder kravene i ottende del anvendelse på individuelt niveau.
A
FDELING
2
K
ONSOLIDERINGSMETODER
Article 16
Konsolideringsmetoder
1.
De institutter, som skal opfylde kravene i afdeling 1 på grundlag af deres konsoliderede
situation, foretager fuld konsolidering af alle institutter og finansieringsinstitutter, som er
deres datterselskaber eller i givet fald datterselskaber af samme finansielle
moderholdingselskab. Stk. 2-8 i nærværende artikel finder ikke anvendelse, når artikel 401 og
403 finder anvendelse på grundlag af et instituts konsoliderede situation.
De
kompetente
myndigheder
kan
52
imidlertid i enkelttilfælde tillade en pro
2.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
rata-konsolidering ud fra moderselskabets kapitalandel i datterselskabet. En pro rata-
konsolidering kan kun indrømmes, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a)
b)
c)
3.
moderselskabets ansvar er begrænset til moderselskabets kapitalandel i datterselskabet i
betragtning af de øvrige aktionærers eller selskabsdeltageres ansvar
de øvrige aktionærers eller selskabsdeltageres solvens er tilfredsstillende
de øvrige aktionærers og selskabsdeltageres ansvar er fastlagt klart og er juridisk
bindende.
Såfremt der mellem virksomheder består en forbindelse som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i
direktiv 83/349/EØF, træffer de kompetente myndigheder afgørelse om, hvordan en
konsolidering skal gennemføres.
De kompetente myndigheder, der er ansvarlige for det konsoliderede tilsyn, stiller krav om en
pro rata-konsolidering i forhold til kapitalandelen i institutter og finansieringsinstitutter, der
forvaltes af en virksomhed, der indgår i konsolideringen, og af en eller flere virksomheder, der
ikke indgår i konsolideringen, når disse virksomheders ansvar er begrænset til den
kapitalandel, de besidder.
I tilfælde af andre kapitalinteresser eller andre former for kapitaltilknytning end de i stk. 1 og
2 nævnte bestemmer de kompetente myndigheder, om konsolideringen skal foretages og i
bekræftende fald hvorledes. De kan navnlig tillade eller foreskrive brug af den indre værdis
metode. Denne metode er dog ikke ensbetydende med, at de pågældende virksomheder
omfattes af det konsoliderede tilsyn.
De kompetente myndigheder bestemmer, om og i hvilken form der skal foretages
konsolidering i følgende tilfælde:
a)
når et institut efter de kompetente myndigheders opfattelse udøver en betydelig
indflydelse over et eller flere kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter, selv om det
ikke besidder kapitalinteresser deri, eller der består andre former for kapitaltilknytning
mellem det og de pågældende institutter og
når to eller flere institutter eller finansieringsinstitutter er underlagt fælles ledelse, uden
at dette er fastlagt i en aftale eller i vedtægtsbestemmelser.
4.
5.
6.
b)
De kompetente myndigheder kan navnlig tillade eller foreskrive anvendelse af den metode,
der er fastsat i artikel 12 i direktiv 83/349/EØF. Anvendelsen af denne metode er dog ikke
ensbetydende med, at de pågældende virksomheder omfattes af det konsoliderede tilsyn.
7.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere de
betingelser, hvorefter konsolidering foretages i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 2-6 i denne
artikel.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 31. december 2016.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
53
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 15 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
8.
Når der i henhold til artikel 106 i direktiv [indsættes af Publikationskontoret] skal foretages
konsolideret
tilsyn,
medtages
accessoriske
servicevirksomheder
og
porteføljeadministrationsselskaber som defineret i direktiv 2002/87/EF i konsolideringen i de
tilfælde og efter de metoder, der er foreskrevet i nærværende artikel.
A
FDELING
3
K
ONSOLIDERINGSREGLERNES ANVENDELSESOMRÅDE
Artikel 17
Enheder udeholdt fra konsolideringsreglerne
1.
Et institut, et finansieringsinstitut eller en accessorisk servicevirksomhed, som er et
datterselskab af en virksomhed, hvori der besiddes kapitalinteresser, kan undtages fra
konsolideringen, hvis de samlede aktiver og ikke-balanceførte poster i den pågældende
virksomhed er mindre end det mindste af følgende to beløb:
a)
b)
2.
10 mio. EUR
1 % af de samlede aktiver og ikke-balanceførte poster i den virksomhed, som besidder
kapitalinteressen.
De kompetente myndigheder, der i henhold til artikel 106 i direktiv [indsættes af
Publikationskontoret] har til opgave at føre det konsoliderede tilsyn, kan i følgende tilfælde
undlade at medtage et institut, et finansieringsinstitut eller en accessorisk servicevirksomhed,
der er et datterselskab, eller i hvilket der besiddes kapitalinteresser, i konsolideringen:
a)
b)
c)
når den pågældende virksomhed er beliggende i et tredjeland, hvor der foreligger
juridiske hindringer for overførsel af de nødvendige oplysninger
når den pågældende virksomhed kun er af ringe betydning set ud fra formålene med
tilsynet med kreditinstitutter
når de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for det konsoliderede tilsyn, finder, at
det ud fra formålene med tilsynet med kreditinstitutter ville være uhensigtsmæssigt eller
vildledende at foretage en konsolidering af den pågældende virksomheds finansielle
situation.
3.
Hvis flere virksomheder i de stk. 1 og stk. 2, litra b), nævnte tilfælde opfylder de heri fastsatte
kriterier, skal de dog medtages i konsolideringen, dersom de kollektivt er af ikke uvæsentlig
betydning set ud fra ovennævnte formål.
Artikel 18
Fælles afgørelser om reguleringskrav
1.
De kompetente myndigheder er i tæt
54
samråd med hinanden:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0055.png
a)
når der er tale om ansøgninger om de i henholdsvis artikel 138, stk. 1, artikel 146, stk. 9,
artikel 301, stk. 2, artikel 277 og artikel 352 i denne forordning omhandlede tilladelser,
der indgives af et moderinstitut i Unionen og dets datterselskaber eller i fællesskab af
datterselskaberne af et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller blandet finansielt
moderholdingselskab i Unionen, og der skal træffes afgørelse om, hvorvidt den
tilladelse, der ansøges om, skal gives, og fastsættes eventuelle betingelser, som
tilladelsen skal være underlagt
ved anvendelse af den behandling af koncerninterne tilfælde, der er omhandlet i artikel
410, stk. 8, og artikel 412, stk. 4, i denne forordning, for så vidt angår institutter, som
ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i artikel 7.
b)
Ansøgningerne kan kun indgives til den konsoliderende tilsynsmyndighed.
Den i artikel 301, stk. 2, omhandlede ansøgning skal omfatte en beskrivelse af den metode, der
anvendes til fordelingen af kapital til dækning af den operationelle risiko mellem koncernens
forskellige enheder. I ansøgningen skal det angives, hvorvidt og hvordan virkningerne af
diversificeringen vil blive indregnet som faktor i risikomålingssystemet.
2.
De kompetente myndigheder skal bestræbe sig for at nå frem til en fælles afgørelse inden for
seks måneder om:
a)
b)
den i stk. 1, litra a), nævnte ansøgning
den i stk. 1, litra b), omhandlede behandling af likviditetskravet i koncerninterne
tilfælde.
Den fælles afgørelse skal foreligge i et dokument, hvoraf fremgår den fuldt begrundede
afgørelse, og som fremsendes til ansøgeren af den i stk. 1 omhandlede kompetente myndighed.
3.
Den i stk. 2 nævnte periode regnes fra:
a)
den dato, hvor den konsoliderende tilsynsmyndighed modtager en fyldestgørende
ansøgning som nævnt i stk. 1, litra a). Den konsoliderende tilsynsmyndighed fremsender
straks den fyldestgørende ansøgning til de øvrige kompetente myndigheder
den dato, hvor de kompetente myndigheder modtager en af den konsoliderende
tilsynsmyndighed udarbejdet rapport om koncerninterne engagementer.
b)
4.
Foreligger der ikke nogen fælles afgørelse fra de kompetente myndigheder inden for seks
måneder, træffer den konsoliderende tilsynsmyndighed selv afgørelse om stk. 1, litra a) og b).
Den konsoliderende tilsynsmyndigheds afgørelse om stk. 1, litra b), begrænser ikke de
kompetente myndigheders beføjelser i henhold til artikel 100a i direktiv [indsættes af
Publikationskontoret].
Afgørelsen skal foreligge i et dokument, hvoraf fremgår den fuldt begrundede afgørelse, og
tage hensyn til de synspunkter og forbehold, som de øvrige kompetente myndigheder har
fremsat i løbet af perioden på seks måneder.
Den konsoliderende tilsynsmyndighed giver moderinstituttet i Unionen, det finansielle
moderholdingselskab i Unionen eller det blandede finansielle moderholdingselskab i
55
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Unionen og de øvrige kompetente myndigheder meddelelse om afgørelsen.
Har en af de pågældende kompetente myndigheder efter udløbet af perioden på seks måneder
indbragt sagen for EBA i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010, udskyder den
konsoliderende tilsynsmyndighed sin afgørelse og afventer den afgørelse, EBA måtte vedtage
i henhold til artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning og træffer sin afgørelse i overensstemmelse
med EBA's afgørelse. Perioden på seks måneder anses for at være forligsfasen i nævnte
forordnings forstand. EBA vedtager en afgørelse inden for en måned. Efter udløbet af de seks
måneder, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke længere indbringes for
EBA.
5.
Anvender et moderinstitut i Unionen og dets datterselskaber, datterselskaberne af et finansielt
moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen en
avanceret målemetode som omhandlet i artikel 301, stk. 2, eller en IRB-metode som
omhandlet i artikel 138 for alle enheder under et, skal de kompetente myndigheder tillade, at
moderselskabet og dets datterselskaber opfylder kriterierne i artikel 310 og 311 eller i tredje
del, kapitel 3, afdeling 6, samlet set på en måde, som er konsistent med koncernens struktur og
dens risikostyringssystemer, processer og metoder.
De i stk. 2 og 4 nævnte afgørelser er bindende for de kompetente myndigheder i de
pågældende medlemsstater.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere den i stk. 1, litra a), nævnte fælles beslutningsproces angående ansøgningerne om
tilladelser som omhandlet i artikel 138, stk. 1, artikel 146, stk. 9, artikel 301, stk. 2, artikel 277
og artikel 352 og om behandlingen af likviditetskravene for koncerninterne tilfælde som
omhandlet i stk. 1, litra b), for at lette den fælles beslutningsproces.
EBA forelægger disse tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 15 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
Artikel 19
Fælles afgørelser om, på hvilket niveau likviditetskravene anvendes
1.
Efter ansøgning fra et moderinstitut i Unionen eller et finansielt moderholdingselskab i
Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen skal den konsoliderende
tilsynsmyndighed og de kompetente myndigheder, som er ansvarlige for tilsynet med
datterselskaber af et moderinstitut i Unionen eller et finansielt moderholdingselskab i Unionen
eller et blandet finansielt moderselskab i en medlemsstat, bestræbe sig på at nå frem til en
fælles afgørelse om afgrænsning af en samlet likviditetsundergruppe med henblik på
anvendelse af artikel 7.
Den fælles afgørelse skal foreligge inden for seks måneder efter den konsoliderende
tilsynsmyndigheds fremsendelse af en rapport, som afgrænser samlede likviditetsundergrupper
på grundlag af kriterierne i artikel 7. I tilfælde af uenighed i løbet af perioden på seks måneder
hører den konsoliderende tilsynsmyndighed efter anmodning fra en af de andre relevante
6.
7.
56
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kompetente myndigheder EBA. Den konsoliderende tilsynsmyndighed kan høre EBA på eget
initiativ.
Ved den fælles afgørelse kan der også pålægges begrænsninger vedrørende placeringen af og
ejerforhold vedrørende de likvide aktiver og indføres minimumskrav til beholdningen af
likvide aktiver, som besiddes af institutter, der er undtaget fra bestemmelserne i artikel 401.
Den fælles afgørelse skal være velbegrundet, og de grunde, som førte til afgørelsen, anføres.
Den konsoliderende tilsynsmyndighed fremsender afgørelsen sammen med grundene hertil til
moderinstituttet i likviditetsundergruppen.
2.
Foreligger der ikke en fælles afgørelse inden for seks måneder, træffer hver kompetente
myndighed, der er ansvarlig for det individuelle tilsyn, selv deres afgørelse.
En kompetent myndighed kan dog i løbet af perioden på seks måneder for EBA indbringe
spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne i artikel 7, stk. 1, litra a)-d), er opfyldt og anmode om
dens bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EF) nr. 1093/2010. Har en af de
pågældende kompetente myndigheder ved udløbet af perioden på seks måneder indbragt
spørgsmålet, skal alle involverede kompetente myndigheder udskyde deres afgørelser, indtil
EBA's afgørelse foreligger. Denne afgørelse træffes inden for tre måneder efter indbringelsen
af sagen. Når EBA har truffet sin afgørelse, træffer de kompetente myndigheder deres
afgørelse vedrørende betingelserne i artikel 7, stk. 1, litra a)-d), i overensstemmelse med
EBA's afgørelse. Efter udløbet af perioden på seks måneder, eller efter at der er truffet en
fælles afgørelse, kan sagen ikke længere indbringes for EBA.
Den i stk. 1 nævnte fælles afgørelse og afgørelsen nævnt i foregående afsnit er bindende i
overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1093/2010.
3.
En relevant kompetent myndighed kan dog i løbet af perioden på seks måneder for EBA
indbringe spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne i artikel 7, stk. 2, litra a)-d), er opfyldt. I
dette tilfælde kan EBA foretage en ikke-bindende mægling i overensstemmelse med artikel
31, litra c), i forordning (EF) nr. 1093/2010. I dette tilfælde udskyder de pågældende
kompetente myndigheder deres afgørelse, indtil den ikke-bindende mægling er afsluttet. Når
de kompetente myndigheder under mæglingen ikke til enighed inden for tre måneder, træffer
hver kompetent myndighed, der er ansvarlig for det individuelle tilsyn, selv afgørelse.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere den i nærværende artikel nævnte fælles beslutningsproces for så vidt angår
anvendelsen af artikel 7 for at lette de fælles afgørelser.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 31. december 2016.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 15 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
Artikel 20
Delkonsolidering i forbindelse med enheder i tredjelande
4.
57
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Institutter, der er datterselskaber, anvender bestemmelserne i tredje del , artikel 84, og femte del på et
delkonsolideret niveau, hvis disse institutter eller moderselskabet, når der er tale om et finansielt
holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, har et institut eller et finansieringsinstitut eller
et porteføljeadministrationsselskab som defineret i artikel 2, stk. 5, i direktiv 2002/87/EF som
datterselskab i et tredjeland eller har kapitalinteresser i en sådan virksomhed.
Artikel 21
Virksomheder i tredjelande
Med henblik på at foretage konsolideret tilsyn i overensstemmelse med dette kapitel finder
betegnelserne investeringsselskab, kreditinstitut, finansieringsinstitut og institut også anvendelse på
virksomheder etableret i tredjelande, som ville opfylde definitionerne af disse betegnelser i artikel 16,
såfremt de havde været etableret i Unionen.
58
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ANDEN DEL
KAPITALGRUNDLAG
Afsnit I
Definitioner vedrørende kapitalgrundlaget
Artikel 22
Definitioner
I denne del forstås ved:
1)
2)
3)
4)
5)
"akkumuleret anden totalindkomst": samme betydning
regnskabsstandard (IAS) 1, jf. forordning (EF) nr. 1606/2002
som
i
den
internationale
"supplerende kapitalgrundlagselementer i forsikringsselskaber": supplerende kapital i
overensstemmelse med artikel 89 i direktiv 2009/138/EF
"relevant regnskabsstandard": den relevante regnskabsstandard, som i henhold til direktiv
86/635/EF eller forordning (EF) nr. 1606/2002/EF finder anvendelse på instituttet
"kernekapital": kernekapital i overensstemmelse med artikel 88 i direktiv 2009/138/EF
"tier 1-kapitalelementer i forsikringsselskaber": kernekapitalelementer i virksomheder, som er
omfattet af direktiv 2009/138/EF, når disse elementer klassificeres som tier 1-kapital i
overensstemmelse med artikel 94, stk. 1, i nævnte direktiv
"supplerende tier 1-kapitalelementer i forsikringsselskaber": kernekapitalelementer i
virksomheder, som er omfattet af direktiv 2009/138/EF, når disse elementer er klassificeret
som tier 1-kapital i overensstemmelse med artikel 94, stk. 1, i nævnte direktiv, og
indregningen af disse elementer er begrænset af de delegerede retsakter, der vedtages i
henhold til nævnte direktivs artikel 99
"tier 2-kapitalelementer i forsikringsselskaber": kernekapitalelementer i virksomheder, som er
omfattet af direktiv 2009/138/EF, når disse elementer er klassificeret som tier 2-kapital i
overensstemmelse med artikel 94, stk. 2, i nævnte direktiv
"tier 3-kapitalelementer i forsikringsselskaber": kernekapitalelementer i virksomheder, som er
omfattet af direktiv 2009/138/EF, når disse elementer er klassificeret som tier 3-kapital i
overensstemmelse med artikel 94, stk. 3, i nævnte direktiv
"udskudte skatteaktiver": samme betydning som i den relevante regnskabsstandard
"udskudte skatteaktiver, som udnyttes i fremtidig indkomst": udskudte skatteaktiver, som kun
kan realiseres gennem fremtidig skattepligtig indkomst
6)
7)
8)
9)
10)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11)
12)
13)
14)
15)
16)
17)
"udskudte skatteforpligtelser": samme betydning som i den relevante regnskabsstandard
"aktiver i ydelsesbaseret pensionskasse": aktiver i en ydelsesbaseret pensionskasse eller
-ordning opgjort efter fradrag af samme pensionskasses eller -ordnings forpligtelser
"udlodninger": udbetaling af udbytte eller rente under enhver form
"finansiel virksomhed": samme betydning som i artikel 13, nr. 25), litra b) og d), i direktiv
2009/138/EF
"midler til dækning af generelle kreditinstitutrisici": samme betydning som i artikel 38 i
direktiv 86/635/EØF
"goodwill": samme betydning som i den relevante regnskabsstandard
"indirekte besiddelse": et instituts investering i en tredjepart med eksponering i et
kapitalinstrument udstedt af en relevant enhed, når investeringen foretages med det formål at
påtage sig en eksponering i dette kapitalinstrument eller en eksponering i et instrument på
anden måde, hvis et eventuelt tab i forbindelse med eksponeringen i instrumentet ikke ville
være væsentligt forskelligt fra et tab, som instituttet ville lide i tilfælde af en direkte besiddelse
af instrumentet
"immaterielle aktiver": samme betydning som i den relevante regnskabsstandard
"driftsenhed": en enhed, som er oprettet med det formål selvstændigt at opnå fortjeneste
"andre kapitalinstrumenter": kapitalinstrumenter, som er udstedt af relevante enheder, og som
ikke kan klassificeres som tier 1-kernekapitalinstrumenter, supplerende tier 1-
kapitalinstrumenter
eller
tier
2-kapitalinstrumenter,
tier
1-kapitalelementer
i
forsikringsselskaber, supplerende tier 1-kapitalelementer i forsikringsselskaber, tier 2-
kapitalelementer i forsikringsselskaber eller tier 3-kapitalelementer i forsikringsselskaber
"andre reserver": reserver, som har samme betydning som i den relevante regnskabsstandard,
og som skal oplyses i henhold til denne regnskabsstandard med fradrag af beløb, som måtte
indgå i akkumuleret anden totalindkomst eller overført resultat
"kapitalgrundlag": summen af tier 1-kapital og tier 2-kapital
"kapitalgrundlagsinstrumenter": kapitalinstrumenter, som er udstedt af instituttet, og som kan
klassificeres som tier 1-kernekapitalinstrumenter, supplerende tier 1-kapitalinstrumenter eller
tier 2-kapitalinstrumenter
"overskud": samme betydning som i den relevante regnskabsstandard
"krydsejerskab": et instituts besiddelse af kapitalgrundlagsinstrumenter eller andre
kapitalinstrumenter udstedt af relevante enheder, når disse enheder også besidder
kapitalgrundlagsinstrumenter udstedt af instituttet
"relevant enhed":
a)
et andet institut
60
18)
19)
20)
21)
22)
23)
24)
25)
26)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
b)
c)
d)
e)
f)
g)
h)
i)
27)
28)
29)
et finansieringsinstitut
et forsikringsselskab
et forsikringsselskab i et tredjeland
et genforsikringsselskab
et genforsikringsselskab i et tredjeland
en finansiel virksomhed
et blandet forsikringsholdingselskab
en virksomhed, som ikke er omfattet af direktiv 2009/138/EF i overensstemmelse med
artikel 4 i dette direktiv
"overført resultat": fremført driftsresultat opgjort som det endelige overskud/tab i henhold til
de relevante regnskabsstandarder
"overkurs ved emission": samme betydning som i den relevante regnskabsstandard
"midlertidige forskelle": samme betydning som i den relevante regnskabsstandard.
61
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Afsnit II
Kapitalgrundlagselementer
Kapitel 1
Tier 1-kapital
Artikel 23
Tier 1-kapital
Et instituts tier 1-kapital er summen af instituttets tier 1-kernekapital og supplerende tier 1-kapital.
Kapitel 2
Tier 1-kernekapital
A
FDELING
1
T
IER
1-
KERNEKAPITALELEMENTER OG
-
INSTRUMENTER
Artikel 24
Tier 1-kernekapitalelementer
1.
Institutternes tier 1-kernekapitalelementer består af følgende:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
2.
kapitalinstrumenter, såfremt betingelserne i artikel 26 er opfyldt
overkurs ved emission i forbindelse med de i litra a) nævnte instrumenter
overført resultat
akkumuleret anden totalindkomst
andre reserver
midler til dækning af generelle kreditinstitutrisici.
For så vidt angår stk. 1, litra c), kan institutterne kun med den kompetente myndigheds
forudgående samtykke medregne foreløbige overskud og overskud ved årets udgang i tier
1-kernekapitalen, før instituttet har truffet formel afgørelse om sit endelige overskud eller tab
for året. Den kompetente myndighed giver sit samtykke, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a)
b)
overskuddet er blevet verificeret af uafhængige personer, som er ansvarlige for
revisionen af instituttets regnskab
den kompetente myndighed finder
62
det godtgjort, at de forventede
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
udgifter eller udbytter er blevet fratrukket i overskuddet.
En verificering af det foreløbige overskud og overskuddet ved årets udgang skal tilvejebringe
en passende sikkerhed for, at disse overskud er blevet evalueret i overensstemmelse med
principperne i den relevante regnskabsstandard.
3.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere betydningen af forventet, når det skal fastslås, om en forventet udgift eller et
forventet udbytte er blevet fratrukket.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 1. januar 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
4.
EBA opstiller, vedligeholder og offentliggør en liste over de former for kapitalinstrumenter i
hver medlemsstat, som kan klassificeres som tier 1-kernekapitalinstrumenter. EBA opstiller og
offentliggør denne liste senest den 1. januar 2013.
Artikel 25
Gensidige selskabers, andelsselskabers og lignende institutters kapitalinstrumenter i tier 1-
kernekapital
1.
Tier 1-kernekapitalelementer omfatter ethvert kapitalinstrument udstedt af et institut i henhold
til dets vedtægter, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:
a)
instituttet er af en type, som er defineret i gældende national lovgivning, og som efter de
kompetente myndigheders vurdering kan klassificeres som et gensidigt selskab, et
andelsselskab eller lignende institut med henblik på anvendelse i nærværende del i
denne forordning
betingelserne i artikel 26 og 27 er opfyldt
instrumentet har ikke egenskaber, som vil kunne svække instituttets forudsætninger for
at være going concern i perioder med markedsstress.
b)
c)
2.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere følgende:
a)
de betingelser, hvorefter de kompetente myndigheder kan fastslå, om en
virksomhedstype, som er godkendt i henhold til gældende national lovgivning, kan
klassificeres som et gensidigt selskab, et andelsselskab eller lignende institut med
henblik på anvendelse i nærværende del i denne forordning
arten og omfanget af følgende:
i)
egenskaber, som vil kunne svække instituttets forudsætninger for at være going
concern i perioder med markedsstress
63
b)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ii)
de situationer med markedsstress, hvori sådanne egenskaber vil kunne svække
instituttets forudsætninger for at være going concern.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 1. januar 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
Artikel 26
Tier 1-kernekapitalinstrumenter
1.
Kapitalinstrumenter kvalificerer kun som tier 1-kernekapitalinstrumenter, såfremt samtlige
følgende betingelser er opfyldt:
a)
b)
c)
instrumenterne er udstedt af instituttet med forudgående godkendelse af instituttets ejere,
eller hvis den nationale lovgivning giver mulighed for det, af instituttets ledelsesorgan
instrumenterne er indbetalt, og købet heraf er ikke direkte eller indirekte finansieret af
instituttet
instrumenterne opfylder samtlige følgende betingelser vedrørende deres klassificering:
i)
ii)
iii)
de kvalificerer som kapital i henhold til artikel 22 i direktiv 86/635/EØF
de er klassificeret som egenkapital i den relevante regnskabsstandard
de er klassificeret som aktiekapital for at fastslå, om der foreligger insolvens i
henhold til balancen, når dette er relevant i henhold til national lovgivning om
insolvens
d)
e)
f)
instrumenterne er opført tydeligt og separat på balancen i instituttets regnskaber
instrumenterne er uamortisable
instrumentets pålydende værdi reduceres eller indfries ikke, undtagen i et af følgende
tilfælde:
i)
ii)
instituttets likvidation
diskretionære genkøb af instrumenterne eller anden diskretionær måde til
reducering af kapitalen med forbehold af de kompetente myndigheders
forudgående samtykke i overensstemmelse med artikel 72
g)
i de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, er det hverken eksplicit eller implicit
angivet, at instrumenternes nominelle værdi vil eller måtte blive reduceret eller indfriet,
undtagen ved instituttets likvidation, og instituttet anfører ikke på anden måde en sådan
angivelse forud for eller ved udstedelsen af instrumenterne, undtagen i forbindelse med
de i artikel 25 omhandlede instrumenter, hvor det i henhold til gældende national
64
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
lovgivning ikke er tilladt at nægte indfrielse af sådanne instrumenter
h)
instrumenterne opfylder alle følgende betingelser vedrørende udlodninger:
i)
der foretages ikke præferenceudlodninger, heller ikke i forbindelse med tier
1-kernekapitalinstrumenter, og de bestemmelser, som regulerer instrumenterne,
hjemler ikke fortrinsret til udlodninger
udlodninger til indehavere af instrumenter kan kun udbetales af elementer, som
kan udloddes
de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, fastsætter ikke noget loft eller
andre restriktioner for udlodningernes maksimale størrelse, undtagen for de i
artikel 25 omhandlede instrumenter
udlodningernes størrelse fastlægges ikke på grundlag af det beløb, de blev købt til
ved udstedelsen, undtagen for de i artikel 25 omhandlede instrumenter
de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, pålægger ikke instituttet nogen
forpligtelse til at foretage udlodninger til indehaverne, og instituttet er ikke på
anden måde underlagt en sådan forpligtelse
manglende udlodning betragtes ikke som misligholdelse fra instituttets side
ii)
iii)
iv)
v)
vi)
i)
sammenlignet med alle kapitalinstrumenter udstedt af instituttet dækker instrumenterne
den første og den forholdsmæssigt største andel af tab, efterhånden som de opstår, og
hvert instrument dækker tab i samme omfang som alle andre tier
1-kernekapitalinstrumenter
instrumenterne er efterstillet alle øvrige fordringer i tilfælde af instituttets insolvens eller
likvidation
instrumenterne giver deres indehavere ret til en fordring på instituttets resterende
aktiver, som i tilfælde af dets likvidation og efter betaling af alle foranstående fordringer
opgøres i forhold til omfanget af udstedte sådanne instrumenter og er ikke et fast beløb
eller en fast andel eller begrænset af et loft, undtagen for de i artikel 25 omhandlede
kapitalinstrumenter
ingen af følgende har stillet sikkerhed eller garanti for instrumenterne:
i)
ii)
iii)
iv)
v)
instituttet eller dets datterselskaber
moderinstituttet eller dets datterselskaber
det finansielle moderholdingselskab eller dets datterselskaber
det blandede holdingselskab eller dets datterselskaber
det blandede finansielle holdingselskab eller dets datterselskaber
j)
k)
l)
65
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
vi)
m)
2.
3.
enhver virksomhed, som har snævre forbindelser med de i nr. i)-v) nævnte enheder
instrumenterne er ikke omfattet af kontraktbaserede ordninger eller andre ordninger, som
forbedrer fordringernes rangorden ved insolvens eller likvidation.
Betingelserne i stk. 1, litra i), skal opfyldes og også i tilfælde af en permanent nedskrivning af
supplerende tier 1-instrumenters nominelle værdi.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere følgende:
a)
b)
de relevante former for indirekte finansiering af kapitalinstrumenter
betydningen af elementer, som kan udloddes, med henblik på at fastlægge det beløb,
som kan udloddes til indehaverne af et instituts kapitalgrundlagsinstrumenter
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 1. januar 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
Artikel 27
Kapitalinstrumenter udstedt af gensidige selskaber, andelsselskaber og lignende institutter
1.
Kapitalinstrumenter udstedt af gensidige selskaber, andelsselskaber og lignende institutter
kvalificerer kun som tier 1-kernekapital-instrumenter, hvis betingelserne i artikel 26 og i
nærværende artikel er opfyldt.
Følgende betingelser opfyldes angående indfrielse af kapitalinstrumenter:
a)
b)
instituttet skal kunne nægte af indfri instrumenter, undtagen hvis det i gældende national
lovgivning er forbudt
er det i henhold til gældende national lovgivning forbudt at nægte indfrielse af
instrumenter skal de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, give instituttet
mulighed for at begrænse deres indfrielse
nægtelse af indfrielse af instrumenter eller i givet fald begrænsning af indfrielsen af
instrumenterne må ikke betragtes som misligholdelse fra instituttets side.
2.
c)
3.
Et loft over eller andre restriktioner vedrørende udlodningernes maksimale størrelse i
forbindelse med kapitalinstrumenter forudsætter, at den gældende nationale lovgivning eller
instituttet foreskriver noget sådant.
Giver kapitalinstrumenter indehaveren ret til at få andel i instituttets reserver i tilfælde af
insolvens eller likvidation, og denne andel er begrænset til instrumenternes nominelle værdi,
gælder denne begrænsning i samme omfang for indehavere af alle andre tier
1-kernekapitalinstrumenter udstedt af
instituttet.
66
4.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.
Giver kapitalinstrumenter indehaveren ret til at gøre krav på instituttets aktiver i tilfælde af
insolvens eller likvidation, og denne andel er begrænset til et fast beløb eller en fast andel eller
et loft, gælder denne begrænsning i samme omfang for indehavere af alle andre tier
1-kernekapitalinstrumenter udstedt af instituttet.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere arten af de nødvendige begrænsninger i indfrielsen, når instituttets nægtelse af
indfrielsen af kapitalgrundlagsinstrumenter ikke er tilladt i henhold til gældende national
lovgivning.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 1. januar 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
Artikel 28
Følgerne af, at betingelserne for tier 1-kernekapitalinstrumenter ikke længere er opfyldt
6.
Følgende
bestemmelser
finder
anvendelse,
når
betingelserne
vedrørende
tier
1-kernekapitalinstrumenter, som omhandlet i artikel 26 og i givet fald artikel 27, ikke længere er
opfyldt:
a)
b)
instrumentet kan ikke længere klassificeres som et tier 1-kernekapitalinstrument
overkurs ved emission i forbindelse med dette instrument kan ikke længere klassificeres som
tier 1-kernekapitalelement.
A
FDELING
2
F
ILTRE
Artikel 29
Securitiserede aktiver
1.
Et institut skal fra alle kapitalgrundlagselementer udeholde enhver stigning i egenkapitalen, jf.
den relevante regnskabsstandard, som er genereret af securitiserede aktiver, herunder også:
a)
b)
en sådan stigning i tilknytning til fremtidig margenindkomst, som indbringer instituttet
en gevinst ved salg
når et institut foretager en securitisering: den nettogevinst, der opnås ved kapitalisering
af fremtidig indkomst af securitiserede aktiver, som medfører en kreditforbedring af
securitiseringspositionerne.
2.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere "gevinst
ved salg" som nævnt i stk. 1, litra a).
67
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 1. januar 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
Artikel 30
Sikring af pengestrømme (cash flow hedges) og ændringer i værdien af egne forpligtelser
Følgende poster indregnes ikke i kapitalgrundlaget:
a)
b)
dagsværdireserver i relation til gevinst eller tab på sikring af pengestrømme for finansielle
instrumenter, som ikke er værdiansat til dagsværdi, herunder forventede pengestrømme
gevinster eller tab på instituttets forpligtelser, der værdiansættes til dagsværdi, som skyldes
ændringer i instituttets egen kreditsituation.
Artikel 31
Yderligere værdijusteringer
1.
Ved beregning af kapitalgrundlaget anvender institutter bestemmelserne i artikel 100 på alle
deres aktiver opgjort til dagsværdi og trækker eventuelle nødvendige værdijusteringer fra tier
1-kernekapitalen.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere betingelserne for anvendelse af bestemmelserne i artikel 100 på stk. 1 i nærværende
artikel.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 1. januar 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
Artikel 32
Urealiserede gevinster og tab opgjort til dagsværdi
Institutter skal ikke trække urealiserede gevinster og tab opgjort til dagsværdi fra kapitalgrundlaget,
undtagen i de tilfælde, som er omtalt i artikel 30.
2.
A
FDELING
3
F
RADRAG I TIER
1-
KERNEKAPITALELEMENTER
,
UNDTAGELSER OG ALTERNATIVER
U
NDERAFDELING
1
68
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
F
RADRAG I TIER
1-
KERNEKAPITALELEMENTER
Artikel 33
Fradrag i tier 1-kernekapitalelementer
1.
Institutter foretager følgende fradrag i tier 1-kernekapitalelementer:
a)
b)
c)
d)
tab i det løbende regnskabsår
immaterielle aktiver
udskudte skatteaktiver, som udnyttes i fremtidig indkomst
for institutter, der beregner de størrelsen af risikovægtede eksponeringer ved hjælp af
metoden med interne ratings: de negative beløb, som fremkommer ved beregningen af
de forventede tab, jf. artikel 154 og 155
instituttets aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser
et instituts direkte og indirekte besiddelser af tier 1-kernekapitalinstrumenter, herunder
af tier 1-kernekapitalinstrumenter, som et institut er forpligtet til at købe i henhold til en
konkret eller mulig forpligtelse i medfør af en eksisterende kontrakt
besiddelser af tier 1-kernekapitalinstrumenter i relevante enheder, når disse enheder har
en besiddelse i krydsejerskab med instituttet, og de kompetente myndigheder er af den
opfattelse, at ejerskabet er blevet indgået for kunstigt at øge instituttets kapitalgrundlag
instituttets relevante direkte og indirekte besiddelser af tier 1-kernekapitalinstrumenter i
relevante enheder, når instituttet ikke har væsentlige investeringer i disse enheder
instituttets relevante direkte og indirekte besiddelser af tier 1-kernekapitalinstrumenter i
relevante enheder, når instituttet har væsentlige investeringer i disse enheder
de komponenter, som i henhold til artikel 53 skal fratrækkes i de supplerende tier 1-
kapitalelementer, og som overstiger instituttets supplerende tier 1-kapital
eksponeringsværdien af følgende komponenter, som opfylder betingelserne for at kunne
tildeles en risikovægt på 1 250 %, hvis instituttet fratrækker denne eksponeringsværdi i
tier 1-kernekapitalen som et alternativ til at anvende en risikovægt på 1 250 %:
i)
ii)
iii)
l)
kvalificerede andele uden for den finansielle sektor
securitiseringspositioner i overensstemmelse med artikel 238, stk. 1, litra b),
artikel 239, stk. 1, litra b) og artikel 253
leveringsrisiko (free deliveries) i overensstemmelse med artikel 369, stk. 3
e)
f)
g)
h)
i)
j)
k)
enhver form for skat på tier 1-kapitalelementer, som kan forudsiges på det tidspunkt,
hvor elementerne beregnes, undtagen når instituttet behørigt tilpasser størrelsen af tier 1-
kernekapitalelementerne,
hvis
skatten reducerer det beløb,
69
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
hvormed disse elementer kan anvendes til dækning af risici eller tab.
2.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere følgende:
a)
b)
de nærmere regler for anvendelse af fradragene i stk. 1, litra a), c), e) og l)
de kapitalinstrumenter i finansieringsinstitutter, tredjelandsforsikringsselskaber og
-genforsikringsselskaber og virksomheder, som ikke er omfattet af direktiv
2009/138/EF, jf. artikel 4 i dette direktiv, og som skal fratrækkes i følgende
kapitalgrundlagselementer:
i)
ii)
iii)
tier 1-kernekapitalelementer
supplerende tier 1-kapitalelementer
tier 2-kapitalelementer.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 1. januar 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
Artikel 34
Fradrag af immaterielle aktiver
Institutter fastsætter de immaterielle aktiver, som skal fratrækkes, efter følgende principper:
a)
det beløb, som skal fratrækkes, reduceres med værdien af de tilhørende udskudte
skatteforpligtelser, som ville blive afviklet, hvis de immaterielle aktivers værdi blev forringet
eller ophørte med at blive indregnet i henhold til den relevante regnskabsstandard
det beløb, som skal fratrækkes, omfatter goodwill, som indgår i værdiansættelsen af instituttets
væsentlige investeringer.
Artikel 35
Fradrag af udskudte skatteaktiver, som udnyttes i fremtidig indkomst
1.
2.
Institutter fastsætter værdien af udskudte skatteaktiver, som udnyttes i fremtidig indkomst, og
som skal fratrækkes i henhold til denne artikel.
Værdien af udskudte skatteaktiver, som udnyttes i fremtidig indkomst, beregnes uden at
fratrække værdien af instituttets tilhørende udskudte skatteforpligtelser undtagen i de tilfælde,
hvor betingelserne i stk. 3 er opfyldt.
Værdien af udskudte skatteaktiver, som udnyttes i fremtidig indkomst, reduceres med værdien
b)
3.
70
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
af instituttets tilhørende udskudte skatteforpligtelser, såfremt følgende betingelser er opfyldt:
a)
b)
4.
de udskudte skatteaktiver og tilhørende skatteforpligtelser opstår begge som følge af
skattelovgivningen i en medlemsstat eller et tredjeland
medlemsstatens eller tredjelandets skattemyndigheder tillader modregning af udskudte
skatteaktiver og tilhørende udskudte skatteforpligtelser.
Instituttets tilhørende udskudte skatteforpligtelser, der anvendes med henblik på stk. 3, kan
ikke omfatte udskudte skatteforpligtelser, som reducerer værdien af immaterielle aktiver eller
aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser, som skal fratrækkes.
Værdien af tilhørende udskudte skatteforpligtelser, jf. stk. 4, fordeles på følgende måde:
a)
b)
udskudte skatteaktiver, som udnyttes i fremtidig indkomst, og som skyldes midlertidige
forskelle, der ikke fratrækkes i overensstemmelse med artikel 45, stk. 1
alle øvrige udskudte skatteaktiver, som udnyttes i fremtidig indkomst.
5.
Institutterne fordeler de tilhørende udskudte skatteforpligtelser efter den andel af udskudte
skatteaktiver, der udnyttes i fremtidig indkomst, som skatteaktiverne i litra a) og b) udgør.
Artikel 36
Udskudte skatteaktiver, som ikke udnyttes i fremtidig indkomst
1.
2.
Institutter anvender en risikovægt i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2 eller i
givet fald 3 på udskudte skatteaktiver, som ikke udnyttes i fremtidig indkomst
Udskudte skatteaktiver, som ikke udnyttes i fremtidig indkomst omfatter:
a)
b)
instituttets for meget betalte skat i det løbende år
instituttets skattemæssige underskud i det løbende år tilbageført til tidligere år, som
udløser et krav mod eller et tilgodehavende hos en statslig forvaltning, regional
forvaltning eller lokal skattemyndighed
udskudte skatteaktiver, der skyldes midlertidige forskelle, som i tilfælde af, at instituttet
lider et tab, bliver insolvent eller træder i likvidation, obligatorisk og automatisk efter
gældende national lovgivning erstattes af et krav, som rettes mod den statslige
forvaltning i den medlemsstat, hvor instituttet er oprettet, og som skal dække tab i
samme omfang som tier 1-kernekapitalinstrumenter efter going concern-princippet og i
tilfælde af instituttets insolvens eller likvidation.
Artikel 37
Fradrag af negative beløb, der fremkommer ved beregningen af forventede tab
Det beløb, som i overensstemmelse med artikel 33, stk. 1, litra d), skal fratrækkes, reduceres ikke med
en forøgelse af omfanget af udskudte skatteaktiver, der udnyttes i fremtidig indkomst, eller anden
yderligere skatteeffekt, som kunne opstå, hvis hensættelserne steg til samme niveau som de forventede
c)
71
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tab, jf. i afsnit II, kapitel 3, afdeling 3.
Artikel 38
Fradrag af aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser
1.
Med henblik på anvendelse af artikel 33, stk. 1, litra e), reduceres værdien af de aktiver i
ydelsesbaserede pensionskasser, som skal fratrækkes, med følgende:
a)
værdien af de tilhørende udskudte skatteforpligtelser, som ville blive afviklet, hvis
aktivernes værdi blev forringet eller ophørte med at blive indregnet efter den relevante
regnskabsstandard
værdien af aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser, som instituttet har en uindskrænket
ret til at anvende med forbehold af den kompetente myndigheds forudgående samtykke.
De aktiver, som skal anvendes til at reducere den værdi, som skal fratrækkes,
risikovægtes i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2 eller 3.
b)
2.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere de kriterier, hvorefter en kompetent myndighed skal tillade et institut at reducere
værdien af aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser som omhandlet i stk. 1, litra b).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 1. januar 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
Artikel 39
Fradrag af besiddelser af egne tier 1-kernekapitalinstrumenter
Med henblik på anvendelse af artikel 33, stk. 1, litra f), opgør institutterne besiddelser af egne tier
1-kernekapitalinstrumenter på grundlag af lange bruttopositioner med følgende undtagelser:
a)
institutter kan opgøre værdien af besiddelserne af egne tier 1-kernekapitalinstrumenter i
handelsbeholdningen på grundlag af lange nettopositioner, såfremt de lange og korte
positioner er i samme underliggende eksponering, og der med de korte positioner ikke er
forbundet nogen modpartrisiko
institutter opgør den værdi, der skal fratrækkes vedrørende indirekte besiddelser i
handelsbeholdningen i form af besiddelser af indekspapirer ved at beregne den underliggende
eksponering i egne tier 1-kernekapitalinstrumenter, som indgår i indeksene
institutters
lange
bruttopositioner
i
egne
tier
1-kernekapitalinstrumenter
i
handelsbeholdningen, som er fremkommet ved besiddelser af indekspapirer, kan modregnes i
korte positioner i egne tier 1-kernekapitalinstrumenter, der er fremkommet ved korte
positioner i underliggende indeks, og også når der med disse korte positioner er forbundet en
modpartsrisiko.
b)
c)
72
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 40
Væsentlig kapitalandel i en relevant enhed
Med henblik på fradrag foreligger der en væsentlig kapitalandel, når en af følgende betingelser er
opfyldt:
a)
b)
c)
instituttet ejer over 10 % af tier 1-kernekapitalinstrumenter udstedt af enheden
instituttet har snævre forbindelser med enheden og ejer tier 1-kernekapitalinstrumenter udstedt
af enheden
instituttet ejer tier 1-kernekapitalinstrumenter udstedt af enheden, og enheden indgår ikke i
konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2, men indgår i samme
regnskabskonsolidering som instituttet i overensstemmelse med reglerne for
regnskabsaflæggelse i den relevante regnskabsstandard.
Artikel 41
Fradrag af besiddelser af tier 1-kernekapitalinstrumenter i relevante enheder og i de tilfælde,
hvor instituttet har besiddelser i krydsejerskab med andre enheder med det formål kunstigt at
forøge kapitalgrundlaget
Institutter foretager de i artikel 33, stk. 1, litra g), h) og i), omhandlede fradrag i overensstemmelse med
følgende bestemmelser:
a)
b)
besiddelser af tier 1-kernekapitalinstrumenter og andre kapitalinstrumenter i relevante enheder
opgøres på grundlag af de lange bruttopositioner
tier 1-kapitalelementer i forsikringsselskaber betragtes som besiddelser af tier 1-
kernekapitalinstrumenter i forbindelse med fradrag.
Artikel 42
Fradrag af besiddelser af tier 1-kernekapitalinstrumenter i relevante enheder
Institutter foretager de i artikel 33, stk. 1, litra h) og i), omhandlede fradrag efter følgende
bestemmelser:
a)
de kan opgøre handelsbeholdningens besiddelser af kapitalinstrumenter i relevante enheder på
grundlag af lange nettopositioner i samme underliggende eksponering, forudsat at den korte
positions forfaldstidspunkt er sammenfaldende med forfaldstidspunktet for den lange position
eller har en restløbetid på mindst et år
de opgør den værdi, der skal fratrækkes vedrørende indirekte besiddelser i
handelsbeholdningen af de kapitalinstrumenter i relevante enheder, som består i besiddelser af
indekspapirer ved at opgøre den underliggende eksponering i kapitalinstrumenter i de
relevante enheder i indeksene.
Artikel 43
Fradrag af besiddelser i de tilfælde, hvor et institut ikke har en væsentlig kapitalandel i en
73
b)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
relevant enhed
1.
Med henblik på anvendelse af artikel 33, stk. 1, litra h), opgør institutterne det relevante beløb,
der skal fratrækkes ved at gange det i litra a) nævnte beløb med den faktor, der fremkommer
ved den i litra b) nævnte beregning:
a)
det samlede beløb, hvormed instituttets direkte og indirekte besiddelser af tier 1-
kernekapitalinstrumenter, supplerende tier 1- og tier 2-kapitalinstrumenter i relevante
enheder overstiger 10 % af instituttets tier 1-kernekapitalelementer opgjort efter
anvendelse af følgende tier 1-kapitalelemeter:
i)
ii)
artikel 29-32
de i artikel 33, stk. 1), litra a)-g) og litra j)-l), nævnte fradrag, undtagen det beløb,
der skal fratrækkes for udskudte skatteaktiver, som udnyttes i fremtidig indkomst,
og som skyldes midlertidige forskelle
artikel 41 og 42
iii)
b)
instituttets direkte og indirekte besiddelser af tier 1-kernekapitalinstrumenter i relevante
enheder divideret med den samlede værdi af instituttets direkte og indirekte besiddelser
af kapitalgrundlagsinstrumenter i disse relevante enheder.
2.
3.
Institutter udeholder emissionspositioner, der besiddes i højst 5 arbejdsdage, fra det i stk. 1,
litra a), nævnte beløb og fra beregningen af den i stk. 1, litra b), nævnte faktor.
Institutter beregner den del af besiddelserne af tier 1-kernekapitalinstrumenter, som fratrækkes
i henhold til stk. 1 ved at dividere det i litra a) omhandlede beløb med det i litra b) omhandlede
beløb:
a)
b)
de besiddelser, som skal fratrækkes i henhold til stk. 1
instituttets samlede direkte og indirekte besiddelser af kapitalgrundlagsinstrumenter i
relevante enheder, hvori instituttet ikke har væsentlige kapitalandele.
4.
Værdien af de i artikel 33, stk. 1, litra h), nævnte besiddelser, som er lig med eller udgør
mindre end 10 % af instituttets tier 1-kernekapitalelementer efter anvendelse af
bestemmelserne i stk. 1, litra a), nr. i)-iii), fratrækkes ikke og tildeles de relevante risikovægte
efter bestemmelserne i tredje del, afsnit II, kapitel 2 eller 3, og bestemmelserne i tredje del,
afsnit IV.
Institutter beregner den del af besiddelserne af kapitalgrundlagsinstrumenter, som risikovægtes
ved at dividere det i litra a) nævnte beløb med det i litra b) nævnte beløb:
a)
b)
de besiddelser, som skal risikovægtes i henhold til stk. 4
instituttets samlede direkte og indirekte besiddelser af kapitalgrundlagsinstrumenter i
relevante enheder, hvori instituttet ikke har en væsentlig kapitalandel.
Artikel 44
74
5.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Fradrag af besiddelser af tier 1-kernekapitalinstrumenter i de tilfælde, hvor et institut har en
væsentlig kapitalandel i en relevant enhed
Med henblik på anvendelse af artikel 33, stk. 1, litra i), udeholdes i det relevante beløb, som skal
fratrækkes i tier 1-kernekapitalelementer, emissionspositioner, som besiddes i højst 5 arbejdsdage, og
beregnes i overensstemmelse med artikel 41 og 42 og underafdeling 2.
U
NDERAFDELING
2
U
NDTAGELSER FRA OG ALTERNATIVER TIL FRADRAG FRA TIER
1-
KERNEKAPITALELEMENTER
Artikel 45
Tærskelbaserede undtagelser fra fradrag fra tier 1-kernekapitalelementer
1.
For så vidt angår fradragene i artikel 33, stk. 1, litra c) og i), fratrækker institutterne ikke de
poster, som er nævnt i litra a) og b), som tilsammen udgør højst 15 % af tier 1-kernekapitalen:
a)
udskudte skatteaktiver, som udnyttes i fremtidig indkomst, og som skyldes midlertidige
forskelle og tilsammen udgør højst 10 % af instituttets relevante tier
1-kernekapitalelementer beregnet efter anvendelse af følgende:
i)
ii)
artikel 29-32
de i artikel 33, stk. 1), litra a)-h) og litra j)-l), nævnte poster, undtagen udskudte
skatteaktiver, som udnyttes i fremtidig indkomst, og som skyldes midlertidige
forskelle
b)
hvis et institut har en væsentlig kapitalandel i en relevant enhed: instituttets direkte og
indirekte besiddelser af de pågældende enheders tier 1-kernekapitalinstrumenter, der
tilsammen udgør højst 10 % af de relevante tier 1-kernekapitalelementer efter
anvendelse af følgende:
(i)
ii)
artikel 29-32
de i artikel 33, stk. 1), litra a)-h) og litra j)-l), nævnte poster, undtagen udskudte
skatteaktiver, som udnyttes i fremtidig indkomst, og som skyldes midlertidige
forskelle.
2.
Poster, som ikke fratrækkes i henhold til stk. 1, risikovægtes med 250 % og underkastes
bestemmelserne i tredje del, afsnit IV.
Artikel 46
Andre undtagelser fra og alternativer til fradrag, når konsolidering finder anvendelse
1.
Som et alternativ til et instituts fradrag af besiddelser af tier 1-kernekapitalinstrumenter i
forsikringsselskaber, genforsikringsselskaber og forsikringsholdingselskaber, hvori instituttet
har en væsentlig kapitalandel, kan de kompetente myndigheder tillade, at instituttet anvender
75
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
metode 1, 2 eller 3 i bilag I til direktiv 2002/87/EF. Instituttet anvender den valgte metode
konsekvent over tid.
Et institut kan kun anvende metode 1 (regnskabskonsolidering) med den kompetente
myndigheds forudgående samtykke. Den kompetente myndighed giver kun sit samtykke, hvis
den finder det godtgjort, at omfanget af integreret ledelse og intern kontrol for så vidt angår de
enheder, som vil være omfattet af konsolideringen efter metode 1, er tilstrækkelig.
2.
Med henblik på opgørelse af kapitalgrundlaget på individuelt niveau skal institutter, som er
omfattet af konsolideret tilsyn efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2, ikke
fratrække de i artikel 33, stk. 1, litra h) og i), omhandlede besiddelser i relevante enheder, som
er omfattet af konsolideret tilsyn.
De kompetente myndigheder kan tillade, at institutterne ikke fratrækker en besiddelse af en
post i artikel 33, stk. 1, litra h) og i), i følgende tilfælde:
a)
b)
hvis besiddelsen er i en relevant enhed, som er omfattet af samme supplerende tilsyn
som instituttet i henhold til direktiv 2002/87/EF
hvis et institut som omhandlet i artikel 25 har en besiddelse i en anden af disse institutter
eller i dets centrale eller regionale kreditinstitut, og følgende betingelser er opfyldt:
i)
hvis besiddelsen er i et centralt eller regionalt kreditinstitut og instituttet, som har
denne besiddelse, er knyttet til det centrale eller regionale kreditinstitut i et
netværk reguleret af lovmæssige eller vedtægtsmæssige bestemmelser, og det
centrale eller regionale kreditinstitut i henhold til disse bestemmelser er ansvarlige
for likviditetsudligningen i dette netværk
institutterne er omfattet af samme institutsikringsordning som omhandlet i artikel
108, stk. 7
de kompetente myndigheder har givet tilladelsen som omhandlet i artikel 108, stk.
7
betingelserne i artikel 108, stk. 7, er opfyldt
institutterne udarbejder og indberetter til de kompetente myndigheder den
konsoliderede balance som omhandlet i artikel 108, stk. 7, litra e), mindst lige så
hyppigt som kapitalgrundlagskravene i henhold til artikel 95
3.
ii)
iii)
iv)
v)
c)
4.
hvis et regionalt kreditinstitut har en besiddelse i sit centrale eller et andet regionalt
kreditinstitut, og betingelserne i litra b), nr. i)-v), er opfyldt.
EBA, EIOPA og ESMA udarbejder via Det Fælles Udvalg udkast til reguleringsmæssige
tekniske standarder for med henblik på anvendelse af denne artikel at præcisere betingelserne
for anvendelse af beregningsmetoderne indeholdt i del II i bilag I til direktiv 2002/87/EF og
artikel 228, stk. 1, i samme direktiv med henblik på anvendelse af alternativerne til fradrag
som omhandlet i stk. 1 og stk. 3, litra a).
EBA, EIOPA og ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder
76
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
for Kommissionen senest den 1. januar 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
5.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere
betingelserne for anvendelse af stk. 3, litra b).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 1. januar 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
A
FDELING
3
T
IER
1-
KERNEKAPITAL
Artikel 47
Tier 1-kernekapital
Et instituts tier 1-kernekapital består af tier 1-kernekapitalelementerne efter hensyntagen til
justeringerne i artikel 29-32, fradragene i artikel 33 og undtagelserne og alternativerne i artikel 45, 46
og 74.
Kapitel 4
Supplerende tier 1-kapital
A
FDELING
1
SUPPLERENDE TIER
1-
KAPITALELEMENTER
Artikel 48
Supplerende tier 1-kapitalelementer
Supplerende tier 1-kapitalelementer omfatter følgende:
a)
b)
kapitalinstrumenter, såfremt betingelserne i artikel 49, stk. 1, er opfyldt
overkurs ved emission i forbindelse med de i litra a) nævnte instrumenter.
77
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 49
Supplerende tier 1-kapitalelementer
1.
Instrumenterne kvalificerer som supplerende tier 1-kapitalinstrumenter, hvis følgende
betingelser er opfyldt:
a)
b)
instrumenterne er udstedt og indbetalt
ingen af følgende har købt instrumenterne:
i)
ii)
instituttet eller dets datterselskaber
en virksomhed, hvori instituttet har kapitalinteresser i form af mindst 20% af
stemmerettighederne eller af kapitalen i virksomheden, enten direkte eller gennem
kontrol
c)
d)
e)
købet af instrumenter er ikke direkte eller indirekte finansieret af instituttet
instrumenterne er efterstillet tier 2-instrumenter i tilfælde af instituttets insolvens eller
ingen af følgende har stillet sikkerhed eller garanti for instrumenterne:
i)
ii)
iii)
iv)
v)
vi)
instituttet eller dets datterselskaber
moderinstituttet eller dets datterselskaber
det finansielle moderholdingselskab eller dets datterselskaber
det blandede holdingselskab eller dets datterselskaber
det blandede finansielle holdingselskab eller dets datterselskaber
enhver virksomhed, som har snævre forbindelser med de i nr. i)-v) nævnte enheder
f)
g)
h)
i)
j)
instrumenterne er ikke omfattet af kontraktbaserede ordninger eller andre ordninger, som
forbedrer fordringernes rangorden ved insolvens eller likvidation
instrumenterne er uamortisable (perpetual), og de bestemmelser, som regulerer dem,
indeholder ikke noget indfrielsesincitament for instituttet
hvis de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, indeholder en eller flere call
options og optionen udelukkende kan udnyttes efter udstederens valg
instrumenterne kan kun førtidsindfries (called), indfries ved udløb (redeemed) eller
genkøbes, når betingelserne i artikel 72 er opfyldt og først fem år efter udstedelsesdatoen
de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, angiver ikke eksplicit eller implicit, at
instrumenterne bliver eller kan blive førtidsindfriet, indfriet ved udløb eller genkøbt, og
instituttet åbner ikke på anden måde mulighed for noget sådant
instituttet angiver ikke eksplicit eller implicit, at den kompetente myndighed vil give sit
k)
78
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
samtykke til førtidsindfrielse, indfrielse ved udløb eller genkøb af instrumenterne
l)
udlodninger på instrumenterne opfylder følgende betingelser:
i)
ii)
de betales af poster, som kan udloddes
størrelsen af udlodninger på instrumenter vil ikke blive ændret i forhold til
kreditsituationen for instituttet, dets moderinstitut eller finansielle
moderholdingselskab eller blandede holdingselskab
i henhold til de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, kan instituttet til
enhver tid frit vælge at annullere udlodningerne på instrumenterne for en
ubegrænset periode og på et ikke-kumulativt grundlag, og instituttet kan anvende
sådanne annullerede udbetalinger uden begrænsning til at opfylde forfaldne
forpligtelser
annullering af udlodninger betragtes ikke som misligholdelse fra instituttets side
annulleringen af udlodningerne pålægger ikke instituttet restriktioner
iii)
iv)
v)
m)
n)
instrumenterne bidrager ikke til en afgørelse om, at et instituts passiver er større end dets
aktiver, hvis en sådan afgørelse er en insolvenstest i henhold til national lovgivning
i henhold til de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, skal instrumenternes
nominelle værdi ved en udløsende hændelse nedskrives eller konverteres til tier
1-kernekapitalinstrumenter
de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, indeholder ikke elementer, der er til
hinder for en rekapitalisering af instituttet
hvis instrumenterne ikke er udstedt direkte af instituttet eller af en driftsenhed, som
indgår i en konsolidering efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2,
moderinstituttet, det finansielle moderholdingselskab eller det blandede holdingselskab,
og provenuet umiddelbart er til rådighed for følgende virksomheder uden begrænsning i
en form, som opfylder betingelserne i dette stykke:
i)
ii)
iii)
iv)
v)
instituttet
en driftsenhed, som indgår i konsolideringen efter bestemmelserne i første del,
afsnit II, kapitel 2
moderinstituttet
det finansielt holdingselskab
det blandede holdingselskab.
o)
p)
2.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere følgende:
a)
formen
og
arten
af
indfrielsesincitamenterne
79
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
b)
c)
arten af nedskrivningen af den nominelle værdi
procedurerne og tidspunktet for at:
i)
ii)
fastslå, at den udløsende hændelse er indtruffet
underrette den kompetente myndighed og indehaverne af instrumentet om, at den
udløsende hændelse er indtruffet, og at instrumentets nominelle værdi enten vil
blive nedskrevet, eller instrumentet vil blive konverteret til et tier
1-kernekapitalinstrument efter de bestemmelser, som regulerer instrumenterne
nedskrive instrumentets nominelle værdi eller konvertere det til et tier
1-kernekapitalinstrument
iii)
d)
e)
egenskaber ved instrumenterne, som kunne være til hinder for rekapitalisering af
instituttet
anvendelse af enheder med
kapitalgrundlagsinstrumenter.
særligt
formål
(SPE'er)
til
udstedelse
af
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 1. januar 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
Artikel 50
Begrænsninger i annulleringen af udlodninger på supplerende tier 1-kapitainstrumenter og
egenskaber, som kan være til hinder for rekapitalisering af instituttet
Med henblik på anvendelse af artikel 49, stk. 1, litra l), nr. v) og litra o), må de bestemmelser, som
regulerer supplerende tier 1-kapitalinstrumenter, især ikke omfatte følgende:
a)
et krav om, at udlodninger på instrumenterne skal foretages i tilfælde af, at en udlodning
foretages på et af instituttet udstedt instrument med samme rang som eller lavere end et
supplerende tier 1-kapitalinstrument, herunder også et tier 1-kernekapitalinstrument
et krav om, at udbetaling af udlodninger på tier 1-kerneapitalinstrumenter, supplerende tier 1-
kapitalinstrumenter eller tier 2-kapitalinstrumenter annulleres i tilfælde af, at udlodninger ikke
foretages på disse supplerende tier 1-kapitalinstrumenter
en forpligtelse til at erstatte udbetalingen af renter eller udbytte med en anden form for
udbetaling. Instituttet er ikke på anden måde omfattet af en sådan forpligtelse.
Artikel 51
Nedskrivning eller konvertering af supplerende tier 1-kapitalinstrumenter
Med henblik på anvendelse af artikel 49, stk. 1, litra n), finder følgende bestemmelser anvendelse på
b)
c)
80
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
supplerende tier 1-kapitalinstrumenter:
a)
en udløsende hændelse indtræffer, når instituttets tier 1-kernekapitalprocent som omhandlet i
artikel 87, litra a), falder til under en af følgende procenter:
i)
ii)
b)
5,125 %
et niveau højere end 5,125 %, når procenten er fastsat af instituttet og nærmere beskrevet
i de bestemmelser, som regulerer instrumentet
hvis instrumenterne i henhold til de bestemmelser, som regulerer dem, skal konverteres til tier
1-kernekapitalinstrumenter ved en udløsende hændelses indtræden, skal bestemmelserne
nærmere angive følgende:
i)
ii)
konverteringsraten og den øvre grænse for det beløb, som kan konverteres, eller
et interval, inden for hvilket instrumenterne vil kunne konverteres til tier
1-kernekapitalinstrumenter
c)
hvis instrumenternes nominelle værdi i henhold til de bestemmelser, der regulerer dem, skal
nedskrives ved en udløsende hændelses indtræden, skal nedskrivningen medføre, at samtlige
følgende poster reduceres:
i)
ii)
iii)
instrumentindehaverens krav ved instituttets likvidation
det beløb, som skal udbetales i tilfælde af, at instrumentet indfries før tid
udlodningerne på instrumentet.
Artikel 52
Følgerne af, at betingelserne for supplerende tier 1-kapitalinstrumenter ikke længere er
opfyldt
Følgende bestemmelser finder anvendelse, når betingelserne vedrørende supplerende tier
1-kapitalinstrumenter som omhandlet i artikel 49, stk. 1, ikke længere er opfyldt:
a)
b)
instrumentet kan ikke længere kvalificere som et supplerende tier 1-kapitalinstrument
den del af overkursen ved emission, der vedrører dette instrument kan ikke længere
klassificeres som supplerende tier 1-kapitalelementer.
A
FDELING
2
F
RADRAG I SUPPLERENDE TIER
1-
KAPITALELEMENTER
Artikel 53
Fradrag i supplerende tier 1-kapitalelementer
Institutter fradrager følgende i supplerende tier 1-
kapitalelementer:
81
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
a)
et instituts direkte og indirekte besiddelser af egne supplerende tier 1- kapitalinstrumenter,
herunder egne supplerende tier 1-kapitalinstrumenter, som et institut kan være forpligtet til at
købe i medfør af eksisterende kontraktlige forpligtelser
besiddelser af supplerende tier 1-kapitalinstrumenter i relevante enheder, hvormed instituttet
har kapitalandele i krydsejerskab, og de kompetente myndigheder er af den opfattelse, at
ejerskabet er blevet indgået for kunstigt at øge instituttets kapitalgrundlag
den relevante værdi opgjort i henholdt til artikel 57 af instituttets direkte og indirekte
besiddelser af supplerende tier 1-kapitalinstrumenter i relevante enheder, når instituttet ikke
har en væsentlig kapitalandel i disse enheder
instituttets direkte og indirekte besiddelser af supplerende tier 1-kapitalinstrumenter i relevante
enheder, når instituttet har en væsentlig kapitalandel i disse enheder, undtagen
emissionspositioner, der besiddes i højst 5 arbejdsdage
de poster, som i henhold til artikel 63 skal fradrages i de tier 2-kapitalelementer, der overstiger
instituttets tier 2-kapital
enhver form for skat vedrørende supplerende tier 1-kapitalelementer, der kan forudsiges på det
tidspunkt, hvor elementerne beregnes, undtagen når instituttet behørigt tilpasser værdien af de
supplerende tier 1-kapitalelementer, hvis skatten reducerer det beløb, hvormed disse elementer
kan anvendes til dækning af risici eller tab.
Artikel 54
Fradrag af besiddelser af supplerende tier 1-kapitalinstrumenter
b)
c)
d)
e)
f)
Med henblik på anvendelse af artikel 53, litra a), opgør institutterne besiddelser af egne supplerende
tier 1-kapitalinstrumenter på grundlag af lange bruttopositioner med følgende undtagelser:
a)
institutter kan opgøre værdien af besiddelserne af egne supplerende tier 1-kapitalinstrumenter i
handelsbeholdningen på grundlag af lange nettopositioner, såfremt de lange og korte
positioner er i samme underliggende eksponering, og der med de korte positioner ikke er
forbundet nogen modpartrisiko
institutter opgør den værdi, der skal fratrækkes for indirekte besiddelser i handelsbeholdningen
af egne supplerende tier 1-kapitalinstrumenter i form af indekspapirer ved at beregne den
underliggende eksponering i egne supplerende tier 1-kapitalinstrumenter, som indgår i
indeksene
institutternes lange bruttopositioner i egne tier 1-kernekapitalinstrumenter i
handelsbeholdningen, som er fremkommet ved besiddelser af indekspapirer, kan modregnes i
korte positioner i egne supplerende tier 1-kapitalinstrumenter, der er fremkommet ved korte
positioner i underliggende indeks, herunder også når der med disse korte positioner er
forbundet en modpartsrisiko.
b)
c)
Artikel 55
Fradrag af besiddelser af supplerende tier 1-kapitalinstrumenter i relevante enheder i de tilfælde, hvor
82
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
instituttet har krydsejerskab med det formål kunstigt at øge kapitalgrundlaget
Institutter foretager de i artikel 53, litra b), c) og d), krævede fradrag i overensstemmelse med følgende:
a)
b)
besiddelser af supplerende tier 1-kapitalinstrumenter opgøres på grundlag af lange
bruttopositioner
supplerende tier 1-kapitalelementer i forsikringsselskaber betragtes som besiddelser af
supplerende tier 1-kapitalinstrumenter i forbindelse med fradrag.
Artikel 56
Fradrag af besiddelser af supplerende tier 1-kapitalinstrumenter i relevante enheder
Institutter foretager de i artikel 53, litra c) og d), krævede fradrag i overensstemmelse med følgende:
a)
institutter opgør handelsbeholdningens besiddelser af kapitalinstrumenter i relevante enheder
på grundlag af lange nettopositioner i samme underliggende eksponering, forudsat at den korte
positions forfaldstidspunkt er sammenfaldende med forfaldstidspunktet for den lange position
eller har en restløbetid på mindst et år
institutter opgør den værdi, der skal fratrækkes for indirekte besiddelser i handelsbeholdningen
af de kapitalinstrumenter i relevante enheder, som består i besiddelser af indekspapirer ved at
opgøre den underliggende eksponeringer i kapitalinstrumenter i de relevante enheder i
indeksene.
Artikel 57
Fradrag af besiddelser af supplerende tier 1-kapitalinstrumenter i de tilfælde, hvor et institut
ikke har en væsentlig kapitalandel i en relevant enhed
1.
Med henblik på anvendelse af artikel 53, litra c), opgør institutterne det relevante beløb, der
skal fratrækkes, ved at gange den i litra a) nævnte værdi med den faktor, der fremkommer ved
den i litra b) omhandlede beregning:
a)
det samlede beløb, hvormed instituttets direkte og indirekte besiddelser af tier 1-
kernekapitalinstrumenter, supplerende tier 1- og tier 2-kapitalinstrumenter i relevante
enheder overstiger 10 % af instituttets tier 1-kernekapitalelementer beregnet efter
anvendelse af følgende:
i)
ii)
artikel 29-32
de i artikel 33, stk. 1), litra a)-g) og litra j)-l), nævnte poster, undtagen udskudte
skatteaktiver, som udnyttes i fremtidig indkomst, og som skyldes midlertidige
forskelle
artikel 41 og 42
b)
iii)
b)
værdien af instituttets direkte og indirekte besiddelser af supplerende tier
1-kapitalinstrumenter i relevante enheder divideret med den samlede værdi af instituttets
direkte og indirekte besiddelser af tier 1-kernekapitalinstrumenter, supplerende tier 1- og
83
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tier 2-kapitalinstrumenter i disse relevante enheder.
2.
3.
Institutter udeholder emissionspositioner, der besiddes i højst 5 arbejdsdage, fra det i stk. 1,
litra a), nævnte beløb og fra beregningen af den i stk. 1, litra b), nævnte faktor.
Institutter beregner den del af besiddelserne af supplerede tier 1-kapitalinstrumenter, som
fradrages, ved at dividere det i litra a) omhandlede beløb med det i litra b) omhandlede beløb:
a)
b)
værdien af de besiddelser, som skal fratrækkes i henhold til stk. 1
den samlede værdi af instituttets direkte og indirekte besiddelser af
kapitalgrundlagsinstrumenter i relevante enheder, hvori instituttet ikke har en væsentlig
kapitalandel.
A
FDELING
3
S
UPPLERENDE TIER
1-
KAPITAL
Artikel 58
Supplerende tier 1-kapital
Et instituts supplerende tier 1-kapital består af supplerende tier 1-kapitalelementer efter fradrag af de i
artikel 53 nævnte poster og efter anvendelse af artikel 74.
Kapitel 4
Tier 2-kapital
A
FDELING
1
T
IER
2-
KAPITALELEMENTER OG
-
KAPITALINSTRUMENTER
Artikel 59
Tier 2-kapitalelementer
Tier 2-kapitalelementer omfatter følgende:
a)
b)
c)
kapitalinstrumenter, når betingelserne i artikel 60 er opfyldt
overkurs ved emission i forbindelse med de i litra a) nævnte instrumenter
for institutter, der beregner de risikovægtede poster for eksponeringer efter bestemmelserne i
afdeling II, kapitel 2, justeringer af den generelle kreditrisiko, før indregning af skatteeffekten,
på op til 1,25 % af værdien af de risikovægtede poster beregnet efter bestemmelserne i tredje
del, afdeling II, kapitel 2
for institutter, der beregner de risikovægtede poster for eksponeringer efter bestemmelserne i
afdeling II, kapitel 3, de positive beløb, før indregning af skatteeffekten, der fremkommer ved
beregningen i henhold til artikel 154 og
155, på op til 0,6 % af de risikovægtede
84
d)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
poster for eksponeringer efter bestemmelserne i tredje del, afdeling II, kapitel 3.
Artikel 60
Tier 2-kapitalinstrumenter
Instrumenterne kvalificerer som tier 2-kapitalinstrumenter, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a)
b)
instrumenterne er udstedt og fuldt indbetalt
ingen af følgende har købt instrumenterne:
i)
ii)
instituttet eller dets datterselskaber
en virksomhed, hvori instituttet har kapitalinteresser i form af besiddelse af mindst 20%
af stemmerettighederne eller af kapitalen i virksomheden, enten direkte eller gennem
kontrol
c)
d)
e)
købet af instrumenter er ikke direkte eller indirekte finansieret af instituttet
fordringen på instrumentets nominelle værdi i henhold til de bestemmelser, som regulerer
instrumenterne, er efterstillet alle ikke-efterstillede fordringer
ingen af følgende har stillet sikkerhed eller garanti for instrumenterne:
i)
ii)
iii)
iv)
v)
vi)
instituttet eller dets datterselskaber
moderinstituttet eller dets datterselskaber
det finansielle moderholdingselskab eller dets datterselskaber
det blandede holdingselskab eller dets datterselskaber
det blandede finansielle holdingselskab eller dets datterselskaber
enhver virksomhed, som har snævre forbindelser med de i nr. i)-v) nævnte enheder
f)
g)
h)
i)
j)
k)
instrumenterne er ikke omfattet af ordninger, som på anden måde forbedrer fordringernes
rangorden
instrumenterne har en oprindelige løbetid på mindst 5 år
de bestemmelser, der regulerer instrumenterne, indeholder ikke noget incitament til at indløse
dem i instituttet
hvis instrumenterne indeholder en eller flere call options kan optionerne udelukkende udnyttes
efter udstederens valg
instrumenterne kan kun førtidsindfries, indfries ved udløb eller genkøbes, når betingelserne i
artikel 72 er opfyldt og først fem år efter udstedelsesdatoen
de
bestemmelser,
som
regulerer
85
instrumenterne, angiver ikke eksplicit
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
eller implicit, at instrumenterne bliver eller kan blive indfriet eller genkøbt andet end ved
udløb, og instituttet åbner ikke på anden måde mulighed for noget sådant
l)
de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, giver ikke indehaveren ret til at fremskynde
de planlagte betalinger af renter og afdrag, undtagen i forbindelse med instituttets insolvens
eller likvidation
størrelsen af forfaldne renter eller udbytter af instrumenter vil ikke blive ændret i forhold til
kreditsituationen for instituttet, dets moderinstitut eller finansielle moderholdingselskab eller
blandede holdingselskab
hvis instrumenterne ikke er udstedt direkte af instituttet eller af en driftsenhed, som indgår i
konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2, moderinstituttet, det
finansielle moderholdingselskab eller det blandede holdingselskab, og provenuet umiddelbart
er til rådighed for følgende virksomheder uden begrænsning i en form, som opfylder
betingelserne i dette stykke:
i)
ii)
iii)
iv)
v)
instituttet
en driftsenhed, som indgår i konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II,
kapitel 2
moderinstituttet
det finansielle holdingselskab
det blandede holdingselskab.
Artikel 61
Amortisering af tier 2-instrumenter
I hvilket omfang tier 2-instrumenter kan betragtes som tier 2-kapitalelementer i løbet af de sidste 5 år af
instrumenternes løbetid beregnes ved at gange de resultat, der fremkommer ved beregningen i litra a),
med det beløb, der er omhandlet i litra b):
a)
b)
den nominelle værdi af instrumenterne eller de efterstillede lån på førstedagen af de resterende
fem år af den kontraktlige løbetid ganget med antallet af kalenderdage i denne periode
de resterende kalenderdage i instrumenternes eller de efterstillede låns kontraktlige løbetid.
Artikel 62
Følgerne af, at betingelserne for tier 2-kapitalinstrumenter ikke længere er opfyldt
Følgende bestemmelser finder anvendelse, når betingelserne som omhandlet i artikel 60 ikke længere er
opfyldt:
a)
b)
instrumentet kan ikke længere kvalificere som et tier 2-kapitalinstrument
den del af overkursen ved emission, der vedrører dette instrument, kan ikke længere
m)
n)
86
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kvalificere som tier 2-kapitalelementer.
A
FDELING
2
F
RADRAG I TIER
2-
KAPITALELEMENTER
Artikel 63
Fradrag i tier 2-kapitalelementer
Følgende fradrages i tier 2-kapitalelementer:
a)
et instituts direkte og indirekte besiddelser af egne tier 2- kapitalinstrumenter, herunder egne
tier 2-kapitalinstrumenter, som et institut kan være forpligtet til at købe i medfør af
eksisterende kontraktlige forpligtelser
besiddelser af tier 2-kapitalinstrumenter i relevante enheder, hvormed instituttet har
krydsejerskab, som efter de kompetente myndigheders opfattelse er blevet indgået for kunstigt
at øge instituttets kapitalgrundlag
den relevante værdi opgjort i henholdt til artikel 67 af instituttets direkte og indirekte
besiddelser af tier 2-kapitalinstrumenter i relevante enheder, når instituttet ikke har en
væsentlig kapitalandel i disse enheder
instituttets direkte og indirekte besiddelser af tier 2-kapitalinstrumenter i relevante enheder,
når instituttet har en væsentlig kapitalandel i disse enheder, undtagen emissionspositioner, der
besiddes i højst 5 arbejdsdage.
Artikel 64
Fradrag af besiddelser af egne tier 2-instrumenter og efterstillede lån
Med henblik på anvendelse af artikel 63, litra a), opgør institutterne besiddelserne på grundlag af lange
bruttopositioner med følgende undtagelser:
a)
institutter kan opgøre værdien af besiddelserne i handelsbeholdningen på grundlag af lange
nettopositioner, såfremt de lange og korte positioner er i samme underliggende eksponering,
og der med de korte positioner ikke er forbundet nogen modpartsrisiko
institutter opgør den værdi, der skal fratrækkes for indirekte besiddelser i handelsbeholdningen
i form af besiddelser af indekspapirer ved at beregne den underliggende eksponering i egne
tier 2-kapitalinstrumenter, som indgår i indeksene
institutters lange bruttopositioner i egne tier 2-kapitalinstrumenter i handelsbeholdningen, som
er fremkommet ved besiddelser af indekspapirer, kan modregnes i korte positioner i egne tier
2-kapitalinstrumenter, der er fremkommet ved korte positioner i de underliggende indeks,
herunder også når der med disse korte positioner er forbundet en modpartsrisiko.
Artikel 65
Fradrag af besiddelser af tier 2-
87
kapitalinstrumenter i og efterstillede lån til
b)
c)
d)
b)
c)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
relevante enheder i de tilfælde, hvor instituttet har krydsejerskab med andre enheder med det formål
kunstigt at øge kapitalgrundlaget
Institutter foretager de i artikel 63, litra b), c) og d), krævede fradrag i overensstemmelse med følgende
bestemmelser:
a)
b)
besiddelser af tier 2-kapitalinstrumenter, herunder efterstillede lån, opgøres på grundlag af
lange bruttopositioner
besiddelser af tier 2-kapitalgrundlagselementer i forsikringsselskaber og tier 3-
kapitalgrundlagselementer i forsikringsselskaber betragtes som tier 2-kapitalinstrumenter i
forbindelse med fradrag.
Artikel 66
Fradrag af besiddelser af tier 2-kapitalinstrumenter i og efterstillede lån til relevante enheder
Institutter foretager de i artikel 63, litra c) og d), krævede fradrag i overensstemmelse med følgende:
a)
de kan opgøre handelsbeholdningens besiddelser af kapitalinstrumenter i relevante enheder på
grundlag af lange nettopositioner i samme underliggende eksponering, forudsat at den korte
positions forfaldstidspunkt er sammenfaldende med forfaldstidspunktet for den lange position
eller har en restløbetid på mindst et år
institutter opgør den værdi, der skal fratrækkes for indirekte besiddelser i handelsbeholdningen
af de kapitalinstrumenter i relevante enheder, som består i besiddelser af indekspapirer, på
basis af den underliggende eksponering i kapitalinstrumenter i de relevante enheder i
indeksene.
Artikel 67
Fradrag af tier 2-kapitalinstrumenter i de tilfælde, hvor et institut ikke har en væsentlig
kapitalandel i en relevant enhed
1.
Med henblik på anvendelse af artikel 63, litra c), opgør institutterne det relevante beløb, der
skal fratrækkes, ved at gange den i litra a) omhandlede værdi med den faktor, der fremkommer
ved den i litra b) omhandlede beregning:
a)
det samlede beløb, hvormed instituttets direkte og indirekte besiddelser af tier 1-
kernekapitalinstrumenter, supplerende tier 1- og tier 2-kapitalinstrumenter i relevante
enheder overstiger 10 % af instituttets tier 1-kernekapitalelementer beregnet efter
anvendelse af følgende:
i)
ii)
artikel 29-32
de i artikel 33, stk. 1), litra a)-g) og litra j)-l), nævnte poster, undtagen det beløb,
der skal fratrækkes for udskudte skatteaktiver, som udnyttes i fremtidig indkomst,
og som skyldes midlertidige forskelle
artikel 41 og 42
b)
iii)
88
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
b)
værdien af instituttets direkte og indirekte besiddelser af supplerende tier 2-
kapitalinstrumenter i relevante enheder divideret med den samlede værdi af instituttets
direkte og indirekte besiddelser af tier 1-kernekapitalinstrumenter, supplerende tier 1- og
tier 2-kapitalinstrumenter i disse relevante enheder.
2.
3.
Institutter udeholder emissionspositioner, der besiddes i højst 5 arbejdsdage, fra det i stk. 1,
litra a), omhandlede beløb og fra beregningen af den i stk. 1, litra b), nævnte faktor.
Institutter beregner den del af besiddelserne af tier 2-kapitalinstrumenter, som fradrages, ved
at dividere det i litra a) omhandlede beløb med det i litra b) omhandlede beløb:
a)
b)
den samlede værdi af de besiddelser, som skal fratrækkes i henhold til stk. 1
den samlede værdi af instituttets direkte og indirekte besiddelser af
kapitalgrundlagsinstrumenter i relevante enheder, hvori instituttet ikke har en væsentlig
kapitalandel.
A
FDELING
3
T
IER
2-
KAPITAL
Artikel 68
Tier 2-kapital
Et instituts tier 2-kapital består af instituttets tier 2-kapitalelementer efter fradrag af de i artikel 63
nævnte poster og anvendelse af artikel 74.
Kapitel 5
Kapitalgrundlag
Artikel 69
Kapitalgrundlag
Et instituts kapitalgrundlag består af summen af dets tier 1- og tier 2-kapital.
Kapitel 6
Generelle krav
Artikel 70
Besiddelser af kapitalinstrumenter i regulerede enheder, der ikke kvalificerer som lovpligtig kapital
Institutter skal ikke i kapitalgrundlaget fratrække besiddelser i en reguleret finansiel enhed, jf. artikel
137, stk. 1, nr. 4, der ikke kan klassificeres som denne enheds lovpligtige kapital. Institutter skal
risikovægte sådanne besiddelser i overensstemmelse med tredje del, afdeling II, kapitel 2 eller i givet
fald 3.
89
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 71
Indirekte besiddelser hidrørende fra besiddelser af indeksinstrumenter
1.
Som et alternativ til et institut, der beregner sin eksponering i tier 1-kernekapitalinstrumenter,
supplerende tier 1-kapitalinstrumenter og tier 2-kapitalinstrumenter i relevante enheder, som
indgår i indeks, og den kompetente myndighed forinden har givet sit samtykke, kan et institut
anvende et konservativt skøn over den underliggende eksponering i tier 1-
kernekapitalinstrumenter, supplerende tier 1-kapitalinstrumenter og tier 2-kapitalinstrumenter i
relevante enheder, som indgår i indeksene.
En kompetent myndighed giver kun sit samtykke, såfremt instituttet over for den kompetente
myndighed har godtgjort, at det vil være en stor administrativ byrde for instituttet at overvåge
dets underliggende eksponering i tier 1-kernekapitalinstrumenter, supplerende tier
1-kapitalinstrumenter og tier 2-kapitalinstrumenter i relevante enheder, der indgår i indeksene.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere følgende:
a)
b)
i hvor høj grad institutter skal være konservative i forbindelse med skøn, der anvendes
som alternativ til beregningen af den i stk. 1 omhandlede underliggende eksponering
betydningen af stor administrativ byrde med henblik på anvendelsen af stk. 2.
2.
3.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 1. januar 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
Artikel 72
Betingelser for reduktion af kapitalgrundlaget
Et institut skal forinden have den kompetente myndigheds samtykke til at gøre følgende:
a)
b)
reducere eller genkøbe tier 1-kernekapitalinstrumenter udstedt af instituttet på en måde, som er
tilladt i henhold til gældende national lovgivning
førtidsindfri, indfri ved udløb eller genkøbe supplerende tier 1-kapitalinstrumenter eller tier 2-
instrumenter før det kontraktlige forfaldstidspunkt.
Artikel 73
Tilsynsmyndighedens samtykke til reduktion af kapitalgrundlaget
1.
Den kompetente myndighed skal give sit samtykke til, at et institut reducerer, genkøber,
førtidsindfrier eller indfrier ved udløb tier 1-kapitalinstrumenter, supplerende tier 1- eller tier
2-kapitalinstrumenter, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
a)
førend eller samtidig med den i artikel 13 omhandlede aktion erstatter instituttet de i
90
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
artikel 72 omhandlede instrumenter med kapitalgrundlagsinstrumenter af samme eller
højere kvalitet på betingelser, som er forsvarlige i forhold til instituttets indtjeningsevne
b)
instituttet har over for den kompetente myndighed godtgjort, at instituttets
kapitalgrundlag efter den nævnte aktion vil overstige de i artikel 87, stk. 1, fastlagte krav
med en margen, som den kompetente myndighed anser for at være væsentlig og
passende, og den kompetente myndighed anser i øvrigt instituttets finansielle situation
for at være sund.
2.
Såfremt et institut indleder en aktion som omhandlet i artikel 72, litra a), og nægtelse af
indfrielsen af tier 1-kernekapitalinstrumenter som omhandlet i artikel 25 er forbudt i henhold
til gældende national lovgivning, kan den kompetente myndighed fravige betingelserne i
nærværende stk. 1, forudsat at den kompetente myndighed kræver, at instituttet i passende
omfang begrænser indfrielsen af sådanne instrumenter.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere følgende:
a)
b)
c)
betydningen af forsvarlige i forhold til instituttets indtjeningsevne
det passende omfang af begrænsningen af indfrielsen som nævnt i stk. 2
proceduren og datakravene i forbindelse med instituttets ansøgning om at få den
kompetente myndigheds samtykke til at indlede en aktion som omhandlet i 72, herunder
også fristen for behandling af en sådan ansøgning.
3.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 1. januar 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
Artikel 74
Midlertidig fravigelse af bestemmelserne om fradrag i kapitalgrundlaget
1.
Såfremt et institut midlertidigt besidder aktier, der kvalificerer som tier
1-kernekapitalinstrumenter,
supplerende
tier
1-kapitalinstrumenter
eller
tier
2-kapitalinstrumenter i en relevant enhed, og den kompetente myndighed skønner, at
hensigten med disse besiddelser er at anvende dem som led i en finansiel bistandstransaktion
med henblik på at rekonstruere og redde denne enhed, kan den kompetente myndighed
midlertidigt fravige bestemmelserne om fradrag, som ellers ville finde anvendelse på disse
instrumenter.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere begrebet midlertidigt med henblik på anvendelse af stk. 1, og under hvilke
omstændigheder en kompetent myndighed kan skønne, at hensigten med de nævnte
midlertidige besiddelser er at anvende dem som led i en finansiel bistandstransaktion med
henblik på at rekonstruere og redde denne enhed.
2.
91
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 1. januar 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
Artikel 75
Løbende kontrol med kvaliteten af kapitalgrundlaget
1.
EBA overvåger kvaliteten af kapitalgrundlagsinstrumenter udstedt af institutter i hele Unionen
og underretter straks Kommissionen, hvis der foreligger væsentligt bevis for betydelig
forringelse af disse instrumenters kvalitet.
En sådan underretning skal indeholde følgende:
a)
b)
3.
en detaljeret beskrivelse af arten og omfanget af den konstaterede forringelse
faglig rådgivning om de foranstaltninger, som EBA finder det nødvendigt, at
Kommissionen træffer.
2.
EBA yder faglig rådgivning til Kommissionen om alle væsentlige ændringer, den finder det
nødvendigt at foretage vedrørende definition af kapitalgrundlaget som et resultat af følgende:
a)
b)
c)
relevante ændringer i markedsstandarder eller markedspraksis
ændringer i relevante retsforskrifter eller regnskabsstandarder
væsentlige ændringer i EBA's metoder til at stressteste institutternes solvens.
4.
EBA yder faglig rådgivning til Kommissionen senest den 31. december 2013 om mulig
behandling af urealiserede gevinster opgjort til dagsværdi ud over indregning i tier 1-
kernekapital uden justering. I sådanne anbefalinger skal der tages højde for relevante
ændringer i de internationale regnskabsstandarder og i internationale aftaler om
tilsynsstandarder vedrørende banker.
92
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Afsnit III
Minoritetsinteresser og supplerende tier
1-kapitalinstrumenter og tier 2-kapitalinstrumenter
udstedt af datterselskaber
Artikel 76
Minoritetsinteresser, som opfylder betingelserne for indregning i den konsoliderede tier 1-kernekapital
1.
Minoritetsinteresser omfatter et datterselskabs tier 1-kernekapitalinstrumenter plus tilhørende
overført resultat og overkurs ved emission, når følgende betingelser er opfyldt:
a)
datterselskabet antager en af følgende former:
i)
ii)
b)
c)
2.
et institut
en virksomhed, som i medfør af gældende national lovgivning er omfattet af
kravene i denne forordning og i direktiv [indsættes af Publikationskontoret]
datterselskabet indgår fuldt og helt i konsolideringen efter bestemmelserne i første del,
afsnit II, kapitel 2.
tier 1-kernekapitalinstrumenterne ejes ikke af personer knyttet til de virksomheder, som
indgår i konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2.
Minoritetsinteresser, som finansieres direkte eller indirekte via en enhed med særligt formål
(SPE) eller på anden måde af moderinstituttet, det finansielle moderholdingselskab, det
blandede holdingselskab eller deres datterselskaber, opfylder ikke betingelserne for indregning
i den konsoliderede tier 1-kernekapital.
Artikel 77
Kvalificerende supplerende tier 1-, tier 1-, tier 2-kapital og kvalificerende kapitalgrundlag
Kvalificerende supplerende tier 1-, tier 1-, tier 2-kapital og kvalificerende kapitalgrundlag omfatter et
datterselskabs minoritetsinteresser, supplerende tier 1-, tier 1- eller tier 2-kapitalinstrumenter plus
overført resultat og overkurs ved emission i tilknytning hertil, når følgende betingelser er opfyldt:
a)
datterselskabet antager en af følgende former:
i)
ii)
b)
et institut
en virksomhed, som i medfør af gældende national lovgivning er omfattet af
bestemmelserne i denne forordning og i direktiv [indsættes af Publikationskontoret]
datterselskabet indgår fuldt og helt i konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit
II, kapitel 2
93
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
c)
disse instrumenter ejes ikke af personer knyttet til de virksomheder, som indgår i
konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2.
Artikel 78
Kvalificerende tier 1- og tier 2-kapital udstedt af en enhed med særligt formål (SPE)
1.
Supplerende tier 1- og tier 2-kapitalinstrumenter udstedt af en SPE og overført resultat og
overkurs ved emission i til knytning hertil kan kun indregnes i kvalificerende supplerende tier
1-, tier 1- eller tier 2-kapital eller i givet fald kvalificerende kapitalgrundlag, hvis følgende
betingelser er opfyldt:
a)
b)
den SPE, der har udstedt disse instrumenter, indgår fuldt og helt i konsolideringen efter
bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2
instrumenterne og overført resultat og overkurs ved emission i tilknytning hertil
indregnes kun i den kvalificerende supplerende tier 1-kapital, hvis de i artikel 49, stk. 1,
fastsatte betingelser er opfyldt
instrumenterne og overført resultat og overkurs ved emission i tilknytning hertil
indregnes kun i den kvalificerende tier 2-kapital, hvis de i artikel 60 fastsatte betingelser
er opfyldt
SPE'ens eneste aktiv er dens andel af kapitalgrundlaget i datterselskabet, hvis form
opfylder de i artikel 49, stk. 1, eller artikel 60 fastsatte relevante betingelser.
c)
d)
Finder den kompetente myndighed, at en SPE's aktiver er minimale og ubetydelige for en
sådan enhed, kan den kompetente myndighed fravige betingelsen i litra d).
2.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med blik på at præcisere
begreberne minimale og ubetydelige som nævnt i stk. 1, litra d).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 1. januar 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
Artikel 79
Minoritetsinteresser, som indgår i den konsoliderede tier 1-kernekapital
Institutter beregner værdien af et datterselskabs minoritetsinteresser, som indgår i den konsoliderede
tier 1-kernekapital ved i dette selskabs minoritetsinteresser at fratrække det resultat, som fremkommer
ved at gange den i litra a) nævnte værdi med den i litra b) nævnte procentdel:
a)
datterselskabets tier 1-kernekapital minus den laveste værdi af følgende:
i)
værdien af datterselskabets tier 1-kernekapital, som skal opfylde summen af det i artikel
87, stk. 1, litra a), fastsatte krav og det kombinerede bufferkrav omhandlet i artikel 122,
94
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
nr. 2, i direktiv [indsættes af Publikationskontoret]
ii)
værdien af den konsoliderede tier 1-kernekapital, som datterselskabet tegner sig for, og
som kræves på konsolideret niveau, skal opfylde summen af det i artikel 87, stk. 1, litra
a), fastsatte krav og det kombinerede bufferkrav omhandlet i artikel 122, nr. 2, i direktiv
[indsættes af Publikationskontoret]
b)
datterselskabets minoritetsinteresser udtrykt som en procentdel af selskabets samlede tier 1-
kernekapitalinstrumenter plus overført resultat og overkurs ved emission i tilknytning hertil.
Artikel 80
Kvalificerende tier 1-kapitalinstrumenter, som indgår i den konsoliderede tier 1-kapital
Institutter beregner værdien af et datterselskabs kvalificerende tier 1-kapital, som indgår i den
konsoliderede tier 1-kapital, ved i dette selskabs kvalificerende tier 1-kapital at fratrække det resultat,
der fremkommer ved at gange den i litra a) nævnte værdi med den i litra b) nævnte procent:
a)
den laveste af følgende værdier:
i)
værdien af datterselskabets tier 1-kapital, som skal opfylde summen af det i artikel 87,
stk. 1, litra b), fastsatte krav og det kombinerede bufferkrav omhandlet i artikel 122, nr.
2, i direktiv [indsættes af Publikationskontoret]
værdien af den konsoliderede tier 1-kapital, som datterselskabet tegner sig for, og som
skal opfylde summen af det i artikel 87, stk. 1, litra b), fastsatte krav og det kombinerede
bufferkrav omhandlet i artikel 122, nr. 2, i direktiv [indsættes af Publikationskontoret]
ii)
b)
datterselskabets kvalificerende tier 1-kapital udtrykt som en procentdel af dette selskabs
samlede tier 1-kapitalinstrumenter plus overført resultat og overkurs ved emission i tilknytning
hertil.
Artikel 81
Kvalificerende tier 1-kapital, som indgår i den konsoliderede supplerende tier 1-kapital
Institutter beregner værdien af et datterselskabs kvalificerende tier 1-kapital, som indgår i den
konsoliderede supplerende tier 1-kapital, ved i dette selskabs kvalificerende tier 1-kapital, som indgår i
den konsoliderede tier 1-kapital, at fratrække dette selskabs minoritetsinteresser, som indgår i den
konsoliderede tier 1-kernekapital.
Artikel 82
Kvalificerende kapitalgrundlag, som indgår i det konsoliderede kapitalgrundlag
Institutter beregner værdien af et datterselskabs kvalificerende kapitalgrundlag, som indgår i det
konsoliderede kapitalgrundlag, ved i dette selskabs kvalificerende kapitalgrundlag at fratrække det
resultat, der fremkommer ved at gange den i litra a) nævnte værdi med den i litra b) nævnte procentdel:
a)
den laveste af følgende værdier:
95
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
i)
værdien af datterselskabets kapitalgrundlag, som skal opfylde summen af det i artikel
87, stk. 1, litra c), fastsatte krav og det kombinerede bufferkrav omhandlet i artikel 122,
nr. 2, i direktiv [indsættes af Publikationskontoret]
værdien af det kapitalgrundlag, som datterselskabet tegner sig for, og som på
konsolideret niveau skal opfylde summen af det i artikel 87, stk. 1, litra c), fastsatte krav
og det kombinerede bufferkrav omhandlet i artikel 122, nr. 2, i direktiv [indsættes af
Publikationskontoret]
ii)
b)
datterselskabets kvalificerende kapitalgrundlag udtrykt som en procentdel af datterselskabets
samlede kapitalgrundlag, som indgår i tier 1-kernekapitalelementer, supplerende tier 1- og tier
2-kapitalelementer og overført resultat og overkurs i tilknytning hertil
Artikel 83
Kvalificerende kapitalgrundlag, som indgår i den konsoliderede tier 2-kapital
Institutter beregner værdien af et datterselskabs kvalificerende kapitalgrundlag, som indgår i den
konsoliderede tier 2-kapital, ved i dette selskabs kvalificerende kapitalgrundlag, som indgår i det
konsoliderede kapitalgrundlag, at fratrække dette selskabs kvalificerende tier 1-kapital, som indgår i
den konsoliderede tier 1-kapital.
96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Afsnit IV
Kvalificerede kapitalandele uden for den finansielle sektor
Artikel 84
Risikovægtning og forbud mod kvalificerede kapitalandele uden for finanssektoren
1.
En kvalificeret kapitalandel, som udgør over 15 % af instituttets justerede kapitalgrundlag, i en
virksomhed, som ikke er en af følgende, er omfattet af bestemmelserne i stk. 3:
a)
b)
en relevant enhed
en virksomhed, som ikke er en relevant enhed, og som udøver aktiviteter, den
kompetente myndighed anser for at være:
i)
ii)
iii)
2.
en direkte forlængelse af bankvirksomhed eller
accessorisk bankvirksomhed
leasing, factoring, formueforvaltning, forvaltning af ydelser
elektronisk databehandling eller anden lignende virksomhed.
vedrørende
Et instituts samlede kvalificerede kapitalandele i andre virksomheder end de i stk. 1, litra a) og
b) nævnte, som overstiger 60 % af dets justerede kapital, er omfattet af bestemmelserne i stk.
3.
De kompetente myndigheder kræver, at bestemmelserne i litra a) eller b) finder anvendelse på
institutternes kvalificerede kapitalandele som omhandlet i stk. 1 og 2:
a)
institutterne skal risikovægte følgende med 1 250 %:
i)
ii)
b)
den værdi af de i stk. 1 nævnte kvalificerede kapitalandele, som overstiger 15 % af
det justerede kapitalgrundlag
den samlede værdi af de i stk. 2 nævnte kvalificerede kapitalandele, som overstiger
60 % af instituttets justerede kapitalgrundlag
3.
de kompetente myndigheder forbyder institutterne at have de i stk. 1 og 2 nævnte
kvalificerede kapitalandele, hvis værdi overstiger de i disse stykker fastsatte
procentandele af det justerede kapitalgrundlag.
4.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere følgende:
a)
b)
aktiviteter, som er en direkte forlængelse af bankvirksomhed
aktiviteter, som vedrører accessorisk bankvirksomhed
97
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
c)
tilsvarende aktiviteter med henblik på anvendelse af stk. 1, litra b), nr. iii).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 1. januar 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
Artikel 85
Alternativer til risikovægten på 1 250 %
Som et alternativ til at risikovægte de beløb, som overstiger de i artikel 84, stk. 1 og 2, fastsatte
grænser, med 1 250 %, kan institutter fratrække disse beløb i tier 1-kernekapitalelementer i
overensstemmelse med artikel 33, stk. 1, litra k).
Artikel 86
Undtagelser
3.
Aktier i virksomheder, som ikke er omhandlet i stk. 1, litra a) og b), medregnes ikke ved
beregningen af de i artikel 84 fastsatte grænser i forhold til det justerede kapitalgrundlag, hvis
en af følgende betingelser er opfyldt:
a)
b)
c)
4.
disse aktier besiddes midlertidigt som led i en finansiel sanerings- eller redningsplan
besiddelsen af aktier er en emissionsposition, der besiddes i højst 5 arbejdsdage
disse aktier besiddes i instituttets eget navn og for andres regning.
Aktier, der ikke er finansielle anlægsaktiver som defineret i artikel 35, stk. 2, i direktiv
86/635/EØF, skal heller ikke medtages i den i artikel 84 omhandlede beregning.
98
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
TREDJE DEL
KAPITALKRAV
99
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Afsnit I
Generelle krav, værdiansættelse og indberetning
Kapitel 1
Krav til kapitalgrundlag størrelse
A
FDELING
1
K
APITALGRUNDLAG FOR INSTITUTTER
Artikel 87
Kapitalgrundlagskrav
1.
Med forbehold af artikel 88 og 89 skal institutter til enhver tid kunne opfylde følgende
kapitalgrundlagskrav:
a)
b)
c)
2.
en tier 1-kernekapitalprocent på 4,5 %
en tier 1-kapitalprocent på 6 %
en samlet kapitalprocent på 8 %.
Institutterne beregner deres kapitalprocenter som følger:
a)
b)
c)
tier 1-kernekapitalprocenten er instituttets tier 1-kernekapital udtrykt som en procentdel
af den samlede risikoeksponering
tier 1-kapitalprocenten er instituttets tier 1-kapital udtrykt som en procentdel af den
samlede risikoeksponering
den samlede kapitalprocent er instituttets kapitalgrundlag udtrykt som en procentdel af
den samlede risikoeksponering.
3.
Den samlede risikoeksponering beregnes som summen af litra a)-f) efter hensyntagen til de i
stk. 4 omhandlede hensættelser:
a)
de risikovægtede poster for kreditrisiko og udvandingsrisiko beregnet efter
bestemmelserne i tredje del, afsnit II, for så vidt angår samtlige instituttets
forretningsaktiviteter,
undtagen
risikovægtede
eksponeringer
i
instituttets
handelsbeholdningsaktiviteter
kapitalgrundlagskravene opgjort efter bestemmelserne i tredje del, afsnit IV, eller i givet
fald fjerde del for et instituts handelsbeholdningsaktiviteter i relation til følgende:
i)
positionsrisiko
b)
100
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ii)
c)
store engagementer, der overstiger de i artikel 384-390 fastsatte grænser, såfremt
et institut har fået tilladelse til at overskride disse grænser
kapitalgrundlagskravene opgjort efter bestemmelserne i tredje del, afsnit IV eller i givet
fald afsnit V i relation til følgende
i)
ii)
iii)
valutarisiko
afviklingsrisiko
råvarerisiko.
d)
kapitalgrundlagskravene beregnet efter bestemmelserne i afsnit VI i relation til
kreditværdijusteringsrisikoen for OTC-derivater, undtagen kreditderivater, der anses for
at begrænse risikovægtede poster for kreditrisiko
kapitalgrundlagskravene opgjort efter bestemmelserne i tredje del, afsnit III i relation til
den operationelle risiko
de risikovægtede poster opgjort efter bestemmelserne i tredje del, afsnit II, i relation til
modpartsrisiko, der opstår i forbindelse med instituttets handelsbeholdningsaktiviteter
vedrørende følgende typer transaktioner og aftaler:
i)
ii)
iii)
iv)
OTC-derivater og kreditderivater
genkøbstransaktioner, transaktioner vedrørende udlån eller indlån af værdipapirer
eller råvarer
margenudlånstransaktioner baseret på værdipapirer eller råvarer
transaktioner med lang afviklingstid.
e)
f)
4.
Følgende bestemmelser finder anvendelse på opgørelsen af de samlede risikoeksponeringer
som omhandlet i stk. 3:
a)
b)
de kapitalgrundlagskrav, der er omhandlet i stk. 3, litra c)-e), omfatter også de krav, der
opstår i forbindelse med alle et instituts forretningsaktiviteter
institutter skal gange kapitalgrundlagskravene i stk. 3, litra b)-e), med 12,5.
Artikel 88
Startkapitalkrav for institutter i fortsat drift (going concern)
1.
2.
Et instituts kapitalgrundlag må ikke falde til under den krævede startkapital på det tidspunkt,
hvor det blev meddelt tilladelse.
Institutter, som allerede eksisterede den 1. januar 1993, og hvis kapitalgrundlag ikke når op på
den krævede startkapital, kan fortsat drive virksomhed. I så fald må kapitalgrundlaget ikke
falde til under det maksimumsbeløb, den havde nået efter den 22. december 1989.
Overtages kontrollen med et institut,
101
som falder ind under kategorien i stk. 2,
3.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
af en anden fysisk eller juridisk person end den, der tidligere kontrollerede det, skal instituttets
kapitalgrundlag være af samme størrelse som den krævede startkapital.
4.
Fusioneres to eller flere institutter, der falder ind under den i stk. 2 nævnte kategori, må
kapitalgrundlaget i det institut, der opstår som et resultat af fusionen, ikke være lavere end de
fusionerede institutters samlede kapitalgrundlag på det tidspunkt, fusionen fandt sted, så længe
kapitalgrundlaget ikke når op på samme niveau som den krævede startkapital.
Finder de kompetente myndigheder det nødvendigt, at kravet i stk. 1 opfyldes for at sikre et
instituts solvens, finder bestemmelserne i stk. 2-4 ikke anvendelse.
Artikel 89
Undtagelser for mindre handelsbeholdningsaktiviteter
1.
Institutter kan erstatte kapitalkravene i artikel 87, stk. 3, litra b), med kapitalkravene beregnet
efter samme artikels stk. 3, litra a), for så vidt angår deres handelsbeholdningsaktiviteter,
såfremt omfanget af deres balanceførte og ikke-balanceførte handelsbeholdningsaktiviteter
opfylder følgende betingelser:
a)
b)
2.
handelsbeholdningsaktiviteterne udgør normalt mindre end 5 % af de samlede aktiver og
15 mio. EUR
handelsbeholdningsaktiviteterne overstiger aldrig 6 % og 20 mio. EUR.
5.
Ved opgørelsen af størrelsen af balance- og ikke-balanceførte aktiviteter ansættes
gældsinstrumenter til deres markedsværdi eller nominelle værdi, aktier til markedsværdien og
derivater til den nominelle værdi eller markedsværdien af de underliggende instrumenter.
Lange og korte positioner adderes uanset fortegn.
Kan et institut ikke opfylde betingelsen i stk. 1, litra b), underretter det straks den kompetente
myndighed. Hvis den kompetente myndighed efter at have foretaget en vurdering fastslår og
underretter instituttet om, at kravet i stk. 1, litra a), ikke er opfyldt, skal instituttet ophøre med
at anvende stk. 1 at regne fra næste indberetningsdato.
3.
A
FDELING
2
K
APITALGRUNDLAG FOR INVESTERINGSSELSKABER MED BEGRÆNSET TILLADELSE TIL
AT LEVERE INVESTERINGSTJENESTER
Artikel 90
Kapitalgrundlag for investeringsselskaber med begrænset tilladelse til at levere investeringstjenester
1.
Med henblik på anvendelse af artikel 87, stk. 3, skal investeringsselskaber, som ikke har
tilladelse til at levere de i afsnit A, punkt 3 og 6 i bilag I til direktiv 2004/39/EF nævnte
investeringstjenester, anvende den i stk. 2 fastsatte beregning af den samlede
risikoeksponering.
De i stk. 1 nævnte investeringsselskaber opgør deres samlede risikoeksponering som den
2.
102
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
største værdi af følgende:
a)
b)
3.
summen af posterne i artikel 87, stk. 3, litra a)-d) og f) efter anvendelse af artikel 87, stk.
4
12,5 ganget med den i artikel 92 angivne værdi.
De i stk. 1 nævnte investeringsselskaber er omfattet af alle andre bestemmelser vedrørende
operationel risiko, som er fastlagt i direktiv [indsættes af Publikationskontoret], afsnit VII,
kapitel 3, afdeling II, underafdeling 1.
Artikel 91
Kapitalgrundlag for investeringsselskaber, der har en startkapital som fastlagt i artikel 29 i
direktiv [indsættes af Publikationskontoret]
1.
Med henblik på anvendelse af artikel 87, stk. 3, skal følgende kategorier af
investeringsselskaber, som opretholder en startkapital i overensstemmelse med artikel 29 i
direktiv [indsættes af Publikationskontoret], anvende beregningen af den samlede
risikoeksponering, der er fastsat i stk. 2.
a)
investeringsselskaber, der handler for egen regning udelukkende for at udføre
kundeordrer eller for at få adgang til et clearing- eller afregningssystem eller en
anerkendt børs, når de fungerer som formidlere eller udfører en kundes ordre
investeringsselskaber, der ikke forvalter kunders penge eller værdipapirer
investeringsselskaber, der kun handler for egen regning
investeringsselskaber, der ikke har eksterne kunder
investeringsselskaber, som har overdraget ansvaret for gennemførelsen og afregningen
af deres transaktioner til en clearinginstitution, der også garanterer dem.
b)
c)
d)
e)
2.
For de i stk. 1 nævnte investeringsselskaber opgøres den samlede risikoeksponering som
summen af følgende:
a)
b)
artikel 87, stk. 3, litra a)-d) og f) efter anvendelse af artikel 87, stk. 4
den i artikel 92 nævnte værdi ganget med 12,5.
3.
De i stk. 1 nævnte investeringsselskaber er omfattet af alle andre bestemmelser vedrørende
operationel risiko, som er fastlagt i direktiv [indsættes af Publikationskontoret], afsnit VII,
kapitel 3, afdeling II, underafdeling 1.
Artikel 92
Kapitalgrundlag baseret på faste omkostninger
1.
I overensstemmelse med artikel 90 og 91 skal et investeringsselskab besidde et justeret
kapitalgrundlag, som udgør mindst en fjerdedel af selskabets faste omkostninger for det
103
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
foregående år.
2.
Er der siden det foregående år sket ændringer i et investeringsselskabs virksomhed, som den
kompetente myndighed anser for væsentlige, kan den kompetente myndighed tilpasse kravet i
stk. 1.
Har et investeringsselskab ikke drevet virksomhed et år at regne fra den dag, det startede sine
aktiviteter, skal det besidde et justeret kapitalgrundlag på mindst en fjerdedel af de i
forretningsplanen opførte faste omkostninger, medmindre de kompetente myndigheder kræver
forretningsplanen tilpasset.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere:
a)
b)
c)
beregningen af kravet om at besidde et justeret kapitalgrundlag på mindst en fjerdedel af
det foregående års faste omkostninger
betingelserne for de kompetente myndigheders tilpasning af kravet om at besidde et
justeret kapitalgrundlag på mindst en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger
beregningen af de forventede faste omkostninger, såfremt et investeringsselskab ikke har
drevet virksomhed et år.
3.
4.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 1. januar 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
Artikel 93
Kapitalgrundlag i investeringsselskaber på konsolideret niveau
1.
Indgår de i artikel 90, stk. 1, nævnte investeringsselskaber i en koncern, og denne ikke
omfatter kreditinstitutter, skal moderinvesteringsselskabet i en medlemsstat anvende artikel 87
på konsolideret niveau som følger:
a)
b)
2.
den samlede risikoeksponering skal beregnes som fastlagt i artikel 90, stk. 2
kapitalgrundlaget beregnes på basis af moderinvesteringsselskabets konsoliderede
finansielle situation.
Indgår de i artikel 91, stk. 1, nævnte investeringsselskaber i en koncern, og denne ikke
omfatter kreditinstitutter, skal et investeringsselskab kontrolleret af et finansielt
holdingselskab anvende artikel 87 på konsolideret niveau som følger:
a)
b)
den samlede risikoeksponering skal beregnes som fastlagt i artikel 91, stk. 2
kapitalgrundlaget beregnes på basis af moderinvesteringsselskabets konsoliderede
finansielle situation.
104
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kapitel 2
Beregning og indberetning af krav
Artikel 94
Værdiansættelse
Værdiansættelsen af aktiver og ikke-balanceførte poster foretages i overensstemmelse med det
regnskabssystem, som kreditinstituttet er omfattet af i medfør af forordning (EF) nr. 1606/2002 og
direktiv 86/635/EØF.
Artikel 95
Indberetning af kapitalgrundlagskrav
1.
Institutter, som beregner kapitalgrundlagskrav i relation til positionsrisikoen, indberetter disse
kapitalgrundlagskrav mindst hver tredje måned.
Indberetningen skal indeholde regnskabsdata, som er udarbejdet efter det regnskabssystem,
instituttet er omfattet af i henhold til forordning (EF) nr. 1606/2002 og direktiv 86/635/EØF,
såfremt det er nødvendigt at få et fyldestgørende billede af risikoprofilen for instituttets
aktiviteter.
Institutternes indberetning vedrørende de i artikel 87 fastsatte krav foretages mindst to gange
om året.
Institutterne skal meddele de kompetente myndigheder resultaterne af beregningen og oplyse
om de nødvendige data for beregningen.
2.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at
fastsætte ensartede formater, hyppigheder og datoer for indberetning og de it-løsninger, der i
Unionen skal anvendes til sådanne indberetninger. Indberetningsformaterne skal være rimelige
i forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af institutternes aktiviteter.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 1. januar 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
gennemførelsesmæssige standarder efter proceduren i artikel 15 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
Artikel 96
Særlige indberetningskrav
1.
Institutter indberetter følgende data til de kompetente myndigheder:
a)
tab i forbindelse med udlån med sikkerhed i beboelsesejendomme på op til 80 % af
markedsværdien eller 80 % af en forsigtig langsigtet belåningsværdi i et givet år,
105
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
medmindre andet er fastsat i artikel 119, stk. 2
b)
c)
de samlede tab på udlån med sikkerhed i beboelsesejendomme i et givet år
tab i forbindelse med udlån med sikkerhed i erhvervsejendomme på op til 50% af
markedsværdien eller 60% af en forsigtig langsigtet belåningsværdi i et givet år,
medmindre andet er fastsat i artikel 119, stk. 2
de samlede tab på udlån med sikkerhed i erhvervsejendomme i et givet år
d)
2.
De kompetente myndigheder offentliggør hvert år i aggregeret form de i stk. 1, litra a)-d),
omhandlede data sammen med eventuelle historiske data. Efter anmodning fra en anden
kompetent myndighed i en medlemsstat eller EBA skal en kompetent myndighed levere mere
detaljerede oplysninger til den pågældende kompetente myndighed eller EBA om forholdene
på markedet for beboelsesejendomme eller erhvervsejendomme i den pågældende
medlemsstat.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere følgende:
a)
b)
ensartede formater, hyppigheder og datoer for indberetning af de i stk. 1 omhandlede
oplysninger
ensartede formater, hyppigheder og datoer for de i stk. 2 omhandlede aggregerede data.
3.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 1. januar 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 15 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
Kapitel 3
Handelsbeholdning
Artikel 97
Krav vedrørende handelsbeholdningen
1.
2.
3.
4.
Positioner i handelsbeholdningen skal enten være fri for begrænsninger i deres omsættelighed
eller kunne afdækkes.
En handelshensigt skal fremgå af strategier, politikker og procedurer, som instituttet har fastsat
for at forvalte positionen eller porteføljen i overensstemmelse med artikel 98.
Institutter skal oprette og vedligeholde systemer og kontrolforanstaltninger til forvaltning af
deres handelsbeholdning i overensstemmelse med artikel 99 og 100.
Institutter kan anvende interne risikoafdækninger ved beregningen af kapitalkrav i relation til
106
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
positionsrisikoen, såfremt de besiddes med handelshensigt, og kravene i artikel 98-101 er
opfyldt.
Artikel 98
Forvaltning af handelsbeholdningen
Instituttet skal ved forvaltningen af sine positioner eller grupper af positioner i handelsbeholdningen
opfylde samtlige disse krav:
a)
instituttet skal have en klart dokumenteret handelsstrategi for positionen/instrumentet eller
porteføljerne, som er godkendt af den øverste ledelse, og hvoraf fremgår den forventede
besiddelsesperiode
instituttet skal have klart definerede politikker og procedurer for aktiv forvaltning af
positioner, der er indgået af en handelsenhed. Disse politikker og procedurer skal omfatte
følgende:
i)
ii)
iii)
iv)
v)
hvilke positioner der kan indgås af hvilke handelsenheder
der er fastsat lofter for positionerne, og det overvåges, om de er passende
dealerne er berettigede til at indgå/forvalte positionen inden for aftalte rammer og i
henhold til den godkendte strategi
positionerne indberettes til den øverste ledelse som led i instituttets risikostyring
positionerne overvåges aktivt i sammenhæng med markedsinformationskilder, og der
foretages en vurdering af muligheden for at omsætte eller afdække en position eller de
enkelte risici, der er knyttet til positionen, herunder skal der foretages en vurdering af
kvaliteten og hyppigheden af input fra markedet til værdiansættelsesprocessen,
markedets omsætningsniveau og størrelsen af de positioner, der handles på markedet
b)
c)
instituttet skal have klart definerede politikker og procedurer for overvågning af positionerne i
forhold til instituttets handelsstrategi, herunder overvågning af omsætningen og de positioner,
for hvilke den oprindeligt påtænkte besiddelsesperiode er blevet overskredet.
Artikel 99
Indregning i handelsbeholdningen
1.
Institutter skal have klart definerede politikker og procedurer ved fastlæggelsen af, hvilke
positioner der skal medtages i handelsbeholdningen med henblik på beregningen af deres
kapitalkrav, i overensstemmelse med kravene i artikel 97 og definitionen af
handelsbeholdningen i henhold til artikel 4 og under hensyntagen til de respektive institutters
risikoforvaltningskapacitet og -praksis. Instituttet skal i fuldt omfang dokumentere, at disse
politikker og procedurer overholdes, ligesom der skal føres regelmæssig kontrol hermed.
Institutter skal have klart definerede politikker og procedurer for den generelle forvaltning af
handelsbeholdningen. Disse politikker og procedurer skal som minimum omfatte:
2.
107
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
a)
b)
c)
de aktiviteter, som efter det enkelte instituts opfattelse er handel, og som indgår i
handelsbeholdningen med henblik på beregning af kapitalgrundlagskravet
i hvilket omfang en position på dagsbasis kan opgøres til markedsværdi med
udgangspunkt i et aktivt likvidt marked for både køb og salg
for positioner, der opgøres til modelværdi, i hvilket omfang instituttet kan:
i)
ii)
iii)
afgrænse alle væsentlige risici i forbindelse med positionen
afdække alle væsentlige risici i forbindelse med positionen med instrumenter, for
hvilke der findes et aktivt, likvidt marked for både køb og salg
udarbejde pålidelige estimater for vigtige forudsætninger og parametre, som
anvendes i modellen
d)
e)
i hvilket omfang instituttet kan og skal foretage værdiansættelser af positionen, som kan
valideres eksternt på en konsistent måde
i hvilket omfang retlige begrænsninger eller andre operationelle krav ville kunne lægge
hindringer i vejen for instituttets evne til at afvikle eller risikoafdække en position på
kort sigt
i hvilket omfang instituttet kan eller skal foretage aktiv risikoforvaltning af positionen
som led i sine handelstransaktioner
i hvilket omfang instituttet kan overføre risici eller positioner, der ligger uden for
handelsbeholdningen, til handelsbeholdningen og omvendt samt kriterierne for sådanne
overførsler.
Artikel 100
Krav til forsigtig værdiansættelse
f)
g)
1.
Alle positioner i handelsbeholdningen skal opfylde standarder for forsigtig værdiansættelse
som fastsat i denne artikel. Institutterne skal navnlig sikre, at den forsigtige værdiansættelse af
positionerne i handelsbeholdningen har en passende nøjagtighed i forhold til positionernes
dynamiske karakter, tilsynskravene og kapitalkravenes virkemåde og formål i forhold til
positionerne i handelsbeholdningen.
Institutter opretter og vedligeholder systemer og kontroller, der er tilstrækkelige til at sikre
forsigtige og pålidelige værdiansættelsesestimater. I systemerne og kontrollerne skal der som
minimum indgå følgende elementer:
a)
dokumenterede politikker og procedurer for værdiansættelsesprocessen, herunder et klart
defineret ansvar for de forskellige områder, der indgår i fastsættelsen af
værdiansættelsen, markedsinformationskilderne og gennemgangen af deres
hensigtsmæssighed, retningslinjer for anvendelse af ikke-observerbare data, der svarer til
instituttets antagelser af, hvilke elementer markedsdeltagerne vil lægge til grund for
værdiansættelse af positionen, hyppigheden af uafhængige værdiansættelser, tidspunktet
for slutkurser, procedurer for
værdiansættelsesjusteringer,
108
2.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
verificering ved månedsafslutning og ad hoc-verificeringsprocedurer
b)
rapporteringsvejene for den afdeling, der har ansvaret for værdiansættelsesprocessen,
skal være klare og uafhængige af de disponerende enheder.
Rapporteringsvejene skal ende hos et medlem af ledelsesorganet.
3.
4.
5.
Institutter skal mindst dagligt værdiansætte positionerne i handelsbeholdningen.
Institutter skal opgøre deres positioner til markedsværdi, når det er muligt, også når de opgør
kapitalkravet for positioner i handelsbeholdningen.
Når der foretages opgørelse til markedsværdi, skal et institut anvende den mere
forsigtighedsbaserede del af købs-/salgsbuddet, medmindre instituttet er en væsentlig market
maker inden for den særlige type finansielle instrument eller den pågældende råvare, og det
derfor kan indgå handel til middelkurs.
Hvis det ikke er muligt at foretage opgørelse til markedsværdi, skal institutterne konservativt
opgøre deres positioner og porteføljer til modelværdi (marking to model), herunder også når
de opgør kapitalgrundlagskrav for positioner i handelsbeholdningen.
Anvendes modelværdi skal institutter opfylde følgende krav:
a)
den øverste ledelse skal være klar over, hvilke elementer i handelsbeholdningen eller
andre positioner til dagsværdi der opgøres efter en model, og skal forstå, i hvor høj grad
dette skaber usikkerhed i rapporteringen af virksomhedens risiko/resultater
markedsinput skal om muligt anvendes som kilde i overensstemmelse med markeds-
kursen, og markedsinputtets hensigtsmæssighed for den specifikke position, der værdi-
ansættes, og modellens parametre skal vurderes hyppigt
hvis det er muligt, skal institutter anvende værdiansættelsesmetoder, som er accepteret
markedspraksis for de pågældende finansielle instrumenter eller råvarer
hvis instituttet selv har udviklet modellen, skal den baseres på hensigtsmæssige
forudsætninger, som er blevet vurderet og efterprøvet af tilstrækkeligt kvalificerede
parter, som er uafhængige af udviklingsprocessen
institutter skal have formelle procedurer for kontrol med ændringer, og der skal
opbevares en sikret kopi af modellen, som med jævne mellemrum skal anvendes til at
kontrollere værdiansættelserne
de ansvarlige for risikostyringen skal være bevidste om svaghederne i de anvendte
modeller og om, hvordan disse svagheder bedst kan afspejles i værdiansættelserne
modellen skal gennemgås regelmæssigt med henblik på at vurdere, om dens resultater er
tilstrækkeligt nøjagtige, f.eks. vurdering af, hvorvidt forudsætningerne fortsat er
hensigtsmæssige, analyse af gevinster og tab i forhold til risikofaktorer, sammenligning
mellem faktiske opgørelsesværdier og modelresultater.
6.
7.
b)
c)
d)
e)
f)
g)
Med henblik på anvendelse af litra d) skal modellen udvikles eller godkendes uafhængigt af de
109
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
disponerende enheder og skal testes på uafhængig vis. Dette omfatter validering af det
matematiske grundlag, forudsætningerne og softwareimplementeringen.
8.
Institutter udfører uafhængig kurskontrol ud over den daglige værdiansættelse til
markedsværdi eller til modelværdi. Kontrollen med markedskurserne og modelinput skal
udføres mindst én gang om måneden (eller oftere afhængigt af markedets eller
handelsaktivitetens art) af en person eller enhed, der er uafhængig af personer eller afdelinger,
som har økonomisk fordel af handelsbeholdningen. Hvis der ikke er uafhængige
kursfastsættelseskilder, eller hvis kursfastsættelseskilderne er mere subjektive, kan det være
hensigtsmæssigt at træffe forsigtighedsforanstaltninger som f.eks. værdiansættelsesjusteringer.
Institutterne fastlægger og
værdiansættelsesjusteringer.
opretholder
procedurer
med
henblik
på
at
overveje
9.
10.
Institutter skal formelt overveje følgende værdiansættelsesjusteringer: ikke optjente
kreditspread, omkostninger ved at lukke positioner, operationelle risici, forfald før aftalt tid,
investerings- og finansieringsudgifter, fremtidige administrationsudgifter og eventuelt
modelrisiko.
Institutterne fastlægger og opretholder procedurer til justering af den aktuelle værdiansættelse
af mindre likvide positioner, som især kan opstå som følge af markedshændelser eller
institutrelaterede situationer som koncentrerede positioner og/eller positioner, for hvilke den
oprindeligt påtænkte besiddelsesperiode er blevet overskredet. Justeringerne skal om
nødvendigt supplere eventuelle værdijusteringer i forbindelse med regnskabsaflæggelse og
være konstrueret på en sådan måde, at de afspejler positionens illikvide karakter. Som led i
disse procedurer skal institutterne overveje en række faktorer, når de skal afgøre, om en
værdiansættelsesjustering er nødvendig for mindre likvide positioner. Disse faktorer omfatter
følgende:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
den tid, der vil medgå til at afdække positionen eller risici inden for positionen
volatiliteten og den gennemsnitlige forskel mellem bud og udbud
tilgængeligheden af markedsnoteringer (antallet af market makers og deres identitet) og
omsætningsvolumenets volatilitet og gennemsnitlige størrelse
markedskoncentrationer
positionernes aldersfordeling
i hvilket omfang, værdiansættelsen sker ved opgørelse til modelværdi
virkningerne af andre modelrisici.
11.
12.
Hvis der anvendes værdiansættelser fra tredjemand, eller der foretages opgørelse til
modelværdi, skal institutterne overveje, om der skal foretages en værdiansættelsesjustering.
Derudover skal institutterne overveje behovet for at justere for mindre likvide positioner, og
de skal løbende undersøge, om justeringer fortsat er hensigtsmæssige.
For så vidt angår komplekse produkter, som f.eks. securitiseringseksponeringer og nth-to-
default-kreditderivater, skal institutterne
eksplicit
vurdere
behovet
for
110
13.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
værdiansættelsesjusteringer for at afspejle den modelrisiko, der er forbundet med brugen af en
muligvis ukorrekt værdiansættelsesmetode, og den modelrisiko, der er forbundet med brugen
af
ikke-observerbare
(og
muligvis
ukorrekte)
kalibreringsparametre
i
værdiansættelsesmodellen.
Artikel 101
Intern afdækning
1.
En intern afdækning skal især opfylde følgende krav:
a)
b)
c)
d)
e)
den må ikke primært være beregnet til at undgå eller mindske kapitalgrundlagskravene
den skal dokumenteres fyldestgørende og underlægges særlige interne godkendelses- og
kontrolprocedurer
den sker på markedsvilkår
den markedsrisiko, der frembringes af den interne afdækning, skal forvaltes dynamisk i
handelsbeholdningen inden for de tilladte rammer
den overvåges nøje.
Overvågningen skal sikres ved hensigtsmæssige procedurer.
2.
3.
Bestemmelserne i stk. 1 finder anvendelse, uden at dette berører kravene til afdækkede
positioner uden for handelsbeholdningen.
Hvis et institut afdækker en kreditrisikoeksponering eller en modpartsrisikoeksponering, der
ligger uden for handelsbeholdningen, med et kreditderivat, der indgår i handelsbeholdningen
(ved hjælp af intern risikoafdækning), anses den eksponering, der ligger uden for
handelsbeholdningen, uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2, ikke for at være afdækket med
henblik på beregning af risikovægtede poster, medmindre instituttet af en anerkendt ekstern
udbyder af kreditrisikoafdækning køber et tilsvarende kreditderivat, der opfylder kravene til
ufinansieret kreditafdækning af eksponeringer uden for handelsbeholdningen. I forbindelse
med køb af en sådan ekstern kreditrisikoafdækning, der opfylder kravene til afdækning af en
eksponering uden for handelsbeholdningen med henblik på beregning af kapitalkrav, indgår
hverken den interne eller eksterne kreditrisikoafdækning ved hjælp af kreditderivater i
handelsbeholdningen ved beregning af kapitalkrav, jf. dog artikel 293, litra h).
111
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
112
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Afsnit II
Kapitalkrav i relation til kreditrisiko
Kapitel 1
Generelle principper
Artikel 102
Metoder til opgørelse af kreditrisiko
Institutter skal enten anvende standardmetoden, der er omhandlet i kapitel 2, eller, hvis det tillades af
de kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 138, metoden med interne ratings (IRB-
metoden), der er omhandlet i kapitel 3, til beregning af de risikovægtede poster med henblik på
anvendelse af artikel 87, stk. 3, litra a) og f).
Artikel 103
Anvendelse af kreditrisikoreduktionsteknik efter standardmetoden og IRB-metoden
1.
Et institut, der til en eksponering anvender standardmetoden i kapitel 2 eller IRB-metoden i
kapitel 3, men ikke benytter sine egne estimater over tab givet misligholdelse (LGD) og
konverteringsfaktorer i henhold til artikel 146, kan anvende kreditrisikoreduktion efter
bestemmelserne i kapitel 4 ved beregningen af risikovægtede poster med henblik på
anvendelse af artikel 87, stk. 3, litra a) og f), eller i givet fald de forventede tab med henblik på
den i artikel 33, stk. 1, litra d) og artikel 59, litra c) omhandlede beregning.
Et institut, der til en eksponering anvender IRB-metoden ved hjælp af egne LGD-estimater og
konverteringsfaktorerne i artikel 146 kan anvende kreditrisikoreduktion i henhold til kapitel 3.
Artikel 104
Behandling af securitiserede eksponeringer efter standardmetoden og IRB-metoden
1.
Benytter et institut standardmetoden i kapitel 2 til beregning af de risikovægtede poster for den
eksponeringsklasse, som de securitiserede eksponeringer ville blive henført til i henhold til
artikel 107, skal det beregne den risikovægtede post for en securitiseringsposition i
overensstemmelse med artikel 240, 241 og 246-253. Institutter, der benytter standardmetoden
kan også anvende den interne vurderingsmetode, hvis der er givet tilladelse hertil i henhold til
artikel 254, stk. 3.
Benytter et institut IRB-metoden i kapitel 3 til beregning af de risikovægtede poster for den
eksponeringsklasse, som den securitiserede eksponering ville blive henført til i henhold til
artikel 142, skal det beregne den risikovægtede post i henhold til artikel 240, 241 og 254-261.
Med undtagelse af den interne vurderingsmetode, hvor IRB-metoden kun anvendes til en del
af en securitiserings underliggende securitiserede eksponeringer, skal instituttet anvende den
2.
2.
113
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
metode, der er relevant de underliggende securitiseringer, som tegner sig for den største del.
Artikel 105
Behandling af kreditrisikojusteringer
1.
2.
Institutter, som benytter standardmetoden, skal behandle justeringer af generel kreditrisiko i
overensstemmelse med artikel 59, litra c).
Institutter, som benytter IRB-metoden, skal behandle justeringer af generel kreditrisiko i
overensstemmelse med artikel 155.
Med henblik på anvendelse af denne artikel og kapitel 2 og 3 omfatter justeringer af generel
og specifik kreditrisiko ikke midler til dækning af generelle bankrisici.
3.
Institutter, som benytter IRB-metoden, og som anvender standardmetoden til en del af deres
eksponeringer på konsolideret eller individuelt niveau i overensstemmelse med artikel 143 og
145, afgør hvilken del af justeringen af den generelle kreditrisiko, der behandles efter reglerne
herom i standardmetoden og hvilken del efter reglerne herom i IRB-metoden på følgende
måde:
a)
når et institut, der indgår i konsolideringen, udelukkende anvender IRB-metoden,
behandles justeringer af den generelle kreditrisiko for dette institut efter bestemmelserne
i stk. 2
når et institut, der indgår i konsolideringen, udelukkende anvender standardmetoden,
behandles justeringer af den generelle kreditrisiko for dette institut efter bestemmelserne
i stk. 1
den resterende del af kreditrisikojusteringen fordeles pro rata på de to metoder efter
andelen af de risikovægtede poster, der er omfattet af henholdsvis standardmetoden og
IRB-metoden.
b)
c)
4.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere beregningen af justeringer af den specifikke kreditrisiko og af justeringer af den
generelle kreditrisiko efter de gældende regnskabsregler for følgende:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
eksponeringsværdien opgjort i henhold til standardmetoden, jf. artikel 106 og 122
eksponeringsværdien opgjort i henhold til IRB-metoden, jf. artikel 162-164
behandling af forventede tab, jf. artikel 155
eksponeringsværdien
til
beregning
af
securitiseringspositioner, jf. artikel 241 og 261
konstatering af misligholdelse, jf. artikel 174
oplysninger om justering af specifik og generel kreditrisiko, jf. artikel 428.
de
risikovægtede
poster
for
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen
114
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
senest den 1. januar 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
Kapitel 2
Standardmetoden
A
FDELING
1
G
ENERELLE PRINCIPPER
Artikel 106
Eksponeringsværdi
1.
En aktivposts eksponeringsværdi er den resterende regnskabsmæssige værdi efter justering af
den specifikke kreditrisiko. Eksponeringsværdien af en ikke-balanceført post opført i bilag I er
følgende procentdel af dens nominelle værdi efter justeringer i den specifikke kreditrisiko:
a)
b)
c)
d)
100 %, hvis det er en post med fuld risiko
50 %, hvis det er en post med middelrisiko
20 %, hvis det er en post med middel/lav risiko
0 %, hvis det er en post med lav risiko.
De ikke-balanceførte poster, der er omhandlet i andet punktum i første afsnit, henføres til
risikokategorierne i bilag I.
Anvender et institut den udvidede metode for finansiel sikkerhedsstillelse ("Financial
Collateral Comprehensive Method"), hvor et eksponering har form af værdipapirer eller
råvarer, der sælges, stilles som sikkerhed eller udlånes i forbindelse med en
genkøbstransaktion eller en transaktion vedrørende ud- eller indlån i værdipapirer eller råvarer
og margenlånetransaktioner, forhøjes værdien af eksponeringen med den volatilitetsjustering,
der anvendes for sådanne værdipapirer eller råvarer, jf. artikel 218-220.
2.
Eksponeringsværdien af et derivatinstrument opført i bilag II fastsættes i overensstemmelse
med kapitel 6, idet der tages højde for virkningen af kontrakter om nyordning og andre
nettingaftaler med henblik på anvendelsen af disse metoder i overensstemmelse med kapitel 6.
Eksponeringsværdien af genkøbstransaktioner, transaktioner vedrørende ud- eller indlån i
værdipapirer eller råvarer, transaktioner med lang afviklingstid og margenlånetransaktioner
kan fastsættes enten i overensstemmelse med kapitel 6 eller kapitel 4.
Er en eksponering gjort til genstand for en finansieret kreditrisikoafdækning, kan
eksponeringsværdien af denne post ændres i overensstemmelse med underafdeling 3.
3.
115
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 107
Eksponeringsklasser
Hver eksponering henføres til en af følgende eksponeringsklasser:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
h)
i)
j)
k)
l)
m)
n)
o)
p)
fordringer eller eventualfordringer på statslige forvaltninger eller centralbanker
fordringer eller eventualfordringer på regionale forvaltninger eller lokale myndigheder
fordringer eller eventualfordringer på offentlige enheder
fordringer eller eventualfordringer på multilaterale udviklingsbanker
fordringer eller eventualfordringer på internationale organisationer
fordringer eller eventualfordringer på institutter
fordringer eller eventualfordringer på virksomheder
fordringer eller eventualfordringer på detailkunder
fordringer eller eventualfordringer sikret ved pant i fast ejendom
eksponeringer ved misligholdelse
fordringer i form af dækkede obligationer
securitiseringspositioner
fordringer på institutter og virksomheder med kortsigtet kreditvurdering
fordringer i form af andele i kollektive investeringsvirksomheder
aktieeksponeringer
andre eksponeringer.
Artikel 108
Beregning af risikovægtede poster
1.
Ved beregning af de risikovægtede poster anvendes risikovægte for alle eksponeringer,
medmindre de fratrækkes i kapitalgrundlaget, i henhold til afdeling 2. Anvendelsen af
risikovægte baseres på den eksponeringsklasse, som eksponeringen henføres til, og på
eksponeringens kreditkvalitet i det omfang, den er beskrevet i afdeling 2. Kreditkvaliteten kan
bestemmes ud fra kreditvurderinger fra eksterne kreditvurderingsinstitutter (ECAI) som
defineret i artikel 130 eller kreditvurderinger fra eksportkreditagenturer efter bestemmelserne i
afdeling 3.
Med henblik på anvendelsen af en risikovægt, jf. stk. 1, ganges eksponeringsværdien med den
risikovægt, der er angivet eller fastlagt i bestemmelserne i afdeling 2.
2.
116
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
4.
5.
6.
Er en eksponering gjort til genstand for finansieret kreditrisikoafdækning,
eksponeringsværdien af denne post ændres i overensstemmelse med kapitel 4.
kan
De risikovægtede poster for securitiserede eksponeringer beregnes efter bestemmelserne i
kapitel 5.
Eksponeringer, for hvilke der ikke er foreskrevet nogen beregning i afdeling 2, tildeles en
risikovægt på 100 %.
Med undtagelse af eksponeringer, som udgør forpligtelser i form af tier
1-kernekapitalelementer, supplerende tier 1-kapitalelementer, tier 1-kapitaelementer, tier
2-kapitalelementer, kan et institut med forbehold af de kompetente myndigheders godkendelse
beslutte ikke at anvende kravene i stk. 1 på instituttets eksponeringer mod en modpart, som er
dets moderselskab, dets datterselskab, et datterselskab af dets moderselskab eller en
virksomhed, med hvilken der består en forbindelse i henhold til artikel 12, stk. 1, i direktiv
83/349/EØF. De kompetente myndigheder er bemyndiget til at tillade en sådan alternativ
metode, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a)
modparten er et institut, et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt
holdingselskab, et finansieringsinstitut, et porteføljeadministrationsselskab eller en
accessorisk servicevirksomhed, der er underlagt passende tilsynskrav
modparten indgår i fuldt omfang i den samme konsolidering som instituttet
modparten er underlagt de samme risikovurderings-, målings- og kontrolprocedurer som
instituttet
modparten er etableret i den samme medlemsstat som instituttet
der er ingen nuværende eller forudsete væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for
øjeblikkelig overførsel af kapitalgrundslagsressourcer eller tilbagebetaling af
forpligtelser fra modparten til instituttet.
b)
c)
d)
e)
I de tilfælde, hvor instituttet i henhold til dette stykke beslutter sig for at undlade at anvende
kravene i stk. 1, risikovægtes med på 0 %.
7.
Med undtagelse af eksponeringer, som udgør forpligtelser i form af tier 1-
kernekapitalelementer, supplerende tier 1-kapitalelementer, tier 1-kapitalelementer, tier 2-
kapitalelementer kan et institut med forbehold af de kompetente myndigheders godkendelse
beslutte ikke at anvende kravene i stk. 1 på eksponeringer mod modparter, hvormed instituttet
har indgået en institutsikringsordning, som er en kontraktmæssig eller vedtægtsmæssig
ansvarsordning, der beskytter disse institutter og sikrer deres likviditet og solvens for at undgå
konkurs, såfremt det bliver nødvendigt. De kompetente myndigheder er bemyndiget til at
tillade en sådan alternativ metode, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a)
b)
c)
kravene i stk. 6, litra a), d) og e), er opfyldt
ordningerne sikrer, at institutsikringsordningen kan yde den nødvendige støtte i medfør
af de forpligtelser, ordningen indebærer fra midler, der er umiddelbart er til rådighed
institutsikringsordningen omfatter
117
passende og ensartet udformede
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0118.png
systemer til overvågning og klassificering af risici (hvilket giver et fuldstændigt overblik
over de enkelte deltageres risikosituation og institutsikringsordningen som helhed) med
tilsvarende muligheder for at gribe ind; systemerne skal på hensigtsmæssig vis overvåge
misligholdte eksponeringer, jf. artikel 174, stk. 1,
d)
e)
via institutsikringsordningen gennemføres egen risikovurdering, som meddeles de
enkelte deltagere
via institutsikringsordningen udarbejdes og offentliggøres hvert år en konsolideret
rapport, der omfatter balance, resultatopgørelse, en situationsrapport og en risikorapport
for institutsikringsordningen som helhed, eller en rapport, der omfatter en aggregeret
balance, en aggregeret resultatopgørelse, en situationsrapport og en risikorapport, der
vedrører institutsikringsordningen som helhed
deltagerne i institutsikringsordningen er forpligtet til at give et varsel på mindst 24
måneder, hvis de ønsker at udtræde af ordningen
indregning af elementer i kapitalgrundlaget mere end en gang (multiple gearing) såvel
som enhver uhensigtsmæssig oprettelse af kapitalgrundlagsressourcer mellem deltagerne
i institutsikringsordningen skal forhindres
institutsikringsordningen er baseret på, at deltagerkredsen er en bred vifte af
kreditinstitutter med en overvejende ensartet forretningsprofil
de kompetente myndigheder godkender og overvåger regelmæssigt, at de i litra d)
omhandlede systemer er tilstrækkelige.
f)
g)
h)
i)
I de tilfælde, hvor instituttet i henhold til dette stykke beslutter sig for at undlade at anvende
kravene i stk. 1, risikovægtes med 0 %.
8.
Størrelsen af risikovægtede poster for eksponeringer, der opstår i forbindelse med et instituts
indbetalte bidrag til en central modparts misligholdelsesfond og handelseksponeringer mod en
central modpart beregnes i overensstemmelse med artikel 296-300.
A
FDELING
2
R
ISIKOVÆGTE
Artikel 109
Eksponeringer mod statslige forvaltninger eller centralbanker
1.
2.
Eksponeringer mod statslige forvaltninger eller centralbanker risikovægtes med 100 %,
medmindre behandlingen i stk. 2-5 finder anvendelse.
Eksponeringer mod statslige forvaltninger og centralbanker, for hvilke der foreligger en
kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt i henhold til tabel 1, som svarer til
det godkendte ECAI's kreditvurdering i henhold til artikel 131.
Tabel 1
118
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0119.png
Kreditvurdering
Risikovægt
3.
4.
1
0%
2
20 %
3
50 %
4
100 %
5
100 %
6
150 %
Eksponeringer mod Den Europæiske Centralbank vægtes med 0 %.
Eksponeringer mod medlemsstaternes statsforvaltninger og centralbanker, som lyder på og er
finansieret i det pågældende lands og centralbankens nationale valuta, tildeles en
risikovægtning på 0 %.
Fastsætter de kompetente myndigheder i et tredjeland, hvis tilsyns- og lovregler er mindst lige
så strenge som dem, der anvendes i Unionen, en lavere risikovægt end den, der er anført i stk.
1 og 2, for eksponeringer mod deres statslige forvaltning og centralbank, når disse
eksponeringer lyder på og er finansieret i national valuta, kan institutter tildele sådanne
eksponeringer samme risikovægt.
Med henblik på anvendelse af dette stykke kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter og
efter undersøgelsesproceduren i artikel 447, stk. 2, træffe afgørelse om, hvorvidt et tredjeland
anvender tilsyns- og lovregler, som er mindst lige så strenge som Unionens regler. Foreligger
en sådan afgørelse ikke den 1. januar 2014, kan institutter fortsat anvende fremgangsmåden i
dette stykke på tredjelande, hvis de relevante kompetente myndigheder før 1. januar 2013 har
givet tilladelse til, at tredjelande behandles efter reglerne i dette stykke.
Artikel 110
Eksponeringer mod regionale forvaltninger og lokale myndigheder
5.
1.
Eksponeringer mod regionale forvaltninger eller lokale myndigheder risikovægtes som
eksponeringer mod institutter, medmindre de behandles som eksponeringer mod statslige
forvaltninger efter bestemmelserne i stk. 2 eller 4. Reglerne i artikel 115, stk. 2, og artikel 114,
stk. 2, om særbehandling af kortfristede eksponeringer finder ikke anvendelse.
Eksponeringer mod regionale forvaltninger eller lokale myndigheder behandles som
eksponeringer mod den statslige forvaltning i det pågældende land, hvis der ikke er nogen
forskel i risiko mellem disse eksponeringer, fordi de regionale forvaltninger og lokale
myndigheder har beføjelser til at opkræve skatter, og der findes særlige institutionelle
ordninger, som mindsker risikoen for, at de misligholder deres forpligtelser.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at
fastlægge de eksponeringer mod regionale forvaltninger og lokale myndigheder, der skal
behandles som eksponeringer mod statslige forvaltninger baseret på kriterierne i det
foregående afsnit.
EBA forelægger disse udkast til tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i andet afsnit omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 15 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
2.
119
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0120.png
Indtil ikrafttrædelsen af de i foregående afsnit omhandlede tekniske standarder kan institutter
vedblive med at anvende den i første afsnit omhandlede fremgangsmåde, hvis de kompetente
myndigheder har anvendt denne fremgangsmåde før den 1. januar 2013.
3.
Eksponeringer mod kirker og religionssamfund oprettet som juridiske personer efter offentlig
ret skal, såfremt de opkræver skatter i medfør af en ved lovgivning tildelt ret, behandles som
eksponeringer mod regionale forvaltninger og lokale myndigheder. Stk. 2 finder dog ikke
anvendelse. I et sådant tilfælde og med henblik på anvendelse af artikel 145, stk. 1, litra a), er
det muligt at få tilladelse til at anvende standardmetoden.
Behandler de kompetente myndigheder i et tredjeland, hvis tilsyns- og lovregler er mindst lige
så strenge som dem, der anvendes i Unionen, eksponeringer mod regionale forvaltninger eller
lokale myndigheder som eksponeringer mod deres statslige forvaltninger, og der ikke er nogen
forskel i risiko mellem sådanne eksponeringer, fordi de regionale forvaltninger og lokale
myndigheder har beføjelser til at opkræve skatter, og fordi der findes særlige institutionelle
ordninger, som mindsker risikoen for, at de misligholder deres forpligtelser, kan institutter
risikovægte eksponeringer mod sådanne regionale forvaltninger og lokale myndigheder på
samme måde.
Med henblik på anvendelse af dette stykke kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter og
efter undersøgelsesproceduren i artikel 447, stk. 2, træffe afgørelse om, hvorvidt et tredjeland
anvender tilsyns- og lovregler, som er mindst lige så strenge som Unionens regler. Foreligger
en sådan afgørelse ikke den 1. januar 2014, kan institutter fortsat anvende fremgangsmåden i
dette stykke på tredjelande, hvis de relevante kompetente myndigheder før den 1. januar 2013
har givet tilladelse til, at tredjelande behandles efter reglerne i dette stykke.
5.
Eksponeringer mod medlemsstaternes regionale forvaltninger eller lokale myndigheder, som
ikke er omhandlet i stk. 2-4 og er denomineret og finansieret i den regionale forvaltnings og de
lokale myndigheders valuta, tildeles en risikovægt på 20 %.
Artikel 111
Eksponeringer mod offentlige enheder
1.
Eksponeringer mod offentlige enheder, for hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering fra et
udpeget ECAI, tildeles en risikovægt, der svarer til det kreditkvalitetstrin, som eksponeringer
mod den statslige forvaltning i det land, hvor den offentlige enhed er etableret, er henført til i
henhold til følgende tabel 2:
Tabel 2
Kreditkvalitetstrin, 1
som den statslige
forvaltning
henføres til
Risikovægt
20 %
2
3
4
5
6
4.
50 %
100 %
100 %
100 %
150 %
Risikovægten for eksponeringer mod offentlige enheder, der er etableret i lande, hvor den
statslige forvaltning ikke er rated,
fastsættes til 100%.
120
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
Eksponeringer mod offentlige enheder, for hvilke der foreligger en kreditvurdering fra et
udpeget ECAI, behandles efter bestemmelserne i artikel 115. Reglerne i artikel 114, stk. 2, og
artikel 115, stk. 2, om særbehandling af kortfristede eksponeringer finder ikke anvendelse på
disse enheder.
Eksponeringer mod offentlige enheder med en oprindelig løbetid på tre måneder eller derunder
risikovægtes med 20 %.
Eksponeringer mod offentlige enheder behandles som eksponeringer mod den statslige
forvaltning i det land, hvor de er etableret, hvis der ikke er nogen forskel i risiko mellem
sådanne eksponeringer, fordi den statslige forvaltning har stillet en passende sikkerhed.
Fastsætter de kompetente myndigheder i et tredjeland, hvis tilsyns- og lovregler er mindst lige
så strenge som dem, der anvendes i Unionen, en lavere risikovægt end den, der er anført i stk.
1 og 2, for eksponeringer mod deres statslige forvaltning og centralbank, når disse
eksponeringer lyder på og er finansieret i national valuta, kan institutter tildele sådanne
eksponeringer samme risikovægt.
Fastsætter de kompetente myndigheder i et tredjeland, hvis tilsyns- og lovregler er mindst lige
så strenge som dem, der anvendes i Unionen, en lavere risikovægt end den, der er anført i stk.
1 og 2, for eksponeringer mod deres statslige forvaltning og centralbank, når disse
eksponeringer lyder på og er finansieret i national valuta, kan institutter tildele sådanne
eksponeringer samme risikovægt.
Med henblik på anvendelse af dette stykke kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter og
efter undersøgelsesproceduren i artikel 447, stk. 2, træffe afgørelse om, hvorvidt et tredjeland
anvender tilsyns- og lovregler, som er mindst lige så strenge som Unionens regler. Foreligger
en sådan afgørelse ikke den 1. januar 2014, kan institutter fortsat anvende fremgangsmåden i
dette stykke på tredjelande, hvis de relevante kompetente myndigheder før den 1. januar 2013
har givet tilladelse til, at tredjelande behandles efter reglerne i dette stykke.
3.
4.
6.
5.
6.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at
fastlægge, hvilke offentlige enheder der kan behandles efter bestemmelserne i stk. 1 og 2.
EBA forelægger disse udkast til tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 15 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
Indtil ikrafttrædelsen af de i første afsnit omhandlede tekniske standarder kan institutter
vedblive med at anvende den i første afsnit omhandlede fremgangsmåde, hvis de kompetente
myndigheder har anvendt denne fremgangsmåde før den 1. januar 2013.
Artikel 112
Eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker
1.
Eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker, som ikke er omhandlet i stk. 2, behandles
efter samme fremgangsmåde som
eksponeringer mod institutter. Reglerne i
121
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
artikel 115, stk. 2, og artikel 115, stk. 4, om særbehandling af kortfristede eksponeringer finder
ikke anvendelse.
Eksponeringer mod Det Interamerikanske Investeringsselskab, the Black Sea Trade and
Development Bank og the Central American Bank for Economic Integration betragtes som
multilaterale udviklingsbanker.
2.
Eksponeringer mod følgende multilaterale udviklingsbanker tillægges en risikovægt på 0 %:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
h)
i)
j)
k)
l)
m)
n)
3.
Den Internationale Bank for Genopbygning og Økonomisk Udvikling
Den Internationale Finansieringsinstitution
Den Interamerikanske Udviklingsbank
Den Asiatiske Udviklingsbank
Den Afrikanske Udviklingsbank
Europarådets Udviklingsbank
Den Nordiske Investeringsbank
Den Caribiske Udviklingsbank
Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling
Den Europæiske Investeringsbank
Den Europæiske Investeringsfond
Organisationen for Multilaterale Investeringsgarantier
Den Internationale Finansieringsfacilitet for Immunisering
Den Islamiske Udviklingsbank.
Den tegnede, men ikke indbetalte kapitalandel i Den Europæiske Investeringsfond tildeles en
risikovægt på 20 %.
Artikel 113
Eksponeringer mod internationale organisationer
Eksponeringer mod følgende internationale organisationer tildeles en risikovægt på 0 %:
a)
b)
c)
Den Europæiske Union
Den Internationale Valutafond
Den Internationale Betalingsbank
122
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0123.png
d)
e)
den europæiske finansielle stabiliseringsfacilitet
et international finansieringsinstitut, som er oprettet af to eller flere medlemsstater, og som har
til formål at tilvejebringe finansielle midler og yde finansiel bistand til de medlemmer, som
har eller risikerer at få alvorlige finansieringsproblemer.
Artikel 114
Eksponeringer mod institutter
1.
Eksponeringer mod institutter, for hvilke der foreligger en kreditvurdering fra et udpeget
ECAI, risikovægtes efter bestemmelserne i artikel 115. Eksponeringer mod institutter, for
hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, risikovægtes efter
bestemmelserne i artikel 116.
Eksponeringer mod institutter med en restløbetid på 3 måneder eller derunder denomineret og
finansieret i national valuta tildeles en risikovægt i kategorien under den fordelagtige
risikovægt, jf. artikel 109, stk. 4 og 5, der tildeles den statslige forvaltning.
Eksponeringer, som har en restløbetid på tre måneder eller derunder denomineret og
finansieret i låntagerens nationale valuta, tildeles en risikovægt på mindre end 20 %.
En eksponering mod et institut i form af mindstereserver som krævet af ECB eller af en
medlemsstats centralbank kan risikovægtes som eksponeringer mod centralbanken i den
pågældende medlemsstat, forudsat at:
a)
reservernes holdes i overensstemmelse med Den Europæiske Centralbanks forordning
(EF) nr. 1745/2003 af 12. december 2003 om anvendelse af mindstereserver eller en
senere forordning, der træder i stedet for denne, eller i overensstemmelse med nationale
krav, der i alt væsentligt svarer til nævnte forordning
reserverne, i tilfælde af konkurs eller insolvens i det institut, hvor reserverne holdes,
fuldt ud tilbagebetales rettidigt til instituttet og ikke er til rådighed for opfyldelse af
andre af instituttets forpligtelser.
2.
3.
4.
b)
5.
Eksponeringer mod finansieringsinstitutter, der er meddelt tilladelse og underlagt tilsyn af de
kompetente myndigheder, og som er omfattet af de samme reguleringskrav som institutter,
behandles som eksponeringer mod institutter.
Artikel 115
Eksponeringer mod ratede institutter
1.
Eksponeringer mod institutter med en restløbetid på over tre måneder, for hvilke der foreligger
en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt efter tabel 3, som svarer til det
godkendte ECAI's kreditvurdering i henhold til artikel 131.
Tabel 3
123
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0124.png
Kreditvurderings-
trin
Risikovægt
2.
1
20 %
2
50 %
3
50 %
4
100 %
5
100 %
6
150 %
Eksponeringer mod et institut med en restløbetid på indtil tre måneder, for hvilke der
foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt efter tabel 4, som
svarer til det godkendte ECAI's kreditvurdering i henhold til artikel 131.
Table 4
Kreditvurderings-
trin
Risikovægt
1
20 %
2
20 %
3
20 %
4
50 %
5
50 %
6
150 %
3.
Interaktionen mellem behandlingen af en kortfristet kreditvurdering i henhold til artikel 126 og
de almindelige regler om særbehandling af kortsigtede eksponeringer som omhandlet i stk. 2
er som følger:
a)
Foreligger der ikke en kortsigtet vurdering af eksponeringen, finder de almindelige
regler om særbehandling af kortsigtede eksponeringer som omhandlet i punkt 2
anvendelse på alle eksponeringer mod institutter med en restløbetid på indtil tre
måneder.
Foreligger der en kortsigtet vurdering, i henhold til hvilken der anvendes en mere
fordelagtig risikovægt eller samme risikovægt som ved anvendelsen af de almindelige
regler om særbehandling af kortfristede eksponeringer som omhandlet i stk. 2, finder
den kortsigtede vurdering kun anvendelse på den specifikke eksponering. Andre
kortsigtede eksponeringer følger de almindelige regler om særbehandling af kortfristede
eksponeringer, som er omhandlet i punkt 2.
Foreligger der en kortsigtet vurdering, i henhold til hvilken der anvendes en mindre
fordelagtig risikovægt end ved anvendelsen af de almindelige regler om særbehandling
af kortsigtede eksponeringer som omhandlet i stk. 2, anvendes de almindelige regler om
særbehandling af kortsigtede eksponeringer ikke, og alle ikke-ratede kortsigtede
fordringer tildeles den samme risikovægt, der fremgår af den specifikke kortsigtede
vurdering.
Article 116
Eksponeringer mod ikke-ratede institutter
b)
c)
1.
Eksponeringer mod institutter, for hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering fra et udpeget
ECAI, tildeles en risikovægt, der svarer til det kreditkvalitetstrin, som eksponeringer mod den
statslige forvaltning i det land, hvor den offentlige enhed er etableret, er henført til efter
følgende tabel 5:
Tabel 5
124
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0125.png
Kreditkvalitetstrin, som den statslige 1
forvaltning henføres til
Eksponeringens risikovægt
2.
3.
20 %
2
50 %
3
4
5
100
%
6
150 %
100 % 100 %
Eksponeringer mod ikke-ratede institutter, der er etableret i lande, hvor den statslige
forvaltning ikke er rated, risikovægtes med 100 %.
Eksponeringer mod ikke-ratede institutter med en oprindelig løbetid på tre måneder eller
derunder risikovægtes med 20 %.
Artikel 117
Eksponeringer mod virksomheder
1.
Eksponeringer, for hvilke der foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en
risikovægt efter tabel 6, som svarer til det godkendte ECAI's kreditvurdering i henhold til
artikel 131.
Tabel 6
Kreditkvalitetstrin
Risikovægt
1
20 %
2
50 %
3
100 %
4
100 %
5
150 %
6
150 %
2.
Eksponeringer, for hvilke der ikke foreligger en sådan kreditvurdering, tildeles en risikovægt
på 100 % eller den samme risikovægt som for den pågældende statslige forvaltning, således at
den højeste vægt lægges til grund.
Artikel 118
Detaileksponeringer
Eksponeringer, som opfylder følgende kriterier tildeles en risikovægt på 75 %.
a)
b)
c)
eksponeringen skal enten være mod (en) fysisk(e) person(er) eller en lille eller mellemstor
virksomhed
eksponeringen skal være en af mange eksponeringer med ensartede karakteristika, således at
risiciene i tilknytning til sådanne udlån er væsentligt reduceret
det samlede beløb, modparten eller en gruppe af indbyrdes forbundne modparter skylder
instituttet og moderselskaber og dettes datterselskaber, herunder eksponeringer ved
misligholdelse, dog med undtagelse af fordringer eller eventualfordringer sikret ved pant i
beboelsesejendomme, må ikke, så vidt det er instituttet bekendt, overstige 1 mio. EUR.
Instituttet skal tage rimelige skridt til at erhverve denne viden.
Værdipapirer falder ikke ind under detaileksponeringsklassen.
125
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den aktuelle værdi af
detaileksponeringsklassen.
minimumsbetalinger
på
detailleasingmarkedet
kan
henføres
til
Artikel 119
Eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendomme
1.
En eksponering eller en del af en eksponering, som er fuldt sikret ved pant i fast ejendom,
tildeles en risikovægt på 100 %, hvis betingelserne i artikel 120 og 121 ikke er opfyldt, med
undtagelse af en del af eksponeringen, som henføres til en anden eksponeringsklasse.
Den del af en eksponering, der betragtes som fuldt og helt sikret ved fast ejendom, må ikke
være større end den pantsatte del af markedsværdien eller af en forsigtig langsigtet
belåningsværdi af den pågældende faste ejendom i de medlemsstater, som ved love eller
administrative bestemmelser har fastsat strenge kriterier for vurderingen af belåningsværdien.
2.
På grundlag af de data, som er indsamlet i henhold til artikel 96, og andre relevante indikatorer
skal de kompetente myndigheder med regelmæssige mellemrum og mindst hvert år vurdere,
om risikovægten på 35 % for eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendomme som
omhandlet i artikel 120 og risikovægten på 50 % for eksponeringer sikret ved pant i
erhvervsejendomme som omhandlet i artikel 121 beliggende inden for deres landområde er
passende ud fra misligholdelseserfaringerne for eksponeringer sikret ved fast ejendom og
under hensyntagen til markedsudviklingen for fast ejendom og kan fastsætte en højere
risikovægt eller strengere kriterier end dem, der er anført i artikel 120, stk. 2, og 121, stk. 2,
under hensyntagen til den finansielle stabilitet. EBA skal koordinere de kompetente
myndigheders vurderinger.
De kompetente myndigheder skal høre EBA angående justeringerne af risikovægtene og de
anvendte kriterier. EBA offentliggør de risikovægte og kriterier, som de kompetente
myndigheder fastsatte for eksponeringerne som omhandlet i artikel 121, 121, og 195.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere de betingelser, som de kompetente myndigheder skal tage højde for ved
fastsættelsen af strengere risikovægte eller strengere kriterier.
EBA forelægger disse udkast til tekniske standarder for Kommissionen senest den 31.
december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
3.
Institutter i en medlemsstat skal anvende de risikovægte og kriterier, som en anden
medlemsstats kompetente myndigheder har fastsat for eksponeringer sikret ved pant i
erhvervsejendomme og beboelsesejendomme beliggende i denne medlemsstat.
Artikel 120
Eksponeringer helt og fuldt sikret ved pant i beboelsesejendomme
1.
Medmindre de kompetente myndigheder
126
har
truffet
anden
afgørelse
i
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
overensstemmelse med artikel 119, stk. 2, behandles eksponeringer, som er fuldt og helt sikret
ved pant i beboelsesejendomme, på følgende måde:
a)
eksponeringer eller en del af en eksponering, som er helt og fuldt sikret ved pant i
beboelsesejendomme, der er eller vil blive beboet eller udlejet af ejeren eller den
begunstigede ejer i tilfælde af personlige investeringsselskaber, tillægges en risikovægt
på 35 %
eksponeringer, som er helt og fuldt sikret ved andele i finske boligselskaber, der drives i
henhold til den finske lov om boligselskaber af 1991 eller senere tilsvarende lovgivning,
og som vedrører boliger, der er eller vil blive beboet eller udlejet af ejeren, tillægges en
risikovægt på 35 %
eksponeringer mod lejere i forbindelse med leasingtransaktioner vedrørende
beboelsesejendomme, hvor instituttet er udlejer og lejeren har en købsoption, tildeles en
risikovægt på 35 %, såfremt kreditinstituttets eksponering helt og fuldt er sikret ved
ejendomsretten til ejendommen.
b)
c)
2.
Institutter kan kun betragte en eksponering eller en del af en eksponering som helt og fuldt
sikret med henblik på anvendelse af stk. 1, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a)
den faste ejendoms værdi afhænger ikke i væsentlig grad af låntagers kreditkvalitet. Når
institutter i denne forbindelse skal fastslå, om der er tale om væsentlig afhængighed, kan
de se bort fra situationer, hvor rent makroøkonomiske faktorer påvirker både
ejendommens værdi og låntagerens betalingsevne
risikoen i forbindelse med låntageren afhænger ikke i væsentlig grad af afkastet fra den
underliggende ejendom eller det underliggende projekt, men af låntagerens
grundlæggende evne til at indfri gælden via andre kilder, og indfrielsen af den
pågældende facilitet afhænger således ikke i væsentlig grad af, hvilke pengestrømme
den underliggende ejendom, der er stillet som sikkerhed, måtte generere. For de andre
kilders vedkommende skal institutter som led i deres udlånspolitik fastlægge, hvor stort
et lån der maksimalt kan ydes i forhold til indkomsten og sikre sig passende
dokumentation for, at den relevante indkomst oppebæres ved ydelsen af lån
kravene i artikel 203 og værdiansættelsesreglerne i artikel 224, stk. 1, er opfyldt
den del af lånet, som risikovægtes med 35 %, jf. dog artikel 119, stk. 2, overstiger ikke
80 % af markedsværdien, jf. dog artikel 119, stk. 2, af den pågældende faste ejendom
eller 80 % af en forsigtig langsigtet belåningsværdi, jf. dog artikel 119, stk. 2, af den
pågældende faste ejendom i de medlemsstater, som ved love eller administrative
bestemmelser har fastsat strenge kriterier for vurderingen af belåningsværdien.
b)
c)
d)
3.
Institutter kan fravige stk. 2, litra b), for eksponeringer, som er fuldt og helt sikret ved pant i
beboelsesejendomme i en medlemsstat, hvis de kompetente myndigheder i nævnte
medlemsstat har offentliggjort dokumentation for, at der eksisterer et veludviklet og
veletableret marked for beboelsesejendomme i nævnte medlemsstat med tabsprocenter, der er
ikke overskrider følgende grænser:
a)
tab i forbindelse med udlån med sikkerhed i beboelsesejendomme på op til 80% af
markedsværdien eller 80 % af en
forsigtig
langsigtet
127
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
belåningsværdi, jf. dog artikel 119, stk. 2, må ikke overstige 0,3 % af de udestående lån
med sikkerhed i beboelsesejendomme inden for et givet år
b)
4.
det samlede tab på lån med sikkerhed i beboelsesejendomme må ikke overstige 0,5% af
de udestående lån med sikkerhed i beboelsesejendomme inden for et givet år.
Hvis en af de grænser, der er anført i punkt 3, overskrides i et givet år, bortfalder retten til at
anvende stk. 3, og den betingelse, der er anført i punkt 2, litra b), finder anvendelse, indtil
betingelserne i punkt 3 er opfyldt i et efterfølgende år.
Article 121
Eksponeringer, som er fuldt og helt sikret ved pant i erhvervsejendomme
1.
Medmindre de kompetente myndigheder har truffet anden afgørelse i overensstemmelse med
artikel 119, stk. 2, behandles eksponeringer, som er fuldt og helt sikret ved pant i
erhvervsejendomme, på følgende måde:
a)
b)
eksponeringer eller en del af en eksponering, som er fuldt og helt sikret ved pant i
kontor- eller andre erhvervsejendomme, kan risikovægtes med 50 %
eksponeringer, som er fuldt og helt sikret ved aktier i finske boligselskaber, der drives i
henhold til den finske lov om boligselskaber af 1991 eller senere tilsvarende lovgivning,
og som vedrører kontor- eller andre erhvervsejendomme kan risikovægtes med 50 %
eksponeringer i forbindelse med leasingtransaktioner vedrørende kontor- og andre
erhvervsejendomme, hvor instituttet er udlejer og lejeren har en købsoption, kan
risikovægtes med 50 %, såfremt instituttets eksponering fuldt og helt er sikret ved
ejendomsretten til ejendommen.
c)
2.
Stk. 1 finder anvendelse, såfremt følgende betingelser er opfyldt:
a)
den faste ejendoms værdi afhænger ikke i væsentlig grad af låntagers kreditkvalitet. Når
institutter i denne forbindelse skal fastslå, om der er tale om væsentlig afhængighed, kan
de se bort fra situationer, hvor rent makroøkonomiske faktorer påvirker både
ejendommens værdi og låntagerens betalingsevne
risikoen i forbindelse med låntageren afhænger ikke i væsentlig grad af afkastet fra den
underliggende ejendom eller det underliggende projekt, men af låntagerens
grundlæggende evne til at indfri gælden via andre kilder, og indfrielsen af den
pågældende facilitet afhænger således ikke i væsentlig grad af, hvilke pengestrømme
den underliggende ejendom, der er stillet som sikkerhed, måtte generere
kravene i artikel 203 og værdiansættelsesreglerne i artikel 224, stk. 1, er opfyldt
den del af lånet, som risikovægtes med 50 %, jf. dog artikel 119, stk. 2, overstiger ikke
50 % af markedsværdien af den pågældende faste ejendom eller 60 % af en forsigtig
langsigtet belåningsværdi, jf. dog artikel 119, stk. 2, af den pågældende faste ejendom i
de medlemsstater, som ved love eller administrative bestemmelser har fastsat strenge
kriterier for vurderingen af belåningsværdien.
b)
c)
d)
128
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
Institutter kan fravige stk. 2, litra b), for eksponeringer, som er fuldt og helt sikret ved pant i
erhvervsejendomme i en medlemsstat, hvis de kompetente myndigheder i nævnte medlemsstat
har offentliggjort dokumentation for, at der eksisterer et veludviklet og veletableret marked for
erhvervsejendomme i nævnte medlemsstat med tabsprocenter, der er ikke overskrider følgende
grænser:
a)
tab i forbindelse med udlån med sikkerhed i erhvervsejendomme på op til 50 % af
markedsværdien eller 60 % af en forsigtig langsigtet belåningsværdi, jf. dog artikel 119,
stk. 2, overstiger ikke 0,3 % af de udestående lån med sikkerhed i erhvervsejendomme
inden for et givet år
det samlede tab på lån med sikkerhed i erhvervsejendomme må ikke overstige 0,5 % af
de udestående lån med sikkerhed i erhvervsejendomme inden for et givet år.
b)
4.
Hvis en af de grænser, der er anført i punkt 3, overskrides i et givet år, bortfalder retten til at
anvende punkt 3, og den betingelse, der er anført i punkt 2, litra b), finder anvendelse, indtil
betingelserne i punkt 3 er opfyldt i et efterfølgende år.
Artikel 122
Eksponeringer ved misligholdelse
1.
Den usikrede del af eksponeringen, som er misligholdt efter bestemmelserne i artikel 174
vægtes på følgende måde:
a)
150 %, når justeringerne af den specifikke kreditrisiko er mindre end 20 % af den
usikrede del af eksponeringens værdi, hvis disse justeringer af den specifikke
kreditrisiko ikke blev foretaget
100 %, når justeringerne af den specifikke kreditrisiko er mindst 20 % af den usikrede
del af eksponeringens værdi, hvis disse justeringer af den specifikke kreditrisiko ikke
blev foretaget.
b)
2.
3.
Med henblik på at fastlægge den sikrede del af poster i restance anvendes samme
sikkerhedsstillelse og garanti som for kreditrisikoreduktion, jf. kapitel 4.
Eksponeringer, som er fuldt og helt sikret ved pant i beboelsesejendomme i overensstemmelse
med artikel 120, risikovægtes med 100 % efter værdijusteringer, hvis der foreligger
misligholdelse i henhold til artikel 174.
Eksponeringer, som er fuldt og helt sikret ved pant i erhvervsejendomme i overensstemmelse
med artikel 121, risikovægtes med 100 %, hvis der foreligger misligholdelse i henhold til
artikel 174.
Artikel 123
Eksponeringer forbundet med særlig stor risiko
4.
1.
Eksponeringer, herunder eksponeringer i form af andele i en kollektiv investeringsvirksomhed,
som er forbundet med særlig stor risiko, risikovægter institutter i givet fald med 150 %.
129
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0130.png
2.
Eksponeringer forbundet med særlig stor risiko omfatter følgende investeringer:
a)
b)
c)
investeringer i venturekapitalselskaber
alternative investeringsfonde som defineret i artikel 4, stk. 1, litra l), i direktiv [indsættes
af Publikationskontoret - om forvaltere af alternative investeringsfonde]
spekulativ finansiering af fast ejendom.
3.
Ved vurderingen af, om en eksponering, undtagen eksponeringerne i stk. 2, er forbundet med
særlig stor risiko, skal institutter tage følgende risikokarakteristika i betragtning:
a)
b)
der er stor risiko for tab som følge af modpartens misligholdelse
det er umuligt på passende måde at vurdere, om eksponeringen falder ind under litra a).
EBA udsteder retningslinjer med henblik på at præcisere, hvilke typer eksponeringer der er
forbundet med særlig stor risiko og under hvilke omstændigheder.
Retningslinjerne vedtages i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 124
Eksponeringer i form af dækkede obligationer
1.
Dækkede obligationer skal for at være omfattet af særbehandlingen i stk. 3, være obligationer
som defineret i artikel 52, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13.
juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for
kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter)
23
og være sikret ved et af følgende
aktiver:
a)
b)
eksponeringer mod eller eksponeringer garanteret af statslige forvaltninger,
centralbanker, offentlige enheder, regionale forvaltninger og lokale myndigheder i EU
eksponeringer mod eller eksponeringer garanteret af statslige forvaltninger og
centralbanker i ikke-medlemsstater, multilaterale udviklingsbanker og internationale
organisationer, der henføres til kreditkvalitetstrin 1 som fastsat i dette kapitel, og
eksponeringer mod eller eksponeringer garanteret af offentlige enheder, regionale
forvaltninger og lokale myndigheder i ikke-medlemsstater, og som risikovægtes som
eksponeringer mod institutter eller statslige forvaltninger og centralbanker i
overensstemmelse med henholdsvis artikel 110, stk. 1, 110, stk. 2, 111, stk. 1, 111, stk.
2, eller 111, stk. 4, og henføres til kreditkvalitetstrin 1 som fastsat i dette kapitel samt
eksponeringer som omhandlet i dette litra, der mindst kan henføres til kreditkvalitetstrin
2 som fastsat i dette kapitel under forudsætning af, at de ikke overstiger 20 % af den
nominelle værdi af de udstedende institutters udestående dækkede obligationer
eksponeringer mod institutter, der henføres til kreditkvalitetstrin 1 som fastsat i dette
kapitel. Den samlede eksponering af denne art må ikke overstige 15 % af den nominelle
c)
23
EUT L 302 af 17.11.2009, s. 2.
130
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
værdi af det udstedende instituts udestående dækkede obligationer. Eksponeringer, som
skyldes overførsel og forvaltning af midler fra modparter eller fra likvidationer af
modparter, der har optaget lån med sikkerhed i fast ejendom, mod indehavere af
dækkede obligationer, er ikke omfattet af grænsen på 15 %. Eksponeringer mod
institutter i EU med en løbetid på højst 100 dage er ikke omfattet af trin 1-kravet, men
disse institutter skal mindst kunne henføres til kreditkvalitetstrin 2 som fastsat i dette
kapitel
de kompetente myndigheder kan efter at have hørt EBA delvist undlade at anvende litra
c) og tillade kreditkvalitetstrin 2 for op til 10 % af den samlede eksponering for den
nominelle værdi af det udstedende instituts udestående dækkede obligationer, såfremt
det kan dokumenteres, at der er væsentlige potentielle koncentrationsproblemer i de
pågældende medlemsstater som følge af anvendelsen af trin 1-kravet som omhandlet i
litra c)
d)
lån med sikkerhed i beboelsesejendomme eller i andele i finske boligselskaber, jf. punkt
120, stk. 1, litra b), op til den laveste værdi af følgende: den nominelle værdi af
panterettighederne sammenlagt med eventuelle tidligere panterettigheder og 80 % af de
pantsatte ejendommes værdi eller med sikkerhed i privilegerede andele udstedt af
franske "Fonds Communs de Créances" eller tilsvarende securitiseringsenheder, der er
reguleret af en medlemsstats lovgivning vedrørende securitisering af eksponeringer i
beboelsesejendomme. I tilfælde, hvor sådanne privilegerede andele anvendes som
sikkerhedsstillelse, sikrer det særlige offentlige tilsyn med henblik på at beskytte
indehaverne af disse obligationer, som er fastsat i artikel 52, stk. 4, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og
administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer
(investeringsinstitutter), at de aktiver, der ligger til grund for sådanne andele, til enhver
tid og så længe de indgår i dækningspuljen, består af mindst 90 % panterettigheder i
beboelsesejendomme, der er sammenlagt med alle tidligere panterettigheder op til den
laveste værdi af følgende: den nominelle værdi, der forfalder via andelene, det nominelle
beløb af pantrettighederne og 80 % af de pantsatte ejendommes værdi, at andelene kan
henføres til kreditkvalitetstrin 1 som fastsat i dette kapitel, og at sådanne andele ikke
overstiger 10 % af den nominelle værdi af det udestående beløb
eksponeringer, som skyldes overførsel og forvaltning af midler fra låntagere eller fra
likvidationer af låntagere, der har optaget lån med sikkerhed i pantsatte ejendomme eller
i privilegerede andele eller gældspapirer er ikke omfattet ved beregningen af grænsen på
90 %
e)
lån med sikkerhed i erhvervsejendomme eller i andele i finske boligselskaber, jf. punkt
121, stk. 1, litra b), op til den laveste værdi af følgende: panterettighedernes nominelle
værdi sammenlagt med eventuelle tidligere panterettigheder og 60 % af de pantsatte
ejendommes værdi eller med sikkerhed i privilegerede andele udstedt af franske "Fonds
Communs de Créances" eller tilsvarende securitiseringsenheder, der er underlagt en
medlemsstats
lovgivning
vedrørende
securitisering
af
eksponeringer
i
beboelsesejendomme. I tilfælde, hvor sådanne privilegerede andele anvendes som
sikkerhedsstillelse, sikrer det særlige offentlige tilsyn med henblik på at beskytte
indehaverne af disse obligationer, som fastsat i artikel 52, stk. 4, i direktiv 2009/65/EF,
at de aktiver, der ligger til grund for sådanne andele, til enhver tid og så længe de indgår
i dækningspuljen, består af mindst
90 %
panterettigheder
i
131
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0132.png
erhvervsejendomme, der er sammenlagt med alle tidligere panterettigheder op til den
laveste værdi af følgende: den nominelle værdi, der forfalder via andelene, det nominelle
beløb af pantrettighederne og 60 % af de pantsatte ejendommes værdi, at andelene kan
henføres til kreditkvalitetstrin 1 som fastsat i dette kapitel, og at sådanne andele ikke
overstiger 10 % af den nominelle værdi af det udestående beløb. Lån med sikkerhed i
erhvervsejendomme opfylder betingelserne, hvor belåningsprocenten på 60 forhøjes til
højst 70, hvis værdien af de samlede aktiver, der stilles som sikkerhed for de dækkede
obligationer, overstiger det udestående nominelle beløb af disse obligationer med mindst
10 %, og obligationsindehavernes fordringer opfylder de retssikkerhedskrav, der er
omhandlet i kapitel 4. Obligationsindehavernes fordringer fyldestgøres forud for de
øvrige panthaveres fordringer. Eksponeringer, som skyldes overførsel og forvaltning af
midler fra låntagere eller fra likvidationer af låntagere, der har optaget lån med
sikkerhed i pantsatte ejendomme eller i privilegerede andele eller gældspapirer er ikke
omfattet ved beregningen af grænsen på 90 %
f)
lån med sikkerhed i skibe, hvor panterettighederne sammenlagt med eventuelle tidligere
panterettigheder udgør højst 60 % af det pantsatte skibs værdi.
tilfældene i litra a)-f) omfatter også sikkerhedsstillelse, der i henhold til lovgivningen
udelukkende anvendes til at sikre obligationsindehaverne mod tab.
2.
3.
Institutterne skal for fast ejendom, der stilles som sikkerhed for at dække obligationer, opfylde
kravene i artikel 203 og værdiansættelsesreglerne i artikel 224, stk. 1.
Dækkede obligationer, for hvilke der foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI,
tildeles en risikovægt efter tabel 6a, som svarer til det godkendte ECAI's kreditvurdering i
henhold til artikel 131.
Tabel 6a
Kreditkvalitetstrin
Risikovægt
4.
1
10 %
2
20 %
3
20 %
4
50 %
5
50 %
6
100 %
Dækkede obligationer, for hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI,
risikovægtes på grundlag af den risikovægt, der tildeles privilegerede usikrede eksponeringer
mod det institut, der har udstedt dem. Der er følgende sammenhæng mellem risikovægtene:
a)
b)
c)
d)
hvis eksponeringer mod instituttet risikovægtes med 20 %, risikovægtes dækkede
obligationer med 10 %
hvis eksponeringer mod instituttet risikovægtes med 50 %, risikovægtes dækkede
obligationer med 20 %
hvis eksponeringer mod instituttet risikovægtes med 100 %, risikovægtes dækkede
obligationer med 50 %
hvis eksponeringer mod instituttet risikovægtes med 150 %, risikovægtes dækkede
obligationer med 100 %
31. december 2007 er ikke omfattet af
5.
Dækkede obligationer udstedt før den
132
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0133.png
kravene i stk. 1 og 2. Indtil forfaldstidspunktet kan reglerne om særbehandling i henhold til
stk. 3 anvendes.
Artikel 125
Eksponeringer i form af securitiseringspositioner
De risikovægtede poster for securitiseringspositioner beregnes i henhold til bestemmelserne i kapitel 5.
Artikel 126
Eksponeringer mod institutter og virksomheder med kortsigtet kreditvurdering
Eksponeringer mod institutter og eksponeringer mod virksomheder, for hvilke der foreligger en
kortsigtet kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt efter tabel 7, som svarer til det
godkendte ECAI's kreditvurdering i henhold til artikel 131.
Tabel 7
Kreditkvalitetstrin
Risikovægt
1
20 %
2
50 %
3
100 %
4
150 %
5
150 %
6
150 %
Artikel 127
Eksponeringer i form af andele i kollektive investeringsvirksomheder
1.
Eksponeringer i form af andele i kollektive investeringsvirksomheder (herefter benævnt
"CIU'er")
risikovægtes
med
100 %,
medmindre
instituttet
anvender
kreditrisikovurderingsmetoden i stk. 2 eller den i stk. 4 omhandlede metode eller
gennemsnitsrisikovægtmetoden i stk. 5, når betingelserne i stk. 3 er opfyldt.
Eksponeringer i form af andele i CIU'er, for hvilke der foreligger en kreditvurdering fra et
udpeget ECAI, tildeles en risikovægt efter tabel 8, som svarer til det godkendte ECAI's
kreditvurdering i henhold til artikel 131.
Tabel 8
Kreditkvalitetstrin
Risikovægt
3.
1
20 %
2
50 %
3
100 %
4
100 %
5
150 %
6
150 %
2.
Institutter kan fastsætte risikovægten for et CIU, hvis følgende kriterier er opfyldt:
a)
CIU'en ledes af et selskab, der er omfattet af en medlemsstats tilsyn, eller hvis der er tale
om en CIU i et tredjeland, når følgende betingelser er opfyldt:
i)
ii)
CIU ledes af et selskab, som er omfattet af et tilsyn, der anses for at svare til det,
der er forskrevet i EU-lovgivningen
der sikres det nødvendige
samarbejde mellem de kompetente myndigheder
133
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
b)
CIU's prospekt eller et tilsvarende dokument indeholder følgende oplysninger:
i)
ii)
de aktivkategorier, som CIU'en må investere i
hvis der gælder investeringslofter: relative lofter og metoder til at beregne disse
c)
CIU aflægger beretning om sin virksomhed til den kompetente myndighed mindst en
gang årligt, således at det er muligt at vurdere dets aktiver og passiver, indtægter og
transaktioner i den periode, beretningen dækker.
Med henblik på anvendelse af litra a), kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter og
efter undersøgelsesproceduren i artikel 447, stk. 2, træffe afgørelse om, hvorvidt et tredjeland
anvender tilsyns- og lovregler, som er mindst lige så strenge som Unionens regler. Foreligger
en sådan afgørelse ikke den 1. januar 2014, kan institutter fortsat anvende fremgangsmåden i
dette stykke på tredjelande, hvis de relevante kompetente myndigheder før den 1. januar 2013
har givet tilladelse til, at tredjelande behandles efter reglerne i dette stykke.
4.
Har instituttet kendskab til en CIU's underliggende eksponeringer, kan det i overensstemmelse
med de metoder, der er fastlagt i dette kapitel, lade disse underliggende eksponeringer indgå i
beregningen af den gennemsnitlige risikovægt for eksponeringer i form af andele i CIU'er. Er
CIU'ens underliggende eksponering selv en eksponering i form af andele i en anden CIU, som
opfylder kriterierne i stk. 3, kan instituttet medregne den anden CIU's underliggende
eksponeringer.
Har instituttet ikke kendskab til de underliggende eksponeringer i en CIU, kan det beregne den
gennemsnitlige risikovægt for sine eksponeringer i form af andele i CIU'en i
overensstemmelse med de metoder, der er fastlagt i dette kapitel, idet det antages, at CIU'en
først investerer det maksimale af det, den har tilladelse til, i de eksponeringsklasser, hvor
kapitalkravet er højest og dernæst investerer i de lavere kategorier, indtil den øvre
investeringsgrænse er nået.
Institutter kan overlade det til følgende tredjeparter at beregne og indberette en risikovægt for
CIU'en i overensstemmelse med metoderne i stk. 4 og 5:
a)
depotinstituttet eller depotfinansieringsinstituttet for CIU'en, forudsat at CIU'en
udelukkende investerer i værdipapirer og deponerer samtlige værdipapirer hos dette
depotinstituttet eller depotfinansieringsinstitut
for CIU'er, som ikke er omfattet af litra a), CIU-administrationsselskabet, forudsat at
CIU-administrationsselskabet opfylder kriterierne i stk. 3, litra a).
5.
b)
Rigtigheden af beregningen, der omtalt i første afsnit, skal bekræftes af en ekstern revisor.
Artikel 128
Aktieeksponeringer
1.
Følgende eksponeringer betragtes som aktieeksponeringer:
a)
ikke-gældsbaserede eksponeringer, der udgør en efterstillet restfordring på udstederens
aktiver eller indkomst
134
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
b)
2.
gældsbaserede eksponeringer og andre værdipapirer, partnerskaber, derivater eller andre
instrumenter, hvis økonomisk indhold svarer til de eksponeringer, der er anført i litra a).
Aktieeksponeringer risikovægtes med 100 %, medmindre de skal fratrækkes i henhold til
bestemmelserne med anden del, med 250 % i henhold til artikel 45, stk. 2, med 1 250 % i
henhold til artikel 84, stk. 3, eller behandles som højrisikoeksponeringer i henhold til artikel
123.
Investeringer i kapitalandele og efterstillede kapitalindskud i institutter klassificeres som
aktieeksponeringer, medmindre de fratrækkes i kapitalgrundlaget eller risikovægtes med
250 % i henhold til artikel 45, stk. 2, eller behandles som højrisikoeksponering i henhold til
artikel 123.
Artikel 129
Andre eksponeringer.
3.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Materielle aktiver i henhold til artikel 4, nr. 10, i direktiv 86/635/EØF tildeles en risikovægt på
100 %.
Periodeafgrænsningsposter, hvor instituttet ikke er i stand til at bestemme modparten i
overensstemmelse med direktiv 86/635/EØF, tildeles en risikovægt på 100 %.
Indgående likvide midler tildeles en risikovægt på 20 %. Kassebeholdning og tilsvarende
kontante poster tildeles en risikovægt på 0 %.
Guldbarrer, der opbevares i egne boksanlæg eller hos tredjemand, tildeles en risikovægt på
0 %, for så vidt de understøttes af indskud i guld.
I tilfælde af salgs- og genkøbsaftaler samt køb i henhold til terminskontrakt anvendes
risikovægten for de omhandlede aktiver og ikke for modparterne.
Hvis et kreditinstitut yder kreditrisikoafdækning for en række eksponeringer, således at den
n'te misligholdelse i forbindelse med disse eksponeringer bevirker, at betalingen forfalder,
hvorved kontrakten bringes til ophør, tildeles de risikovægte, der er anført i kapitel 5, forudsat
at der er foretaget en ekstern kreditvurdering af produktet fra et anerkendt ECAI. Er produktet
ikke vurderet af et godkendt ECAI, aggregeres risikovægtene for samtlige eksponeringer i
kurven med undtagelse af n-1-eksponeringer op til højst 1 250 %, hvorefter de ganges med
den nominelle værdi af den afdækning, der ydes af kreditderivatet, for at nå frem til den
risikovægtede værdi af aktiverne. De n-1-eksponeringer, der ikke indgår i aggregeringen,
fastsættes således, at de indbefatter de eksponeringer, der hver især resulterer i en lavere
risikovægtet eksponering end den risikovægtede værdi af enhver eksponering i aggregeringen.
Eksponeringer i form af leasingkontrakter opgøres på grundlag af de diskonterede
minimumsleasingydelser. Minimumsleasingydelser er betalinger, som lejeren betaler eller har
pligt til at betale i løbet af leasingkontraktens løbetid, og enhver købsoption, hvis anvendelsen
af optionen er nogenlunde sikker. En anden part end lejeren kan være forpligtet til at erlægge
en betaling i relation til restværdien af det leasede aktiv, og såfremt denne betalingsforpligtelse
opfylder betingelserne i artikel 197 for udbydere af kreditafdækningsaftaler samt kravene til
godkendelse af andre former for garantier som omhandlet i artikel 208-210, kan denne
betalingsforpligtelse medregnes som
ufinansieret
kreditafdækning
efter
135
7.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
bestemmelserne i kapitel 4. Disse eksponeringer henføres til den relevante eksponeringsklasse
i overensstemmelse med artikel 107. Er eksponeringen en restværdi af leasede aktiver,
beregnes størrelsen af de risikovægtede eksponeringer således: 1/t * 100 % * eksponeringens
værdi, hvor t er større end 1 og nærmeste hele antal år af restløbetiden.
A
FDELING
3
G
ODKENDELSE OG KONVERTERING AF KREDITVURDERINGER
U
NDERAFDELING
1
G
ODKENDELSE AF
ECAI'
ER
Artikel 130
ECAI'er
1.
En ekstern kreditvurdering kan kun benyttes til bestemmelse af en eksponerings risikovægt i
henhold til dette kapitel, hvis vurderingen er blevet foretaget eller godkendt af et godkendt
ECAI i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1060/2009.
Godkendte ECAI'er er alle kreditvurderingsbureauer, som er registreret eller godkendt i
overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1060/2009, og centralbanker, som udsteder
kreditvurderinger, som er undtaget fra forordning (EF) nr. 1060/2009.
EBA offentliggør en liste over godkendte ECAI'er.
2.
3.
U
NDERAFDELING
2
K
ONVERTERING AF
ECAI'
S KREDITVURDERINGER
Artikel 131
Konvertering af ECAI's kreditvurderinger
1.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på for alle
godkendte ECAI'er at angive, til hvilke af de i afdeling 2 omhandlede kreditkvalitetstrin, de
relevante kreditvurderinger foretaget af et godkendt ECAI svarer. Disse angivelser skal være
objektive og konsekvente.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 1. januar 2014 og forelægger om nødvendigt udkast til reviderede
tekniske standarder.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 15 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
2.
EBA skal ved konverteringen af kreditvurderingerne overholde følgende krav:
a)
EBA skal for at kunne sondre
136
mellem de relative risikograder,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
der fremkommer ved hver enkelt kreditvurdering, tage hensyn til kvantitative faktorer
såsom den langsigtede misligholdelsesrate for alle eksponeringer med samme
kreditvurdering. Hvis det pågældende ECAI er nystiftet eller kun har indsamlet få data
om misligholdelser, skal EBA anmode det om at oplyse, hvad det anser for at være den
langsigtede misligholdelsesrate for alle eksponeringer med samme kreditvurdering.
b)
EBA skal for at kunne sondre mellem de relative risikograder, der fremkommer ved hver
enkelt kreditvurdering, tage hensyn til kvalitative faktorer, heriblandt hvilken gruppe af
udstedere ECAI'et dækker, hvilke kreditvurderinger ECAI'et foretager, hvad den enkelte
kreditvurdering indeholder, og hvordan ECAI'et definerer misligholdelse.
EBA skal sammenligne misligholdelsesraten for hver enkelt kreditvurdering, der er
foretaget af det konkrete ECAI, med en benchmark baseret på den misligholdelsesrate,
som andre ECAI'er har registreret for en udstedergruppe, der repræsenterer en
tilsvarende kreditrisiko.
Er den misligholdelsesrate, som et konkret ECAI har registreret ved en kreditvurdering,
til stadighed er betydeligt højere end benchmarken, skal EBA henføre ECAI'ets
kreditvurdering til et højere kreditkvalitetstrin på kreditkvalitetsskalaen.
Hvis EBA har forhøjet den risikovægt, som et konkret ECAI har fastsat i forbindelse
med en bestemt kreditvurdering, og den misligholdelsesrate, der er registreret ved denne
kreditvurdering, ikke længere til stadighed er betydeligt højere end benchmarken, skal
EBA flytte ECAI'ets kreditvurdering tilbage til det oprindelige kreditkvalitetstrin på
kreditkvalitetsskalaen.
c)
d)
e)
3.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere de i stk. 2, litra a), nævnte kvantitative faktorer, de i stk. 2, litra b), nævnte
kvalitative faktorer og den i stk. 2, litra c), nævnte benchmark.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 1. januar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 15 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
U
NDERAFDELING
3
A
NVENDELSE AF KREDITVURDERINGER FRA EKSPORTKREDITAGENTURER
Artikel 132
Anvendelse af kreditvurderinger fra eksportkreditagenturer
1.
Med henblik på anvendelse af artikel 109 kan institutterne anvende eksportkreditagenturers
kreditvurderinger, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
a)
der er tale om en konsensusbaseret risikoberegning foretaget af eksportkreditagenturer,
der har tilsluttet sig OECD's vejledende retningslinjer for offentligt støttede
137
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0138.png
eksportkreditter ("Arrangement on Guidelines for Officially Supported Export Credits")
b)
eksportkreditagenturet offentliggør sine kreditvurderinger, agenturet anvender den
metodologi, der er vedtaget af OECD, og kreditvurderingen knyttes til en af de otte
minimumseksportkreditpræmier (MEIP), der er fastsat i OECD's metodologi.
2.
Eksponeringer, hvor en kreditvurdering foretaget af et eksportkreditagentur er blevet godkendt
med henblik på risikovægtning, tildeles en risikovægt efter tabel 9.
Tabel 9
MEIP
Risikovægt
0
0%
1
0%
2
20 %
3
50 %
4
100 %
5
100 %
6
100 %
7
150 %
3.
Senest den 1. januar 2014 udsteder EBA i overensstemmelse med artikel 16 i forordning
1093/2010 retningslinjer om de eksportkreditagenturer, som institutterne kan benytte i
overensstemmelse med stk. 1.
A
FDELING
4
A
NVENDELSE AF KREDITVURDERINGER FRA EKSTERNE
KREDITVURDERINGSINSTITUTTER TIL FASTLÆGGELSE AF RISIKOVÆGTE
Artikel 133
Generelle krav
Et institut kan udpege et eller flere godkendte ECAI'er til fastsættelse af risikovægte for aktivposter og
ikke-balanceførte poster. Kreditvurderinger må ikke benyttes selektivt. Ved anvendelsen af
kreditvurderinger skal institutter opfylde følgende krav:
a)
Et institut, der beslutter at anvende kreditvurderinger udarbejdet af et godkendt ECAI for en
bestemt kategori af poster, skal anvende disse kreditvurderinger konsekvent for alle
eksponeringer inden for denne kategori.
Et institut, der beslutter at anvende kreditvurderinger udarbejdet af et godkendt ECAI, skal
anvende dem vedvarende og konsekvent over tid.
Et institut kan kun anvende kreditvurderinger fra ECAI'er, hvis de indbefatter samtlige beløb,
dvs. både hovedstolen og de renter, der er påløbet.
Hvis der for en rated post kun foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, skal denne
kreditvurdering anvendes til fastsættelse af risikovægten for denne post.
Hvis der foreligger to kreditvurderinger fra udpegede ECAI'er, og disse kreditvurderinger
opstiller to forskellige risikovægte for en rated post, tildeles den højeste risikovægt.
Hvis der for en rated post foreligger mere end to kreditvurderinger fra udpegede ECAI'er, skal
de to vurderinger, der resulterer i de to laveste risikovægte, lægges til grund. Hvis de to laveste
risikovægte afviger fra hinanden, tildeles
den højeste risikovægt. Hvis de to laveste
138
b)
c)
d)
e)
f)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
risikovægte er ens, tildeles denne risikovægt.
Artikel 134
Kreditvurdering af udstedere og emissioner
1.
Foreligger der en kreditvurdering for et specifikt emissionsprogram eller en specifik
emissionsfacilitet, som den post, der repræsenterer eksponeringen, indgår i, skal denne
kreditvurdering anvendes til fastsættelse af risikovægten for denne post.
Når der ikke foreligger en umiddelbart anvendelig kreditvurdering for en bestemt post, men
der foreligger en kreditvurdering for et specifikt emissionsprogram eller en specifik
emissionsfacilitet, som den post, der repræsenterer eksponeringen, ikke indgår i, eller der
foreligger en generel kreditvurdering af udstederen, skal denne kreditvurdering anvendes i et
af følgende tilfælde:
a)
hvis den resulterer i en højere risikovægt, end der ellers ville opnås, og den pågældende
eksponering i alle henseender rangerer på samme niveau eller lavere end
emissionsprogrammet eller emissionsfaciliteten eller i givet fald udstederens
efterstående usikrede eksponeringer
hvis den resulterer i en lavere risikovægt, og den pågældende eksponering i alle
henseender rangerer på samme niveau eller højere end emissionsprogrammet eller
emissionsfaciliteten eller i givet fald udstederens foranstående usikrede eksponeringer.
2.
b)
I alle andre tilfælde betragtes eksponeringen som ikke rated.
3.
4.
Stk. 1 og 2 er ikke til hinder for anvendelsen af artikel 124.
Kreditvurderinger af udstedere, der tilhører en koncern, kan ikke anvendes som
kreditvurderinger af andre udstedere inden for samme koncern.
Artikel 135
Langsigtede og kortsigtede kreditvurderinger
1.
2.
Kortsigtede kreditvurderinger kan kun anvendes for kortfristede aktivposter og ikke-
balanceførte poster, som udgør eksponeringer mod institutter og virksomheder.
En kortsigtet kreditvurdering finder kun anvendelse på den post, som den kortsigtede
kreditvurdering omhandler, og må ikke benyttes til beregning af risikovægte for andre poster,
undtagen i følgende tilfælde:
a)
hvis en facilitet med kortsigtet rating tildeles en risikovægt på 150 %, skal alle ikke-
ratede usikrede eksponeringer mod den pågældende modpart også tildeles en risikovægt
på 150 %, uanset om disse eksponeringer er kortfristede eller langfristede
hvis en facilitet med kortsigtet rating tildeles en risikovægt på 50 %, vil ingen ikke-rated
kortfristet eksponering kunne tildeles en risikovægt på under 100 %.
b)
139
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 136
Poster i national og udenlandsk valuta
En kreditvurdering, som vedrører en post, der er denomineret i modpartens nationale valuta, kan ikke
anvendes til beregning af en risikovægt for en anden eksponering med samme modpart, når denne
eksponering er denomineret i udenlandsk valuta.
Når en eksponering vedrører et instituts involvering i et lån, som er bevilget af en multinational
udviklingsbank, der har status af privilegeret kreditor på markedet, kan kreditvurderingen af
modpartens eksponering i national valuta anvendes til fastsættelse af en risikovægt.
Kapitel 3
Metoden med interne ratings
A
FDELING
1
T
ILLADELSE FRA DE KOMPETENTE MYNDIGHEDER TIL AT ANVENDE
IRB-
METODEN
Artikel 137
Definitioner
1.
I dette kapitel forstås ved:
1)
"ratingsystem": alle de metoder, procedurer, kontroller samt dataindsamlings- og it-
systemer, som har relation til vurderingen af kreditrisikoen, fordeling af eksponeringer i
ratingklasser eller puljer (ratings) og kvantificering af misligholdelses- og tabsestimater
for de enkelte typer af eksponeringer
"eksponeringstype": en gruppe homogent forvaltede eksponeringer, som er sammensat
af en bestemt type faciliteter, og som kan være begrænset til en enkelt enhed eller en
enkelt undergruppe af enheder inden for en koncern, såfremt den samme
eksponeringstype forvaltes forskelligt i andre enheder af koncernen
"forretningsenhed": separate organisatoriske eller juridiske enheder, forretningsområder,
geografiske lokaliteter
"reguleret finansiel enhed":
a)
følgende enheder, herunder enheder i tredjelande, der udøver nogenlunde samme
aktiviteter, som er underkastet tilsyn i henhold til EU-lovgivning eller lovgivning i
et tredjeland, som foreskriver tilsynskrav og reguleringskrav svarende til EU-
kravene:
i)
ii)
iii)
et kreditinstitut
et investeringsselskab
et forsikringsselskab
2)
3)
4)
140
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
iv)
v)
b)
et finansielt holdingselskab
et blandet holdingselskab
enhver anden enhed, som opfylder samtlige følgende betingelser:
i)
ii)
iii)
den udøver en eller flere af aktiviteterne i bilag I til direktiv [indsættes af
Publikationskontoret] eller i bilag I til direktiv 2004/39/EF
den er et datterselskab af en reguleret finansiel enhed
den er omfattet af det konsoliderede tilsyn med koncernen
c)
enhver af de i litra a), nr. i)-v), eller i litra b) nævnte enheder, som ikke er
underkastet tilsyns- og reguleringskrav mindst svarer til EU-kravene, men som
indgår i en koncern, der er omfattet af disse krav på konsolideret niveau
5)
"stor reguleret finansiel enhed": en reguleret finansiel enhed, hvis samlede aktiver for
denne virksomhed individuelt eller opgjort på konsolideret niveau for koncernen som
helhed beløber sig til mindst 70 mia. EUR, hvor det seneste reviderede regnskab for
moderselskabet og de konsoliderede datterselskaber lægges til grund for opgørelse af
aktiverne
"ureguleret finansiel enhed": enhver anden enhed, som ikke er en reguleret enhed, men
udøver en eller flere af aktiviteterne i bilag I til direktiv [indsættes af
Publikationskontoret] eller i bilag I til direktiv 2004/39/EF
"modpartsrisikogruppe": en risikokategori på den ratingskala for modparter, der indgår i
et ratingsystem; modparterne fordeles på grupper ud fra en række nærmere angivne
ratingkriterier, som danner grundlag for udarbejdelse af estimater af sandsynligheden for
misligholdelse (PD)
"facilitetsgruppe": en risikokategori på den ratingskala for faciliteter, der indgår i et
ratingsystem; eksponeringer fordeles på facilitetsgrupper ud fra en række nærmere
angivne ratingkriterier, som danner grundlag for udarbejdelse af egne estimater af tab
givet misligholdelse (LGD)
"administrationsselskab": en enhed, der varetager den daglige forvaltning af en pulje af
erhvervede fordringer eller af de underliggende krediteksponeringer.
6)
7)
8)
9)
2.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere på hvilket grundlag, de kompetente myndigheder skal vurdere ækvivalensen af
tilsyns- og reguleringskravene i tredjelandes lovgivning.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 1. januar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
141
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 138
Tilladelse til at anvende IRB-metoden
1.
Hvis betingelserne i dette kapitel er opfyldt, skal den kompetente myndighed give tilladelse til,
at institutter opgør deres risikovægtede eksponeringer ved hjælp af metoden med interne
ratings (herefter benævnt IRB-metoden).
Der skal indhentes tilladelse til at anvende IRB-metoden, herunder egne estimater for tab givet
misligholdelse (herefter benævnt LGD) og konverteringsfaktorer, for hvert ratingsystem,
metoder med interne modeller til opgørelse af aktieeksponeringer og metoder til estimering af
LGD og de anvendte konverteringsfaktorer.
Institutter skal hos de kompetente myndigheder indhente tilladelse til følgende:
a)
b)
ændringer i anvendelsesområde for et ratingsystem eller en metode med interne modeller
til opgørelse af aktieeksponeringer, som instituttet har fået tilladelse til at anvende
væsentlige ændringer i et ratingsystem eller en metode med interne modeller til
opgørelse af aktieeksponeringer, som instituttet har fået tilladelse til at anvende.
2.
3.
Anvendelsesområdet for et ratingsystem omfatter alle eksponeringer af den relevante
eksponeringstype, for hvilken det pågældende ratingsystem blev udviklet.
4.
5.
Institutter skal underrette de kompetente myndigheder om alle ændringer i ratingsystemer og
metoder med interne modeller til opgørelse af aktieeksponeringer.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere, på hvilket grundlag institutter skal vurdere, om der er tale om væsentlige ændringer
i ratingsystemerne eller metoderne med interne modeller vedrørende aktieeksponeringer i
henhold til den i stk. 1 nævnte IRB-metode, der kræver yderligere tilladelse eller underretning.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 31. december 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
Artikel 139
De kompetente myndigheders vurdering af en ansøgning om tilladelse til at anvende IRB-metoden
1.
I henhold til artikel 138 giver den kompetente myndighed kun tilladelse til, at et institut
anvender IRB-metoden, herunder egne estimater for LGD og konverteringsfaktorer, hvis den
kompetente myndighed finder det godtgjort, at kravene i dette kapitel er opfyldt, navnlig
kravene i afdeling 6, og at instituttets systemer til forvaltning og rating af
kreditrisikoeksponeringer er pålidelige og anvendt forsvarligt og navnlig, at den kompetente
myndighed finder det godtgjort, at instituttet overholder følgende standarder:
a)
instituttets ratingsystemer giver en relevant vurdering af modparten og transaktionerne,
142
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
en relevant sondring mellem risici og nøjagtige og konsekvente kvantitative
risikovurderinger
b)
de interne ratings og estimater af misligholdelse og tab, der benyttes ved beregningen af
kapitalkravene samt de hertil knyttede systemer og processer, spiller en væsentlig rolle i
risikostyringen og beslutningsprocessen samt i kreditbevillingen, den interne
kapitalallokering og de ledelsesmæssige funktioner i instituttet
instituttet har en kreditrisikokontrolenhed, der er ansvarlig for ratingsystemerne, og som
er tilstrækkeligt uafhængig og ikke undergivet upassende indflydelse
instituttet indsamler og opbevarer alle relevante data som et effektivt grundlag for sin
kreditrisikomåling og kreditrisikostyring
instituttet dokumenterer sine ratingsystemer og begrundelsen for deres udformning samt
validerer sine ratingsystemer
instituttet har valideret sine ratingsystemer i en passende periode forud for tilladelsen til
at anvende disse ratingsystemer eller metoder med interne modeller til opgørelse af
aktieeksponeringer, instituttet har i denne periode vurderet, om disse ratingsystemer og
metoder med interne modeller er egnede til ratingsystemernes anvendelsesområde og har
foretaget de nødvendige ændringer i disse ratingsystemer og metoder med interne
modeller til opgørelse af aktiepositioner, som følger af denne vurdering
instituttet har ved hjælp af IRB-metoden beregnet kapitalgrundlagskravene ud fra
estimaterne for dets risikoparametre og kan foretage de i artikel 95 krævede
indberetninger.
c)
d)
e)
f)
g)
Kravene om at anvende en IRB-metode, herunder egne estimater af LGD og
konverteringsfaktorer, finder også anvendelse, når et institut har implementeret et ratingsystem
eller en model, der anvendes inden for et ratingsystem, som er købt af en tredjepart.
2.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere de procedurer, som de kompetente myndigheder skal følge ved vurderingen af, at et
institut overholder kravene til anvendelse af IRB-metoden.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 15 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
Artikel 140
Tidligere erfaring med anvendelse af IRB-metoder
1.
Et institut, der ansøger om tilladelse til at benytte IRB-metoden, skal for de pågældende IRB-
eksponeringsklasser have anvendt ratingsystemer, som i det store og hele opfylder kravene i
afdeling 6 til den interne risikomåling og risikostyring i mindst tre år forud for dets opfyldelse
143
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
af betingelserne for at anvende IRB-metoden.
2.
Et institut, der ansøger om at benytte egne estimater af LGD og konverteringsfaktorer, skal
over for de kompetente myndigheder godtgøre, at det har udarbejdet og benyttet egne
estimater af LGD og konverteringsfaktorer på en måde, der i det store og hele opfylder de krav
til anvendelse af egne estimater for disse parametre, der er fastsat i afdeling 6, i mindst tre år
forud for dets opfyldelse af betingelserne for at benytte egne estimater af LGD og
konverteringsfaktorer.
Såfremt instituttet udvider anvendelsen af IRB-metoden, efter at tilladelsen er givet, er
instituttets erfaring tilstrækkeligt til at opfylde kravene i stk. 1 og 2 for så vidt angår
dækningen af de yderligere eksponeringer. Hvis anvendelsen af ratingsystemer udvides til
eksponeringer, som er væsentligt forskellige fra den eksisterende dækning, således at den
eksisterende erfaring ikke med rimelighed kan antages at være tilstrækkelig til at opfylde
kravene i disse bestemmelser for så vidt angår de yderligere eksponeringer, finder kravene i
stk. 1 og 2 anvendelse særskilt for de yderligere eksponeringer.
Artikel 141
Foranstaltninger, som skal træffes, når kravene i dette kapitel ikke længere er opfyldt
Hvis et institut ikke længere opfylder kravene i dette kapitel, underretter det den kompetente
myndighed herom og foretager sig et af følgende:
a)
b)
enten forelægger det den kompetente myndighed en plan for rettidig fornyet overholdelse
eller godtgør over for de kompetente myndigheder, at virkningen af den manglende
overholdelse er uvæsentlig.
Artikel 142
Metode til henførelse af eksponeringer til eksponeringsklasser
1.
2.
Den metode, instituttet benytter til at henføre eksponeringer til de forskellige
eksponeringsklasser, skal være hensigtsmæssig og konsekvent.
Hver eksponering henføres til en af følgende eksponeringsklasser:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
fordringer eller eventualfordringer på statslige forvaltninger og centralbanker
fordringer eller eventualfordringer på institutter
fordringer eller eventualfordringer på virksomheder
fordringer eller eventualfordringer på detailkunder
aktieeksponeringer
securitiseringspositioner
andre
aktiver,
der
ikke
er
gældsbaserede eksponeringer.
3.
144
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
Følgende eksponeringer henføres til den klasse, som er fastlagt i stk. 2, litra a):
a)
eksponeringer mod regionale forvaltninger, lokale myndigheder eller offentlige enheder,
der behandles som eksponeringer mod statslige forvaltninger efter bestemmelserne i
artikel 110 og 111
eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker som omhandlet i artikel 112, stk. 2,
og mod internationale organisationer som omhandlet i artikel 113, der tildeles en
risikovægt på 0 % efter bestemmelserne i disse artikler.
b)
4.
Følgende eksponeringer henføres til den klasse, som er fastlagt i stk. 2, litra b):
a)
b)
c)
eksponeringer mod regionale forvaltninger og lokale myndigheder, der ikke behandles
som eksponeringer mod statslige forvaltninger efter bestemmelserne i artikel 110
eksponeringer mod offentlige enheder, der behandles som eksponeringer mod institutter
efter bestemmelserne i artikel 111, stk. 2, og
eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker, som ikke tildeles en risikovægt på
0 % efter bestemmelserne i artikel 112.
5.
For at kunne henføres til den detaileksponeringsklasse, der er omhandlet i stk. 2, litra d), skal
eksponeringer opfylde følgende kriterier:
a)
eksponeringerne skal være mod en af følgende:
i)
ii)
(en) fysisk(e) person(er)
små eller mellemstore virksomheder, forudsat - i sidstnævnte tilfælde - at det
samlede beløb, modparten eller en gruppe af indbyrdes forbundne modparter
skylder instituttet eller moderselskaber og dets datterselskaber, herunder
eksponeringer med restance, men med undtagelse af fordringer eller
eventualfordringer sikret ved pant i beboelsesejendomme, ikke overstiger 1 mio.
EUR, så vidt det er instituttet bekendt, og instituttet har taget rimelige skridt til at
erhverve et sådant kendskab
b)
c)
d)
instituttet behandler i sin risikostyring eksponeringerne konsekvent og ensartet
eksponeringerne
forvaltes
erhvervseksponeringsklassen
ikke
så
individuelt
som
eksponeringer
i
eksponeringerne repræsenterer hver især et af et stort antal ensartet forvaltede
eksponeringer.
nutidsværdien
af
Ud
over
eksponeringerne
i
første
afsnit
henføres
detailminimumsleasingydelser til detaileksponeringsklassen.
6.
Følgende eksponeringer henføres til den aktieeksponeringsklasse, som er fastlagt i stk. 2, litra
e):
a)
ikke-gældsbaserede eksponeringer, der udgør en efterstillet restfordring på udstederens
145
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
aktiver eller indkomst
b)
gældsbaserede eksponeringer og andre værdipapirer, partnerskaber, derivater eller andre
instrumenter, hvis økonomiske indhold svarer til de eksponeringer, der er anført i litra
a).
7.
Enhver kreditforpligtelse, der ikke henføres til eksponeringsklasserne i stk. 2, litra a), b), d), e)
og f), skal henføres til den erhvervseksponeringsklasse, der er omhandlet i nævnte stykkes litra
c).
Inden for den erhvervseksponeringsklasse, der er fastlagt i stk. 2, litra c), skal institutter
separat identificere eksponeringer med følgende karakteristika som specialiserede
udlånseksponeringer:
a)
b)
c)
eksponeringen er mod en enhed, som specifikt er blevet oprettet for at finansiere eller
drive fysiske aktiver
de kontraktlige vilkår giver långiveren en betydelig kontrol over aktiverne og den
indkomst, de genererer, og
den primære kilde til tilbagebetaling af lånet er afkastet fra driften af de finansierede
aktiver snarere end en af aktiverne uafhængig tilbagebetalingsevne fra erhvervsmæssig
virksomhed med et bredere sigte end drift af de finansierede aktiver.
8.
9.
Restværdien af leasede ejendomme henføres til den i stk. 2, litra g), fastlagte
eksponeringsklasse, dog ikke hvis restværdien allerede indgår i den i artikel 162, stk. 4,
omhandlede leasingeksponering.
Artikel 143
Betingelser for implementere af IRB-metoden for forskellige eksponeringsklasser og
forretningsenheder
1.
Institutter og et eventuelt moderselskab og dettes datterselskaber skal implementere IRB-
metoden for alle eksponeringer, medmindre de af de kompetente myndigheder har fået
tilladelse til anvende den standardiserede metode efter bestemmelserne i artikel 145.
Med forbehold af de kompetente myndigheders tilladelse kan implementeringen ske trinvist
for de forskellige eksponeringsklasser, jf. artikel 142, inden for samme forretningsområde, for
forskellige forretningsområder inden for samme koncern eller med henblik på brug af egne
estimater for tab givet misligholdelse eller konverteringsfaktorer til beregning af
risikovægtene for eksponeringer mod virksomheder, institutter, statslige forvaltninger og
centralbanker.
I forbindelse med den detaileksponeringsklasse, der er omhandlet i artikel 142, stk. 5, kan
implementeringen ske trinvist for de eksponeringsklasser, som de forskellige korrelationer i
artikel 149 svarer til.
2.
Den kompetente myndighed fastsætter den tidsfrist, som et institut, et moderselskab og dets
datterselskaber har til at implementere IRB-metoden for alle eksponeringer. Den kompetente
myndighed fastsætter en tidsfrist, som
den anser for passende ud fra
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
institutternes, et eventuelt moderselskabs og dettes datterselskabers art og størrelse samt
antallet og arten af de ratingsystemer, der skal implementeres.
3.
Institutter implementerer IRB-metoden efter de betingelser, de kompetente myndigheder har
fastsat. Disse betingelser skal være udformet med henblik på at sikre, at den fleksibilitet, der
følger af stk. 1, ikke anvendes selektivt til at opnå reducerede kapitalgrundlagskrav for de
eksponeringsklasser eller forretningsområder, som endnu ikke er omfattet af IRB-metoden,
eller til brug for egne estimater for tab givet misligholdelse og konverteringsfaktorer.
Institutter, som først er begyndt med at anvende IRB-metoden efter den 1. januar 2013, skal
fortsat kunne beregne deres kapitalkrav ved hjælp af standardmetoden for alle deres
eksponeringer i implementeringsperioden, indtil de kompetente myndigheder finder det
godtgjort, at IRB-metoden vil kunne implementeres med rimelig sikkerhed.
Et institut, som har fået tilladelse til at anvende IRB-metoden til en hvilken som helst
eksponeringsklasse, kan også anvende IRB-metoden til aktieeksponeringsklassen, undtagen i
det tilfælde, hvor instituttet har tilladelse til at anvende standardmetoden for
aktieeksponeringer efter bestemmelserne i artikel 145.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere, i hvilke tilfælde de kompetente myndigheder skal kræve, at institutterne
implementerer IRB-metoden efter bestemmelserne i denne artikel.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
Artikel 144
Betingelser for tilbagevenden til mindre avancerede metoder
1.
Et institut, som anvender IRB-metoden, skal ikke ophøre med at anvende den metode og i
stedet anvende standardmetoden til opgørelse af risikovægtede eksponeringer, medmindre
følgende betingelser er opfyldt:
a)
instituttet har over for den kompetente myndighed godtgjort, at anvendelsen af
standardmetoden ikke foreslås for at reducere instituttets kapitalgrundlagskrav, at det er
nødvendigt på grund af instituttets art og kompleksitet, og at det ikke vil have en
væsentlig negativ indflydelse på instituttets solvens eller dets evne til effektivt at styre
risici
instituttet er forudgående blevet meddelt tilladelse af den kompetente myndighed.
4.
5.
6.
b)
2.
Institutter, som i henhold til artikel 146, stk. 9, har fået tilladelse til at anvende egne estimater
for LGD og konverteringsfaktorer, må ikke igen anvende LGD-værdier og
konverteringsfaktorer som omhandlet i artikel 146, stk. 8, medmindre følgende betingelser er
opfyldt:
147
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
a)
instituttet har over for den kompetente myndighed godtgjort, at anvendelsen af LGD og
konverteringsfaktorer som omhandlet i artikel 146, stk. 8, ikke foreslås for at reducere
instituttets kapitalgrundlagskrav, at det er nødvendigt på grund af instituttets art og
kompleksitet, og at den ikke vil have en væsentlig negativ indflydelse på instituttets
solvens eller dets evne til effektivt at styre risici
instituttet er forudgående blevet meddelt tilladelse af den kompetente myndighed.
b)
3.
Stk. 1 og 2 finder anvendelse med forbehold af opfyldelse af de af de kompetente
myndigheder fastlagte betingelser for udrulning af IRB-metoden i henhold til artikel 143 og
tilladelse til delvis anvendelse på permanent basis som omhandlet i artikel 145.
Artikel 145
Permanent undtagelser
1.
Med forbehold af de kompetente myndigheders forudgående tilladelse kan institutter, der har
tilladelse til at benytte IRB-metoden til opgørelse af de risikovægtede eksponeringer og de
forventede tab for en eller flere eksponeringsklasser, anvende standardmetoden på følgende
eksponeringer:
a)
den eksponeringsklasse, der er omhandlet i artikel 142, stk. 2, litra a), hvis antallet af
væsentlige modparter er begrænset, og det ville være en uforholdsmæssig stor byrde for
instituttet at implementere et ratingsystem for disse modparter
den eksponeringsklasse, der er omhandlet i artikel 142, stk. 2, litra b), hvis antallet af
væsentlige modparter er begrænset, og det ville være en uforholdsmæssig stor byrde for
instituttet at implementere et ratingsystem for disse modparter
eksponeringer i ikke-væsentlige forretningsenheder samt eksponeringsklasser, der er
uden større betydning i henseende til størrelse og opfattet risikoprofil
eksponeringer mod statslige forvaltninger i medlemsstaterne og deres regionale
forvaltninger, lokale myndigheder og administrative organer, forudsat at:
i)
der ikke er nogen forskel i risiko mellem eksponeringer mod den pågældende
statslige forvaltning og disse øvrige eksponeringer i kraft af særlige offentlige
arrangementer
eksponeringerne mod den statslige forvaltning risikovægtes med 0 % i henhold til
artikel 109, stk. 4
b)
c)
d)
ii)
e)
et instituts eksponeringer mod en modpart, som er dets moderselskab, datterselskab eller
et datterselskab af dets moderselskab, forudsat at modparten er et institut eller et
finansielt holdingselskab, et blandet finansielt holdingselskab, et finansieringsinstitut, et
porteføljeadministrationsselskab eller en accessorisk servicevirksomhed, der er
underlagt passende reguleringskrav, eller en virksomhed, med hvilken der består en
forbindelse i henhold til artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF
eksponeringer mellem institutter, som opfylder kravene i artikel 108, stk. 7
f)
148
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
g)
aktieeksponeringer mod enheder, hvis kreditforpligtelser risikovægtes med 0 % efter
bestemmelserne i kapitel 2 (herunder offentligt støttede virksomheder, der kan
risikovægtes med 0 %)
aktieeksponeringer, som indgås under lovgivningsprogrammer til fremme af bestemte
erhvervssektorer, og som tilvejebringer væsentlig støtte til instituttets investeringer, og
som indebærer en eller anden form for statslig kontrol og restriktioner i
aktieinvesteringer, når sådanne eksponeringer samlet set kun kan udeholdes fra IRB-
metoden op til 10 % af kapitalgrundlaget
de eksponeringer, som er omhandlet i artikel 114, stk. 4, og som opfylder betingelserne
heri
statsgarantier og statsligt genforsikrede garantier, jf. artikel 210, stk. 2.
h)
i)
j)
De kompetente myndigheder skal give tilladelse til at anvende standardmetoden for de i litra
g) og h) nævnte aktieeksponeringer, for hvilke der er givet tilladelse til at anvende denne
metode i andre medlemsstater.
2.
Med henblik på anvendelse af stk. 1 betragtes aktieeksponeringsklassen for et institut som
væsentlig, hvis
dens
samlede
værdi,
eksklusive
aktieeksponeringer
under
lovgivningsprogrammer som omhandlet i stk. 1, litra g), i gennemsnit i det foregående år
overstiger 10 % af instituttets kapitalgrundlag. Hvis antallet af disse aktieeksponeringer er
mindre end 10 individuelle besiddelser, er denne grænse på 5 % af instituttets kapitalgrundlag.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere betingelserne for anvendelse af stk. 1, litra a), b) og c).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 31. december 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
3.
A
FDELING
2
B
EREGNING AF STØRRELSEN AF RISIKOVÆGTEDE EKSPONERINGER
U
NDERAFDELING
1
B
EHANDLING EFTER EKSPONERINGSTYPE
Artikel 146
Behandling efter eksponeringsklasse
1.
De risikovægtede poster for kreditrisiko vedrørende eksponeringer, der tilhører en af de
eksponeringsklasser, der er omhandlet i artikel 142, stk. 2, litra a)-e) og g), skal beregnes i
overensstemmelse med underafdeling 2, undtagen i de tilfælde, hvor de fratrækkes i tier
149
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1-kernekapitalelementer, supplerende tier 1-kapitalelementer og tier 2-kapitalelementer.
2.
De risikovægtede poster for udvandingsrisici vedrørende erhvervede fordringer skal beregnes i
overensstemmelse med artikel 153. Hvis et institut har fuld regresret over for fordringens
sælger i tilfælde af tab på de erhvervede fordringer som følge af misligholdelse eller
udvanding, finder bestemmelserne i denne artikel og artikel 147 og 154, stk. 1-4, om
erhvervede fordringer ikke anvendelse, og eksponeringen behandles da som en eksponering
med sikkerhed i fordringen.
Opgørelsen af de risikovægtede poster for kreditrisici og udvandingsrisici baseres på de
relevante risikoparametre, der er knyttet til den pågældende eksponering. Disse omfatter
sandsynlighed for misligholdelse (herefter benævnt PD), LGD, løbetid (herefter benævnt M)
og eksponeringsværdien. PD og LGD kan tages i betragtning separat eller set under et i
overensstemmelse med afdeling 4.
Med forbehold af de kompetente myndigheders forudgående tilladelse til at anvende IRB-
metoden opgør institutter risikovægtede eksponeringer for kreditrisici vedrørende alle
eksponeringer i eksponeringsklassen "aktieeksponeringer" som omhandlet i artikel 142, stk. 2,
litra e), efter bestemmelserne i artikel 150, med undtagelse af eksponeringerne i artikel 146,
stk. 6, litra c. De kompetente myndigheder giver et institut tilladelse til at anvende metoden
med interne modeller som omhandlet i artikel 150, stk. 4, såfremt instituttet opfylder kravene i
afdeling 6, underafdeling 4. Risikovægtede poster for eksponeringer mod en central modpart,
som opstår i forbindelse med et instituts indbetalte bidrag til en central modparts
misligholdelsesfond som defineret i artikel 146, stk. 6, litra c), beregnes i henhold til artikel
151.
Risikovægtede poster for kreditrisiko vedrørende særlige udlånseksponeringer beregnes i
henhold til artikel 148, stk. 4.
For eksponeringer, der tilhører eksponeringsklasserne i artikel 142, stk. 2, litra a)-d), skal
institutter anvende deres egne estimater for PD i overensstemmelse med artikel 138 og
afdeling 6.
For eksponeringer, der tilhører eksponeringsklasserne i artikel 142, stk. 2, litra d), skal
institutter anvende deres egne estimater for LGD og konverteringsfaktorer i overensstemmelse
med artikel 138 og afdeling 6.
For eksponeringer, der tilhører eksponeringsklasserne i artikel 142, stk. 2, litra a)-c), skal
institutterne anvende LGD-værdierne i artikel 157, stk. 1 og konverteringsfaktorerne i artikel
162, stk. 8, litra a)-d), medmindre instituttet har fået tilladelse til at anvende sine egne
estimater for LGD og konverteringsfaktorer for disse eksponeringsklasser i overensstemmelse
med stk. 9.
For alle eksponeringer, der tilhører eksponeringsklasserne i artikel 142, stk. 2, litra a)-c), skal
de kompetente myndigheder tillade, at institutter kun anvender deres egne estimater for LGD
og konverteringsfaktorer i overensstemmelse med artikel 138.
De risikovægtede poster for securitiserede eksponeringer og eksponeringer, der tilhører den
eksponeringsklassen i artikel 142, stk. 2, litra f), beregnes i overensstemmelse med kapitel 5.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
150
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 147
Behandling af eksponeringer i form af andele i kollektive investeringsvirksomheder (CIU'er)
1.
Opfylder eksponeringer i form af andele i en kollektiv investeringsvirksomhed (CIU)
kriterierne i 127, stk. 3, og er instituttet bekendt med alle eller nogle af CIU's underliggende
eksponeringer, skal instituttet medregne disse underliggende eksponeringer ved opgørelsen af
de risikovægtede eksponeringer og de forventede tab i overensstemmelse med de metoder, der
er omhandlet i dette kapitel.
Er CIU'ens underliggende eksponering selv en eksponering i form af andele i en anden CIU,
skal den første CIU også medregne den anden CIU's underliggende eksponeringer.
2.
Når instituttet ikke opfylder betingelserne for anvendelse af de metoder, der er fastlagt i dette
kapitel, for alle eller dele af de underliggende eksponeringer i CIU'en, skal de risikovægtede
eksponeringer og forventede tab beregnes i henhold til følgende fremgangsmåder:
a)
for eksponeringer, som tilhører aktieeksponeringsklassen i artikel 142, stk. 2, litra e),
skal institutter anvende den forenklede risikovægtningsmetode, som er omhandlet i
artikel 150, stk. 2
for alle andre underliggende eksponeringer, jf. stk. 1, skal institutter anvende den i
kapitel 2 fastlagte standardmetode under forudsætning af følgende:
i)
for eksponeringer, der er tildelt en specifik risikovægt for ikke-ratede
eksponeringer, eller som er henført til det kreditkvalitetstrin, der giver den højeste
risikovægt for en bestemt eksponeringsklasse, skal risikovægten ganges med en
faktor på to, men den må ikke være højere end 1 250 %
for alle andre eksponeringer skal risikovægten ganges med en faktor på 1,1, dog
skal risikovægten være mindst 5 %.
b)
ii)
Kan instituttet med henblik på anvendelse af litra a) ikke sondre mellem private equity,
børsnoterede aktier og andre aktieeksponeringer, skal det behandle de pågældende
eksponeringer som andre aktieeksponeringer. Når disse eksponeringer sammen med
instituttets direkte eksponeringer i denne eksponeringsklasse ikke er væsentlige, jf. artikel 145,
stk. 2, kan stk. 1 i denne artikel finde anvendelse, såfremt de kompetente myndigheder giver
tilladelse hertil.
3.
Opfylder eksponeringer i form af andele i en CIU ikke kriterierne i 127, stk. 3, eller er
instituttet ikke bekendt med alle CIU's underliggende eksponeringer eller dens underliggende
eksponeringer, som også er en eksponering i form af andele i en CIU, skal instituttet medregne
disse underliggende eksponeringer og beregne de risikovægtede eksponeringer og forventede
tab efter bestemmelser om den forenklede risikovægtningsmetode i artikel 150, stk. 2.
Hvis instituttet ikke kan sondre mellem private equity, børsnoterede aktier og andre
aktieeksponeringer, behandles de pågældende eksponeringer som andre aktieeksponeringer.
Eksponeringer, der ikke er aktieeksponeringer henføres til klassen andre aktieeksponeringer.
4.
Som alternativ til metoden i stk. 4 kan institutter selv beregne eller få en tredjepart til at
beregne og indberette de gennemsnitlige risikovægtede poster baseret på CIU'ernes
underliggende
eksponeringer
i
overensstemmelse med de i stk. 2,
151
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
litra a) og b), nævnte metoder for følgende:
a)
depotinstituttet eller depotfinansieringsinstituttet for CIU'en, forudsat at CIU'en
udelukkende investerer i værdipapirer og deponerer samtlige værdipapirer hos dette
depotinstitut eller depotfinansieringsinstituttet
for
andre
CIU'er:
CIU-administrationsselskabet,
forudsat
administrationsselskabet opfylder kriterierne i artikel 127, stk. 3, litra a).
at
CIU-
b)
Rigtigheden af beregningen skal bekræftes af en ekstern revisor.
5.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere, på hvilke betingelser de kompetente myndigheder kan tillade institutter at anvende
artikel 145, stk. 1, stk. 2, litra b).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 31. december 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
U
NDERAFDELING
2
O
PGØRELSE AF RISIKOVÆGTEDE POSTER FOR KREDITRISIKO
Artikel 148
Risikovægtede poster for eksponeringer mod virksomheder, institutter, statslige forvaltninger og
centralbanker
1.
Med forbehold af den særlige fremgangsmåde i stk. 2, 3 og 4 opgøres de risikovægtede poster
for eksponeringer mod virksomheder, institutter, statslige forvaltninger og centralbanker efter
følgende formler:
risikovægtet post = RW * eksponeringens størrelse
hvor risikovægten RW defineres som:
i)
ii)
hvis PD = 0, er RW 0
hvis PD = 1, dvs. for misligholdte eksponeringer:
–
–
hvor institutter anvender LGD-værdierne i artikel 157, stk. 1, fastsættes RW til 0.
hvis institutter anvender egne
RW
=
max
{
0,12.5
⋅
(
LGD
−
EL
BE
)}
estimater
for
LGD,
beregnes
RW:
hvor EL
BE
er instituttets bedste estimat for forventet tab på den misligholdte eksponering
i henhold til artikel 177, stk. 1, litra h)
152
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0153.png
iii)
hvis
PD
∈
]
0%;100%
[
, dvs. for alle værdier, undtagen de i i) eller ii) nævnte
⎛
⎞
1
+
(
M
−
2.5
)
⋅
b
⎛
⎞
R
⎜
LGD
⋅
N
⎜
1
⋅
G
(
PD
)
+
⎟ −
LGD
⋅
PD
⎟ ⋅
RW
=
⋅
G
(
0.999
)
⎟
⋅
12.5
⋅
1.06
⎜
1
−
R
⎜
⎟
1
−
R
1
−
1.5
⋅
b
⎝
⎠
⎝
⎠
hvor
N(x) = den kumulative fordelingsfunktion for en standardiseret normalfordelt stokastisk
variabel (dvs. sandsynligheden for, at en normalfordelt stokastisk variabel med
middelværdi 0 og varians 1 er mindre end eller lig med x)
G (Z) = angiver den inverse kumulative fordelingsfunktion for en standardiseret
normalfordelt stokastisk variabel (dvs. den x-værdi, for hvilken det gælder, at N(x)= z).
R=
korrelationsfaktoren, der defineres som
⎛
1
−
e
−
50
⋅
PD
⎞
1
−
e
−
50
⋅
PD
⎟
R
=
0.12
⋅
+
0.24
⋅ ⎜
1
−
⎜
1
−
e
−
50
1
−
e
−
50
⎟
⎠
⎝
b
=
løbetidsfaktoren, der defineres som
2
b
=
(
0.11852
−
0.05478
⋅
ln
(
PD
))
2.
For alle eksponeringer mod store regulerede finansielle enheder og uregulerede finansielle
enheder ganges korrelationskoefficienten i stk. 1, nr. iii), med 1,25:
⎡
⎛
1
−
e
−
50
⋅
PD
1
−
e
−
50
⋅
PD
R
=
1.25
⋅ ⎢
0.12
⋅
+
0.24
⋅ ⎜
1
−
⎜
1
−
e
−
50
1
−
e
−
50
⎝
⎣
⎞⎤
⎟⎥
⎟
⎠⎦
3.
Den risikovægtede post for hver eksponering, der opfylder kravene i artikel 198 og 212, kan
justeres efter følgende formel:
risikovægtet post = RW * eksponeringens størrelse *
(0,15+160 * PD
pp
)
hvor:
PD
pp
= beskyttelsesgiverens PD.
RW beregnes ved hjælp af den relevante risikovægtningsformel, der er anført i stk. 3, for
eksponeringen, modpartens PD og LGD for en sammenlignelig direkte eksponering mod
beskyttelsesgiveren. Løbetidsfaktoren (b) skal beregnes ved hjælp af den mindste af enten
beskyttelsesgiverens PD eller modpartens PD.
4.
For eksponeringer med virksomheder, som indgår i en koncern, hvis samlede årsomsætning er
på under 50 mio. EUR, kan institutterne anvende følgende korrelationsformel fra stk. 1, nr.
iii), til beregning af risikovægtene for eksponeringer mod virksomheder. I denne formel
angiver S den samlede årsomsætning i millioner EUR, hvor 5 mio. EUR
≤
S
≤
50 mio. EUR.
Indberettede årsomsætninger på mindre end 5 mio. EUR behandles, som om de udgør 5 mio.
EUR. For erhvervede fordringer er den
samlede årsomsætning det vægtede
153
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0154.png
gennemsnit af de enkelte eksponeringer i puljen.
⎛
1
−
e
−
50
⋅
PD
⎞
1
−
e
−
50
⋅
PD
⎛
min
{
max
{
5,
S
}
,50
}
−
5
⎞
⎟ −
0.04
⋅ ⎜
1
−
R
=
0.12
⋅
+
0.24
⋅ ⎜
1
−
⎟
⎜
1
−
e
−
50
1
−
e
−
50
⎟
45
⎝
⎠
⎠
⎝
Institutter skal lægge koncernens samlede aktiver til grund i stedet for den samlede
årsomsætning, hvis den samlede årsomsætning ikke er en relevant indikator for virksomhedens
størrelse, og de samlede aktiver udgør en mere relevant indikator end den samlede
årsomsætning.
5.
For specialiserede udlånseksponeringer, hvor instituttet ikke kan estimere PD, eller instituttets
PD-estimater ikke opfylder kravene i afdeling 6, anvendes risikovægtene i tabel 1for disse
eksponeringer:
Tabel 1
Restløbetid
Under 2�½ år
21/2 år eller derover
Kategori 1
50 %
70 %
Kategori 2
70 %
90 %
Kategori 3
115 %
115 %
Kategori 4
250 %
250 %
Kategori 5
0%
0%
Ved placeringen af de specialiserede udlånseksponeringer i de enkelte kategorier skal
institutterne tage hensyn til følgende faktorer: den finansielle styrke, det politiske og
lovgivningsmæssige miljø, transaktionernes og/eller aktivernes art, eventuelle involverede
erhvervsvirksomheders styrke samt eventuelle indtægter fra offentlig-private partnerskaber og
værdipapirporteføljer.
6.
For erhvervede erhvervsfordringer skal institutterne overholde kravene i artikel 180. For
erhvervede erhvervsfordringer, der også opfylder betingelserne i artikel 149, stk. 5, kan
risikokvantificeringsstandarderne for detaileksponeringer i afdeling 6 anvendes, hvis det ville
være en urimelig byrde for et institut at benytte risikokvantificeringstandarder for
erhvervseksponeringer, der er fastsat i del 6 vedrørende disse fordringer.
For erhvervede erhvervsfordringer kan købsrabatter, der kan tilbagebetales, sikkerhed eller
delgarantier, der giver "first-loss"-beskyttelse over for tab som følge af misligholdelse og
udvanding eller begge dele, behandles som "first-loss"-positioner i securitiseringstransaktioner
efter IRB-metoden.
Hvis et institut yder kreditrisikoafdækning for en række eksponeringer, således at den n'te
misligholdelse blandt disse eksponeringer udløser betaling, hvorved kontrakten bringes til
ophør, tildeles de risikovægte, der er anført i kapitel 5, forudsat at et godkendt ECAI har
foretaget en ekstern kreditvurdering af produktet. Er produktet ikke vurderet af et godkendt
ECAI, aggregeres risikovægtene for samtlige eksponeringer i kurven med undtagelse af n-1-
eksponeringer, hvor summen af værdien af det forventede tab ganget med 12,5 og den
risikovægtede eksponering ikke overstiger den nominelle værdi af den risikoafdækning, der
ydes af kreditderivatet, ganget med 12,5. De n-1-eksponeringer, der skal udeholdes fra
aggregeringen, fastsættes således, at de indbefatter de eksponeringer, der hver især resulterer i
en lavere risikovægtet værdi end den risikovægtede værdi af samtlige eksponeringer i
aggregeringen. Positioner i en kurv, for
hvilke et institut ikke kan fastsætte
154
7.
8.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0155.png
risikovægten efter IRB-metoden, risikovægtes med 1 250 %.
9.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere, efter hvilke kriterier institutter skal tage højde for de faktorer, som er omhandlet i
stk. 5, andet afsnit, når specialiserede udlånseksponeringer skal risikovægtes.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
Artikel 149
Risikovægtede poster for detaileksponeringer
1.
De risikovægtede poster for detaileksponeringer beregnes efter følgende formel:
risikovægtet post = RW * eksponeringens størrelse
hvor risikovægten RW defineres som:
i)
ii)
hvis PD = 0, er RW 0
hvis
PD
=
1,
dvs.
for
RW:
RW
=
max
{
0,12.5
⋅
(
LGD
−
EL
BE
)}
misligholdte
eksponeringer,
er
hvor EL
BE
er instituttets bedste estimat for forventet tab på den misligholdte eksponering
i overensstemmelse med dette bilags del 1, punkt 177, stk. 1, litra h)
iii)
hvis
PD
∈
]
0%;100%
[
, dvs. for alle værdier, undtagen de i i) eller ii) nævnte
⎛
⎞
⎛
⎞
R
⎜
LGD
⋅
N
⎜
1
⋅
G
(
PD
)
+
⎟ −
LGD
⋅
PD
⎟ ⋅
12.5
⋅
1.06
RW
=
⋅
G
(
0.999
)
⎟
⎜
1
−
R
⎜
⎟
1
−
R
⎝
⎠
⎝
⎠
hvor
N(x) = den kumulative fordelingsfunktion for en standardiseret normalfordelt stokastisk
variabel (dvs. sandsynligheden for, at en normalfordelt stokastisk variabel med
middelværdi 0 og varians 1 er mindre end eller lig med x)
G (Z) = den inverse kumulative fordelingsfunktion for en standardiseret normalfordelt
stokastisk variabel (dvs. den x-værdi, for hvilken det gælder, at N(x)= z)
R=
korrelationsfaktoren, der defineres som
155
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0156.png
⎛
1
−
e
−
35
⋅
PD
⎞
1
−
e
−
35
⋅
PD
⎟
+
0.16
⋅ ⎜
1
−
R
=
0.03
⋅
⎜
1
−
e
−
35
1
−
e
−
35
⎟
⎝
⎠
2.
De risikovægtede poster for eksponeringer mod små og mellemstore virksomheder, jf. artikel
142, stk. 5, som opfylder kravene i artikel 198 og 212, kan beregnes i henhold til artikel 148,
stk. 3.
For detaileksponeringer med sikkerhed i fast ejendom anvendes en korrelationskoefficient (R)
på 0,15 i stedet for den værdi, der beregnes med korrelationsformlen i stk. 1.
For kvalificerede revolverende detaileksponeringer, jf. litra a)-e), anvendes en korrelation (R)
på 0,04 i stedet for den værdi, der beregnes med korrelationsformlen i stk. 1.
Eksponeringerne betragtes som kvalificerede revolverende detaileksponeringer, hvis de
opfylder følgende betingelser:
a)
b)
eksponeringerne er mod privatkunder
eksponeringerne er revolverende og usikrede, og de kan umiddelbart opsiges af
instituttet, såfremt faciliteten ikke udnyttes straks og uden betingelser Revolverende
eksponeringer defineres i denne forbindelse som eksponeringer, hvor tilgodehavender
hos privatkunder varierer alt efter, hvor meget disse privatkunder vælger at låne eller
betale tilbage, op til den grænse, instituttet har fastsat. Den uudnyttede del af faciliteten
kan opsiges uden betingelser, hvis vilkårene sætter instituttet i stand til at opsige
faciliteten i det omfang, det er tilladt i medfør af forbrugerbeskyttelseslovgivningen og
lovgivning i tilknytning hertil
en eksponering mod en enkelt privatkunde i delporteføljen kan højst udgøre 100 000
EUR
anvendelse af korrelationskoefficienten i dette stykke er begrænset til porteføljer, hvor
tabsraterne især inden for små PD-intervaller udviser lav volatilitet sammenlignet med
tabsraternes gennemsnitlige volatilitetsniveau for andre eksponeringer
behandlingen som en kvalificeret revolverende detaileksponering skal være konsistent
med delporteføljens underliggende risikokarakteristika.
3.
4.
c)
d)
e)
Uanset litra b) finder kravet om, at eksponeringen skal være usikret, når det drejer sig om
sikrede kreditfaciliteter i tilknytning til en lønkonto, ikke anvendelse. I så fald medregnes de
beløb, der stammer fra sikkerhedsstillelsen, ikke i LGD-estimatet.
De kompetente tilsynsmyndigheder undersøger den relative volatilitet i tabsprocenterne for de
kvalificerede revolverende detaildelporteføljer samt den samlede kvalificerede revolverende
detailportefølje og skal udveksle oplysninger om typiske karakteristika for tabsprocenter for
kvalificerede revolverende detaileksponeringer med de øvrige medlemsstater.
5.
Erhvervede fordringer skal for at kunne behandles som detaileksponeringer opfylde de
minimumskrav, der er anført i artikel 180, samt følgende betingelser:
a)
instituttet har erhvervet fordringerne af uafhængige tredjepartssælgere, og ingen
156
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
eksponeringer, som direkte eller indirekte udgår fra virksomheden, indgår i fordringerne
b)
de erhvervede fordringer er etableret mellem sælgeren og fordringens debitor efter
princippet om indbyrdes uafhængige parter. Koncerninterne fordringer og fordringer,
hvor der foregår en modregning mellem enheder, som både køber og sælger til hinanden,
opfylder ikke betingelserne
det institut, som har erhvervet fordringerne, har et krav på hele afkastet fra de
erhvervede fordringer eller på en forholdsmæssig andel af afkastet og
porteføljen af erhvervede fordringer er veldiversificeret.
c)
d)
6.
For erhvervede erhvervsfordringer kan købsrabatter, der kan tilbagebetales, sikkerhed eller
delgarantier, der giver "first-loss"-beskyttelse over for tab som følge af misligholdelse,
udvanding eller begge dele, behandles som "first-loss"-positioner i securitiseringstransaktioner
efter IRB-metoden.
For blandede puljer af erhvervede detailfordringer, hvor de institutter, som har erhvervet
fordringerne, ikke kan adskille eksponeringer med sikkerhed i fast ejendom og kvalificerede
revolverende detaileksponeringer fra andre detaileksponeringer, anvendes den funktion til
beregning af risikovægte for detaileksponeringer, der resulterer i det højeste kapitalkrav for
sådanne eksponeringer.
Artikel 150
Risikovægtede poster for aktieeksponeringer
7.
1.
Institutter beregner de risikovægtede poster for aktieeksponeringer med undtagelse af dem, der
fratrækkes efter bestemmelserne i anden del, eller som risikovægtes med 250 % i henhold til
artikel 45 efter de forskellige metoder, der er fastsat i stk. 2, 3 og 4, og anvender dem på
forskellige porteføljer, hvis instituttet anvender forskellige metoder internt. Anvender
instituttet forskellige metoder, skal valget være konsekvent, og regelarbitrage bør ikke lægges
til grund.
Institutter kan behandle aktieeksponeringer mod accessoriske servicevirksomheder efter
bestemmelserne om behandling om andre aktiver, som ikke er gældsforpligtelser.
2.
Efter den forenklede risikovægtningsmetode beregnes de risikovægtede poster efter følgende
formel:
risikovægt (RW) = 190 % for eksponeringer i private equity i veldiversificerede porteføljer
risikovægt (RW) = 290 % for eksponeringer i børsnoterede aktier
risikovægt (RW) = 370 % for alle andre aktieeksponeringer
risikovægtet post = RW * eksponeringens størrelse.
Korte spotpositioner i aktier og korte positioner i afledte instrumenter uden for
handelsbeholdningen kan modregnes med lange positioner i samme individuelle aktier,
forudsat at disse instrumenter udtrykkeligt er forbeholdt risikoafdækning af specifikke
157
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
aktieeksponeringer, og at risikoafdækningen gælder i mindst et år mere. Andre korte
positioner behandles, som om der var tale om lange positioner, og den relevante risikovægt
tildeles de enkelte positioners numeriske værdi. Er der manglende match mellem positionernes
løbetid, anvendes samme metode som for eksponeringer mod virksomheder som omhandlet i
artikel 158, stk. 5.
Institutter kan medregne ufinansieret kreditrisikoafdækning, der er opnået på en
aktieeksponering, i overensstemmelse med de metoder, der er fastsat i kapitel IV.
3.
Efter PD/LGD-metoden skal de risikovægtede poster opgøres efter formlerne i artikel 148, stk.
1. Hvis institutterne ikke råder over tilstrækkelige oplysninger til at kunne anvende den
definition af misligholdelse, der er fastlagt i artikel 174, justeres risikovægtene med en faktor
1,5.
For de enkelte eksponeringer må summen af værdien af det forventede tab ganget med 12,5 og
den risikovægtede eksponering ikke overstige eksponeringens størrelse ganget med 12,5.
Institutter kan medregne ufinansieret kreditrisikoafdækning, der er opnået på en
aktieeksponering, i overensstemmelse med de metoder, der er fastsat i kapitel IV. For
eksponeringer i private equity i veldiversificerede porteføljer kan anvendes en LGD på 65 %. I
disse tilfælde sættes løbetiden til 5 år.
4.
Efter metoden med interne modeller opgøres de risikovægtede poster som det potentielle tab
på instituttets aktieeksponeringer, opgjort ved brug af interne value-at-risk-modeller baseret på
et ensidigt 99 % konfidensinterval, der viser forskellen mellem kvartalsafkast og en passende
risikofri rente, der er beregnet over en længere analyseperiode, ganget med 12,5. Det
risikovægtede beløb for porteføljen af aktieeksponeringer må ikke være lavere end summen af
følgende:
a)
b)
det risikovægtede beløb opgjort efter PD/LGD-metoden og
det forventede tab på eksponeringen ganget med 12,5.
Beløbene i litra a) og b) beregnes ved hjælp af PD-værdierne som omhandlet i artikel 161, stk.
1, og de tilsvarende LGD-værdier som omhandlet i artikel 161, stk. 2.
Institutter kan medregne ufinansieret kreditrisikoafdækning, der er opnået på en
aktieeksponering.
Artikel 151
Risikovægtede poster for aktieeksponeringer
Risikovægtede poster for eksponeringer, der opstår i forbindelse med et instituts indbetalte bidrag til en
central modparts misligholdelsesfond og handelseksponeringer mod en central modpart beregnes i
overensstemmelse med artikel 296-300.
Artikel 152
Risikovægtede poster for andre aktiver, der ikke er gældsforpligtelser
158
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0159.png
De risikovægtede poster for andre aktiver, der ikke er gældsforpligtelser, beregnes efter følgende
formel:
risikovægtet post = 100 % * eksponeringens størrelse
undtagen:
a)
b)
kassebeholdning og tilsvarende poster samt guldbarrer, der opbevares i egne boksanlæg eller
hos tredjemand, tildeles en risikovægt på 0 %, for så vidt de understøttes af indskud i guld
hvis eksponeringen er en restværdi af leasede aktiver, beregnes risikovægten således:
1
⋅
100 %
⋅
eksponeringens størrelse
t
hvor t er større end 1 og nærmeste hele antal år af restløbetiden.
U
NDERAFDELING
3
B
EREGNING AF RISIKOVÆGTEDE POSTER FOR UDVANDINGSRISIKO VEDRØRENDE
ERHVERVEDE FORDRINGER
Artikel 153
Risikovægtede poster for udvandingsrisiko vedrørende erhvervede fordringer
1.
2.
3.
4.
5.
Institutter beregner de risikovægtede poster for udvandingsrisici vedrørende erhvervede
erhvervsfordringer og detailfordringer efter formlen i artikel 148, stk. 1.
Institutter bestemmer inputparametrene PD og LGD efter bestemmelserne i afdeling 4.
Institutter beregner eksponeringsværdien efter bestemmelserne i afdeling 5
.
Med henblik på anvendelse af denne artikel sættes løbetiden til 1 år.
Hvis instituttet har godtgjort over for de kompetente myndigheder, at udvandingsrisikoen er
uvæsentlig, fritages instituttet for beregning af risikovægtede poster for udvandingsrisiko
vedrørende erhvervede erhvervs- og detailfordringer.
159
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0160.png
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 20.7.2011
KOM(2011) 452 endelig
2011/0202 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om reguleringskrav for kreditinstitutter og investeringsselskaber
Del II
(EØS-relevant tekst)
{SEK(2011) 949 endelig}
{SEK(2011) 950 endelig}
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0161.png
A
FDELING
3
F
ORVENTEDE TAB
Artikel 154
Behandling efter eksponeringstype
1.
Beregningen af de forventede tab baseres på de samme inputtal for sandsynligheden for
misligholdelse (PD), tabet givet misligholdelse (LGD) og værdien af hver eksponering som
dem, der benyttes til beregningen af de risikovægtede værdier af eksponeringer i
overensstemmelse med artikel 146. Med hensyn til misligholdte eksponeringer, hvor institutter
anvender egne estimater af LGD, er det forventede tab (EL) lig med instituttets bedste estimat
af det forventede tab for den misligholdte eksponering (EL
BE
) i overensstemmelse med artikel
177, stk. 1, litra h).
De forventede tab vedrørende securitiserede eksponeringer beregnes i overensstemmelse med
kapitel 5.
De forventede tab vedrørende eksponeringer, der tilhører eksponeringsklassen "andre aktiver,
der ikke er gældsforpligtelser", der er omhandlet i artikel 142, stk. 2, litra g), er nul.
De forventede tab vedrørende eksponeringer i form af aktier og andele i en kollektiv
investeringsordning, der er omhandlet i artikel 147, beregnes i overensstemmelse med de
metoder, der er fastsat i denne artikel.
De forventede tab vedrørende eksponeringer med virksomheder, institutter, statslige
forvaltninger og centralbanker samt detaileksponeringer beregnes efter følgende formler:
2.
3.
4.
5.
Expected loss
(
EL
)
=
PD
⋅
LGD
Expected loss amount
=
EL
⋅
exposure value
Ved misligholdte eksponeringer (PD = 1), hvor institutterne bruger deres egne estimater for
LGD, er EL EL
BE
, instituttets bedste estimat for forventet tab på den misligholdte eksponering
i henhold til artikel 177, stk. 1, litra h).
For eksponeringer, der behandles som anført i artikel 148, stk. 3, fastsættes EL til 0.
6.
Tabel 2
Restløbetid
Under 2�½ år
Kategori 1
0%
Kategori 2
0,4 %
0,8 %
Kategori 3
2,8 %
2,8 %
Kategori 4
8%
8%
Kategori 5
50 %
50 %
De forventede tab vedrørende specialiserede udlånseksponeringer, hvor institutterne anvender
de risikovægtningsmetoder, der er anført i artikel 148, stk. 6, klassificeres i henhold til tabel 2.
EL for 2�½ år eller 0,4 %
DA
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0162.png
derover
7.
De forventede tab vedrørende aktieeksponeringer, hvor de risikovægtede værdier af disse
eksponeringer beregnes i overensstemmelse med den forenklede risikovægtningsmetode,
beregnes efter følgende formel:
Expected loss amount
=
EL
⋅
exposure value
Der anvendes følgende EL-værdier:
forventet tab (EL) = 0,8 % for "private equity"-eksponeringer i tilstrækkeligt diversificerede
porteføljer
forventet tab (EL) = 0,8 % for børsnoterede aktieeksponeringer
forventet tab (EL) = 2,4 % for alle andre aktieeksponeringer.
8.
De forventede tab vedrørende aktieeksponeringer, hvor de risikovægtede værdier af disse
eksponeringer beregnes i overensstemmelse med PD-/LGD-metoden, beregnes efter følgende
formler:
Expected loss
(
EL
)
=
PD
⋅
LGD
Expected loss amount
=
EL
⋅
exposure value
9.
10.
De forventede tab vedrørende aktieeksponeringer, hvor de risikovægtede værdier af disse
eksponeringer beregnes i overensstemmelse med metoden med interne modeller, udgør 0 %.
De forventede tab vedrørende udvandingsrisici for erhvervede fordringer beregnes efter
følgende formel:
Expected loss
(
EL
)
=
PD
⋅
LGD
Expected loss amount
=
EL
⋅
exposure value
11.
For så vidt angår eksponeringer i forbindelse med OTC-derivater kan institutter ved beregning
af den risikovægtede værdi af disse eksponeringer i overensstemmelse med dette kapital
reducere det forventede tab for en given nettinggruppe med kreditværdijusteringen for nævnte
nettinggruppe, som instituttet allerede har bogført som en nedskrivning. Det forventede tab,
som fremkommer, må ikke være under nul.
Artikel 155
Behandling af de forventede tab
Institutter trækker de forventede tab, der beregnes i overensstemmelse med artikel 154, stk. 2, 3 og 7,
fra generelle og specifikke kreditrisikojusteringer, der foretages for disse eksponeringer. Nedslag i
forbindelse med balanceførte eksponeringer, der er erhvervet som misligholdte eksponeringer, jf.
artikel 162, stk. 1, behandles som specifikke kreditrisikojusteringer. Specifikke kreditrisikojusteringer
DA
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
for misligholdte eksponeringer anvendes ikke til at dække forventet tab på andre eksponeringer. De
forventede tab vedrørende securitiserede eksponeringer og de generelle og specifikke
kreditrisikojusteringer, der foretages for disse eksponeringer, indgår ikke i denne beregning.
A
FDELING
4
S
ANDSYNLIGHED FOR MISLIGHOLDELSE
(PD),
TAB GIVET MISLIGHOLDELSE
(LGD)
OG
LØBETID
U
NDERAFDELING
1
E
KSPONERINGER MED VIRKSOMHEDER
,
INSTITUTTER
,
STATSLIGE FORVALTNINGER OG
CENTRALBANKER
Artikel 156
Sandsynlighed for misligholdelse (PD)
1.
2.
Sandsynlighed for misligholdelse (PD) for en eksponering med en virksomhed eller et institut
fastsættes til mindst 0,03 %.
For erhvervede fordringer på selskaber, hvor instituttet ikke kan estimere PD, eller instituttets
PD-estimater ikke opfylder kravene i afdeling 6, bestemmes PD ved hjælp af følgende
metoder:
(a)
for privilegerede krav vedrørende erhvervede fordringer på selskaber baseres PD på
instituttets estimat af det forventede tab (EL) divideret med tab givet misligholdelse
(LGD) for disse fordringer
for efterstillede krav vedrørende erhvervede fordringer på selskaber baseres PD på
instituttets estimat af EL
hvis et institut har fået tilladelse af den kompetente myndighed, jf. artikel 138, til at
benytte sine egne estimater af LGD for erhvervseksponeringer, og det er i stand til at
foretage en opdeling, som den kompetente myndighed anser for pålidelig, af sine
estimater af det forventede tab for erhvervede fordringer på selskaber i PD og LGD,
kan instituttet anvende det PD-estimat, der er resultatet af nævnte opdeling.
(b)
(c)
3.
4.
Sandsynlighed for misligholdelse (PD) udgør 100 % for modparter, der er i restance.
Institutterne kan tage hensyn til ufinansieret kreditafdækning i sandsynligheden for
misligholdelse (PD) i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 4. I forbindelse med
udvandingsrisici kan, i tillæg til de udbydere af kreditafdækning, der er omhandlet i artikel
197, stk. 1, litra g), også sælgeren af de erhvervede fordringer anerkendes, hvis følgende
betingelser er opfyldt:
a)
selskabet har en kreditvurdering fra et anerkendt ECAI, som EBA har henført til
kreditkvalitetstrin 3 eller derover i henhold til reglerne i kapitel 2 om risikovægtning af
eksponeringer med virksomheder
DA
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
b)
selskabet har ikke, for så vidt angår institutter, der beregner risikovægtede værdier af
eksponeringer og forventede tab efter IRB-metoden, en kreditvurdering fra et anerkendt
ECAI, og skønnes ifølge en intern rating at have en sandsynlighed for misligholdelse
svarende til den, der er forbundet med kreditvurderinger fra anerkendte ECAI'er, som
EBA har henført til kreditkvalitetstrin 3 eller derover i henhold til reglerne i kapitel 2 om
risikovægtning af eksponeringer med virksomheder.
5.
Institutter, der benytter deres egne estimater af tab givet misligholdelse (LGD), kan med
forbehold af bestemmelserne i artikel 157, stk. 3, anerkende ufinansieret kreditafdækning ved
at justere sandsynligheden for misligholdelse (PD).
I forbindelse med udvandingsrisici for erhvervede fordringer på selskaber fastsættes
sandsynligheden for misligholdelse (PD), så den svarer til instituttets estimat af det forventede
tab vedrørende udvandingsrisici. Hvis et institut har fået tilladelse af den kompetente
myndighed, jf. artikel 138, til at benytte sine egne estimater af LGD for
erhvervseksponeringer, og det er i stand til at foretage en opdeling, som den kompetente
myndighed anser for pålidelig, af sine estimater af det forventede tab vedrørende
udvandingsrisici for erhvervede fordringer på selskaber i PD og LGD, kan instituttet anvende
det PD-estimat, der er resultatet af nævnte opdeling. Institutterne kan anerkende ufinansieret
kreditafdækning i sandsynlighed for misligholdelse (PD) i overensstemmelse med
bestemmelserne i kapitel 4. I forbindelse med udvandingsrisici kan, i tillæg til de udbydere af
kreditafdækning, der er omhandlet i artikel 197, stk. 1, litra g), også sælgeren af de erhvervede
fordringer anerkendes, hvis betingelserne i stk. 4 er opfyldt:
Uanset artikel 197, stk. 1, litra g), anerkendes de selskaber, der opfylder betingelserne i stk. 4.
Hvis et institut har fået tilladelse af den kompetente myndighed, jf. artikel 138, til at benytte
sine egne estimater af LGD vedrørende udvandingsrisici for erhvervede fordringer på
selskaber, kan det anerkende ufinansieret kreditafdækning ved at justere sine sandsynlighed
for misligholdelse (PD)'er, jf. dog artikel 157, stk. 3.
Artikel 157
Tab givet misligholdelse (LGD)
6.
7.
1.
Institutterne skal i overensstemmelse med artikel 146, stk. 8, anvende følgende tab givet
misligholdelse (LGD)-værdier:
a)
b)
c)
d)
e)
privilegerede eksponeringer uden anerkendt sikkerhedsstillelse: 45 %
efterstillede eksponeringer uden anerkendt sikkerhedsstillelse: 75 %
institutter kan anerkende finansieret og ufinansieret kreditafdækning vedrørende tab
givet misligholdelse (LGD) i overensstemmelse med kapitel 4
dækkede obligationer som defineret i artikel 124 kan tillægges en tab givet
misligholdelse (LGD)-værdi på 11,25 %
for privilegerede eksponeringer vedrørende erhvervede fordringer på selskaber, hvor
instituttets PD-estimater ikke opfylder kravene i afdeling 6: 45 %
DA
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
f)
for efterstillede eksponeringer vedrørende erhvervede fordringer på selskaber, hvor
instituttet ikke kan estimere sandsynligheden for misligholdelse (PD), eller instituttets
sandsynlighed for misligholdelse (PD)-estimater ikke opfylder kravene i afdeling 6: 100
%
for udvandingsrisici vedrørende erhvervede fordringer på selskaber: 75 %.
g)
2.
Med hensyn til udvandings- og misligholdelsesrisici kan et institut, hvis det har fået tilladelse
af den kompetente myndighed, jf. artikel 138, til at benytte sine egne estimater af LGD for
erhvervseksponeringer, og det er i stand til at foretage en opdeling, som den kompetente
myndighed anser for pålidelig, af sine estimater af det forventede tab vedrørende erhvervede
fordringer på selskaber i PD og LGD, anvende LGD-estimatet for erhvervede fordringer på
selskaber.
Et institut kan, hvis det har fået tilladelse af den kompetente myndighed, jf. artikel 138, til at
benytte sine egne estimater af LGD for eksponeringer med virksomheder, institutioner,
statslige forvaltninger og centralbanker, anerkende ufinansieret kreditafdækning ved at justere
sandsynlighed for misligholdelse (PD)- eller tab givet misligholdelse (LGD)-estimaterne,
forudsat at kravene i afdeling 6 er opfyldt, og der er opnået tilladelse fra de kompetente
myndigheder. Institutter må ikke fastsætte justerede sandsynlighed for misligholdelse (PD)-
eller tab givet misligholdelse (LGD)-værdier for garanterede eksponeringer, hvis det resulterer
i, at den justerede risikovægt bliver lavere end for en lignende direkte eksponering med
garantistilleren.
Med henblik på de foretagender, der er omhandlet i artikel 148, stk. 3, fastsættes tab givet
misligholdelse (LGD) for en sammenlignelig direkte eksponering med udbyderen af
kreditrisikoafdækningen på grundlag af enten tab givet misligholdelse (LGD) vedrørende en
ikke-afdækket facilitet i relation til garantistilleren eller skyldnerens ikke-afdækkede facilitet
afhængig af, om der, såfremt både garantistilleren og skyldneren misligholder deres
forpligtelser i den afdækkede transaktions levetid, foreligger dokumentation for, og garantiens
struktur indikerer, at størrelsen af det beløb, der vil kunne inddrives, vil afhænge af
garantistilleren henholdsvis skyldnerens finansielle situation.
Artikel 158
Løbetid
3.
4.
1.
Institutter, der har ikke har fået tilladelse til at benytte deres egne tab givet misligholdelse
(LGD)-estimater og deres egne omregningsfaktorer for eksponeringer med virksomheder,
institutter eller statslige forvaltninger og centralbanker, fastsætter for eksponeringer i
tilknytning til genkøbstransaktioner eller transaktioner vedrørende ud- eller indlån af
værdipapirer eller råvarer løbetiden (M) til 0,5 år, mens de for alle andre eksponeringer
fastsætter løbetiden til 2,5 år.
Alternativt beslutter de kompetente myndigheder som led i den tilladelse, der er omhandlet i
artikel 138, om instituttet skal anvende løbetiden for hver eksponering som anført i stk. 2.
2.
Institutter, der har fået tilladelse af den kompetente myndighed, jf. artikel 138, til at benytte
deres egne LGD-estimater og deres egne omregningsfaktorer for eksponeringer med
DA
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0166.png
virksomheder, institutter eller statslige forvaltninger og centralbanker, beregner løbetiden (M)
for hvert af disse eksponeringer som anført i litra a)-e) og med forbehold af bestemmelserne i
stk. 3-5. Løbetiden må under ingen omstændigheder overstige 5 år:
a)
for et instrument, der er underlagt en pengestrømsplan, beregnes løbetiden efter følgende
formel:
⎧
⎧
∑
t
⋅
CF
t
⎫ ⎫
⎪
⎪
⎪⎪
M
=
max
⎨
1, min
⎨
t
,5
⎬ ⎬
⎪
⎪
∑
CF
t
⎪ ⎪
⎩
t
⎭⎭
⎩
hvor CF
t
angiver de betalinger (afdrag, renter og gebyrer), modparten har forpligtet sig
til at foretage i perioden t
b)
for derivater, der er underlagt en masternettingaftale, fastsættes løbetiden ud fra
eksponeringens vægtede gennemsnitlige restløbetid. Løbetiden skal mindst være på 1 år,
og løbetiden vægtes i forhold til den nominelle værdi af hver eksponering
for eksponeringer, der er knyttet til fuldt sikrede eller næsten fuldt sikrede
derivatinstrumenter (som beskrevet i bilag II), transaktioner og fuldt eller næsten fuldt
sikrede margenlån, der er underlagt en masternettingaftale, beregnes løbetiden ud fra
transaktionernes vægtede gennemsnitlige restløbetid. Løbetiden skal være på mindst 10
dage
for genkøbstransaktioner eller transaktioner vedrørende ud- eller indlån af værdipapirer
eller råvarer, der er underlagt en masternettingaftale, fastsættes løbetiden ud fra
transaktionernes vægtede gennemsnitlige restløbetid. Løbetiden skal mindst være på 5
dage. Løbetiden vægtes i forhold til den nominelle værdi af hver transaktion
for et institut, som har fået tilladelse af den kompetente myndighed, jf. artikel 138, til at
benytte sine egne estimater af PD for erhvervede fordringer på selskaber, fastsættes en
løbetid for de trukne beløb svarende til den eksponeringsvægtede gennemsnitlige løbetid
for de erhvervede fordringer. Løbetiden skal mindst være på 90 dage. Den samme
løbetid anvendes også for uudnyttede beløb, der indgår i en fastlagt købsfacilitet,
forudsat at denne facilitet indeholder effektive klausuler, regler om førtidsindfrielse eller
andre elementer, der beskytter det købende institut mod væsentlige forringelser af
kvaliteten af de fremtidige fordringer, det har pligt til at købe i facilitetens løbetid. I
mangel af en sådan effektiv beskyttelse beregnes løbetiden for uudnyttede beløb som
summen af den længste løbetid for en potentiel fordring, der indgår i købsaftalen, og
købsfacilitetens restløbetid. Løbetiden skal være på mindst 90 dage
når der er tale om andre instrumenter end dem, der er nævnt i dette litra, eller instituttet
ikke er i stand til at beregne løbetiden som anført i litra a), fastsættes løbetiden til det
maksimale resterende tidsrum (målt i år), modparten har fået til at indfri alle sine
kontraktlige forpligtelser. Løbetiden skal være på mindst 1 år
såfremt institutter benytter den metode med interne modeller, der er fastsat i kapitel 6,
afdeling 6, til beregning af eksponeringers værdi, beregnes løbetiden for de
c)
d)
e)
f)
g)
DA
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0167.png
eksponeringer, som de anvender denne metode på, og hvor løbetiden for den længste
kontrakt i nettinggruppen overstiger et år, efter følgende formel:
⎧
∑
EffectiveEE
t
k
⋅ ∆
t
k
⋅
df
t
k
⋅
s
t
k
+
∑
EE
t
k
⋅ ∆
t
k
⋅
df
t
k
⋅
1
−
s
t
k
⎫
⎪
⎪
k
M
=
min
⎨
k
,5
⎬
∑
EffectiveEE
t
k
⋅ ∆
t
k
⋅
df
t
k
⋅
s
t
k
⎪
⎪
k
⎩
⎭
hvor :
= en "dummy"-variabel, hvis værdi i en fremtid periode t
k
svarer til 0, hvis t
k
> 1 år,
og til 1, hvis t
k
≤
1
EE
t
k
s
t
k
(
)
= den forventede eksponering i den fremtidige periode t
k
= den faktiske forventede eksponering i den fremtidige periode t
k
EffectiveE E
t
k
df
t
k
=
den risikofrie diskonteringsfaktor for den fremtidige tidsperiode t
k
∆
t
k
=
t
k
−
t
k
−
1
h)
et institut, der benytter en intern model til beregning af en ensidig kreditværdijustering,
kan med forbehold af de kompetente myndigheders tilladelse anvende den faktiske
låneperiode, der estimeres ved hjælp af en intern model som M.
Med forbehold af stk. 2 finder formlen i litra a) anvendelse på nettinggrupper, hvor den
oprindelige løbetid for alle kontrakter er på under et år
i)
hvis institutter benytter den metode med interne modeller, der er fastsat i kapital 6,
afdeling 6, til beregning af eksponeringers værdi og har tilladelse til at benytte en intern
model til specifik risiko i forbindelse med handlede gældspositioner i overensstemmelse
med tredje del, afsnit IV, kapitel 5, fastsættes løbetiden til 1 i formlen i artikel 148, stk.
1, forudsat at instituttet over for de kompetente myndigheder kan godtgøre, at den
interne model til specifik risiko i forbindelse med handlede gældspositioner anvendt i
artikel 373 tager højde for virkninger af ændrede ratings
med henblik på artikel 148, stk. 3, er løbetiden den effektive løbetid for
kreditafdækningen, dog mindst et år.
j)
3.
Såfremt dokumentationen indeholder krav om daglig fastsættelse af margen og daglig
værdiansættelse og bestemmelser, der gør det muligt at iværksætte øjeblikkelig realisering
eller modregning af sikkerhedsstillelse i tilfælde af misligholdelse eller manglende fastsættelse
af margen, skal løbetiden fastsættes til mindst én dag for:
a)
b)
fuldt eller næsten fuldt sikrede derivatinstrumenter som beskrevet i bilag II
fuldt eller næsten fuldt sikrede margenlån
DA
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
c)
genkøbstransaktioner samt transaktioner vedrørende ud- eller indlån i værdipapirer eller
råvarer.
For andre kortfristede eksponeringer, som ikke indgår i instituttets løbende eksponering med
skyldneren, skal løbetiden i øvrigt fastsættes til mindst én dag. Kortfristede eksponeringer
omfatter følgende:
a)
b)
c)
d)
eksponeringer i forhold
valutaforpligtelser
til
institutter,
som
fremkommer
ved
afvikling
af
og
selvlikviderende
kortfristede
handelsfinansieringstransaktioner,
import-
eksportremburser og lignende transaktioner med en restløbetid på op til et år
eksponeringer, som fremkommer ved afvikling af køb og salg af værdipapirer inden for
den sædvanlige leveringsperiode eller to arbejdsdage
eksponeringer, som fremkommer i forbindelse med kontante afregninger ved telegrafisk
overførsel og afvikling af elektroniske betalingstransaktioner og forudbetalte
omkostninger, herunder overtræk, som fremkommer ved mangelfulde transaktioner, der
ikke overskrider et aftalt, begrænset antal arbejdsdage.
4.
For eksponeringer med virksomheder, som er beliggende i EU, og hvis konsoliderede
omsætning og konsoliderede aktiver udgør under 500 mio. EUR, kan institutter vælge konstant
at fastsætte løbetiden som anført i stk. 1 i stedet for at anvende stk. 2. Institutter kan erstatte
samlede aktiver til en værdi af 500 mio. EUR med samlede aktiver til en værdi af 1 000 mio.
EUR for virksomheder, der hovedsaglig ejer eller udlejer ikke-spekulationspræget fast
ejendom til beboelse.
Manglende løbetidsmatch behandles som anført i kapitel 4.
5.
U
NDERAFDELING
2
D
ETAILEKSPONERINGER
Artikel 159
Sandsynlighed for misligholdelse
1.
2.
3.
Sandsynligheden for misligholdelse (PD) af en eksponering fastsættes til mindst 0,03 %.
Sandsynligheden for misligholdelse (PD) udgør 100 % for modparter, der er i restance, eller,
hvis der tages udgangspunkt i gælden, for misligholdte eksponeringer.
I forbindelse med udvandingsrisici for erhvervede fordringer fastsættes sandsynligheden for
misligholdelse (PD), så den svarer til estimaterne af det forventede tab vedrørende
udvandingsrisici. Hvis et institut er i stand til at foretage en opdeling, som de kompetente
myndigheder anser for pålidelig, af sine estimater af det forventede tab vedrørende
udvandingsrisici for erhvervede fordringer i sandsynlighed for misligholdelse (PD) og tab
givet misligholdelse (LGD), kan sandsynlighed for misligholdelse (PD)-estimatet anvendes.
DA
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.
Ufinansieret kreditafdækning kan med forbehold af artikel 160, stk. 2, tages i betragtning ved
at justere sandsynligheden for misligholdelse (PD). I forbindelse med udvandingsrisici kan, i
tillæg til de udbydere af kreditafdækning, der er omhandlet i artikel 197, stk. 1, litra g), også
sælgeren af de erhvervede fordringer anerkendes, hvis betingelserne i artikel 156, stk. 4, er
opfyldt.
Artikel 160
Tab givet misligholdelse (LGD)
1.
Institutter skal tilvejebringe deres egne estimater af tab givet misligholdelse (LGD), forudsat
at kravene i afdeling 6 er opfyldt, og der er opnået tilladelse fra de kompetente myndigheder,
jf. artikel 138. For udvandingsrisici vedrørende erhvervede fordringer fastsættes en tab givet
misligholdelse (LGD)-værdi på 75 %. Hvis et institut er i stand til at foretage en pålidelig
opdeling af sine estimater af det forventede tab vedrørende udvandingsrisici for erhvervede
fordringer i sandsynligheden for misligholdelse (PD) og tab givet misligholdelse (LGD), kan
instituttet anvende tab givet misligholdelse (LGD)-estimatet.
Ufinansieret kreditafdækning kan anerkendes ved justering af sandsynlighed for
misligholdelse (PD)- eller tab givet misligholdelse (LGD)-estimaterne, forudsat at kravene i
artikel 179, stk. 1, 2 og 3, er opfyldt, og der er opnået tilladelse fra de kompetente
myndigheder, enten for en enkelt eksponering eller for en pulje af eksponeringer. Institutter
må ikke fastsætte justerede sandsynlighed for misligholdelse (PD)- eller tab givet
misligholdelse (LGD)-værdier for garanterede eksponeringer, hvis det resulterer i, at den
justerede risikovægt bliver lavere end for en sammenlignelig direkte eksponering med
garantistilleren.
Med henblik på artikel 149, stk. 2, fastsættes tab givet misligholdelse (LGD) for en
sammenlignelig direkte eksponering med udbyderen af kreditafdækningen på grundlag af
enten tab givet misligholdelse (LGD) vedrørende en ikke-afdækket facilitet i relation til
garantistilleren eller skyldnerens ikke-afdækkede facilitet afhængig af, om der, såfremt både
garantistilleren og skyldneren misligholder deres forpligtelser i den afdækkede transaktions
levetid, foreligger dokumentation for, og garantiens struktur indikerer, at størrelsen af det
beløb, der vil kunne inddrives, vil afhænge af garantistilleren henholdsvis skyldnerens
finansielle situation.
De eksponeringsvægtede gennemsnitlige tab givet misligholdelse for alle detaileksponeringer,
for hvilke der er stillet sikkerhed i form af pant i fast ejendom til beboelse, og som ikke drager
fordel af garantier fra den statslige forvaltning, må ikke være lavere end 10 %.
De eksponeringsvægtede gennemsnitlige tab givet misligholdelse for alle detaileksponeringer,
for hvilke der er stillet sikkerhed i form af pant i erhvervsejendomme, og som ikke drager
fordel af garantier fra den statslige forvaltning, må ikke være lavere end 15%.
2.
3.
4.
DA
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
U
NDERAFDELING
3
A
KTIEEKSPONERINGER
,
DER BEHANDLES EFTER SANDSYNLIGHED FOR
MISLIGHOLDELSE
(
PD
)-/
TAB GIVET MISLIGHOLDELSE
(
LGD
)-
METODEN
Artikel 161
Aktieeksponeringer, der behandles efter sandsynlighed for misligholdelse (PD)-/tab givet
misligholdelse (LGD)-metoden
1.
Sandsynligheden for misligholdelse bestemmes efter de metoder, der gælder for
erhvervseksponeringer.
Sandsynligheden for misligholdelse (PD) skal mindst udgøre:
a)
b)
c)
d)
2.
0,09 % for børsnoterede aktieeksponeringer, hvor investeringen indgår i et
længerevarende kundeforhold
0,09 % for ikke-børsnoterede aktieeksponeringer, hvor investeringsafkastet er baseret på
regelmæssige og periodiske pengestrømme, der ikke skyldes kursgevinster
0,40 % for børsnoterede aktieeksponeringer, herunder andre korte positioner som anført
i artikel 150, stk. 2
1,25 % for alle andre aktieeksponeringer, herunder andre korte positioner som anført i
artikel 150, stk. 2.
Tab givet misligholdelse fastsættes til 65 % for "private equity"-eksponeringer i tilstrækkeligt
diversificerede porteføljer. For alle andre sådanne eksponeringer fastsættes tab givet
misligholdelse (LGD) til 90 %.
Løbetiden fastsættes til 5 år for samtlige eksponeringer.
3.
A
FDELING
5
V
ÆRDIEN AF EKSPONERINGER
Artikel 162
Eksponeringer med virksomheder, institutter, statslige forvaltninger og centralbanker samt
detaileksponeringer
1.
Medmindre andet er anført, skal værdien af eksponeringer vedrørende balanceførte poster
være den regnskabsmæssige værdi uden eventuelle justeringer for specifik kreditrisiko.
Denne regel gælder også for aktiver, som erhverves til en pris, der afviger fra det skyldige
beløb.
For erhvervede aktiver betegnes forskellen mellem det skyldige beløb og den resterende
regnskabsmæssige værdi efter justering af den specifikke kreditrisiko, der blev opført på
DA
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
instituttets balance ved erhvervelse af aktiverne, som et nedslag, hvis det skyldige beløb er
større, og som en præmie, hvis det er mindre.
2.
Når institutter anvender masternettingaftaler i forbindelse med genkøbstransaktioner eller
transaktioner vedrørende ud- eller indlån af værdipapirer eller råvarer, beregnes værdien af
eksponeringer i overensstemmelse med kapitel 4.
Institutter skal i forbindelse med balanceført netting af udlån og indlån anvende de metoder,
der er omhandlet i kapitel 4, til beregning af eksponeringernes værdi.
Værdien af eksponeringer vedrørende lejekontrakter svarer til de diskonterede
minimumslejeindbetalinger. Minimumslejeindbetalinger omfatter betalinger, som lejeren
betaler eller har pligt til at betale i løbet af lejekontraktens løbetid, og enhver købsoption (dvs.
hvis anvendelsen af optionen er nogenlunde sikker). Hvis en anden part en lejeren kan være
forpligtet til at erlægge en betaling i relation til restværdien af det lejede aktiv, og såfremt
denne betalingsforpligtelse opfylder betingelserne i artikel 197 for udbydere af
kreditafdækningsaftaler samt kravene til godkendelse af andre former for garantier som
omhandlet i artikel 208, kan denne betalingsforpligtelse medregnes som ufinansieret
kreditafdækning i henhold til kapitel 4.
For alle poster, der er opført i bilag II, fastsættes eksponeringsværdien efter de metoder, der er
beskrevet i kapitel 6, uden hensyn til eventuelle kreditrisikojusteringer.
Med henblik på beregning af risikovægtede værdier af eksponeringer vedrørende erhvervede
fordringer fastsættes eksponeringsværdien til værdien i henhold til stk. 1 fratrukket
kapitalgrundlagskrav vedrørende udvandingsrisici forud for kreditrisikoreduktion.
Når en eksponering har form af værdipapirer, der sælges, stilles som sikkerhed eller udlånes i
forbindelse med genkøbstransaktioner eller transaktioner vedrørende ud- eller indlån af
værdipapirer eller råvarer, terminsforretninger og margenlån, er værdien af eksponeringen
værdien af værdipapirerne eller råvarerne beregnet i overensstemmelse med artikel 94.
Anvendes den udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse, der er omhandlet i artikel
218, skal eksponeringens værdi som fastsat i den nævnte artikel forhøjes med den
volatilitetsjustering, der gælder for sådanne værdipapirer eller råvarer. Værdien af en
eksponering i form af genkøbstransaktioner, eller transaktioner vedrørende ud- eller indlån i
værdipapirer eller råvarer, terminsforretninger og margenlån kan fastsættes enten i
overensstemmelse med kapitel 6 eller artikel 215, stk. 2.
Værdien af eksponeringer vedrørende følgende poster beregnes ud fra det forpligtede, men
uudnyttede beløb multipliceret med en omregningsfaktor. Institutter skal i overensstemmelse
med artikel 146, stk. 8, anvende følgende omregningsfaktorer:
a)
for eksponeringer, som kan opsiges uden betingelser når som helst uden varsel af
instituttet, eller som effektivt sikrer automatisk opsigelse ved en forringelse af
låntagernes kreditkvalitet, anvendes en omregningsfaktor på 0 %. Institutter skal for at
kunne anvende en omregningsfaktor på 0 % nøje overvåge modpartens finansielle
situation, og deres interne kontrolsystemer skal sætte dem i stand til øjeblikkeligt at
identificere forringelser af modpartens kreditkvalitet. Uudnyttede eksponeringer kan
opsiges uden betingelser, hvis vilkårene herfor sætter instituttet i stand til at opsige dem i
3.
4.
5.
6.
7.
8.
DA
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
det omfang, det er tilladt i medfør af forbrugerbeskyttelseslovgivningen og tilknyttet
lovgivning
b)
c)
for kortfristede kredittilsagn vedrørende varebevægelser anvendes en omregningsfaktor
på 20 % for såvel det udstedende som det bekræftende institut
for ikke udnyttede forpligtelser til at købe eksponeringer vedrørende revolverende
erhvervede fordringer, som kan opsiges uden betingelser, eller som effektivt sikrer, at
instituttet automatisk kan opsige dem når som helst uden varsel, anvendes en
omregningsfaktor på 0 %. Institutter skal for at kunne anvende en omregningsfaktor på 0
% nøje overvåge modpartens finansielle situation, og deres interne kontrolsystemer skal
sætte dem i stand til øjeblikkeligt at identificere forringelser af modpartens kreditkvalitet
for andre eksponeringer, "note issuance facilities" (NIF) og "revolving underwriting
facilities" (RUF) anvendes en omregningsfaktor på 75 %
institutter, der opfylder kravene i afdeling 6 for brug af egne estimater af
omregningsfaktorer, kan med forbehold af de kompetente myndigheders tilladelse
benytte deres egne estimater af omregningsfaktorer for forskellige produktkategorier
som nævnt i litra a)-d).
d)
e)
9.
10.
Er en forpligtelse knyttet til indgåelsen af en anden forpligtelse, anvendes den laveste af de to
omregningsfaktorer, der gælder for de enkelte forpligtelser.
For alle andre ikke-balanceførte poster end dem, der er nævnt i stk. 1-8, er
eksponeringsværdien følgende procentdel af dens værdi:
a)
b)
c)
d)
100 %, hvis det er en post med fuld risiko
50 %, hvis det er en post med middelrisiko
20 %, hvis det er en post med middel/lav risiko
0 %, hvis det er en post med lav risiko.
Med henblik på dette stykke henføres de ikke-balanceførte poster til risikokategorier som
anført i bilag I.
Artikel 163
Aktieeksponeringer
1.
2.
Aktieeksponeringers eksponeringsværdi er den resterende regnskabsmæssige værdi efter
justering af den specifikke kreditrisiko.
Ikke-balanceførte aktieeksponeringers eksponeringsværdi er den nominelle værdi efter
reduktion af den nominelle værdi ved justeringer i den specifikke kreditrisiko for denne
eksponering.
DA
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 164
Andre aktiver, der ikke er gældsforpligtelser
Eksponeringsværdien af andre aktiver, der ikke er gældsforpligtelser, er den resterende
regnskabsmæssige værdi efter justering af den specifikke kreditrisiko.
A
FDELING
6
K
RAV I FORBINDELSE MED METODEN MED INTERNE RATINGS
U
NDERAFDELING
1
R
ATINGSYSTEMER
Artikel 165
Generelle principper
1.
Hvis et institut anvender flere forskellige ratingsystemer, skal de grundlæggende regler om,
hvordan en modpart eller en transaktion henføres under et ratingsystem, dokumenteres og
anvendes på en sådan måde, at det afspejler risikoniveauet i tilstrækkelig grad.
Ratingkriterier og -procedurer skal revideres regelmæssigt for at afklare, om de fortsat er
hensigtsmæssige set i forhold til den aktuelle portefølje og de eksterne vilkår.
Anvender et institut direkte estimater af risikoparametre, svarer det til at opstille risikogrupper
på en kontinuert ratingskala.
Artikel 166
Ratingsystemernes struktur
1.
Strukturen i ratingsystemer for eksponeringer med virksomheder, institutter samt statslige
forvaltninger og centralbanker skal opfylde følgende krav:
a)
b)
ratingsystemet skal tage højde for modparternes og transaktionernes risikokarakteristika
ratingsystemet skal omfatte en ratingskala for modparter med det ene formål at
kvantificere risikoen for, at modparterne misligholder deres forpligtelser. Ratingskalaen
for modparter skal bestå af mindst 7 risikogrupper for modparter, der ikke er i restance,
og 1 risikogruppe for modparter, der er i restance
instituttet skal dokumentere forholdet mellem de forskellige modpartsrisikogrupper,
nærmere bestemt hvilken risiko for misligholdelse der gælder for hver gruppe, og hvilke
kriterier der er anvendt ved fastlæggelsen af denne risiko for misligholdelse
institutter, der har store porteføljer inden for et bestemt markedssegment og interval for
misligholdelsesrisici, skal opdele dette interval i et passende antal
modpartsrisikogrupper for at undgå for store koncentrationer af låntagere inden for en
bestemt gruppe. Forekommer der omfattende koncentrationer inden for en bestemt
2.
3.
c)
d)
DA
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
risikogruppe, skal der fremlægges overbevisende empirisk dokumentation for, at
sandsynligheden for misligholdelse (PD) inden for modpartsrisikogruppen dækker et
forholdsvis snævert bånd, og at den risiko for misligholdelse, der er forbundet med
samtlige modparter i gruppen, ligger inden for dette bånd
e)
ratingsystemet skal, for at få tilladelse til at blive anvendt til beregning af
kapitalgrundlagskravet ved hjælp af egne tab givet misligholdelse (LGD)-estimater,
omfatte en særlig ratingskala for faciliteter, som udelukkende afspejler tab givet
misligholdelse
(LGD)-relaterede
transaktionskarakteristika.
Definitionen
af
facilitetsgrupper skal indeholde en beskrivelse af, hvordan eksponeringer henføres til en
gruppe, og hvilke kriterier der anvendes til fastsættelse af risikoniveauet for de
forskellige grupper
forekommer der omfattende koncentrationer inden for en bestemt facilitetsgruppe, skal
der fremlægges overbevisende empirisk dokumentation for, at tab givet misligholdelse
(LGD) inden for facilitetsgruppen dækker et forholdsvis snævert bånd, og at den risiko,
der er forbundet med samtlige eksponeringer i gruppen, ligger inden for dette bånd.
f)
2.
Institutter, som anvender de metoder, der er anført i artikel 148, stk. 5, til risikovægtning af
specialiserede udlånseksponeringer, undtages fra kravet om, at de skal fastsætte en ratingskala
for modparter med det ene formål at kvantificere risikoen for, at modparterne misligholder
deres forpligtelser i forbindelse med disse eksponeringer. Disse institutter skal for disse
eksponeringer fastsætte mindst 4 risikogrupper for modparter, der ikke er i restance, og mindst
1 risikogruppe for modparter, der er i restance.
Strukturen i ratingsystemer for detaileksponeringer skal opfylde følgende krav:
a)
b)
ratingsystemer skal afspejle risici i tilknytning til såvel modparter som transaktioner og
indregne alle relevante karakteristika vedrørende modparter og transaktioner
det skal ved sondringen mellem risici sikres, at antallet af eksponeringer i en given
risikogruppe eller pulje er tilstrækkeligt til, at der kan foretages en meningsfuld
kvantificering og validering af tabskarakteristikaene for den pågældende gruppe eller
pulje. Fordelingen af eksponeringer og modparter på risikogrupper eller puljer skal tage
sigte på at undgå uforholdsmæssigt store koncentrationer
den måde, hvorpå eksponeringer henføres til risikogrupper eller puljer, skal gøre det
muligt at foretage en meningsfuld sondring mellem risici, klassificere eksponeringer, der
er tilstrækkelig ensartede, og foretage nøjagtige og konsekvente vurderinger af
tabskarakteristikaene for de pågældende grupper eller puljer. Klassificeringen skal for
erhvervede fordringer afspejle sælgerens emissionspraksis og deres kunders
forskellighed.
3.
c)
4.
Institutterne skal tage hensyn til følgende risikofaktorer, når de inddeler eksponeringer i
risikogrupper eller puljer:
a)
modparternes risikokarakteristika
DA
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
b)
transaktionernes
risikokarakteristika
med
hensyn
til
produkter
og/eller
sikkerhedsstillelse. Institutterne skal tage eksplicit stilling til tilfælde, hvor flere
eksponeringer er omfattet af samme sikkerhedsstillelse
misligholdelse, medmindre instituttet godtgør over for den kompetente myndighed, at
misligholdelse ikke udgør væsentlige risikofaktorer for eksponeringen.
Artikel 167
Inddeling i risikogrupper eller puljer
c)
1.
Instituttet skal fastsætte specifikke definitioner af og procedurer og kriterier for, hvordan
eksponeringer inddeles i de risikogrupper eller puljer, der indgår i et ratingsystem, og de skal
opfylde følgende krav:
a)
definitioner og kriterier vedrørende risikogrupper eller puljer skal være så detaljerede, at
de ansvarlige for ratingen konsekvent henfører modparter eller faciliteter, der indebærer
samme risiko, til samme risikogruppe eller pulje. Denne konsekvens skal gøre sig
gældende for alle forretningsområder, afdelinger og geografiske områder
dokumenteringen af ratingprocessen skal gøre det muligt for tredjemand at forstå,
hvordan eksponeringer fordeles på risikogrupper eller puljer, at efterprøve denne
inddeling og at bedømme, om inddelingen i risikogrupper eller puljer sker på en
hensigtsmæssig måde
kriterierne skal også stemme overens med instituttets interne kreditregler og med dets
politik for håndtering af nødlidende modparter og faciliteter.
b)
c)
2.
Instituttet skal tage alle relevante oplysninger i betragtning ved inddelingen af modparter og
faciliteter i risikogrupper eller puljer. Oplysningerne skal være aktuelle og gøre det muligt for
instituttet at forudse, om forpligtelserne i forbindelse med eksponeringen vil blive opfyldt. Jo
færre oplysninger et institut har, jo mere konservativt er det nødt til at være, når det inddeler
eksponeringer i modpartsrisiko- og facilitetsgrupper eller puljer. Hvis instituttet primært
baserer sin interne rating på en ekstern rating, skal det sørge for også at inddrage andre
relevante oplysninger.
Artikel 168
Rating af eksponeringer
1.
Ratingprocessen for eksponeringer med virksomheder, institutter samt statslige forvaltninger
og centralbanker skal opfylde følgende kriterier:
a)
b)
de enkelte modparter henføres
kreditbevillingsproceduren
til
en
modpartsrisikogruppe
som
led
i
institutter, der har fået tilladelse af den kompetente myndighed, jf. artikel 138, til at
benytte deres egne estimater af tab givet misligholdelse (LGD) og/eller
omregningsfaktorer, skal også henføre de enkelte eksponeringer til facilitetsgrupper som
led i kreditbevillingsproceduren
DA
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
c)
institutter, som anvender de metoder, der er anført i artikel 148, stk. 5, til risikovægtning
af specialiserede udlånseksponeringer, skal henføre hvert af disse eksponeringer til en
risikogruppe i overensstemmelse med artikel 166, stk. 2
alle juridiske enheder, som instituttet driver forretning med, skal rates særskilt. Instituttet
skal have en passende politik for behandling af individuelle modparter og grupper af
indbyrdes forbundne kunder
særskilte eksponeringer med samme modpart henføres til samme modpartsrisikogruppe,
uanset om der er forskel på de konkrete transaktioners art. I følgende tilfælde kan
særskilte eksponeringer dog henføres til forskellige risikogrupper for samme skyldner:
i)
ii)
iii)
hvis der, afhængig af om eksponeringerne er denomineret i lokal eller udenlandsk
valuta, forekommer lande-/overførselsrisici
hvis behandlingen af de garantier, der stilles i tilknytning til en eksponering, kan
give anledning til, at eksponeringen henføres til en anden modpartsrisikogruppe
hvis forbrugerbeskyttelse, bankhemmelighed eller anden lovgivning hindrer
udvekslingen af kundeoplysninger.
d)
e)
2.
3.
De enkelte eksponeringer henføres i forbindelse med detaileksponeringer til en
modpartsrisikogruppe eller en pulje som led i kreditbevillingsproceduren.
Institutter skal i forbindelse med inddelingen i risikogrupper og puljer oplyse, i hvilke tilfælde
man kan beslutte at tilsidesætte de input eller output, der indgår i ratingprocessen, og hvilke
medarbejdere der har til opgave at godkende disse beslutninger. Institutterne skal fremlægge
oplysninger om disse beslutninger og om de ansvarlige medarbejdere. Institutterne skal
undersøge, om forpligtelserne i forbindelse med de eksponeringer, hvis rating er blevet
tilsidesat, er blevet opfyldt. De skal bl.a. vurdere, om forpligtelserne i forbindelse med
eksponeringer, hvis rating er blevet tilsidesat af en bestemt person på vegne af samtlige
ansvarlige medarbejdere, er blevet opfyldt.
Artikel 169
Ratingprocessens integritet
1.
Ratingprocessen for eksponeringer med virksomheder, institutter samt statslige forvaltninger
og centralbanker skal opfylde følgende integritetskrav:
a)
Ratings og regelmæssige revisioner af ratings skal foretages eller godkendes af en
uafhængig part, som ikke har direkte gavn af de beslutninger, der træffes om ydelse af
lån.
Institutterne skal ajourføre deres ratings mindst én gang om året. Modparter i
højrisikogruppen og problematiske eksponeringer skal revideres hyppigere. Institutterne
skal gennemføre en ny rating, hvis der fremkommer væsentlige oplysninger om
modparten eller eksponeringen.
b)
DA
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
c)
Instituttet skal indføre effektive metoder til tilvejebringelse og ajourføring af relevante
oplysninger om modparternes karakteristika, som indvirker på sandsynligheden for
misligholdelse (PD), og om transaktionernes karakteristika, som indvirker på tab givet
misligholdelse (LGD) eller omregningsfaktorer.
2.
Instituttet skal i forbindelse med detaileksponeringer mindst én gang om året ajourføre sin
rating af modparter og faciliteter eller i givet fald revidere tabskarakteristika og status med
hensyn til misligholdelser for de enkelte risikopuljer. Instituttet skal også mindst én gang om
året gennemgå et repræsentativt udsnit af de eksponeringer, der indgår i hver pulje, for at sikre
sig, at eksponeringerne stadig befinder sig i den rigtige pulje.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere, på hvilket grundlag institutter skal sikre ratingprocessens integritet og regelmæssig
og uafhængig vurdering af risici.
EBA forelægger udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen, jf.
første afsnit, senest den 31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
Artikel 170
Anvendelse af modeller
3.
Institutter, der anvender statistiske modeller og andre mekaniske metoder til inddeling af modparter
eller faciliteter i risikogrupper eller puljer, skal opfylde følgende krav:
a)
modellen skal gøre det muligt at opstille præcise prognoser, og den må ikke fordreje
kapitalkravene. Inputvariablerne skal udgøre et hensigtsmæssigt og effektivt grundlag for de
prognoser, der frembringes. Modellen må ikke være behæftet med alvorlige systematiske fejl
("bias")
instituttet skal iværksætte en metode til analyse af de data, der anvendes i modellen. Denne
metode skal gøre det muligt at kontrollere, om dataene er nøjagtige, fuldstændige og
hensigtsmæssige
de data, der indgår i modellen, skal være repræsentative for alle instituttets nuværende
modparter eller eksponeringer
instituttet skal foretage regelmæssig modelvalidering, herunder overvåge modellens funktion
og stabilitet, gennemgå modelspecifikationer og sammenholde modeloutput med
modelresultater
instituttet skal understøtte den statistiske model ved hjælp af menneskelige beslutninger og
kontrolforanstaltninger med henblik på at revidere de modelbaserede ratings og sikre, at
modellerne anvendes på en hensigtsmæssig måde. Revisionsprocedurerne skal sigte mod at
afdække og begrænse fejl, der skyldes svagheder ved modellen. De menneskelige beslutninger
skal træffes på grundlag af alle relevante oplysninger, der ikke er indregnet i modellen.
b)
c)
d)
e)
DA
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Instituttet skal gøre rede for, hvordan det agter at kombinere menneskelige beslutninger med
modelresultater.
Artikel 171
Dokumentering af ratingsystemer
1.
Institutter skal dokumentere, hvordan deres ratingsystemer er udformet og fungerer i praksis.
Denne dokumentation skal vise, at kravene i denne afdeling er opfyldt, og belyse emner som
porteføljespredning, ratingkriterier, hvilke opgaver der varetages af de parter, der rater
modparter og eksponeringer, revisionshyppighed for ratings og ledelsesmæssig kontrol med
ratingprocessen.
Instituttet skal dokumentere grundlaget for dets valg af ratingkriterier og den analyse, der har
motiveret dette valg. Instituttet skal dokumentere alle større ændringer i risikoratingprocessen
og angive, hvilke ændringer der er foretaget i risikoratingprocessen efter de kompetente
myndigheders seneste revision. Tilrettelæggelsen af ratingarbejdet, herunder ratingprocessen
og den interne kontrolstruktur, skal også dokumenteres.
Institutterne skal dokumentere de specifikke definitioner af misligholdelse og tab, som
anvendes internt, og sikre, at de stemmer overens med definitionerne i denne forordning.
Hvis instituttet benytter statistiske modeller i ratingprocessen, skal det dokumentere sine
metodologier. Dette materiale skal:
a)
indeholde en detaljeret beskrivelse af de teorier, antagelser og matematiske og empiriske
faktorer, der ligger til grund for fordelingen af estimater på risikogrupper, individuelle
modparter, eksponeringer eller puljer, og den eller de datakilder, der er anvendt til
estimering af modellen
sigte mod at iværksætte en stringent statistisk proces, der inkluderer "out-of-time"- og
"out-of-sample"-funktionstest, til validering af modellen
oplyse om tilfælde, hvor modellen ikke fungerer effektivt.
2.
3.
4.
b)
c)
5.
Institutter skal over for den kompetente myndighed godtgøre, at kravene i denne artikel er
opfyldt, hvis de har købt et ratingsystem eller en model anvendt i et ratingsystem, af en
tredjepart, og nævnte sælger nægter at give instituttet adgang til eller begrænser dets adgang til
oplysninger om nævnte ratingsystem eller models metodologi eller underliggende data, som
anvendes til at udvikle nævnte metodologi eller model, med den begrundelse, at sådanne
oplysninger er fortrolige.
Artikel 172
Datavedligeholdelse
1.
Institutter skal indsamle og opbevare data om aspekter vedrørende deres interne ratings, jf.
ottende del.
DA
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
Institutterne skal i forbindelse med eksponeringer med virksomheder, institutter samt statslige
forvaltninger og centralbanker indsamle og opbevare:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
detaljerede oplysninger om tidligere ratings af modparter og anerkendte garantistillere
oplysninger om tidspunktet for de pågældende ratings
nøgledata og oplysninger om den metodologi, der har dannet grundlag for ratingen
oplysninger om den person, der har ansvaret for ratingen
oplysninger om misligholdende modparter og misligholdte eksponeringer
oplysninger om tidspunktet for og omstændighederne i forbindelse med sådanne
misligholdelser
data vedrørende sandsynligheden for misligholdelse (PD) og den faktiske misligholdelse
sammenholdt med ratings og ændringer af ratings.
3.
Institutter, der ikke benytter deres egne estimater af tab givet misligholdelse (LGD) og
omregningsfaktorer, skal indsamle og opbevare data vedrørende sammenligninger af de
faktiske tab givet misligholdelse med værdierne i artikel 157, stk. 1, og sammenligninger af de
faktiske omregningsfaktorer med værdierne i artikel 162, stk. 8.
Institutter, der benytter deres egne estimater af tab givet misligholdelse (LGD) og
omregningsfaktorer, skal indsamle og opbevare:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
fyldestgørende data vedrørende tidligere ratings af faciliteter samt estimater af tab givet
misligholdelse (LGD) og omregningsfaktorer i forbindelse med de enkelte ratingskalaer
oplysninger om, hvornår de pågældende ratings og estimater blev foretaget
nøgledata og oplysninger om den metodologi, der har dannet grundlag for ratings af
faciliteter samt estimater af tab givet misligholdelse (LGD) og omregningsfaktorer
oplysninger om, hvem der har rated faciliteten, og hvem der har foretaget estimater af
tab givet misligholdelse (LGD) og omregningsfaktorer
data vedrørende estimerede og faktiske tab givet misligholdelse (LGD) og
omregningsfaktorer i forbindelse med hver misligholdt eksponering
data vedrørende tab givet misligholdelse (LGD) for eksponeringer før og efter vurdering
af virkningerne af en garanti eller et kreditderivat, såfremt instituttet tager hensyn til
garantiers eller kreditderivaters kreditrisikobegrænsende virkninger ved beregningen af
tab givet misligholdelse (LGD)
data vedrørende tabskomponenter for hvern misligholdt eksponering.
4.
g)
5.
Institutter skal i forbindelse med detaileksponeringer indsamle og opbevare:
a)
de data, der anvendes ved inddelingen af eksponeringer i risikogrupper eller puljer
DA
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
b)
data vedrørende estimater af sandsynlighed for misligholdelse (PD), tab givet
misligholdelse (LGD) og omregningsfaktorer sammenholdt med risikogrupper eller
puljer af eksponeringer
oplysninger om misligholdende modparter og misligholdte eksponeringer
data vedrørende de risikogrupper eller puljer, som misligholdte eksponeringer blev
henført til i det år, der gik forud for misligholdelsen, samt de faktiske tab givet
misligholdelse (LGD) og omregningsfaktorer
data vedrørende tabsprocenter for kvalificerede revolverende detaileksponeringer.
Artikel 173
Anvendelse af stresstest i forbindelse med vurdering af kapitalgrundlaget
c)
d)
e)
1.
Instituttet skal indføre sunde procedurer for stresstest til brug ved vurderingen af
kapitalgrundlaget. Stresstest skal sigte mod at afdække eventuelle begivenheder eller
fremtidige ændringer i de økonomiske forhold, som kunne påvirke instituttets
krediteksponering i negativ retning, og at vurdere instituttets evne til at modstå sådanne
ændringer.
Instituttet skal regelmæssigt gennemføre en stresstest af kreditrisici for at vurdere, hvordan
bestemte forhold vil indvirke på dets samlede kapitaldækning for kreditrisici. Den anvendte
test skal udvælges af instituttet og underkastes tilsynsmæssig kontrol. Den anvendte test skal
være meningsfuld og indbefatte virkningerne af alvorlige, men sandsynlige
recessionsscenarier. Instituttet skal analysere ændringer af sine ratings ved hjælp af
stresstestscenarier. De stresstestede porteføljer skal omfatte den altovervejende del af
instituttets samlede eksponering.
Institutter, der anvender fremgangsmåden i artikel 148, stk. 3, skal som led i deres
stresstestsystem undersøge virkningen af en forringelse af den kreditkvalitet, der tillægges
udbydere af kreditrisikoafdækning og navnlig udbydere af kreditrisikoafdækning, som ikke
overholder kriterierne.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere de alvorlige, men sandsynlige recessionsscenarier, der er omhandlet i stk. 2.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 1. januar 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 15 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
2.
3.
4.
DA
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
U
NDERAFDELING
2
K
VANTIFICERING AF RISICI
Artikel 174
Misligholdelse fra modparters side
1.
Ved kvantificeringen af de risikoparametre, der skal knyttes til ratinggrupper og puljer, skal
institutter anvende følgende metode til at fastlægge, om modparter er i restance. I dette kapitel
betragtes det som en misligholdelse fra en bestemt modparts side, hvis en af eller begge de
følgende begivenheder har fundet sted:
a)
instituttet anser det for usandsynligt, at modparten vil indfri alle sine gældsforpligtelser
over for instituttet, moderselskabet eller et af dets datterselskaber, medmindre instituttet
griber ind ved f.eks. at realisere en eventuel sikkerhed
modparten har i over 90 dage været i restance med en væsentlig gældsforpligtelse over
for instituttet, moderselskabet eller et af dets datterselskaber.
b)
Med hensyn til overtræk, anses modparten for at være i restance, hvis han har overskredet den
meddelte grænse, har fået meddelt en grænse, der er lavere end det aktuelle tilgodehavende,
eller har trukket et beløb uden at have tilladelse hertil, og hvis det underliggende beløb er
betydeligt.
I tilfælde af detaileksponeringer tages der også hensyn til misligholdelse på faciliteter i
forbindelse med stk. 2.
En meddelt grænse omfatter enhver kreditgrænse, som instituttet har fastsat, og som instituttet
har gjort skyldneren bekendt med.
For kreditkort anses modparten for at være i restance, når minimumsbetalingens forfaldsdato
overskrides.
Under alle omstændigheder skal eksponeringen i restance have overskredet en grænse, som
fastlægges af de kompetente myndigheder. Denne grænse afspejler et risikoniveau, som den
kompetente myndighed anser for at være acceptabelt.
Institutter skal have dokumenterede metoder til tælling af restancedage, særlig i forbindelse
med "re-ageing" af faciliteter og tilladelse til forlængelser, ændringer eller udskydelser,
fornyelser og netting af eksisterende konti. Metoderne skal anvendes konsekvent over tid og
være i tråd med instituttets interne risikostyrings- og beslutningsprocesser.
2.
I forbindelse med stk. 1, litra a), indikerer følgende faktorer, at modparten ikke kan forventes
at betale:
a)
b)
instituttet sætter gældsforpligtelsen i bero
instituttet anerkender en væsentlig gældsregulering, fordi der menes at være sket en
væsentlig forringelse af kreditkvaliteten, efter at instituttet indgik eksponeringen
DA
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
c)
d)
instituttet sælger gældsforpligtelsen med et betydeligt kreditrelateret økonomisk tab
instituttet indvilliger i en omlægning af gældsforpligtelsen, hvilket ventes at formindske
den finansielle forpligtelse som følge af væsentlig eftergivelse eller udsættelse af afdrag,
renter eller i givet fald gebyrer. I forbindelse med aktieeksponeringer, der vurderes efter
sandsynlighed for misligholdelse (PD)-/tab givet misligholdelse (LGD)-metoden,
omfatter det en omlægning af selve aktierne
instituttet har indgivet konkursbegæring mod modparten eller anmodet om en lignende
foranstaltning vedrørende modpartens gældsforpligtelse over for instituttet,
moderselskabet eller et af dets datterselskaber
modparten har erklæret sig konkurs eller er blevet erklæret konkurs eller har opnået en
lignende beskyttelse, som betyder, at han kan undlade eller vente med at indfri en
gældsforpligtelse over for instituttet, moderselskabet eller et af dets datterselskaber.
e)
f)
3.
Institutter, som anvender eksterne data, der ikke uden videre er i overensstemmelse med
fastlæggelsen af misligholdelse i stk. 1, skal foretage passende justeringer for at bringe dem i
generel overensstemmelse med definitionen af misligholdelse.
Mener instituttet, at en eksponering, der tidligere har været misligholdt, ikke længere er
forbundet med øget risiko for misligholdelse, skal det rate modparten eller faciliteten på
samme måde som en ikke-misligholdt eksponering. Hvis det på et senere tidspunkt vurderes,
at definitionen af en misligholdelse er opfyldt, anses det for at være en ny misligholdelse.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere, på hvilket grundlag en kompetent myndighed fastsætter grænsen i stk. 1.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
4.
5.
6.
EBA udsteder retningslinjer for anvendelsen af denne artikel. Disse retningslinjer vedtages i
overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 175
Generelle krav til estimater
1.
Institutter skal opfylde følgende krav i forbindelse med kvantificeringen af de risikoparametre,
der skal knyttes til ratinggrupper eller puljer:
a)
instituttets egne estimater af risikoparametrene sandsynlighed for misligholdelse, tab
givet misligholdelse, omregningsfaktorer og forventet tab skal baseres på alle relevante
data, oplysninger og metoder. Estimaterne skal foretages ved brug af såvel den
historiske erfaring som empiriske data og ikke bare overlades til instituttets eget skøn.
Estimaterne skal være troværdige og intuitive og baseres på de faktorer, der indvirker
DA
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
mest på de respektive risikoparametre. Jo færre data et institut har, jo mere konservativt
er det nødt til at være i sin vurdering
b)
instituttet skal være i stand til at udskille sin tabserfaring med hensyn til
misligholdelsesrate, tab givet misligholdelse, omregningsfaktorer eller tab, hvor der
anvendes estimater af det forventede tab, i de faktorer, der efter dets opfattelse indvirker
på de respektive risikoparametre. Instituttets estimater skal bygge på lang tids erfaring
der skal tages hensyn til eventuelle ændringer i udlånspraksis eller i procedurerne for
inddrivelse af gæld i de observationsperioder, der er omhandlet i artikel 176, stk. 1, litra
h) og j), artikel 176, stk. 2, litra e), artikel 177, stk. 2, andet afsnit, artikel 178, stk.1, litra
f), og artikel 178, stk. 3, andet afsnit. Instituttets estimater skal afspejle virkningerne af
tekniske fremskridt og nye data og andre oplysninger, efterhånden som de fremkommer.
Institutterne skal revidere deres estimater i lyset af nye oplysninger, dog mindst én gang
om året
den gruppe af eksponeringer, der har leveret data til brug for estimater, de
kreditstandarder, der blev anvendt ved genereringen af disse data, og andre relevante
karakteristika skal være sammenlignelige med de tilsvarende karakteristika for
instituttets eksponeringer og standarder. De økonomiske eller markedsmæssige vilkår,
der ligger til grund for dataene, skal være relevante for de aktuelle og fremtidige vilkår.
Antallet af eksponeringer i det pågældende udsnit og den dataperiode, der anvendes ved
kvantificeringen, skal være tilstrækkelig til, at instituttet har tillid til, at dets estimater er
nøjagtige og velfunderede
for erhvervede fordringer skal estimaterne afspejle alle relevante oplysninger, som det
købende institut er i besiddelse af, vedrørende kvaliteten af de underliggende fordringer,
heriblandt data om lignende puljer tilvejebragt af sælgeren, af det købende institut eller
af andre foretagender. Det købende institut skal vurdere alle data, som sælgeren lægger
til grund
instituttet skal opstille en forsigtighedsmargen for sine estimater baseret på de
estimeringsfejl, der må forventes. Hvis metoder og data anses for at være mindre
tilfredsstillende af instituttet eller den kompetente myndighed, og der må forventes et
større antal fejl, fastsættes en større forsigtighedsmargen.
c)
d)
e)
f)
Anvender institutterne forskellige estimater til beregning af risikovægte og til interne formål,
skal disse estimater dokumenteres og være hensigtsmæssige. Hvis institutterne kan godtgøre
over for de kompetente myndigheder, at der er foretaget passende justeringer af de data, der er
indsamlet forud for den 1. januar 2007, med henblik på at skabe generel overensstemmelse
med fastlæggelsen af misligholdelse i artikel 174 eller tab, kan de kompetente myndigheder
tillade institutterne en vis fleksibilitet med hensyn til anvendelsen af de fastsatte
datastandarder.
2.
Anvender instituttet data fra en pulje, der er fælles for flere institutter, skal det opfylde
følgende krav:
a)
de øvrige institutter i puljen anvender ratingsystemer og kriterier, der svarer til dets egne
DA
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
b)
c)
d)
e)
puljen er repræsentativ for den portefølje, de fælles data vedrører
instituttet anvender de fælles data konsekvent over tid til sine løbende estimater
instituttet vil stadig være ansvarlig for sine ratingsystemers integritet
instituttet skal bevare det fornødne kendskab til sine egne ratingsystemer, herunder at det
formår at sikre en effektiv overvågning og revision af ratingprocessen.
Artikel 176
Særlige krav vedrørende sandsynlighed for misligholdelse (PD)-estimater
1.
Institutter skal opfylde følgende særlige krav vedrørende sandsynlighed for misligholdelse
(PD)-estimater for eksponeringer med virksomheder, institutioner, statslige forvaltninger og
centralbanker i forbindelse med kvantificeringen af de risikoparametre, der skal knyttes til
ratinggrupper eller puljer:
a)
institutterne skal estimere sandsynligheden for misligholdelse for hver
modpartsrisikogruppe baseret på den langsigtede gennemsnitlige misligholdelsesrate i
løbet af et år. Sandsynlighed for misligholdelse (PD)-estimer for højt gearede modparter
eller for modparter, hvis aktiver hovedsageligt er handlede aktiver, skal afspejle
resultaterne af de underliggende aktiver baseret på perioder med stor volatilitet
for erhvervede fordringer på selskaber kan institutterne estimere de forventede tab
(Expected Loss – "EL") for hver modpartsrisikogruppe ud fra den langsigtede
gennemsnitlige misligholdelsesrate i løbet af et år
hvis et institut fastsætter langsigtede gennemsnitlige estimater af sandsynligheden for
misligholdelse (PD) og tab givet misligholdelse (LGD) for erhvervede fordringer på
selskaber på grundlag af et estimat af EL samt et passende estimat af sandsynligheden
for misligholdelse (PD) eller tab givet misligholdelse (LGD), skal den metode, der
anvendes til estimering af de samlede tab, opfylde de generelle standarder for estimering
af sandsynligheden for misligholdelse (PD) og tab givet misligholdelse (LGD), der er
anført i denne del, og resultatet skal stemme overens med det tab givet misligholdelse
(LGD)-koncept, der er omhandlet i artikel 177, stk. 1, litra a)
institutternes teknikker til estimering af sandsynligheden for misligholdelse (PD) skal
understøttes af analyser. Institutterne skal erkende vigtigheden af, at de bruger deres
egen dømmekraft, når de skal kombinere resultaterne af disse teknikker og korrigere for
de begrænsninger, der er forbundet med teknikker og oplysninger
for så vidt som et institut anvender data, der er baseret på dets egen erfaring med
misligholdelser, til estimering af sandsynligheden for misligholdelse (PD), skal
estimaterne afspejle emissionsstandarder og eventuelle afvigelser mellem det
ratingsystem, der har genereret dataene, og det nuværende ratingsystem. Hvis
emissionsstandarder eller ratingsystemer er blevet ændret, skal instituttet fastsætte en
større forsigtighedsmargen i sit estimat af sandsynligheden for misligholdelse (PD)
b)
c)
d)
e)
DA
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
f)
for så vidt som et institut relaterer eller konverterer sine interne ratings til den skala, der
anvendes af et ECAI eller en lignende organisation, og derefter anvender den
misligholdelsesrate, der er observeret for den eksterne organisations ratings, på
instituttets ratings, skal konverteringen baseres på en sammenligning af interne
ratingkriterier med de kriterier, der anvendes af den eksterne organisation, og en
sammenligning af interne og eksterne ratings af eventuelle fælles modparter.
Systematiske fejl (bias) eller uoverensstemmelser i konverteringsmetoden eller i de
underliggende data bør undgås. De kriterier, som den eksterne organisation har lagt til
grund for de data, der anvendes til kvantificeringen, skal kun fokusere på
misligholdelsesrisici og ikke afspejle transaktionskarakteristika. Instituttet skal i
forbindelse med sin analyse sammenligne de definitioner af misligholdelse, der er
anvendt, med forbehold af kravene i artikel 174. Instituttet skal dokumentere grundlaget
for konverteringen
hvis et institut anvender statistiske modeller til forudsigelse af misligholdelser, kan det
estimere sandsynligheden for misligholdelse (PD) som et simpelt gennemsnit af de
estimater af sandsynligheden for misligholdelse, der er opstillet for de enkelte modparter
i en bestemt risikogruppe. Instituttet skal opfylde kravene i artikel 28, når det anvender
modeller vedrørende sandsynligheden for misligholdelse til dette formål
uanset om instituttet anvender eksterne, interne eller fælles datakilder eller en
kombination heraf til estimering af sandsynligheden for misligholdelse (PD), skal den
underliggende historiske observationsperiode strække sig over mindst fem år for mindst
én kilde. Hvis den omhandlede observationsperiode strækker sig over længere tid for en
kilde, og de pågældende data er relevante, anvendes den lange periode. Bestemmelserne
i dette litra gælder også for anvendelse af sandsynlighed for misligholdelse (PD)-/tab
givet misligholdelse (LGD)-metoden i forbindelse med aktier. Institutter, som ikke har
fået tilladelse af den kompetente myndighed, jf. artikel 138, til at benytte egne estimater
for tab givet misligholdelse (LGD) eller omregningsfaktorer, kan benytte relevante data,
der dækker en periode på to år, når de gennemfører IRB-metoden, forudsat at de får
tilladelse af de kompetente myndigheder. Den periode, der skal dækkes, forlænges hvert
år med et år, indtil de relevante data dækker en periode på fem år.
g)
h)
2.
For detaileksponeringer skal følgende krav opfyldes:
a)
institutterne skal estimere sandsynligheden for misligholdelse (PD) for hver
modpartsrisikogruppe eller pulje baseret på den langsigtede gennemsnitlige
misligholdelsesrate i løbet af et år
sandsynlighed for misligholdelse (PD)-estimater kan også beregnes ud fra de faktiske
tab og passende estimater af tab givet misligholdelse (LGD)
institutterne skal betragte de interne data, der anvendes til inddeling af eksponeringer i
risikogrupper eller puljer, som den primære informationskilde i forbindelse med
estimering af tabskarakteristika. Institutterne kan anvende eksterne data (herunder fælles
data) eller statistiske modeller til kvantificeringen, forudsat at der består en tæt
forbindelse mellem følgende:
b)
c)
DA
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
i)
ii)
d)
instituttets metode til inddeling af eksponeringer i risikogrupper eller puljer og den
metode, der benyttes af den eksterne datakilde
instituttets interne risikoprofil og sammensætningen af de eksterne data
hvis et institut fastsætter langsigtede gennemsnitlige estimater af sandsynligheden for
misligholdelse (PD) og tab givet misligholdelse (LGD) for detaileksponeringer på
grundlag af et estimat af de samlede tab samt et passende estimat af sandsynligheden for
misligholdelse (PD) eller tab givet misligholdelse (LGD), skal den metode, der anvendes
til estimering af de samlede tab, opfylde de generelle standarder for estimering af
sandsynligheden for misligholdelse (PD) og tab givet misligholdelse (LGD), der er
anført i denne del, og resultatet skal stemme overens med det tab givet misligholdelse
(LGD)-koncept, der er omhandlet i artikel 177, stk. 1, litra a)
uanset om instituttet anvender eksterne, interne eller fælles datakilder eller en
kombination heraf til estimering af tabskarakteristika, skal den underliggende historiske
observationsperiode strække sig over mindst fem år for mindst én kilde. Hvis den
omhandlede observationsperiode strækker sig over længere tid for en kilde, og de
pågældende data er relevante, anvendes den lange periode. Instituttet har ikke pligt til at
tillægge historiske data samme vægt, hvis nyere data er bedre til beregning af de
fremtidige tabsprocenter. Institutter kan benytte relevante data, der dækker en periode på
to år, når de gennemfører IRB-metoden, forudsat at de får tilladelse af de kompetente
myndigheder. Den periode, der skal dækkes, forlænges hvert år med et år, indtil de
relevante data dækker en periode på fem år
institutterne skal identificere og analysere forventede ændringer af risikoparametre i
krediteksponeringers levetid (sæsoneffekter).
e)
f)
Institutterne kan gøre brug af både eksterne og interne referencedata vedrørende erhvervede
detailfordringer. Institutterne skal foretage sammenligninger mellem alle relevante datakilder.
3.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere følgende:
a)
b)
på hvilke betingelser, de kompetente myndigheder kan give de tilladelser, der er
omhandlet i stk. 1, litra h), og stk. 2, litra e)
på hvilke betingelser, kompetente myndigheder skal vurdere et instituts metode til
estimering af sandsynlighed for misligholdelse (PD) i overensstemmelse med artikel
138.
EBA forelægger udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen, jf.
første afsnit, senest den 31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
DA
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 177
Særlige krav vedrørende egne tab givet misligholdelse (LGD)-estimater
1.
Institutter skal opfylde følgende særlige krav vedrørende egne tab givet misligholdelse (LGD)-
estimater i forbindelse med kvantificeringen af de risikoparametre, der skal knyttes til
ratinggrupper eller puljer:
a)
institutterne skal foretage estimater af tab givet misligholdelse (LGD) for hver
facilitetsgruppe eller pulje på grundlag af det gennemsnitlige faktiske tab givet
misligholdelse (LGD) for hver facilitetsgruppe eller pulje og inddrage alle konstaterede
misligholdelser, der beskrives i datakilderne (gennemsnitlig vægtning af
misligholdelsen)
institutterne skal anvende de tab givet misligholdelse (LGD)-estimater, der er passende
for en økonomisk afmatning, hvis disse estimater er mere konservative end det
langsigtede gennemsnit. Såfremt et ratingsystem sigter mod at tilvejebringe faktiske tab
givet misligholdelse (LGD)-værdier på et konstant niveau, fordelt på risikogrupper eller
puljer over tid, skal institutterne justere deres estimater af risikoparametre for
risikogrupper eller puljer for at begrænse den virkning, en økonomisk afmatning vil få
på kapitalen
instituttet skal undersøge, hvilken sammenhæng der er mellem den risiko, der er
forbundet med modparten, og den risiko, der er forbundet med sikkerhedsstillelsen eller
sikkerhedsstilleren. De tilfælde, hvor der er en klar sammenhæng, skal behandles
konservativt
manglende valutamatch mellem den underliggende forpligtelse og sikkerhedsstillelsen
skal behandles konservativt i forbindelse med instituttets vurdering af tab givet
misligholdelse (LGD)
for så vidt som tab givet misligholdelse (LGD)-estimater tager hensyn til den stillede
sikkerhed, skal disse estimater ikke udelukkende baseres på sikkerhedens anslåede
markedsværdi. Tab givet misligholdelse (LGD)-estimater skal tage hensyn til, hvilken
betydning det har, hvis institutter ikke er i stand til hurtigt at overtage kontrollen med
den sikkerhed, de har stillet, og realisere den
for så vidt som tab givet misligholdelse (LGD)-estimater tager højde for
sikkerhedsstillelsen, skal institutter fastsætte interne krav for sikkerhedsstillelse,
retssikkerhed og risikostyring, som generelt er i overensstemmelse med de krav, der er
fastsat i kapitel 4, afdeling 3
i det omfang et institut anerkender sikkerhedsstillelse i forbindelse med eksponeringers
værdi for modpartsrisikoen i overensstemmelse med kapitel 6, afdeling 5 eller 6, skal de
beløb, som denne sikkerhedsstillelse ventes at indbringe, ikke medregnes i tab givet
misligholdelse (LGD)-estimater
med hensyn til eksponeringer, der allerede er nødlidende, skal instituttet anvende den
samlede sum af det forventede tab for hver eksponering set i forhold til de aktuelle
b)
c)
d)
e)
f)
g)
h)
DA
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
økonomiske forhold og eksponeringens status samt muligheden for yderligere uventede
tab i inddrivningsperioden
i)
j)
såfremt instituttet har kapitaliseret ubetalte forfaldne gebyrer i sit driftsregnskab, skal
disse gebyrer indgå i dets opgørelse af eksponeringer og tab
estimater af tab givet misligholdelse (LGD) skal i forbindelse med eksponeringer med
virksomheder, institutter samt statslige forvaltninger og centralbanker baseres på data
vedrørende en periode på mindst fem år, som øges med et år hvert år efter
gennemførelsen, indtil den mindst strækker sig over syv år for mindst én datakilde. Hvis
den omhandlede observationsperiode strækker sig over længere tid for en kilde, og de
pågældende data er relevante, anvendes den lange periode.
2.
I forbindelse med detaileksponeringer kan institutter:
a)
b)
c)
beregne tab givet misligholdelse (LGD)-estimater ud fra de faktiske tab og passende
estimater af PD
tage højde for fremtidige træk på kreditfaciliteter enten i deres omregningsfaktorer eller i
deres tab givet misligholdelse (LGD)-estimater
i forbindelse med erhvervede fordringer på detailmarkedet gøre brug af både interne og
eksterne referencedata til estimering af tab givet misligholdelse (LGD).
Estimater af LGD skal i forbindelse med detaileksponeringer baseres på data for en periode på
mindst fem år. Instituttet har ikke pligt til at tillægge historiske data samme vægt, hvis nyere
data er bedre til forudsigelse af de fremtidige tabsprocenter. Institutter kan benytte relevante
data, der dækker en periode på to år, når de gennemfører IRB-metoden, forudsat at de får
tilladelse af de kompetente myndigheder. Den periode, der skal dækkes, forlænges hvert år
med et år, indtil de relevante data dækker en periode på fem år.
3.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere følgende:
a)
b)
karakteren, omfanget og varigheden af en økonomisk afmatning, som omhandlet i stk. 1
på hvilke betingelser en kompetent myndighed i henhold til stk. 3 kan give et institut
tilladelse til at benytte relevante data, der dækker en periode på to år, når instituttet
gennemfører IRB-metoden.
EBA forelægger udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen, jf.
første afsnit, senest den 31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
DA
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 178
Særlige krav vedrørende egne estimater af omregningsfaktorer
1.
Institutter skal opfylde følgende særlige krav vedrørende egne estimater af omregningsfaktorer
i forbindelse med kvantificeringen af de risikoparametre, der skal knyttes til ratinggrupper
eller puljer:
a)
institutterne skal foretage estimater af omregningsfaktorer for hver facilitetsgruppe eller
pulje på grundlag af de gennemsnitlige faktiske omregningsfaktorer for hver
facilitetsgruppe eller pulje og inddrage den gennemsnitlige vægtning af misligholdelsen,
som følger af alle konstaterede misligholdelser, der beskrives i datakilderne
institutterne skal anvende de estimater af omregningsfaktorer, der er passende for en
økonomisk afmatning, hvis disse estimater er mere konservative end det langsigtede
gennemsnit. Såfremt et ratingsystem sigter mod at tilvejebringe faktiske
omregningsfaktorer på et konstant niveau, fordelt på risikogrupper eller puljer over tid,
skal institutterne justere deres estimater af risikoparametre for risikogrupper eller puljer
for at begrænse den virkning, en økonomisk afmatning vil få på kapitalen
institutternes estimater af omregningsfaktorer skal afspejle muligheden for, at modparten
foretager yderligere træk på sit lån, både før og efter at den begivenhed, der udløser en
misligholdelse, er indtrådt. Estimatet af omregningsfaktoren skal omfatte en større
forsigtighedsmargen, hvis der er grund til at forvente en stærkere positiv korrelation
mellem misligholdelsesraten og omregningsfaktorens størrelse
institutterne skal ved beregningen af estimater af omregningsfaktorer inddrage de
særlige politikker og strategier, der er fastlagt vedrørende kontostyring og
betalingsprocedurer. Institutterne skal også tage højde for deres evne og vilje til at
forhindre yderligere træk under omstændigheder, hvor der ikke er tale om manglende
betaling, men om tilsidesættelse af klausuler eller andre tekniske
misligholdelsesbegivenheder
institutterne skal indføre passende systemer og procedurer til overvågning af
facilitetsbeløb, aktuelle tilgodehavender i forhold til bevilgede lån og ændringer i
tilgodehavender hos individuelle modparter og grupper af modparter. Instituttet skal
være i stand til at varetage den daglige overvågning af samtlige tilgodehavender
hvis institutterne benytter forskellige estimater af omregningsfaktorer til beregning af
risikovægtede værdier af eksponeringer og til interne formål, skal disse estimater
dokumenteres og være hensigtsmæssige.
b)
c)
d)
e)
f)
2.
Estimater af omregningsfaktorer skal i forbindelse med eksponeringer med virksomheder,
institutter samt statslige forvaltninger og centralbanker baseres på data vedrørende en periode
på mindst fem år, som øges med et år hvert år efter gennemførelsen, indtil den mindst strækker
sig over syv år for mindst én datakilde. Hvis den omhandlede observationsperiode strækker sig
over længere tid for en kilde, og de pågældende data er relevante, anvendes den lange periode.
DA
30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
Institutter kan i forbindelse med detaileksponeringer tage højde for fremtidige træk på
kreditfaciliteter enten i deres omregningsfaktorer eller i deres tab givet misligholdelse (LGD)-
estimater
Estimater af omregningsfaktorer skal i forbindelse med detaileksponeringer baseres på data for
en periode på mindst fem år. Instituttet har ikke pligt til at tillægge de krav om historiske data,
der er omhandlet i stk. 1, litra a), samme vægt, hvis nyere data er bedre til forudsigelse af de
fremtidige træk på kreditfaciliteter. Institutter kan benytte relevante data, der dækker en
periode på to år, når de gennemfører IRB-metoden, forudsat at de får tilladelse af de
kompetente myndigheder. Den periode, der skal dækkes, forlænges hvert år med et år, indtil
de relevante data dækker en periode på fem år.
4.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere følgende:
a)
b)
karakteren, omfanget og varigheden af en økonomisk afmatning, som omhandlet i stk. 1
på hvilke betingelser en kompetent myndighed kan give et institut tilladelse til at benytte
relevante data, der dækker en periode på to år, når instituttet første gang gennemfører
IRB-metoden.
EBA forelægger udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen, jf.
første afsnit, senest den 31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
Artikel 179
Krav for vurdering af garantiers og kreditderivaters virkning i forbindelse med eksponeringer med
virksomheder, institutioner og statslige forvaltninger og centralbanker, der anvender egne tab givet
misligholdelse (LGD)-estimater, samt detaileksponeringer
1.
Følgende krav skal opfyldes i forbindelse med anerkendte garantistillere og garantier:
a)
b)
c)
institutterne skal fastsætte klare kriterier for, hvilke typer garantistillere de anerkender
med henblik på beregning af risikovægtede eksponeringer
anerkendte garantistillere er omfattet af de samme regler som modparter, jf. artikel 167,
168 og 169
garantien skal foreligge på skrift, den må ikke kunne opsiges af garantistilleren, den skal
gælde, indtil forpligtelsen er fuldt indfriet (i forhold til garantibeløbet og garantiens
restløbetid), og den skal kunne håndhæves retligt over for garantistilleren i et land, hvor
det er muligt at gøre udlæg i garantistillerens aktiver og fuldbyrde en dom. Betingede
garantier, som er underlagt betingelser om, at garantistilleren kan fritages for sine
forpligtelser, kan anerkendes efter tilladelse fra de kompetente myndigheder. I
ratingkriterierne skal der tages tilstrækkelig højde for eventuelle begrænsninger af den
risikoreducerende effekt.
DA
31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
Instituttet skal fastsætte klare kriterier for justering af risikogrupper, puljer eller tab givet
misligholdelse (LGD)-estimater og - i forbindelse med anerkendte erhvervede detailfordringer
- for inddeling af eksponeringer i risikogrupper eller puljer med henblik på at afspejle
garantiers indvirkning på beregningen af risikovægtede eksponeringer. Disse kriterier skal
opfylde kravene i artikel 167-169.
Kriterierne skal være troværdige og intuitive. De skal fokusere på, hvorvidt garantistilleren
kan og vil opfylde sine forpligtelser i henhold til garantien, hvornår garantistilleren forventes
at foretage eventuelle betalinger, i hvilket omfang garantistillerens evne til at opfylde sine
forpligtelser i henhold til garantien er korreleret med modpartens evne til at indfri gælden, og i
hvilket omfang der fortsat vil være en restrisiko i forhold til modparten.
3.
De krav for garantier, der er beskrevet i denne artikel, gælder også for "single-name"-
kreditderivater. Hvis der er manglende match mellem den underliggende forpligtelse og
referenceforpligtelsen for det pågældende kreditderivat eller den forpligtelse, der afgør, om en
kreditbegivenhed er indtrådt, finder kravene i artikel 211, stk. 2, anvendelse. Med hensyn til
detaileksponeringer og anerkendte erhvervede fordringer gælder bestemmelserne i dette
stykke for inddelingen af eksponeringer i risikogrupper eller puljer.
Kriterierne skal fokusere på kreditderivatets udbetalingsstruktur og bygge på en konservativ
vurdering af de konsekvenser, denne struktur har for, hvor mange fordringer der inddrives, og
hvornår det sker. Instituttet skal undersøge, hvilke andre former for restrisici der forekommer.
4.
Kravene i stk. 1-3 finder ikke anvendelse på garantier, der stilles af institutter, statslige
forvaltninger, centralbanker og selskaber, som opfylder kravene i artikel 197, stk. 1, litra g),
hvis instituttet har fået tilladelse til at anvende standardmetoden i artikel 145 for eksponeringer
med sådanne foretagender. I så fald anvendes kravene i kapitel 4.
For garantier på detailmarkedet gælder kravene i stk. 1-3 også for inddeling af eksponeringer i
risikogrupper eller puljer og for estimering af sandsynligheden for misligholdelse (PD).
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere, på hvilke betingelser de kompetente myndigheder kan tillade, at betingede garantier
anerkendes.
EBA forelægger udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen, jf.
første afsnit, senest den 31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
Artikel 180
Krav for erhvervede fordringer
5.
6.
1.
Institutter skal sikre, at betingelserne i stk. 2-6 opfyldes i forbindelse med kvantificeringen af
de risikoparametre, der skal knyttes til ratinggrupper eller puljer for erhvervede fordringer.
DA
32
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
Faciliteten skal struktureres på en sådan måde, at instituttet under alle tænkelige forhold
bevarer den reelle ejendomsret til og kontrol over samtlige midler, der indbetales i tilknytning
til fordringerne. Såfremt modparten betaler direkte til en sælger eller et
administrationsselskab, skal instituttet regelmæssigt kontrollere, at samtlige betalinger
foretages, og at de kontraktmæssige vilkår overholdes. Institutterne skal indføre procedurer,
som sikrer, at ejendomsretten til fordringer og modtagne midler er beskyttet mod virkningerne
af en konkurs eller en retssag, der kan betyde, at långiveren i længere tid må afholde sig fra at
realisere eller disponere over fordringerne eller at overtage kontrollen over de modtagne
midler.
Instituttet skal kontrollere både kvaliteten af de erhvervede fordringer og sælgerens og
administrationsselskabets finansielle situation. Følgende krav skal opfyldes:
a)
instituttet skal vurdere korrelationen mellem kvaliteten af de erhvervede fordringer og
både sælgerens og administrationsselskabets finansielle situation og opstille interne
politikker og procedurer, som yder tilstrækkelig beskyttelse i tilfælde af uforudsete
hændelser, og herunder fastsætte interne risikoratings for hver enkelt sælger og
administrationsselskab
instituttet skal fastsætte klare og effektive politikker og procedurer for vurdering af,
hvilke sælgere og administrationsselskaber der kan anerkendes. Instituttet eller dets
befuldmægtigede skal føre regelmæssigt tilsyn med sælgere og administrationsselskaber
for at kontrollere, om sælgerens eller administrationsselskabets indberetninger er
nøjagtige, afsløre svig eller operationelle mangler og kontrollere kvaliteten af sælgerens
kreditpolitik og administrationsselskabets indsamlingsstrategier og procedurer.
Resultaterne af dette tilsyn skal dokumenteres
instituttet skal vurdere karakteristika for puljer af erhvervede fordringer, herunder
overtræk; sælgerens tidligere restancer, uerholdelige fordringer og afskrivninger af
uerholdelige fordringer; betalingsvilkår og eventuelle modkonti
instituttet skal fastsætte effektive politikker og procedurer for overordnet overvågning af
koncentrationer på enkelte modparter både inden for og på tværs af puljer af erhvervede
fordringer
instituttet skal sørge for, at administrationsselskabet forsyner det med aktuelle og
tilstrækkelig detaljerede oplysninger om aldersfordeling og udvanding af fordringer for
at sikre overholdelsen af instituttets anerkendelseskriterier og udlånspolitik for
erhvervede fordringer og tilvejebringe et effektivt middel til overvågning og bekræftelse
af sælgerens salgsbetingelser og udvanding.
3.
b)
c)
d)
e)
4.
Instituttet skal iværksætte systemer og procedurer til tidlig afdækning af forringelser af
sælgerens finansielle situation og af kvaliteten af erhvervede fordringer og til proaktiv
håndtering af nyopståede problemer. Instituttet skal navnlig fastsætte klare og effektive
politikker, procedurer og informationssystemer for at føre tilsyn med overtrædelser af
klausuler og klare og effektive politikker og procedurer for anlæggelse af retssager og
håndtering af problematiske erhvervede fordringer.
DA
33
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.
Instituttet skal fastsætte klare og effektive politikker og procedurer for kontrollen med
erhvervede fordringer, kreditter og likvide midler. Der skal navnlig udarbejdes skriftlige
interne politikker med fokus på alle væsentlige elementer af det program, der er fastlagt for
køb af fordringer, herunder udlånssatser, anerkendt sikkerhedsstillelse, nødvendig
dokumentation, koncentrationsgrænser og håndtering af udbetalte midler. Disse elementer skal
fastlægges under passende hensyn til alle relevante og væsentlige faktorer, herunder sælgerens
og administrationsselskabets finansielle situation, risikokoncentrationer og udviklingen i
kvaliteten af de erhvervede fordringer og i sælgerens kundegrundlag, og interne systemer skal
sikre, at der kun ydes lån, såfremt den krævede sikkerhed og dokumentation foreligger.
Instituttet skal indføre en effektiv intern metode til vurdering af, om alle dets interne politikker
og procedurer overholdes. Denne metode skal omfatte regelmæssig kontrol af alle kritiske
faser i instituttets program for køb af fordringer, kontrol af funktionsadskillelsen mellem for
det første vurderingen af sælgeren og administrationsskabet og vurderingen af modparten og
for det andet vurderingen af sælgeren og administrationsselskabet og den eksterne kontrol af
sælgeren og administrationsselskabet samt evaluering af "back office"-transaktioner med
særlig fokus på kvalifikationer, erfaringer, personaleantal og tilhørende automatiserede
systemer.
6.
U
NDERAFDELING
3
V
ALIDERING AF INTERNE ESTIMATER
Artikel 181
Validering af interne estimater
Institutter skal opfylde følgende krav, når de validerer deres interne estimater:
a)
institutterne skal indføre robuste systemer til validering af nøjagtigheden og konsistensen af
ratingsystemer, procedurer og estimater af alle relevante risikoparametre. Den interne
validering skal gøre det muligt for instituttet at foretage en konsekvent og meningsfuld
vurdering af resultaterne af interne ratingsystemer og risikoestimeringssystemer
institutterne skal regelmæssigt sammenligne de faktiske misligholdelsesrater med
sandsynlighed for misligholdelse (PD)-estimater for hver risikogruppe, og såfremt de faktiske
misligholdelsesrater ligger uden for de rammer, der er fastlagt for denne risikogruppe, skal
institutterne iværksætte en nærmere undersøgelse af årsagerne til afvigelsen. Institutter, der
benytter deres egne estimater af tab givet misligholdelse (LGD) og omregningsfaktorer, skal
foretage en tilsvarende undersøgelse vedrørende disse estimater. Disse sammenligninger skal
baseres på historiske data, som går så langt tilbage i tiden som muligt. Instituttet skal
dokumentere de metoder og data, der benyttes til sådanne sammenligninger. Undersøgelsen og
dokumentationen skal ajourføres mindst én gang om året
institutterne skal også inddrage andre kvantitative valideringsredskaber og foretage andre
sammenligninger med relevante eksterne datakilder. Undersøgelsen skal baseres på data, som
er relevante for porteføljen, opdateres regelmæssigt og dækker en passende
observationsperiode. Institutternes interne vurderinger af deres ratingsystemers funktion skal
baseres på den længst mulige periode
b)
c)
DA
34
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
d)
de metoder og data, der anvendes i forbindelse med kvantitativ validering, skal være
konsekvente over tid. Ændringer af estimerings- og valideringsmetoder og data (såvel
datakilder som relevante perioder) skal dokumenteres
institutterne skal fastsætte sunde interne retningslinjer for situationer, hvor de faktiske værdier
for sandsynligheden for misligholdelse (PD), tab givet misligholdelse (LGD),
omregningsfaktorer og samlede tab, afviger så meget fra de forventede værdier, at det skaber
usikkerhed om gyldigheden af disse estimater. Disse retningslinjer skal tage højde for
konjunkturforholdene og lignende systematiske udsving i de faktiske misligholdelsesrater.
Hvis de faktiske værdier vedvarende er højere end de forventede værdier, skal institutterne
opjustere estimaterne i lyset af deres misligholdelses- og tabserfaring.
e)
U
NDERAFDELING
4
K
RAV I FORBINDELSE MED AKTIEEKSPONERINGER I HENHOLD TIL METODEN MED
INTERNE MODELLER
Artikel 182
Kapitalgrundlagskrav og risikokvantificering
Med henblik på beregning af kapitalgrundlagskrav skal institutter opfylde følgende standarder:
a)
estimatet af det potentielle tab skal være robust over for negative markedsændringer, der kan
påvirke den langsigtede risikoprofil for instituttets specifikke aktiebesiddelser. De data, der
anvendes for at vise fordelingen af afkast, skal dække den længste analyseperiode, for hvilken
der foreligger data, og være egnede til opstilling af risikoprofilen for instituttets specifikke
aktieeksponeringer. De anvendte data skal være tilstrækkelige til at tilvejebringe konservative,
statistisk pålidelige og robuste tabsestimater, der ikke udelukkende er baseret på subjektive
eller skønsmæssige hensyn. Det pågældende chok skal resultere i et konservativt skøn over
potentielle tab i løbet af den relevante langsigtede markeds- eller erhvervscyklus. Instituttet
skal foretage empiriske analyser af de foreliggende data og justeringer baseret på en række
forskellige faktorer for at opnå modeloutput, der er tilstrækkelig realistiske og konservative.
Institutter, der opstiller "Value at Risk"-modeller (VaR-modeller) til vurdering af potentielle
kvartalstab, kan benytte kvartalsdata eller konvertere data, der dækker en kortere tidshorisont,
til tilsvarende kvartalsdata ved hjælp af en analytisk hensigtsmæssig metode, der bygger på
empirisk dokumentation og på en veludviklet og dokumenteret idéproces og analyse. En sådan
fremgangsmåde skal anvendes konservativt og konsekvent over tid. Hvis mængden af
relevante data er begrænset, skal instituttet tillægge passende forsigtighedsmargener
de anvendte modeller skal tage tilstrækkeligt hensyn til alle væsentlige risici, der er forbundet
med aktieafkast, herunder både de generelle markedsrisici og de specifikke risici, der knytter
sig til instituttets aktieportefølje. De interne modeller skal på passende vis belyse historiske
prisudsving, kalkulere med potentielle koncentrationer udtrykt i størrelse og ændringer i deres
sammensætning og være robuste over for negative markedsforhold. De kreditrisici, som er
repræsenteret i de data, der benyttes ved vurderingen, skal svare nøje til eller i det mindste
være sammenlignelige med de risici, der er forbundet med instituttets aktieeksponeringer
b)
DA
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
c)
den interne model skal være tilpasset instituttets aktieporteføljes risikoprofil og kompleksitet.
Når et institut besidder en større mængde aktier, hvis værdi er særdeles ikke-lineær, skal de
interne modeller være udformet, så de tager tilstrækkelig højde for de risici, der er forbundet
med sådanne instrumenter
de enkelte positioner skal indarbejdes i indikatorer, markedsindekser og risikofaktorer på en
troværdig, intuitiv og velfungerende måde
institutterne skal godtgøre ved hjælp af empiriske analyser, at risikofaktorerne er
hensigtsmæssige, og at de dækker såvel generelle som specifikke risici
estimater af aktieeksponeringers afkastvolatilitet skal baseres på relevante og foreliggende
data, oplysninger og metoder. Der benyttes uafhængigt kontrollerede interne data eller data fra
eksterne kilder, herunder fælles data
der skal iværksættes et stringent og omfattende stresstestprogram.
Artikel 183
Risikostyringsprocedure og kontrolmekanismer
d)
e)
f)
g)
Med hensyn til udvikling og anvendelse af interne modeller til fastlæggelse af kapitalgrundlagskrav
skal institutterne iværksætte politikker, procedurer og kontrolmekanismer, som sikrer modellens og
modelleringsprocessens integritet. I tilknytning til disse politikker, procedurer og kontrolmekanismer
skal der træffes følgende foranstaltninger:
a)
fuldstændig integrering af den interne model
i instituttets overordnede
ledelsesinformationssystemer og i styringen af den aktieportefølje, der ikke indgår i
handelsbeholdningen. De interne modeller skal integreres fuldt ud i instituttets
risikostyringsinfrastruktur, især hvis de anvendes til måling og vurdering af aktieporteføljens
resultater, herunder de risikovægtede resultater, overførsel af økonomisk kapital til
aktieeksponeringer og vurdering af den overordnede kapitaldækning og forvaltningen af
investeringer
fastlagte ledelsessystemer, procedurer og kontrolforanstaltninger til sikring af regelmæssig og
uafhængig revision af alle elementer af den interne modelleringsproces, herunder godkendelse
af modelrevisioner, analyse af modelinput og revision af modelresultater, f.eks. ved direkte
kontrol af risikoopgørelser. Disse revisioner skal sigte mod at vurdere, om modelinput og -
resultater er nøjagtige, fuldstændige og hensigtsmæssige, og fokusere på både at afdække og
begrænse potentielle fejl, der skyldes kendte svagheder, og at finde frem til ukendte svagheder
ved modellen. Revisionerne kan iværksættes af en intern uafhængig enhed eller af en
uafhængig ekstern tredjepart
passende systemer og procedurer til overvågning af investeringsgrænser og kreditrisici for
aktieeksponeringer
de enheder, der er ansvarlige for modellens udformning og anvendelse, skal være funktionelt
uafhængige af de enheder, der er ansvarlige for forvaltningen af de individuelle investeringer
b)
c)
d)
DA
36
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
e)
de parter, der er ansvarlige for bestemte aspekter af modelleringsprocessen, skal have de
fornødne kvalifikationer. Ledelsen skal afsætte tilstrækkeligt kvalificerede og kompetente
medarbejdere til modelarbejdet.
Artikel 184
Validering og dokumentation
Institutterne skal indføre robuste systemer til validering af deres interne modellers og
modelleringsprocessers nøjagtighed og konsistens. Alle væsentlige elementer af de interne modeller
samt modelleringsprocessen og valideringen skal dokumenteres.
Valideringen af og dokumentationen for institutternes interne modeller og modelleringsprocesser skal
opfylde følgende krav:
a)
b)
institutterne skal anvende intern validering med henblik på at foretage en konsekvent og
meningsfuld vurdering af resultaterne af deres interne modeller og processer
de metoder og data, der anvendes i forbindelse med kvantitativ validering, skal være
konsekvente over tid. Ændringer af estimerings- og valideringsmetoder og data, såvel
datakilder som relevante perioder, skal dokumenteres
institutterne skal regelmæssigt sammenligne de faktiske aktieafkast, beregnet ud fra
realiserede og ikke-realiserede fortjenester og tab, med de modelberegnede estimater. Disse
sammenligninger skal baseres på historiske data, som går så langt tilbage i tiden som muligt.
Instituttet skal dokumentere de metoder og data, der benyttes til sådanne sammenligninger.
Undersøgelsen og dokumentationen skal ajourføres mindst én gang om året
institutterne skal inddrage andre kvantitative valideringsredskaber og foretage andre
sammenligninger med eksterne datakilder. Undersøgelsen skal baseres på data, som er
relevante for porteføljen, opdateres regelmæssigt og dækker en passende observationsperiode.
Institutternes interne vurderinger af deres modellers resultater skal baseres på den længst
mulige periode
institutterne skal fastsætte sunde interne retningslinjer for håndtering af situationer, hvor
sammenligningen af de faktiske aktieafkast med modelestimaterne skaber usikkerhed om
gyldigheden af estimaterne eller af modellerne som sådan. Disse retningslinjer skal tage højde
for konjunkturforholdene og lignende systematiske udsving i aktieafkast. Alle justeringer af
interne modeller, der foretages som følge af modelrevisioner, skal dokumenteres og stemme
overens med instituttets retningslinjer for modelrevision
den interne model og modelleringsprocessen skal dokumenteres, og der skal oplyses om,
hvilke opgaver deltagerne i modelarbejdet varetager, og om modelgodkendelse og
modelrevision.
c)
d)
e)
f)
DA
37
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
U
NDERAFDELING
5
I
NTERN LEDELSE OG KONTROL
Artikel 185
Ledelse
1.
Alle væsentlige aspekter af rating- og estimeringsprocesserne skal godkendes af instituttets
ledelsesorgan eller et særligt udvalg herunder og af den øverste ledelse. Disse parter skal have
en generel forståelse af instituttets ratingsystemer og et mere indgående kendskab til de
ledelsesrapporter, der knytter sig hertil.
Den øverste ledelse skal opfylde følgende krav:
a)
den skal underrette ledelsesorganet eller et særligt udvalg herunder om væsentlige
ændringer eller afvigelser fra den fastlagte politik, såfremt disse vil få væsentlig
indvirkning på instituttets ratingsystemers funktion
den skal have et godt kendskab til ratingsystemernes opbygning og funktion
den skal løbende kontrollere, at ratingsystemerne fungerer korrekt.
2.
b)
c)
Kreditrisikokontrolenhederne skal holde den øverste ledelse orienteret om resultaterne af
ratingprocessen, områder, hvor der er behov for forbedringer, og resultatet af bestræbelser på
at udbedre tidligere konstaterede mangler.
3.
En intern rating-baseret analyse af instituttets kreditrisikoprofil skal udgøre et centralt element
i ledelsesrapporterne til disse parter. Rapporterne skal som et minimum omhandle
risikoprofiler for de enkelte risikogrupper, forskydninger mellem grupper, estimering af de
relevante parametre for hver risikogruppe og sammenligning af faktiske misligholdelsesrater
og i det omfang egne estimater af faktiske tab givet misligholdelse (LGD) og faktiske
omregningsfaktorer med de forventede værdier samt stresstestresultater anvendes.
Rapporteringshyppigheden skal afhænge af, hvilke oplysninger der er tale om, hvor vigtige de
er, og hvilken status modtageren har.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere de krav i denne artikel, som ledelsesorganet, et særligt udvalg herunder og den
øverste ledelse skal opfylde.
EBA forelægger udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen, jf.
første afsnit, senest den 31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
4.
DA
38
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 186
Kreditrisikokontrol
1.
Kreditrisikokontrolenheden skal arbejde uafhængigt af personalefunktionen og
ledelsesfunktionen, som har ansvaret for at initiere eller forny eksponeringer, og den skal
rapportere direkte til den øverste ledelse. Enheden skal udforme eller udvælge, implementere
og føre tilsyn med ratingsystemer og kontrollere deres resultater. Enheden skal regelmæssigt
udarbejde og analysere rapporter om ratingsystemernes output.
Kreditrisikokontrolenhedens eller -enhedernes ansvarsområder er:
a)
b)
c)
undersøgelse og overvågning af risikogrupper og puljer
udarbejdelse og analyse af kortfattede rapporter om instituttets ratingsystemer
iværksættelse af procedurer med henblik på at kontrollere, at definitioner af
risikogrupper og puljer anvendes på samme måde i alle afdelinger og geografiske
områder
gennemgang af ratingprocessen og dokumentering af eventuelle ændringer heraf,
herunder årsagerne til disse ændringer
gennemgang af ratingkriterier med henblik på at vurdere, om de stadig er egnede til
forudsigelse af risici. Ændringer af ratingprocessen, af kriterier eller af individuelle
ratingparametre skal dokumenteres og registreres
aktiv deltagelse i udformningen eller udvælgelsen, implementeringen og valideringen af
de modeller, der anvendes under ratingprocessen
kontrol og overvågning af de modeller, der anvendes under ratingprocessen
løbende revision og ændring af de modeller, der anvendes under ratingprocessen.
2.
d)
e)
f)
g)
h)
3.
Institutter, der anvender fælles data i overensstemmelse med artikel 175, stk. 2 og 3, kan
outsource følgende opgaver:
a)
b)
c)
d)
e)
tilvejebringelse af oplysninger vedrørende undersøgelse og overvågning af risikogrupper
og puljer
udarbejdelse af kortfattede rapporter om instituttets ratingsystemer
tilvejebringelse af oplysninger vedrørende gennemgang af ratingkriterier med henblik på
at vurdere, om de stadig er egnede til forudsigelse af risici
dokumentering af
ratingparametre
ændringer
af
ratingprocessen,
kriterier
eller
individuelle
tilvejebringelse af oplysninger vedrørende løbende revision og ændring af de modeller,
der anvendes under ratingprocessen.
DA
39
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.
Institutter, der anvender bestemmelserne i stk. 3, skal sørge for, at de kompetente
myndigheder har adgang til alle relevante oplysninger fra tredjemand, som er nødvendige for
at undersøge, om kravene er opfyldt, og at de kompetente myndigheder kan foretage de
samme undersøgelser på stedet, som der iværksættes inden for instituttet.
Artikel 187
Intern revision
Den interne revisionsafdeling eller en tilsvarende uafhængig revisionsinstans skal mindst én gang om
året gennemgå instituttets ratingsystemer og transaktioner, herunder transaktioner i kreditfunktionen
samt estimeringen af sandsynligheden for misligholdelse (PD), tab givet misligholdelse (LGD),
forventede tab og omregningsfaktorer. Revisionen skal bl.a. afdække, om samtlige krav er opfyldt.
Kapitel 4
Kreditrisikoreduktion
A
FDELING
1
D
EFINITIONER OG GENERELLE KRAV
Artikel 188
Definitioner
I dette kapitel forstås ved:
1)
2)
"långivende institut": det institut, der har den pågældende eksponering
"sikret udlånstransaktion": alle transaktioner, der giver anledning til en eksponering, for
hvilken der stilles sikkerhed, og hvor det ikke bestemmes, at instituttet har ret til at modtage
margenbetalinger mindst én gang dagligt
"kapitalmarkedstransaktion": alle transaktioner, der giver anledning til en eksponering, for
hvilken der stilles sikkerhed, og hvor det bestemmes, at instituttet har ret til at modtage
margenbetalinger mindst én gang dagligt
"underliggende kollektiv investeringsvirksomhed": en kollektiv investeringsvirksomhed, i hvis
aktier eller ejerandele en anden kollektiv investeringsvirksomhed har investeret.
Artikel 189
Principper for anerkendelse af virkningen af teknikker til kreditrisikoreduktion
1.
En eksponering, i forhold til hvilket et institut opnår kreditrisikoreduktion, må ikke medføre
en højere risikovægtet værdi eller et højere forventet tab end en i øvrigt identisk eksponering, i
forhold til hvilket et institut ikke har opnået kreditrisikoreduktion.
3)
4)
DA
40
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
Tager den risikovægtede værdi af eksponeringer allerede højde for kreditrisikoafdækning efter
kapitel 2 eller 3, tager instituttet ikke højde for denne kreditrisikoafdækning ved
beregningerne efter dette kapitel.
Når bestemmelserne i afdeling 2 og 3 er opfyldt, kan institutter ændre beregningen af
størrelsen af risikovægtede eksponeringer efter standardmetoden og beregningen af størrelsen
af risikovægtede eksponeringer og forventede tab efter IRB-metoden i overensstemmelse med
bestemmelserne i afdeling 4, 5 og 6.
Institutter behandler kontantbeløb, værdipapirer eller råvarer, der købes, lånes eller modtages i
forbindelse med en genkøbstransaktion eller udlån eller indlån i værdipapirer og råvarer, som
sikkerhedsstillelse.
Når et institut beregner størrelsen af risikovægtede eksponeringer efter standardmetoden, og
der er tale om mere end én type kreditrisikoreduktion for en enkelt eksponering, træffer det
følgende to foranstaltninger:
a)
b)
opdeler eksponeringen i dele, der dækkes af de forskellige typer af værktøjer til
kreditrisikoreduktion
beregner størrelsen af risikovægtede eksponeringer for hver af delene i litra a) separat i
overensstemmelse med bestemmelserne i afdeling 2 og dette kapitel.
3.
4.
5.
6.
Når et institut beregner størrelsen af risikovægtede eksponeringer efter standardmetoden, og
der er tale om en enkelt eksponering med kreditrisikoafdækning fra samme udbyder, og
nævnte kreditrisikoafdækning har forskellige løbetider, træffer det følgende to
foranstaltninger:
a)
b)
opdeler eksponeringen i dele, der dækkes af de forskellige værktøjer til
kreditrisikoreduktion
beregner størrelsen af risikovægtede eksponeringer for hver af delene i litra a) separat i
overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 2 og dette kapitel.
Artikel 190
Principper for anerkendelse af teknikker til kreditrisikoreduktion
1.
Den teknik, som det långivende institut anvender til at yde kreditrisikoafdækning, samt de
foranstaltninger og skridt, der tages, og de procedurer og politikker, der implementeres af det
långivende institut, skal være af en sådan karakter, at de resulterer i
kreditrisikoafdækningsarrangementer, der har retskraft og kan fuldbyrdes i alle de relevante
retsområder.
Det långivende institut skal tage alle nødvendige skridt til at sikre, at
kreditrisikoafdækningsarrangementerne er effektive, og til at reducere de risici, der er relateret
til disse arrangementer.
2.
DA
41
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
Når der er tale om finansieret kreditrisikoafdækning, skal de aktivposter, der lægges til grund
for afdækningen, for at kunne anerkendes som aktivposter til kreditrisikoreduktion, opfylde
følgende to betingelser:
a)
b)
de er optaget på listen over anerkendte aktivposter i artikel 193-196
de er tilstrækkeligt likvide og deres værdi over tid er tilstrækkeligt stabil til at yde
passende vished for den tilvejebragte kreditrisikoafdækning under hensyntagen til den
metode, der benyttes til at beregne de risikovægtede værdier af eksponeringer, og graden
af tilladt anerkendelse.
4.
Når der er tale om finansieret kreditrisikoafdækning, skal det långivende institut have ret til at
likvidere eller på passende vis beholde de aktivposter, hvorfra risikoafdækningen hidrører, i
tilfælde af modpartens eller i givet fald depotforvalterens misligholdelse, insolvens eller
konkurs eller en anden kreditbegivenhed, der måtte være beskrevet i
transaktionsdokumenterne. Graden af korrelation mellem værdien af de aktivposter, der
påberåbes til risikoafdækningen, og modpartens kreditkvalitet må ikke være for stor.
Når der er tale om ufinansieret kreditrisikoafdækning, skal udbyderen af afdækning, for at
kunne anerkendes som udbyder af afdækning, opfylde følgende to betingelser:
a)
b)
c)
udbyderen af afdækning er optaget på listen over anerkendte udbydere af afdækning i
afsnit 2
udbyderen af afdækning er tilstrækkeligt pålidelig
afdækningsarrangementet opfylder alle kriterierne i stk. 6.
5.
6.
Når der er tale om ufinansieret kreditrisikoafdækning, skal et afdækningsarrangement, for at
kunne anerkendes som et afdækningsarrangement, opfylde følgende to betingelser:
a)
b)
det er optaget på listen over anerkendte afdækningsarrangementer i artikel 197-199
det har retskraft og kan fuldbyrdes i de relevante retsområder og kan yde passende
vished for den tilvejebragte kreditrisikoafdækning under hensyntagen til den metode, der
benyttes til at beregne de risikovægtede værdier af eksponeringer, og graden af tilladt
anerkendelse.
7.
8.
Kreditrisikoafdækning skal opfylde kravene i afdeling 3.
Instituttet skal over for de kompetente myndigheder kunne godtgøre, at det benytter
hensigtsmæssige risikostyringsprocedurer til sikring mod risici, som instituttet kan blive
eksponeret for, gennem anvendelse af metoder til kreditrisikoreduktion.
Uanset om der er taget højde for kreditrisikoreduktion ved beregningen af eksponeringernes
risikovægtede værdi og eventuelt forventede tab, skal institutterne fortsat foretage en
fuldstændig risikovurdering af den underliggende eksponering og over for de kompetente
myndigheder kunne godtgøre, at de er i stand til at opfylde dette krav. I forbindelse med
genkøbstransaktioner eller udlån eller indlån i værdipapirer eller råvarer betragtes den
9.
DA
42
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
underliggende eksponering i forbindelse med dette stykke kun som eksponeringens
nettobeløb.
10.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere følgende:
a)
b)
hvilke aktivposter, der er tilstrækkeligt likvide, og hvornår aktivernes værdi kan anses
for at tilstrækkeligt stabil med henblik på stk. 3
hvilken grad af korrelation mellem værdien af de aktivposter, der påberåbes til
risikoafdækningen, og modpartens kreditkvalitet, der anses for at være for stor med
henblik på stk. 4
hvornår udbyderen af afdækning anses for at være tilstrækkeligt pålidelig med henblik
på stk. 5, litra b).
c)
EBA udarbejder udkast til nævnte reguleringsmæssige tekniske standarder, der forelægges for
Kommissionen senest den 31. december 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
A
FDELING
2
A
NERKENDTE FORMER FOR KREDITRISIKOREDUKTION
U
NDERAFDELING
1
F
INANSIERET KREDITRISIKOAFDÆKNING
Artikel 191
Balanceført netting
Et institut kan anvende balanceført netting af gensidige krav mellem instituttet og dets modpart som en
anerkendt form for kreditrisikoreduktion.
Uden at dette berører artikel 192, er det kun den gensidige likviditetssaldo mellem instituttet og
modparten, der kan anerkendes. Institutter kan kun ændre de risikovægtede værdier af eksponeringer
og i givet fald de forventede tab for udlån og indlån, som de selv har modtaget, og som er genstand for
en aftale om balanceført netting.
Artikel 192
Masternettingaftaler, der omfatter genkøbstransaktioner eller indlån eller udlån i værdipapirer eller
råvarer eller andre kapitalmarkedsrelaterede transaktioner
Institutter, der vælger at bruge den udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse, der er
omhandlet i artikel 218, kan tage højde for virkningerne af bilaterale nettingaftaler, der dækker
DA
43
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
genkøbstransaktioner, transaktioner vedrørende ud- eller indlån af værdipapirer eller råvarer eller andre
kapitalmarkedstransaktioner med en tredjepart. Uden at dette berører artikel 293, skal den sikkerhed,
der stilles, og de værdipapirer eller råvarer, der lånes i forbindelse med sådanne aftaler eller
transaktioner, overholde de krav for anerkendelse af sikkerhedsstillelse, der er fastsat i artikel 193 og
194.
Artikel 193
Anerkendt sikkerhedsstillelse i forbindelse med alle fremgangsmåder og metoder
1.
Institutter kan anvende følgende poster som anerkendt sikkerhedsstillelse i forbindelse med
alle fremgangsmåder og metoder:
a)
b)
indlån i kontanter eller kontantlignende instrumenter placeret i det långivende institut
obligationer, der er udstedt af statslige forvaltninger eller centralbanker, og for hvilke
der foreligger en kreditvurdering udarbejdet af et ECAI eller et eksportkreditagentur,
som er anerkendt med henblik på kapitel 2, og som EBA har henført til
kreditkvalitetstrin 4 eller derover i henhold til reglerne i kapitel 2 om risikovægtning af
eksponeringer med statslige forvaltninger og centralbanker
obligationer, der er udstedt af institutter, og for hvilke der foreligger en kreditvurdering
udarbejdet af et anerkendt ECAI, som EBA har henført til kreditkvalitetstrin 3 eller
derover i henhold til reglerne i kapitel 2 om risikovægtning af eksponeringer med
institutter
obligationer, der er udstedt af andre foretagender, og for hvilke der foreligger en
kreditvurdering udarbejdet af et anerkendt ECAI, som EBA har henført til
kreditkvalitetstrin 3 eller derover i henhold til reglerne i kapitel 2 om risikovægtning af
eksponeringer med virksomheder
obligationer, for hvilke der foreligger en kortsigtet kreditvurdering udarbejdet af et
anerkendt ECAI, som EBA har henført til kreditkvalitetstrin 3 eller derover i henhold til
reglerne i kapitel 2 om risikovægtning af kortfristede eksponeringer
aktier eller konvertible obligationer, der indgår i et hovedindeks
guld
securitiseringspositioner, der ikke er gensecuritiseringspositioner, for hvilke der
foreligger en ekstern kreditvurdering udarbejdet af et anerkendt ECAI, som EBA har
henført til kreditkvalitetstrin 3 eller derover i henhold til reglerne i kapitel 5, afdeling 3,
underafdeling 3, om risikovægtning af securitiseringseksponeringer.
c)
d)
e)
f)
g)
h)
2.
I stk. 1, litra b), indbefatter "obligationer, der er udstedt af statslige forvaltninger eller
centralbanker" følgende:
a)
obligationer, som er udstedt af regionalforvaltninger eller lokale myndigheder, og som
behandles som eksponeringer med den statslige forvaltning i det pågældende land i
henhold til artikel 110, stk. 2
DA
44
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
b)
c)
d)
3.
værdipapirer, der er udstedt af offentlige enheder, og som behandles som eksponeringer
med den statslige forvaltning i overensstemmelse med artikel 111, stk. 4
obligationer, som er udstedt af multilaterale udviklingsbanker, der tillægges en
risikovægt på 0 % i henhold til artikel 112, stk. 2
obligationer, som er udstedt af internationale organisationer, der tillægges en risikovægt
på 0 % i henhold til artikel 113.
I stk. 1, litra c), indbefatter "obligationer, der er udstedt af institutter" følgende:
a)
obligationer, som er udstedt af regionalforvaltninger eller lokale myndigheder, men som
ikke behandles som eksponeringer med den statslige forvaltning i det pågældende land i
henhold til artikel 110
obligationer, som er udstedt af offentlige enheder, og som behandles som eksponeringer
i henhold til artikel 111, stk. 1 og 2
obligationer, som er udstedt af multilaterale udviklingsbanker, der ikke tillægges en
risikovægt på 0 % i henhold til artikel 112, stk. 2.
b)
c)
4.
Institutter kan anvende obligationer, der er udstedt af andre institutter, og for hvilke der ikke
foreligger en kreditvurdering udarbejdet af et anerkendt ECAI, som anerkendt
sikkerhedsstillelse, hvis de opfylder følgende kriterier:
a)
b)
c)
de er noteret på en anerkendt børs
de opfylder betingelserne for ikke-efterstillet gæld
alle andre ratede værdipapirer med samme rang, som instituttet har udstedt, har en
kreditvurdering udarbejdet af et anerkendt ECAI, som EBA har henført til
kreditkvalitetstrin 3 eller derover i henhold til reglerne i kapitel 2 om risikovægtning af
eksponeringer med institutter eller af kortfristede eksponeringer
det långivende institut er ikke i besiddelse af oplysninger, der tyder på, at værdipapirerne
bør tildeles en lavere kreditvurdering end den, der er anført i litra c)
instrumentets markedslikviditet er tilstrækkelig med henblik herpå.
d)
e)
5.
Institutter kan anvende andele eller aktier i kollektive investeringsvirksomheder som
anerkendt sikkerhedsstillelse, hvis følgende to betingelser er opfyldt:
a)
b)
andelene eller aktierne er genstand for daglige officielle kursnoteringer
de kollektive investeringsvirksomheder begrænser sig til at investere i de instrumenter,
der kan anerkendes i henhold til stk. 1 og 2.
Hvis en kollektiv investeringsvirksomhed investerer i aktier eller andele i en anden kollektiv
investeringsvirksomhed, finder betingelserne i første afsnit, litra a) og b), ligeledes anvendelse
på sådanne eventuelle underliggende kollektive investeringsvirksomheder.
DA
45
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Selv om en kollektiv investeringsvirksomhed anvender afledte instrumenter til
risikoafdækning af tilladte investeringer, bevirker det ikke, at andele eller aktier i denne
virksomhed ikke kan anerkendes som sikkerhedsstillelse.
6.
Hvis en kollektiv investeringsvirksomhed eller eventuelle underliggende kollektive
investeringsvirksomheder med henblik på stk. 5 ikke begrænser sig til at investere i de
instrumenter, der er anerkendt i henhold til stk. 1 og 4, kan institutter anvende andele eller
aktier i denne kollektive investeringsvirksomhed som sikkerhedsstillelse med et beløb
svarende til værdien af de anerkendte aktiver, som befinder sig i denne kollektiv
investeringsvirksomhed, idet det forudsættes, at denne kollektive investeringsvirksomhed eller
eventuelle underliggende kollektive investeringsvirksomheder har investeret i ikke-anerkendte
aktiver i det størst mulige omfang, der er tilladt i henhold til deres respektive mandater.
I tilfælde, hvor ikke-anerkendte aktiver kan have en negativ værdi på grund af forpligtelser
eller eventualforpligtelser som følge af ejerskab, træffer institutter følgende to
foranstaltninger:
a)
b)
7.
beregner den samlede værdi af de ikke-anerkendte aktiver
hvis det beløb, der fremkommer under litra a), er negativt, trækker dette beløb fra den
samlede værdi af de anerkendte aktiver.
Hvis der i relation til stk. 1, litra b)-e), for en sikkerhedsstillelse foreligger to kreditvurderinger
fra anerkendte ECAI'er, skal institutter lægge den mindst fordelagtige vurdering til grund.
Hvis der for en sikkerhedsstillelse foreligger mere end to kreditvurderinger fra anerkendte
ECAI'er, skal institutter lægge de to mest fordelagtige vurderinger til grund. Hvis de to mest
fordelagtige kreditvurderinger er forskellige, skal institutter lægge den mindst fordelagtige af
disse to vurderinger til grund.
ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere betingelserne for identifikation af det hovedindeks, der er omhandlet i stk. 1, litra f),
artikel 194, stk. 1, litra a), artikel 219, stk. 1 og 4, og i artikel 293, stk. 2, litra e).
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 31. december 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1095/2010.
8.
9.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere metoden til beregning af det beløb svarende til andele eller aktier i en kollektiv
investeringsvirksomhed, som institutter kan anvende som sikkerhedsstillelse, jf. stk. 6 og
artikel 194, stk. 2.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 31. december 2013.
DA
46
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
10.
ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere følgende:
a)
b)
de hovedindekser, der identificeres i overensstemmelse med de i stk. 8 omhandlede
betingelser
de anerkendte børser, der er omhandlet i stk. 4, litra a), artikel 194, stk. 1, artikel 219,
stk. 1 og 4, artikel 293, stk. 2, litra e), artikel 389, stk. 2, litra k), artikel 404, stk. 3, litra
d), artikel 415, stk. 1, litra c), og i bilag IV, del 3, punkt 17.
ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 15 i forordning (EU) nr.
1095/2010.
Artikel 194
Anden anerkendt sikkerhedsstillelse i forbindelse med den udbyggede metode for finansiel
sikkerhedsstillelse
1.
Ud over den sikkerhedsstillelse, der er beskrevet i artikel 193, kan et institut, hvis det anvender
den udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse, der er omhandlet i artikel 218,
anvende følgende finansielle poster som anerkendt sikkerhedsstillelse:
a)
b)
aktier eller konvertible obligationer, der ikke indgår i et hovedindeks, men handles på en
anerkendt børs
andele eller aktier i kollektive investeringsvirksomheder, hvis følgende to betingelser er
opfyldt:
i)
ii)
andelene eller aktierne er genstand for daglige officielle kursnoteringer
den kollektive investeringsvirksomhed begrænser sig til at investere i de
instrumenter, der kan anerkendes i henhold til artikel 193, stk. 1 og 2, og i de
poster, der er nævnt i dette afsnit, litra a).
Hvis en kollektiv investeringsvirksomhed investerer i andele eller aktier i en anden kollektiv
investeringsvirksomhed, finder betingelserne i dette stykke, litra a) og b), ligeledes anvendelse
på sådanne underliggende kollektive investeringsvirksomheder.
Selv om en kollektiv investeringsvirksomhed anvender afledte instrumenter til
risikoafdækning af tilladte investeringer, bevirker det ikke, at andele eller aktier i denne
virksomhed ikke kan anerkendes som sikkerhedsstillelse.
DA
47
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
Hvis den kollektive investeringsvirksomhed eller eventuelle underliggende kollektive
investeringsvirksomheder ikke begrænser sig til at investere i de instrumenter, der kan
anerkendes i henhold til artikel 193, stk. 1 og 2, eller de finansielle poster, der er omhandlet i
stk. 1, litra a), kan institutter anvende andele eller aktier i denne kollektive
investeringsvirksomhed som sikkerhedsstillelse med et beløb svarende til værdien af de
anerkendte aktiver, som befinder sig i denne kollektive investeringsvirksomhed, idet det
forudsættes, at denne kollektive investeringsvirksomhed eller eventuelle underliggende
kollektive investeringsvirksomheder har investeret i ikke-anerkendte aktiver i det størst mulige
omfang, der er tilladt i henhold til deres respektive mandater.
I tilfælde, hvor ikke-anerkendte aktiver kan have en negativ værdi på grund af forpligtelser
eller eventualforpligtelser som følge af ejerskab, træffer institutter følgende to
foranstaltninger:
a)
b)
beregner den samlede værdi af de ikke-anerkendte aktiver
hvis det beløb, der fremkommer under litra a) er negativt, trækker nævnte beløb fra den
samlede værdi af de anerkendte aktiver.
Artikel 195
Anden anerkendt sikkerhedsstillelse efter IRB-metoden
1.
Ud over den i artikel 193 og 194 anførte sikkerhedsstillelse kan institutter, som beregner
risikovægtede værdier af eksponeringer og forventede tab efter metoden IRB-metoden, også
anvende følgende former for sikkerhedsstillelse:
a)
b)
c)
d)
sikkerhed i fast ejendom i overensstemmelse med stk. 2-6
fordringer i overensstemmelse med stk. 7
anden fysisk sikkerhedsstillelse i overensstemmelse med stk. 8 og 10
leasing i overensstemmelse med stk. 9.
2.
Medmindre andet følger af artikel 119, stk. 2, kan institutter anvende fast ejendom til
beboelse, som er eller vil blive beboet eller udlejet af ejeren eller af den begunstigede ejer i
tilfælde af personlige investeringsselskaber, og erhvervsejendomme, dvs. kontor- og andre
forretningsejendomme, som anerkendt sikkerhedsstillelse, hvis følgende to betingelser er
opfyldt:
a)
at den faste ejendoms værdi ikke i væsentlig grad afhænger af modpartens kreditkvalitet.
Når institutter skal fastslå, om der er tale om væsentlighed, kan de se bort fra situationer,
hvor rent makroøkonomiske faktorer påvirker både ejendommens værdi og låntagerens
betalingsevne
at risikoen ved låntageren ikke i væsentlig grad afhænger af afkastet fra den
underliggende ejendom eller det underliggende projekt, men af låntagerens
grundlæggende evne til at indfri gælden på anden vis, og indfrielsen af den pågældende
b)
DA
48
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
facilitet afhænger således ikke i væsentlig grad af, hvilke pengestrømme den
underliggende ejendom, der er stillet som sikkerhed, måtte generere.
3.
Institutterne kan anvende andele i finske boligselskaber, der drives i henhold til den finske lov
om boligselskaber af 1991 eller senere tilsvarende lovgivning, der vedrører boliger, der er eller
vil blive beboet eller udlejet af ejeren, som anerkendt sikkerhed i fast ejendom til beboelse,
forudsat at betingelserne i stk. 2 er opfyldt.
Institutterne kan anvende andele i finske boligselskaber, der drives i henhold til den finske lov
om boligselskaber af 1991 eller senere tilsvarende lovgivning, forudsat at betingelserne i stk. 2
er opfyldt.
Institutterne kan fravige stk. 2, litra b), for eksponeringer med sikkerhed i fast ejendom til
beboelse i en medlemsstat, hvis de kompetente myndigheder i nævnte medlemsstat har
offentliggjort belæg for, at der eksisterer et veludviklet og veletableret marked for fast
ejendom til boliger i nævnte medlemsstat med tabsprocenter, der er ikke overskrider følgende
grænser:
a)
tab i forbindelse med udlån med sikkerhed i boligejendomme op til 80 % af
markedsværdien eller 80 % af belåningsværdien, jf. dog artikel 119, stk. 2, må ikke
overstige 0,3 % af de udestående lån med sikkerhed i boligejendomme inden for et givet
år
det samlede tab på lån med sikkerhed i boligejendomme må ikke overstige 0,5 % af de
udestående lån med sikkerhed i boligejendomme inden for et givet år.
4.
5.
b)
6.
Institutterne kan fravige stk. 2, litra b), for erhvervsejendomme i en medlemsstat, hvis de
kompetente myndigheder i nævnte medlemsstat har offentliggjort belæg for, at der eksisterer
et veludviklet og veletableret marked for erhvervsejendomme i nævnte medlemsstat med
tabsprocenter, der opfylder følgende to betingelser:
(d)
tab i forbindelse med udlån med sikkerhed i erhvervsejendomme op til 50 % af
markedsværdien eller 60 % af belåningsværdien må ikke overstige 0,3 % af de
udestående lån med sikkerhed i erhvervsejendomme inden for et givet år
det samlede tab på lån med sikkerhed i erhvervsejendomme må ikke overstige 0,5 %
af de udestående lån med sikkerhed i erhvervsejendomme inden for et givet år.
(e)
Hvis en af disse betingelser i første afsnit, litra a) og b), ikke er opfyldt i et givet år, anvender
institutterne ikke den behandling, der er omhandlet i nævnte afsnit, indtil begge betingelser
igen er opfyldt i det efterfølgende år.
7.
Institutter kan anvende fordringer i tilknytning til en eller flere handelstransaktioner med en
oprindelig løbetid på et år eller derunder som anerkendt sikkerhedsstillelse. Fordringer
vedrørende securitiseringer, indirekte deltagelse eller kreditderivater eller beløb, der skyldes af
tilsluttede parter, anerkendes ikke.
De kompetente myndigheder kan tillade et institut at anvende fysisk sikkerhedsstillelse af en
anden type end dem, der er anført i stk. 2-6, som anerkendt sikkerhedsstillelse, hvis følgende
betingelser er opfyldt:
8.
DA
49
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
a)
der findes likvide markeder, således som det fremgår af hyppige transaktioner, hvor det
er hurtigt og billigt at afhænde den pågældende sikkerhedsstillelse. Institutterne vurderer
denne betingelse regelmæssigt, og hvis data tyder på væsentlige ændringer på markedet
der
foreligger
velfunderede,
offentligt
tilgængelige
markedspriser
for
sikkerhedsstillelsen. Institutterne kan betragte markedspriserne som velfunderede, hvis
de stammer fra pålidelige informationskilder, f.eks. offentlige indekser, og afspejler
transaktionernes pris under normale forhold. Institutterne kan betragte markedspriserne
som offentligt tilgængelige, hvis priserne offentliggøres, er let tilgængelige og foreligger
regelmæssigt uden urimelige administrative eller finansielle byrder til følge
instituttet analyserer markedspriserne, den tid og de omkostninger, der er forbundet med
at realisere sikkerhedsstillelsen, og indtægterne fra sikkerhedsstillelsen
instituttet påviser, at indtægterne fra sikkerhedsstillelsen ikke svarer til under 70 % af
sikkerhedsstillelsens værdi i mere end 10 % af alle likvidationer for en given type
sikkerhedsstillelse. Hvis der er væsentlig volatilitet i markedspriserne, godtgør institutter
over for de kompetente myndigheder, at deres vurdering af sikkerhedsstillelsen er
tilstrækkeligt konservativ.
b)
c)
d)
Institutterne skal dokumentere, at betingelserne i første afsnit, litra a)-d), og betingelserne i
artikel 205 er overholdt.
Efter ikrafttrædelsen af de gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i stk.
10, tillader de kompetente myndigheder kun institutterne at anvende de typer af anden fysisk
sikkerhedsstillelse, som indgår i nævnte standarder.
9.
Med forbehold af bestemmelserne i artikel 225, stk. 2, kan eksponeringer i forbindelse med
transaktioner, hvor et institut leaser et formuegode til tredjemand, forudsat at kravene i artikel
206 er opfyldt, behandles på samme måde som lån med sikkerhed i den type formuegode, der
leases.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere, hvilke typer fysisk sikkerhedsstillelse der opfylder betingelserne i stk. 8, litra a) og
b), på grundlag af kriterierne i nævnte bestemmelser.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 15 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
Artikel 196
Andre former for finansieret kreditrisikoafdækning
Institutter kan anvende følgende andre former for finansieret kreditrisikoafdækning som anerkendt
sikkerhedsstillelse:
10.
DA
50
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
a)
b)
c)
indlån i kontanter eller kontantlignende instrumenter, som er placeret i et tredjepartsinstitut,
uden at der foreligger en depotaftale, og som er pantsat til det långivende institut
livsforsikringspolicer pantsat hos det långivende institut
instrumenter, som er udstedt af et tredjepartsinstitut, og som på anmodning købes tilbage af
dette institut.
U
NDERAFDELING
2
U
FINANSIERET KREDITRISIKOAFDÆKNING
Artikel 197
Anerkendte udbydere af kreditrisikoafdækning i forbindelse med alle metoder
1.
Institutter kan anvende følgende parter som anerkendte udbydere af ufinansieret
kreditrisikoafdækning:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
statslige forvaltninger og centralbanker
regionalforvaltninger og lokale myndigheder
multilaterale udviklingsbanker
internationale organisationer, såfremt eksponeringer med disse tillægges en risikovægt
på 0 % efter artikel 112
offentlige enheder, såfremt fordringer på disse behandles efter artikel 111
institutter
andre selskaber, herunder instituttets moderselskab, datterselskaber og tilknyttede
selskaber, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
i)
nævnte andre selskaber har en kreditvurdering fra et anerkendt ECAI, som EBA
har henført til kreditkvalitetstrin 2 eller derover i henhold til reglerne i kapitel 2
om risikovægtning af eksponeringer med virksomheder
nævnte andre selskaber har ikke, for så vidt angår institutter, der beregner
risikovægtede værdier af eksponeringer og forventede tab efter IRB-metoden, en
kreditvurdering fra et anerkendt ECAI, og skønnes ifølge en intern rating at have
en sandsynlighed for misligholdelse svarende til den, der er forbundet med
kreditvurderinger fra anerkendte ECAI'er, som EBA har henført til
kreditkvalitetstrin 2 eller derover i henhold til reglerne i kapitel 2 om
risikovægtning af eksponeringer med virksomheder.
ii)
2.
Hvis institutter beregner risikovægtede værdier af eksponeringer og forventede tab efter IRB-
metoden, skal der, for at en garantistiller kan anerkendes som udbyder af ufinansieret
DA
51
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kreditrisikoafdækning, foreligge en intern rating udarbejdet af instituttet i overensstemmelse
med bestemmelserne i kapitel 3, afdeling 6.
Institutter kan også anvende andre finansieringsinstitutter som anerkendte udbydere af
ufinansieret kreditrisikoafdækning, forudsat at disse finansieringsinstitutter er meddelt
tilladelse og underlagt tilsyn af de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for tilladelse til
og tilsyn med institutter, og at de underlagt de samme reguleringskrav som institutter.
Kompetente myndigheder offentliggør og råder til enhver tid over listen med disse andre
anerkendte udbydere af ufinansieret kreditrisikoafdækning eller de vejledende kriterier for at
identificere sådanne andre anerkendte udbydere af ufinansieret kreditrisikoafdækning,
sammen med en beskrivelse af de gældende reguleringskrav, og deler deres liste med andre
kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 112 i direktiv [inserted by OP].
Artikel 198
Anerkendte udbydere af kreditrisikoafdækning i forbindelse med IRB-metoden med ret til at anvende
fremgangsmåden i artikel 148, stk. 4
Et institut kan anvende institutter, forsikrings-, genforsikringsselskaber og eksportkreditagenturer, der
opfylder følgende betingelser, som anerkendte udbydere af ufinansieret kreditrisikoafdækning med ret
til at anvende fremgangsmåden i artikel 148, stk. 4:
a)
b)
de har tilstrækkelig erfaring med ydelse af ufinansieret kreditrisikoafdækning
de er underlagt regler svarende til dem, der er fastsat i denne forordning, eller var på
tidspunktet for kreditrisikoafdækningen omfattet af en kreditvurdering fra et anerkendt ECAI,
som EBA har henført til kreditkvalitetstrin 3 eller derover i henhold til reglerne i kapitel 2 om
risikovægtning af eksponeringer med virksomheder
de havde en intern rating på tidspunktet for ydelsen af kreditrisikodækningen eller i en periode
derefter, hvor sandsynligheden for misligholdelse (PD) højst svarer til den, der er knyttet til
det relevante kreditkvalitetstrin 2 eller derover i henhold til reglerne i kapitel 2 om
risikovægtning af eksponeringer med virksomheder
de har en intern rating, hvor sandsynligheden for misligholdelse (PD) højst svarer til den, der
er knyttet til det relevante kreditkvalitetstrin 3 eller derover i henhold til reglerne i kapitel 2
om risikovægtning af eksponeringer med virksomheder.
c)
d)
Kreditrisikodækning, der ydes af eksportkreditagenturer, kan med henblik på denne artikel ikke henvise
til en eksplicit modgaranti fra en statslig forvaltning.
DA
52
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
U
NDERAFDELING
3
K
ATEGORIER AF KREDITDERIVATER
Artikel 199
Anerkendte kreditderivater
1.
Institutter kan anvende følgende kategorier af kreditderivater og instrumenter, der består af
sådanne kreditderivater eller af instrumenter, der i økonomisk henseende kan sidestilles
hermed, som anerkendt kreditrisikoafdækning:
a)
b)
c)
"credit default swaps"
"total return swaps"
"credit linked notes" med det indbetalte beløb.
Hvis et institut køber kreditafdækning i form af en "total return swap" og registrerer de
modtagne nettobetalinger fra dette instrument som nettoindkomst, men ikke registrerer
modgående fald i værdien af det aktiv, der beskyttes enten gennem fald i dagsværdien eller
ved tillæg til reserver, kan nævnte kreditafdækning ikke anerkendes.
2.
Hvis et institut benytter et kreditderivat til intern afdækning, skal den kreditrisiko, der lægges
over på handelsbeholdningen, overføres til en eller flere tredjeparter, for at
kreditrisikoafdækningen kan anerkendes i forbindelse med dette kapitel.
Hvis intern afdækning foretages i overensstemmelse med første afsnit og kravene i
underafdeling 2 er opfyldt, anvender institutterne reglerne i afdeling 4-6 til beregning af
risikovægtede værdier af eksponeringer og forventede tab i forbindelse med erhvervelse af
ufinansieret kreditrisikoafdækning.
A
FDELING
3
K
RAV
U
NDERAFDELING
1
F
INANSIERET KREDITRISIKOAFDÆKNING
Artikel 200
Krav til balanceførte nettingaftaler (ud over masternettingaftaler, der omfatter genkøbstransaktioner,
udlån eller indlån i værdipapirer eller råvarer eller andre kapitalmarkedsrelaterede transaktioner)
Balanceførte nettingaftaler - ud over masternettingaftaler, der omfatter genkøbstransaktioner, udlån
eller indlån i værdipapirer eller råvarer eller andre kapitalmarkedsrelaterede transaktioner - anerkendes
som kreditrisikoreduktion, hvis følgende betingelser er opfyldt:
DA
53
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
a)
b)
c)
d)
nævnte aftaler er retsgyldige og kan håndhæves i alle relevante retsområder, herunder i
tilfælde af modpartens insolvens eller konkurs
institutterne kan til enhver tid identificere de aktiver og passiver, der er omfattet af nævnte
aftaler
institutterne skal løbende overvåge og begrænse de risici, der er forbundet med
kreditrisikoafdækningens ophør
institutterne skal løbende overvåge og begrænse de relevante eksponeringer på nettobasis.
Artikel 201
Krav til masternettingaftaler, der omfatter genkøbstransaktioner eller indlån eller udlån i værdipapirer
eller råvarer eller andre kapitalmarkedsrelaterede transaktioner
Masternettingaftaler, der omfatter genkøbstransaktioner eller indlån eller udlån i værdipapirer eller
råvarer eller andre kapitalmarkedsrelaterede transaktioner, anerkendes som kreditrisikoreduktion, hvis
sikkerhedsstillelsen i henhold til nævnte aftaler opfylder alle de krav, der er omhandlet i artikel 202,
stk. 1, og følgende betingelser er opfyldt:
a)
b)
de er retsgyldige og kan håndhæves i alle relevante retsområder, herunder i tilfælde af
modpartens insolvens eller konkurs
de giver den part, der ikke misligholder aftalen, ret til i tide at afslutte og lukke alle
transaktioner i henhold til aftalen i tilfælde af misligholdelse, herunder i tilfælde af
modpartens konkurs eller insolvens
de giver mulighed for netting af gevinster og tab på transaktioner, der afsluttes under en
masternettingaftale, således at den ene part skylder den anden et enkelt nettobeløb.
Artikel 202
Krav til finansiel sikkerhedsstillelse
1.
2.
Finansiel sikkerhedsstillelse og guld anerkendes som sikkerhedsstillelse i forbindelse med alle
fremgangsmåder og metoder, hvis kravene i stk. 2-4 er opfyldt:
Modpartens kreditkvalitet og værdien af sikkerhedsstillelsen har ikke nogen betydende positiv
korrelation.
Værdipapirer udstedt af modparten eller et tilknyttet selskab i koncernen kan ikke anerkendes
som sikkerhedsstillelse. Ikke desto mindre kan de dækkede obligationer, modparten selv har
udstedt, og som falder ind under bestemmelserne i artikel 124, anerkendes som
sikkerhedsstillelse, når de stilles som sikkerhed i forbindelse med en genkøbstransaktion,
forudsat at de opfylder betingelsen i første afsnit.
3.
Institutterne skal opfylde alle kontraktbestemte og lovgivningsmæssige krav med hensyn til
retsgyldigheden af aftalerne om sikkerhedsstillelse i henhold til den lovgivning, der gælder for
c)
DA
54
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
deres interesse i sikkerhedsstillelsen, og tage alle nødvendige skridt til at sikre denne
retsgyldighed.
Institutterne skal have foretaget en tilstrækkelig juridisk gennemgang, der bekræfter
retsgyldigheden af aftalerne om sikkerhedsstillelse i alle relevante retsområder. Denne
gennemgang skal foretages på ny, når det er nødvendigt for at sikre den fortsatte
retsgyldighed.
4.
Institutterne skal opfylde følgende operationelle krav:
a)
b)
de skal dokumentere aftalerne om sikkerhedsstillelse behørigt og have indført en klar og
solid procedure for rettidig realisering af sikkerhedsstillelsen
de skal anvende solide procedurer og processer til at begrænse risikoen ved brug af
sikkerhedsstillelse, herunder risici som følge af mangelfuld eller reduceret
kreditrisikoafdækning,
værdiansættelsesricisi,
risici
i
forbindelse
med
kreditrisikoafdækningens ophør, koncentrationsrisici, der skyldes brugen af
sikkerhedsstillelsen, og interaktion med instituttets samlede risikoprofil
de skal have en dokumenteret politik og praksis vedrørende de typer og størrelser af
sikkerhedsstillelse, der accepteres
de skal beregne markedsværdien af sikkerhedsstillelsen og foretage en
nyværdiansættelse mindst én gang hvert halve år, og hver gang de har grund til at tro, at
sikkerhedsstillelsens markedsværdi er faldet betragteligt
når sikkerhedsstillelsen opbevares af tredjemand, skal de træffe rimelige forholdsregler
med henblik på at sikre, at den pågældende tredjemand holder sikkerhedsstillelsen
adskilt fra sine egne aktiver
de skal sikre, at de afsætter tilstrækkelige ressourcer, således at margenaftaler med OTC-
derivat- og værdipapirfinansieringsmodparter kan fungere korrekt, som målt ved deres
rettidige og nøjagtige udgående "calls" og reaktionstid for indkommende "calls"
de skal have indført politikker for forvaltning af sikkerhedsstillelse med henblik på at
kontrollere, overvåge og rapportere om følgende:
i)
ii)
iii)
iv)
5.
de risici, som margenaftaler udsætter dem for
koncentrationsrisikoen i forbindelse med bestemte typer aktiver, der stilles som
sikkerhed
genanvendelse af sikkerhedsstillelse, herunder eventuelle likviditetsmangler, som
fremkommer ved genanvendelse af sikkerhedsstillelse fra modparter
afståelse af rettigheder til sikkerhedsstillelse til modparter.
c)
d)
e)
f)
g)
Ud over kravene i stk. 1-4 skal kreditrisikoafdækningens restløbetid være mindst lige så lang
som eksponeringens restløbetid for at kunne anerkendes i henhold til den enkle metode for
finansiel sikkerhedsstillelse som sikkerhedsstillelse.
DA
55
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 203
Krav til sikkerhedsstillelse i form af fast ejendom
1.
2.
Fast ejendom anerkendes som sikkerhedsstillelse, hvis kravene i stk. 2-5 er opfyldt.
Følgende krav til retssikkerheden skal være opfyldt:
a)
b)
c)
prioriteten eller pantet skal have retsgyldighed i alle de retsområder, der er relevante på
tidspunktet for indgåelse af kreditaftalen, og skal være registreret korrekt og i tide
alle juridiske krav vedrørende pantet skal være opfyldt
aftalen om kreditrisikoafdækning og den underliggende juridiske procedure skal give
instituttet mulighed for at realisere værdien af kreditrisikoafdækningen inden for en
rimelig frist.
3.
Følgende krav til overvågning af ejendomsværdi og ejendomsvurdering skal være opfyldt:
a)
institutterne overvåger ejendommens værdi regelmæssigt og mindst én gang om året, når
det drejer sig om erhvervsejendomme, og mindst hvert tredje år, når det drejer sig om
beboelsesejendomme. Institutterne skal foretage en hyppigere overvågning, når
markedssituationen er præget af betydelige forandringer
ejendomsvurderingen skal revideres af en vurderingsmand, som har de nødvendige
kvalifikationer, evner og erfaring til at foretage en værdiansættelse, og som er uafhængig
af kreditbevillingsprocessen, når institutterne råder over oplysninger, der godtgør, at
ejendommens værdi kan være faldet betydeligt i forhold til markedsprisen. Ved lån, der
overstiger 3 mio. EUR eller 5 % af instituttets kapitalgrundlag, skal
ejendomsvurderingen revideres af en sådan vurderingsmand mindst hvert tredje år.
b)
Institutterne kan anvende statistiske metoder til at overvåge ejendommens værdi og til at
identificere, hvilke ejendomme der har brug for en fornyet værdiansættelse.
4.
5.
Institutterne skal klart dokumentere, hvilke typer af bolig- og erhvervsejendomme de
accepterer, samt hvad deres udlånspolitik er i den henseende.
Institutterne skal have indført procedurer til overvågning af, at den faste ejendom, der
anvendes som kreditrisikoafdækning, er tilstrækkeligt forsikret mod skader.
Artikel 204
Krav til fordringer
1.
2.
Fordringer anerkendes som sikkerhedsstillelse, hvis kravene i stk. 2 og 3 er opfyldt.
Følgende krav til retssikkerheden skal være opfyldt:
a)
den juridiske mekanisme, som danner grundlag for sikkerhedsstillelsen til et långivende
institut, skal være solid og effektiv og sikre, at nævnte institut har entydig adkomst til
indtægterne
DA
56
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
b)
institutterne skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at opfylde lokale krav
vedrørende retsgyldigheden af interesserne i sikkerhedsstillelsen. Långivende institutter
har et prioriteret krav i genstanden for sikkerhedsstillelsen, selv om sådanne krav fortsat
kan være omfattet af præferencekreditorers krav i henhold til lovgivningsmæssige
bestemmelser
institutterne skal have foretaget en tilstrækkelig juridisk gennemgang, der bekræfter
retsgyldigheden af aftalerne om sikkerhedsstillelse i alle relevante retsområder
institutterne skal dokumentere aftalerne om sikkerhedsstillelse behørigt og have indført
en klar og solid procedure for rettidig inddrivelse af sikkerhedsstillelsen
institutterne skal have indført procedurer til sikring af, at alle juridiske krav vedrørende
låntagers misligholdelse af betingelserne samt rettidig inddrivelse af sikkerhedsstillelsen,
overholdes
hvis låntager får økonomiske problemer eller misligholder aftalen, skal institutterne have
juridisk bemyndigelse til at sælge eller overføre fordringerne til tredjemand uden
modpartens samtykke.
c)
d)
e)
f)
3.
Følgende krav til risikostyringen skal være opfyldt:
a)
instituttet skal have en forsvarlig procedure med hensyn til at fastlægge kreditrisikoen i
forbindelse med fordringerne. En sådan procedure skal omfatte analyser af låntagers
forretning og branche samt de typer af kunder, som nævnte låntager foretager
transaktioner med. Når institutter benytter deres låntageres vurdering til at fastlægge
kreditrisikoen ved kunderne, skal instituttet gennemgå låntagers kreditpraksis for at
vurdere, hvorvidt den er forsvarlig og troværdig
forskellen mellem eksponeringens størrelse og fordringernes værdi skal afspejle alle
relevante faktorer, herunder udgifterne til inddrivelse, koncentrationen inden for den
samlede pulje af fordringer, som er pantsat af en enkelt låntager, samt den potentielle
koncentrationsrisiko inden for instituttets samlede eksponeringer, som falder uden for
den del, der styres ved hjælp af instituttets overordnede metode. Institutterne skal
løbende foretage tilsyn, der er relevante i forhold til fordringerne. Desuden skal de
regelmæssigt føres tilsyn med overholdelsen af låneaftaler, miljørestriktioner og andre
juridiske krav
fordringer, der pantsættes af en låntager, skal være diversificerede og ikke være
uretmæssigt forbundet med nævnte låntager. Når der er tale om en konkret, positiv
korrelation, skal institutterne tage hensyn til de dermed forbundne risici ved
fastsættelsen af margener for den samlede pulje af fordringer under ét
institutterne anvender ikke fordringer fra enheder, der er tilknyttet låntager, herunder
underafdelinger og ansatte, som anerkendt kreditrisikoafdækning
instituttet skal have en dokumenteret procedure for inddrivelse af forfaldne fordringer i
nødsituationer. Institutterne skal have de krævede faciliteter til inddrivelsen, selv hvor de
normalt vil overdrage inddrivelsen til låntager.
b)
c)
d)
e)
DA
57
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 205
Krav til andre former for fysisk sikkerhedsstillelse
Andre former for fysisk sikkerhedsstillelse end fast ejendom anerkendes som sikkerhedsstillelse efter
IRB-metoden, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a)
aftalen med instituttet om fysisk sikkerhedsstillelse skal have retskraft og kunne fuldbyrdes i
alle relevante retsområder og give instituttet mulighed for at realisere formuegodets værdi
inden for en rimelig tidsramme
med de tilladte foranstående fordringer i henhold til artikel 204, stk. 2, litra b), som eneste
undtagelse anerkendes kun første panteret eller behæftelser på sikkerhedsstillelsen som
sikkerhedsstillelse, og institutter skal have forrang til indtægterne fra sikkerhedsstillelsen frem
for alle andre långivere
institutterne skal overvåge formuegodets værdi hyppigt og mindst én gang om året.
Institutterne skal foretage en hyppigere overvågning, når der forekommer betydelige
ændringer i markedsbetingelserne
låneaftalen skal indeholde detaljerede beskrivelser af sikkerhedsstillelsen samt detaljerede
specifikationer af måden, hvorpå værdiansættelser skal foretages, samt deres hyppighed
institutterne skal klart dokumentere i de interne kreditpolitikker og -procedurer, som er
tilgængelige for undersøgelse, de typer af fysisk sikkerhedsstillelse, som de accepterer, samt
politikker og praksis vedrørende det relevante beløb for de enkelte typer af sikkerhedsstillelse
i forhold til eksponeringen
institutternes kreditpolitikker med hensyn til transaktionsstrukturen skal omfatte
hensigtsmæssige krav til sikkerhedsstillelse vedrørende eksponeringen, mulighed for hurtigt at
realisere sikkerhedsstillelsen, mulighed for objektivt at fastsætte en pris eller en
markedsværdi, den hyppighed, hvormed værdien hurtigt kan fastsættes, herunder en
professionel vurdering eller værdiansættelse, samt volatiliteten eller en proxy for volatiliteten i
værdien af sikkerhedsstillelsen
ved såvel den oprindelige værdiansættelse som fornyede værdiansættelser skal der tages
hensyn til, at sikkerhedsstillelsen eventuelt kan være blevet forringet eller forældet.
Institutterne skal ved værdiansættelsen og fornyede værdiansættelser være særligt opmærksom
på de virkninger, som tidens tand kan have på modebetonet eller datoafhængig
sikkerhedsstillelse
institutterne skal have ret til at foretage fysisk inspektion af sikkerhedsstillelsen. De skal
desuden have politikker og procedurer vedrørende udøvelsen af retten til fysisk inspektion
institutterne skal have indført procedurer til overvågning af, at det formuegode, der anvendes
som sikkerhedsstillelse, er tilstrækkeligt forsikret mod skader.
b)
c)
d)
e)
f)
g)
h)
i)
DA
58
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 206
Krav til behandling af leasede aktiver som sikkerhedsstillelse
For at institutter skal kunne behandle eksponeringer, der udspringer af leasingtransaktioner, som
sikkerhedsstillelse i henhold til typen af det leasede formuegode, skal følgende betingelser være
opfyldt:
a)
b)
betingelserne i artikel 203 eller 205 vedrørende anerkendelsen af typen af leasede
formuegoder som sikkerhedsstillelse skal være opfyldt
leasinggiver skal udføre en forsvarlig risikostyring med hensyn det leasede formuegodes
anvendelse, placering, alder og planlagte forældelse, herunder en passende overvågning af
sikkerhedsstillelsens værdi
leasinggiver har ejendomsret til aktivet og mulighed for rettidigt at udøve sine rettigheder som
ejer
såfremt det ikke allerede er konstateret ved beregningen af LGD, er forskellen mellem værdien
af det uindfriede beløb og sikkerhedsstillelsens markedsværdi ikke så stor, at
kreditrisikoreduktionen for de leasede aktiver overdrives.
Artikel 207
Krav til andre former for finansieret kreditrisikoafdækning
1.
For at være omfattet af metoden i henhold til artikel 227, stk. 1, skal kontanter eller
kontantlignende instrumenter deponeret hos tredjemand opfylde følgende betingelser:
a)
låntagers fordring på tredjemand pantsættes frit eller overføres til det långivende institut,
og denne pantsætning eller overførsel er retsgyldig og kan håndhæves i alle relevante
retsområder
tredjemand underrettes om pantet eller overførslen
som et resultat af denne underretning kan tredjemand udelukkende foretage betalinger til
det långivende institut eller til andre parter med det långivende instituts forudgående
tilsagn
pantet eller overførslen er betingelsesløs og uigenkaldelig.
c)
d)
b)
c)
d)
2.
Livsforsikringspolicer pantsat hos det långivende institut anerkendes som sikkerhedsstillelse,
hvis følgende betingelser er opfyldt:
a)
b)
livsforsikringspolicen pantsættes frit eller overføres til det långivende institut
selskabet, der udsteder livsforsikringen, underrettes om pantsætningen eller overførslen
og kan ikke udbetale forfaldne beløb i henhold til kontrakten uden det långivende
instituts forudgående samtykke
DA
59
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
c)
d)
e)
det långivende institut har ret til at ophæve policen og modtage tilbagekøbsværdien i
tilfælde af misligholdelse fra låntagers side
det långivende institut underrettes om policeindehaverens eventuelle manglende
indbetalinger i henhold til policen
kreditrisikoafdækningen er gældende i hele lånets løbetid. Såfremt dette ikke er muligt,
fordi forsikringsforholdet ophører, inden krediteksponeringen udløber, skal instituttet
sikre, at det fra forsikringsaftalen hidrørende beløb tjener som sikkerhed for instituttet
indtil udløbet af kreditaftalen
pantet eller overførslen har retskraft og kan fuldbyrdes i alle relevante retsområder på
tidspunktet for indgåelse af kreditaftalen
selskabet, der udbyder livsforsikringen, har fastsat tilbagekøbsværdien af forsikringen,
som ikke kan nedskrives
tilbagekøbsværdien betales af det selskab, der udbyder livsforsikringen, efter anmodning
og inden for en rimelig frist
der kan ikke anmodes om udbetaling af tilbagekøbsværdien uden instituttets
forudgående samtykke
selskabet, der udbyder livsforsikringen, er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/138/EF eller er underlagt tilsyn af en kompetent myndighed i et tredjeland,
hvis tilsyns- og lovregler er mindst lige så strenge som dem, der anvendes i Unionen.
f)
g)
h)
i)
j)
U
NDERAFDELING
2
U
FINANSIERET KREDITRISIKOAFDÆKNING OG
"
CREDIT LINKED NOTES
"
Artikel 208
Fælles krav til sikkerhedsstillelse og kreditderivater
1.
Med forbehold af artikel 209, stk. 1, skal følgende krav være opfyldt, for at
kreditrisikoafdækningen fra en sikkerhedsstillelse eller et kreditderivat kan anerkendes som
ufinansieret kreditrisikoafdækning:
a)
b)
c)
kreditrisikoafdækningen er direkte
omfanget af kreditrisikoafdækningen er klart defineret
kontrakten vedrørende kreditrisikoafdækningen indeholder ikke bestemmelser, hvis
opfyldelse ligger uden for långivers direkte kontrol, og som:
i)
ii)
vil give udbyderen mulighed for ensidigt at ophæve kreditrisikoafdækningen
vil øge de reelle omkostninger ved kreditrisikoafdækningen som følge af forringet
kreditkvalitet for den afdækkede eksponering
DA
60
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
iii)
kan forhindre, at udbyderen forpligtes til at foretage en udbetaling rettidigt, hvis
den oprindelige modpart undlader at betale forfaldne beløb, eller når
leasingkontrakten er udløbet i forbindelse med anerkendelse af en garanteret
restværdi i henhold til artikel 129, stk. 7, og artikel 162, stk. 4
kan give udbyderen mulighed for at afkorte kreditrisikoafdækningens løbetid
iv)
d)
2.
den skal have retskraft og kunne fuldbyrdes i alle relevante retsområder på tidspunktet
for indgåelse af kreditaftalen.
Institutter skal over for de kompetente myndigheder godtgøre, at de har indført systemer, der
giver mulighed for at forvalte en potentiel koncentration af risici, der skyldes institutternes
brug af sikkerhedsstillelse og kreditderivater. Institutter skal over for de kompetente
myndigheder kunne godtgøre, at deres strategi vedrørende brugen af kreditderivater og
sikkerhedsstillelser hænger sammen med deres styring af den overordnede risikoprofil.
Institutterne skal opfylde alle kontraktbestemte og lovgivningsmæssige krav med hensyn til
retsgyldigheden af ufinansieret kreditrisikoafdækning i henhold til den lovgivning, der gælder
for deres interesse i kreditrisikoafdækningen, og tage alle nødvendige skridt til at sikre denne
retsgyldighed.
Institutterne skal have foretaget en tilstrækkelig juridisk gennemgang, der bekræfter
retsgyldigheden af den ufinansierede kreditrisikoafdækning i alle relevante retsområder.
Denne gennemgang skal foretages på ny, når det er nødvendigt for at sikre den fortsatte
retsgyldighed.
Artikel 209
Modgarantier fra staten og andre dele af den offentlige sektor
3.
1.
Institutter kan behandle eksponeringen, som er opført i stk. 2, som værende afdækket af en
sikkerhedsstillelse udstedt af de enheder, der er opført i nævnte stykke, når følgende
betingelser er opfyldt:
a)
b)
modgarantien dækker alle kreditelementer i fordringen
såvel den oprindelige sikkerhedsstillelse som modgarantien opfylder kravene til
sikkerhedsstillelse i henhold til artikel 208 og artikel 210, stk. 1, bortset fra at
modgarantien ikke behøver at være direkte
dækningen er forsvarlig, og der har ikke tidligere været eksempler på, at modgarantiens
dækning ikke reelt har været den samme som for en direkte sikkerhedsstillelse fra den
pågældende enhed.
c)
2.
Behandlingen i stk. 1 finder anvendelse på eksponeringer, der er afdækket af en garanti, som
har en modgaranti fra en af følgende enheder:
a)
b)
en statslig forvaltning eller centralbank
en regional eller lokal myndighed
DA
61
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
c)
d)
e)
3.
en offentlig enhed, såfremt fordringer på denne behandles som fordringer på den
statslige forvaltning efter artikel 111, stk. 4
en multilateral udviklingsbank eller en international organisation, for hvilken der
tillægges en 0 % risikovægtning i henhold til kapitel 2
en offentlig enhed, såfremt fordringer på denne behandles efter artikel 111, stk. 1 og 2.
Institutterne anvender også behandlingen i stk. 1 for eksponeringer, som ikke har en
modgaranti fra en enhed, der omtalt i stk. 2, hvis eksponeringets modgaranti er direkte
afdækket af en af nævnte enheder, og hvis betingelserne i stk. 1 er opfyldt.
Artikel 210
Supplerende krav til sikkerhedsstillelse
1.
Sikkerhedsstillelse kan anerkendes som ufinansieret kreditrisikoafdækning, hvis alle
betingelserne i artikel 208 og følgende krav er opfyldt:
a)
hvis modparten misligholder aftalen eller undlader at betale, skal det långivende institut
have ret til i tide at retsforfølge garantistilleren for alle skyldige beløb under fordringen,
for hvilken der er stillet sikkerhed, og garantistillerens betaling må ikke være betinget af,
at det långivende institut først er nødt til at retsforfølge modparten.
I tilfælde af ufinansieret kreditafdækning for realkreditlån skal kravene i artikel 208, stk.
1, litra c), nr. iii), og i første afsnit blot opfyldes indenfor en periode på 24 måneder
b)
c)
sikkerhedsstillelsen er en udtrykkeligt dokumenteret forpligtelse, som garantistilleren
påtager sig
en af følgende betingelser er opfyldt:
i)
ii)
sikkerhedsstillelsen skal dække alle typer af betalinger, som modparten forventes
at foretage i forbindelse med fordringen
når visse typer af betalinger er undtaget fra sikkerhedsstillelsen, har det långivende
institut tilpasset værdien af sikkerhedsstillelsen, så den afspejler den begrænsede
dækning.
2.
I forbindelse med sikkerhedsstillelse, som ydes i forbindelse med gensidige garantiordninger,
eller som udstedes eller modgaranteres af de i artikel 209, stk. 1, omtalte enheder, anses
kravene i stk. 1, litra a), for overholdt, når en af nedenstående betingelser er opfyldt:
a)
det långivende institut har ret til en rettidig foreløbig betaling fra garantistilleren, som
opfylder følgende to betingelser:
i)
den beregnes som et rimeligt skøn over tabet, herunder tab, der skyldes manglende
betaling af renter og andre typer af betalinger, som låntager er forpligtet til at
foretage, og som instituttet forventeligt vil blive påført
den står i forhold til for garantidækningen
ii)
DA
62
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
b)
det långivende institut kan over for de kompetente myndigheder godtgøre, at
virkningerne af sikkerhedsstillelsen, der også omfatter tab som følge af manglende
betaling af renter og andre typer af betalinger, som låntager er forpligtet til at foretage,
berettiger til en sådan behandling.
Artikel 211
Supplerende krav til kreditderivater
1.
Kreditderivater kan anerkendes som ufinansieret kreditrisikoafdækning, hvis alle betingelserne
i artikel 208 og følgende krav er opfyldt:
a)
kreditbegivenhederne, som er angivet i kreditderivatkontrakten, omfatter:
i)
manglende betaling af skyldige beløb i henhold til betingelserne for den
underliggende fordring, som er gældende på tidspunktet for den manglende
betaling, med en henstandsperiode, der har præcis samme varighed eller er kortere
end henstandsperioden for den underliggende fordring
modpartens konkurs, insolvens eller manglende evne til at betale sin gæld eller
modpartens manglende evne til at betale sin gæld, efterhånden som denne
forfalder, eller modpartens skriftlige indrømmelse af dette og tilsvarende
begivenheder
omlægning af den underliggende fordring, herunder eftergivelse eller udsættelse af
betalingen af hovedstolen, renter eller gebyrer, som fører til en kreditbegivenhed
ii)
iii)
b)
ved kreditderivater med mulighed for kontante indbetalinger:
i)
ii)
skal institutterne have indført en forsvarlig værdiansættelsesprocedure, således at
man kan foretage pålidelige estimater af tabet
der er tale om en klart angivet periode for værdiansættelser af den underliggende
fordring efter kreditbegivenheden
c)
hvis det er nødvendigt, at køberen af kreditrisikoafdækning har ret til og mulighed for at
overføre den underliggende fordring til udbyderen, skal det af betingelserne for den
underliggende beskyttelse fremgå, at det krævede samtykke til en sådan overførsel ikke
må tilbageholdes unødigt
identiteten af de parter, der har ansvaret for at fastslå, hvorvidt kreditbegivenheden er
indtruffet, defineres entydigt
fastlæggelsen af kreditbegivenheden er ikke udbyderens eneansvar
køberen af kreditrisikoafdækningen har ret til eller mulighed for at underrette udbyderen
af kreditrisikoafdækningen om, at kreditbegivenheden er indtruffet.
d)
e)
f)
DA
63
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Når kreditbegivenhederne ikke omfatter omlægning af den underliggende fordring som
beskrevet i litra a), nr. iii), kan kreditrisikoafdækningen alligevel anerkendes på betingelse af,
at der foretages en nedskrivning af værdien som angivet i artikel 228, stk. 2.
2.
Der tillades kun manglende match mellem den underliggende fordring og
referenceforpligtelsen under kreditderivatet, dvs. den forpligtelse, der anvendes til at fastsætte
den kontante afregningsværdi, eller mellem den underliggende fordring og forpligtelsen, der
benyttes til at afgøre, hvorvidt kreditbegivenheden er indtruffet, hvis følgende to betingelser er
opfyldt:
a)
referenceforpligtelsen eller forpligtelsen, der benyttes til at afgøre, hvorvidt en
kreditbegivenhed er indtruffet, rangerer på lige fod med eller er efterstillet i forhold til
den underliggende fordring
den underliggende fordring og referenceforpligtelsen eller forpligtelsen, der benyttes til
at afgøre, hvorvidt en kreditbegivenhed er indtruffet, har samme modpart, og der
forefindes retsgyldige klausuler vedrørende "cross-default" eller "cross-acceleration".
Artikel 212
Betingelserne for at anvende fremgangsmåden i artikel 148, stk. 4
1.
Anvendelse af fremgangsmåden i artikel 148, stk. 4, kræver, at den kreditrisikoafdækning, der
ydes af en garanti eller et kreditderivat, opfylder følgende betingelser:
a)
den underliggende forpligtelse skal være et af følgende eksponeringer:
i)
ii)
en erhvervseksponering som defineret i artikel 142, dog ikke med forsikrings- eller
genforsikringsselskaber
en eksponering med en regional myndighed, lokal myndighed eller en offentlig
enhed, som ikke behandles som en eksponering med en statslig forvaltning eller en
centralbank i henhold til artikel 142
en eksponering med et mindre eller mellemstort foretagende, der er klassificeret
som en detaileksponering i henhold til artikel 142, stk. 5
b)
iii)
b)
c)
de underliggende modparter må ikke være medlemmer af samme koncern som
udbyderen af kreditrisikoafdækningen
eksponeringen er afdækket af et af følgende instrumenter:
i)
ii)
iii)
ufinansierede "single-name"-kreditderivater eller "single-name"-garantier
"first-to-default"-kurveprodukter
"n
th
-to-default"-kurveprodukter
d)
kreditrisikoafdækningen opfylder kravene i artikel 208, 210 og 211
DA
64
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
e)
f)
den risikovægt, som eksponeringen tillægges før anvendelsen af fremgangsmåden i
artikel 148, stk. 4, er ikke allerede indregnet i kreditrisikoafdækningen
instituttet har ret til og kan forvente, at udbyderen af kreditrisikoafdækningen betaler,
uden at det skal anlægge retssag mod modparten for at opnå betaling. Instituttet skal så
vidt muligt sikre sig, at udbyderen af kreditrisikoafdækning er villig til at betale med det
samme, hvis en kreditbegivenhed indtræffer
den erhvervede kreditrisikoafdækning dækker alle kredittab på den afdækkede
eksponering, som skyldes indtræden af de kreditbegivenheder, der er specificeret i
kontrakten
hvis kreditrisikoafdækningens udbetalingsstruktur åbner mulighed for fysisk
overdragelse af aktiver, skal der være klare retlige rammer for overdragelsen af lån,
obligationer eller eventualforpligtelser
hvis instituttet har til hensigt at overdrage en forpligtelse, der ikke er knyttet til den
underliggende eksponering, skal det sørge for, at den forpligtelse, der skal overdrages, er
tilstrækkelig likvid, således at instituttet har mulighed for at købe den med henblik på at
overdrage den i overensstemmelse med kontrakten
vilkår og betingelser i aftaler om kreditrisikoafdækning skal bekræftes retligt og
skriftligt af både udbyderen af kreditrisikoafdækningen og instituttet
institutter skal have en procedure for at identificere for høj korrelation mellem
kreditværdigheden hos en udbyder af kreditrisikoafdækning og modparten i den
underliggende eksponering som følge af, at deres resultater er afhængige af fælles
faktorer, der ligger ud over den systemiske risikofaktor
såfremt der er foretaget afdækning af udvandingsrisici, må sælgeren af de erhvervede
fordringer ikke være medlem af den samme koncern som udbyderen af
kreditrisikoafdækningen.
g)
h)
i)
j)
k)
l)
2.
3.
For så vidt angår stk. 1, litra c), nr. ii), anvender institutterne fremgangsmåden i artikel 148,
stk. 4, på det aktiv i kurven, der har den laveste risikovægtede eksponeringsværdi.
For så vidt angår stk. 1, litra c), nr. iii), falder den opnåede risikoafdækning kun inden for
disse rammer, hvis der også er opnået anerkendt risikoafdækning for den (n-1)'te
misligholdelse, eller (n-1) af aktiverne i kurven allerede er blevet misligholdt. Hvis det er
tilfældet, anvender institutterne fremgangsmåden i artikel 148, stk. 4, på det aktiv i kurven, der
har den laveste risikovægtede eksponeringsværdi.
DA
65
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
A
FDELING
4
B
EREGNING AF VIRKNINGERNE AF KREDITRISIKOREDUKTION
U
NDERAFDELING
1
F
INANSIERET KREDITRISIKOAFDÆKNING
Artikel 213
"Credit linked notes"
Investeringer i "credit linked notes" udstedt af det långivende institut kan behandles som kontant
sikkerhedsstillelse i forbindelse med beregning af virkningerne af finansieret kreditrisikoafdækning i
overensstemmelse med denne underafdeling, forudsat at den "credit default swap", der er indbygget i
den berørte "credit linked note", kan anerkendes som ufinansieret kreditrisikoafdækning.
Artikel 214
Balanceført netting
Lån og indeståender hos det långivende institut, som er omfattet af balanceført netting, skal behandles
som kontant sikkerhedsstillelse i forbindelse med beregning af virkningerne af finansieret
kreditrisikoafdækning for de lån og indeståender hos det långivende institut, som er omfattet af
balanceført netting, der er angivet i samme valuta.
Artikel 215
Ved brug af tilsynsmetoden eller metoden med egne estimater for volatilitetsjusteringer i forbindelse
med masternettingaftaler
1.
Når institutter beregner den "fuldt justerede størrelse af eksponeringen" (E*) for
eksponeringer, der er omfattet af en anerkendt masternettingaftale, der dækker
genkøbstransaktioner eller indlåns- og udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer eller
andre kapitalmarkedsrelaterede transaktioner, skal de beregne de volatilitetsjusteringer, som
de skal anvende, enten med tilsynsmetoden eller metoden med egne estimater som beskrevet i
artikel 218-221 for den udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse.
Ved brug af metoden med egne estimater gælder de samme betingelser og krav som for den
udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse.
2.
For at kunne beregne E
*
skal følgende betingelser være opfyldt:
a)
institutterne beregner nettopositionen for de enkelte grupper værdipapirer eller råvarer
ved at trække beløbet i nr. i) fra beløbet i nr. ii)
i)
den samlede værdi af en gruppe værdipapirer eller råvarer af den samme type, der
udlånes, sælges eller stilles til rådighed i henhold til masternettingaftalen
DA
66
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0226.png
ii)
b)
den samlede værdi af en gruppe værdipapirer eller råvarer af den samme type, der
lånes, købes eller modtages i henhold til masternettingaftalen
institutterne beregner nettopositionen for de enkelte valutaer bortset fra
afregningsvalutaen for masternettingaftalen ved at trække beløbet i nr. i) fra beløbet i nr.
ii):
i)
summen af den samlede værdi af værdipapirer i den pågældende valuta, som
udlånes, sælges eller stilles til rådighed i henhold til masternettingaftalen, og
kontantbeløbet i den pågældende valuta, som udlånes eller stilles til rådighed i
henhold til aftalen
summen af den samlede værdi af værdipapirer i den pågældende valuta, som lånes,
købes eller modtages i henhold til aftalen, og kontantbeløbet i den pågældende
valuta, som lånes eller modtages i henhold til aftalen
ii)
c)
institutterne anvender den volatilitetsjustering, der er korrekt for en given gruppe
værdipapirer eller kontantposition, på den absolutte værdi af den positive eller negative
nettoposition for værdipapirer i den pågældende gruppe
institutterne anvender volatilitetsjusteringen for valutakursrisici (fx) på den positive eller
negative nettoposition i de enkelte valutaer bortset fra afregningsvalutaen for den
gældende masternettingaftale.
d)
3.
Institutterne beregner E
*
efter følgende formel:
⎧ ⎛
⎫
⎞
E
*
=
max
⎨
0,
⎜
∑
E
i
−
∑
C
i
⎟ +
∑
E
sec
⋅
H
sec
+
∑
E
kfx
⋅
H
kfx
⎬
j
j
i
k
⎝
i
⎠
j
⎩
⎭
hvor
E
i
=
eksponeringens værdi for de enkelte eksponeringer i i henhold til aftalen, som ville
være gældende, hvis der ikke var anvendt kreditrisikoafdækning, når institutterne
beregner de risikovægtede værdier af eksponeringerne efter standardmetoden, eller
når de beregner de risikovægtede værdier af eksponeringerne og de forventede tab
efter IRB-metoden
værdien af værdipapirer i de enkelte grupper eller råvarer af samme type, som lånes,
købes eller modtages, eller kontanter, som lånes eller modtages, i forbindelse med
hver enkelt eksponering I
C
i
=
E
sec
= nettopositionen (positiv eller negativ) i en given gruppe værdipapirer j
j
E
kfx
=
H
sec
j
nettopositionen (positiv eller negativ) i en given valuta
afregningsvalutaen for aftalen som beregnet under stk. 2, litra b)
k
bortset
fra
= den korrekte volatilitetsjustering for en bestemt gruppe værdipapir j
DA
67
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
H
kfx
= volatilitetsjusteringen for valutakursrisici for valuta k.
4.
Ved beregning af størrelsen af risikovægtede eksponeringer og forventede tab for
genkøbstransaktioner eller indlåns- og udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer eller
andre kapitalmarkedsrelaterede transaktioner, der er omfattet af masternettingaftaler, anvender
institutterne E* som beregnet i henhold til stk. 3 som den eksponerede værdi af eksponeringen
med modparten, der opstår som følge af transaktioner, der er underlagt den pågældende
masternettingaftale i henhold til artikel 108 efter standardmetoden eller kapitel 3 efter IRB-
metoden.
I forbindelse med stk. 2 og 3 betegner "gruppe værdipapir" værdipapirer, som udstedes af
samme enhed, har samme udstedelsesdato, samme løbetid, er omfattet af de samme
betingelser og bestemmelser og er underlagt de samme likvidationsperioder som angivet i
artikel 219 og 220, alt efter hvad, der er relevant.
5.
Artikel 216
Ved brug af metoden med interne modeller i forbindelse med masternettingaftaler
1.
Med forbehold af de kompetente myndigheders tilladelse kan institutter som et alternativ til
tilsynsmetoden eller metoden med egne estimater til beregning af volatilitetsjusteringer i
forbindelse med beregning af den fuldt justerede størrelse af eksponeringen (E*), som er
resultatet af at benytte en anerkendt masternettingaftale, der omfatter genkøbstransaktioner,
indlåns- eller udlånstransaktioner med værdipapirer eller råvarer eller andre
kapitalmarkedsrelaterede transaktioner bortset fra transaktioner i derivater, benytte en metode
med interne modeller, hvor der tages hensyn til korrelationsvirkninger mellem
værdipapirpositioner, der er omfattet af den pågældende masternettingaftale samt likviditeten
for de pågældende instrumenter.
Med forbehold af de kompetente myndigheders tilladelse kan institutter også anvende deres
interne modeller i forbindelse med margenlån, hvis disse transaktioner er omfattet af en
bilateral masternettingaftale, der opfylder kravene i kapitel 6, afdeling 7.
Et institut kan vælge at benytte metoden med interne modeller uafhængigt af, om det har valgt
standardmetoden og IRB-metoden til beregning af risikovægtede værdier af eksponeringer.
Hvis et institut ønsker at benytte metoden med interne modeller, skal det dog gøre det for alle
modparter og værdipapirer, undtagen immaterielle porteføljer, hvor det kan benytte enten
tilsynsmetoden eller metoden med egne estimater til volatilitetsjusteringer som beskrevet i
artikel 215.
Institutter, som har fået tilladelse til at anvende en intern risikostyringsmodel i henhold til
afsnit IV, kapitel 5, kan benytte metoden med interne modeller. Institutter, som ikke har fået
en sådan tilladelse, kan dog ansøge de kompetente myndigheder om at få tilladelse til at
benytte metoden med interne modeller med henblik på denne artikel.
4.
Kompetente myndigheder giver kun et institut tilladelse til at benytte metoden med interne
modeller, hvis de anser det for godtgjort, at instituttets risikostyringssystem til forvaltning af
risici, der opstår i forbindelse med transaktioner omfattet af den pågældende
2.
3.
DA
68
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
masternettingaftale, er konceptuelt forsvarligt og implementeres med integritet, og at følgende
kvalitative standarder er opfyldt:
a)
modellen til måling af den interne risiko, der anvendes til beregning af den potentielle
prisvolatilitet for transaktionerne, udgør en integreret del af instituttets daglige
risikostyringsprocedure og udgør grundlaget for rapportering om risikoeksponering til
instituttets øverste ledelse
instituttet skal have en risikokontrolenhed, der opfylder følgende krav:
i)
ii)
iii)
den er uafhængig af handelsafdelingerne og rapporterer direkte til den øverste
ledelse
den har ansvaret for at udforme og implementere instituttets risikostyringssystem
den udarbejder og analyserer daglige rapporter om resultaterne fra
risikomålingsmodellen samt om hensigtsmæssige foranstaltninger vedrørende
afgrænsning af positioner
b)
c)
de daglige rapporter fra risikokontrolenheden gennemgås på et ledelsesniveau med
tilstrækkelige beføjelser til at foretage reduktioner af positioner og af den samlede
risikoeksponering
instituttet råder over et tilstrækkeligt antal medarbejdere, der har erfaring i brugen af de
avancerede modeller i risikokontrolenheden
instituttet har indført procedurer for overvågning og sikring af overholdelsen af et
dokumenteret sæt af interne politikker og kontroller vedrørende den overordnede brug af
risikomålingssystemet
instituttets modeller har vist sig at være rimeligt nøjagtige til måling af risici, hvilket kan
påvises ved kontrol af resultaterne ved hjælp af oplysninger for mindst ét år
instituttet gennemfører regelmæssigt et grundigt program med stresstest, og resultaterne
af disse test gennemgås af den øverste ledelse og afspejles i de politikker og grænser,
som denne fastsætter
instituttet foretager som led i sin interne revisionsprocedure en uafhængig gennemgang
af sit risikomålingssystem. Denne gennemgang omfatter både handelsafdelingernes og
den uafhængige risikokontrolenheds aktiviteter
instituttet foretager mindst én gang årligt en gennemgang af sit risikostyringssystem
den interne model opfylder de krav, der er anført i artikel 286, stk. 8 og 9, og i artikel
288.
d)
e)
f)
g)
h)
i)
j)
5.
Den interne risikomålingsmodel omfatter et tilstrækkeligt antal risikofaktorer med henblik på
at registrere alle væsentlige prisrisici.
DA
69
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Institutterne må benytte empiriske korrelationer inden for risikokategorier og på tværs af
risikokategorier, hvis instituttets system til måling af korrelationer er forsvarligt og
implementeres med integritet.
6.
Institutter, der anvender metoden med interne modeller, beregner E
*
ved hjælp af følgende
formel:
⎧ ⎛
⎫
⎞
E
*
=
max
⎨
0,
⎜
∑
E
i
−
∑
C
i
⎟ +
potential change in value
⎬
i
⎠
⎩ ⎝
i
⎭
hvor
E
i
=
eksponeringens værdi for de enkelte eksponeringer i i henhold til aftalen, som ville
være gældende, hvis der ikke var anvendt kreditrisikoafdækning, når institutterne
beregner de risikovægtede værdier af eksponeringerne efter standardmetoden, eller
når de beregner de risikovægtede værdier af eksponeringerne og de forventede tab
efter IRB-metoden
den aktuelle værdi af værdipapirer, som lånes, købes eller modtages, eller kontanter,
som lånes eller modtages, i forbindelse med hvert enkelt af sådanne eksponeringer.
C
i
=
Ved beregning af de risikovægtede eksponeringers størrelse ved hjælp af interne modeller skal
institutterne benytte resultatet af modellen fra den foregående arbejdsdag.
7.
Beregningen af de potentielle ændringer af den værdi, der er omhandlet i stk. 6, skal udføres i
henhold til følgende standarder:
a)
b)
c)
den foretages mindst én gang om dagen
den baseres på et 99-percentil, ensidigt konfidensinterval
den baseres på en likvidationsperiode på 5-dages ækvivalent, undtagen ved andre
transaktioner end genkøbstransaktioner i værdipapirer eller indlåns- og
udlånstransaktioner i værdipapirer, hvor der benyttes en likvidationsperiode på 10-dages
ækvivalent
den baseres på en effektiv historisk observationsperiode på mindst ét år, undtagen når en
kortere observationsperiode kan begrundes med en betydelig stigning i prisvolatiliteten
de data, der anvendes ved beregningen, opdateres hver tredje måned.
d)
e)
Hvis et institut har en genkøbstransaktion, en transaktion vedrørende ud- eller indlån i
værdipapirer eller råvarer og et margenlån eller en lignende transaktion eller nettinggruppe,
som opfylder kriterierne i artikel 279, stk. 2 og 3, skal den mindste ihændehaverperiode
afpasses efter den risikoperiode, margenaftalen dækker, og som ville gælde i henhold til
bestemmelserne i disse stykker, i kombination med artikel 279, stk. 4.
8.
Ved beregning af størrelsen af risikovægtede eksponeringer og forventede tab for
genkøbstransaktioner eller indlåns- og udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer eller
DA
70
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
andre kapitalmarkedsrelaterede transaktioner, der er omfattet af masternettingaftaler, anvender
institutterne E* som beregnet i henhold til stk. 6 som den eksponerede værdi af eksponeringen
med modparten, der opstår som følge af transaktioner, der er underlagt den pågældende
masternettingaftale i henhold til artikel 108 efter standardmetoden eller kapitel 3 efter IRB-
metoden.
9.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere følgende:
a)
b)
hvad en immateriel portefølje svarer til i forbindelse med stk. 3
kriterierne for at fastslå, om en intern model er forsvarlig og implementeres med
integritet i forbindelse med stk. 4 og 5.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
Artikel 217
Den enkle metode for finansiel sikkerhedsstillelse
1.
Institutterne kan kun anvende den enkle metode for finansiel sikkerhedsstillelse, når de
beregner størrelsen af det risikovægtede eksponering efter standardmetoden. Et institut kan
ikke både anvende den enkle og den udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse,
medmindre det sker i henhold til artikel 143, stk. 1, og artikel 145, stk. 1. Institutterne
anvender ikke denne undtagelse selektivt med henblik på at opnå reducerede
kapitalgrundlagskrav eller med henblik på regelarbitrage.
I henhold til den enkle metode for finansiel sikkerhedsstillelse tildeler institutterne den
anerkendte finansielle sikkerhedsstillelse en værdi svarende til markedsværdien som fastlagt i
henhold til artikel 202, stk. 4, litra d).
Institutterne tillægger de dele af værdien af eksponeringen, hvor sikkerhedsstillelsen er dækket
af markedsværdien af den anerkendte sikkerhedsstillelse, den risikovægtning, som de ville
tillægge i henhold til kapitel 2, hvis det långivende institut var direkte eksponeret for
instrumentet, der anvendes som sikkerhedsstillelse. I denne forbindelse ansættes værdien af
eksponeringen for en ikkebalanceført post opført i bilag I til 100 % af dens værdi og ikke til
den procentsats, der fremgår af artikel 106, stk. 1.
Risikovægten af den del, der er omfattet af sikkerhedsstillelse, skal være på mindst 20 %,
bortset fra de i stk. 4-6 omtalte tilfælde. Institutterne anvender på den resterende del af
værdien af eksponeringen en risikovægt svarende til den, som de ville skulle tillægge for en
ikke-sikret eksponering med modparten i henhold til kapitel 2.
4.
Institutterne tillægger en risikovægt på 0 % på den sikrede del af eksponeringen, der vedrører
genkøbstransaktioner eller transaktioner vedrørende ud- eller indlån af værdipapirer, som
2.
3.
DA
71
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
opfylder kriterierne i artikel 222. Hvis modparten i transaktionen ikke er en central
markedsaktør, tillægger institutterne en risikovægt på 10 %.
5.
Institutterne tillægger en risikovægt på 0 % for den sikrede dels vedkommende på værdien af
eksponeringen som fastlagt i henhold til kapitel 6 for de i bilag II omtalte derivatinstrumenter,
for hvilke der foretages daglig værdiansættelse til markedsværdi, og som er sikret med
kontanter eller kontantlignende instrumenter, når der ikke er tale om manglende valutamatch.
Institutterne tillægger en risikovægt på 10 % på den sikrede del af eksponeringen ved
transaktioner, der er sikret med gældsbeviser udstedt af statslige forvaltninger eller
centralbanker, som er tillagt en risikovægt på 0 % i henhold til kapitel 2.
6.
I forbindelse med andre transaktioner end dem, der er omhandlet i stk. 4 og 5, kan institutterne
tillægge en risikovægt på 0 %, når eksponeringen og sikkerhedsstillelsen er denomineret i
samme valuta, og en af følgende betingelser er opfyldt:
a)
b)
sikkerhedsstillelsen er deponerede kontanter eller et kontantlignende instrument
sikkerhedsstillelsen sker i form af gældsbeviser udstedt af statslige forvaltninger eller
centralbanker, der er tillagt en risikovægt på 0 %, i henhold til artikel 109, og hvor
markedsværdien nedsættes med 20 %.
7.
I forbindelse med stk. 5 og 6 omfatter betegnelsen gældsbeviser udstedt af statslige
forvaltninger eller centralbanker følgende:
a)
obligationer, som er udstedt af regionalforvaltninger eller lokale myndigheder, og som
behandles som eksponeringer med den statslige forvaltning i det pågældende land i
henhold til artikel 110
obligationer, som er udstedt af multilaterale udviklingsbanker, der tillægges en
risikovægt på 0 % i henhold til artikel 112, stk. 2
obligationer, som er udstedt af internationale organisationer, der tillægges en risikovægt
på 0 % i henhold til artikel 113.
b)
c)
Artikel 218
Den udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse
1.
Ved vurderingen af finansiel sikkerhedsstillelse i forbindelse med den udbyggede metode for
finansiel
sikkerhedsstillelse
anvender
institutterne
volatilitetsjusteringer
på
sikkerhedsstillelsens markedsværdi i henhold til artikel 219-222 med henblik på at tage hensyn
til prisvolatiliteten.
Hvis sikkerhedsstillelsen er denomineret i en anden valuta end den underliggende
eksponering, skal institutterne anvende en supplerende justering, der afspejler
kursvolatiliteten, ud over den relevante volatilitetsjustering for sikkerhedsstillelsen i henhold
til artikel 219-222.
DA
72
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ved transaktioner i OTC-derivater, der er omfattet af nettingaftaler, som er anerkendt af de
kompetente myndigheder i henhold til kapitel 6, skal institutterne foretage en
volatilitetsjustering, der afspejler valutavolatiliteten, når der foreligger manglende match
mellem valutaen, som sikkerhedsstillelsen er denomineret i, og afregningsvalutaen. Selv i de
tilfælde, hvor der anvendes flere valutaer til de transaktioner, der er omfattet af nettingaftalen,
anvender institutterne en enkelt volatilitetsjustering.
2.
Institutterne beregner den relevante volatilitetsjusterede værdi af sikkerhedsstillelsen (C
VA
)
som følger:
C
VA
=
C
⋅
(
1
−
H
C
−
H
fx
)
hvor
C
=
H
C
=
H
fx
=
værdien af sikkerhedsstillelsen
den relevante volatilitetsjustering for sikkerhedsstillelsen som beregnet i henhold til
artikel 219 og 222
den relevante volatilitetsjustering for den manglende valutamatch som beregnet i
henhold til artikel 219 og 222.
Institutterne anvender formlen i dette stykke ved beregning af den volatilitetsjusterede værdi
af sikkerhedsstillelsen for alle transaktioner undtagen transaktioner, der er underlagt
anerkendte masternettingaftaler, for hvilke bestemmelserne i artikel 215 og 216 finder
anvendelse.
3.
Institutterne beregner den relevante volatilitetsjusterede værdi af eksponeringen (E
VA
) som
følger:
E
VA
=
E
⋅
(
1
+
H
E
)
hvor
E
=
H
E
=
eksponeringens værdi i henhold til henholdsvis kapitel 2 eller kapitel 3, hvis
eksponeringen ikke var sikret
den relevante volatilitetsjustering for eksponeringen som beregnet i henhold til artikel
219 og 222.
For transaktioner i OTC-derivater beregner institutterne E
VA
som følger:
E
VA
=
E
.
4.
For at kunne beregne E i stk. 3 skal følgende betingelse være opfyldt:
a)
for institutter, der beregner de risikovægtede eksponeringers størrelse i henhold til
standardmetoden, fastsættes eksponeringsværdien af ikke-balanceførte poster, opført i
DA
73
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
bilag I, til 100 % af nævnte posters værdi frem for den værdi af eksponeringen, der
fremgår af artikel 106, stk. 1
b)
for institutter, der beregner de risikovægtede eksponeringers størrelse i henhold til IRB-
metoden, beregner de eksponeringsværdien af de poster, der er opført i artikel 162, stk.
8-10, ved at anvende en omregningsfaktor på 100 % og ikke de omregningsfaktorer eller
procentsatser, der er anført i de pågældende stykker.
5.
Institutterne beregner den fuldt regulerede værdi af eksponeringen under hensyntagen til såvel
volatiliteten som de risikobegrænsende virkninger af sikkerhedsstillelsen som følger:
E
*
=
max
{
0,
E
VA
−
C
VAM
}
hvor
C
VAM
= C
VA
med yderligere regulering for manglende løbetidsmatch i henhold til
bestemmelserne i afdeling 5
E
*
=
6.
den fuldt justerede størrelse af eksponeringen.
Institutterne kan beregne volatilitetsjusteringer enten med tilsynsmetoden, der er omhandlet i
artikel 219, eller metoden med egne estimater, der er omhandlet i artikel 220.
Et institut kan vælge at benytte tilsynsmetoden til beregning af volatilitetsjusteringer eller
metoden med egne estimater, uanset om det har valgt standardmetoden eller IRB-metoden til
beregning af de risikovægtede værdier af eksponeringerne.
Men hvis et institut anvender metoden med egne estimater, skal det gøre det for hele rækken
af instrumenttyper, undtagen immaterielle porteføljer, hvor det kan benytte tilsynsmetoden for
volatilitetsjusteringer.
7.
Når sikkerhedsstillelsen består af en række anerkendte elementer, beregner institutterne
volatilitetsjusteringen som følger:
H
=
∑
a
i
H
i
i
hvor
a
i
=
Hi
=
værdien af et anerkendt element i i forhold til sikkerhedsstillelsens samlede værdi
den gældende volatilitetsjustering for det anerkendte element i.
DA
74
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0234.png
Artikel 219
Tilsynsbaseret volatilitetsjustering i forbindelse med den udbyggede metode for finansiel
sikkerhedsstillelse
1.
De volatilitetsjusteringer, institutterne skal anvende under tilsynsmetoden for
volatilitetsjusteringer, under forudsætning af daglige værdiansættelser, angives i dette stykkes
tabel 1-4.
VOLATILITETSJUSTERINGER
Tabel 1
Kreditkvalitets-
trin,
som
kreditvurderingen
af gældsbeviset er
henført til
Restløbetid
Volatilitetsjusteringer
for
gældsbeviser udstedt af de i del
1, artikel 193, litra b), beskrevne
enheder
Volatilitetsjusteringer
for
gældsbeviser udstedt af de i del
1, artikel 193, litra c) og d),
beskrevne enheder
Volatilitetsjusteringer
for
securitiseringspositioner
og
opfyldelse af kriterierne i del 1,
artikel 193, litra h)
20 dages
likvida-
tions-
periode
(%)
1
≤
1 år
>1
≤
5 år
> 5 år
2-3
≤
1 år
>1
≤
5 år
> 5 år
4
≤
1 år
>1
≤
5 år
> 5 år
0,707
2,828
5,657
1,414
4,243
8,485
21,213
21,213
21,213
10 dages
likvida-
tions-
periode
(%)
0,5
2
4
1
3
6
15
15
15
5 dages
likvida-
tions-
periode
(%)
0,354
1,414
2,828
0,707
2,121
4,243
10,607
10,607
10,607
20 dages
likvida-
tions-
periode
(%)
1,414
5,657
11,314
2,828
8,485
16,971
ITR
ITR
ITR
10 dages
likvida-
tions-
periode
(%)
1
4
8
2
6
12
ITR
ITR
ITR
5 dages
likvida-
tions-
periode
(%)
0,707
2,828
5,657
1,414
4,243
8,485
ITR
ITR
ITR
20 dages
likvida-
tions-
periode
(%)
2,829
11,314
22,628
5,657
16,971
33,942
ITR
ITR
ITR
10 dages
likvida-
tions-
periode
(%)
2
8
16
4
12
24
ITR
ITR
ITR
5 dages
likvida-
tions-
periode
(%)
1,414
5,657
11,313
2,828
8,485
16,970
ITR
ITR
ITR
Tabel 2
Kreditkvalitets-
trin,
som
kreditvurderin-
gen
af
et
gældsbevis med
kort løbetid er
henført til
Volatilitetsjusteringer
for
gældsbeviser udstedt af de i del 1,
punkt 7, litra b), beskrevne enheder
med kreditvurderinger med kort
løbetid
Volatilitetsjusteringer
for
gældsbeviser udstedt af de i del 1,
punkt 7, litra c) og d), beskrevne
enheder med kreditvurderinger med
kort løbetid
20 dages 10 dages 5 dages 20 dages 10 dages 5 dages
likvida-
likvida-
likvida-
likvida-
likvida-
likvida-
DA
75
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0235.png
tionspe-
riode (%)
1
2-3
0,707
1,414
tionspe-
riode (%)
0,5
1
tionspe-
riode (%)
0,354
0,707
tionspe-
riode (%)
1,414
2,828
tionspe-
riode (%)
1
2
tionspe-
riode (%)
0,707
1,414
Tabel 3
Andre typer sikkerhedsstillelse eller eksponeringer
20
dages 10
dages 5
dages
likvidations-
likvidations-
likvidations-
periode (%)
periode (%)
periode (%)
Aktier mv. i hovedindekser, 21,213
konvertible
obligationer
i
hovedindekser
Andre aktier mv. eller konvertible 35,355
obligationer noteret på en
anerkendt børs
Kontanter
Guld
0
21,213
15
10,607
25
17,678
0
15
0
10,607
Tabel 4
Volatilitetsjustering for manglende valutamatch
20 dages likvidationsperiode 10 dages likvidationsperiode 5 dages likvidationsperiode
(%)
(%)
(%)
11,314
2.
8
5,657
For beregningen af volatilitetsjusteringer i overensstemmelse med stk. 1 gælder følgende
betingelser:
a)
b)
ved sikrede udlånstransaktioner er likvidationsperioden 20 arbejdsdage
for genkøbstransaktioner, undtagen transaktioner, der omfatter overførsel af råvarer eller
garanterede rettigheder vedrørende adkomst til råvarer, samt indlåns- og
udlånstransaktioner i værdipapirer er likvidationsperioden 5 arbejdsdage
for andre kapitalmarkedsrelaterede transaktioner er likvidationsperioden 10 arbejdsdage.
c)
DA
76
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Hvis et institut har en transaktion eller nettinggruppe, som opfylder kriterierne i artikel 279,
stk. 2 og 3, skal den mindste ihændehaverperiode afpasses efter den risikoperiode,
margenaftalen dækker, og som ville gælde i henhold til bestemmelserne i disse stykker.
3.
I tabel 1-4 i stk. 1 og i stk. 4-6 er det kreditkvalitetstrin, som en kreditvurdering af
gældsbeviset er henført til, det kreditkvalitetstrin, som EBA i henhold til kapitel 2 henfører
kreditvurderingen til.
Ved fastsættelse af det kreditkvalitetstrin, som en kreditvurdering af gældsbeviset henføres til,
jf. første afsnit, finder artikel 193, stk. 7, også anvendelse.
4.
For ikke-anerkendte værdipapirer eller råvarer, der udlånes eller sælges i forbindelse med
genkøbstransaktioner eller indlåns- og udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer, er
volatilitetsjusteringen den samme som for værdipapirer uden for hovedindekserne, der er
noteret på en anerkendt børs.
For anerkendte enheder i kollektive investeringsvirksomheder er volatilitetsjusteringen det
vægtede gennemsnit af de volatilitetsjusteringer, der under hensyntagen til
likvidationsperioden for transaktionen i henhold til stk. 2 ville være gældende for de aktiver,
fonden har investeret i.
Hvis de aktiver, fonden har investeret i, ikke er instituttet bekendt, er volatilitetsjusteringen
den højeste volatilitetsjustering, der ville være gældende for ethvert aktiv, som fonden har ret
til at investere i.
6.
For ikke-ratede gældsbeviser udstedt af institutioner, som opfylder godkendelseskriterierne i
artikel 193, stk. 4, er volatilitetsjusteringerne de samme som for værdipapirer udstedt af
institutioner eller virksomheder med en ekstern kreditvurdering på kreditkvalitetstrin 2 eller 3.
5.
Artikel 220
Egne estimater af volatilitetsjusteringer i forbindelse med den udbyggede metode for finansiel
sikkerhedsstillelse
1.
De kompetente myndigheder tillader, at institutter, der opfylder kravene i stk. 2 og 3, benytter
deres egne estimater af volatiliteten til at beregne de volatilitetsjusteringer, der skal anvendes
på sikkerhedsstillelse og eksponeringer. Institutter, der har fået tilladelse til at anvende deres
egne estimater af volatiliteten, må ikke på ny anvende andre metoder, medmindre dette sker
med en påviselig god begrundelse og med de kompetente myndigheders godkendelse.
For gældsbeviser, der har en kreditvurdering fra et anerkendt ECAI svarende til "investment
grade" eller bedre, kan institutterne beregne et volatilitetsestimat for hver enkelt kategori af
værdipapirer.
For gældsbeviser, der har en kreditvurdering fra et anerkendt ECAI svarende til under
"investment grade" samt for andre anerkendte sikkerhedsstillelser, beregner institutterne
volatilitetsjusteringer for de enkelte papirer.
DA
77
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0237.png
Institutter, der benytter metoden med egne estimater, vurderer volatiliteten for
sikkerhedsstillelsen eller som følge af manglende valutamatch uden hensyntagen til eventuelle
sammenhænge mellem den usikrede eksponering, sikkerhedsstillelsen eller valutakurser.
Ved fastlæggelsen af de relevante kategorier skal institutterne tage hensyn til typen af udsteder
af værdipapirerne, den eksterne kreditvurdering af værdipapirerne, restløbetiden og deres
modificerede varighed. Volatilitetsestimaterne skal være repræsentative for de værdipapirer,
som instituttet har medtaget inden for den pågældende kategori.
2.
Beregningen af volatilitetsjusteringerne skal opfylde følgende kriterier:
a)
b)
institutter baserer beregningen på et 99-percentil, ensidigt konfidensinterval
institutter baserer beregningen på følgende likvidationsperioder:
i)
ii)
20 arbejdsdage for sikrede udlånstransaktioner
5 arbejdsdage for genkøbstransaktioner, undtagen transaktioner, der omfatter
overførsel af råvarer eller garanterede rettigheder vedrørende adkomst til råvarer,
samt indlåns- og udlånstransaktioner i råvarer og værdipapirer
10 arbejdsdage for andre kapitalmarkedsrelaterede transaktioner
iii)
c)
institutter kan bruge tal for volatilitetsjusteringen, der beregnes i henhold til kortere eller
længere likvidationsperioder, og som skaleres op eller ned til den likvidationsperiode,
der angives i litra b) for den pågældende transaktionstype, ved hjælp af kvadratroden på
tiden:
H
M
=
H
N
⋅
T
M
T
N
hvor
T
M
=
H
M
=
H
N
=
d)
den relevante likvidationsperiode
volatilitetsjusteringen baseret på likvidationsperioden T
M
volatilitetsjusteringen baseret på likvidationsperioden T
N
institutterne skal tage højde for manglende likviditet for aktiver af lavere kvalitet. De
regulerer likvidationsperioden i opadgående retning, når der er tvivl om
sikkerhedsstillelsens likviditet. De skal også identificere tilfælde, hvor historiske data
kan føre til en undervurdering af den potentielle volatilitet. Sådanne tilfælde skal
håndteres ved hjælp af et stressscenario
den historiske observationsperiode, som institutterne anvender til beregning af
volatilitetsjusteringer, skal mindst være på ét år. For institutter, der bruger en
vægtningsmetode eller andre metoder på den historiske observationsperiode, skal den
effektive observationsperiode være på mindst ét år. De kompetente myndigheder kan
e)
DA
78
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
også kræve, at et institut beregner sine volatilitetsjusteringer på baggrund af en kortere
observationsperiode, hvis de kompetente myndigheder skønner, at dette kan begrundes
med en kraftig stigning i prisvolatiliteten
f)
institutterne skal ajourføre deres data mindst én gang hver tredje måned. De skal også
foretage en fornyet vurdering, når der forekommer betydelige ændringer i
markedspriserne.
3.
Estimater af volatilitetsjusteringer skal opfylde følgende kvalitative kriterier:
a)
b)
instituttet skal bruge volatilitetsestimaterne i den daglige risikostyring, herunder i
forhold til dets interne grænse for eksponeringer
hvis likvidationsperioden, som et institut bruger i sin daglige risikostyring, er længere
end angivet i denne afdeling for den pågældende transaktionstype, skal nævnte institut
skalere sine volatilitetsjusteringer op ved hjælp af formlen med kvadratroden på tiden
som beskrevet i stk. 2, litra c)
instituttet skal have indført procedurer for overvågning og sikring af overholdelsen af et
dokumenteret sæt af politikker og kontroller til brug i dets system til estimater af
volatilitetsjusteringer samt for integration af sådanne estimater i dets
risikostyringsproces
der skal regelmæssigt foretages en uafhængig gennemgang af instituttets system for
estimater af volatilitetsjusteringer i forbindelse med instituttets egen interne
revisionsprocedure. Der skal foretages en revision af det samlede system for estimater af
volatilitetsjusteringer og integration af disse justeringer i instituttets risikostyringsproces
mindst én gang om året. Undersøgelsen skal mindst omfatte følgende:
i)
ii)
iii)
integration af de estimerede volatilitetsjusteringer i den daglige risikostyring
validering af eventuelle væsentlige ændringer i proceduren for estimater af
volatilitetsjusteringer
kontrol af relevansen, rettidigheden og troværdigheden af datakilder, der benyttes
inden for systemet til estimering af volatilitetsjusteringer, herunder sådanne
datakilders uafhængighed
nøjagtigheden og relevansen af de antagelser, der ligger til grund for volatiliteten.
c)
d)
iv)
Artikel 221
Opskalering af volatilitetsjusteringer i forbindelse med den udbyggede metode for finansiel
sikkerhedsstillelse
De volatilitetsjusteringer, der beskrives i artikel 219, er de volatilitetsjusteringer, et institut skal bruge,
når der anvendes daglige fornyede værdiansættelser. Når et institut anvender sine egne estimater af
volatilitetsjusteringer i overensstemmelse med artikel 220, skal disse i første omgang beregnes på
grundlag af den daglige værdiansættelse. Hvis værdiansættelsen sker mindre hyppigt end dagligt, skal
institutterne anvende større volatilitetsjusteringer. Institutterne beregner den ved at opskalere den
DA
79
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0239.png
daglige værdiansættelse af volatilitetsjusteringerne ved hjælp af følgende formel for kvadratroden af
tiden:
H
=
H
M
⋅
N
R
+
(
T
M
−
1
)
T
M
hvor
H
=
H
M
=
N
R
=
T
M
=
den volatilitetsjustering, der skal anvendes
volatilitetsjusteringen, når der anvendes daglig værdiansættelse
det faktiske antal arbejdsdage mellem værdiansættelserne
likvidationsperioden for den pågældende transaktionstype.
Artikel 222
Betingelser for anvendelse af en 0 % volatilitetsjustering i forbindelse med den udbyggede metode for
finansiel sikkerhedsstillelse
1.
Når et institut i forbindelse med genkøbstransaktioner og indlåns- og udlånstransaktioner i
værdipapirer anvender tilsynsmetoden til beregning af volatilitetsjusteringer i artikel 219 eller
metoden med egne estimater i artikel 220, og hvor betingelserne i stk. 2, litra a)-h), er opfyldt,
kan institutter i stedet for at benytte de volatilitetsjusteringer, der er beregnet i henhold til
artikel 219-221, anvende en volatilitetsjustering på 0 %. Institutter, som anvender metoden
med interne modeller i artikel 216, anvender ikke den behandling, der er beskrevet i denne
artikel.
Institutter kan anvende en volatilitetsjustering på 0 %, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a)
såvel eksponeringen som sikkerhedsstillelsen er kontanter eller gældsbeviser, udstedt af
statslige forvaltninger eller centralbanker, i den i artikel 193, stk. 1, litra b), anvendte
betydning, og som er anerkendt til en risikovægtning på 0 % i henhold til kapitel 2
eksponeringen og sikkerhedsstillelsen er i samme valuta
enten er transaktionens løbetid højst en dag, eller både eksponeringen og
sikkerhedsstillelsen er genstand for daglig værdiansættelse til markedsværdi eller daglig
fastsættelse af margen
tidsrummet mellem den seneste værdiansættelse til markedsværdi før modpartens
manglende fastsættelse af margen og likvidationen af sikkerhedsstillelsen er højst fire
arbejdsdage
transaktionen afregnes ved hjælp af et anerkendt afregningssystem for den pågældende
transaktionstype
2.
b)
c)
d)
e)
DA
80
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0240.png
f)
dokumentationen for aftalen eller transaktionen er en standardmarkedsdokumentation
for genkøbstransaktioner eller indlåns- og udlånstransaktioner i værdipapirer for de
pågældende værdipapirer
transaktionen er omfattet af dokumentation, hvori det angives, at hvis modparten
undlader at opfylde en forpligtelse til at aflevere kontanter eller værdipapirer eller til at
fastsætte margenen eller på anden måde misligholder aftalen, kan transaktionen afsluttes
med øjeblikkelig virkning
modparten betragtes som en central markedsaktør af de kompetente myndigheder.
g)
h)
3.
De centrale markedsaktører, der er omhandlet i stk. 2, litra h), omfatter følgende enheder:
a)
b)
c)
de i artikel 193, stk. 1, litra b), nævnte enheder, med hvilke eksponeringer tillægges en
risikovægtning på 0 % i henhold til kapitel 2
institutter
andre finansielle virksomheder, herunder forsikringsselskaber, med hvilke eksponeringer
tillægges en risikovægtning på 20 % i henhold til standardmetoden, eller som, når der er
tale om institutter, der beregner størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og
forventede tab i henhold til IRB-metoden, ikke har en kreditvurdering foretaget af et
anerkendt ECAI, og som internt betragtes som havende en sandsynlighed for
misligholdelse svarende til den, der er knyttet til kreditvurderinger foretaget af ECAI'er,
som EBA betragter som havende en kreditkvalitet på trin 2 eller derover i henhold til
bestemmelserne om risikovægtning af eksponeringer med selskaber i henhold til kapitel
2
regulerede kollektive investeringsvirksomheder, der er underlagt kapitalkrav eller krav
vedrørende gæld i forhold til kapitalgrundlaget
regulerede pensionsfonde
anerkendte clearingorganisationer.
d)
e)
f)
Artikel 223
Beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og forventede tab i forbindelse med den
udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse
1.
Ved standardmetoden anvender institutter E* som beregnet i henhold til artikel 218, stk. 5,
som eksponeringens værdi i forbindelse med artikel 108. I forbindelse med ikke-balanceførte
poster opført i bilag I anvender institutter E* som den værdi, de i artikel 106, stk. 1, anførte
procentsatser anvendes på, for at nå frem til eksponeringens værdi.
Ved IRB-metoden anvender institutter det faktiske tab givet misligholdelse (LGD
*
) som LGD
med henblik på kapitel 3. Institutterne beregner LGD
*
som følger:
2.
E
*
LGD
=
LGD
⋅
E
*
DA
81
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
hvor
LGD
= tabet i tilfælde af misligholdelse, der ville finde anvendelse på eksponeringer i
henhold til kapitel 3, hvis eksponeringen ikke var sikret
E
=
E
*
=
eksponeringens værdi som beskrevet i artikel 29, stk. 2
den fuldt justerede størrelse af eksponeringen som beregnet i henhold til artikel 29,
stk. 2.
Artikel 224
Værdiansættelsesprincipper for andre anerkendte sikkerhedsstillelser efter IRB-metoden
1.
For så vidt angår sikkerhedsstillelse i form af fast ejendom skal sikkerhedsstillelsen være
vurderet til markedsværdien eller derunder af en uafhængig vurderingsmand. Institutter
kræver, at den uafhængige vurderingsmand dokumenterer markedsværdien på en
gennemsigtig og klar måde.
I medlemsstater, der har fastsat stramme kriterier for vurderingen af belåningsværdien i
lovgivningsmæssige eller administrative bestemmelser, kan ejendommen i stedet være
vurderet til belåningsværdien eller derunder af en uafhængig vurderingsmand. Ved
vurderingen af belåningsværdien må den uafhængige vurderingsmand ikke hensyn til
spekulative elementer og skal dokumentere nævnte værdi på en gennemsigtig og klar måde.
Værdien af sikkerhedsstillelsen er markedsværdien eller belåningsværdien, for hvilken der er
foretaget en nedskrivning for at afspejle resultaterne af det tilsyn, der kræves i henhold til
artikel 203, stk. 3, samt for at tage hensyn til eventuelle foranstående krav på ejendommen.
2.
3.
For så vidt angår fordringer er værdien af fordringer værdien af det udestående beløb.
Institutter vurderer anden fysisk sikkerhedsstillelse end fast ejendom til markedsværdien, som
de beregner som det skønnede beløb, som formuegodet kan handles til på
værdiansættelsesdatoen i en uafhængig transaktion mellem en interesseret køber og en
interesseret sælger.
Artikel 225
Beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og forventede tab for andre anerkendte
sikkerhedsstillelser efter IRB-metoden
1.
Institutter anvender LGD
*
beregnet i overensstemmelse med dette stykke og stk. 2 som LGD
som angivet i kapitel 3.
Når forholdet mellem sikkerhedsstillelsens værdi og eksponeringens værdi ligger under det
krævede minimumsniveau for sikkerhedsstillelsen for eksponeringen (C*) som angivet i tabel
5, er LGD* lig med LGD som fastsat i kapitel 3 for usikrede eksponeringer med modparten. I
denne forbindelse beregner institutter eksponeringsværdien af de poster, der er opført i artikel
162, stk. 8-10, ved at anvende en omregningsfaktor eller en procentsats på 100 % og ikke de
omregningsfaktorer eller procentsatser, der er anført i de pågældende stykker.
DA
82
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0242.png
Når forholdet mellem sikkerhedsstillelsens værdi og eksponeringens værdi overstiger et andet
og højere tærskelniveau på C** som angivet i tabel 5, er LGD* det i tabel 5 fastsatte.
Når det krævede niveau for sikkerhedsstillelse C** ikke er nået for eksponeringen som helhed,
skal institutter opfatte eksponeringen i denne forbindelse som to eksponeringer - en del, for
hvilken det krævede niveau for sikkerhedsstillelse C** er nået, samt en del, der svarer til
resten.
2.
Tabel 5
Minimums-LGD for de sikrede dele af eksponeringerne
LGD*
for
privilegerede
fordringer
eller
eventual-
fordringer
Fordringer
Boliger/erhvervs-
ejendomme
Anden
sikkerhedsstillelse
3.
35 %
35 %
40 %
LGD*
for
efterstillede
fordringer
eller eventual-
fordringer
65 %
65 %
70 %
Krævet minimalt
sikkerheds-
stillelsesniveau for
eksponeringen
(C*)
0%
30 %
30 %
Krævet minimalt
sikkerheds-
stillelsesniveau for
eksponeringen
(C**)
125 %
140 %
140 %
Det relevante LGD* samt de krævede sikkerhedsstillelsesniveauer for den sikrede del af
eksponeringerne angives i dette stykkes tabel 5.
Som et alternativ til behandlingen i henhold til stk. 1 og 2 og med forbehold af artikel 119, stk.
2, kan institutter anvende en risikovægtning på 50 % på den del af eksponeringen, der inden
for de i henholdsvis artikel 120, stk. 2, litra d), og artikel 121, stk. 2, litra d), fastsatte grænser
er sikret fuldt ud med pant i boligejendomme eller erhvervsejendomme, der er beliggende på
medlemsstatens område, hvis alle betingelserne i artikel 195, stk. 6, er opfyldt.
Artikel 226
Beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og forventede tab ved blandede puljer af
sikkerhedsstillelse
7.
Institutter beregner værdien af LGD
*
, som de skal anvende som LGD i forbindelse med
kapitel 3, i overensstemmelse med stk. 2 og 3, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:
a)
b)
institutterne anvender IRB-metoden til at beregne størrelsen af de risikovægtede
eksponeringer og forventede tab
eksponeringen sikres med både finansiel sikkerhedsstillelse og andre anerkendte former
for sikkerhedsstillelse.
DA
83
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8.
Det kræves, at institutter opdeler eksponeringens volatilitetsjusterede værdi, der er opnået efter
anvendelse af volatilitetsjusteringen som angivet i artikel 218, stk. 5, på eksponeringens værdi,
i dele, for at opnå en del, der dækkes af en anerkendt finansiel sikkerhedsstillelse, en del, der
dækkes af fordringer, dele, der dækkes af sikkerhed i form af erhvervsejendomme eller
boligejendomme, en del, der er dækket af andre typer af anerkendt sikkerhedsstillelse, samt
den usikrede del.
Institutter beregner LGD* for hver del af eksponeringen i stk. 2 separat i henhold til de
relevante bestemmelser i dette kapitel.
9.
Artikel 227
Andre former for finansieret kreditrisikoafdækning
1.
Når betingelserne i artikel 207, stk. 1, er opfyldt, kan kontanter eller kontantlignende
instrumenter deponeret hos tredjepartsinstitutter behandles som en garanti stillet af
tredjepartsinstituttet.
Når betingelserne i artikel 207, stk. 2, er opfyldt, skal institutterne behandle den del af
eksponeringen, der er sikret ved den aktuelle tilbagekøbsværdi af livsforsikringspolicer pantsat
hos det långivende institut, på følgende måde:
a)
b)
hvis eksponeringen er underlagt standardmetoden, skal den risikovægtes ved brug af de
risikovægte, der er omhandlet i stk. 3
hvis eksponeringen er underlagt IRB-metoden, men ikke instituttets egne LDG-
estimater, skal der for delen fastsættes et LGD på 40 %.
2.
I tilfælde af manglende valutamatch nedsætter institutterne den aktuelle tilbagekøbsværdi i
henhold til artikel 228, stk. 3, så værdien af kreditrisikoafdækningen er den aktuelle
tilbagekøbsværdi af livsforsikringspolicen.
3.
I forbindelse med stk. 2, litra a), tillægger institutterne følgende risikovægtninger på grundlag
af den risikovægt, der tillægges privilegerede usikrede eksponeringer med den virksomhed,
der udbyder livsforsikringen:
a)
b)
c)
d)
en risikovægtning på 20 %, hvis de privilegerede usikrede eksponeringer med den
virksomhed, der udbyder livsforsikringen, er tillagt en risikovægtning på 20 %
en risikovægtning på 35 %, hvis de privilegerede usikrede eksponeringer med den
virksomhed, der udbyder livsforsikringen, er tillagt en risikovægtning på 50 %
en risikovægtning på 70 %, hvis de privilegerede usikrede eksponeringer med den
virksomhed, der udbyder livsforsikringen, er tillagt en risikovægtning på 100 %
en risikovægtning på 150 %, hvis de privilegerede usikrede eksponeringer med den
virksomhed, der udbyder livsforsikringen, er tillagt en risikovægtning på 150 %.
DA
84
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.
Institutter kan behandle instrumenter genkøbt på anmodning, der er anerkendt i henhold til
artikel 196, litra c), som en garanti stillet af det udstedende institut. Værdien af den anerkendte
kreditrisikoafdækning fastsættes som følger:
a)
b)
når instrumentet vil blive genkøbt til pålydende værdi, er værdien af sikkerhedsstillelsen
dette beløb
når instrumentet vil blive genkøbt til markedsprisen, er værdien af sikkerhedsstillelsen
instrumentets værdi vurderet på samme måde som de gældsbeviser, der angives i artikel
193, stk. 4.
U
NDERAFDELING
2
U
FINANSIERET KREDITRISIKOAFDÆKNING
Artikel 228
Værdiansættelse
1.
Ved beregning af virkningerne af ufinansieret kreditrisikoafdækning i overensstemmelse med
denne underafdeling, er værdien af ufinansieret kreditrisikoafdækning (G) det beløb, som
udbyderen har garanteret at ville udbetale, hvis låntager misligholder aftalen eller ikke betaler,
eller hvis andre, nærmere bestemte kreditbegivenheder indtræffer.
Ved kreditderivater, der ikke som kreditbegivenhed har medtaget en omlægning af den
underliggende fordring, herunder eftergivelse eller udskydelse af tilbagebetaling af hovedstol,
renter eller gebyrer, der fører til en kreditbegivenhed, gælder følgende:
a)
hvis det beløb, udbyderen har garanteret at ville udbetale, ikke er højere end
eksponeringens værdi, skal institutter reducere værdien af kreditrisikoafdækningen som
beregnet i henhold til stk. 1 med 40 %
hvis det beløb, udbyderen har garanteret at ville udbetale, er højere end eksponeringens
værdi, skal værdien af kreditrisikoafdækningen ikke være højere end 60 % af
eksponeringens værdi.
2.
b)
3.
Når den ufinansierede kreditrisikoafdækning er denomineret i en anden valuta end den valuta,
hvori eksponeringen er denomineret, reducerer institutter værdien af kreditrisikoafdækningen
gennem anvendelse af en volatilitetsjustering som følger:
G
*
=
G
⋅
(
1
−
H
fx
)
hvor
G
*
=
G
=
værdien af kreditrisikoafdækningen reguleret for kursrisiko
den nominelle værdi af kreditrisikoafdækningen
DA
85
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
H
fx
=
volatilitetsjusteringen, når der foreligger manglende valutamatch mellem
kreditrisikoafdækningen og den underliggende fordring fastsat i overensstemmelse
med stk. 4.
Når der ikke foreligger manglende valutamatch, er
H
fx
lig med nul.
4.
Institutter baserer de volatilitetsjusteringer, der skal anvendes i tilfælde af manglende
valutamatch, på en likvidationsperiode svarende til 10 arbejdsdage, under forudsætning af
daglige værdiansættelser, og kan beregne dem efter tilsynsmetoden for volatilitetsjusteringer
eller metoden med egne estimater som beskrevet i henholdsvis artikel 219 og 220. Institutter
skal opskalere volatilitetsjusteringer i overensstemmelse med artikel 221.
Artikel 229
Beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og forventede tab i tilfælde af delvis
risikoafdækning og tranching
Når et institut overfører en del af risikoen ved et lån i en eller flere trancher, finder bestemmelserne i
kapitel 5 anvendelse. Institutter kan anse tærskelværdier for betalinger, under hvilke der ikke foretages
nogen udbetaling i tilfælde af tab, for at svare til de ikke-afhændede "first loss"-positioner og indebære
en trancheinddelt risikooverførsel.
Artikel 230
Beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer efter standardmetoden
1.
I forbindelse med artikel 108, stk. 3, beregner institutter de enkelte eksponeringers
risikovægtede værdi efter følgende formel:
max
{
0,
E
−
G
A
}
⋅
r
+
G
A
⋅
g
hvor
E
=
eksponeringens værdi i henhold til artikel 106; i denne forbindelse ansættes værdien af
eksponeringen for en ikke-balanceført post opført i bilag I til 100 % af dens værdi
frem for den værdi af eksponeringen, der fremgår af artikel 106, stk. 1
værdien af kreditrisikoafdækningen som beregnet i henhold til artikel 228, stk. 3, (G
*
)
og videre justeret for manglende løbetidsmatch som angivet i afdeling 5
risikovægten for eksponeringer over for modparten som angivet i kapitel 2
risikovægten for eksponeringer med udbyderen som angivet i kapitel 2.
G
A
=
r
=
g
=
2.
Når det afdækkede beløb (G
A
) er lavere end eksponeringens værdi (E), må institutter kun
anvende den formel, der er omhandlet i stk. 1, hvis de afdækkede og ikke-afdækkede dele har
samme prioritet.
Institutter kan udvide behandlingen i henhold til artikel 109, stk. 4 og 5, til at omfatte
eksponeringer eller dele af eksponeringer, der garanteres af den statslige forvaltning eller
3.
DA
86
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
centralbanken, når sikkerheden er denomineret i låntagerens nationale valuta, og
eksponeringen finansieres i samme valuta.
Artikel 231
Beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og forventede tab efter IRB-metoden
1.
For den afdækkede del af eksponeringens værdi (E), baseret på den justerede værdi af
kreditrisikoafdækningen G
A
, kan PD i forbindelse med kapitel 3, afdeling 3, være PD for
udbyderen af kreditrisikoafdækningen eller en PD, der ligger mellem låntagerens og
garantistillerens, hvis det ikke skønnes nødvendigt med fuld substitution. Ved efterstillede
tilgodehavender og ikke-efterstillet, ufinansieret risikoafdækning kan det LGD, institutter skal
anvende i forbindelse med kapitel 3, afdeling 3, være det samme som det, der benyttes for
privilegerede fordringer.
For eventuelle ikke-afdækkede dele af eksponeringens værdi (E) skal PD være låntagers PD,
mens LGD er LGD for den underliggende eksponering.
G
A
er værdien af G* som beregnet i henhold til artikel 228, stk. 3, og videre justeret for
manglende løbetidsmatch som angivet i afdeling 5. E er eksponeringens værdi i henhold til
kapitel 3, afdeling 4. I denne forbindelse beregner institutter eksponeringsværdien af de poster,
der er opført i artikel 162, stk. 8-10, ved at anvende en omregningsfaktor eller en procentsats
på 100 % og ikke de omregningsfaktorer eller procentsatser, der er anført i de pågældende
stykker.
2.
3.
A
FDELING
5
M
ANGLENDE LØBETIDSMATCH
Artikel 232
Manglende løbetidsmatch
Manglende løbetidsmatch
1.
Ved beregning af risikovægtede eksponeringer forekommer der manglende løbetidsmatch, når
restløbetiden for kreditrisikoafdækningen er kortere end restløbetiden for den afdækkede
eksponering. Hvis risikoafdækningen har mindre en tre måneders restløbetid, og
risikoafdækningens løbetid er kortere end løbetiden for den underliggende eksponering, er
denne risikoafdækning ikke anerkendt risikoafdækning.
Når der forekommer manglende løbetidsmatch, er kreditrisikoafdækningen ikke anerkendt
kreditrisikoafdækning, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
a)
b)
den oprindelige løbetid for risikoafdækningen er under 1 år
eksponeringen er en kortfristet eksponering, som ifølge de kompetente myndigheder er
omfattet af en bundværdi på en dag snarere end på et år med hensyn til løbetiden (M) i
henhold til artikel 158, stk. 3.
2.
DA
87
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0247.png
Artikel 233
Kreditrisikoafdækningens løbetid
1.
Inden for en maksimal periode på 5 år er den effektive løbetid for den underliggende
eksponering den længst mulige resterende tid, før modparten efter planen skal opfylde sine
forpligtelser. Med forbehold af stk. 2 er kreditrisikoafdækningens løbetid tidsrummet frem til
den tidligste dato, hvor risikoafdækningen kan afsluttes.
Når sælgeren af risikoafdækningen har mulighed for at vælge at afslutte risikoafdækningen,
anser institutter risikoafdækningens løbetid for at være tidsrummet frem til den tidligste dato,
hvor denne mulighed kan benyttes. Når køberen af risikoafdækningen har mulighed for at
afslutte risikoafdækningen, og betingelserne i den aftale, der ligger til grund for
risikoafdækningen, indeholder et positivt incitament til, at instituttet kan afslutte transaktionen
før den kontraktbestemte forfaldsdato, anser instituttet risikoafdækningens løbetid for at være
tidsrummet frem til den tidligste dato, hvor denne mulighed kan anvendes; ellers kan instituttet
anse en sådan mulighed ikke for at påvirke risikoafdækningens løbetid.
Når der ikke er noget til hinder for, at et kreditderivat forfalder forud for en eventuel
henstandsperiode i tilfælde af misligholdelse af den underliggende fordring, der træder i kraft
ved manglende betaling, reducerer institutter risikoafdækningens løbetid med samme tidsrum
som henstandsperioden.
2.
3.
Artikel 234
Værdiansættelse af risikoafdækningen
1.
I forbindelse med transaktioner omfattet af finansieret kreditrisikoafdækning efter den enkle
metode for finansiel sikkerhedsstillelse er sikkerhedsstillelsen ikke anerkendt finansieret
kreditriskoafdækning, når der er manglende match mellem eksponeringens løbetid og
afdækningens løbetid.
I forbindelse med transaktioner omfattet af finansieret kreditrisikoafdækning efter den
udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse skal institutter sikre, at
kreditrisikoafdækningens og eksponeringens løbetid afspejles i den justerede værdi af
sikkerhedsstillelsen i henhold til følgende formel:
2.
C
VAM
hvor
t
−
t
*
=
C
VA
⋅
T
−
t
*
C
VA
=
t
=
den volatilitetskorrigerede værdi af sikkerhedsstillelsen som angivet i artikel 218, stk.
2, eller eksponeringens størrelse, idet den laveste af de to anvendes
det resterende antal år frem til kreditrisikoafdækningens forfaldsdato beregnet i
overensstemmelse med artikel 233 eller værdien af T, idet den laveste af de to
anvendes
DA
88
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0248.png
T
=
t
*
=
det resterende antal år frem til eksponeringens forfaldsdato beregnet
overensstemmelse med artikel 233 eller 5 år, idet den laveste af de to anvendes
0,25.
i
Institutter anvender C
VAM
som C
VA
med yderligere justering for manglende løbetidsmatch i
formlen til beregning af den fuldt justerede værdi af eksponeringen (E*) som angivet i artikel
218, stk. 5.
3.
I forbindelse med transaktioner omfattet af ufinansieret kreditrisikoafdækning skal institutter
sikre, at kreditrisikoafdækningens og eksponeringens løbetid afspejles i den justerede værdi af
sikkerhedsstillelsen i henhold til følgende formel:
t
−
t
*
G
A
=
G
⋅
T
−
t
*
*
hvor
G
*
=
G
A
=
t=
risikoafdækningens størrelse justeret for eventuelt manglende valutamatch
G* justeret for eventuelt manglende løbetidsmatch
det resterende antal år frem til kreditrisikoafdækningens forfaldsdato beregnet i
overensstemmelse med artikel 233 eller værdien af T, idet den laveste af de to
anvendes
det resterende antal år frem til eksponeringens forfaldsdato beregnet
overensstemmelse med artikel 233 eller 5 år, idet den laveste af de to anvendes
0,25.
i
T
=
t
*
=
Institutter anvender G
A
som værdien af risikoafdækningen i henhold til artikel 228-231.
A
FDELING
6
K
URVE AF
CRM-
TEKNIKKER
Artikel 235
"First-to-default"-kreditderivater
Når et institut opnår kreditrisikoafdækning for en række eksponeringer på de vilkår, at den første
misligholdelse blandt eksponeringerne udløser forfald, og at denne kreditbegivenhed medfører
kontraktens ophør, kan instituttet ændre beregningen af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og
eventuelt det forventede tab på eksponeringen, som ved manglende kreditrisikoafdækning ville
medføre det laveste af følgende to beløb i overensstemmelse med dette kapitel, men kun hvis
eksponeringens værdi er mindre end eller lig med værdien af kreditrisikoafdækningen:
a)
den risikovægtede eksponering efter standardmetoden
DA
89
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
b)
den risikovægtede eksponering efter IRB-metoden plus 12,5 gange det forventede tab.
Artikel 236
"Nth-to-default"-kreditderivater
Når den n'te misligholdelse af eksponeringerne udløser udbetaling under kreditrisikoafdækningen, må
det institut, der erhverver risikoafdækningen, kun anerkende risikoafdækningen til beregning af
størrelsen af risikovægtede eksponeringer og eventuelt størrelsen af de forventede tab, hvis der også har
været risikoafdækning af misligholdelse 1 til n-1, eller når der allerede er forekommet n-1
misligholdelser. I sådanne tilfælde kan instituttet ændre beregningen af størrelsen af det risikovægtede
eksponering og eventuelt det forventede tab på eksponeringen, som ved manglende
kreditrisikoafdækning ville medføre det n-laveste af de to beløb, som er omhandlet i artikel 235, litra a)
og b).
Alle eksponeringer i kurven skal opfylde kravene i artikel 199, stk. 2, og artikel 211, stk. 1, litra d).
Kapitel 5
Securitisering
A
FDELING
1
D
EFINITIONER
Artikel 237
Definitioner
I dette kapitel forstås ved:
1)
2)
"mer-spread": opkrævede finansieringsudgifter og andre gebyrindtægter, der modtages i
forbindelse med de securitiserede eksponeringer fratrukket omkostninger og udgifter
"clean-up call option": en kontraktbestemt option, som giver det eksponeringsleverende
institut mulighed for at genkøbe eller annullere securitiseringspositionerne, før alle de
underliggende eksponeringer er tilbagebetalt, når de udestående eksponeringer når under et
bestemt niveau
"likviditetsfacilitet": securitiseringsposition, der udspringer af en kontraktmæssig aftale om at
stille finansiering til rådighed for at sikre rettidige udbetalinger til investorer
"K
IRB
": 8 % af de risikovægtede eksponeringer som beregnet i henhold til kapitel 3 for de
securitiserede eksponeringer, hvis de ikke var securitiserede, plus de forventede tab i
forbindelse med de pågældende eksponeringer beregnet i henhold til det pågældende kapitel
"den ratingbaserede metode": metode til opgørelse af størrelsen af de risikovægtede
eksponeringer for securitiseringspositioner i henhold til artikel 256
3)
4)
5)
DA
90
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6)
7)
8)
9)
10)
"tilsynsformelmetoden": metode til opgørelse af størrelsen af risikovægtede eksponeringer for
securitiseringspositioner i henhold til artikel 257
"ikke-rated position": securitiseringsposition, som ikke har en kreditvurdering foretaget af et
godkendt ECAI som defineret i afdeling 4
"rated position": en securitiseringsposition, som har en kreditvurdering foretaget af et
godkendt ECAI som defineret i afdeling 4
"ABCP"-program" (asset-backed commercial paper programme): securitiseringsprogram, hvor
værdipapirerne hovedsagelig er gældsbreve med en løbetid på et år eller derunder
"traditionel securitisering": en securitisering, der indebærer, at de eksponeringer, som
securitiseres, overføres økonomisk (til en securitiseringsenhed med særligt formål (SSPE));
dette sker ved overførsel af ejerskabet af securitiserede eksponeringer fra det
eksponeringsleverende institut eller gennem indirekte deltagelse; de udstedte værdipapirer må
ikke medføre betalingsforpligtelser for det eksponeringsleverende instituts balance
"syntetisk securitisering": en securitisering, hvor opdelingen i trancher sker ved brug af
kreditderivater eller garantier, og hvor securitiserede eksponeringer ikke fjernes fra det
eksponeringsleverende instituts balance
"revolverende eksponering": en eksponering, hvorved tilgodehavender hos privatkunder kan
variere, alt efter hvor meget disse privatkunder vælger at låne eller betale tilbage, op til den
grænse, instituttet har fastsat
"førtidsindfrielsesbestemmelse": en kontraktbestemmelse i forbindelse med securitisering af
revolverende eksponeringer, hvorved der stilles krav om, at investorers positioner i tilfælde af,
at på forhånd fastlagte begivenheder indtræffer, indfries inden den oprindeligt anførte
udløbsdato for de udstedte værdipapirer
"first loss tranche": den mest efterstillede tranche i en securitisering, som påføres det første tab
på securiserede eksponeringer og derved beskytter second loss-trancher og i givet fald højere
rangerende trancher.
11)
12)
13)
14)
A
FDELING
2
A
NERKENDELSE AF VÆSENTLIG RISIKOOVERFØRSEL
Artikel 238
Traditionel securitisering
1.
Det eksponeringsleverende institut ved en traditionel securitisering kan udelukke
securitiserede eksponeringer fra beregningen af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer
og størrelsen af de forventede tab, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
a)
en væsentlig del af kreditrisikoen i forbindelse med de securitiserede eksponeringer
anses for at være overført til tredjeparter
DA
91
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
b)
det eksponeringsleverende institut anvender en risikovægtning på 1 250 % for alle sine
securitiseringspositioner i den pågældende securitisering eller fratrækker disse
securitiseringspositioner i tier 1-kernekapital, jf. artikel 33, stk. 1, litra k).
2.
En væsentlig kreditrisiko anses for at være overført i følgende tilfælde:
a)
de risikovægtede eksponeringsværdier af de mezzaninsecuritiseringspositioner, som det
eksponeringsleverende institut besidder i securitiseringen, overskrider ikke 50 % af de
risikovægtede eksponeringsværdier af alle mezzaninsecuritiseringspositioner i
securitiseringen
hvis der ingen mezzaninsecuritiseringspositioner er i en given securitisering, og det
eksponeringsleverende institut kan påvise, at eksponeringsværdien af de
securitiseringspositioner, som ville medføre et fradrag i egne midler eller have en
risikovægtning på 1 250 %, overstiger et velfunderet skøn over det forventede tab på de
securitiserede eksponeringer væsentligt, besidder det eksponeringsleverende institut ikke
mere end 20 % af eksponeringsværdien af de securitiseringspositioner, som ville
medføre et fradrag i egne midler eller have en risikovægtning på 1 250 %.
b)
Hvis den mulige reduktion i den risikovægtede værdi af eksponeringen, som det
eksponeringsleverende institut ville kunne opnå ved securitiseringen, ikke er underbygget af
en tilsvarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter, kan den kompetente myndighed fra sag til
sag beslutte, at en væsentlig kreditrisiko ikke anses for at være overført til tredjeparter.
3.
I forbindelse med stk. 2 er mezzaninsecuritiseringspositioner securitiseringspositioner, som
tillægges en risikovægtning, der er mindre end 1 250 %, som er efterstillet de højest
privilegerede positioner i securitiseringen, og som er efterstillet enhver anden
securitiseringsposition i securitiseringen, der i overensstemmelse med afdeling 4 enten:
a)
b)
4.
i tilfælde af en securitiseringsposition, som er underlagt underafdeling 3 i afdeling 3, er
henført til kreditkvalitetstrin 1
i tilfælde af en securitiseringsposition, som er underlagt underafdeling 4 i afdeling 3, er
henført til kreditkvalitetstrin 1 eller 2.
Som alternativ til stk. 2 og 3 giver de kompetente myndigheder de eksponeringleverende
institutter tilladelse til at anse en væsentlig kreditrisiko for at være overført, hvis det
eksponeringsleverende institut kan godtgøre, at den reduktion af kapitalgrundlagskrav, som
det eksponeringsleverende institut opnår ved hvert tilfælde af securitisering, er underbygget af
en tilsvarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter.
Der gives kun tilladelse, hvis instituttet opfylder følgende betingelser:
a)
b)
instituttet har tilstrækkeligt risikofølsomme politikker og metoder til at vurdere
risikooverførslen
instituttet har også anerkendt kreditrisikooverførslen til tredjeparter i hvert tilfælde i
forbindelse med instituttets interne risikostyring og dets allokering af den interne kapital.
5.
Ud over de krav, der er omhandlet i stk. 1-4, skal følgende betingelser være opfyldt:
DA
92
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
a)
b)
dokumentationen vedrørende securitiseringen afspejler transaktionens økonomiske
substans
de securitiserede eksponeringer bringes uden for det eksponeringsleverende instituts og
dettes kreditorers rækkevidde, herunder i tilfælde af konkurs og likvidation. Dette skal
underbygges med en udtalelse fra en autoriseret advokat
de udstedte værdipapirer repræsenterer ikke det eksponeringsleverende instituts
betalingsforpligtelser
det eksponeringsleverende institut bevarer ikke en reel eller indirekte kontrol over de
overførte eksponeringer. Et eksponeringsleverende institut anses for at have bevaret reel
kontrol over de overførte eksponeringer, hvis det har ret til at genkøbe de tidligere
overførte eksponeringer fra modtageren med henblik på at realisere gevinsterne af disse,
eller hvis det er forpligtet til igen at påtage sig den overførte risiko. Hvis det
eksponeringsleverende institut bevarer sine rettigheder eller forpligtelser vedrørende
eksponeringerne, udgør dette ikke i sig selv nogen indirekte kontrol over
eksponeringerne
dokumentationen for securitiseringen opfylder følgende betingelser:
i)
den indeholder ikke bestemmelser, som, undtagen hvis der foreligger
førtidsindfrielsesbestemmelser, stiller krav om, at positioner i securitiseringen skal
forbedres af det eksponeringsleverende institut, herunder, men ikke begrænset til
ændringer af de underliggende krediteksponeringer eller forøgelse af udbytte, som
skal udbetales til investorer i tilfælde af en forringelse af de securitiserede
eksponeringers kreditkvalitet
den indeholder ikke bestemmelser, som øger udbyttet, der skal udbetales til
indehavere af positioner inden for securitiseringen på grund af en forringelse af
puljen af underliggende aktivers kreditkvalitet.
den gør det klart, at eventuelt køb eller genkøb af securitiseringspositioner fra det
eksponeringsleverende eller det organiserende instituts side ud over de
kontraktlige forpligtelser kun kan foretages på uafhængig basis
c)
d)
e)
ii)
iii)
f)
når der er tale om en "clean-up call option", skal nævnte "option" også opfylde følgende
betingelser:
i)
ii)
iii)
den kan udøves, når det eksponeringsleverende institut ønsker det
den kan kun udnyttes, når 10 % eller derunder af de securitiserede eksponeringers
værdi ikke er afskrevet
den er ikke struktureret med henblik på at undgå fordeling af tab på positioner til
forbedring af kreditværdigheden eller andre positioner, som indehaves af
investorer, og ikke i øvrigt er struktureret med henblik på at forbedre
kreditværdigheden.
6.
De kompetente myndigheder holder EBA orienteret om de specifikke tilfælde, som er
omhandlet i stk. 2, hvor den mulige reduktion i den risikovægtede værdi af eksponeringen,
DA
93
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ikke er underbygget af en tilsvarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter, og institutternes
anvendelse af stk. 4. EBA overvåger de forskellige former for praksis på dette område og
fastsætter retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 239
Syntetisk securitisering
1.
Et eksponeringsleverende institut til en syntetisk securitisering kan beregne størrelsen af
risikovægtede eksponeringer og i givet fald størrelsen af de forventede tab for de
securitiserede eksponeringer i overensstemmelse med artikel 244, hvis en af følgende
betingelser er opfyldt:
a)
b)
en væsentlig kreditrisiko anses for at være overført til tredjeparter, enten ved hjælp af
finansieret eller ufinansieret kreditrisikoafdækning
det eksponeringsleverende institut anvender en risikovægtning på 1 250 % for alle sine
securitiseringspositioner i den pågældende securitisering eller fratrækker disse
securitiseringspositioner i tier 1-kernekapital, jf. artikel 33, stk. 1, litra k).
2.
En væsentlig kreditrisiko anses for at være overført, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
a)
de risikovægtede eksponeringsværdier af de mezzaninsecuritiseringspositioner, som det
eksponeringsleverende institut besidder i securitiseringen, overskrider ikke 50 % af de
risikovægtede eksponeringsværdier af alle mezzaninsecuritiseringspositioner i
securitiseringen
hvis der ingen mezzaninsecuritiseringspositioner er i en given securitisering, og det
eksponeringsleverende institut kan påvise, at eksponeringsværdien af de
securitiseringspositioner, som ville medføre et fradrag i egne midler eller have en
risikovægtning på 1 250 %, overstiger et velfunderet skøn over det forventede tab på de
securitiserede eksponeringer væsentligt, besidder det eksponeringsleverende institut ikke
mere end 20 % af eksponeringsværdien af de securitiseringspositioner, som ville
medføre et fradrag i egne midler eller have en risikovægtning på 1 250 %
hvis den mulige reduktion i den risikovægtede værdi af eksponeringen, som det
eksponeringsleverende institut ville kunne opnå ved securitiseringen, ikke er
underbygget af en tilsvarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter, kan den kompetente
myndighed fra sag til sag beslutte, at en væsentlig kreditrisiko ikke anses for at være
overført til tredjeparter.
b)
c)
3.
I forbindelse med stk. 2 er mezzaninsecuritiseringspositioner securitiseringspositioner, som
tillægges en risikovægtning, der er mindre end 1250 %, som er efterstillet de højest
privilegerede positioner i securitiseringen, og som er efterstillet enhver anden
securitiseringsposition i securitiseringen, der i overensstemmelse med afdeling 4 enten:
a)
i tilfælde af en securitiseringsposition, som er underlagt underafdeling 3 i afdeling 3, er
henført til kreditkvalitetstrin 1
DA
94
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
b)
4.
i tilfælde af en securitiseringsposition, som er underlagt underafdeling 4 i afdeling 3, er
henført til kreditkvalitetstrin 1 eller 2.
Som alternativ til stk. 2 og 3 giver de kompetente myndigheder de eksponeringleverende
institutter tilladelse til at anse en væsentlig kreditrisiko for at være overført, hvis det
eksponeringleverende institut kan godtgøre, at den reduktion af kapitalgrundlagskrav, som det
eksponeringsleverende institut opnår ved hvert tilfælde af securitisering, er underbygget af en
tilsvarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter.
Der gives kun tilladelse, hvis instituttet opfylder følgende betingelser:
a)
b)
instituttet har tilstrækkeligt risikofølsomme politikker og metoder til at vurdere
risikooverførslen
instituttet har også anerkendt kreditrisikooverførslen til tredjeparter i hvert tilfælde i
forbindelse med instituttets interne risikostyring og dets allokering af den interne kapital.
5.
Ud over de krav, der er omhandlet i stk. 1-4, skal overførslen opfylde følgende betingelser:
a)
b)
c)
dokumentationen vedrørende securitiseringen afspejler transaktionens økonomiske
substans
kreditrisikoafdækningen, hvorved kreditrisikoen er overført, er i overensstemmelse med
artikel 242, stk. 2
instrumenterne, der anvendes til overførsel af kreditrisikoen, indeholder ikke betingelser
eller bestemmelser, som:
i)
ii)
iii)
pålægger væsentlige tærskelværdier, under hvilke kreditrisikoafdækningen ikke
udløses, hvis en kreditbegivenhed indtræffer
giver mulighed for at ophæve risikoafdækningen som følge af en forringelse af de
underliggende eksponeringers kreditkvalitet
kræver, at positionerne inden
eksponeringsleverende
institut,
førtidsindfrielsesbestemmelser
for securitiseringen
undtagen
hvis
forbedres af det
der
foreligger
iv)
øger instituttets omkostninger til kreditrisikoafdækning eller udbytte, der skal
udbetales til indehavere af positionen inden for securitiseringen som følge af en
forringelse af de underliggende aktivers kreditkvalitet
d)
e)
der indhentes en udtalelse fra en autoriseret advokat, hvori det bekræftes, at
kreditrisikoafdækningen kan håndhæves i alle relevante retsområder
dokumentationen vedrørende securitiseringen gør det klart, at eventuelt køb eller genkøb
af securitiseringspositioner fra det eksponeringsleverende eller det organiserende
instituts side ud over de kontraktlige forpligtelser kun kan foretages på uafhængig basis
DA
95
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
f)
når der er tale om en "clean-up call option", skal nævnte "option" opfylde følgende
betingelser:
i)
ii)
iii)
den kan udøves, når det eksponeringsleverende institut ønsker det
den kan kun udnyttes, når 10 % eller derunder af de securitiserede eksponeringers
værdi ikke er afskrevet
den er ikke struktureret med henblik på at undgå fordeling af tab på positioner til
forbedring af kreditværdigheden eller andre positioner, som indehaves af
investorer, og ikke i øvrigt er struktureret med henblik på at forbedre
kreditværdigheden.
6.
De kompetente myndigheder holder EBA orienteret om de specifikke tilfælde, som er
omhandlet i stk. 2, hvor den mulige reduktion i den risikovægtede værdi af eksponeringen,
ikke er underbygget af en tilsvarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter, og institutternes
anvendelse af stk. 4. EBA overvåger de forskellige former for praksis på dette område og
fastsætter retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
A
FDELING
3
B
EREGNING AF STØRRELSEN AF RISIKOVÆGTEDE EKSPONERINGER
U
NDERAFDELING
1
P
RINCIPPER
Artikel 240
Beregning af størrelsen af risikovægtede eksponeringer
1.
Hvis et eksponeringsleverende institut har overført betydelige kreditrisici i tilknytning til
securitiserede eksponeringer i overensstemmelse med betingelserne i afdeling 2, må dette
institut:
a)
b)
i tilfælde af traditionelle securitiseringer udelukke de eksponeringer, det har
securitiseret, fra dets beregning af de risikovægtede værdier af eksponeringer og i givet
fald af de forventede tab
i tilfælde af syntetiske securitiseringer beregne de risikovægtede værdier af
eksponeringer og i givet fald af de forventede tab vedrørende de securitiserede
eksponeringer i overensstemmelse med artikel 244 og 245.
2.
Hvis det eksponeringsleverende institut har besluttet at anvende stk. 1, skal det beregne de
risikovægtede værdier af eksponeringer, der er fastsat i dette kapitel, vedrørende de positioner,
som det måtte besidde i securitiseringen.
Hvis det eksponeringsleverende institut ikke har overført betydelige kreditrisici eller har
besluttet ikke at anvende stk. 1, behøver det ikke beregne risikovægtede værdier af
eksponeringer vedrørende nogen af de positioner, det måtte besidde i den pågældende
DA
96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
securitisering, men inkluderer fortsat de securiserede eksponeringer i beregningen af de
risikovægtede værdier af eksponeringer, som om de ikke var securiseret.
3.
Foreligger der en eksponering i forhold til forskellige trancher i en securitisering, skal
eksponeringen i forhold til hver enkelt tranche anses som en separat securitiseringsposition.
Udbyderne af kreditrisikoafdækning i forhold til securitiseringspositioner skal anses for at
besidde positioner i securitiseringen. Securitiseringspositioner skal omfatte eksponeringer i
forhold til en securitisering hidrørende fra rente- eller valutaderivatkontrakter.
Medmindre securitiseringspositioner fratrækkes i tier 1-kernekapital i henhold til artikel 33,
stk. 1, litra k), skal den risikovægtede værdi af eksponeringen inkluderes i instituttets sum af
risikovægtede værdier af eksponeringer med henblik på artikel 87, stk. 3.
Størrelsen af risikovægtede eksponeringer i en securitiseringsposition beregnes ved at anvende
den samlede relevante risikovægtning på eksponeringens værdi inden for positionen som
beregnet i artikel 241.
Den samlede risikovægtning beregnes som summen af risikovægtningen i dette kapitel og
eventuelt supplerende risikovægtning i overensstemmelse med artikel 396.
4.
5.
6.
Artikel 241
Værdien af eksponeringer
1.
Værdien af eksponeringer beregnes som følger:
a)
når et institut beregner størrelsen af risikovægtede eksponeringer i henhold til
underafdeling 3, skal eksponeringens værdi for en balanceført securitiseringsposition
være dens regnskabsmæssige værdi efter justeringer for specifik kreditrisiko
når et institut beregner størrelsen af risikovægtede eksponeringer i henhold til
underafdeling 4, skal eksponeringens værdi for en balanceført securitiseringsposition
være dens regnskabsmæssige værdi uden eventuelle justeringer for specifik kreditrisiko
når et institut beregner størrelsen af risikovægtede eksponeringer i henhold til
underafdeling
3,
skal
eksponeringens
værdi
for
en
ikke-balanceført
securitiseringsposition være dens nominelle værdi, fratrukket eventuel justering for
nævnte
securitiseringspositions
specifikke
kreditrisiko,
ganget
med
en
konverteringsfaktor som foreskrevet i dette kapitel. Denne konverteringsfaktor skal være
100 %, medmindre andet angives
når et institut beregner størrelsen af risikovægtede eksponeringer i henhold til
underafdeling
4,
skal
eksponeringens
værdi
for
en
ikke-balanceført
securitiseringsposition være dens nominelle værdi, ganget med en konverteringsfaktor
som foreskrevet i dette kapitel. Denne konverteringsfaktor skal være 100 %, medmindre
andet angives
eksponeringsværdien for en modpartskreditrisiko, der hidrører fra et af de
derivatinstrumenter, som angives i bilag II, skal fastlægges i overensstemmelse med
kapitel 6.
b)
c)
d)
e)
DA
97
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
Når et institut har to eller flere overlappende positioner inden for en securitisering, skal det for
så vidt angår de overlappende positioner ved beregning af størrelsen af de risikovægtede
eksponeringer kun medtage den position eller del af en position, der giver den højeste
risikovægtede værdi af eksponeringen. Instituttet kan også anerkende en sådan overlapning
mellem specifikke kapitalgrundlagskrav for positioner i handelsbeholdningen og
kapitalgrundlagskrav for securitiseringspositioner uden for handelsbeholdningen, under
forudsætning af, at instituttet er i stand til at beregne og sammenligne kapitalgrundlagskravene
for de pågældende positioner. Med henblik på dette stykke betegner "overlappende", at
positionerne, helt eller delvis, repræsenterer en eksponering for samme risiko, således at der i
den overlappende del er tale om en og samme eksponering.
Når artikel 263, litra c), vedrører positioner i ABCP'er, kan instituttet anvende den risikovægt,
der er tillagt en likviditetsfacilitet, til beregning af den risikovægtede eksponering for
ABCP'en, hvis 100 % af ABCP'en udstedt af programmet er dækket af den eller andre
likviditetsfaciliteter, og alle nævnte likviditetsfaciliteter er sidestillet med ABCP'en, så de
udgør overlappende positioner.
Instituttet skal underrette den kompetente myndighed om dets brug af denne behandling.
3.
Artikel 242
Anerkendelse af kreditrisikoreduktion på securitiseringspositioner
1.
Institutter kan anerkende finansieret eller ufinansieret kreditrisikoafdækning vedrørende
securitiseringspositioner i overensstemmelse med kapitel 4 og betinget af, at kravene i dette
kapitel og i kapital 4 overholdes.
Anerkendt finansieret kreditrisikoafdækning er begrænset til finansiel sikkerhedsstillelse, der
anerkendes til beregning af den risikovægtede værdi af eksponeringen i henhold til kapitel 2
som angivet i kapitel 4, og anerkendelsen er betinget af, at de relevante krav i kapitel 4
overholdes.
2.
Anerkendt ufinansieret kreditrisikoafdækning og anerkendte udbydere af ufinansieret
risikoafdækning er begrænset til dem, der anerkendes i henhold til kapitel 4, og anerkendelsen
er betinget af, at de relevante krav i kapitel 4 overholdes.
Uanset stk. 2, skal anerkendte udbydere af ufinansieret kreditrisikoafdækning i artikel 197
være omfattet af en kreditvurdering fra et anerkendt ECAI, som er henført til
kreditkvalitetstrin 3 eller derover i henhold til artikel 131, og som på det tidspunkt, da
kreditrisikoafdækningen først blev anerkendt, var henført til kreditkvalitetstrin 2 eller derover.
Institutter, som har tilladelse til at anvende IRB-metoden i forbindelse med direkte
eksponering i forhold til udbyderen af kreditrisikoafdækning, kan vurdere anerkendelse i
henhold til første punktum på grundlag af overensstemmelsen mellem PD for udbyderen af
kreditrisikoafdækning og den PD, der er forbundet med de kreditkvalitetstrin, der er
omhandlet i artikel 131.
Uanset stk. 2, er SSPE'er anerkendte udbydere, hvis deres egne aktiver er anerkendt finansiel
sikkerhedsstillelse uden rettigheder eller eventualrettigheder, som har forrang for eller
rangerer på lige fod med eventualrettighederne i det institut, som modtager ufinansieret
3.
4.
DA
98
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kreditrisikobeskyttelse, og alle kravene til anerkendelse af finansiel sikkerhedsstillelse i
kapitel 4 er opfyldt. I sådanne tilfælde begrænses GA (afdækningsbeløbet justeret for
eventuelt manglende valutamatch eller løbetidsmatch i overensstemmelse med kapitel 4) til
disse aktivers volatilitetsjusterede markedsværdi, og g (risikovægten for eksponeringer i
forhold til udbyderen som angivet i standardmetoden) fastsættes som den vægtede,
gennemsnitlige risikovægt, der ville finde anvendelse på disse aktiver som finansiel
sikkerhedsstillelse i henhold til standardmetoden.
Artikel 243
Implicit støtte
1.
Et organiserende institut, eller et eksponeringsleverende institut, der med hensyn til en
securitisering har anvendt artikel 240, stk. 1 og 2, til beregning af den risikovægtede værdi af
eksponeringer, eller har solgt instrumenter fra sin handelsbeholdning med det resultat, at det
ikke længere er forpligtet til at være i besiddelse af et kapitalgrundlag i relation til den risiko,
der knytter sig til disse instrumenter, må ikke med henblik på at reducere investorernes
potentielle eller faktiske tab yde støtte til securitiseringen ud over sine kontraktlige
forpligtelser. En transaktion anses ikke for at yde støtte, hvis den gennemføres på uafhængig
basis og indgår i vurderingen af væsentlig risikooverførsel. Sådanne transaktioner skal, uanset
om de yder støtte, indberettes til de kompetente myndigheder og gøres til genstand for
instituttets kreditrevisions- og godkendelsesprocedurer. Instituttet skal, når det vurderer, om
transaktionen ikke er struktureret til at yde støtte, i det mindste i passende omfang tage højde
for følgende:
a)
b)
c)
d)
2.
genkøbsprisen
instituttets kapital og likviditet før og efter genkøb
resultatet af de securitiserede eksponeringer
resultatet af de securitiserede eksponeringer
EBA udsteder i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010
retningslinjer for, hvad der svarer til uafhængig basis, og hvornår en transaktion ikke er
struktureret til at yde støtte.
Opfylder et eksponeringsleverende institut eller et organiserende institut ikke stk. 1 i forhold
til en securitisering, skal instituttet som et minimum besidde et kapitalgrundlag i forhold til
alle de securitiserede eksponeringer, som om de ikke var securitiserede.
3.
DA
99
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0259.png
U
NDERAFDELING
2
D
ET EKSPONERINGSLEVERENDE INSTITUTS BEREGNING AF STØRRELSEN AF
RISIKOVÆGTEDE EKSPONERINGER
,
DER ER SECURITISERET I EN SYNTETISK
SECURITISERING
Artikel 244
Generel behandling
Ved beregning af størrelsen af risikovægtede eksponeringer for de securitiserede eksponeringer skal det
eksponeringsleverende institut for en syntetisk securitisering, når betingelserne i artikel 239 er opfyldt
og med forbehold af artikel 245, anvende de relevante beregningsmetoder, som beskrives i denne
afdeling, og ikke de i kapitel 2 beskrevne. For institutter, der beregner størrelsen af risikovægtede
eksponeringer og størrelsen af de forventede tab i henhold til kapitel 3, skal det forventede tab på
sådanne eksponeringer være nul.
De krav, der er omhandlet i første afsnit, henviser til hele puljen af eksponeringer, der omfattes af
securitiseringen. Med forbehold af artikel 245 beregner det eksponeringsleverende institut størrelsen af
de risikovægtede eksponeringer for alle trancher i securitiseringen i overensstemmelse med
bestemmelserne i denne afdeling, herunder dem, for hvilke instituttet anerkender kreditrisikoreduktion i
overensstemmelse med artikel 242, hvor den risikovægt, der i så fald skal anvendes på nævnte position,
kan ændres i overensstemmelse med kapitel 4, jf. dog kravene i dette kapitel.
Artikel 245
Behandling af manglende løbetidsmatch inden for syntetiske securitiseringer
I forbindelse med beregningen af størrelsen af risikovægtede eksponeringer i overensstemmelse med
artikel 244 skal der tages hensyn til eventuelt manglende løbetidsmatch mellem
kreditrisikoafdækningen, med hvilken trancheopdelingen foretages, og de securitiserede eksponeringer
som følger:
a)
som løbetid for de securitiserede eksponeringer anvendes den længste løbetid for disse
eksponeringer, dog højst fem år. Løbetiden for kreditrisikoafdækningen fastsættes i
overensstemmelse med kapitel 4
et eksponeringsleverende institut skal ved beregningen af størrelsen af risikovægtede
eksponeringer for trancher, der som led i denne afdeling tillægges en risikovægt på 1 250 %,
ikke tage hensyn til manglende løbetidsmatch. For alle andre trancher anvendes den
behandling af manglende løbetidsmatch, som er angivet i kapitel 4, i overensstemmelse med
følgende formel:
b)
T
−
t
t
−
t
*
+
RW
Ass
⋅
RW
=
RW
SP
⋅
T
−
t
*
T
−
t
*
*
hvor
RW
*
= størrelsen af den risikovægtede eksponering i henhold til artikel 87, stk. 3, litra a)
DA
100
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0260.png
RW
Ass
=
størrelsen af den risikovægtede eksponering for eksponeringer, hvis de ikke var
securitiseret, beregnet prorata
RW
SP
= størrelsen af den risikovægtede eksponering beregnet i henhold til artikel 244, hvis der
ikke var tale om manglende løbetidsmatch
T=
t=
t
*
=
løbetiden for de underliggende eksponeringer udtrykt i år
løbetiden for kreditrisikoafdækningen udtrykt i år
0,25.f
U
NDERAFDELING
3
B
EREGNING AF STØRRELSEN AF DE RISIKOVÆGTEDE EKSPONERINGER EFTER
STANDARDMETODEN
Artikel 246
Risikovægte
Med forbehold af artikel 247 beregner instituttet størrelsen af risikovægtede eksponeringer for en rated
securitiseringsposition eller gensecuritiseringsposition ved at gange eksponeringens værdi med den
relevante risikovægt.
Den relevante risikovægt er den risikovægt, der er anført i tabel 1, og som positionens kreditvurdering
er henført til i overensstemmelse med afdeling 4.
Tabel 1
Kreditkvalitetstrin
1
2
3
4
(kredit- Alle andre
vurderinger kredit-
undtagen
kvalitetstrin
kortfristede)
350 %
650 %
1 250 %
1 250 %
Securitiseringspositioner
Gensecuritiserings-
positioner
20 %
40 %
50 %
100 %
100 %
225 %
Med forbehold af artikel 247-250 skal størrelsen af risikovægtede eksponeringer for en ikke-rated
securitiseringsposition beregnes ved at anvende en risikovægt på 1 250 %.
Artikel 247
Organiserende og eksponeringsleverende institutter
For et eksponeringsleverende eller et organiserende institut kan størrelsen af risikovægtede
eksponeringer beregnet i henhold til positionerne inden for en securitisering begrænses til størrelsen af
de risikovægtede eksponeringer, som ville skulle beregnes for de securitiserede eksponeringer, hvis de
DA
101
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ikke var securitiserede, under hensyn til den forudsatte anvendelse af risikovægten på 150 % for
følgende:
a)
b)
alle misligholdte poster
alle i henhold til artikel 123 særligt risikobetonede poster blandt de securitiserede
eksponeringer.
Artikel 248
Behandling af ikke-ratede positioner
1.
Til beregning af størrelsen af risikovægtede eksponeringer for en ikke-rated
securitiseringsposition kan et institut anvende den vægtede, gennemsnitlige risikovægt, som
ville skulle anvendes på de securitiserede eksponeringer i henhold til kapitel 2 af et institut,
der ligger inde med eksponeringerne, ganget med den koncentrationsfaktor, der er omhandlet i
stk. 2. Derfor skal instituttet til enhver tid have kendskab til sammensætningen af den pulje af
eksponeringer, der er securitiseret.
Denne koncentrationsfaktor er lig med summen af de nominelle værdier af alle trancher
divideret med summen af de nominelle værdier af trancherne, som er efterstillet eller
sidestillet med tranchen, i hvilken positionen indehaves, inklusive den pågældende tranche.
Den resulterende risikovægt må ikke være højere end 1 250 % eller lavere end en anden
risikovægt, der finder anvendelse på en mere privilegeret tranche med rating. Når instituttet
ikke er i stand til at bestemme de risikovægte, der skal anvendes på de securitiserede
eksponeringer i henhold til kapitel 2, skal det anvende en risikovægt på 1 250 % for den
pågældende position.
2.
Artikel 249
Behandling af securitiseringspositioner i en second loss-tranche eller bedre inden for et ABCP-
program
Med forbehold for muligheden for en mere fordelagtig behandling for ikke-ratede likviditetsfaciliteter i
henhold til bestemmelserne i artikel 250 kan et institut ved securitiseringspositioner, der opfylder
følgende betingelser, anvende den højeste værdi af henholdsvis 100 % eller den højeste risikovægt, der
ville skulle anvendes på et af de securitiserede eksponeringer i henhold til kapitel 2 af et institut med de
pågældende eksponeringer:
a)
securitiseringspositionen skal være i en tranche, der økonomisk er placeret i en "second loss"-
position eller bedre inden for securitiseringen, og "first loss"-tranchen skal udgøre en relevant
forbedring af kreditkvaliteten i forhold til "second loss"-tranchen
securitiseringspositionen skal være af en kreditkvalitet svarende til "investment grade" eller
bedre
securitiseringspositionen skal være ejet af et institut, der ikke ligger inde med en position i
"first loss"-tranchen.
b)
c)
DA
102
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 250
Behandling af ikke-ratede likviditetsfaciliteter
1.
Institutter kan anvende en konverteringsfaktor på 50 % på en ikke-rated likviditetsfacilitets
nominelle beløb til at bestemme eksponeringens værdi, når følgende betingelser er opfyldt:
a)
b)
dokumentationen for likviditetsfaciliteten skal entydigt identificere og afgrænse de
omstændigheder, hvorunder faciliteten kan udnyttes
det må ikke være muligt at trække på faciliteten for at yde kreditstøtte ved at dække tab,
der allerede er opstået på det tidspunkt, hvor faciliteten udnyttes, og navnlig ikke ved at
stille likviditet til rådighed i forbindelse med misligholdte eksponeringer på tidspunktet
for udnyttelsen af faciliteten eller ved at erhverve aktiver til mere end deres rimelige
værdi
faciliteten må ikke anvendes til at stille permanent eller regelmæssig finansiering til
rådighed for securitiseringen
tilbagebetaling af trækninger på faciliteten må ikke være efterstillet fordringer fra
investorer bortset fra fordringer, der opstår i forbindelse med derivatkontrakter
vedrørende renter eller valuta, gebyrer eller andre tilsvarende betalinger, og ej heller
være genstand for undtagelser eller udsættelse
det må ikke være muligt at trække på faciliteten, efter at alle muligheder for forbedring
af kreditkvaliteten, som likviditetsfaciliteten kan være omfattet af, er udtømt
faciliteten skal omfatte en bestemmelse, der medfører en automatisk reduktion af det
beløb, der kan udnyttes, svarende til størrelsen af misligholdte eksponeringer, idet
misligholdelse har den betydning, der følger af kapitel 3, eller hvor puljen af de
securitiserede eksponeringer består af ratede instrumenter, hvorved faciliteten ophæves,
hvis den gennemsnitlige kvalitet af puljen falder til under "investment grade".
c)
d)
e)
f)
Den anvendte risikovægt skal være den højeste risikovægt, der ville blive anvendt på et hvilket
som helst af de securitiserede eksponeringer i henhold til kapitel 2 af et institut, som ligger
inde med eksponeringerne.
2.
Med henblik på at bestemme eksponeringens værdi for faciliteter med kontante forskud kan
der anvendes en konverteringsfaktor på 0 % på den nominelle værdi af en likviditetsfacilitet,
som kan ophæves betingelsesløst, under forudsætning af at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, og
at tilbagebetaling af træk på faciliteten har forrang frem for andre fordringer på cash flows fra
de securitiserede eksponeringer.
Artikel 251
Yderligere kapitalgrundlagskrav for securitisering af revolverende eksponeringer med
førtidsindfrielsesbestemmelser
1.
Foreligger der en securitisering af revolverende eksponeringer, der er underlagt en
førtidsindfrielsesbestemmelse, skal det eksponeringsleverende institut i overensstemmelse
med denne artikel beregne en supplerende risikovægtet værdi af eksponeringerne for den
DA
103
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
risiko, at de kreditrisikoniveauer, den eksponeres over for, kan stige som følge af virkningen
af førtidsindfrielsesbestemmelsen.
2.
Instituttet skal beregne eksponeringens risikovægtede størrelse i henhold til summen af
eksponeringsværdien af det eksponeringsleverende instituts kapitalinteresser og investors
interesser.
Ved securitiseringsstrukturer, hvor de securitiserede eksponeringer omfatter revolverende og
ikke-revolverende eksponeringer, skal et eksponeringsleverende institut anvende den
behandling, der beskrives i stk. 3-6, på den del af den underliggende pulje af eksponeringer,
der omfatter revolverende eksponeringer.
Eksponeringsværdien af det eksponeringsleverende instituts kapitalinteresser er
eksponeringsværdien af den teoretiske del af en pulje af trukne beløb, der sælges til en
securitisering, hvor forholdet mellem denne og beløbet af den samlede pulje af eksponeringer,
der sælges til strukturen, bestemmer den andel af cash flows, der genereres af hovedstol og
renter samt øvrige tilknyttede beløb, som ikke er til rådighed til udbetaling til enheder, der har
securitiseringspositioner
i
securitiseringen.
Det
eksponeringsleverende
instituts
kapitalinteresser må ikke være efterstillet investors interesser. Eksponeringsværdien af
investors kapitalinteresser betegner eksponeringsværdien af den resterende teoretiske del af de
samlede udnyttede beløb.
Eksponeringens risikovægtede størrelse i henhold til eksponeringsværdien af det
eksponeringsleverende instituts kapitalinteresser beregnes som for en prorata-eksponering i de
securitiserede eksponeringer, som om disse ikke var securitiserede.
3.
Eksponeringsleverende institutter, der leverer eksponeringer til følgende typer af
securitisering, er fritaget for at beregne en supplerende risikovægtet værdi af eksponeringen,
jf. stk. 1:
a)
securitiseringer af revolverende eksponeringer, hvor investorerne er fuldt eksponeret for
alle fremtidige trækninger foretaget af låntagere, således at risikoen på de underliggende
faciliteter ikke vender tilbage til det eksponeringsleverende institut, heller ikke efter
førtidsindfrielse
securitiseringer, hvor en eventuel førtidsindfrielsesbestemmelse udelukkende udløses af
begivenheder, der ikke har nogen sammenhæng med, hvordan de securitiserede aktiver
eller det eksponeringsleverende institut klarer sig, såsom drastiske ændringer i
skattelovgivning eller -regler.
b)
4.
For et eksponeringsleverende institut, der er underlagt kravet i stk. 1 om at beregne en
supplerende risikovægtet værdi af eksponeringerne, må den samlede risikovægtede værdi af
eksponeringen for så vidt angår dets positioner i investors kapitalinteresser og størrelsen af de
risikovægtede eksponeringer beregnet i henhold til stk. 1 ikke være større end den højeste af
følgende værdier:
a)
størrelsen af risikovægtede eksponeringer beregnet i henhold til dets positioner i
investorernes kapitalinteresser
DA
104
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0264.png
b)
størrelsen af risikovægtede eksponeringer, som ville blive beregnet af et institut, der lå
inde med eksponeringerne, for så vidt angår de securitiserede eksponeringer, som om
disse ikke var securitiserede med et beløb svarende til investorernes kapitalinteresser.
Fratrækning af eventuelle nettogevinster, der skyldes kapitalisering af fremtidige indtægter
som krævet i artikel 29, stk. 1, skal behandles uden for det maksimumsbeløb, der angives i det
foregående afsnit.
5.
Størrelsen af risikovægtede eksponeringer, som skal beregnes i overensstemmelse med stk. 1,
bestemmes ved at gange eksponeringsværdien af investorernes kapitalinteresser med produktet
af den relevante konverteringsfaktor, som er angivet i stk. 6-9, og den vægtede,
gennemsnitlige risikovægtning, der ville finde anvendelse på de securitiserede eksponeringer,
hvis disse ikke var securitiserede.
En førtidsindfrielsesbestemmelse betragtes som værende kontrolleret, når følgende betingelser
er opfyldt:
a)
det eksponeringsleverende institut har udarbejdet en hensigtsmæssig kapitalgrundlags-
/likviditetsplan for at sikre, at det råder over et tilstrækkeligt kapitalgrundlag og
tilstrækkelig likviditet i tilfælde af førtidsindfrielse
i hele transaktionens varighed forekommer der prorata-deling mellem det
eksponeringsleverende instituts kapitalinteresser og investorernes kapitalinteresser hvad
angår betaling af renter og hovedstol, udgifter, tab og inddrivelser baseret på balancen på
et eller flere referencetidspunkter i hver måned for udestående fordringer
tilbagebetalingsperioden anses for tilstrækkelig for 90 % af den samlede udestående
gæld (det eksponeringsleverende instituts og investorers kapitalinteresser) ved
begyndelsen af perioden for førtidsindfrielse, der skal tilbagebetales eller anerkendes
som værende misligholdt
tempoet for tilbagebetalingen er ikke højere end for en lineær tilbagebetaling i løbet af
den periode, der fastsættes i betingelsen i litra c).
b)
c)
d)
6.
Ved securitiseringer, der er omfattet af en førtidsindfrielsesbestemmelse for
detaileksponeringer, der er uforpligtede og kan annulleres betingelsesløst uden forudgående
varsel, skal institutterne, når førtidsindfrielsen udløses af, at mer-spreadet falder til et nærmere
angivet niveau, sammenligne mer-spreadet for en periode på tre måneder med det niveau for
mer-spread, hvor det kræves, at mer-spreadet registreres.
Hvor securitiseringen ikke kræver, at mer-spreadet registreres, anses registreringspunktet for
at ligge 4,5 procentpoint højere end niveauet for et mer-spread, hvor der udløses en
førtidsindfrielse.
Den anvendte konverteringsfaktor bestemmes af niveauet på et tre-måneders gennemsnit af
det faktiske mer-spread i overensstemmelse med tabel 2.
Tabel 2
DA
105
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0265.png
Securitiseringer omfattet af en Securitiseringer omfattet af en ikke-
kontrolleret
kontrolleret førtidsindfrielsesbestem-
førtidsindfrielsesbestemmelse
melse
3 måneders gen- Konverteringsfaktor
nemsnitligt mer-
spread
Over niveau A
Niveau A
Niveau B
Niveau C
Niveau D
Niveau E
Hvor:
a)
b)
c)
d)
e)
7.
"Niveau A" betegner niveauer for et mer-spread, der er lavere end 133,33 % af "trapping
level" for et mer-spread, men ikke under 100 % af dette "trapping level"
"Niveau B" betegner niveauer for et mer-spread på under 100 % af "trapping level" for
et mer-spread, men ikke under 75 % af dette "trapping level"
"Niveau C" betegner niveauer for et mer-spread på under 75 % af "trapping level" for et
mer-spread, men ikke under 50 % af dette "trapping level"
"Niveau D" betegner niveauer for et mer-spread på under 50 % af "trapping level" for et
mer-spread, men ikke under 25 % af dette "trapping level"
"Niveau E" betegner niveauer for et mer-spread på under 25 % af "trapping level" for et
mer-spread.
0%
1%
2%
10 %
20 %
40 %
Konverteringsfaktor
0%
5%
15 %
50 %
100 %
100 %
Når der er tale om securitiseringer, der er underlagt en førtidsindfrielsesbestemmelse i
detaileksponeringer, som er uforpligtede og betingelsesløst opsigelige uden varsel, og hvor
førtidsindfrielsen udløses af en kvantitativ værdi for noget andet end det 3-måneders
gennemsnitlige mer-spread, kan institutter med de kompetente myndigheders tilladelse benytte
en behandling, der ligger tæt op ad den, der er fastsat i stk. 6, til bestemmelse af den
indikerede omregningsfaktor. Den kompetente myndigheder giver tilladelse hertil, hvis
følgende betingelser er opfyldt:
a)
behandlingen er mere passende, fordi virksomheden kan fastsætte et kvantitativt mål, der
i forhold til den kvantitative værdi, som udløser førtidsindfrielse, svarer til "trapping
level" for et mer-spread
DA
106
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
b)
behandlingen resulterer i et mål for den risiko, at den kreditrisiko, instituttet eksponeres
for som følge af førtidsindfrielsesbestemmelsens anvendelse, øges, der er ligeså
forsigtigt som det, der beregnes i henhold til stk. 6.
8.
9.
Alle øvrige securitiseringer, der er omfattet af en kontrolleret førtidsindfrielsesbestemmelse
under revolverende eksponeringer, er omfattet af en konverteringsfaktor på 90 %.
Alle
øvrige
securitiseringer,
der
er
omfattet
af
en
ikke-kontrolleret
førtidsindfrielsesbestemmelse under revolverende eksponeringer, er omfattet af en
konverteringsfaktor på 100 %.
Artikel 252
Kreditrisikoreduktion på securitiseringspositioner efter standardmetoden
Når der opnås kreditrisikoafdækning på en securitiseringsposition, kan beregningen af størrelsen af
risikovægtede eksponeringer ændres i overensstemmelse med kapitel 4.
Artikel 253
Reduktion af størrelsen af risikovægtede eksponeringer
I forbindelse med en securitiseringsposition, hvor der tillægges en risikovægt på 1 250 %, kan
institutter i henhold til artikel 33, stk. 1, litra k), som et alternativ til at medtage positionen i deres
beregning af størrelsen af risikovægtede eksponeringer fratrække eksponeringens værdi i positionen fra
deres kapitalgrundlag. I denne forbindelse kan beregningen af eksponeringens værdi afspejle en
anerkendt finansieret kreditrisikoafdækning på en måde, der er forenelig med artikel 252.
Når et eksponeringsleverende institut benytter sig af dette alternativ, kan det fratrække 12,5 gange det
beløb, der fratrækkes i henhold til artikel 33, stk. 1, litra k), fra det beløb, der er specificeret i artikel
247 som den risikovægtede værdi af eksponeringer, som ville skulle beregnes for de securitiserede
eksponeringer, hvis de ikke var securitiserede.
U
NDERAFDELING
4
B
EREGNING AF STØRRELSEN AF DE RISIKOVÆGTEDE EKSPONERINGER EFTER
IRB-
METODEN
Artikel 254
Hierarki af metoder
1.
Institutter anvender metoderne i overensstemmelse med følgende hierarki:
a)
for en rated position eller en position, for hvilken der kan anvendes en afledt rating, skal
den ratingbaserede metode, som beskrives i artikel 256, anvendes til at beregne den
risikovægtede værdi af eksponeringen
for en ikke-rated position kan instituttet anvende tilsynsformelmetoden i artikel 257,
hvis det kan udarbejde estimater af PD og i påkommende tilfælde eksponeringsværdien
b)
DA
107
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
og LGD som input til tilsynsformelmetoden i overensstemmelse med kravene til
estimering af disse parametre efter metoden med interne ratings, jf. afdeling 3. Andre
institutter end det eksponeringsleverende institut kan kun benytte tilsynsformelmetoden,
hvis der er givet tilladelse hertil af de kompetente myndigheder, idet denne gives, hvis
instituttet opfylder betingelsen i foregående punktum
c)
som et alternativ til litra b) og kun for ikke-ratede positioner i ABCP-programmer kan
instituttet anvende den interne vurdering, jf. stk. 4, hvis de kompetente myndigheder har
givet tilladelse hertil
i alle andre tilfælde skal der tillægges en risikovægt på 1 250 % på ikke-ratede
securisationspositioner.
d)
2.
Med henblik på brug af afledte ratings skal et institut ved en ikke-rated position anvende en
afledt kreditvurdering, der svarer til kreditvurderingen for de ratede referencepositioner, som
er de højest privilegerede positioner, der i alle henseender er efterstillet den pågældende ikke-
ratede securitiseringsposition og opfylder følgende betingelser:
a)
b)
c)
referencepositionerne skal i alle henseender være efterstillet den ikke-ratede
securitiseringsposition
referencepositionernes løbetid skal være lig med eller længere end for den pågældende
ikke-ratede position
alle afledte ratings skal ajourføres regelmæssigt for at afspejle eventuelle ændringer i
kreditvurderingen for de securitiseringspositioner, der benyttes som reference.
3.
De kompetente myndigheder giver institutter tilladelse til at anvende den interne
vurderingsmetode, som er omhandlet i stk. 4, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a)
b)
positioner i gældsbrevet, der udstedes under ABCP-programmet, skal være ratede
positioner
den interne vurdering af positionens kreditkvalitet skal afspejle den offentligt
tilgængelige vurderingsmetode, der anvendes af en eller flere anerkendte ECAI'er i
forbindelse med rating af værdipapirer med sikkerhed i eksponeringer af den type, der
securitiseres
de ECAI'er, hvis metode skal afspejles som krævet i litra b), skal omfatte de ECAI'er,
som har udarbejdet en ekstern rating for det gældsbrev, der er udstedt i forbindelse med
ABCP-programmet. De kvantitative faktorer — såsom stressfaktorer — som anvendes
ved vurderingen af positionen for en bestemt kreditkvalitet, skal være mindst lige så
konservative som dem, der anvendes inden for den relevante vurderingsmetode for de
pågældende ECAI'er
ved udviklingen af sin interne vurderingsmetode skal instituttet tage hensyn til relevante
offentliggjorte ratingmetoder anvendt af anerkendte ECAI'er, som vurderer ABCP-
programmets gældsbrev. Instituttet skal dokumentere denne hensyntagen, og den skal
ajourføres regelmæssigt som beskrevet i litra g)
c)
d)
DA
108
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
e)
instituttets interne vurderingsmetode skal omfatte risikogrupper. Der skal være
sammenhæng mellem sådanne risikogrupper og de anerkendte ECAI'ers
kreditvurderinger. Denne sammenhæng skal dokumenteres udtrykkeligt
den
interne
vurderingsmetode
skal
anvendes
i
instituttets
interne
risikostyringsprocedurer, herunder procedurer for beslutningstagning, information af
ledelsen samt intern kapitalfordeling
interne eller eksterne revisorer, et ECAI eller instituttets interne afdeling for
kreditrevision eller risikostyring skal regelmæssigt gennemgå den interne
vurderingsprocedure og kvaliteten af de interne vurderinger af den kreditkvalitet, der
tillægges instituttets eksponeringer i et ABCP-program. Hvis instituttets afdelinger for
intern revision, kreditrevision eller risikostyring foretager gennemgangen, skal disse
afdelinger være uafhængige af forretningsområdet for ABCP-programmet samt af
kunderelationer
instituttet skal registrere resultaterne af sine interne ratings over tid for at evaluere
resultaterne af sin interne vurderingsmetode og skal foretage eventuelle tilpasninger af
denne metode, når resultaterne inden for eksponeringerne rutinemæssigt adskiller sig fra
de beregnede i henhold til de interne ratings
ABCP-programmet skal omfatte emissionsstandarder i form af kredit- og
investeringsretningslinjer. Når der skal træffes beslutning om anskaffelse af et aktiv, skal
ABCP-programadministratoren overveje, hvilken type aktiv der skal anskaffes,
eksponeringernes type og økonomiske værdi, der følger af adgangen til
likviditetsfaciliteter og forbedringen af kreditkvalitet, fordelingen af tab samt den
juridiske og økonomiske isolation af de overførte aktiver fra den enhed, der sælger
aktiverne. Der skal foretages en kreditanalyse af risikoprofilen for sælgeren af aktivet,
og denne skal omfatte analyser af hidtidige og forventede økonomiske resultater, den
nuværende markedsposition, forventet fremtidig konkurrenceevne, forhold mellem gæld
og kapitalgrundlag, cash flow, rentedækning og risikorating. Desuden skal der foretages
en gennemgang af sælgers emissionsstandarder, muligheder for gældsafvikling samt
inddrivelsesprocedurer
ABCP-programmets emissionsstandarder
godkendelse af aktiver, som navnlig:
i)
ii)
iii)
skal
omfatte
minimumskriterier
for
f)
g)
h)
i)
j)
udelukker anskaffelse af aktiver, der er betydeligt over forfald eller misligholdt
begrænser den uforholdsmæssige koncentration på enkelte kreditorer eller
geografiske områder
begrænser restløbetiden af de aktiver, der kan anskaffes
k)
ABCP-programmet skal omfatte inddrivelsespolitikker og -procedurer, der tager hensyn
til administrationsselskabets operationelle muligheder og kreditkvalitet. ABCP-
programmet skal begrænse risikoen i forbindelse med sælgers og
administrationsselskabets resultater med forskellige metoder såsom udløsende værdier
baseret på den aktuelle kreditkvalitet, som skal udelukke sammenblanding af midler
DA
109
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
l)
ved det aggregerede estimat af tab på en pulje af aktiver, som ABCP-programmet
overvejer at erhverve, skal der tages hensyn til alle potentielle risikokilder, såsom
kreditrisikoen og udvandingsrisikoen. Hvis omfanget af den forbedring af
kreditkvaliteten, som sælger står for, udelukkende er baseret på kreditrelaterede tab, skal
der oprettes en separat reserve til udvandingsrisikoen, hvis udvandingsrisikoen har
central betydning for den pågældende pulje af eksponeringer. Ved udmålingen af det
krævede niveau for forbedring af kreditkvaliteten skal programmet desuden gennemgå
adskillige års historiske oplysninger, herunder tab, forfaldne beløb, udvandinger samt
omsætningstakten for fordringerne
ABCP-programmet skal omfatte strukturelle elementer, f.eks. udløsende værdier for
nedtrapning, ved anskaffelse af eksponeringer med henblik på at begrænse den
potentielle forringelse af kreditkvaliteten af den underliggende portefølje.
m)
4.
Efter den interne vurderingsmetode skal instituttet placere den ikke-ratede position i en af de
risikogrupper, der beskrives i stk. 3, litra e). Positionen skal tildeles en afledt rating, der er den
samme som de kreditvurderinger, der svarer til det ratingniveau, der fastlægges i stk. 3, litra
e). Når denne afledte rating ved udformningen af securitiseringen er på "investment grade"
eller bedre, anses den for at svare til en gyldig kreditvurdering foretaget af et anerkendt ECAI
i forbindelse med beregningen af størrelsen af risikovægtede eksponeringer.
Institutter, som har fået tilladelse til at anvende metoden med intern vurdering, må ikke vende
tilbage til at benytte andre metoder, medmindre følgende betingelser er opfyldt:
a)
b)
instituttet har over for den kompetente myndighed godtgjort, at instituttet har god grund
til at gøre det
instituttet har på forhånd fået tilladelse hertil af den kompetente myndighed.
5.
Artikel 255
Den maksimale risikovægtede værdi af eksponeringen
For et eksponeringsleverende institut, et organiserende institut eller andre institutter, som kan beregne
K
IRB
, kan størrelsen af risikovægtede eksponeringer beregnet i henhold til dets positioner i en
securitisering begrænses til den værdi, der vil medføre et kapitalgrundlagskrav i henhold til artikel 87,
stk. 3, svarende til et beløb på 8 % af størrelsen af den risikovægtede værdi af eksponeringen, som ville
blive resultatet, hvis de securitiserede aktiver ikke var securitiserede og var placeret på instituttets
balance plus de forventede tab på de pågældende eksponeringer.
Artikel 256
Den ratingbaserede metode
1.
I henhold til den ratingbaserede metode beregner instituttet den risikovægtede værdi af
eksponeringen for en rated securitiserings- eller gensecuritiseringsposition ved at anvende den
relevante risikovægtning på eksponeringens værdi og multiplicere resultatet med 1,06.
Den relevante risikovægtning er den risikovægt, der er anført i tabel 4, og som positionens
kreditvurdering er henført til i overensstemmelse med afdeling 4.
DA
110
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0270.png
Tabel 4
Kreditkvalitetstrin
Kredit-
vurderinger
undtagen
kortfristede
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
Alle andre og ikke-ratede
3
2
Kortfristede
kreditvur-
deringer
1
Securitiseringspositioner
A
B
C
Gensecuritiserings-
positioner
D
E
7%
8%
10 %
12 %
20 %
35 %
60 %
100 %
250 %
425 %
650 %
1 250 %
12 %
15 %
18 %
20 %
35 %
50 %
75 %
20 %
25 %
35 %
20 %
25 %
35 %
40 %
60 %
100 %
150 %
200 %
300 %
500 %
750 %
30 %
40 %
5%
65 %
100 %
150 %
225 %
350 %
500 %
650 %
850 %
Risikovægtene i kolonne C i tabel 4 anvendes, når securitiseringspositionen ikke er en
gensecuritiseringsposition, og hvor det faktiske antal securitiserede eksponeringer er lavere
end seks.
For de resterende securitiseringspositioner, som ikke er gensecuritiseringspositioner, anvendes
vægtene i kolonne B, medmindre positionen befinder sig i den mest privilegerede tranche af
en securitisering; i så fald anvendes kolonne A.
For gensecuritiseringspositionerne anvendes vægtene i kolonne E, medmindre positionen
befinder sig i den mest privilegerede tranche af gensecuritiseringen og ingen af de
underliggende eksponeringer selv var gensecuritiseringseksponeringer; i så fald anvendes
kolonne D.
DA
111
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0271.png
For at afgøre, hvorvidt en tranche er den mest privilegerede, er det ikke nødvendigt at tage
hensyn til forfaldne beløb under kontrakter vedrørende rente- eller valutaderivater, forfaldne
gebyrer eller tilsvarende betalinger.
Ved beregning af det faktiske antal securitiserede eksponeringer skal flere eksponeringer med
samme debitor behandles som en enkelt eksponering. Det faktiske antal eksponeringer
beregnes som:
⎛
⎞
⎜
∑
EAD
i
⎟
⎠
N
=⎝
i
2
∑
EAD
i
i
2
hvor EADi udgør summen af eksponeringernes værdi for alle eksponeringer med den iende
modpart. Hvis den del af porteføljen, der er tilknyttet den største eksponering, C1, er
tilgængeligt, kan instituttet beregne N som 1/C
1
.
2.
Kreditrisikoreduktion for securitiseringspositioner kan anerkendes i overensstemmelse med
artikel 259, stk. 1 og 4, når betingelserne i artikel 242 er opfyldt.
Artikel 257
Tilsynsformelmetoden
1.
Efter tilsynsformelmetoden beregnes risikovægten for en securitiseringsposition som
beskrevet i det følgende; den må dog ikke være lavere end 20 % for
gensecuritiseringspositioner og 7 % for alle andre securitiseringspositioner:
12.5
⋅
S
[
L
+
T
]
−
S
[
L
]
T
hvor
x
,
when x
≤
K
IRBR
⎧
⎪
⎛
⎛
ω
⋅
(
K
IRBR
−
x
)
⎞ ⎞
d
⋅
K
IRBR
S
[
x
]
= ⎨
⎟⎟ ⋅
K
IRBR
+
K
[
x
]
−
K
[
K
IRBR
]
+ ⎜
1
−
exp
⎜
,
when x
>
K
IRBR
⎟⎟
⎜
⎜
⎪
ω
K
IRBR
⎠⎠
⎝
⎝
⎩
hvor
K
⎞
⎛
h
= ⎜
1
−
IRBR
⎟
ELGD
⎠
⎝
N
c
=
K
IRBR
1
−
h
DA
112
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0272.png
�½
=
(
ELGD
−
K
IRBR
)
⋅
K
IRBR
+
0.25
⋅
(
1
−
ELGD
)
⋅
K
IRBR
N
2
⎛
�½
+
K
IRBR
⎞
(
1
−
K
IRBR
)
⋅
K
IRBR
−
�½
f
=⎜
−
c
2
⎟ +
⎜
1
−
h
⎟
(
1
−
h
)
⋅
τ
⎝
⎠
g
=
(
1
−
c
)
⋅
c
−
1
f
a
=
g
⋅
c
b
=
g
⋅
(
1
−
c
)
d
=
1
−
(
1
−
h
)
⋅
(
1
−
Beta
[
K
IRBR
;
a
,
b
]
)
K
[
x
]
=
(
1
−
h
)
⋅
((
1
−
Beta
[
x
;
a
,
b
]
)
⋅
x
+
Beta
[
x
;
a
+
1,
b
]
⋅
c
)
τ
=
ω
= 20
1000
beta [x; a, b] =
T=
den kumulative betafordeling med parametrene a og b sat til x
tykkelsen af den tranche, hvor positionen ligger, målt som forholdet mellem a)
tranchens nominelle beløb og b) summen af eksponeringernes nominelle beløb for de
securitiserede eksponeringer. Ved derivatinstrumenter, der er opført i bilag II,
anvendes summen af den aktuelle genanskaffelse og den potentielle, fremtidige
krediteksponering beregnet i overensstemmelse med kapitel 6 i stedet for det
nominelle beløb
K
IRBR
= forholdet mellem a) K
IRB
og b) summen af eksponeringernes værdi for de
eksponeringer, der er securitiseret, og udtrykkes som et decimaltal
L=
forbedringen af kreditkvaliteten, målt som forholdet mellem det nominelle beløb for
alle trancher, der er underordnet den tranche, hvor positionen ligger, og summen af
eksponeringernes nominelle beløb for de securitiserede eksponeringer. Kapitaliserede
fremtidige indtægter medtages ikke i det målte L. Skyldige beløb fra modparter i
forbindelse med de i bilag II nævnte derivatinstrumenter, der udgør trancher, som er
efterstillet den pågældende tranche, kan måles med deres aktuelle
genanskaffelsesudgift (uden de potentielle fremtidige krediteksponeringer) ved
beregning af forbedringen af kreditkvaliteten
det faktiske antal eksponeringer, som beregnes i henhold til artikel 256. Er der tale om
gensecuritiseringer,
skal
instituttet
tage
hensyn
til
antallet
af
securitiseringseksponeringer i puljen og ikke antallet af underliggende eksponeringer i
den oprindelige pulje, hvorfra de underliggende securitiseringseksponeringer stammer
N=
DA
113
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0273.png
ELGD =
det eksponeringsvægtede, gennemsnitlige tab givet misligholdelse, beregnes som
følger:
i
i
∑
LGD
⋅
EAD
ELGD
=
∑
EAD
i
i
i
hvor
LGD
i
= den gennemsnitlige LGD vedrørende alle eksponeringer med den iende modpart, idet
LGD fastsættes i overensstemmelse med kapitel 3. I forbindelse med gensecuritisering
anvendes en LGD på 100 % på de securitiserede positioner. Når risikoen for
misligholdelse og udvanding for erhvervede fordringer behandles samlet inden for en
securitisering, udformes LGD
i
-inputtet som et vægtet gennemsnit af LGD for
kreditrisikoen og 75 % LGD for udvandingsrisikoen. Vægtene skal være de separate
kapitalgrundlagskrav i relation til henholdsvis kreditrisikoen og udvandingsrisikoen.
2.
Hvis eksponeringens nominelle beløb for den største securitiserede eksponering, C
1
, ikke er
større end 3 % af eksponeringernes samlede nominelle beløb inden for de securitiserede
eksponeringer, kan instituttet i forbindelse med tilsynsformelmetoden sætte LGD= 50 % og N
lig med enten
⎛
⎞
⎛
C
−
C
1
⎞
N
= ⎜
C
1
⋅
C
m
+ ⎜
m
1
⎟ ⋅
max
{
−
m
⋅
C
1
,0
}
⎟
⎜
⎟
⎝
m
−
1
⎠
⎝
⎠
N
=
1
C
1
−
1
hvor
C
m
=
forholdet mellem summen af eksponeringernes nominelle beløb for de største "m"
eksponeringer og summen af eksponeringernes nominelle beløb for de securitiserede
eksponeringer. Niveauet for "m" kan fastsættes af instituttet.
For securitiseringer, hvor alle securitiserede eksponeringer i det væsentligste er
detaileksponeringer, kan institutter, hvis den kompetente myndighed giver tilladelse hertil,
benytte tilsynsformelmetoden med følgende forenklinger: h=0 og v=0, forudsat at det faktiske
antal eksponeringer ikke er lavt, og at eksponeringerne ikke er stærkt koncentreret.
3.
De kompetente myndigheder holder EBA underrettet om institutternes brug af foregående
stykke. EBA overvåger de forskellige former for praksis på dette område og fastsætter
retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Kreditrisikoreduktion for securitiseringspositioner kan anerkendes i overensstemmelse med
artikel 259, stk. 2-4, når betingelserne i artikel 242 er opfyldt.
4.
DA
114
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 258
Likviditetsfaciliteter
1.
Ved fastsættelse af eksponeringens værdi for en ikke-rated securitiseringsposition i form af
faciliteter med kontante forskud kan der anvendes en konverteringsfaktor på 0 % på den
nominelle værdi af en likviditetsfacilitet, der opfylder betingelserne i artikel 250, stk. 2.
Når det ikke er praktisk muligt for instituttet at beregne den risikovægtede værdi af
eksponeringen for de securitiserede eksponeringer, som om de ikke var securitiserede, kan et
institut undtagelsesvis midlertidigt få tilladelse til at anvende metoden i stk. 3 til beregning af
den risikovægtede værdi af eksponeringen for en ikke-rated securitiseringsposition i form af
en likviditetsfacilitet, der opfylder betingelserne i artikel 250, stk. 1. Institutterne underretter
de kompetente myndigheder om den brug, de gør af første punktum, sammen med deres
begrundelse og den forventede anvendelsesperiode.
Den højeste risikovægt, der i henhold til kapitel 2 ville kunne anvendes på et hvilket som helst
af de securitiserede eksponeringer, hvis ikke de var securitiserede, kan anvendes på den
securitiseringsposition, som en likviditetsfacilitet, der opfylder betingelserne i artikel 250, stk.
1, repræsenterer. For at bestemme eksponeringens værdi inden for positionen anvendes der en
konverteringsfaktor på 0 %.
Artikel 259
Kreditrisikoreduktion på securitiseringspositioner efter IRB-metoden
2.
3.
1.
Når størrelsen af risikovægtede eksponeringer beregnes ved hjælp af den ratingbaserede
metode, kan eksponeringens værdi eller risikovægten for en securitiseringsposition, som
danner grundlag for kreditrisikoafdækningen, ændres i overensstemmelse med
bestemmelserne i kapitel 4, idet de finder anvendelse på beregningen af størrelsen af de
risikovægtede eksponeringer i henhold til kapitel 2.
Ved fuld kreditrisikoafdækning, hvor størrelsen af de risikovægtede eksponeringer beregnes
ved hjælp af tilsynsformelmetoden, skal følgende krav opfyldes:
a)
instituttet bestemmer den "faktiske risikovægt" for positionen. Dette sker ved at dividere
størrelsen af de risikovægtede eksponeringer i positionen med eksponeringens værdi i
positionen og gange resultatet med 100
ved finansieret kreditrisikoafdækning beregnes størrelsen af de risikovægtede
eksponeringer i securitiseringspositionen ved at gange værdien af den finansierede,
risikoafdækningsjusterede eksponering i positionen (E*) som beregnet i henhold til
kapitel 4 for beregningen af størrelsen af risikovægtede eksponeringer i henhold til
kapitel 2, idet beløbet på securitiseringspositionen sættes til E med den effektive
risikovægtning
ved ufinansieret kreditrisikoafdækning beregnes størrelsen af de risikovægtede
eksponeringer vedrørende securitiseringspositionen ved at gange størrelsen af
risikoafdækningen justeret for eventuelt manglende valutamatch og løbetidsmatch (G
A
) i
overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 4 med risikovægten for udbyderen;
2.
b)
c)
DA
115
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
hertil lægges det beløb, der opnås ved at gange beløbet på securitiseringspositionen
minus G
A
med den effektive risikovægt.
3.
Ved delvis kreditrisikoafdækning, hvor størrelsen af de risikovægtede eksponeringer beregnes
ved hjælp af tilsynsformelmetoden, skal følgende krav opfyldes:
a)
b)
hvis kreditrisikoreduktionen omfatter "first loss" eller forholdsmæssigt fordelte tab på
securitiseringspositionen, kan instituttet anvende stk. 2
i øvrige tilfælde skal instituttet behandle securitiseringspositionen som to eller flere
positioner, idet den ikke-dækkede del betragtes som positionen med den laveste
kreditkvalitet. Ved beregning af størrelsen af risikovægtede eksponeringer for denne
position finder bestemmelserne i artikel 257 anvendelse med forbehold af følgende
ændringer: T reguleres til e*, når der er tale om finansieret kreditrisikoafdækning, og til
T-g, når der er tale om ufinansieret risikoafdækning, hvor e* betegner forholdet mellem
E* og det samlede nominelle beløb i den underliggende pulje, hvor E* er den regulerede
størrelse af eksponeringen i securitiseringspositionen beregnet i overensstemmelse med
bestemmelserne i kapitel 4, idet disse finder anvendelse ved beregning af størrelsen af
risikovægtede eksponeringer i henhold til kapitel 2, idet størrelsen af
securitiseringspositionen sættes til E; og g er forholdet mellem det nominelle beløb af
kreditrisikoafdækningen, justeret for manglende valutamatch eller løbetidsmatch i
overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 4, og summen af eksponeringernes
størrelse i de securitiserede eksponeringer. Når der er tale om ufinansieret
kreditrisikoafdækning, anvendes udbyderens risikovægtning på den del af positionen,
der ikke falder inden for den regulerede værdi for T.
4.
I de tilfælde, hvor de kompetente myndigheder i forbindelse med ufinansieret
kreditrisikoafdækning har givet instituttet tilladelse til at beregne risikovægtede værdier af
tilsvarende direkte eksponeringer i forhold til udbyderen i overensstemmelse med kapital 3,
fastsættes risikovægten g for eksponeringer i forhold til udbyderen i henhold til artikel 230
som omhandlet i kapitel 3.
Yderligere kapitalgrundlagskrav for securitisering af revolverende eksponeringer med
førtidsindfrielsesbestemmelser
1.
Ud over størrelsen af de risikovægtede eksponeringer som beregnet for
securitiseringspositionerne skal det eksponeringsleverende institut beregne størrelsen af den
risikovægtede eksponering i henhold til metoden i artikel 251, når det sælger revolverende
eksponeringer i en securitisering, der er underlagt en førtidsindfrielsesbestemmelse.
Uanset artikel 251 er eksponeringsværdien af det eksponeringsleverende instituts
kapitalinteresser summen af følgende:
a)
eksponeringsværdien af den teoretiske del af en pulje af trukne beløb, der sælges til en
securitisering, hvor forholdet mellem denne og beløbet af den samlede pulje af
eksponeringer, der sælges til strukturen, bestemmer den andel af cash flows, der
genereres af hovedstol og renter samt øvrige tilknyttede beløb, som ikke er til rådighed
til udbetaling til enheder, der har securitiseringspositioner i securitiseringen
2.
DA
116
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
b)
eksponeringsværdien af den uudnyttede del af puljen af kreditlinjer, for hvilke de
udnyttede beløb er solgt til securitiseringen, hvis andel i forhold til den samlede værdi af
sådanne uudnyttede beløb er den samme som forholdet mellem eksponeringsværdien,
som beskrives i litra a), og eksponeringsværdien af puljen af udnyttede beløb, der er
solgt til securitiseringen.
Det eksponeringsleverende instituts kapitalinteresser må ikke være efterstillet investors
interesser.
Eksponeringsværdien af investorernes kapitalinteresser er eksponeringsværdien af den
teoretiske del af puljen af udnyttede beløb, der ikke falder ind under litra a), plus
eksponeringsværdien af den del af puljen af uudnyttede beløb fra kreditlinjerne, hvorfra de
udnyttede beløb er solgt til securitiseringen, som ikke falder ind under litra b).
3.
Det risikovægtede eksponeringsbeløb for eksponeringsværdien af det eksponeringsleverende
instituts kapitalinteresser i henhold til stk. 2, litra a), beregnes som for en prorata-eksponering
i de securitiserede eksponeringer, som om de ikke var securitiserede, og en prorata-
eksponering i de uudnyttede beløb af kreditlinjerne, for hvilke de udnyttede beløb er solgt til
securitiseringen.
Artikel 261
Reduktion af størrelsen af risikovægtede eksponeringer
1.
Størrelsen af de risikovægtede eksponeringer for en securitiseringsposition, for hvilken der
tillægges en risikovægtning på 1 250 %, kan reduceres med 12,5 gange størrelsen af eventuelle
specifikke kreditrisikoreguleringer, som instituttet har foretaget med hensyn til de
securitiserede eksponeringer. I den udstrækning der tages højde for specifikke
kreditrisikoreguleringer i denne forbindelse, skal der ikke tages hensyn til disse i forbindelse
med beregningen, som angives artikel 155.
Størrelsen af de risikovægtede eksponeringer for en securitiseringsposition kan reduceres med
12,5 gange størrelsen af eventuelle specifikke kreditrisikoreguleringer, som instituttet har
foretaget med hensyn til positionen.
I henhold til artikel 33, stk. 1, litra k), kan institutter ved en securitiseringsposition, for hvilken
der gælder en risikovægt på 1 250 %, som et alternativ til at medtage positionen i deres
beregning af størrelsen af risikovægtede eksponeringer fratrække eksponeringens værdi i
positionen fra deres kapitalgrundlag på følgende betingelser:
a)
eksponeringens værdi vedrørende positionen kan afledes af størrelsen af de
risikovægtede eksponeringer under hensyntagen til eventuelle reduktioner, som er
foretaget i overensstemmelse med stk. 1 og 2
beregningen af eksponeringens værdi kan afspejle en anerkendt finansieret
risikoafdækning på en måde, der er forenelig med metoden som beskrevet i artikel 242
og 259
når tilsynsformelmetoden benyttes til at beregne størrelsen af de risikovægtede
eksponeringer samt L < K
IRBR
og [L+T] > K
IRBR
, kan positionen behandles som to
positioner, hvor L er lig med K
IRBR
for den mest privilegerede af positionerne.
117
2.
3.
b)
c)
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.
Når et institut benytter sig af muligheden i stk. 3, kan det fratrække 12,5 gange det beløb, der
fratrækkes i henhold til nævnte stykke, fra det beløb, der er specificeret i artikel 255 som det
beløb, som størrelsen af den risikovægtede eksponering beregnet i henhold til positionerne
inden for en securitisering kan begrænses til.
A
FDELING
4
E
KSTERNE KREDITVURDERINGER
Artikel 262
Anerkendelse af ECAI'er
1.
Institutter kan kun benytte ECAI-kreditvurderinger til at bestemme risikovægten af en
securitiseringsposition, hvis kreditvurderingen er udstedt af et ECAI eller er godkendt af et
anerkendt ECAI i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1060/2009.
Anerkendte ECAI'er er alle kreditvurderingsbureauer, som er registreret eller godkendt i
overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1060/2009, og centralbanker, som udsteder
kreditvurderinger, som er undtaget fra forordning (EF) nr. 1060/2009.
EBA offentliggør en liste over anerkendte ECAI'er.
Artikel 263
Krav, som skal opfyldes ved kreditvurderinger foretaget af ECAI'er
2.
3.
Institutter kun kan anvende en kreditvurdering foretaget af et anerkendt ECAI til beregning af
størrelsen af risikovægtede eksponeringer i henhold til afdeling 3, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a)
der må ikke være forskel mellem de typer af betalinger, der afspejles i kreditvurderingen, og
de typer af betalinger, som instituttet er berettiget til i henhold til den kontrakt, der ligger til
grund for den pågældende securitiseringsposition
ECAI skal have offentliggjort kreditvurderingerne, procedurerne, metodeforudsætningerne og
de centrale elementer, der ligger til grund for vurderingerne. ECAI'et skal endvidere
offentliggøre tabs- og likviditetsanalyser samt vurderingers følsomhed over for ændringer i
underliggende vurderingsforudsætninger, herunder puljeaktivers ydeevne. Oplysninger, der
kun stilles til rådighed for et begrænset antal enheder, anses ikke for at være offentliggjort.
Kreditvurderingerne skal medtages i ECAI'ets transitionsmatrice
Kreditvurderingen baseres ikke helt eller delvist på ufinansieret støtte, som instituttet selv har
stillet til rådighed. I sådanne tilfælde skal instituttet betragte den relevante position til
beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb for denne position i henhold til afdeling 3, som
om den ikke var rated.
b)
c)
ECAI'et er forpligtet til at offentliggøre redegørelser for, hvordan ydeevnen af puljeaktiver indvirker på
denne kreditvurdering.
DA
118
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 264
Brug af kreditvurderinger
1.
Et institut kan udpege et eller flere anerkendte ECAI'er, hvis kreditvurderinger skal anvendes
ved beregning af størrelsen af dets risikovægtede eksponeringer i henhold til dette kapitel (et
"udpeget ECAI").
Et institut benytter kreditvurderinger konsekvent og ikke selektivt i forbindelse med dets
securitiseringspositioner i overensstemmelse med følgende principper:
a)
et institut kan ikke benytte et ECAI's kreditvurderinger til sine positioner i nogle
trancher og et andet ECAI's kreditvurderinger til sine positioner i andre trancher inden
for samme securitisering, uanset om den er blevet rated af det førstenævnte ECAI eller ej
hvor en position har to kreditvurderinger foretaget af udpegede ECAI'er, skal instituttet
benytte den mindst fordelagtige kreditvurdering
hvor en position har mere end to kreditvurderinger foretaget af udpegede ECAI'er, skal
instituttet benytte de to mest fordelagtige kreditvurderinger. Hvis de to mest fordelagtige
vurderinger er forskellige, skal den mindst fordelagtige af de to benyttes.
2.
b)
c)
3.
Når den anerkendte kreditrisikoafdækning i henhold til kapitel 4 ydes direkte til SSPE, og
denne risikoafdækning kommer til udtryk i kreditvurderingen af en position foretaget af et
udpeget ECAI, kan risikovægten i forbindelse med den pågældende kreditvurdering benyttes.
Hvis risikoafdækningen ikke er anerkendt i henhold til kapitel 4, godkendes kreditvurderingen
ikke. Når kreditrisikoafdækningen ikke gælder SSPE'en, men direkte vedrører en
securitiseringsposition, anerkendes kreditvurderingen ikke.
Artikel 265
Konvertering
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på for alle
anerkendte ECAI'er at bestemme, hvilke af de kreditkvalitetstrin, der er omhandlet i dette kapitel, de
relevante kreditvurderinger foretaget af et anerkendt ECAI skal associeres med. Afgørelserne skal være
objektive og konsekvente og træffes i overensstemmelse med følgende principper:
a)
b)
c)
EBA skal sondre mellem de relative risikograder, som kommer til udtryk ved de enkelte
vurderinger
EBA skal overveje kvantitative faktorer såsom misligholdelses- og/eller tabsprocenter samt de
hidtidige resultater for de enkelte ECAI'ers kreditvurderinger for forskellige aktivklasser
EBA skal overveje kvalitative faktorer såsom rækken af transaktioner, der vurderes af det
pågældende ECAI, metodologien og kreditvurderingernes betydning, navnlig om de er baseret
på forventet tab eller første eurotab
EBA skal forsøge at sikre, at securitiseringspositioner, for hvilke den samme risikovægtning
anvendes på grundlag af kreditvurderinger foretaget af anerkendte ECAI'er, er placeret på
d)
DA
119
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
samme kreditkvalitetstrin. EBA skal overveje at ændre sin fastsættelse af kreditkvalitetstrin,
som en bestemt kreditvurdering henføres til, hvis det er nødvendigt.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1. januar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder efter proceduren i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Kapitel 6
Modpartskreditrisiko
A
FDELING
1
D
EFINITIONER
Artikel 266
Beregning af eksponeringsværdien
1.
2.
Institutter skal beregne eksponeringsværdien af derivatinstrumenterne i bilag II i
overensstemmelse med dette kapitel.
Institutter kan beregne eksponeringsværdien af genkøbstransaktioner, ud- og indlån af
værdipapirer eller råvarer, terminsforretninger og margenlån i overensstemmelse med dette
kapitel i stedet for at bruge kapitel 4.
Artikel 267
Definitioner
I dette kapitel og afsnit VI forstås ved:
Generelle begreber
1)
"modpartsrisiko" (Counterparty Credit Risk- "CCR"): risikoen for, at modparten i forbindelse
med en transaktion misligholder sine forpligtelser, inden transaktionens betalingsstrømme er
endeligt afviklet
Transaktionstyper
2)
"terminsforretninger": transaktioner, hvor en modpart forpligter sig til at levere et værdipapir,
en råvare eller et beløb i udenlandsk valuta til gengæld for kontanter, andre finansielle
instrumenter eller råvarer - eller omvendt - på et afviklings- eller leveringstidspunkt, der ved
aftale er fastsat til mere end den korteste af markedsnormen for den pågældende transaktion
eller fem arbejdsdage efter den dag, hvor instituttet har indgået transaktionen
DA
120
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3)
"margenlån": transaktioner, hvori et institut yder kredit i forbindelse med køb, salg, overførsel
af eller handel med værdipapirer. Margenlån omfatter ikke andre lån, som er sikret ved
sikkerhedsstillelse i form af værdipapirer
Nettinggruppe, risikoafdækningsgrupper og begreber i tilknytning hertil
4)
"nettinggruppe": en gruppe transaktioner mellem et institut og en enkelt modpart, som er
omfattet af et retsgyldigt bilateralt nettingsystem, for hvilket netting er anerkendt i henhold til
afdeling 7 og kapitel 4.
Enhver transaktion, som ikke er omfattet af et retsgyldigt bilateralt nettingsystem, som er
anerkendt i henhold til afdeling 7, behandles i forbindelse med dette kapitel som sin egen
nettinggruppe.
I henhold til den interne modelmetode, der er fastsat i afdeling 6, kan alle nettinggrupper med
en enkelt modpart behandles som en enkelt nettinggruppe, hvis de individuelle
nettinggruppers negativt simulerede markedsværdier er sat til 0 i estimeringen af den
forventede eksponering (Expected Exposure - "EE")
5)
6)
"risikoposition": et risikotal, som efter standardmetoden i afdeling 5 tildeles en transaktion ved
hjælp af en forudbestemt algoritme
"risikoafdækningsgruppe": en gruppe risikopositioner, som stammer fra transaktioner, der
tilhører samme nettinggruppe, og hvor det kun er saldoen for nævnte risikopositioner, der
anvendes til fastsættelsen af eksponeringens værdi efter standardmetoden i afdeling 5
"margenaftale": en aftale eller bestemmelser i en aftale, hvorefter en modpart skal stille
sikkerhed over for en anden modpart, når den anden modparts eksponering mod den
førstnævnte modpart når over et bestemt niveau
"margentærskelværdi": det beløb, som en stadig udestående eksponering højst må andrage, før
en part har ret til at kræve sikkerhedsstillelse
"margenrisikoperiode": tidsrummet fra den seneste udveksling af sikkerhedsstillelse for en
nettinggruppe af transaktioner med en misligholdende modpart, indtil transaktionerne er
afviklet, og den deraf følgende markedsrisiko igen er afdækket
"den faktiske løbetid under den interne modelmetode for en nettinggruppe med en løbetid på
over et år": forholdet mellem summen af den forventede eksponering i en nettinggruppes
transaktioners levetid diskonteret med den risikofrie rente og summen af den forventede
eksponering i løbet af et år i en nettinggruppe diskonteret med den risikofrie rente.
Den faktiske løbetid kan korrigeres, så den afspejler "rollover"-risikoen ved at erstatte den
forventede eksponering med den faktisk forventede eksponering for prognosehorisonter på
mindre end et år
11)
"netting på tværs af produkter": samling af transaktioner vedrørende forskellige
produktkategorier i samme nettinggruppe i overensstemmelse med de regler om netting på
tværs af produkter, der er beskrevet i dette kapitel
7)
8)
9)
10)
DA
121
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
12)
"aktuel markedsværdi" (Current Market Value - "CMV"): som defineret i afdeling 5
nettomarkedsværdien af porteføljen af transaktioner i den nettinggruppe, hvor CMV beregnes
ud fra såvel positive som negative markedsværdier
Fordelinger
13)
"markedsværdiernes fordeling": prognose over sandsynlighedsfordelingen for nettoværdierne
af transaktioner i en nettinggruppe på et tidspunkt i fremtiden (prognosehorisonten) baseret på
disse transaktioners faktiske markedsværdi på prognosedatoen
"eksponeringernes fordeling": prognose over sandsynlighedsfordelingen for markedsværdier,
hvor forudsagte forekomster af negative nettomarkedsværdier sættes til nul
"risikoneutral fordeling": fordelingen af markedsværdier eller eksponeringer i en fremtidig
tidsperiode, hvor fordelingen beregnes på grundlag af værdier, der kan udledes af markedet,
såsom implicitte volatiliteter
"reel fordeling": fordelingen af markedsværdier eller eksponeringer i en fremtidig tidsperiode,
hvor fordelingen beregnes på grundlag af historiske eller faktiske værdier såsom volatilitet,
som fastsættes ud fra tidligere pris- eller kursændringer
14)
15)
16)
Eksponeringens omfang og justeringer
17)
"aktuel eksponering": nul eller, hvis denne værdi er højere, markedsværdien af en transaktion
eller portefølje af transaktioner i en nettinggruppe med en modpart, hvor værdien af disse
transaktioner tabes i tilfælde af modpartens misligholdelse, idet det forudsættes, at det ikke er
muligt at inddrive beløbet i forbindelse med insolvens eller likvidation
"maksimal eksponering": en høj percentil af fordelingen af eksponeringer på en given
fremtidig dato, før den længste transaktion i nettinggruppen forfalder
"forventet eksponering" (Expected Exposure - "EE"): gennemsnittet af fordelingen af
eksponeringer på en given fremtidig dato, før den transaktion i nettinggruppen, der har den
længste løbetid, forfalder
"faktisk forventet eksponering (Effective Expected Exposure - "Effective EE") på en given
dato": den største værdi af enten den forventede eksponering på denne givne dato eller den
faktisk forventede eksponering på den tidligere dato
"forventet positiv eksponering" (Expected Positive Exposure — "EPE"): det vægtede
gennemsnit over tid af forventede eksponeringer, hvor vægtene er den andel af den samlede
tidsperiode, som en enkelt forventet eksponering udgør.
Ved beregningen af kapitalgrundlagskravet fastsætter institutter gennemsnittet for det første år
eller, hvis samtlige kontrakter i nettinggruppen udløber inden for mindre end et år, for den
periode, som den kontrakt i nettinggruppen, der har den længste løbetid, dækker
22)
"faktisk forventet positiv eksponering" (Effective Expected Positive Exposure – "Faktisk
EPE"): det vægtede gennemsnit af den faktisk forventede eksponering for det første år i
nettinggruppen eller, hvis samtlige kontrakter i nettinggruppen udløber inden for mindre end
18)
19)
20)
21)
DA
122
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
et år, for den periode, som den kontrakt i nettinggruppen, der har den længste løbetid, dækker,
hvor vægtene er den andel af den samlede tidsperiode, som en enkelt forventet eksponering
udgør
Modpartsrisikorelaterede risici
23)
"rollover"-risiko": det beløb, hvormed værdien af EPE undervurderes, når der forventes en
løbende strøm af transaktioner med en modpart
Den yderligere eksponering, som disse fremtidige transaktioner resulterer i, indgår ikke i
beregningen af EPE.
24)
25)
"modpart": i forbindelse med afdeling 7: enhver juridisk eller fysisk person, der indgår en
aftale om netting og lovligt kan gøre det
"aftale om netting på tværs af produkter": en bilateral aftale mellem et institut og en modpart,
der skaber en enkelt retlig forpligtelse, der dækker alle involverede, bilaterale masteraftaler og
transaktioner inden for forskellige produktkategorier, der er omfattet af aftalen.
I forbindelse med denne definition forstås ved "forskellige produktkategorier":
a)
b)
c)
26)
genkøbstransaktioner, transaktioner vedrørende ud- eller indlån i værdipapirer eller
råvarer
margenlån
de kontrakter, der er nævnt i bilag II.
"betalingselement": den betaling, der er aftalt i forbindelse med en transaktion i et OTC-
derivat med en lineær risikoprofil, hvor det er bestemt, at et finansielt instrument skal
udveksles mod betaling
I tilfælde af transaktioner, hvor det er bestemt, at en betaling skal udveksles mod en betaling,
består de to betalingselementer af kontraktmæssigt fastsatte bruttobetalinger, herunder
transaktionens nominelle beløb.
A
FDELING
2
M
ETODERS TIL BEREGNING AF EKSPONERINGSVÆRDIEN
Artikel 268
Metoders til beregning af eksponeringsværdien
1.
Institutter ansætter eksponeringsværdien for de kontrakter, der er nævnt i bilag II, på grundlag
af en af de metoder, der er beskrevet i afdeling 3-6, i overensstemmelse med denne artikel.
Institutter, der ikke har tilladelse til behandlingen i henhold til artikel 89, må ikke anvende den
oprindelige risikos metode. Institutterne må ikke anvende den oprindelige risikos metode til at
ansætte eksponeringsværdien for de kontrakter, der er nævnt i bilag II, punkt 3.
DA
123
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
En institutkoncern må permanent anvende de metoder, der er beskrevet i afdeling 3-6,
sideløbende. Et enkeltstående institut må ikke anvende markedsværdimetoden og den
oprindelige risikos metode sideløbende, medmindre en af metoderne anvendes i de tilfælde,
der er beskrevet i artikel 276, stk. 6.
2.
Et institut kan med forbehold af de kompetente myndigheders tilladelse i overensstemmelse
med artikel 277, stk. 1 og 2, ansætte eksponeringsværdien for følgende ved brug af metoden
med interne modeller, der er beskrevet i afdeling 6:
a)
b)
c)
d)
e)
3.
de kontrakter, der er nævnt i bilag II
genkøbstransaktioner
transaktioner vedrørende ud- eller indlån i værdipapirer eller råvarer
margenlån
terminsforretninger.
Når et institut køber et kreditderivat til sikring af en eksponering uden for
handelsbeholdningen eller en modpartsrisiko, kan det beregne sit kapitalgrundlagskrav for den
afdækkede eksponering i overensstemmelse med enten:
a)
b)
artikel 228-231 eller
i overensstemmelse med artikel 148, stk. 3, eller artikel 179, hvis der er givet tilladelse i
overensstemmelse med artikel 138.
Eksponeringsværdien for CCR for disse kreditderivater sættes til nul, medmindre et institut
anvender metode ii) i artikel 293, stk. 2, litra h).
4.
Uanset stk. 3 kan et institut imidlertid vælge konsekvent at indregne alle kreditderivater uden
for handelsbeholdningen og indkøbt til sikring af en eksponering uden for
handelsbeholdningen eller en modpartsrisiko i beregningen af kapitalgrundlagskravene til
modpartsrisikoen, hvor kreditafdækning anerkendes i denne forordning.
Hvis "credit default"-swap solgt af et institut behandles af et institut som
kreditrisikoafdækning, der ydes af instituttet, og er omfattet af et kapitalgrundlagskrav for
kreditrisiko for det underliggende for det fulde nominelle beløb, ansættes
eksponeringsværdien vedrørende modpartsrisiko uden for handelsbeholdningen til nul.
Eksponeringsværdien for en given modpart i alle metoderne i afdeling 3-6 svarer til summen
af eksponeringsværdierne, der er beregnet for hver nettinggruppe med den pågældende
modpart.
Hvis et institut beregner de risikovægtede værdier af eksponeringer, der skyldes OTC-
derivater i overensstemmelse med kapitel 2, svarer eksponeringsværdien for en given
nettinggruppe af OTC-derivatinstrumenter i bilag II beregnet i overensstemmelse med dette
kapitel til den største af nul og differencen mellem summen af eksponeringsværdier for alle
5.
6.
DA
124
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0284.png
nettinggrupper med modparten og summen af CVA for den pågældende modpart, som
instituttet har indregnet som en nedskrivning.
7.
Institutter fastsætter eksponeringsværdien for eksponeringer, der skyldes terminsforretninger,
ved at bruge metoderne i afdeling 3-6, uanset hvilken metode, instituttet har valgt til at
beregne OTC-derivater og genkøbstransaktioner, transaktioner vedrørende ud- eller indlån i
værdipapirer eller råvarer og margenlån. Ved beregning af kapitalgrundlagskrav for
terminsforretninger kan et institut, der anvender metoden, der er beskrevet i kapitel 3, anvende
risikovægtene i henhold til metoden, der er beskrevet i kapitel 2, permanent og uanset
positionernes væsentlighed.
For så vidt angår metoderne i afdeling 3 og 4 indfører instituttet en konsekvent metodologi til
fastsættelse af det nominelle beløb og sikrer, at det nominelle beløb, der skal tages højde for,
er et korrekt udtryk for den indbyggede risiko i kontrakten. Hvis der i kontrakten er
foreskrevet en multiplikation af cash flows, skal det nominelle beløb justeres af et institut for
derved at tage højde for multiplikationseffekten på den pågældende kontrakts risikostruktur.
8.
A
FDELING
3
M
ARKEDSVÆRDIMETODEN
Artikel 269
Markedsværdimetoden
1.
2.
For at bestemme de aktuelle genanskaffelsesomkostninger for alle kontrakter med en positiv
værdi opgør institutter kontrakter til aktuel markedsværdi.
For at bestemme den potentielle fremtidige krediteksponering skal institutter multiplicere de
nominelle beløb eller underliggende værdier med procenterne i tabel 1 i overensstemmelse
med følgende principper:
a)
b)
c)
kontrakter, som ikke falder ind under en af de fem kategorier i tabel 1, behandles som
kontrakter vedrørende råvarer, eksklusive ædelmetaller
for kontrakter, der indebærer flere udvekslinger af hovedstolen, multipliceres
procenterne med antallet af betalinger, der mangler at blive effektueret ifølge kontrakten.
for kontrakter, der er sammensat med henblik på at afvikle udestående risici på bestemte
betalingsdatoer, og hvor vilkårene justeres således, at kontraktens markedsværdi er nul
på disse bestemte datoer, er restløbetiden lig med tidsrummet indtil den næste
justeringsdato. I forbindelse med rentekontrakter, der opfylder disse kriterier, og som har
en restløbetid på over ét år, må procenten ikke være lavere end 0,5 %.
Tabel 1
Restløbetid
Rente-
kontrakter
Valutakurs-
kontrakter
samt
Kontrakter
vedrørende
aktier
Kontrakter
vedrørende
ædel-
Kontrakter
vedrørende
råvarer
DA
125
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0285.png
kontrakter
vedrørende
guld
Et år og 0 %
derunder
Over et år, 0,5 %
men højst
fem år
Over fem år 1,5 %
3.
1%
5%
6%
8%
metaller
(eksklusive
guld)
7%
7%
(eksklusive
ædelmetal-
ler)
10 %
12 %
7,5 %
10 %
8%
15 %
I forbindelse med kontrakter vedrørende råvarer eksklusive guld i henhold til punkt 3 i bilag II
kan et institut anvende procentsatserne i tabel 2 i stedet for satserne i tabel 1 under
forudsætning af, at nævnte institut anvender den udvidede løbetidsmetode i artikel 350 for
nævnte kontrakter.
Tabel 2
Restløbetid
Ædelmetaller
(eksklusive
guld)
og 2 %
Uædle
metaller
Landbrugs-
produkter
("softs")
3%
5%
Andre,
inklusive
energi-
produkter
4%
6%
Et
år
derunder
2,5 %
4%
Over et år, 5 %
men højst fem
år
Over fem år
4.
7,5 %
8%
9%
10 %
Summen af de aktuelle genanskaffelsespriser og de potentielle fremtidige kreditrisici udgør
eksponeringsværdien.
A
FDELING
4
D
ET OPRINDELIGE EKSPONERINGS METODE
Artikel 270
Den oprindelige eksponerings metode
1.
Tabel 3
Eksponeringsværdien er hvert instruments nominelle værdi multipliceret med de i tabel 3
omhandlede procenter:
DA
126
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0286.png
Oprindelig løbetid
Et år og derunder
Over et år, men højst to år
Yderligere tillæg
følgende år
2.
for
Rentekontrakter
0,5 %
1%
hvert 1 %
Valutakurskontrakter
kontrakter vedrørende guld
2%
5%
3%
samt
Til beregning af rentekontrakters eksponeringsværdi kan et institut enten vælge enten at bruge
den oprindelige løbetid eller restløbetiden.
A
FDELING
5
S
TANDARDMETODEN
Artikel 271
Standardmetoden
1.
2.
Institutter kan kun benytte standardmetoden (i det følgende benævnt "SM") til beregning af
eksponeringsværdien for OTC-derivater og terminsforretninger.
Når institutter anvender SM, beregnes eksponeringens værdi særskilt for hver nettinggruppe,
eksklusive sikkerhedsstillelse, på følgende måde:
⎫
⎧
Exposure value
=
β
⋅
max
⎨
CMV
−
CMC
,
∑ ∑
RPT
ij
−
∑
RPC
lj
⋅
CCRM
j
⎬
j
i
l
⎭
⎩
hvor
CMV = den aktuelle markedsværdi af porteføljen af transaktioner i nettinggruppen med en
modpart uden hensyn til sikkerhedsstillelse, dvs. hvor
CMV
=
∑
CMV
i
i
hvor
CMVi = den aktuelle markedsværdi af transaktion i
CMC = den aktuelle markedsværdi af sikkerhedsstillelsen, der er stillet i nettinggruppen, dvs.
hvor
CMC
=
∑
CMC
l
l
hvor
DA
127
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
CMC
l
= den aktuelle markedsværdi af sikkerhedsstillelsen l
i
=
l
=
j
=
indeks, der angiver transaktionen
indeks, der angiver sikkerhedsstillelsen
indeks, der angiver risikoafdækningsgruppen.
Risikoafdækningsgrupperne til dette formål svarer til risikofaktorer, for hvilke
risikopositioner med modsat fortegn kan modregnes, så der fremkommer en
nettorisikoposition, som eksponeringens værdi herefter beregnes ud fra.
RPT
ij
= risikoposition vedrørende transaktionen i med hensyn til risikoafdækningsgruppen j
RPC
lj
= risikoposition
risikoafdækningsgruppen j
vedrørende
sikkerhedsstillelsen
l
med
hensyn
til
CCRM
j
= CCR-multiplikator, der er fastsat i tabel 5 for risikoafdækningsgruppen j
β
=
1,4.
3.
For så vidt angår den beregning, der er omhandlet i stk. 2, gælder det, at:
a)
b)
c)
d)
Godkendt sikkerhedsstillelse, der er modtaget fra en modpart, har positivt fortegn;
sikkerhedsstillelse stillet til en modpart har negativt fortegn.
Der anvendes kun sikkerhedsstillelse, som er godkendt i henhold til artikel 193, stk. 2,
og artikel 232, i forbindelse med SM.
Et institut kan undlade at tage højde for renterisikoen i betalingselementer, der har en
restløbetid på under et år.
Et institut kan behandle transaktioner, der består af to betalingselementer, som
denomineret i samme valuta, som en samlet transaktion. Behandlingen af
betalingselementer gælder for hele transaktionen.
Artikel 272
Transaktioner med en lineær risikoprofil
10.
Institutter skal tildele transaktioner, som har en lineær risikoprofil, risikopositioner i
overensstemmelse med følgende regler:
a)
Transaktioner, som har en lineær risikoprofil, og hvor det underliggende udgøres af
aktier (inklusive aktieindeks), guld, andre ædelmetaller eller andre råvarer, tildeles en
risikoposition for den respektive aktie (eller aktieindeks) eller råvare og en
renterisikoposition for betalingselementet.
Transaktioner, som har en lineær risikoprofil, og hvor det underliggende instrument er et
gældsinstrument, tildeles en renterisikoposition for gældsinstrumentet og en anden
renterisikoposition for betalingselementet.
b)
DA
128
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
c)
Transaktioner, som har en lineær risikoprofil, og hvor en betaling skal udveksles mod en
betaling, (dette omfatter valutaterminsforretninger) tildeles en renterisikoposition for
hvert betalingselement.
Hvis et betalingselement eller det underliggende gældsinstrument i forbindelse med en
transaktion, der er omhandlet i litra a), b) eller c), er denomineret i en udenlandsk valuta,
tildeles nævnte betalingselement eller gældsinstrument også en risikoposition i nævnte valuta.
11.
For så vidt angår stk. 1 svarer størrelsen af en risikoposition vedrørende en transaktion, der har
en lineær risikoprofil, til den faktiske nominelle værdi (markedsprisen gange mængden) af de
underliggende finansielle instrumenter eller råvarer omregnet til instituttets indenlandske
valuta ved at multiplicere med den relevante valutakurs, medmindre der er tale om
gældsinstrumenter.
For gældsinstrumenter og betalingselementer svarer størrelsen af risikopositionen til den
faktiske nominelle værdi af de udestående bruttobetalinger (inklusive det nominelle beløb)
omregnet til valutaen i instituttets hjemland og multipliceret med den modificerede varighed af
gældsinstrumentet eller betalingselementet.
Størrelsen af en risikoposition i forbindelse med en "credit default"-swap svarer til
referencegældsinstrumentets nominelle værdi multipliceret med den pågældende "credit
default"-swaps restløbetid.
Artikel 273
Transaktioner med en ikke-lineær risikoprofil
12.
13.
14.
15.
Institutter bestemmer størrelsen af risikopositionerne for transaktioner med en ikke-lineær
risikoprofil i overensstemmelse med følgende stykker.
Størrelsen af en risikoposition vedrørende et OTC-derivat med en ikke-lineær risikoprofil,
inklusive optioner og swaptioner, hvor det underliggende instrument ikke er et
gældsinstrument, svarer til delta-ækvivalenten af den faktiske nominelle værdi af det
finansielle instrument, der ligger til grund for transaktionen, jf. artikel 274, stk. 1.
Størrelsen af en risikoposition vedrørende et OTC-derivat med en ikke-lineær risikoprofil
(inklusive optioner og swaptioner), hvor det underliggende instrument er et gældsinstrument
eller et betalingselement, svarer til delta-ækvivalenten af det pågældende finansielle
instruments eller betalingselements faktiske nominelle værdi multipliceret med
gældsinstrumentets eller betalingselementets modificerede varighed.
Ved beregning af risikopositioner behandler institutter sikkerhedsstillelse som følger:
a)
sikkerhedsstillelse, der er modtaget fra en modpart, behandles som en fordring på
modparten i en derivatkontrakt (lang position), som forfalder den dag, beregningen
foretages
sikkerhed, det har stillet til modparten, behandles som en forpligtelse til modparten (kort
position), som forfalder den dag, beregningen foretages.
16.
17.
b)
DA
129
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0289.png
Artikel 274
Beregning af risikopositioner
1.
Et institut fastsætter størrelsen og fortegnet på en risikoposition som følger:
a)
For alle instrumenter undtagen gældsinstrumenter:
i)
som den faktiske nominelle værdi i forbindelse med en transaktion med en lineær
risikoprofil
p
ref
⋅
∂
V
∂
p
, i forbindelse med en
ii)
som delta-ækvivalentens nominelle værdi,
transaktion med en ikke-lineær risikoprofil,
hvor
P
ref
= prisen på det underliggende instrument angivet i referencevalutaen
V = værdien af det finansielle instrument (i forbindelse med optioner: værdien er
optionsværdien
p = prisen på det underliggende instrument angivet i den samme valuta som V.
b)
For gældsinstrumenter og betalingselementet af alle transaktioner:
i)
ii)
som den faktiske nominelle værdi multipliceret med den modificerede varighed i
forbindelse med en transaktion med en lineær risikoprofil
som delta-ækvivalentens nominelle værdi multipliceret med den modificerede
∂
V
varighed,
∂
r
, i forbindelse med en transaktion med en ikke-lineær risikoprofil,
hvor
V = værdien af det finansielle instrument (i forbindelse med optioner: værdien er
optionsværdien
r = renteniveau.
Hvis V angives i en anden valuta end referencevalutaen, skal derivatet omregnes
til referencevalutaen ved at multiplicere med den relevante valutakurs.
2.
Med henblik på anvendelse af formlerne i stk. 1 grupperer institutter risikopositioner i
risikoafdækningsgrupper. Nettorisikopositionen, dvs. den absolutte værdi af summen af de
risikopositioner, der indgår i risikoafdækningsgruppen, beregnes for hver gruppe.
Nettorisikopositionen er resultatet af nævnte beregning og beregnes med henblik på stk. 1 som
følger:
DA
130
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0290.png
∑
RPT
−
∑
RPC
ij
i
l
lj
.
Artikel 275
Renterisikopositioner
1.
2.
Institutter anvender følgende bestemmelser ved beregning af renterisikopositioner:
Renterisikopositioner vedrørende følgende:
a)
b)
c)
pengeindskud modtaget fra modparten som sikkerhedsstillelse
betalingselementer
underliggende gældsinstrumenter,
som ifølge tabel 1 i artikel 325 i hvert enkelt tilfælde er underlagt et kapitalkrav på 1,60 %
eller derunder, henfører institutter til en af de seks risikoafdækningsgrupper for hver valuta i
tabel 4.
Tabel 4
Statslige referencerenter
Løbetid
< 1 år
>1
≤
5 år
> 5 år
3.
Ikke-statslige referencerenter
< 1 år
>1
≤
5 år
> 5 år
For
renterisikopositioner
vedrørende
underliggende
gældsinstrumenter
eller
betalingselementer, hvor rentesatsen er knyttet til en referencerente, der afspejler den generelle
markedsrente, svarer restløbetiden til tidsrummet op til den næste justering af rentesatsen. I
alle andre tilfælde lægges det underliggende gældsinstruments restlevetid eller for et
betalingselement transaktionens restlevetid til grund.
Artikel 276
Risikoafdækningsgrupper
1.
2.
Institutter etablerer risikoafdækningsgrupper i overensstemmelse med stk. 2-5.
Der etableres en risikoafdækningsgruppe for hver udsteder af et referencegældsinstrument,
som ligger til grund for en credit default swap.
"Nth to default"-basket credit default swaps behandles således:
a)
størrelsen af en risikoposition i et referencegældsinstrument i en kurv, der ligger til
grund for en "nth to default"-credit default swap, er referencegældsinstrumentets
DA
131
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
faktiske fiktive værdi ganget med den ændrede varighed af "nth to default"-derivatet
med hensyn til en ændring i referencegældsinstrumentets kreditspredning
b)
der er en risikoafdækningsgruppe for hvert referencegældsinstrument i en kurv, der
ligger til grund for en given "nth to default"-credit default swap. Risikopositioner fra
forskellige "nth to default"-credit default swaps kan ikke indgå i den samme
risikoafdækningsgruppe
den CCR-multiplikator, der finder anvendelse på hver risikoafdækningsgruppe etableret
for et af referencegældsinstrumenterne i et "nth to default"-derivat, er som følger:
i) 0,3 % for referencegældsinstrumenter, der har en kreditvurdering fra et anerkendt
ECAI svarende til kvalitetstrin 1-3
ii) 0,6 % for andre gældsinstrumenter.
3.
I forbindelse med renterisikopositioner vedrørende:
a)
b)
pengeindskud stillet som sikkerhed til en modpart, når denne modpart ikke har
udestående gældsforpligtelser med lav specifik risiko
underliggende gældsinstrumenter,
c)
som ifølge tabel 1 i artikel 325 er underlagt et kapitalkrav på over 1,60 %, fastsættes der en
risikoafdækningsgruppe for hver udsteder.
Når et betalingselement emulerer et sådant gældsinstrument, fastsættes der også en
risikoafdækningsgruppe for hver udsteder af referencegældsinstrumentet.
Institutterne kan vælge at samle risikopositioner, der er knyttet til en bestemt udsteders
gældsinstrumenter eller til samme udsteders referencegældsinstrumenter, i samme
risikoafdækningsgruppe, hvis de er emuleret af betalingselementer eller underlagt en credit
default swap.
4.
Underliggende finansielle instrumenter, som ikke er gældsinstrumenter, henføres kun til de
samme respektive risikoafdækningsgrupper, hvis der er tale om identiske eller lignende
instrumenter. I alle andre tilfælde henføres de til særskilte risikoafdækningsgrupper.
Med henblik på dette stykke bestemmer institutter i overensstemmelse med følgende
principper, om underliggende instrumenter er lignende instrumenter:
a)
b)
c)
For aktier er det underliggende lignende, hvis det hidrører fra samme udsteder. Et
aktieindeks behandles som en særskilt udsteder.
For ædelmetaller er det underliggende lignende, hvis det er det samme metal. Et
ædelmetalindeks behandles som et særskilt ædelmetal.
For elektricitet er det underliggende lignende, hvis leveringsrettighederne og -
forpligtelserne vedrører det samme ladningstidsinterval inden for og uden for
spidsbelastningen inden for et interval på 24 timer.
DA
132
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0292.png
d)
5.
Tabel 5
For råvarer er det underliggende lignende, hvis det er den samme råvare. Et råvareindeks
behandles som et særskilt indeks.
Modpartsrisiko (CCR)-multiplikatorerne ("CCRM") for de forskellige kategorier af
risikoafdækningsgrupper er fastsat som anført i følgende tabel:
Kategorier af risikoafdækningsgrupper
1.
2.
Renter
CCRM
0,2 %
Renter
på
risikopositioner
vedrørende
et 0,3 %
referencegældsinstrument, som ligger til grund for en credit
default swap, og som ifølge tabel 1 i afsnit IV, kapitel 2, er
underlagt et kapitalkrav på 1,60 % eller derunder
Renter på risikopositioner vedrørende et gældsinstrument eller 0,6 %
referencegældsinstrument, som ifølge tabel 1 i afsnit IV, kapitel 2,
er underlagt et kapitalkrav på over 1,60 %
Valutakurser
Elektricitet
Guld
Aktier
Ædelmetaller (bortset fra guld)
Andre råvarer (eksklusive ædelmetaller og elektricitet)
2,5 %
4%
5%
7%
8,5 %
10 %
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10. Underliggende instrumenter vedrørende OTC-derivater, der ikke 10 %
er omfattet af ovenstående kategorier
Underliggende instrumenter vedrørende OTC-derivater, jf. tabel 5, punkt 10, henføres til
særskilte individuelle risikoafdækningsgrupper for hver kategori af underliggende
instrumenter.
6.
For transaktioner, som har en ikke-lineær risikoprofil, eller for betalingselementer og
transaktioner med gældsinstrumenter som underliggende instrumenter, for hvilke instituttet
ikke vil være i stand til at bestemme, alt efter omstændighederne, delta-værdien eller den
modificerede varighed ved hjælp af en instrumentmodel, som de kompetente myndigheder har
godkendt med henblik på at fastsætte kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisikoen,
bestemmer de kompetente myndigheder enten risikopositionernes og de relevante
modpartsrisikomultiplikatorers (CCRM'ers) størrelse ud fra en forsigtig vurdering eller
anmoder instituttet om at anvende metoden i afdeling 3. Netting anerkendes ikke, dvs.
DA
133
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
eksponeringsværdien fastsættes som om, der var en nettinggruppe, der kun indeholder den
enkelte transaktion.
7.
Et institut skal benytte interne procedurer til at kontrollere, at den pågældende transaktion er
omfattet af en retsgyldig nettingaftale, der opfylder de gældende krav, jf. afdeling 7, før denne
transaktion inkluderes i en nettinggruppe.
Et institut, der gør brug af sikkerhedsstillelse med henblik på at begrænse modpartsrisikoen,
skal benytte interne procedurer til at kontrollere, at sikkerhedsstillelsen opfylder de fornødne
retssikkerhedsstandarder, der er anført i kapitel 4, før det indregner sikkerhedsstillelsens
virkninger i sine beregninger.
8.
A
FDELING
6
M
ETODEN MED INTERNE MODELLER
Artikel 277
Metoden med interne modeller
1.
Hvis de kompetente myndigheder finder det godtgjort, at instituttet opfylder kravet i stk. 2,
kan de give nævnte institut tilladelse til at anvende metoden med interne modeller til
beregning af eksponeringers værdi for følgende transaktioner:
a)
b)
c)
transaktioner i artikel 268, stk. 2, litra a)
transaktioner i artikel 268, stk. 2, litra b), c) og d)
transaktioner i artikel 268, stk. 2, litra a)-d).
Hvis et institut har tilladelse til at anvende metoden med interne modeller til beregning af
eksponeringers værdi for de transaktioner, der er omhandlet i litra a)-c) i foregående afsnit,
kan det også anvende metoden med interne modeller i forbindelse med transaktionerne i
artikel 268, stk. 2. litra e).
Uanset del 268, stk. 1, tredje afsnit, kan et institut vælge ikke anvende denne metode på
eksponeringer, som er uden betydning med hensyn til størrelse og risiko. I så fald anvender et
institut en af de metoder, der er omhandlet i afdeling 3-5, på eksponeringerne.
2.
Kompetente myndigheder giver kun institutter tilladelse til at anvende metoden med interne
modeller til de beregninger, der er omhandlet i stk. 1, hvis instituttet har godtgjort, at det
opfylder kravene i denne afdeling, og de kompetente myndigheder har efterprøvet, om
instituttets modpartsrisiko-styringssystemer er forsvarlige og gennemført korrekt.
De kompetente myndigheder kan give institutter tilladelse til i et begrænset tidsrum at lade
anvendelsen af metoden med interne modeller ske i faser på tværs af forskellige
transaktionstyper. I den periode, hvor anvendelsen sker i faser, kan institutter anvende
3.
DA
134
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
metoderne i afdeling 3 eller 5, i forbindelse med transaktionstyper, hvor de ikke anvender
metoden med interne modeller.
4.
For alle transaktioner med OTC-derivater og terminsforretninger, som et institut ikke har
modtaget tilladelse i henhold til stk. 1 til at anvende metoden med interne modeller på,
anvender instituttet metoderne i afdeling 3 eller 5.
Nævnte metoder kan permanent anvendes sideløbende inden for en koncern. Inden for et
institut kan nævnte metoder kun anvendes sideløbende, hvis en af metoderne anvendes i de
tilfælde, der er beskrevet i artikel 276, stk. 6.
5.
Et institut, som i overensstemmelse med stk. 1 har tilladelse til at anvende metoden med
interne modeller, skal ikke på ny anvende de metoder, der er beskrevet i afdeling 3 eller 5,
medmindre den kompetente myndighed har givet tilladelse hertil. De kompetente
myndigheder giver en sådan tilladelse, hvis instituttet viser, at det er hensigtsmæssigt.
Hvis et institut ikke længere opfylder kravene i denne afdeling, underretter det den kompetente
myndighed herom og foretager sig et af følgende:
a)
b)
forelægger den kompetente myndighed en plan for en rettidig fornyet overholdelse
godtgør over for den kompetente myndighed, at virkningen af den manglende
overholdelse er uvæsentlig.
Artikel 278
Eksponeringens værdi
6.
1.
Hvis et institut i overensstemmelse med artikel 277, stk. 1, har tilladelse til at anvende
metoden med interne modeller til beregning af eksponeringers værdi for nogle eller alle de
transaktioner, der er omhandlet i nævnte stykke, beregnes eksponeringens værdi for disse
transaktioner ud fra nettinggruppen.
Den model, som instituttet anvender til nævnte formål, skal:
a)
b)
angive den sandsynlige fordeling af ændringer i nettinggruppens markedsværdi, som kan
tilskrives fælles ændringer i relevante markedsvariabler som renter, valutakurser osv.
beregne eksponeringsværdien for nettinggruppen på alle fremtidige datoer under
hensyntagen til fælles ændringer i markedsvariablerne.
2.
Hvis modellen skal indregne virkningerne af margenberegningen, skal modellen af
sikkerhedsstillelsens værdi opfylde de kvantitative, kvalitative og datakravene for metoden
med interne modeller i overensstemmelse med denne afdeling, og instituttet kan kun tage
hensyn til anerkendt finansiel sikkerhedsstillelse som defineret i artikel 193, stk. 2, og artikel
232, i deres sandsynlige fordelinger af ændringer i nettinggruppens markedsværdi.
Kapitalgrundlagskravet
for
modpartskreditrisiko
i
forbindelse
med
de
Modpartsrisikoeksponeringer, som et institut anvender metoder med interne modeller på, skal
være det største af følgende:
3.
DA
135
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
a)
b)
kapitalgrundlagskravet for nævnte eksponeringer beregnet på grundlag af den faktisk
forventede positive eksponering med brug af aktuelle markedsdata
kapitalgrundlagskravet for nævnte eksponeringer beregnet på grundlag af den faktisk
forventede positive eksponering med brug af en enkelt konsekvent kalibrering i
stresssituationer for alle Modpartsrisikoeksponeringer, som de anvender metoden med
interne modeller på.
4.
Med undtagelse af modparter identificeret som havende specifikke "wrong-way"-risici, der er
omfattet af artikel 285, stk. 4 og 5, beregner instituttet eksponeringens værdi som produktet af
alpha og den faktisk forventede positive eksponering som følger:
Exposure v alue
=
α
⋅
Effective EPE
hvor
α
= 1,4, medmindre de kompetente myndigheder kræver, at
α
tildeles en højere værdi, eller
tillader institutter at anvende deres egne estimater i overensstemmelse med stk. 9.
Den faktiske EPE beregnes ved estimering af den forventede eksponering (EE
t
) ud fra den
gennemsnitlige eksponering på en senere dato, hvor gennemsnittet fastsættes på grundlag af
relevante markedsrisikofaktorers mulige fremtidige værdier.
Modellen estimerer EE på en række fremtidige datoer t
1
, t
2
, t
3
osv.
5.
Den faktiske EE beregnes rekursivt som:
Effective EE
t
k
=
max
Effective EE
t
k
−
1
,
EE
t
k
{
}
hvor
den aktuelle dato benævnes t
0
.
Den faktiske EEt
0
svarer til den aktuelle eksponering.
6.
Den faktiske EPE svarer til den gennemsnitlige faktiske EE i det første år af en fremtidig
eksponering. Hvis samtlige kontrakter i nettinggruppen udløber inden for mindre end et år,
svarer EPE til gennemsnittet af EE, indtil samtlige kontrakter i nettinggruppen udløber. Den
faktiske EPE beregnes ud fra det vægtede gennemsnit af den faktiske EE:
Effective EPE
=
min
{
1
year
,
maturity
}
k
=
1
∑
Effective EE
t
k
⋅ ∆
t
k
hvor vægtene
∆
t
k
=
t
k
−
t
k
−
1
tager højde for, at den fremtidige eksponering kan være beregnet
på datoer, der ikke er jævnt fordelt over det pågældende tidsinterval.
7.
Institutter beregner den forventede eller maksimale eksponering på grundlag af en fordeling af
eksponeringer, der tager hensyn til, at eksponeringerne ikke nødvendigvis er normalfordelt.
DA
136
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8.
Et institut kan benytte en værdi for fordelingen som beregnet af modellen, der er mere
forsigtig end
α
ganget med den faktiske EPE som beregnet i henhold til ligningen i stk. 4 for
hver modpart.
De kompetente myndigheder kan uanset bestemmelserne i stk. 4 tillade institutter at anvende
deres egne estimater af alpha, hvor:
a)
alpha svarer til forholdet mellem den interne kapital baseret på en fuldstændig
simulering af eksponeringer med modparter (tæller) og den interne kapital baseret på
EPE (nævner)
EPE skal i nævneren anvendes, som om der var tale om et fast udestående lånebeløb.
9.
b)
Ved estimering i overensstemmelse med dette stykke er alpha ikke lavere the 1,2.
10.
Ved en estimering af alpha i henhold til stk. 9 skal et institut sikre, at tælleren og nævneren
beregnes på en måde, der stemmer overens med hensyn til modelleringsmetoder,
parameterspecifikationer og porteføljesammensætning. Den metode, der anvendes til at
estimate
α,
skal baseres på instituttets metode for den interne kapital, være veldokumenteret og
underkastes en uafhængig validering. Et institut skal desuden revidere sine estimater af alpha
mindst fire gange om året eller hyppigere, hvis porteføljens sammensætning varierer over tid.
Et institut skal også vurdere modelrisikoen.
Et institut skal over for de kompetente myndigheder godtgøre, at dets interne estimater af
alpha i tælleren afspejler væsentlige kilder til afhængighed, i fordelingen af markedsværdierne
af de pågældende transaktioner eller af porteføljer af transaktioner fordelt på tværs af de
forskellige modparter. Interne estimater af alpha skal tage hensyn til porteføljernes
granulering.
Ved tilsyn med brugen af estimater i henhold til stk. 9 tager kompetente myndigheder højde
for den væsentlige variation i estimater af alpha, som skyldes muligheden for fejlspecifikation
i de modeller, der anvendes for tælleren, navnlig i tilfælde af konveksitet.
Volatiliteten og korrelationen af de faktorer for markedsrisici, der anvendes i den samlede
simulering af markeds- og kreditrisiko, skal i givet fald baseres på kreditrisikofaktoren for at
afspejle mulige stigninger i volatiliteten eller korrelation under økonomisk nedgang.
Artikel 279
Eksponeringsværdien for nettinggrupper omfattet af en margenaftale
11.
12.
13.
1.
Hvis nettinggruppen er omfattet af en margenaftale og en daglig værdiansættelse til
markedsværdi, kan et institut anvende en af følgende EPE-værdier:
a)
den faktiske EPE, uden hensyntagen til eventuel sikkerhed, modtaget eller stillet ved en
margen plus eventuel sikkerhedsstillelse over for modparten, der er uafhængig af den
daglige værdiansættelse og fastsættelse af margen eller den aktuelle eksponering
et tillæg, der afspejler den potentielle forøgelse af eksponeringen i løbet af den
risikoperiode, margenaftalen dækker, plus, afhængigt af hvad der er størst:
b)
DA
137
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
i)
ii)
den aktuelle eksponering, herunder modtaget eller stillet sikkerhed, dog ikke
"called" eller omtvistet sikkerhedsstillelse
den største nettoeksponering, herunder sikkerhedsstillelse i henhold til
margenaftalen, som ikke udløser "collateral call". Beløbet afspejler alle gældende
tærskler, minimumsoverførsler, uafhængige beløb og initialmargener i henhold til
margenaftalen
c)
hvis modellen afspejler margenberegningens virkninger ved estimeringen af EE, kan
instituttet med forbehold af den kompetente myndigheds tilladelse anvende modellens
EE-værdi direkte i ligningen i artikel 13, stk. 5. De kompetente myndigheder giver kun
en sådan tilladelse, hvis de efterprøver, at modellen afspejler margenberegningens
virkninger ved estimering af EE korrekt.
For så vidt angår litra b) beregner institutter tillægget som den forventede positive ændring af
transaktionernes markedsværdi i den risikoperiode, margenaftalen dækker. Ændringer i
sikkerhedsstillelsens værdi afspejles ved brug af de tilsynsbaserede volatilitetsjusteringer i
overensstemmelse med kapitel 4, afdeling 3, eller egne estimater af volatilitetsjusteringer efter
den udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse, men der påtages ikke
sikkerhedsstillelse i margenrisikoperioden. Den risikoperiode, margenaftalen dækker, er
underlagt de minimumsperioder, der er omhandlet i stk. 2-4.
2.
For transaktioner, som er omfattet af daglig margenberegning og værdiansættelse, skal
margenrisikoperioden, som anvendes til modellering af eksponeringsværdien med
margenaftaler, mindst svare til:
a)
b)
5 arbejdsdage for nettinggrupper, der kun består af genkøbstransaktioner, transaktioner
vedrørende ud- eller indlån i værdipapirer eller råvarer og margenlån
10 arbejdsdage for alle andre nettinggrupper.
For litra a) og b) gælder følgende undtagelser:
i)
for alle nettinggrupper, hvor antallet af handler overstiger 5 000 på et givet
tidspunkt i løbet af et kvartal, skal margenrisikoperioden i det efterfølgende kvartal
mindst svare til 20 arbejdsdage. Denne undtagelse finder ikke anvendelse på
institutters handelseksponeringer
for nettinggrupper med en eller flere handler, som enten omfatter illikvid
sikkerhedsstillelse eller et OTC-derivat, der ikke let kan erstattes, skal
margenrisikoperioden mindst svare til 20 arbejdsdage.
ii)
Et institut bestemmer, om sikkerhedsstillelse er illikvid, eller om OTC-derivater ikke let kan
erstattes i stresssituationer kendetegnet ved mangel på fortsat aktive markeder, hvor en
modpart i løbet af to dage eller mindre ville kunne opnå adskillige prisnoteringer, som ikke
ville bevæge markedet eller svare til en pris, som afspejler en nedsættelse (i tilfælde af
sikkerhedsstillelse) eller en præmie (i tilfælde af et OTC-derivat) af markedsværdien.
DA
138
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Et institut skal overveje, om de handler eller værdipapirer, det har som sikkerhedsstillelse, er
koncentreret omkring en bestemt modpart, og om instituttet ville kunne erstatte nævnte
handler eller værdipapirer, hvis modparten forlod markedet i hast.
3.
Hvis et institut har været involveret i mere end to "margin call"-tvister i forbindelse med en
bestemt nettinggruppe eller modpart i de to umiddelbart foregående kvartaler, som har varet
længere end den i henhold til stk. 2 gældende risikoperiode, marginaftalen omfatter, anvender
instituttet en margenrisikoperiode, som er mindst dobbelt så lang som perioden i stk. 2, for
nævnte nettinggruppe i de to efterfølgende kvartaler.
Ved margenberegning med et tidsinterval på N dage, skal margenrisikoperioden mindst svare
til perioden i stk. 2, F, plus N dage minus én dag. Dvs.:
Margenrisikoperiode = F + N – 1.
5.
Hvis den interne model indregner virkningen af margenberegning på ændringer i
nettinggruppens markedsværdi, skal instituttet beregne anden sikkerhedsstillelse end kontanter
af samme valuta som selve eksponeringen sammen med eksponeringen i sine beregninger af
eksponeringsværdien for OTC-derivat- og værdipapirfinansieringstransaktioner.
Hvis et institut ikke kan beregne sikkerhedsstillelse sammen med eksponeringen, medtager det
ikke virkningen af anden sikkerhedsstillelse end kontanter af samme valuta som selve
eksponeringen i sine beregninger af eksponeringsværdien for OTC-derivat- og
værdipapirfinansieringstransaktioner, medmindre det enten bruger volatilitetsjusteringer, som
er i overensstemmelse med standarderne i den udbyggede metode for finansiel
sikkerhedsstillelse med egne volatilitetsjusteringsestimater eller de tilsynsbaserede
standardvolatilitetsjusteringer i henhold til kapitel 4.
Institutter, som anvender metoden med interne modeller, ser i deres modeller bort fra
virkningen af en reduktion af eksponeringsværdien, som skyldes bestemmelser i en aftale om
sikkerhedsstillelse med krav om sikkerhedsstillelse, hvis modpartens kreditkvalitet forringes.
Artikel 280
Modpartsrisikostyring – Politikker, processer og systemer
4.
6.
7.
1.
Et institut skal oprette og til enhver tid råde over et modpartsrisiko-styringssystem, som består
af:
a)
b)
politikker, processer og systemer, der sikrer identificering, måling, styring, godkendelse
og intern rapportering af modpartsrisiko
procedurer, der sikrer, at nævnte politikker, processer og systemer overholdes.
Nævnte politikker, procedurer og systemer skal være konceptuelt forsvarlige, implementeret
med integritet og veldokumenterede. Dokumentationen skal omfatte en redegørelse for de
empiriske teknikker, der benyttes til måling af modpartsrisiko.
DA
139
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
Det modpartsrisiko-styringssystemet, som der stilles krav om i stk. 1, skal tage hensyn til
markeds- og likviditetsrisici og til retlige og operationelle risici, der er relateret til
modpartsrisikoen. Systemet skal navnlig sikre, at instituttet overholder følgende principper:
a)
b)
c)
det må ikke drive forretninger med en modpart uden at bedømme dennes
kreditværdighed
det skal tage fornødent hensyn til den kreditrisiko, der forekommer i forbindelse med
afviklingen og forud for denne
det skal i den udstrækning, det er praktisk muligt, håndtere sådanne risici på
modpartsniveau ved at aggregere eksponeringer med modparter med andre
krediteksponeringer og på firmaniveau.
3.
Et institut, som anvender metoden med interne modeller, godtgør over for den kompetente
myndighed, at modpartsrisiko-styringssystemet tager højde for de likviditetsrisici, der er
forbundet med følgende:
a)
eventuelle indkommende "margin calls" i forbindelse med udskiftning af
variationsmargen eller andre margentyper, f.eks. initialmargen eller uafhængig margen,
ved negative markedspåvirkninger
eventuelle indkommende "calls" om returnering af overskydende sikkerhedsstillelse fra
modparter
"calls", som skyldes
kreditkvalitetsvurdering.
en
eventuel
nedgradering
af
ens
egen
eksterne
b)
c)
Et institut skal sikre, at karakteren og tidshorisonten ved sikkerhedsgenanvendelse er i
overensstemmelse med likviditetsbehovene og ikke skader dets evne til at stille eller returnere
sikkerhed rettidigt.
4.
Et instituts ledelsesorgan og øverste ledelse skal være aktivt involveret i, og sikre, at der
afsættes tilstrækkelige ressourcer til modpartsrisikostyring. Den øverste ledelse skal gennem
en formel proces være opmærksom på de begrænsninger og antagelser, der knytter sig til den
anvendte model, og på de konsekvenser, disse begrænsninger og antagelser kan få for
resultaternes pålidelighed. Den øverste ledelse skal også være opmærksom på de usikkerheder,
der kendetegner markedsforholdene og de operationelle forhold, og vide, hvordan disse
afspejles i modellen.
De daglige rapporter udarbejdet i overensstemmelse med artikel 281, stk. 2, litra b),
vedrørende et instituts Modpartsrisikoeksponeringer, gennemgås med henblik på et
tilstrækkeligt højt ledelsesniveau med beføjelser til at foretage både reduktioner af positioner,
som individuelle kreditchefer eller handlere har foretaget, og reduktioner af instituttets
samlede modpartsrisikoeksponering.
Et instituts modpartsrisiko-styringssystem, som er oprettet i overensstemmelse med stk. 1, skal
anvendes i kombination med interne kredit- og handelsbegrænsninger. Kredit- og
handelsbegrænsningerne skal relateres til instituttets risikomålingsmodel på en måde, som er
konsekvent over tid, og som er velkendt af kreditchefer, handlere og den øverste ledelse. Et
5.
6.
DA
140
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
institut skal have en formel proces til indberetning af overtrædelser af risikobegrænsninger til
det korrekte ledelsesniveau.
7.
Instituttet skal i forbindelse med sin opgørelse af modpartsrisiko også måle anvendelsen af
kreditlinjer fra dag til dag og inden for samme dag. Instituttet skal måle den aktuelle
eksponering både med og uden sikkerhedsstillelse. På portefølje- og modpartsniveau skal
instituttet beregne og overvåge den maksimale eksponering eller den potentielle fremtidige
eksponering med det konfidensinterval, instituttet har valgt. Instituttet skal tage hensyn til
store eller koncentrerede positioner, bl.a. i forhold til grupper af indbyrdes relaterede
modparter, brancher og markeder.
Instituttet skal oprette og til enhver tid råde over et systematisk og grundigt program med
stresstest. Resultaterne af disse stresstest gennemgås regelmæssigt og mindst én gang i
kvartalet af den øverste ledelse og afspejles i de modpartsrisikopolitikker og grænser, som
ledelsesorganet eller den øverste ledelse fastsætter. Hvis stresstest afslører en særlig sårbarhed
over for bestemte omstændigheder, skal instituttet øjeblikkeligt sikre, at disse risici håndteres.
Artikel 281
Organisationsstrukturer for modpartsrisikostyring
8.
1.
Et institut, som anvender metoden med interne modeller, skal oprette og til enhver tid råde
over:
a)
b)
en risikokontrolenhed, som er i overensstemmelse med stk. 2
en sikkerhedsstyringsenhed, som er i overensstemmelse med stk. 3
2.
Risikokontrolenheden står for udformningen og iværksættelsen af dets modpartsrisikostyring
og skal foretage den indledende og løbende validering af modellen, varetage følgende
funktioner og opfylde følgende krav:
a)
b)
den skal stå for udformningen og iværksættelsen af instituttets modpartsrisiko-
styringssystem
den skal udarbejde daglige rapporter om og analysere resultaterne af instituttets
risikomålingsmodel. Nævnte analyse skal omfatte en evaluering af forholdet mellem
modpartsrisiko-eksponeringsværdier og handelsbegrænsninger
den skal kontrollere inputdataenes integritet og udarbejde og analysere rapporter om
resultaterne af instituttets risikomålingsmodel samt evaluere forholdet mellem
risikoeksponeringsværdier og kredit- og handelsbegrænsninger
den skal drives uafhængigt af erhvervskredit- og handelsafdelingerne og må ikke
udsættes for upassende indflydelse
den skal have det fornødne personale
den skal rapportere direkte til instituttets øverste ledelse
c)
d)
e)
f)
DA
141
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
g)
h)
3.
dens arbejde skal integreres tæt med instituttets daglige kreditrisikostyring
dens resultater skal udgøre en integreret del af proceduren for planlægning, overvågning
og styring af instituttets kreditrisikoprofil og overordnede risikoprofil.
Risikostyringsenheden varetager følgende opgaver og funktioner:
a)
beregner og foretager "margin calls", styrer "margin call"-tvister og foretager dagligt en
nøjagtig indberetning af uafhængige beløbsniveauer, initialmargener og
variationsmargener
kontrollerer integriteten af de data, der anvendes til at foretage "margin calls", og sikrer,
at de er konsekvente og regelmæssigt sammenholdes med alle relevante datakilder i
instituttet
registrerer omfanget af sikkerhedsgenanvendelse og eventuelle ændringer af instituttets
rettigheder til eller i forbindelse med den sikkerhed, det stiller
indberetter til det korrekte ledelsesniveau, hvilke typer sikkerhedsaktiver, som
genanvendes, og betingelserne for en sådan genanvendelse, herunder instrumentet,
kreditkvaliteten og løbetiden
registrerer koncentration til de enkelte typer sikkerhedsaktiver, som instituttet accepterer
indberetter regelmæssigt og mindst én gang i kvartalet oplysninger om sikkerhedsstyring
til den øverste ledelse, herunder informationer om, hvilket type sikkerhed der er
modtaget og stillet, størrelsen, aldring og grunden til "margin call"-tvister. Den interne
rapportering skal også afspejle udviklingen i disse tal.
b)
c)
d)
e)
f)
4.
Den øverste ledelse skal afsætte tilstrækkelige ressourcer til risikostyringsenheden, jf. stk. 1,
litra b), med henblik på at sikre, at systemerne opnår driftsresultater på et passende niveau,
som målt ved instituttets rettidige og nøjagtige "margin calls" og instituttets rettidige reaktion
på modparternes "margin calls". Den øverste ledelse skal sikre, at enheden har det fornødne
personale til at behandle "calls" og tvister rettidigt selv under en alvorlig krise på markedet og
til at sætte instituttet i stand til at begrænse antallet af omfattende tvister forårsaget af
handelsvolumen.
Artikel 282
Gennemgang af modpartsrisiko-styringssystemet
Et institut skal regelmæssigt foretage en uafhængig gennemgang af modpartsrisiko-styringssystemet
ved hjælp af sin egen interne revisionsprocedure. Denne gennemgang skal både omfatte aktiviteterne i
kontrolenheden og i sikkerhedsstyringsenheden som krævet i artikel 281, hvor der som et minimum ses
på:
a)
b)
dokumentationen vedrørende modpartsrisiko-styringssystemet og -proceduren, og hvorvidt
denne er fyldestgørende, som krævet i artikel 280
modpartsrisiko-kontrolenhedens organisering som krævet i artikel 281, stk. 1, litra a)
DA
142
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
c)
d)
e)
f)
g)
h)
i)
j)
k)
l)
m)
n)
o)
sikkerhedsstyringsenhedens organisering som krævet i artikel 281, stk. 1, litra b)
integreringen af modpartsrisikomålinger i den daglige risikostyring
proceduren for godkendelse af de risikoberegningsmodeller og værdiansættelsessystemer, der
anvendes af personalet i handels- og administrationsafdelingerne
valideringen af eventuelle større ændringer i modpartsrisiko-målingsproceduren
de modpartskreditrisici, der tages højde for i risikomålingsmodellen
ledelsesinformationssystemets integritet
modpartsrisikodataenes nøjagtighed og fuldstændighed
nøjagtig afspejling af betingelser i aftaler om sikkerhedsstillelse og netting i målinger af
eksponeringsværdien
kontrollen af, om de datakilder, der anvendes i forbindelse med modeller, er konsistente,
aktuelle og pålidelige, herunder om sådanne datakilder er uafhængige
nøjagtigheden og relevansen af de antagelser, der ligger til grund for volatiliteten og
korrelationen
nøjagtigheden af vurderingen og beregningen af risikotransformering
kontrol af modellens nøjagtighed ved hjælp af hyppig efterprøvning ("back-testing") som
omhandlet i artikel 287, stk. 1, litra b)-e)
modpartsrisiko-kontrolenhedens og sikkerhedsstyringsenhedens opfyldelse af de relevante
reguleringsmæssige krav.
Artikel 283
Brugstest
1.
Institutter skal sikre, at den fordeling af eksponeringer, som genereres ved hjælp af den model,
der anvendes til beregning af den faktiske EPE, integreres i instituttets daglige modpartsrisiko-
styringsprocedure, og at der tages højde for resultatet af modellen i forbindelse med
kreditbevillingen, styringen af modpartsrisikoen og den interne kapitalallokering.
Instituttet skal over for de kompetente myndigheder godtgøre, at det i mindst ét år forud for de
kompetente myndigheders tilladelse til at anvende metoden med interne modeller, jf. artikel
277, har anvendt en model til beregning af fordelingen af eksponeringer, som beregningen af
EPE baseres på, og som i det store og hele opfylder kravene, der er fastsat i denne afdeling.
Den model, der anvendes til beregning af fordelingen af eksponeringer med modparter, skal
indgå i en struktur til styring af modpartsrisiko som krævet i artikel 280. Denne struktur skal
indbefatte måling af anvendelsen af kreditlinjer, aggregering af eksponeringer med modparter
med andre krediteksponeringer og allokeringen af den interne kapital.
2.
3.
DA
143
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.
Ud over EPE skal instituttet måle og kontrollere sine aktuelle eksponeringer. Instituttet skal
om nødvendigt måle den aktuelle eksponering både med og uden sikkerhedsstillelse.
Brugstesten kræver, at instituttet måler modpartsrisikoen på andre måder, f.eks. i form af den
maksimale eksponering, baseret på den fordeling af eksponeringer, der genereres med den
samme model, som anvendes til beregning af EPE.
Instituttet skal være i stand til at estimere EE hver dag, medmindre det godtgør over for de
kompetente myndigheder, at dets modpartsrisikoeksponeringer gør det berettiget at foretage
mindre hyppige beregninger. Det skal også estimere EE efter en bestemt tidsprofil for
prognosehorisonter, der på dækkende vis afspejler tidsstrukturen for fremtidige cash flows og
kontrakternes løbetid og på en måde, der stemmer overens med eksponeringens betydning og
sammensætning.
Eksponeringen skal måles i hele den periode, som de enkelte kontrakter i nettinggruppen
dækker, og ikke kun det første år, og den skal overvåges og kontrolleres. Instituttet skal
indføre procedurer, der gør det muligt at påvise og kontrollere risici vedrørende modparter,
hvor eksponeringen strækker sig over mere end ét år. Anslåede forøgelser af eksponeringen
skal desuden indarbejdes i den interne model, som instituttet anvender i forbindelse med den
interne kapital.
Artikel 284
Stresstest
5.
6.
1.
Instituttet skal have et omfattende stresstestprogram for modpartsrisiko, herunder til brug ved
vurderingen af kapitalgrundlagskravene i forbindelse med modpartsrisiko, som opfylder
kravene i stk. 2-10.
Det skal afdække eventuelle begivenheder eller fremtidige ændringer i de økonomiske forhold,
som kunne påvirke instituttets krediteksponering i negativ retning, og vurdere instituttets evne
til at modstå sådanne ændringer.
Programmets stressværdier skal sammenholdes med risikogrænser, og instituttet skal betragte
dem som en del af proceduren, der er fastsat i artikel 79 i direktiv [inserted by OP].
Programmet skal overordnet registrere handelseksponeringer og aggregerede eksponeringer på
tværs af alle former for modpartsrisici i forbindelse med specifikke modparter inden for en
tilstrækkelig tidsramme til at foretage regelmæssige stresstest.
Det skal mindst sørge for månedlige eksponeringsrelaterede stresstest af vigtige
markedsrisikofaktorer som f.eks. renter, fx, aktier, kreditspreads og råvarepriser for alle
instituttets modparter for at identificere og om nødvendigt sætte instituttet i stand til at
reducere for store koncentrationer i specifikke retningsbestemte risici. Eksponeringsrelaterede
stresstest – herunder enkeltfaktor-, multifaktor- og væsentlige ikke-retningsbestemte risici –
og fælles stresstest af eksponering og kreditværdighed foretages for de enkelte modparter, for
modpartskoncerner og for institutters aggregerede CCR.
Det anvender mindst én gang i kvartalet multifaktor-stresstestscenarier og vurderer væsentlige
ikke-retningsbestemte risici, herunder rentekurveeksponering og basisrisici. Multifaktor-
2.
3.
4.
5.
6.
DA
144
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
stresstest skal som et minimum tage højde for nedenstående scenarier, hvor følgende gør sig
gældende:
a)
b)
c)
7.
alvorlige økonomiske begivenheder eller alvorlige begivenheder på markedet
væsentligt generelt fald i markedslikviditeten
et stort finansielt mellemled realiserer positioner.
Omfanget af de underliggende risikofaktorers chok skal være i overensstemmelse med
stresstestens formål. Ved vurdering af solvens i stresssituationer skal de underliggende
risikofaktorers chok være tilstrækkeligt omfattende til at tage højde for ekstreme historiske
markedsforhold og ekstreme, men troværdige, markedsbetingelser i stresssituationer.
Stresstest har til formål at vurdere virkningen af sådanne chok på kapitalgrundlag,
kapitalgrundlagskrav og indtjening. Med henblik på den daglige porteføljeovervågning,
risikoafdækning og styring af koncentrationer skal testprogrammet også tage højde for mindre
alvorlige og mere sandsynlige scenarier.
Programmet skal, hvis det er passende, indeholde bestemmelser om omvendte stresstest for at
identificere ekstreme, men troværdige scenarier, som kunne medføre væsentlige negative
resultater. Omvendte stresstest skal tage højde for virkningerne af væsentlig ikke-linearitet i
porteføljen.
Resultaterne af programmets stresstest indrapporteres regelmæssigt, og mindst én gang i
kvartalet, til den øverste ledelse. Rapporterne og analysen af resultaterne skal omfatte de
største virkninger på modpartsniveau på tværs af porteføljen, væsentlige koncentrationer inden
for porteføljesegmenter (inden for den samme erhvervsgren eller region) og relevante
portefølje- og modpartsspecifikke udviklingstendenser.
Den øverste ledelse skal spille en afgørende rolle med hensyn til at integrere stresstest i
instituttets risikostyringsramme og risikokultur og sikre, at resultaterne får betydning og
anvendes til at styre modpartsrisiko. Resultaterne af stresstest for væsentlige eksponeringer
vurderes i forhold til retningslinjer, som viser instituttets risikovillighed, og forelægges for den
øverste ledelse til drøftelse og handling, når der identificeres overdrevne eller koncentrerede
risici.
Artikel 285
"Wrong way"-risiko
8.
9.
10.
1.
I denne artikel gælder det:
a)
Generel "wrong-way"-risiko opstår, når sandsynligheden for, at modparterne
misligholder deres forpligtelser, er positivt korreleret med generelle
markedsrisikofaktorer.
Specifik "Wrong-Way"-risiko opstår, når der er en juridisk forbindelse mellem
modparten og udstederen af det underliggende for OTC-derivat- eller
værdipapirfinansieringstransaktionen.
b)
DA
145
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
3.
Institutter skal tage tilstrækkeligt hensyn til eksponeringer, der giver anledning til en væsentlig
specifik og generel "wrong-way"-risiko.
Med henblik på at identificere generelle "wrong-way"-risici udformer institutter stresstest og
scenarieanalyser, der har til formål at stresse risikofaktorer, som er negativt relateret til
modpartens kreditværdighed. Sådanne test skal tage højde for de alvorlige chok, der kan opstå,
når forholdet mellem risikofaktorer er ændret. Institutter skal overvåge generelle "wrong
way"-risici for produkter, for regioner, for erhvervsgrene og for andre kategorier, som er
relevante for deres forretninger.
Institutter skal indføre procedurer, der gør det muligt at identificere, overvåge og kontrollere
situationer, hvor der opstår specifik "wrong-way"-risiko for de enkelte retlige enheder,
begyndende med transaktionens indgåelse og videre gennem hele dens løbetid. Transaktioner
med modparter, hvor der er identificeret specifik "wrong-way"-risiko, behandles i
overensstemmelse med stk. 5.
Institutter beregner kapitalgrundlagskrav for modpartskreditrisiko (CCR) i forhold til
modparter, hvor der er identificeret specifik "wrong-way"-risiko, i overensstemmelse med
følgende principper:
a)
instrumenter med specifik "wrong-way"-risiko indgår ikke i den samme nettinggruppe
som andre transaktioner med modparten, og behandles hver især som en separat
nettinggruppe
inden for en sådan separat nettinggruppe svarer eksponeringsværdien af "single-name"-
"credit default swaps" til det fulde forventede tab i forbindelse med de underliggende
instrumenters resterende dagsværdi ("fair value") ud fra den antagelse, at den
underliggende udsteder er trådt i likvidation
tab givet misligholdelse (LGD) for et institut, som anvender metoden i kapitel 3, er
100% for sådanne "swap"-transaktioner
den gældende risikovægt for et institut, som anvender metoden i kapitel 2, svarer til
vægten for en usikret transaktion
for alle andre transaktioner vedrørende et "single name" i en sådan separat nettinggruppe
svarer eksponeringsværdien til transaktionens værdi ud fra den antagelse, at der er tale
om "jump-to-default" for den underliggende forpligtelse
i det omfang der gøres brug af eksisterende markedsrisikoberegninger for
kapitalgrundlagskrav i forbindelse med forøget misligholdelses- og migrationsrisiko, jf.
afsnit IV, kapitel 5, afdeling 4, som allerede indeholder en LGD-antagelse, er LGD i den
anvendte formel 100 %.
4.
5.
b)
c)
d)
e)
f)
6.
Institutter sørger for regelmæssig rapportering til den øverste ledelse og ledelsesorganets
relevante udvalg både om specifikke og generelle "wrong-way"-risici, og om de
foranstaltninger der er truffet med henblik på at styre nævnte risici.
DA
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 286
Modelleringsprocessens integritet
1.
Institutter skal sikre modelleringsprocessens integritet, jf. artikel 278, ved som et minimum at
træffe følgende foranstaltninger:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
Modellen skal afspejle de vilkår og specifikationer, transaktionen er underlagt, på en
aktuel, fyldestgørende og konservativ måde.
Nævnte vilkår omhandler bl.a. nominelle kontraktbeløb, løbetid, referenceaktiver, aftaler
vedrørende margenberegning og nettingsystemer.
Nævnte vilkår og specifikationer skal opbevares i en sikker database, der underkastes
formel og regelmæssig revision.
En procedure for godkendelse af nettingsystemer forudsætter en udtalelse fra juridisk
personale for at kontrollere retskraften af netting under nævnte systemer.
Kontrollen i litra d) skal indlæses i databasen i litra c) af en uafhængig enhed.
Overførslen af data vedrørende transaktionsvilkår og -specifikationer til EPE-modellen
skal underkastes intern revision.
Der skal findes processer til formel afstemning mellem modellen og kildedatasystemer
med henblik på løbende at kontrollere, at transaktionsvilkår og -specifikationer afspejles
på korrekt eller i hvert fald konservativ vis i EPE.
2.
Der benyttes aktuelle markedsdata til beregning af aktuelle eksponeringer. Institutter kan
kalibrere EPE-modellen ved at anvende enten historiske markedsdata eller markedsudledte
data til at opstille parametre for de underliggende stokastiske processer, f.eks. drift, volatilitet
og korrelation. Hvis et institut anvender historiske data, skal det inddrage sådanne data for en
periode på mindst tre år. Dataene skal ajourføres mindst én gang hvert kvartal eller hyppigere,
hvis det er nødvendigt for at afspejle markedsforholdene.
Til beregning af den faktiske EPE ved hjælp af stresskalibrering kalibrerer instituttet den
faktiske EPE enten ved brug af data for en periode på tre år, som omfatter en periode, hvor
modparternes "credit default spreads" sættes under pres, eller markedsudledte data fra en
sådan kriseperiode.
Instituttet tager i den forbindelse højde for kravene i stk. 3, 4 og 5.
3.
Instituttet godtgør over for den kompetente myndighed, mindst én gang i kvartalet, at den
kriseperiode, der anvendes til beregningen i dette stykke, svarer til en periode med øget "credit
default swap" eller andre kreditspredninger (f.eks. lån eller erhvervsobligationer) for et
repræsentativt udvalg af modparter med handlede kreditspredninger. Hvis instituttet ikke har
tilstrækkelige kreditspredningsdata for en modpart, konverteres nævnte modpart til specifikke
kreditspredningsdata baseret på region, intern rating og forretningstyper.
EPE-modellen for alle modparter anvender data, enten historiske eller udledte, som omfatter
data fra perioden med kreditkrise, og anvender sådanne data på en måde, som er i
4.
DA
147
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
overensstemmelse med den metode, der anvendes til kalibrering af EPE-modellen til aktuelle
data.
5.
Til at evaluere, hvor effektiv stresskalibreringen af EEPE er, opretter instituttet en række
benchmærkeporteføljer, som er sårbare i forhold til de vigtigste risikofaktorer, som instituttet
eksponeres for. Eksponeringen i forhold til disse benchmærkeporteføljer beregnes ved
anvendelse af a) en stressmetode, der er baseret på aktuelle markedsværdier og
modelparametre, som er kalibreret til markedsforholdene i krisesituationer, og b) den
eksponering, der opstår i kriseperioden, men ved anvendelse af den metode, der er omhandlet i
denne afdeling (markedsværdien ved kriseperiodens udgang, volatiliteter og korrelationer fra
den 3-årige kriseperiode).
De kompetente myndigheder kræver, at instituttet tilpasser stresskalibreringen, hvis
eksponeringen i forhold til nævnte benchmærkeporteføljer afviger væsentligt fra hinanden.
6.
Et institut skal underkaste modellen en valideringsprocedure, som er nærmere defineret i
instituttets politikker og procedurer. Nævnte valideringsprocedure skal:
a)
præcisere, hvilke undersøgelser der kræves for at sikre modellens integritet, og
identificere forhold, som bevirker, at de forudsætninger, der ligger til grund for
modellen, ikke er passende, hvilket derfor kan resultere i, at EPE vurderes for lavt
omfatte en undersøgelse af, hvor omfattende EPE-modellen er.
b)
7.
Et institut skal overvåge relevante risici og indføre procedurer med henblik på at justere sin
estimering af EEPE, når disse risici antager et vist omfang. For at overholde dette stykke skal
instituttet:
a)
identificere og kontrollere sine eksponeringer over for specifikke "wrong-way"-risici,
der opstår som omhandlet i artikel 285, stk. 1, litra b), og eksponeringer over for
generelle "wrong-way"-risici, der opstår som omhandlet i artikel 285, stk. 1, litra a)
hvis eksponeringernes risikoprofil efter et år er stigende, regelmæssigt sammenligne
estimatet af en relevant eksponeringsværdi for et år med den samme eksponeringsværdi
for hele eksponeringens levetid
i forbindelse med eksponeringer med kort løbetid (under et år) regelmæssigt
sammenligne genanskaffelsesomkostningerne (den aktuelle eksponering) med den
faktiske eksponeringsprofil og opbevare data, der gør det muligt at foretage en sådan
sammenligning.
b)
c)
8.
Et institut skal benytte interne procedurer til at kontrollere, at den pågældende transaktion er
omfattet af en retsgyldig nettingaftale, der opfylder de gældende krav, jf. afdeling 7, før denne
transaktion inkluderes i en nettinggruppe.
Et institut, der bruger sikkerhedsstillelse med henblik på at begrænse modpartsrisikoen, skal
benytte interne procedurer til at kontrollere, at sikkerhedsstillelsen opfylder de fornødne
retssikkerhedsstandarder, der er anført i kapitel 4, før det indregner sikkerhedsstillelsens
virkninger i sine beregninger.
9.
DA
148
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10.
EBA overvåger de forskellige former for praksis på dette område og fastsætter retningslinjer i
overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 for denne artikels
anvendelse.
Artikel 287
Krav til risikostyringssystemet
1.
Et institut skal opfylde følgende krav:
a)
b)
Det skal opfylde de kvalitetskrav, der er anført i tredje del, afsnit IV, kapitel 5.
Det skal regelmæssigt gennemføre et "back-testing"-program og sammenligne de
risikoforanstaltninger, som modellen genererer, med realiserede risikoforanstaltninger
og hypotetiske ændringer baseret på statiske positioner med realiserede foranstaltninger.
Det skal foretage en indledende validering og en løbende periodisk gennemgang af
CCR-eksponeringsmodellen og de risikoforanstaltninger, den genererer. Valideringen og
gennemgangen skal være uafhængige af modellens udvikling.
Ledelsesorganet og den øverste ledelse skal være involveret i risikostyringsprocessen og
skal sikre, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til kreditrisiko- og CCR-styring. I den
forbindelse skal de daglige rapporter, som den uafhængige risikokontrolenhed, der er
oprettet i overensstemmelse med artikel 281, stk. 1, litra a), udarbejder, gennemgås på et
tilstrækkeligt højt ledelsesniveau med beføjelser til at foretage både reduktioner af
positioner, som individuelle handlere har foretaget, og reduktioner af instituttets samlede
risikoeksponering.
Den interne risikomålingsmodel skal integreres med instituttets daglige risikostyring.
Risikomålingssystemet skal anvendes sammen med interne handels- og
eksponeringsbegrænsninger. I den forbindelse skal eksponeringsbegrænsninger relateres
til instituttets risikomålingsmodel på en måde, som er konsekvent over tid, og som er
velkendt af handlere, kreditchefer og den øverste ledelse.
Et institut skal sikre, at dets risikostyringssystem er veldokumenteret. Det skal navnlig
til enhver tid råde over et dokumenteret sæt af interne politikker, kontroller og
procedurer vedrørende brugen af risikomålingssystemet og foranstaltninger til sikring af,
at nævnte politikker overholdes.
Der foretages regelmæssigt en uafhængig gennemgang af instituttets
risikostyringssystem i forbindelse med instituttets egen interne revisionsprocedure.
Denne gennemgang omfatter både handelsafdelingernes og den uafhængige
risikokontrolenheds aktiviteter. Der skal med regelmæssige mellemrum (og mindst én
gang om året) foretages en revision af den samlede risikostyringsprocedure, hvor der
som et minimum ses på alle de forhold, der er omhandlet i artikel 282.
Den løbende validering af CCR-modeller, herunder "back-testing", gennemgås
regelmæssigt på et ledelsesniveau med beføjelser til at beslutte, hvilke foranstaltninger
der skal træffes for at afhjælpe svagheder ved modellerne.
c)
d)
e)
f)
g)
h)
i)
DA
149
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
Kompetente myndigheder tager hensyn til, i hvilket omfang institutter opfylder kravene i stk.
1, når de fastsætter niveauet for alpha, jf. artikel 278, stk. 4. Kun for de institutter, som
opfylder nævnte krav fuldt ud, kan anvendelse af den minimale multiplikationsfaktor komme
på tale.
Institutter skal dokumentere den proces, der ligger til grund for indledende og løbende
validering af CCR-eksponeringsmodellen, og beregningen af de risikoforanstaltninger, som
genereres ved hjælp af modellerne, tilstrækkeligt detaljeret til, at tredjeparter kan genskabe
henholdsvis analysen og risikoforanstaltningerne. Nævnte dokumentation skal indeholde
oplysninger om, hvor hyppigt "back-testing" og eventuelt anden løbende validering skal
foretages, hvordan valideringen skal foregå i forhold til datastrømme og porteføljer, og de
analyser, der anvendes.
Institutter skal definere kriterier, som kan anvendes til at vurdere CCR-
eksponeringsmodellerne og de modeller, som giver input til eksponeringsberegningen, og til
enhver tid råde over en skriftlig strategi, som beskriver den proces, hvorved uacceptable
resultater identificeres og afhjælpes.
Institutter skal definere, hvordan repræsentative modpartsporteføljer opbygges med henblik på
validering af en CCR-eksponeringsmodel og dens risikoforanstaltninger.
Ved validering af CCR-eksponeringsmodeller og deres risikoforanstaltninger, som genererer
forventede fordelinger, tages der hensyn til mere en enkelt statistik over den forventede
fordeling.
Artikel 288
Valideringskrav for EPE-modeller
3.
4.
5.
6.
1.
Institutter skal som led i den indledende og løbende validering af CCR-eksponeringsmodellen
og risikoforanstaltningerne sikre, at følgende krav opfyldes:
a)
instituttet foretager "back-testing" ved brug af historiske data om bevægelser i
markedsrisikofaktorer forud for de kompetente myndigheders tilladelse, jf. artikel 277,
stk. 1. Nævnte "back-testing" skal tage højde for en række specifikke tidshorisonter for
prognoser på op til mindst et år, med en række forskellige indledningsdatoer og en lang
række markedsforhold
institutter, som anvender metoden i artikel 278, stk. 12, litra b), skal regelmæssigt
validere modellen for at kontrollere, om faktiske aktuelle eksponeringer er i
overensstemmelse med prognoser for alle margenperioder inden for ét år. Hvis nogle af
handlerne i nettinggruppen har en løbetid på under ét år, og nettinggruppen har større
risikofaktorfølsomheder uden disse handler, tages der hensyn hertil ved valideringen
det foretager "back-testing" af CCR-eksponeringsmodellens resultater og modellens
relevante risikoforanstaltninger samt prognoserne for markedsrisikofaktorer. I
forbindelse med sikrede handler skal de betragtede tidshorisonter for prognoser omfatte
dem, der afspejler typiske risikoperioder for margenaftaler anvendt ved sikrede handler
eller margenhandler
b)
c)
DA
150
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
d)
e)
hvis modelvalideringen viser, at den faktiske EPE undervurderes, træffer instituttet de
nødvendige foranstaltninger for at afhjælpe modellens unøjagtighed
det skal afprøve de beregningsmodeller, der anvendes til bestemmelse af CCR-
eksponeringer for et givet scenario af fremtidige påvirkninger af markedsrisikofaktorer
som led i den indledende og løbende modelvalideringsprocedure. Modeller til
prisfastsættelse af optioner skal tage højde for, at optionernes værdi med hensyn til
markedsrisikofaktorer har en ikke-lineær karakter
CCR-eksponeringsmodellen skal omfatte transaktionsspecifikke oplysninger, der gør det
muligt at aggregere de eksponeringer, der indgår i nettinggruppen. Instituttet skal sikre
sig, at transaktionerne henføres til den relevante nettinggruppe inden for modellen
CCR-eksponeringsmodellen skal omfatte transaktionsspecifikke oplysninger, der gør det
muligt at indregne virkningerne af margenberegningen. Den skal tage hensyn både til det
nuværende margenbeløb og til den margen, der på et senere tidspunkt måtte blive
overført mellem modparterne. Der skal i en sådan model tages højde for de
margenaftaler, der er en- eller tosidige, frekvensen af "margin calls", den risiko, der er
tale om i margenperioden, den nedre tærskel for usikrede eksponeringer, som instituttet
er villig til at acceptere, og det mindste overførselsbeløb. Modellen skal enten estimere
ændringer i markedsværdien af den stillede sikkerhed eller følge reglerne i kapitel 4
der skal som led i modelvalideringsproceduren foretages statisk, historisk "back-testing"
af repræsentative modparter. Instituttet skal med regelmæssige intervaller foretage en
sådan "back-testing" af en række repræsentative modpartsporteføljer, som er faktiske
eller hypotetiske. Nævnte repræsentative porteføljer udvælges ud fra deres følsomhed
over for vigtige risikofaktorer og kombinationer af risikofaktorer, som instituttet er udsat
for
institutter foretager "back-testing", som er udformet med henblik på at afprøve CCR-
eksponeringsmodellens centrale forudsætninger og de relevante risikoforanstaltninger,
herunder det modelberegnede forhold mellem den samme risikofaktors restløbetider og
de modelberegnede forhold mellem risikofaktorer
resultaterne af CCR-eksponeringsmodeller og risikoforanstaltningerne gøres til genstand
for passende "back-testing". "Back-testing"-programmet skal kunne identificere
utilstrækkelige resultater i en EPE-models risikoforanstaltninger
institutter validerer deres CCR-eksponeringsmodeller og alle risikoforanstaltninger indtil
tidshorisonter, som svarer til løbetiden for handler, der er omfattet af undtagelsen i
forbindelse med IMM, jf. artikel 277
institutter kontrollerer regelmæssigt de modeller, der anvendes til at beregne
modpartsrisikoeksponering i forhold til passende uafhængige benchmærker som led i
den løbende modelvalideringsproces
den løbende validering af institutters CCR-eksponeringsmodel og de relevante
risikoforanstaltninger skal omfatte en vurdering af, om de seneste resultater er passende
f)
g)
h)
i)
j)
k)
l)
m)
DA
151
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
n)
o)
2.
institutter vurderer som led i den indledende og løbende valideringsproces den
hyppighed, hvormed CCR-eksponeringsmodellers parametre opdateres
ved den indledende og løbende validering af CCR-eksponeringsmodeller vurderes det,
hvorvidt modpartsniveauets og nettinggruppens eksponeringsberegninger er passende.
I stedet for alpha ganget med den faktiske EPE kan der med de kompetente myndigheders
forudgående tilladelse benyttes en værdi, der er mere forsigtig end den, som benyttes til at
beregne den reguleringsmæssige eksponeringsværdi for hver modpart. Den relative
forsigtighedsgrad vurderes efter de kompetente myndigheders indledende godkendelse og i
forbindelse med den regelmæssige tilsynskontrol med EPE-modellerne. Institutter validerer
forsigtighedsaspektet regelmæssigt. Den løbende vurdering af modellernes resultater skal
omfatte alle modparter, som modellerne anvendes på.
Hvis "back-testing" viser, at modellen ikke er tilstrækkelig nøjagtig, annullerer de kompetente
myndigheder tilladelsen for modellen eller pålægger passende foranstaltninger til at sikre, at
modellen straks forbedres.
3.
A
FDELING
7
A
FTALER OM NETTING
Artikel 289
Godkendelse af aftaler om netting som risikoreducerende
11.
Institutter kan i overensstemmelse med artikel 292 kun behandle følgende typer aftaler om
netting som risikoreducerende, hvis aftalen om netting er godkendt af kompetente
myndigheder i overensstemmelse med artikel 290, og hvis instituttet opfylder kravene i artikel
291:
a)
bilaterale kontrakter om nyordning mellem et institut og dets modpart, hvorefter
gensidige krav og forpligtelser automatisk sammenlægges på en sådan måde, at der med
denne nyordning fastsættes et enkelt nettobeløb, hver gang nyordningen finder
anvendelse, og der således skabes en enkelt ny kontrakt, som erstatter alle tidligere
kontrakter og alle forpligtelser mellem parterne i henhold til nævnte kontrakter og er
juridisk bindende for parterne
andre bilaterale aftaler mellem et institut og dets modpart
aftaler om netting på tværs af produkter for institutter, der anvender den metode, der er
fastlagt i afdeling 6, i forbindelse med transaktioner, der falder ind under denne metode.
b)
c)
Netting på tværs af transaktioner, der foretages af forskellige retlige enheder, der tilhører
samme koncern, anerkendes ikke i forbindelse med beregningen af kapitalgrundlagskrav.
DA
152
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 290
Godkendelse af aftaler om netting
12.
13.
Kompetente myndigheder godkender kun en aftale om netting, hvis betingelserne i stk. 2 og,
hvis det er relevant, stk. 3, er opfyldt.
Alle aftaler om netting, som et givet institut anvender med henblik på at beregne
eksponeringsværdien i denne del, skal opfylde følgende betingelser:
a)
instituttet har med sin modpart indgået en aftale om netting, der skaber en enkelt retlig
forpligtelse, der dækker alle involverede transaktioner, således at det i tilfælde af, at en
modpart ikke er i stand til at opfylde sine forpligtelser som følge af misligholdelse, kun
vil have krav på at modtage eller forpligtelse til at betale nettosummen af de pågældende
individuelle transaktioners positive og negative markedsværdier
instituttet har stillet skriftlige og begrundede juridiske udtalelser til rådighed for de
kompetente myndigheder om, at i tilfælde af søgsmål vedrørende aftalen om netting vil
instituttets krav og forpligtelser ikke overstige dem, som beskrevet i litra a). Den
juridiske udtalelse henviser til den gældende lovgivning:
i)
ii)
i det land, hvor modparten er registreret som selskab
hvis en afdeling af en virksomhed, som er beliggende i et andet land end det, hvor
virksomheden er registreret som selskab, er involveret, i det land, hvor afdelingen
er beliggende
i det land, hvis lovgivning regulerer de pågældende individuelle transaktioner i
aftalen om netting
i det land, hvis lovgivning regulerer enhver kontrakt eller aftale, der er nødvendig
for at gennemføre aftalen om netting
b)
iii)
iv)
c)
kreditrisikoen i forbindelse med de enkelte modparter aggregeres for at opnå en samlet
juridisk eksponering på tværs af transaktioner med de enkelte modparter. Denne
aggregering indregnes i sammenhæng med kreditgrænser og intern kapital
kontrakten indeholder ikke bestemmelser, hvorefter det i tilfælde af en modparts
misligholdelse er tilladt en ikke-misligholdende modpart kun at foretage begrænsede
betalinger eller ingen betalinger overhovedet til en misligholder, også selv om
misligholderen er nettokreditor.
d)
De kompetente myndigheder skal have forvisset sig om, at den pågældende aftale om netting
er retsgyldig og kan håndhæves efter loven i hvert enkelt af de lande, der er omhandlet i litra
b). Hvis en af de kompetente myndigheder ikke er forvisset herom, kan aftalen om netting
ikke godkendes som risikoreducerende for nogen af modparterne. De kompetente
myndigheder underretter hinanden i overensstemmelse hermed.
14.
De juridiske udtalelser, som er omhandlet i litra b), kan udfærdiges med henvisning til
forskellige typer aftaler om netting. Aftaler om netting på tværs af produkter skal også opfylde
følgende betingelser:
DA
153
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
a)
nettosummen omhandlet i artikel 290, stk. 2, litra a), er nettosummen af positive og
negative slutafregningsværdier af samtlige involverede individuelle bilaterale
masteraftaler og positive og negative løbende afregningsværdier af individuelle
transaktioner ("Cross-Product Net Amount")
de juridiske udtalelser omhandlet i artikel 290, stk. 2, litra b), vedrører gyldigheden og
retskraften af hele aftalen om netting på tværs af produkter og nettingsystemets
indvirkning på væsentlige bestemmelser i en eventuel individuel bilateral masteraftale
indgået i tilknytning hertil.
Artikel 291
Institutters forpligtelser
b)
1.
Et institut skal oprette og til enhver tid råde over procedurer, der sikrer, at retsgyldigheden af
aftalen om netting og mulighederne for håndhævelse løbende undersøges i lyset af eventuelle
lovgivningsændringer i de relevante lande, der er omhandlet i artikel 290, stk. 2, litra b).
Instituttet opbevarer den krævede dokumentation vedrørende aftalen om netting i sine arkiver.
Instituttet indregner virkningerne af netting i sin måling af de enkelte modparters aggregerede
kreditrisikoeksponering, og instituttet skal kontrollere sin modpartsrisiko på grundlag af
virkningerne af nævnte måling.
I forbindelse med de aftaler om netting på tværs af produkter, der er omhandlet i artikel 289,
skal instituttet til enhver tid råde over procedurer i henhold til artikel 290, stk. 2, litra c), der
sikrer, at samtlige transaktioner, der skal være omfattet af et nettingsystem, er dækket af en
juridisk udtalelse, jf. artikel 290, stk. 2, litra b).
Under hensyntagen til aftaler om netting på tværs af produkter skal institutter fortsat opfylde
betingelserne for anerkendelse af bilateral netting og kravene i kapitel 4 for anerkendelse af
risikoreduktion, for så vidt angår hver enkelt involveret individuel bilateral masteraftale og
transaktion.
Artikel 292
Virkninger af godkendelse af aftaler om netting som risikoreducerende
2.
3.
4.
1.
Følgende behandling finder anvendelse på aftaler om netting:
a)
b)
for så vidt angår afdeling 5 og 6, anerkendes netting som fastlagt heri
i forbindelse med kontrakter om nyordning kan de enkelte nettobeløb, der fastsættes ved
sådanne kontrakter, vægtes i stedet for de involverede bruttobeløb
Ved anvendelse af afdeling 3 kan institutter tage hensyn til kontrakten om nyordning ved
beregning af:
i)
den aktuelle genanskaffelsespris som omhandlet i artikel 269, stk. 1
DA
154
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ii)
kontrakternes nominelle hovedstole eller de underliggende instrumenters
hovedstole som omhandlet i artikel 269, stk. 2.
Ved anvendelse af afdeling 4 kan institutter tage hensyn til kontrakten om nyordning ved
beregning af det nominelle beløb, der er omhandlet i artikel 270, stk. 1, i forbindelse
med beregningen af den nominelle hovedstol. I sådanne tilfælde anvender institutterne
procentsatserne i tabel 3.
c)
I forbindelse med andre aftaler om netting anvender institutter afdeling 3 som følger:
i)
de aktuelle genanskaffelsesomkostninger, der er omhandlet i artikel 269, stk. 2, for
kontrakter, der indgår i en aftale om netting, beregnes ved at tage hensyn til de
aktuelle hypotetiske nettogenanskaffelsesomkostninger, der følger af aftalen;
dersom netting fører til en nettoforpligtelse for det institut, der beregner
nettogenanskaffelsesomkostningerne, skal de aktuelle genanskaffelses-
omkostninger ansættes til "0"
tallet for den potentielle fremtidige kreditrisiko, der er omhandlet i artikel 269, stk.
1, for alle kontrakter, der indgår i en aftale om netting, reduceres i
overensstemmelse med følgende ligning:
PCE
red
=
0.4
⋅
PCE
gross
+
0.6
⋅
NGR
⋅
PCE
gross
ii)
hvor
PCE
red
= det reducerede tal for potentielle fremtidige kreditrisici for alle
kontrakter, der indgås med en given modpart, og som er omfattet af en
retsgyldig bilateral aftale om netting
PCE
gross
= summen af tallene for potentielle fremtidige kreditrisici for alle
kontrakter, der indgås med en given modpart, og som er omfattet af en
retsgyldig bilateral aftale om netting, og som beregnes ved at
multiplicere deres nominelle hovedstol med den i tabel 1 fastsatte
procentsats
NGR =
netto/brutto-forholdet
beregnet
som
kvotienten
for
nettogenanskaffelsesomkostningerne for alle kontrakter, der indgår i en
retsgyldig bilateral aftale om netting med en given modpart (tæller), og
bruttogenanskaffelsesomkostningerne for alle kontrakter, der indgår i
en retsgyldig bilateral aftale om netting med den pågældende modpart
(nævner).
2.
Ved beregning af potentielle fremtidige kreditrisici i overensstemmelse med ovennævnte
formel kan institutter behandle perfekt matchende kontrakter, der indgår i aftalen om netting,
som de var en enkelt kontrakt med en nominel hovedstol svarende til nettoindtægterne.
Ved anvendelse af artikel 270, stk. 1, kan institutter behandle perfekt matchende kontrakter,
der indgår i aftalen om netting, som om de var en enkelt kontrakt med en nominel hovedstol
DA
155
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0315.png
svarende til nettoindtægterne, og størrelsen af de nominelle hovedstole multipliceres med de i
tabel 3 anførte procentsatser.
I dette stykke anses som perfekt matchende kontrakter valutaterminsforretninger eller lignende
kontrakter, hvor den nominelle hovedstol svarer til "cash flows", og hvor disse "cash flows"
forfalder til betaling på den samme valørdato og fuldt ud i samme valuta.
3.
For så vidt angår alle andre kontrakter, der indgår i en aftale om netting, kan procenterne
reduceres til tallene vist i tabel 6:
Tabel 6
Oprindelig løbetid
Et år og derunder
Over et år, men højst to år
Rentekontrakter
0,35 %
0,75 %
Valutakurskontrakter
1,50 %
3,75 %
2,25 %
Yderligere tillæg for hvert 0,75 %
følgende år
4.
I forbindelse med rentekontrakter kan institutterne med samtykke fra de kompetente
myndigheder vælge mellem oprindelig og resterende løbetid.
A
FDELING
8
P
OSITIONER I HANDELSBEHOLDNINGEN
Artikel 293
Positioner i handelsbeholdningen
1.
2.
For så vidt angår denne artikel indeholder bilag II en henvisning til derivater til
kreditrisikooverførsel, jf. afsnit C, punkt 8, i bilag I til direktiv 2004/39/EF.
Ved beregning af den risikovægtede værdi af CCR-eksponeringer i forbindelse med positioner
i handelsbeholdningen, overholder institutter følgende principper:
a)
Med henblik på at beregne den potentielle fremtidige kreditrisiko efter metoden i
afdeling 3 ved "total return swap"-kreditderivater og "credit default swap"-
kreditderivater multipliceres instrumentets nominelle værdi med følgende procentsatser:
i)
5 %, hvis referenceforpligtelsen er af en type, der ville give anledning til en direkte
eksponering for instituttet og være en kvalificerende post, for så vidt angår tredje
del, afsnit IV, kapitel 2
10%, hvis referenceforpligtelsen er af en type, der ville give anledning til en
direkte eksponering for instituttet og ikke være en kvalificerende post, for så vidt
angår tredje del, afsnit IV, kapitel 2.
ii)
DA
156
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Hvis der er tale om et institut, som på grund en "credit default swap" påtager sig en
langsigtet eksponering i det underliggende værdipapir, kan satsen for den potentielle
fremtidige krediteksponering være 0 %, medmindre denne "credit default swap" er
omfattet af slutafregning i tilfælde af insolvens i den enhed, hvis eksponering som følge
af swappen udgør en kort position i det underliggende værdipapir, selv om det
underliggende værdipapir ikke er blevet misligholdt.
Hvis kreditderivatet yder afdækning af typen "nth to default" blandt en række
underliggende forpligtelser, bestemmer et institut den af de ovenfor fastsatte
procentsatser, som skal anvendes, med henvisning til forpligtelsen med den nth laveste
kreditkvalitet, som bestemmes af, hvorvidt en sådan post er omfattet af tredje del, afsnit
IV, kapitel 2, såfremt instituttet har påtaget sig denne.
b)
Institutterne anvender ikke den enkle metode til beregning af finansiel
sikkerhedsstillelse, som forklares i artikel 217, til anerkendelse af virkningerne af
finansiel sikkerhedsstillelse.
Ved genkøbstransaktioner og låne- eller udlånstransaktioner med værdipapirer eller
råvarer, som indgår i handelsbeholdningen, kan institutter anerkende alle finansielle
instrumenter og råvarer, der kan indgå i handelsbeholdningen, som gyldig
sikkerhedsstillelse.
Ved en eksponering, der skyldes OTC-derivater, som indgår i handelsbeholdningen, kan
institutter anerkende råvarer, der kan indgå i handelsbeholdningen, som gyldig
sikkerhedsstillelse.
Ved beregning af volatilitetsjusteringer, når sådanne finansielle instrumenter eller
råvarer, der ikke kan indgå i handelsbeholdningen i henhold til kapitel 4, udlånes, sælges
eller leveres eller lånes, købes eller modtages eller lignende som led i en sådan
transaktion, skal institutter behandle sådanne instrumenter og råvarer på samme måde
som aktier uden for hovedindekset på en anerkendt fondsbørs, hvis et institut anvender
tilsynsmetoden for volatilitetsjusteringer i henhold til kapitel 4, afdeling 3.
Hvis et institut anvender metoden med egne estimater til beregning af
volatilitetsjusteringer i henhold til kapitel 4, afdeling 3, på finansielle instrumenter eller
råvarer, der ikke kan indgå i handelsbeholdningen i henhold til kapitel 4, skal det
beregne volatilitetsjusteringer for hvert enkel post. Hvis et institut anvender metoden
med interne modeller som defineret i kapitel 4, kan det også anvende denne metode på
handelsbeholdningen.
I forbindelse med masternettingaftaler, der dækker tilbagekøbstransaktioner,
transaktioner med lån eller udlån af værdipapirer eller råvarer eller andre
kapitalmarkedstransaktioner anerkender institutter kun netting på tværs af positionerne
inden for eller uden for handelsbeholdningen, når de nettede transaktioner opfylder
følgende betingelser:
i)
samtlige transaktioner værdiansættes dagligt
c)
d)
e)
f)
g)
DA
157
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ii)
alle poster, som lånes, købes eller modtages som led i disse transaktioner, kan
anerkendes som gyldig finansiel sikkerhed efter kapitel 4, uden at litra c)-f) i dette
stykke finder anvendelse.
h)
Hvis et kreditderivat, der indgår i handelsbeholdningen, udgør en del af en intern
afdækning, og kreditafdækningen er anerkendt i henhold til denne forordning, jf. artikel
199, anvender institutter en af følgende metoder:
i)
ii)
behandle det, som om der ikke foreligger en medkontrahentrisiko på grund af
positionen i kreditderivatet
ved beregningen af kapitalgrundlagskrav for modpartskreditrisici konsekvent
indregne alle kreditderivater i handelsbeholdningen, som er del af den interne
kreditafdækning, eller erhvervet for at afdække en modpartsrisikoeksponering,
hvis kreditafdækningen er anerkendt i henhold til kapitel 4.
A
FDELING
9
K
APITALGRUNDLAGSKRAV VEDRØRENDE EKSPONERINGER OVER FOR EN CENTRAL
MODPART
Artikel 294
Definitioner
I denne afdeling forstås ved:
1)
"konkursbeskyttet" (i forhold til aktiver): effektive foranstaltninger sikrer, at aktiverne ikke er
til rådighed for en CCP's eller et clearingmedlems kreditorer i tilfælde af nævnte CCP's eller
clearingmedlems insolvens
"CCP-relateret transaktion": en kontrakt eller en transaktion opført i artikel 295, stk. 1, mellem
en kunde og et clearingmedlem, som er direkte relateret til en kontrakt eller transaktion opført
i artikel 295, stk. 1, mellem nævnte clearingmedlem og en CCP
"clearingmedlem": et foretagende, som deltager i en CCP, og som er ansvarligt for at varetage
de finansielle opgaver, der opstår i forbindelse med nævnte deltagelse
"kunde": et foretagende med en kontraktlig forbindelse med et clearingmedlem, som sætter
nævnte foretagende i stand til at cleare sine transaktioner med nævnte CCP
"indbetalt bidrag": et bidrag til en CCP's misligholdelsesfond, som et institut har indbetalt.
Artikel 295
Anvendelsesområde
2)
3)
4)
5)
1.
Denne afdeling finder anvendelse på følgende kontrakter og transaktioner, forudsat at de er
udestående eksponeringer med en CCP:
DA
158
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
a)
b)
c)
d)
e)
2.
de kontrakter, der er opført i bilag I, og kreditderivater
genkøbstransaktioner
transaktioner vedrørende ud- eller indlån i værdipapirer eller råvarer
terminsforretninger
margenlån.
Institutter anvender den behandling, der er beskrevet i artikel 297 og 298, i forbindelse med
kontrakter og transaktioner som er udestående eksponeringer med en CCP og opført i stk. 1,
forudsat at følgende betingelser er opfyldt:
a)
den pågældende CCP er enten godkendt i sit hjemland til at yde clearingtjenester i
overensstemmelse med national lovgivning, eller har i tilfælde af en CCP fra et
tredjeland eller en CCP, som yder tjenester i en anden medlemsstat end hjemlandet, fået
tilladelse til at yde clearingtjenester i nævnte medlemsstat i overensstemmelse med
nævnte medlemsstats nationale lovgivning
den kompetente myndighed for den CCP, der er omhandlet i litra a), har offentliggjort en
meddelelse, som bekræfter, at nævnte CCP efterkommer alle de henstillinger for centrale
modparter, som udvalget om clearing- og betalingssystemer og Den Internationale
Børstilsynsorganisation har offentliggjort
kontrakterne og transaktionerne er ikke afvist CCP'en.
b)
c)
3.
Hvis et af kriterier i stk. 2, ikke opfyldes, anvender institutterne den behandling, der er
beskrevet i artikel 300.
Artikel 296
Behandling af clearingmedlemmers og kunders transaktioner
1.
Institutter fører tilsyn med alle deres eksponeringer over for CCP'er og aflægger regelmæssigt
rapport om nævnte eksponeringer til den øverste ledelse og relevante udvalg under
ledelsesorganet.
Hvis institutter fungerer som clearingmedlem, enten til egne formål eller som finansielt
mellemled mellem en kunde og en CCP, beregner de kapitalgrundlagskravene vedrørende
eksponeringerne over for en CCP i overensstemmelse med artikel 297-300.
Hvis institutter fungerer som clearingmedlem og i den kapacitet fungerer som finansielt
mellemled mellem en kunde og en CCP, beregner de kapitalgrundlagskravene for CCP-
relaterede transaktioner med kunden i overensstemmelse med de resterende afdelinger i dette
kapitel, hvis det er relevant.
Hvis institutter er kunde af et clearingmedlem, beregner de kapitalgrundlagskravene for CCP-
relaterede transaktioner med clearingmedlemmet i overensstemmelse med de resterede
afdelinger i dette kapitel, hvis det er relevant.
2.
3.
4.
DA
159
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.
Som et alternativ til metoden i stk. 4 kan institutter, som er kunde, beregne
kapitalgrundlagskravene for CCP-relaterede transaktioner med clearingmedlemmet i
overensstemmelse med artikel 297-300, forudsat at følgende to betingelser er opfyldt:
a)
positioner og aktiver i nævnte institutter, som er relateret til nævnte transaktioner,
bestemmes og adskilles, både for så vidt angår clearingmedlem og CCP, fra positioner
og aktiver hos clearingmedlemmet og nævnte clearingmedlems andre kunder, og som
følge af nævnte adskillelse er nævnte positioner og aktiver konkursbeskyttede i tilfælde
af misligholdelse eller insolvens hos clearingmedlemmet eller en eller flere af dets andre
kunder
relevante love, administrative bestemmelser og ved aftale indgåede arrangementer, som
finder anvendelse på eller er bindende for nævnte institut eller CCP'en, sikrer i tilfælde
af clearingmedlemmets misligholdelse eller insolvens, at instituttets positioner
vedrørende nævnte kontrakter og transaktioner og den tilsvarende sikkerhedsstillelse
overføres til et andet clearingmedlem inden for den relevante margenrisikoperiode.
b)
6.
Hvis et institut, der fungerer som clearingmedlem, indgår i et ved aftale indgået arrangement
med et andet clearingmedlems kunde med henblik på at sikre nævnte kunde den mulighed for
at overføre aktiver og positioner, som er omhandlet i stk. 5, litra b), kan nævnte institut tildele
den eventualforpligtelse, som følger af det ved aftale indgåede arrangement, en
eksponeringsværdi på nul.
Artikel 297
Kapitalgrundlagskrav vedrørende handelseksponeringer
1.
2.
Institutter tillægger værdien af alle handelseksponeringer med CCP'er en risikovægt på 2 %.
Hvis aktiver posteret som sikkerhedsstillelse til en CCP eller et clearingmedlem er
konkursbeskyttede i det tilfælde, at CCP'en, clearingmedlemmet eller et eller flere af
clearingmedlemmets andre kunder bliver insolvente, kan institutter tildele
modpartskreditrisiko-eksponeringer for nævnte aktiver en eksponeringsværdi på nul, jf. dog
stk. 1.
Institutter beregner værdien af handelseksponeringer med en CCP i overensstemmelse med de
resterende afdelinger i dette kapitel, hvis det er relevant.
Institutter skal med henblik på artikel 108, stk. 8, og artikel 151 beregne de risikovægtede
værdier for handelseksponeringerne med CCP'er som summen af værdierne af
handelseksponeringerne med CCP'er, beregnet i overensstemmelse med stk. 2 og 3, ganget
med den risikovægt, der er bestemt i overensstemmelse med stk. 1.
Hvis institutter posterer aktiver som sikkerhedsstillelse til en CCP, tillægger de nævnte aktiver
en risikovægt, som ellers i henhold til kapitel 2-4 tillægges de eksponeringsværdier, der
beregnes i overensstemmelse med stk. 3, jf. dog stk. 1 og 2.
3.
4.
5.
DA
160
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0320.png
Artikel 298
Kapitalgrundlagskrav vedrørende bidrag til misligholdelsesfond
1.
Institutter, der fungerer som clearingmedlemmer, skal have kapitalgrundlag til dækning af de
eksponeringer, som opstår i forbindelse med deres bidrag til misligholdelsesfonden for en
CCP. De beregner kapitalgrundlagskravet vedrørende nævnte eksponeringer i
overensstemmelse med metoden i denne artikel.
Hvis CCP'er ikke har særskilte misligholdelsesfonde for transaktioner med varer, som kun
indebærer afregningsrisici, jf. afsnit V, og for kontrakter og transaktioner, som er opført i
artikel 295, stk. 1, men i stedet anvender den samme misligholdelsesfond til at sprede de tab,
som er forbundet med alle nævnte transaktioner og kontrakter, anvender institutter metoden i
denne artikel i forbindelse med alle deres bidrag til nævnte misligholdelsesfond.
2.
Et institut beregner kapitalgrundlagskravet (
K
i
) til dækning af den eksponering, der opstår i
forbindelse med det indbetalte bidrag (
DF
i
), som følger:
N
⎞
DF
i
⎛
K
i
= ⎜
(
1
+
β
)
⋅
⋅
K
CM
⎟⋅
N
−
2
⎠
DF
CM
⎝
hvor
β
=
N
=
den koncentrationsfaktor, som CCP'en har meddelt instituttet
det antal clearingmedlemmer, som CCP'en har meddelt instituttet
DF
CM
= summen af de indbetalte bidrag fra alle CCP'ens clearingmedlemmer (
CCP'en har meddelt instituttet
∑
DF
i
i
), som
K
CM
= summen af kapitalgrundlagskravene for alle CCP'ens clearingmedlemmer beregnet i
∑
K
i
overensstemmelse med den gældende formel i stk. 3 (
i
).
Hvis en CCP har et bindende ved aftale indgået arrangement med clearingmedlemmerne, som
gør det muligt for den at anvende hele eller en del af initialmargenen, som den har modtaget
fra clearingmedlemmerne, som om der var tale om indbetalte bidrag, anser
clearingmedlemmet nævnte initialmargen for at være indbetalte bidrag i forbindelse med
beregningen i dette stykke.
3.
Institutter beregner
K
CM
som følger:
a)
hvor
K
CCP
≤
DF
CCP
anvender institutter følgende formel:
*
K
CM
=
c
1
⋅
DF
CM
b)
hvor
DF
CCP
<
K
CCP
≤DF
*
anvender institutter følgende formel:
K
CM
=
c
2
⋅
(
K
CCP
−
DF
CCP
)
+
c
1
⋅
DF
*
−
K
CCP
(
)
DA
161
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0321.png
c)
hvor
DF
*
<
K
CCP
anvender institutter følgende formel:
*
K
CM
=
c
2
⋅
µ
⋅
K
CCP
−
DF
*
+
c
2
⋅
DF
CM
(
)
hvor
DF
CCP
=
instituttet
CCP'ens indbetalte finansielle ressourcer, som CCP'en har meddelt
K
CCP
= CCP'ens hypotetiske kapital, som CCP'en har meddelt instituttet
DF
= de samlede indbetalte bidrag, som CCP'en har meddelt instituttet
DF
=
*
DF
CM
=
*
*
DF
CCP
+
DF
CM
DF
CM
−
2
⋅
DF
i
1
⋅
DF
CM
DF
i
N
= det gennemsnitlige indbetalte bidrag,
, som CCP'en har meddelt
instituttet
c
1
=
c
2
=
µ
=
⎧
⎫
⎪
⎪
⎪
1.6%
⎪
max
⎨
,0.16%
⎬
*
⎪
DF
⎪
⎪
K
⎪
CCP
⎩
⎭
en kapitalfaktor svarende til
en kapitalfaktor svarende til 100 %
1,2.
4.
K
ic
)
Institutter, der fungerer som clearingmedlemmer, beregner kapitalgrundlagskravet (
vedrørende den eksponering, som opstår i forbindelse med deres ved kontrakt forpligtede
DF
i c
) som følger:
bidrag (
a)
hvor
DF
*
≥K
CCP
, anvender institutter følgende formel:
K
ic
=
c
1
⋅
DF
i c
hvor
DA
162
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0322.png
c
1
=
⎧
⎫
⎪
⎪
1.6%
⎪
⎪
max
⎨
,0.16%
⎬
c
*
⎪
DF
+
DF
CM
⎪
⎪
⎪
K
CCP
⎩
⎭
en kapitalfaktor svarende til
c
summen af alle de ved kontrakt forpligtede bidrag (
DF
CM
=
CCP'en har meddelt instituttet
∑
DF
i
c
i
), som
b)
hvor
DF
*
<
K
CCP
anvender institutter følgende formel:
K
ic
=
c
2
⋅
µ
⋅
max{0,
DF
i c
−
(
K
CCP
−
DF
*
)} .
5.
Størrelsen af risikovægtede eksponeringer, der opstår i forbindelse med et instituts indbetalte
bidrag med henblik på artikel 108, stk. 8, og artikel 151, beregnes som kapitalgrundlagskravet
(
K
i
), fastsat i overensstemmelse med stk. 2-4, ganget med 12,5.
"Ved kontrakt forpligtet bidrag": et bidrag til en CCP's misligholdelsesfond, som et institut
ved kontrakt er forpligtet til at betale i forbindelse med en bestemt hændelse, men som ikke er
et indbetalt bidrag.
Hvis en CCP ikke har en misligholdelsesfond og ikke har et ved aftale indgået bindende
arrangement med clearingmedlemmerne, som gør det muligt for den at anvende hele eller en
del af initialmargenen, som den har modtaget fra clearingmedlemmerne, som om det var tale
om indbetalte bidrag, finder følgende anvendelse:
a)
institutter erstatter formlen til beregning af kapitalgrundlagskravet (K
i
) i stk. 2 med
følgende formel:
N
⎞
IM
i
⎛
K
i
= ⎜
(
1
+
β
)
⋅
⋅
K
CM
⎟⋅
N
−
2
⎠
IM
⎝
hvor
IM
i
=
IM=
b)
den initialmargen, som clearingmedlem i posterer til CCP'en
summen af initialmargener, som CCP'en har meddelt instituttet
6.
7.
hvis DF
CCP
er lig med nul, anvender institutter en værdi på 1,6 % for c
1
til beregningen i
stk. 3.
8.
Hvis K
CCP
er lig med nul, anvender institutter en værdi på 1,6 % for c
1
til beregningen i stk. 3
og 4.
DA
163
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 299
Beregning af en CCP's hypotetiske kapital
1.
I forbindelse med kontrakter og transaktioner opført i artikel 295, stk. 1, beregner en CCP den
hypotetiske kapital, som clearingmedlemmerne har behov for med henblik på denne afdeling,
på følgende måde:
K
CCP
=
∑
max
{
EBRM
i
−
VM
i
−
IM
i
−
DF
i
,0
}
⋅
RW
⋅
capital ratio
i
hvor
EBRM
i
=
eksponeringens værdi inden risikoreduktion svarende til CCP'ens
eksponeringsværdi i forhold til clearingmedlem i, som opstår i
forbindelse med de kontrakter og transaktioner, der er opført i
artikel 295, stk. 1, beregnet uden at tage hensyn til nævnte
clearingmedlems sikkerhedsstillelse
den variationsmargen, der er forbundet med clearingmedlem i
den initialmargen, som clearingmedlem i posterer til CCP'en
det indbetalte bidrag fra clearingmedlem i
en risikovægt på 20 %
8 %.
VM
i
=
IM
i
=
DF
i
=
RW
=
kapitalprocent=
2.
For beregningen i henhold til stk. 1 gælder følgende:
a)
en CCP beregner værdien af sine eksponeringer i forhold til clearingmedlemmerne i
overensstemmelse med markedsværdimetoden i artikel 269. Ved beregningen af nævnte
værdier trækker CCP'en clearingmedlemmernes sikkerhedsstillelse, behørigt reduceret
med de tilsynsbaserede volatilitetsjusteringer i overensstemmelse med den udbyggede
metode for finansiel sikkerhedsstillelse i artikel 219, fra eksponeringerne
hvis clearingmedlemmet er berettiget til — men endnu ikke har modtaget -
variationsmargenen fra CCP'en, sætter CCP'en det tilsvarende VM
i
-beløb ind i ligningen
med et positivt fortegn. Hvis CCP'en derimod er berettiget til – men endnu ikke har
modtaget – variationsmargenen fra clearingmedlemmet, sætter CCP'en det tilsvarende
VM
i
-beløb ind i ligningen med et negativt fortegn
hvis en CCP har en eksponering i forhold til en eller flere CCP'er, skal den behandle
sådanne eksponeringer, som om de var eksponeringer i forhold til clearingmedlemmer,
og medtage eventuelle margener eller indbetalte bidrag fra nævnte CCP'er i beregningen
af K
CCP
hvis en CCP's finansielle ressourcer anvendes parallelt og prorata med
clearingmedlemmernes indbetalte bidrag, lægger CCP'en et beløb svarende til nævnte
ressourcer til DF
CM
b)
c)
d)
DA
164
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0324.png
e)
hvis en CCP har et ved aftale indgået arrangement med clearingmedlemmerne, som gør
det muligt for den at anvende hele eller en del af initialmargenen, som den har modtaget
fra clearingmedlemmerne, som om der var tale om indbetalte bidrag, anser CCP'en
nævnte initialmargen for at være indbetalte bidrag i forbindelse med beregningen i stk. 1
and underretningen i stk. 4, litra b)
en CCP erstatter formlen i artikel 292, stk. 1, litra c), nr. ii), med følgende:
f)
PCE
red
=
0.3
⋅
PCE
gross
+
0.7
⋅
NGR
⋅
PCE
gross
g)
hvis en CCP ikke kan beregne værdien af NGR som defineret i artikel 292, stk. 1, litra
c), nr. ii), træffer den følgende foranstaltninger:
i)
ii)
h)
underretter de clearingmedlemmer, som er institutter, om sin manglende evne til at
beregne NGR
i en periode på 3 måneder kan den anvende en NGR-værdi på 0,3 til at foretage
beretningen af
PCE
red
i litra f)
hvis CCP'en ved udgangen af den periode, der er omhandlet i litra g), nr. ii), stadig ikke
er i stand til at beregne værdien af NGR, træffer den følgende foranstaltninger:
i)
ii)
ophører med at beregne
K
CCP
underretter de clearingmedlemmer, som er institutter, om at den er ophørt med at
beregne
K
CCP
i)
ved beregningen af den potentielle fremtidige eksponering i forhold til optioner og
swaptioner i overensstemmelse med markedsværdimetoden i artikel 269 ganger en CCP
kontraktens nominelle værdi med optionens absolutte deltaværdi (
∂
V
∂
p
) som defineret
i artikel 274, stk. 1, litra a)
hvis en CCP i henhold til bestemmelserne skal anvende en del af de finansielle
ressourcer til at dække tab som følge af et eller flere clearingmedlemmers
misligholdelse, når den har opbrugt misligholdelsesfonden, men inden den indkalder ved
kontrakt forpligtede bidrag fra clearingmedlemmerne, skal CCP'en lægge nævnte
a
yderligere finansielle ressourcer (
DF
CCP
) til de samlede indbetalte bidrag (DF):
a
DF
=
DF
CCP
+
DF
CM
+
DF
CCP
.
j)
3.
4.
En CCP foretager beregningen i stk. 1 mindst én gang hvert kvartal eller hyppigere, hvis det
kræves af de kompetente myndigheder for clearingmedlemmer, som er institutter.
En CCP skal oplyse de clearingmedlemmer, som er institutter, og deres kompetente
myndigheder om følgende:
a)
den hypotetiske kapital (K
CCP
)
DA
165
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0325.png
b)
enten summen af de indbetalte bidrag (DF
CM
) eller, hvis en CCP ikke har en
misligholdelsesfond og ikke har et ved aftale indgået bindende arrangement med
clearingmedlemmerne, som gør det muligt for den at anvende hele eller en del af
initialmargenen, som den har modtaget fra clearingmedlemmerne, som om det var tale
om indbetalte bidrag, summen af den initialmargen, som den har modtaget fra
clearingmedlemmerne (
IM
=
∑
IM
i
)
i
c)
de indbetalte finansielle ressourcer, som den - ved lov eller på grundlag af
kontraktmæssig aftale med clearingmedlemmerne - er forpligtet til at anvende til at
dække tab som følge af et eller flere clearingmedlemmers misligholdelse, inden den
anvender de resterende clearingmedlemmers bidrag til misligholdelsesfonden (DF
CCP
)
det gennemsnitlige indbetalte bidrag (
DF
i
)
det samlede antal clearingmedlemmer (N)
koncentrationsfaktoren (β), som defineret i stk. 5
c
DF
CM
).
summen af alle ved aftale forpligtede bidrag (
d)
e)
f)
g)
CCP'en underretter de clearingmedlemmer, som er institutter mindst én gang hvert kvartal
eller hyppigere, hvis det kræves af de kompetente myndigheder for nævnte
clearingmedlemmer.
5.
En CCP skal beregne koncentrationsfaktoren (β) efter følgende formel:
β
=
max
i
{
PCE
red
,
i
}
∑
PCE
i
red
,
i
hvor
PCE
red,i
=
6.
7.
det reducerede tal for potentiel fremtidig krediteksponering for alle en CCP's
kontrakter and transaktioner med clearingmedlem i.
Institutter oplyser de kompetente myndigheder om, at de har modtaget de underretninger, der
er omhandlet i stk. 2, litra g), nr. i), stk. 2, litra h), nr. ii), og stk. 4.
EBA udarbejder gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere
følgende:
a)
b)
hyppigheden af og datoerne for de i stk. 1 omhandlede beregninger
hyppigheden af og datoerne og det ensartede format for den i stk. 4 omhandlede
underretning
DA
166
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
c)
de situationer, hvor den kompetente myndighed for et institut, der fungerer som
clearingmedlem, kan kræve hyppigere beregninger og underretninger end dem, der er
beskrevet i litra a) og b).
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 1. januar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 15 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
Artikel 300
Kapitalgrundlagskrav vedrørende eksponeringer i forhold til CCP'er, som ikke er i overensstemmelse
med bestemmelserne, og fra transaktioner, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne
1.
Hvis betingelsen i artikel 295, stk. 3, er opfyldt, træffer institutter følgende foranstaltninger:
a)
de anvender standardmetoden for kreditrisici i kapitel 2 til at beregne
eksponeringsværdier og risikovægtede værdier af handelseksponeringer i forbindelse
med kontrakter og transaktioner med en CCP
de anvender følgende formel til at beregne kapitalgrundlagskravet vedrørende de
eksponeringer, som følger af indbetalte og ved kontrakt forpligtede bidrag:
K
i
=
c
2
⋅
µ
⋅
DF
i
+
DF
i c
.
Hvis kun betingelsen i artikel 295, stk. 2, litra c), ikke er opfyldt, anvender institutter litra a) i
forhold til handelseksponeringer vedrørende den kontrakt eller transaktion, som CCP'en har
afvist, og behandlingen i artikel 298 i forhold til eksponeringer, der opstår som følge både af
indbetalte og ved kontrakt forpligtede bidrag.
2.
Institutter beregner deres kapitalgrundlagskrav vedrørende eksponeringer i forhold til en CCP
i overensstemmelse med stk. 3 under følgende forhold:
a)
b)
de har fra CCP'en modtaget underretning, jf. artikel 299, stk. 2, litra h), nr. ii), om, at
CCP'en er ophørt med at beregne K
CCP
institutter får - efter en offentlig meddelelse eller underretning fra nævnte CCP's
kompetente myndighed eller fra CCP'en selv - kendskab til, at den pågældende CCP
ikke længere vil opfylde betingelsen i artikel 295, stk. 2, litra a)
betingelsen i artikel 295, stk. 2, litra b), opfyldes ikke længere.
b)
(
)
c)
3.
Senest 3 måneder efter en hændelse som beskrevet i stk. 2, litra a)-c), eller tidligere, hvis
instituttets kompetente myndighed kræver det, ophører instituttet med at anvende artikel 297
og 298 til beregning af kapitalgrundlagskravet vedrørende handelseksponeringer og bidrag til
misligholdelsesfonden, og træffer i stedet følgende foranstaltnigner:
DA
167
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
a)
b)
det beregner kapitalgrundlagskravet vedrørende handelseksponeringer i forhold til
nævnte CCP i overensstemmelse med stk. 1, litra a)
det beregner kapitalgrundlagskravet vedrørende eksponeringer, der opstår som følge af
både indbetalte og ved kontrakt forpligtede bidrag til nævnte CCP i overensstemmelse
med stk. 1, litra b).
DA
168
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0328.png
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 20.7.2011
KOM(2011) 452 endelig
2011/0202 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om reguleringskrav for kreditinstitutter og investeringsselskaber
Del III
(EØS-relevant tekst)
{SEK(2011) 949 endelig}
{SEK(2011) 950 endelig}
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Afsnit III
Kapitalgrundlagskrav i relation til operationel risiko
Kapitel 1
Generelle principper for anvendelsen af de forskellige metoder
Artikel 301
Tilladelse og underretning
1.
For at kunne benytte standardmetoden skal institutter opfylde kriterierne i artikel 309 ud over
de generelle standarder for risikostyring som nævnt i artikel 73 og 83 i direktiv [indsættes af
Publikationskontoret]. Institutter skal underrette de kompetente myndigheder, før de anvender
standardmetoden.
De kompetente myndigheder tillader institutter at anvende en alternativ relevant indikator for
forretningsområderne "detailbankydelser" og "forretningsbankydelser", hvis betingelserne i
artikel 308, stk. 2, og artikel 309 er opfyldt.
2.
De kompetente myndigheder tillader institutter at anvende avancerede målemetoder baseret på
deres egne målingssystemer for operationel risiko, hvis alle de kvalitative og kvantitative
standarder, der er omhandlet i hhv. artikel 310 og 311, er opfyldt, og hvis institutterne
opfylder de generelle standarder for risikostyring som nævnt i artikel 73 og 83 i direktiv
[indsættes af Publikationskontoret] og afsnit VII, kapitel 3, afdeling II 3, i nævnte direktiv.
Institutter skal også anmode om tilladelse fra deres kompetente myndigheder, hvis de ønsker
at gennemføre væsentlige udvidelser og ændringer af disse avancerede målemetoder. De
kompetente myndigheder giver kun tilladelse, hvis institutter fortsat opfylder de standarder,
der er nævnt i første afsnit, når de væsentlige udvidelser og ændringer er foretaget.
3.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere følgende:
a)
b)
den vurderingsmetode, de kompetente myndigheder skal anvende, når institutter gives
tilladelse til at anvende avancerede målemetoder
de kriterier, der anvendes til vurdering af, om udvidelserne og ændringerne til de
avancerede målemetoder er væsentlige.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 31. december 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10 til 14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 302
Fornyet anvendelse af mindre avancerede metoder
1.
2.
3.
Institutter, der anvender standardmetoden, må ikke gå tilbage
basisindikatormetoden, medmindre betingelserne i stk. 3 er opfyldt.
til
at
anvende
Institutter, der anvender avancerede målemetoder, må ikke gå tilbage til at anvende
standardmetoden eller basisindikatormetoden, medmindre betingelserne i stk. 3 er opfyldt.
Institutter må kun gå tilbage til at anvende en mindre avanceret metode i forbindelse med
operationel risiko, hvis begge følgende betingelser er opfyldt:
a)
instituttet har over for den kompetente myndighed godtgjort, at anvendelsen af en
mindre avanceret metode ikke foreslås for at begrænse instituttets kapitalgrundlagskrav i
relation til operationel risiko, at den er nødvendig på grund af instituttets art og
kompleksitet, og at den ikke vil have en væsentlig negativ indflydelse på instituttets
solvens eller dets evne til effektivt at håndtere operationel risiko
instituttet har forudgående fået tilladelse af den kompetente myndighed.
Artikel 303
Kombineret anvendelse af forskellige metoder
b)
1.
Institutter kan anvende en kombination af metoder, hvis de kompetente myndigheder giver
dem tilladelse hertil. De kompetente myndigheder giver en sådan tilladelse, hvis de krav, der
er fastsat i hhv. stk. 2, 3 og 4, er opfyldt.
Et institut kan anvende en avanceret målemetode kombineret med basisindikatormetoden eller
standardmetoden, hvis begge følgende betingelser er opfyldt:
a)
den kombination af metoder, der anvendes af instituttet, tager højde for alle dets
operationelle risici, og de kompetente myndigheder anerkender den metode, der
anvendes af instituttet til at dække de forskellige aktiviteter, geografiske placeringer,
juridiske strukturer eller andre relevante opdelinger, der fastlægges internt
kriterierne i artikel 309 og de i artikel 310 og 311 omhandlede standarder er opfyldt for
den del af aktiviteterne, der er omfattet af hhv. standardmetoden og de avancerede
målemetoder.
2.
b)
3.
For institutter, som ønsker at benytte en avanceret målemetode kombineret med enten
basisindikatormetoden eller standardmetoden, kan de kompetente myndigheder i
enkelttilfælde pålægge følgende supplerende betingelser for at give tilladelse:
a)
på datoen for implementeringen af en avanceret målemetode skal en væsentlig del af
instituttets operationelle risici opgøres ved hjælp af den avancerede målemetode
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
b)
instituttet skal forpligte sig til at anvende den avancerede målemetode på en væsentlig
del af dets transaktioner inden for en tidsramme, som er blevet forelagt for og godkendt
af dets kompetente myndigheder.
4.
Et institut kan anmode om tilladelse fra en kompetent myndighed til kun at anvende en
kombination af basisindikatormetoden og standardmetoden i ekstraordinære situationer, såsom
nylige tilkøb af nye forretningsaktiviteter, der kan nødvendiggøre en overgangsperiode ved
implementeringen af standardmetoden.
En kompetent myndighed giver kun en sådan tilladelse, hvis instituttet har forpligtet sig til at
anvende standardmetoden inden for en tidsramme, som er blevet forelagt for og godkendt af
den kompetente myndighed.
5.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere følgende:
a)
b)
de kriterier, som de kompetente myndigheder skal anvende ved vurdering af den
metode, der er omhandlet i stk. 2, litra a)
de kriterier, som de kompetente myndigheder skal anvende ved afgørelsen af, om de skal
pålægge de yderligere betingelser, der er nævnt i stk. 3.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 31. december 2016.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10 til 14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
Kapitel 2
Basisindikatormetoden
Artikel 304
Kapitalkrav
I henhold til basisindikatormetoden er kapitalgrundlagskravet for operationel risiko lig med 15 % af
gennemsnittet over tre år af den relevante indikator som defineret i artikel 305.
Institutter skal beregne gennemsnittet over tre år af den relevante indikator på grundlag af de seneste tre
observationer for tolv måneder ved udgangen af regnskabsåret. Hvis der ikke foreligger reviderede tal,
kan institutterne anvende deres egne estimater.
Hvis den relevante indikator for en given observation er negativ eller lig med nul, tager institutter ikke
hensyn til dette tal ved beregning af gennemsnittet over tre år. Institutter beregner gennemsnittet over
tre år som summen af positive tal divideret med antallet af positive tal.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0332.png
Artikel 305
Den relevante indikator
1.
For institutter, der anvender de regnskabsstandarder, der er fastsat i direktiv 86/635/EØF, er
den relevante indikator summen af elementerne i tabel 1 i dette stykke; disse er baseret på
posterne i institutternes resultatopgørelse i henhold til artikel 27 i nævnte direktiv. Institutter
skal medregne de enkelte elementer i summen med positivt eller negativt fortegn.
Tabel 1
1. Renteindtægter og lignende indtægter
2. Renteudgifter og lignende udgifter
3. Indtægter af kapitalandele og andre
værdipapirer med fast/variabelt afkast
4. Gebyrer og provisionsindtægter
5. Gebyrer og provisionsudgifter
6. Resultat af finansielle transaktioner
7. Andre driftsindtægter
Institutter skal justere disse elementer for at afspejle følgende forbehold:
a)
institutter skal beregne den relevante indikator før fradrag af nedskrivninger og
driftsudgifter. Institutter skal i driftsudgifter indregne gebyrer for outsourcing af
tjenester, der ydes af tredjeparter, som ikke er instituttets moder- eller datterselskab eller
et datterselskab af et moderselskab, som også er instituttets moderselskab. Institutter kan
fradrage udgifter til outsourcing af tjenester, der leveres af tredjeparter, i den relevante
indikator, hvis disse udgifter påføres af en virksomhed, der er underlagt bestemmelser i
henhold til eller svarende til i denne forordning
institutter må ikke anvende følgende elementer ved beregningen af den relevante
indikator:
i)
ii)
iii)
c)
realiseret fortjeneste/tab ved salg af poster, der ikke indgår i handelsbeholdningen
engangsindtægter og andre ekstraordinære indtægter
indtægter fra forsikring
b)
når en fornyet værdiansættelse af poster i handelsbeholdningen er en del af
resultatopgørelsen, kan institutter medtage denne fornyede værdiansættelse. Institutter,
der anvender artikel 36, stk. 2, i direktiv 86/635/EØF, skal indregne den fornyede
værdiansættelse, der er bogført på resultatopgørelsen.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0333.png
2.
Institutter, der anvender andre regnskabsstandarder end dem, der er indført ved direktiv
86/635/EØF, skal beregne den relevante indikator på grundlag af data, der mest
hensigtsmæssigt afspejler definitionen i denne artikel.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere den metode, der skal anvendes til at beregne den relevante indikator som omhandlet
i stk. 2.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 31. december 2016.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
3.
Kapitel 3
Standardmetoden
Artikel 306
Kapitalgrundlagskrav
1.
2.
Efter standardmetoden skal institutter opdele deres virksomhed i en række forretningsområder
som fastsat i tabel 2 i stk. 4 og i overensstemmelse med principperne i artikel 307.
Institutter skal beregne kapitalgrundlagskravet for operationel risiko som et treårigt
gennemsnit af summen af de årlige kapitalgrundlagskrav for alle forretningsområder opført i
tabel 2 i stk. 4. Det årlige kapitalgrundlagskrav for hvert enkelt forretningsområde er lig med
produktet af den tilsvarende betafaktor, der er nævnt i tabellen, og den del af den relevante
indikator, der klassificeres i det pågældende forretningsområde.
I et hvilket som helst år kan institutter ubegrænset modregne negative kapitalgrundlagskrav
som følge af en negativ del af den relevante indikator inden for et forretningsområde med
positive kapitalgrundlagskrav inden for andre forretningsområder. Hvis det samlede
kapitalgrundlagskrav for alle forretningsområder i et givet år er negativt, sætter institutter dog
tælleren for det pågældende år til nul.
Institutter beregner det treårige gennemsnit af den i stk. 2 omhandlede sum på grundlag af de
seneste tre observationer for tolv måneder ved udgangen af regnskabsåret. Hvis der ikke
foreligger reviderede tal, kan institutterne anvende deres egne estimater.
3.
4.
Tabel 2
Forretningsområde
Aktiviteter
Procent (betafaktor)
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0334.png
Virksomhedsfinansiering
Emission af finansielle instrumenter eller 18 %
placering af finansielle instrumenter på
grundlag af en fast forpligtelse
Tjenesteydelser i forbindelse med emissioner
Investeringsrådgivning
Rådgivning
af
virksomheder
om
kapitalstruktur, branchestrategi og relaterede
spørgsmål samt rådgivning og tjenesteydelser
vedrørende virksomhedsfusioner og -opkøb
Analysearbejde samt andre former for
generelle
anbefalinger
vedrørende
transaktioner i finansielle instrumenter
Handel og salg
Transaktioner for egen regning
Mæglervirksomhed vedrørende penge
Modtagelse og overførsel af ordrer
vedrørende et eller flere finansielle
instrumenter
Udførelse af ordrer på kunders vegne
Placering af finansielle instrumenter uden en
fast forpligtelse
Drift af multilaterale handelsfaciliteter
18 %
på Modtagelse og overførsel af ordrer 12 %
vedrørende et eller flere finansielle
instrumenter
(Aktiviteter
med
fysiske
personer eller med små og Udførelse af ordrer på kunders vegne
mellemstore virksomheder, der
opfylder kriterierne i artikel 79 Placering af finansielle instrumenter uden en
fast forpligtelse
vedrørende
detaileksponeringer)
Forretningsbankydelser
Modtagelse af indlån og andre midler på 15 %
anfordring
Udlån
Børsmæglervirksomhed
detailmarkedet
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0335.png
Finansiel leasing
Garantier og forpligtelser
Detailbankydelser
Modtagelse af indlån og andre midler på 12 %
anfordring
(Aktiviteter
med
fysiske
personer eller med små og Udlån
mellemstore virksomheder, der
opfylder kriterierne i artikel 79 Finansiel leasing
vedrørende
Garantier og forpligtelser
detaileksponeringer)
Betaling og afvikling
Tjenesteydelser vedrørende pengeoverførsler
Emission
og
betalingsmidler
administration
af
18 %
Tjenesteydelser i afdelinger
Opbevaring og administration af finansielle 15 %
instrumenter på kundernes vegne, herunder
formueforvaltning og tilhørende tjenester
såsom
forvaltning
af
kontanter/sikkerhedsstillelse
Porteføljeadministration
Forvaltning af investeringsinstitutter (UCITS)
Andre former for porteføljeadministration
12 %
Porteføljeadministration
Artikel 307
Principper for klassificering efter forretningsområder
1.
Institutter skal udforme og dokumentere specifikke politikker og kriterier for fordeling af den
relevante indikator for forretningsområder og aktiviteter på standardrammerne i artikel 306.
De skal revidere og justere disse politikker og kriterier, når det er påkrævet i forbindelse med
nye eller ændrede forretningsaktiviteter og risici.
Institutter skal anvende følgende principper for indplacering under forretningsområder:
a)
b)
institutter skal indplacere alle aktiviteter under forretningsområder, således at de ikke
overlapper hinanden, og således at de tilsammen dækker hele området
institutter skal henregne alle aktiviteter, som ikke umiddelbart kan indplaceres under
standardforretningsområderne, men som udgør en støttefunktion for en aktivitet inden
for disse områder, til det forretningsområde, hvor de fungerer som støttefunktion. Hvis
8
2.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
støttefunktionen vedrører mere end et forretningsområde, skal institutter anvende
objektive kriterier for indplaceringen
c)
hvis en aktivitet ikke kan indplaceres under et bestemt forretningsområde, skal institutter
anvende forretningsområdet med den højeste procent. Det samme forretningsområde
gælder ligeledes for støttefunktioner, der er tilknyttet den pågældende aktivitet
institutter kan anvende interne prissætningsmetoder til at fordele den relevante indikator
mellem forretningsområder. Omkostninger, der genereres inden for ét
forretningsområde, og som skal opføres under et andet forretningsområde, kan
omplaceres til det forretningsområde, de vedrører
indplacering af aktiviteter under forretningsområder i relation til kapital til dækning af
operationel risiko skal ske i overensstemmelse med de kategorier, institutter anvender til
kredit- og markedsrisici
den øverste ledelse har ansvaret for indplaceringspolitikken under tilsyn af instituttets
styrende organer
institutter skal underkaste indplaceringen efter forretningsområder uafhængig kontrol.
d)
e)
f)
g)
3.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at
fastsætte betingelserne for anvendelse af principperne for fordeling på forretningsområder som
omhandlet i denne artikel.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 31. december 2017.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 15 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
Artikel 308
Den alternative standardmetode
1.
Efter den alternative standardmetode anvender institutter for forretningsområderne
"detailbankydelser" og "forretningsbankydelser" følgende:
a)
b)
den relevante indikator er en standardiseret indtægtsindikator svarende til den nominelle
værdi af lån og forskud ganget med 0,035
lån og forskud udgøres af de samlede udnyttede beløb inden for de pågældende
kreditporteføljer. Hvad angår forretningsbankydelser medtager institutter også
værdipapirer, der ikke indgår i handelsbeholdningen, i den nominelle værdi af lån og
forskud.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
For at få tilladelse til at anvende den alternative standardmetode skal instituttet opfylde
samtlige følgende betingelser:
a)
b)
c)
dets aktiviteter inden for detailbankydelser eller forretningsbankydelser skal udgøre
mindst 90 % af dets indtægter
en væsentlig del af dets aktiviteter inden for detailbankydelser eller
forretningsbankydelser skal omfatte lån med en stor sandsynlighed for misligholdelse
den alternative standardmetode skal give et hensigtsmæssigt grundlag for at beregne dets
kapitalgrundlagskrav i relation til operationel risiko.
3.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på nærmere at
præcisere betingelserne for at anvende den alternative standardmetode som omhandlet i stk. 2.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 31. december 2016.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
Artikel 309
Kriterier for standardmetoden
De i artikel 301, stk. 1, første afsnit, omhandlede kriterier er følgende:
a)
institutter skal råde over et veldokumenteret vurderings- og styringssystem vedrørende
operationel risiko, og der skal for systemet være en entydig ansvarsfordeling. De skal
identificere deres eksponering mod operationel risiko og registrere relevante oplysninger
vedrørende operationel risiko, herunder oplysninger om væsentlige tab. Dette system skal
regelmæssigt revideres af en uafhængig instans
et instituts vurderingssystem for operationel risiko skal være tæt integreret med instituttets
risikostyringsprocedurer. Systemets output skal udgøre en integreret del af proceduren for
overvågning og styring af instituttets profil med hensyn til operationel risiko
institutter skal indføre et system for rapportering til den øverste ledelse, der sikrer rapportering
vedrørende operationel risiko til de relevante funktioner inden for institutterne. Institutter skal
have procedurer, der giver mulighed for hensigtsmæssig indgriben på grundlag af
oplysningerne i rapporterne til ledelsen.
b)
c)
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kapitel 4
Avancerede målemetoder
A
FDELING
1
K
VALIFICERENDE KRITERIER
Artikel 310
Kvalitative standarder
De kvalitative standarder, der er omhandlet i artikel 301, stk. 2, er følgende:
a)
b)
c)
et instituts interne målingssystem for operationel risiko skal være tæt integreret med dets
daglige risikostyring
institutter skal have en uafhængig risikostyringsfunktion for operationel risiko
institutter skal sørge for regelmæssig rapportering om erfaringer med eksponering og tab i
forbindelse med operationel risiko og have forretningsgange for passende foranstaltninger som
opfølgning på disse erfaringer
et instituts risikostyringssystem skal være veldokumenteret. Instituttet skal have rutiner til
sikring af overholdelsen af bestemmelserne og politikker vedrørende håndtering af manglende
overholdelse
institutter skal underkaste deres styringsprocedurer og målingssystemer for operationel risiko
regelmæssig gennemgang udført ved intern eller ekstern revision
et instituts interne valideringsprocedurer skal fungere pålideligt og effektivt
datastrømme og processer vedrørende et instituts risikomålingssystem skal være klare og
tilgængelige.
Artikel 311
Kvantitative standarder
1.
De i artikel 301, stk. 2, nævnte kvantitative standarder, omfatter standarderne vedrørende
procedurer, interne data, eksterne data, scenarioanalyse, forretningspraksis og interne
kontrolfaktorer som omhandlet i stk. 2-6.
Standarderne vedrørende procedurer er følgende:
a)
institutter skal beregne deres kapitalgrundlagskrav ved at indregne både forventede og
uforventede tab, medmindre forventede tab opfanges på tilfredsstillende vis i deres
11
d)
e)
f)
g)
2.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
interne forretningsgange. Målet for operationel risiko skal tage højde for hændelser i
fordelingens hale med potentielt alvorlige konsekvenser med henblik på at opnå en
pålidelighedsstandard, der er sammenlignelig med et 99,9 % pålidelighedsinterval over
en etårig periode.
b)
et instituts målingssystem for operationel risiko skal omfatte brugen af interne data,
eksterne data, scenarioanalyser og faktorer, der afspejler forretningspraksis, samt interne
kontrolsystemer som beskrevet i stk. 3-6. Et institut skal have en veldokumenteret
metode til vægtning af disse fire elementer i sit overordnede system til måling af
operationel risiko
et instituts risikomålingssystem skal registrere de væsentligste drivkræfter bag risikoen,
der påvirker formen af halen på fordelingen af tabsestimater
institutter kan kun tage hensyn til korrelationer mellem tab som følge af operationel
risiko på tværs af individuelle estimater af operationel risiko, hvis deres systemer til
måling af korrelationer er pålidelige, anvendes forsvarligt og tager hensyn til den
usikkerhed, der er forbundet med alle sådanne korrelationsestimater, navnlig i
stresssituationer. Institutter skal validere deres korrelationsestimater ved hjælp af
passende kvantitative og kvalitative teknikker
et instituts risikomålingssystem skal være konsekvent internt, og det skal sikres, at
kvalitative vurderinger eller risikoreduktionsteknikker, der anerkendes på andre områder
i denne forordning, ikke medregnes flere gange.
c)
d)
e)
3.
Standarderne vedrørende interne data er følgende:
a)
institutter skal basere deres internt udviklede mål for operationel risiko på en historisk
observationsperiode på mindst fem år. Når et institut første gang går over til at anvende
en avanceret målemetode, kan det anvende en treårig historisk observationsperiode
institutter skal kunne opdele deres historiske data for interne tab til de
forretningsområder, der er fastlagt i artikel 306, og de typer af hændelser, der er fastlagt
i artikel 313, og kunne fremlægge disse data på de kompetente myndigheders
anmodning. Under ekstraordinære omstændigheder kan et institut henføre
tabshændelser, som påvirker hele instituttet, til et yderligere forretningsområde med
benævnelsen "virksomhedsposter". Institutter skal have dokumenterede, objektive
kriterier for fordelingen af tab på de angivne forretningsområder og typer af hændelser.
Institutter skal registrere tab på operationel risiko, som er knyttet til kreditrisikoen, og
som de historisk har medtaget i de interne kreditrisikodatabaser, i databaserne over
operationel risiko og identificere dem særskilt. Sådanne tab indgår ikke i opgørelsen af
de risikovægtede poster for operationel risiko, så længe institutterne fortsat behandler
dem som kreditrisici i forbindelse med beregning af kapitalgrundlagskravene. Institutter
skal medtage tab på operationel risiko, der vedrører markedsrisici, i
kapitalgrundlagskravet for operationel risiko
b)
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
c)
et instituts data vedrørende interne tab skal være dækkende, idet alle væsentlige
aktiviteter og eksponeringer fra alle relevante delsystemer og geografiske placeringer
skal registreres. Institutter skal kunne godtgøre, at eventuelle udelukkede aktiviteter eller
eksponeringer, både enkeltvis og samlet, ikke ville have nogen væsentlig indvirkning på
de overordnede risikoestimater. Institutter skal fastsætte passende minimumstærskler for
registrering af data vedrørende interne tab
ud over oplysninger om størrelsen af bruttotab skal institutter indsamle oplysninger om
datoen for tabshændelsen, eventuel inddrivelse af bruttotab samt beskrivende
oplysninger om drivkræfterne bag eller årsagerne til tabshændelsen
institutter skal have specifikke kriterier for fordeling af tab, der skyldes et tab i en
centraliseret funktion eller vedrører en aktivitet, der strækker sig over mere end et
forretningsområde, og for fordeling af tab, der skyldes relaterede tabshændelser i en
periode
institutter skal have dokumenterede procedurer for vurdering af den løbende relevans af
historiske tabsdata, herunder situationer, hvor man kan foretage skønsmæssige
afvigelser, anvende skalering eller andre reguleringer, i hvilken udstrækning disse kan
anvendes, og hvem der har bemyndigelse til at træffe beslutninger herom.
d)
e)
f)
4.
De kvalificerende standarder vedrørende eksterne data er følgende:
a)
et instituts målesystem vedrørende operationel risiko skal benytte relevante eksterne
data, navnlig når der foreligger en formodning om, at instituttet er eksponeret for
sjældne, men dog potentielt alvorlige tab. Et institut skal have en systematisk procedure
til identificering af situationer, hvor der skal anvendes eksterne data, og til at afgøre,
hvilke metoder der skal anvendes til at inddrage oplysningerne i målesystemet
institutter skal regelmæssigt tage betingelserne og praksis vedrørende eksterne data op til
revision og skal dokumentere dem og underkaste dem periodisk, uafhængig
gennemgang.
b)
5.
Et institut skal benytte scenarioanalyser i form af ekspertvurderinger kombineret med eksterne
data til at vurdere sin eksponering mod meget alvorlige hændelser. Over tid skal instituttet
validere og revurdere sådanne vurderinger gennem sammenligning med de faktiske tab for at
sikre, at de er rimelige.
De kvalificerende standarder vedrørende forretningspraksis og interne kontrolfaktorer er
følgende:
a)
et instituts risikovurderingsmetode, der gælder for hele virksomheden, skal tage højde
for centrale faktorer med hensyn til forretningspraksis og intern kontrol, der kan ændre
dets profil med hensyn til operationel risiko
6.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
b)
institutter skal begrunde valget af de enkelte faktorer i, at de er en betydende drivkraft
for risikoen baseret på erfaring og med inddragelse af en ekspertbedømmelse af de
berørte forretningsområder
institutter skal over for de kompetente myndigheder kunne begrunde risikoestimaternes
følsomhed over for ændringer i faktorerne og den relative vægtning af de forskellige
faktorer. Ud over at tage højde for ændringer i risiciene på grund af forbedringer i
risikostyringen skal et instituts risikomålingssystem også tage højde for potentielle
stigninger i risikoniveauet som følge af aktiviteternes øgede kompleksitet eller øget
forretningsomfang
et institut skal dokumentere sit risikomålingssystem og skal underkaste det uafhængig
gennemgang inden for instituttet og af de kompetente myndigheder. Over tid skal
institutter validere og revurdere processen og resultaterne gennem en sammenligning
med de faktiske interne tabserfaringer samt relevante eksterne data.
c)
d)
7.
EBA udarbejder reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere
følgende:
a)
b)
kriterierne for vurderingen af, om et system er pålideligt og anvendes forsvarligt, jf. stk.
2. litra d)
de ekstraordinære omstændigheder, under hvilke et institut kan henføre tabshændelser til
et yderligere forretningsområde, jf. stk. 3, litra b).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 31. december 2016.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
Artikel 312
Betydningen af forsikring og andre risikooverførselsmekanismer
1.
De kompetente myndigheder tillader institutter at anerkende betydningen af forsikring i
henhold til bestemmelserne i stk. 2-5 og andre risikooverførselsmekanismer, hvis instituttet
kan godtgøre, at der er opnået en mærkbar risikoreducerende virkning.
Forsikringsgiveren skal have tilladelse til at udbyde forsikring eller genforsikring og skal have
en minimumsrating fra en godkendt ECAI for sin evne til erstatningsbetaling, der af EBA er
anerkendt som værende henført til kreditkvalitetstrin 3 eller derover efter bestemmelserne i
kapitel 2 om risikovægtning af institutters eksponeringer.
Forsikringen og institutternes håndtering heraf skal opfylde samtlige følgende betingelser:
2.
3.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
a)
forsikringspolicen skal have en oprindelig løbetid på mindst et år. For policer med en
restløbetid på mindre end et år skal institutter foretage passende reduktioner, der
afspejler policens faldende restløbetid, op til en reduktion på 100 % for policer med en
restløbetid på 90 dage eller derunder
opsigelsesfristen for forsikringspolicen skal være mindst 90 dage
tilsynsmæssige tiltag må ikke føre til undtagelser eller begrænsninger i
forsikringsdækningen eller, i tilfælde af et instituts insolvensbehandling,
betalingsstandsning eller konkurs, undtagelser eller begrænsninger, der forhindrer
instituttets kurator eller likvidator i at få erstatning for tab eller udgifter, som er påført
instituttet, medmindre der er tale om hændelser, der opstår efter indsættelsen af kurator
eller iværksættelsen af likvidationsproceduren over for instituttet. Forsikringspolicen kan
dog undtage dækning af tab i form af bøder, bod eller lignende, som pålægges af de
kompetente myndigheder
risikoreduktionsberegningerne skal afspejle forsikringsdækningen på en måde, der er
klar for så vidt angår forholdet til og er konsistent med den faktiske sandsynlighed for
tab og virkningen af sådanne tab, som anvendes ved den overordnede fastsættelse af
kapitalen til dækning af operationel risiko
forsikringen skal leveres af tredjemand. Når der er tale om forsikring gennem
kontrollerede og tilknyttede selskaber, skal eksponeringen overføres til en uafhængig
tredjemand, der opfylder kriterierne i stk. 2
rammerne for indregning af forsikring skal være velbegrundede og dokumenterede.
b)
c)
d)
e)
f)
4.
Metoden for indregning af forsikring skal omfatte samtlige følgende elementer gennem
reduktioner eller "haircuts" vedrørende det indregnede forsikringsbeløb:
a)
hvis forsikringspolicens restløbetid er under et år:
i)
ii)
b)
forsikringspolicens restløbetid
policens opsigelsesvilkår
betalingsusikkerhed samt begrænsninger med hensyn til forsikringspolicers dækning.
5.
Begrænsningen af kapitalgrundlagskravet som følge af indregning af forsikringer og andre
risikooverførselsmekanismer må ikke overstige 20 % af kapitalgrundlagskravet for operationel
risiko, før der tages højde for risikoreduktionsteknikker.
Artikel 313
Klassifikation af typer af tabshændelser
De i artikel 311, stk. 3, litra b), omhandlede typer af tabshændelser er følgende:
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0343.png
Tabel 3
Kategori
hændelsestype
Intern svig
af Definition
Tab, der skyldes handlinger med det formål at begå svig, uberettiget tilegne
sig midler eller omgå bestemmelser, lovgivningen eller virksomhedens
politik, undtagen hændelser vedrørende diskrimination, der involverer mindst
en intern part.
Tab, der skyldes handlinger med det formål at begå svig, uberettiget tilegne
sig midler eller omgå lovgivningen, begået af tredjemand.
Ekstern svig
Ansættelsesvilkår og Tab, der skyldes handlinger, der strider mod arbejdsmarkeds-, sundheds-
sikkerhed
på eller sikkerhedslovgivning eller -aftaler, udbetaling af erstatninger som følge
arbejdspladsen
af personskade eller hændelser vedrørende diskrimination.
Kunder, produkter og Tab, der opstår som følge af utilsigtede handlinger eller forsømmelighed, der
forretningspraksis
medfører manglende opfyldelse af en professionel forpligtelse over for
bestemte kunder (herunder tillids- og egnethedskrav), eller som følge af
produktets art eller udformning.
Skader
aktiver
på
fysiske Tab, der skyldes tab af eller skader på fysiske aktiver som følge af
naturkatastrofer eller andre hændelser.
Tab som følge af forretningsforstyrrelser eller systemfejl.
Tab som følge af mangelfuld transaktionsforvaltning eller procesforvaltning
og vedrørende transaktioner med handelspartnere og forhandlere.
Forretningsforstyr-
relser og systemfejl
Ordreafvikling,
levering
procesforvaltning
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Afsnit IV
Kapitalgrundlagskrav i relation til markedsrisici
Kapitel 1
Almindelige bestemmelser
Artikel 314
Beregning af konsoliderede kapitalkrav
1.
Kun med henblik på beregning af nettopositioner og kapitalgrundlagskrav i henhold til dette
afsnit på konsolideret niveau kan institutter anvende positioner i et institut eller en virksomhed
til at modregne positioner i et andet institut eller en anden virksomhed, jf. dog stk. 2.
Institutter kan kun anvende stk. 1, hvis de har fået tilladelse hertil af de kompetente
myndigheder, som giver tilladelsen, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a)
b)
3.
der skal være en tilfredsstillende fordeling af kapitalgrundlaget inden for koncernen
de forskrifter, love eller kontraktmæssige bestemmelser, der gælder for institutterne, skal
sikre gensidig økonomisk støtte inden for koncernen.
2.
Hvis der er virksomheder hjemmehørende i tredjelande, skal samtlige følgende betingelser
være opfyldt ud over betingelserne i stk. 2:
a)
sådanne virksomheder skal være godkendt af myndighederne i et tredjeland og enten
opfylde definitionen af et kreditinstitut eller være anerkendte investeringsselskaber fra
tredjelande
sådanne virksomheder skal på individuel basis opfylde kapitalgrundlagskrav svarende til
dem, der er fastsat i denne forordning
der findes ikke i de pågældende tredjelande bestemmelser, der i væsentlig grad kan have
indflydelse på overførsel af midler inden for koncernen.
b)
c)
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kapitel 2
Kapitalgrundlagskrav i relation til positionsrisici
A
FDELING
1
A
LMINDELIGE BESTEMMELSER OG SÆRLIGE INSTRUMENTER
Artikel 315
Kapitalgrundlagskrav i relation til positionsrisici
Instituttets kapitalgrundlagskrav i relation til positionsrisici er summen af kapitalgrundlagskravene
vedrørende de generelle og specifikke risici ved dets positioner i gælds- og aktieinstrumenter.
Securitiseringspositioner i handelsbeholdningen behandles som gældsinstrumenter.
Artikel 316
Netting
1.
Den absolutte værdi af overskuddet af et instituts lange (korte) positioner i forhold til dets
korte (lange) positioner i samme aktier, gældsinstrumenter og konvertible værdipapirer og
identiske finansielle futures, optioner, warrants og covered warrants er dets nettoposition i
hvert af de forskellige instrumenter. Ved beregningen af nettopositionen behandles positioner i
derivater som angivet i artikel 317-319. Institutters beholdninger af egne gældsinstrumenter
indgår ikke i beregningen af kapitalkravet for specifik risiko i henhold til artikel 325.
Der kan ikke foretages netting mellem et konvertibelt værdipapir og en modsvarende position
i det underliggende instrument, medmindre de kompetente myndigheder fastsætter en
fremgangsmåde, hvor sandsynligheden for, at et givet konvertibelt værdipapir ombyttes, tages
i betragtning, eller fastsætter et kapitalgrundlagskrav, der dækker ethvert potentielt tab, som
kunne forekomme ved ombytningen. Sådanne fremgangsmåder eller kapitalgrundlagskrav skal
meddeles til EBA. EBA overvåger de forskellige former for praksis på dette område og
fastsætter retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Alle nettopositioner omregnes, uanset fortegn, dagligt til instituttets indberetningsvaluta til
gældende spotmarkedskurs inden sammenlægning.
Artikel 317
Rentefutures og terminsforretninger
1.
Rentefutures, forward rate agreements (FRA-kontrakter) og terminsforpligtelser til køb eller
salg af gældsinstrumenter behandles som kombinationer af lange og korte positioner. En lang
rentefuture-position behandles således som en kombination af et indlån, der forfalder på
leveringstidspunktet for future-kontrakten, og en besiddelse af et aktiv med samme
forfaldsdato som det underliggende instrument eller den underliggende teoretiske position bag
18
2.
3.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
den pågældende future-kontrakt. På samme måde behandles en solgt FRA-kontrakt som en
lang position med forfaldsdato på afregningstidspunktet plus kontraktperioden og som en kort
position, der forfalder på afregningstidspunktet. Såvel indlåns- som aktivbeholdningen skal
opføres i den første kategori i tabel 1 artikel 325 med henblik på at beregne
kapitalgrundlagskravet for den specifikke risiko vedrørende rentefutures og FRA-kontrakter.
En terminsforpligtelse til køb af et gældsinstrument behandles som en kombination af et
indlån, der forfalder på leveringstidspunktet, og en lang (spot) position i selve
gældsinstrumentet. Indlånet medregnes i den første kategori i tabel 1 i artikel 325 med henblik
på beregning af specifik risiko, og gældsinstrumentet i den relevante kolonne i samme tabel.
2.
I denne artikel forstås ved en "lang position" en position, hvori et institut har fastlagt den
rente, det vil modtage på et tidspunkt i fremtiden, og ved en "kort position" en position, hvori
instituttet har fastlagt den rente, det skal betale på et tidspunkt i fremtiden.
Artikel 318
Optioner og warrants
1.
Optioner og warrants baseret på renter, gældsinstrumenter, aktier, aktieindeks, finansielle
futures, swaps og fremmede valutaer behandles med henblik på dette kapitel, som om de var
positioner af samme værdi som det underliggende instrument, som optionen vedrører, ganget
med delta. De kan modregnes med en hvilken som helst modsvarende position i samme
underliggende værdipapirer eller afledte instrumenter. Det delta, der anvendes skal i
påkommende tilfælde være det, der gælder for den pågældende børs, det, der er beregnet af de
kompetente myndigheder, eller hvis et sådant ikke findes, eller for OTC-optioner, det, der
beregnes af instituttet selv under anvendelse af en egnet model, hvis de kompetente
myndigheder giver tilladelse hertil. Tilladelsen gives, hvis modellen giver et tilstrækkeligt
nøjagtigt skøn over ændringen i optionens eller warrantens værdi for så vidt angår mindre
ændringer i markedsprisen på det underliggende instrument.
Institutter skal på dækkende vis i kapitalgrundlagskravene afspejle andre risici, ud over
deltarisikoen, i forbindelse med optioner.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der definerer en række
metoder til i kapitalgrundlagskravene at afspejle andre risici end deltarisikoen, jf. stk. 2, på en
måde, der står i et rimeligt forhold til omfanget og kompleksiteten af institutternes aktiviteter i
optioner og warrants.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 1. januar 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
2.
3.
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 319
Swaps
Swaps behandles med henblik på renterisiko på samme måde som instrumenter, der balanceføres. En
renteswap, i henhold til hvilken et institut modtager variabel rente og betaler fast rente, behandles som
en lang position i et variabelt forrentet instrument med en løbetid lig med perioden indtil næste
rentefastsættelse og en kort position i et fastforrentet instrument med samme løbetid som swappen selv.
Artikel 320
Renterisici i forbindelse med derivater
1.
Institutter, der foretager værdiansættelse til markedsværdi og beregner renterisiciene i
forbindelse med de derivater, der er omhandlet i artikel 317-319, på basis af nutidsværdien af
fremtidige betalinger, kan, hvis de kompetente myndigheder giver tilladelse hertil, anvende
følsomhedsmodeller til at beregne de i de nævnte artikler omhandlede positioner og kan
anvende dem for obligationer, der amortiseres i løbet af deres restløbetid og ikke via en samlet
tilbagebetaling af hovedstolen ved obligationens udløbstidspunkt. Tilladelsen gives, hvis disse
modeller resulterer i positioner, som har samme følsomhed over for ændringer i renten som de
underliggende pengestrømme. Denne følsomhed skal vurderes ud fra uafhængige bevægelser i
udvalgte punkter på rentekurven med mindst ét følsomhedspunkt i hvert af de i tabel 2 i artikel
328 viste løbetidsbånd. Positionerne skal indgå i beregningen af kapitalgrundlagskravene i
relation til generel risiko vedrørende gældsinstrumenter.
Institutter, som ikke anvender modellerne i stk. 1, kan i stedet behandle positioner i de i artikel
317-319 omhandlede derivater som fuldt ud modsvarende, hvis de mindst opfylder følgende
krav:
positionerne skal have samme værdi og være angivet i samme valuta
a)
b)
referencesatsen (for positioner med variabel rente) eller nominel rente (for positioner
med fast rente) skal svare nøje til hinanden
den førstkommende renteberegningsdato eller, for positioner med fast afkast,
restløbetiden skal være underkastet følgende begrænsninger:
i)
ii)
iii)
mindre end en måned fremme: samme dag
mellem en måned og et år fremme: inden for syv dage
mere end et år fremme: inden for tredive dage.
Artikel 321
Kreditderivater
1.
Ved beregning af kapitalgrundlagskravet for de generelle og specifikke risici for den part, som
påtager sig kreditrisikoen ("afdækningssælger"), anvendes kreditderivatkontraktens nominelle
20
2.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
værdi, medmindre andet er anført. Uanset første punktum kan instituttet vælge at erstatte den
nominelle værdi med den nominelle værdi plus nettoændringer i kreditderivaternes
markedsværdi siden handelens påbegyndelse, idet en negativ nettoændring fra
afdækningssælgerens synspunkt gives et negativt fortegn. Ved beregning af den specifikke
risikovægtning vedrørende andet end "total return swaps" anvendes kreditderivatkontraktens
løbetid i stedet for forpligtelsens løbetid. Positionerne bestemmes som følger:
a)
En "total return swap" medfører en lang position i referenceforpligtelsens generelle
risiko og en kort position i den generelle risiko for en statsobligation med en løbetid
svarende til perioden indtil næste rentefastsættelse, og som tildeles en risikovægtning på
0 % i henhold til kapitel 2 i afsnit II. Den medfører også en lang position i
referenceforpligtelsens specifikke risiko
en "credit default swap" medfører ikke nogen position i den generelle risiko. Hvad angår
den specifikke risiko, skal instituttet registrere en syntetisk lang position i
referenceenhedens forpligtelse, medmindre derivatet er vurderet eksternt og opfylder
betingelserne for en kvalificeret gældspost. I så fald registreres der en lang position i
derivatet. Hvis der skal betales præmier eller renter af produktet, skal disse
pengestrømme betragtes som en teoretisk position i statsobligationer
en "single name credit linked note" medfører en lang position i dette derivats generelle
risiko som et renteprodukt. Hvad den specifikke risiko angår, opstår der en syntetisk
lang position i referenceenhedens forpligtelse. Endvidere opstår der en yderligere lang
position i udstederen af derivatet. Hvis en "credit linked note" har en ekstern rating og i
øvrigt opfylder betingelserne for en kvalificeret gældspost er det kun nødvendigt at
registrere en enkelt lang position med derivatets specifikke risiko
ud over en lang position i den specifikke risiko vedrørende udstederen af noten medfører
en "mulitple name credit linked note" med proportional beskyttelse en position i hver
referenceenhed, og det samlede nominelle kontraktbeløb fordeles på de forskellige
positioner, afhængigt af hvor stor en del af det samlede teoretiske beløb hver
eksponering mod referenceenheden udgør. Hvis der kan vælges mere end én forpligtelse
i en referenceenhed, bestemmes den specifikke risiko af, hvilken forpligtelse der har den
højeste risikovægtning.
Hvis en "mulitple name credit linked note" har en ekstern rating og i øvrigt opfylder
betingelserne for en kvalificeret gældspost, er det kun nødvendigt at registrere en enkelt
lang position med derivatets specifikke risiko
e)
et "first asset to default"-kreditderivat medfører en position for det nominelle beløb i
hver referenceenheds forpligtelse. Hvis den maksimale kredithændelsesbetaling er
mindre end kapitalgrundlagskravet ifølge metoden i første punktum i dette litra, kan det
maksimale betalingsbeløb udgøre kapitalgrundlagskravet for specifik risiko.
Et "second asset to default"-kreditderivat" medfører en position for det nominelle beløb i
forpligtelsen for hver referenceenhed minus én (enheden med det laveste
kapitalgrundlagskrav i relation til specifik risiko). Hvis den maksimale
21
b)
c)
d)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kredithændelsesbetaling er mindre end kapitalgrundlagskravet ifølge metoden i første
punktum i dette litra, kan dette beløb udgøre kapitalgrundlagskravet for specifik risiko.
Når et "nth to default"-kreditderivat" har en ekstern rating, beregner afdækningssælgeren
kapitalgrundlagskravet i relation til specifik risiko på grundlag af derivatets rating og
anvender i relevant omfang securitiseringernes respektive risikovægtning.
2.
Hvad angår den part, som overfører kreditrisikoen ("afdækningskøberen"), opgøres
positionerne som de omvendte af afdækningssælgerens, undtagen hvad angår en "credit linked
note" (som ikke medfører nogen kort position i udstederen). Ved beregning af
kapitalgrundlagskravet for afdækningskøberen anvendes kreditderivatkontraktens nominelle
værdi. Uanset første punktum kan instituttet vælge at erstatte den nominelle værdi med den
nominelle værdi minus nettoændringer i kreditderivaternes markedsværdi siden handelens
påbegyndelse, idet en negativ nettoændring fra afdækningskøberens synspunkt gives et
negativt fortegn. Hvis der på et givet tidspunkt foreligger en call option sammen med en "step-
up", betragtes dette tidspunkt som afdækningens udløbstidspunkt.
Artikel 322
Værdipapirer, der sælges under en genkøbsaftale, eller som er udlånt
Overdrageren af værdipapirer eller af garanterede rettigheder til at erhverve værdipapirer under en
genkøbsaftale og udlåneren af værdipapirer i en værdipapirudlånstransaktion skal medtage
værdipapirerne i beregningen af sit kapitalgrundlagskrav i medfør af dette kapitel, hvis disse
værdipapirer er handelsbeholdningspositioner.
A
FDELING
2
G
ÆLDSINSTRUMENTER
Artikel 323
Nettopositioner i gældsinstrumenter
Nettopositioner klassificeres efter nominelle valuta, og kapitalgrundlagskravet beregnes for den
specifikke og generelle risiko vedrørende hver enkelt valuta separat.
U
NDERAFDELING
1
S
PECIFIK RISIKO
Artikel 324
Loft over kapitalgrundlagskravet for en nettoposition
Instituttet kan lægge loft over kapitalgrundlagskravet i relation til den specifikke risiko ved en
nettoposition i et gældsinstrument ved det højest mulige tab i forbindelse med misligholdelsesrisikoen.
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0350.png
For en kort risikoposition kan dette loft beregnes som en værdiændring som følge af instrumentet eller,
hvis det er relevant, som følge af at de underliggende navne omgående er blevet risikofri.
Artikel 325
Kapitalgrundlagskrav i relation til gældsinstrumenter, som ikke er securitiseringsinstrumenter
1.
Instituttet fordeler sine nettopositioner i handelsbeholdningen i instrumenter, som ikke er
securitiseringspositioner, som beregnet i henhold til artikel 316 på de relevante kategorier i
tabel 1 på grundlag af udsteder eller modpart, ekstern eller intern kreditvurdering og
restløbetid og ganger dem med de i tabellen anførte vægte. Instituttet adderer sine vægtede
positioner, der fremkommer ved anvendelse af dette stykke, uanset om de er lange eller korte,
for at beregne kapitalgrundlagskravet i relation til specifik risiko.
Tabel 1
Kategori
Kapitalgrundlagskrav
relation til specifik risiko
i
Gældspapirer, som ville blive tillagt en risikovægt på 0 % efter 0 %
standardmetoden for kreditrisiko.
Gældspapirer, som ville blive tillagt en risikovægt på 20 % eller 50 % 0,25 % (restløbetid højst
efter standardmetoden for kreditrisiko og andre kvalificerede poster seks måneder)
som defineret i stk. 4.
1,00 % (restløbetid fra over
seks måneder til og med 24
måneder)
1,60 % (restløbetid over 24
måneder)
Gældspapirer, som ville blive tillagt en risikovægt på 100 % efter 8,00 %
standardmetoden for kreditrisiko.
Gældspapirer, som ville blive tillagt en risikovægt på 150 % efter 12,00 %
standardmetoden for kreditrisiko.
2.
I forbindelse med institutter, der anvender IRB-metoden vedrørende den eksponeringsklasse,
som udstederen af gældsinstrumentet tilhører, skal den låntager, eksponeringen vedrører, for at
kunne tildeles en risikovægt efter standardmetoden for kreditrisiko, jf. stk. 1, have en intern
rating, hvor sandsynligheden for misligholdelse (PD) højst svarer til den, der er knyttet til det
relevante kreditkvalitetstrin efter standardmetoden.
Institutter kan beregne kapitalgrundlagskravet i relation til specifik risiko vedrørende
obligationer, der er berettiget til en risikovægt på 10 % i henhold til behandlingen i artikel 124,
3.
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
stk. 3, som halvdelen af det gældende kapitalgrundlagskrav i relation til specifik risiko
vedrørende kategori 2 i tabel 1.
4.
Andre kvalificerede poster:
a)
lange og korte positioner i aktiver, der er berettiget til en kreditvurdering, der som
minimum svarer til "investment grade" ved den fordeling på forretningsområder, der
foretages efter standardmetoden for kreditrisiko
lange og korte positioner i aktiver, som på grund af udstederens solvens har en
misligholdelsesrisiko efter IRB-metoden for kreditrisiko, som ikke er højere end de i
litra a) nævnte aktivers
lange og korte positioner i aktiver, for hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering fra et
udpeget ECAI, og som opfylder samtlige følgende betingelser:
i)
ii)
iii)
de betragtes af det pågældende institut som tilstrækkeligt likvide
deres investeringskvalitet svarer efter instituttets eget skøn som minimum til de
aktiver, der er nævnt i litra a)
de handles på mindst ét reguleret marked i en medlemsstat eller på en fondsbørs i
et tredjeland, såfremt denne børs anerkendes af den relevante medlemsstats
kompetente myndigheder
b)
c)
d)
lange og korte positioner i aktiver, der udstedes af institutter, som er omfattet af
kapitalgrundlagskravene i denne forordning, der af det pågældende institut betragtes som
tilstrækkeligt likvide, og hvis investeringskvalitet efter instituttets eget skøn som
minimum svarer til de aktiver, der er nævnt i litra a)
værdipapirer udstedt af institutter, hvis kreditkvalitet skønnes mindst at svare til den, der
er knyttet til kreditkvalitetstrin 2 i henhold standardmetoden for kreditrisici ved
eksponeringer mod institutioner, og som er underlagt ordninger for regulering og tilsyn,
der svarer til dem, der er fastsat i denne forordning og i direktiv [indsættes af
Publikationskontoret].
e)
Institutter, der gør brug af litra c) eller d), skal have en dokumenteret metode til at vurdere, om
aktiver opfylder kravene i de nævnte litraer og oplyse de kompetente myndigheder om denne
metode.
Artikel 326
Kapitalgrundlagskrav for securitiseringsinstrumenter
1.
For så vidt angår instrumenter i handelsbeholdningen, som er securitiseringspositioner, vægter
instituttet sine nettopositioner, som beregnet i overensstemmelse med artikel 316, stk. 1, ved
hjælp af følgende:
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
a)
for securitiseringspositioner, som ville være omfattet af standardmetoden for kreditrisiko
vedrørende samme instituts eksponeringer uden for handelsbeholdningen: 8 % af
risikovægten beregnet efter standardmetoden, jf. kapitel 5
for securitiseringspositioner, som ville være omfattet af IRB-metoden for samme
instituts eksponeringer uden for handelsbeholdningen: 8 % af risikovægten beregnet
efter IRB-metoden, jf. kapitel 5.
b)
2.
Tilsynsmetoden i artikel 257 kan anvendes, hvis instituttet kan udarbejde estimater af PD og i
påkommende tilfælde eksponeringsværdi og LGD som input til tilsynsmetoden i
overensstemmelse med kravene for estimering af disse parametre efter IRB-metoden, jf.
kapitel 2, afdeling 3.
Et andet institut end et eksponeringsleverende institut, som ville kunne anvende metoden til
samme securitiseringsposition uden for sin handelsbeholdning, må kun anvende den, hvis der
er givet tilladelse hertil af de kompetente myndigheder, idet denne gives, hvis instituttet
opfylder betingelsen i foregående afsnit.
Estimater af PD og LGD som input til tilsynsmetoden kan alternativt også udarbejdes på basis
af estimater, der fremkommer ved anvendelse af metoden vedrørende forøget misligholdelses-
og migrationsrisiko i et institut, der har fået tilladelse til at anvende en intern model i
forbindelse med gældsinstrumenters specifikke risiko. Dette alternativ må kun anvendes, hvis
de kompetente myndigheder har givet tilladelse hertil, idet en sådan tilladelse gives, hvis
sådanne estimater opfylder de kvantitative krav for IRB-metoden, der er fastsat i kapitel 2,
afdeling 3.
I henhold til artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 udsteder EBA retningslinjer for
brugen af estimater for PD og LGD som input, når disse estimater er baseret på IRB-metoden.
3.
4.
For securitiseringspositioner, som ville få tildelt en supplerende risikovægt i henhold til artikel
396, anvendes 8 % af den samlede risikovægt.
Instituttet adderer sine vægtede positioner, der fremkommer ved anvendelse af nærværende
artikel (uanset om de er lange eller korte), for at beregne kapitalgrundlagskravet i relation til
specifik risiko.
Som en undtagelse fra stk. 4 adderer instituttet i en overgangsperiode, der slutter den 31.
december 2013, sine vægtede lange nettopositioner og sine vægtede korte nettopositioner
særskilt. Den største af disse summer udgør kapitalgrundlagskravet i relation til specifik risiko.
Dog indberetter instituttet til den kompetente myndighed i hjemlandet kvartalsvis den samlede
sum af sine vægtede lange nettopositioner og af sine vægtede korte nettopositioner, fordelt på
typer af underliggende aktiver.
5.
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 327
Kapitalgrundlagskrav for korrelationshandelsporteføljen
1.
Korrelationshandelsporteføljen består af securitiseringspositioner og "nth to default"-
kreditderivater, der opfylder samtlige følgende kriterier:
a)
positionerne er hverken resecuritiseringspositioner eller optioner på en
securitiseringstranche eller noget andet derivat af securitiseringseksponeringer, der ikke
giver en pro rata-andel af udbetalingen af en securitiseringstranche
alle referenceinstrumenter henhører under en af følgende kategorier:
i)
ii)
"single name"-instrumenter, herunder "single-name"-kreditderivater, for hvilke der
findes et likvidt marked for både køb og salg
almindeligt handlede indeks, som er baseret på disse referenceenheder.
b)
Det vurderes, at der findes et marked for både køb og salg, hvis der foreligger uafhængige
tilbud baseret på god tro om at købe og sælge eller aktuelle konkurrencedygtige noteringer for
køb og salg baseret på god tro, således at der inden for en dag kan fastsættes en pris, som står i
rimeligt forhold til den seneste salgspris, og der kan ske afvikling til en sådan pris i løbet af
relativt kort tid i overensstemmelse med normal handelskutyme.
2.
Positioner, der henviser til et af følgende, kan ikke indgå i korrelationshandelsporteføljen:
a)
et underliggende instrument, der kan henføres til eksponeringsklassen "fordringer eller
eventualfordringer på detailkunder" eller til eksponeringsklassen "fordringer eller
eventualfordringer sikret ved pant i fast ejendom" i henhold til standardmetoden for
kreditrisici uden for et instituts handelsbeholdning
en fordring på en SPE.
b)
3.
Et institut kan i korrelationshandelsporteføljen medtage positioner, der hverken er
securitiseringspositioner eller "nth to default"-kreditderivater, men som afdækker andre
positioner i denne portefølje, forudsat at der eksisterer et likvidt marked for både køb og salg
som beskrevet i stk. 1, sidste afsnit, for det pågældende instrument eller de underliggende
instrumenter.
Et institut kan fastsætte kapitalgrundlagskravet i relation til specifik risiko vedrørende
korrelationshandelsporteføljen som det højeste af følgende beløb:
a)
b)
det samlede kapitalgrundlagskrav i relation til specifik
korrelationshandelsporteføljens lange nettopositioner alene
det samlede kapitalgrundlagskrav i relation til specifik
korrelationshandelsporteføljens korte nettopositioner alene.
risiko
risiko
vedrørende
vedrørende
4.
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0354.png
U
NDERAFDELING
2
G
ENEREL RISIKO
Artikel 328
Beregning af den generelle risiko på grundlag af løbetid
1.
Med henblik på beregning af kapitalgrundlagskravet i relation til generel risiko skal alle
positioner vægtes efter løbetid som beskrevet i stk. 2 for at bestemme kapitalgrundlagskravet i
forhold til dem. Kapitalkravet nedsættes, når en vægtet position indehaves sideløbende med en
vægtet position med modsat fortegn i samme løbetidsbånd. Kapitalkravet nedsættes også, når
de vægtede positioner med modsat fortegn henhører under forskellige løbetidsbånd, idet
nedsættelsen da vil afhænge såvel af, om de to positioner falder i samme zone eller ej, som af,
hvilke zoner de henhører under.
Instituttet fordeler sine nettopositioner på de relevante løbetidsbånd i enten anden eller tredje
kolonne i tabel 2 i stk. 4. Det gøres på baggrund af restløbetiden for fast forrentede
instrumenter og på grundlag af perioden indtil næste rentefastsættelse for andre instrumenter.
Instituttet skelner endvidere mellem gældsinstrumenter med en nominel rente på 3 % og
derover og gældsinstrumenter med en nominel rente på under 3 % og anbringer dem i
overensstemmelse hermed i enten anden eller tredje kolonne i tabel 2. Derefter ganges hver
position med den vægt, der er anført for det pågældende løbetidsbånd i fjerde kolonne i tabel
2.
Derefter adderer instituttet de vægtede lange positioner og de vægtede korte positioner i hvert
løbetidsbånd. Størrelsen af de førstnævnte, der matches af sidstnævnte i et givet løbetidsbånd,
er den vægtede matchede position i det pågældende løbetidsbånd, mens den resterende lange
eller korte position er den vægtede umatchede position i samme løbetidsbånd. Endelig
beregnes summen af de vægtede matchede positioner i alle løbetidsbånd.
Instituttet beregner summen af de vægtede umatchede lange positioner for de bånd, der indgår
i hver af zonerne i tabel 2, med henblik på at beregne den vægtede umatchede lange position i
hver enkelt zone. På samme måde beregnes summen af de vægtede umatchede korte positioner
i hvert enkelt løbetidsbånd i en bestemt zone med henblik på at beregne den vægtede
umatchede korte position i den pågældende zone. Den del af den vægtede umatchede lange
position i en given zone, der matches af den vægtede umatchede korte position i samme zone,
er den vægtede matchede position i den pågældende zone. Den del af den vægtede umatchede
lange eller korte position i en zone, der ikke kan matches, er den vægtede umatchede position i
den pågældende zone.
2.
3.
4.
Tabel 2
Zone
Løbetidsbånd
Nominel rente på Nominel rente på
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0355.png
3 % og derover
1
0
≤
1 måned
> 1
≤
3 måneder
> 3
≤
6 måneder
> 6
≤
12 måneder
2
>1
≤
2 år
>2
≤
3 år
>3
≤
4 år
3
>4
≤
5 år
>5
≤
7 år
>7
≤
10 år
>10
≤
15 år
>15
≤
20 år
> 20 år
under 3 %
0
≤
1 måned
> 1
≤
3 måneder
> 3
≤
6 måneder
> 6
≤
12 måneder
>1,0
≤
1,9 år
>1,9
≤
2,8 år
>2,8
≤
3,6 år
>3,6
≤
4,3 år
>4,3
≤
5,7 år
>5,7
≤
7,3 år
>7,3
≤
9,3 år
>9,3
≤
10,6 år
>10,6
≤
12,0 år
>12,0
≤
20,0 år
> 20 år
0,00
0,20
0,40
0,70
1,25
1,75
2,25
2,75
3,25
3,75
4,50
5,25
6,00
8,00
12,50
—
1,00
1,00
1,00
0,90
0,80
0,75
0,75
0,70
0,65
0,60
0,60
0,60
0,60
0,60
5.
Størrelsen af den vægtede umatchede lange eller korte position i zone 1, der matches af den
vægtede umatchede korte eller lange position i zone 2, er derefter den vægtede matchede
position mellem zone 1 og 2. Samme beregning foretages derefter for den del af den vægtede
umatchede position i zone 2, der resterer, og den vægtede umatchede position i zone 3 med
henblik på at beregne den vægtede matchede position mellem zone 2 og 3.
Instituttet kan vende rækkefølgen i stk. 5 om, således at den vægtede matchede position
mellem zone 2 og 3 beregnes før beregningen af positionen mellem zone 1 og 2.
Resten af den vægtede umatchede position i zone 1 matches derefter med det, der resterer i
zone 3, efter at denne zone er blevet matchet med zone 2, hvorved den vægtede matchede
position mellem zone 1 og 3 fremkommer.
Efter de tre separate matchingberegninger i stk. 5, 6 og 7 adderes eventuelle restpositioner.
Instituttets kapitalgrundlagskrav beregnes som summen af:
28
6.
7.
8.
9.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0356.png
a)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
10 % af summen af de vægtede matchede positioner i alle løbetidsbånd
40 % af den vægtede matchede position i zone 1
30 % af den vægtede matchede position i zone 2
30 % af den vægtede matchede position i zone 3
40 % af de vægtede matchede positioner mellem zone 1 og 2 og mellem zone 2 og 3
150 % af den vægtede matchede position mellem zone 1 og 3
100 % af de resterende vægtede umatchede positioner.
Artikel 329
Beregning af den generelle risiko på grundlag af varighed
1.
Institutter kan anvende en metode til beregning af kapitalgrundlagskravet i relation til generel
risiko ved gældsinstrumenter, der afspejler varigheden, i stedet for den metode, der er
beskrevet i artikel 328, hvis de gør det konsekvent.
Efter den i stk. 1 omhandlede varighedsbaserede metode beregner instituttet på grundlag af det
fastforrentede gældsinstruments markedsværdi dets effektive rente, som er dets implicitte
diskonteringssats. I tilfælde af instrumenter med variabel rente beregner instituttet på grundlag
af hvert instruments markedsværdi dets effektive rente under antagelse af, at hovedstolen
forfalder på det tidspunkt, hvor renten kan fastlægges næste gang.
Instituttet beregner derefter den modificerede varighed for hvert gældsinstrument efter
følgende formel:
2.
3.
modificeret varighed
=
hvor
D
1
+
R
D
= varighed beregnet efter følgende formel:
t
⋅
C
t
∑
(1
+
R
)
t
=
D
=
tM
1
C
∑
(1
+
t
R
)
t
t
=
1
M
hvor
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0357.png
R = effektiv rente
C
t
= afdrag og renter på tidspunkt t
M = samlet løbetid.
Der skal foretages justering af beregningen af den modificerede varighed for
gældsinstrumenter, som er underlagt risiko for førtidig indfrielse. EBA udarbejder i
overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 retningslinjer for, hvordan
sådanne justeringer anvendes.
4.
Instituttet placerer hvert af gældsinstrumenterne i den relevante zone i tabel 3. Dette gøres på
grundlag af den modificerede varighed af det enkelte instrument.
Tabel 3
Zone
Modificeret varighed
(i år)
1
2
3
5.
> 0
≤
1,0
> 1,0
≤
3,6
> 3,6
1,0
0,85
0,7
Forudsat rente (ændring i %)
Instituttet beregner derefter den varighedsvægtede position for hvert instrument ved at gange
markedsværdien med den modificerede varighed og med den forudsatte renteændring for et
instrument med den pågældende modificerede varighed (se kolonne 3 i tabel 3).
Instituttet skal beregne sine varighedsvægtede lange og korte positioner i hver enkelt zone.
Førstnævntes størrelse, der matches med sidstnævnte i hver enkelt zone, er den
varighedsvægtede matchede position i den pågældende zone.
Instituttet beregner derefter den varighedsvægtede umatchede position i hver enkelt zone. Det
følger derefter de fremgangsmåder, der er fastsat for vægtede umatchede positioner i artikel
328, stk. 5-8.
6.
7.
Instituttets kapitalgrundlagskrav beregnes som summen af:
a)
b)
c)
d)
2 % af summen af den varighedsvægtede matchede position i hver zone
40 % af de varighedsvægtede matchede positioner mellem zone 1 og 2 og mellem zone 2
og 3
150 % af den varighedsvægtede matchede position mellem zone 1 og 3
100 % af de resterende varighedsvægtede umatchede positioner.
30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
A
FDELING
3
A
KTIER
Artikel 330
Nettopositioner i aktieinstrumenter
1.
Instituttet adderer særskilt alle sine lange nettopositioner og alle sine korte nettopositioner i
henhold til artikel 316. Summen af den absolutte værdi af de to tal er dets samlede
bruttoposition.
Instituttet beregner særskilt for hvert marked forskellen mellem summen af de lange og de
korte nettopositioner. Summen af den absolutte værdi af disse forskelle er dets samlede
nettoposition.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der definerer begrebet
"marked" som omhandlet i stk. 2.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 1. januar 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i foregående afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
Artikel 331
Specifik risiko vedrørende aktieinstrumenter
Instituttet beregner kapitalgrundlagskravet i relation til specifik risiko som 8 % af sin samlede
bruttoposition.
Artikel 332
Generel risiko vedrørende aktieinstrumenter
Kapitalgrundlagskravet i relation til generel risiko er 8 % af instituttets samlede nettoposition.
Artikel 333
Aktieindeks
1.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med lister over de
aktieindeks, for hvilke en eller flere af de i stk. 3 og 4 omhandlede fremgangsmåder kan
anvendes.
2.
3.
31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0359.png
EBA forelægger disse udkast til tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 15 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
2.
Indtil ikrafttrædelsen af de i stk. 1 omhandlede tekniske standarder kan institutter vedblive
med at anvende den i stk. 3 og 4 omhandlede fremgangsmåde, hvis de kompetente
myndigheder har anvendt denne fremgangsmåde før den 1. januar 2013.
Aktieindeksfutures, deltaækvivalente instrumenter, der svarer til optioner baseret på
aktieindeksfutures, og aktieindeks, i det følgende samlet benævnt aktieindeksfutures, kan
opdeles i positioner i hver af de aktier, som indeksene består af. Disse positioner kan
behandles som underliggende positioner i de pågældende aktier og kan modregnes i positioner
med modsat fortegn i de underliggende aktier selv. Institutter skal underrette den kompetente
myndighed om deres brug af denne fremgangsmåde.
Hvis en aktieindeksfuture ikke opdeles i underliggende positioner, behandles den, som om det
drejede sig om en individuel aktie. Der kan imidlertid ses bort fra den specifikke risiko
vedrørende den individuelle aktie, hvis den pågældende aktieindeksfuture er børshandlet og
repræsenterer et tilstrækkeligt diversificeret indeks.
3.
4.
A
FDELING
4
D
ELTAGELSE I EMISSIONER
Artikel 334
Reduktion af nettopositioner
1.
For så vidt angår deltagelse i emissioner af gælds- og aktieinstrumenter, kan et institut
anvende følgende fremgangsmåde til at beregne sine kapitalgrundlagskrav. Instituttet beregner
først nettopositionerne med fradrag af positioner i emissioner af instrumenter, som tredjemænd
har tegnet sig for eller forpligtet sig til at aftage på grundlag af en formel aftale. Instituttet
nedsætter derefter nettopositionerne med de i tabel 4 angivne reduktionsfaktorer og beregner
sine kapitalgrundlagskrav under anvendelse af de nedsatte positioner i emissioner.
Tabel 4
0. arbejdsdag:
1. arbejdsdag:
2. til 3. arbejdsdag:
4. arbejdsdag:
32
100 %
90 %
75 %
50 %
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0360.png
5. arbejdsdag:
efter 5. arbejdsdag:
25 %
0 %.
"0. arbejdsdag" er den arbejdsdag, hvor instituttet uden yderligere betingelser har forpligtet sig
til at aftage en kendt mængde værdipapirer til en aftalt pris.
2.
Institutter underretter de kompetente myndigheder om deres brug af stk. 1.
A
FDELING
5
K
APITALGRUNDLAGSKRAV I RELATION TIL SPECIFIK RISIKO VEDRØRENDE
POSITIONER
,
DER AFDÆKKES MED KREDITDERIVATER
Artikel 335
Indregning af afdækning med kreditderivater
1.
2.
Der kan foretages indregning af afdækning med kreditderivater i overensstemmelse med
principperne i stk. 2-6.
Institutter skal behandle positionen i kreditderivatet som det ene ben og den afdækkede
position, der har den samme nominelle eller i givet fald beregningsmæssige værdi som det
andet ben.
Der foretages fuld indregning, når værdien af de to ben altid bevæger sig i modsat retning og
stort set i samme omfang. Dette vil være tilfældet i følgende situationer:
a)
b)
de to ben består af fuldstændig identiske instrumenter
en lang kontantposition afdækkes med en "total rate of return swap" (eller omvendt), og
der er fuldkommen match mellem referenceforpligtelsen og den underliggende
eksponering (dvs. kontantpositionen). Swappens løbetid kan være forskellig fra den
underliggende eksponering.
3.
I sådanne tilfælde pålægges der ikke kapitalgrundlagskrav i relation til specifik risiko på
nogen side af positionen.
4.
Der foretages en 80 % indregning, når værdien af de to ben altid bevæger sig i modsat retning,
og når der er fuldkommen match mellem referenceforpligtelsen, referenceforpligtelsens og
kreditderivatets løbetid og den anvendte valuta for den underliggende eksponering. Derudover
må kreditderivatkontraktens hovedegenskaber ikke medføre, at kursudviklingen på
kreditderivatet adskiller sig væsentligt fra kontantpositionens kursudvikling. I det omfang der
ved transaktionen overføres risiko, modregnes 80 % af den specifikke risiko til den side af
transaktionen med det højeste kapitalkrav, mens kravet i relation til den specifikke risiko for
den anden side bliver nul.
33
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.
Der foretages delvis indregning, jf. dog stk. 3 og 4, i følgende situationer:
a)
positionen er omfattet af stk. 3, litra b), men der er manglende match i aktiverne mellem
referenceforpligtelsen og den underliggende eksponering. Positionerne opfylder
imidlertid følgende betingelser:
i)
ii)
b)
referenceforpligtelsen er sidestillet med eller underordnet den underliggende
forpligtelse
den underliggende forpligtelse og referenceforpligtelsen har samme modpart og
har "cross default"- eller "cross acceleration"-klausuler, der kan retshåndhæves
positionen er omfattet af stk. 3, litra a), eller stk. 4, men der er manglende match i
valutaerne eller løbetiden mellem kreditrisikoafdækningen og det underliggende aktiv.
En sådan manglende match i valutaerne indgår i kapitalgrundlagskravet i relation til
valutarisici
positionen er omfattet af stk. 4, men der er manglende match i aktiverne mellem
kontantpositionen og kreditderivatet. Det underliggende aktiv indgår imidlertid i de
forpligtelser (der skal leveres) i kreditderivatdokumentationen.
c)
I stedet for at addere kapitalgrundlagskravene i relation til specifik risiko for hver side af
transaktionen anvendes kun det højeste af de to kapitalgrundlagskrav ved delvis indregning.
6.
I alle situationer, der ikke er omfattet af stk. 3-5, beregnes der et kapitalgrundlagskrav i
relation til specifik risiko for begge sider af positionerne separat.
Artikel 336
Indregning af afdækning med "first to default"- og "nth to default"-kreditderivater
I forbindelse med "first to default"- og "nth to default"-kreditderivater anvendes følgende
fremgangsmåde for indregning i henhold til artikel 335:
a)
Når et institut opnår kreditrisikoafdækning for en række referenceenheder, som underligger et
kreditderivat, på de vilkår, at den første misligholdelse blandt eksponeringerne udløser forfald,
og at denne kredithændelse medfører kontraktens ophør, kan kreditinstituttet modregne den
specifikke risiko for referenceenheden med den laveste specifikke risikovægtning blandt de
underliggende referenceenheder i overensstemmelse med tabel 1 i artikel 325
Når den n'te misligholdelse af eksponeringerne udløser udbetaling under
kreditrisikoafdækningen, må afdækningskøberen kun modregne den specifikke risiko, hvis der
også er risikoafdækning af misligholdelse 1 til n-1, eller når der allerede er forekommet n-1-
misligholdelser. I sådanne tilfælde skal metoden svare til den ovenfor angivne for "first to
default"-kreditderivater med de nødvendige ændringer for "nth to default"-produkter.
b)
34
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
A
FDELING
6
K
APITALGRUNDLAGSKRAV I RELATION TIL RISICI I FORBINDELSE MED CIU
'
ER
Artikel 337
Kapitalgrundlagskrav i relation til risici i forbindelse med CIU'er
1.
Med forbehold af andre bestemmelser i denne afdeling pålægges positioner i CIU'er et
kapitalgrundlagskrav i relation til positionsrisiko omfattende både specifik og generel risiko på
32 %. Med forbehold af artikel 342 eller artikel 356, stk. 2, litra d), sammenholdt med artikel
342, hvis den i disse artikler omhandlede modificerede behandling som guld anvendes,
pålægges positioner i CIU'er et kapitalgrundlagskrav i relation til positionsrisiko, omfattende
både specifik og generel risiko, samt valutakursrisiko på 40 %.
Medmindre andet fremgår af artikel 339, tillades der ikke netting mellem en CIU's
underliggende investeringer og instituttets øvrige positioner.
Artikel 338
Generelle kriterier for CIU'er
For CIU'er kan fremgangsmåden i artikel 339 anvendes, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a)
CIU'ens prospekt eller tilsvarende dokument indeholder samtlige følgende oplysninger:
i)
ii)
iii)
iv)
de aktivkategorier, som CIU'en må investere i
hvis der gælder investeringslofter: relative lofter og metoder til at beregne disse
hvis der tillades gearing: det højeste gearingsniveau
hvis der tillades transaktioner i OTC finansielle derivater eller transaktioner af repo-
typen eller transaktioner vedrørende ud- eller indlån i værdipapirer: en politik til
begrænsning af modpartsrisikoen ved disse transaktioner
2.
b)
c)
d)
e)
f)
der aflægges beretning om CIU'ens virksomhed i halvårsrapporter og årsrapporter, således at
det bliver muligt at vurdere aktiver og passiver, indtægter og drift i rapporteringsperioden
CIU'ens certifikater/aktier kan hver dag på indehaverens forlangende indfries kontant af
selskabets aktiver
investeringer i CIU'en holdes adskilt fra CIU-administratorens aktiver
det investerende institut foretager en fyldestgørende risikovurdering af CIU'en
CIU'er skal ledes af personer, der er underlagt tilsyn i henhold til direktivet om
investeringsinstitutter eller tilsvarende lovgivning.
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 339
Særlige metoder for CIU'er
1.
Hvis instituttet til daglig har kendskab til CIU'ens underliggende investeringer, kan instituttet
anvende disse underliggende investeringer med henblik på at beregne kapitalgrundlagskravene
i relation til positionsrisiko, omfattende både specifik og generel risiko. Efter denne metode
behandles positioner i CIU'er som positioner i CIU'ens underliggende investeringer. Netting
tillades mellem positioner i CIU'ens underliggende investeringer og instituttets øvrige
positioner, såfremt instituttet har en tilstrækkelig mængde aktier eller certifikater, således at
der kan ske indfrielse/oprettelse ved ombytning med de underliggende investeringer.
Institutter kan beregne kapitalgrundlagskravet i relation til positionsrisiko, omfattende både
specifik og generel risiko, for positioner i CIU'er ved at formode positioner, der svarer til de
positioner, som kræves for at gengive sammensætning og resultater af det eksternt genererede
indeks eller den faste kurv af aktier eller gældsbeviser, jf. litra a) nedenfor, på følgende
betingelser:
a)
b)
formålet med CIU'ens mandat er at gengive sammensætningen og resultaterne af et
eksternt genereret indeks eller en fast kurv af aktier eller gældsbeviser
i en periode på mindst seks måneder kan der klart fastsættes en mindstekorrelation på
0,9 mellem CIU'ens daglige kursudsving og det indeks eller den kurv af aktier, som den
følger. Ved korrelation forstås i denne sammenhæng korrelationskoefficienten mellem
daglige resultater af den børsnoterede fond og det indeks eller den kurv af aktier eller
gældsbeviser, som den følger.
2.
3.
Hvis instituttet ikke til daglig har kendskab til CIU'ens underliggende investeringer, kan
instituttet beregne kapitalgrundlagskravet i relation til positionsrisiko, omfattende både
specifik og generel risiko, på følgende betingelser:
a)
det antages, at CIU'en i videst muligt omfang, der er tilladt ifølge dets mandat, først
investerer i de aktivklasser, der medfører det højeste kapitalgrundlagskrav i relation til
specifik og generel risiko separat og derefter foretager investeringer i faldende orden,
indtil det højeste samlede investeringsloft er nået. Positionen i CIU'en vil blive behandlet
som en direkte post i den formodede position
institutter tager højde for den maksimale eksponering, som de kan få ved at indtage
gearede positioner gennem CIU'en, når de beregner deres kapitalgrundlagskrav i relation
til specifik og generel risiko separat; dette gøres ved forholdsmæssigt at øge positionen i
CIU'en op til den maksimale eksponering mod de underliggende investeringselementer,
som følger af mandatet
hvis kapitalgrundlagskravet i relation til specifik og generel risiko tilsammen ifølge dette
litra overstiger det, som er fastsat i artikel 337, stk. 1, sættes loftet for
kapitalgrundlagskravet på dette niveau.
b)
c)
36
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.
Institutter kan lade følgende tredjeparter beregne og indberette kapitalgrundlagskravet i
relation til positionsrisikoen for positioner i CIU'er, som er omfattet af stk. 1-4, i
overensstemmelse med metoderne i dette kapitel:
a)
b)
depositaren for CIU'en, forudsat at CIU'en udelukkende investerer i værdipapirer og
deponerer samtlige værdipapirer hos denne depositar
for
andre
CIU'er:
CIU-administrationsselskabet,
forudsat
administrationsselskabet opfylder kriterierne i artikel 127, stk. 3, litra a).
at
CIU-
Rigtigheden af beregningen skal bekræftes af en ekstern revisor.
Kapitel 3
Kapitalgrundlagskrav i relation til valutakursrisiko
Artikel 340
Bagatelgrænse og vægtning for valutakursrisiko
Hvis summen af et instituts samlede nettovalutaposition og dets nettoguldposition beregnet efter
proceduren i artikel 341, herunder valuta- og guldpositioner, for hvilke der beregnes
kapitalgrundlagskrav efter en intern model, overstiger 2 % af dets samlede kapitalgrundlag, skal det
beregne et kapitalgrundlagskrav i relation til valutakursrisiko. Kapitalgrundlagskravet i relation til
valutakursrisiko er 8 % af summen af dets samlede nettovalutapositioner og dets nettoguldpositioner i
indberetningsvalutaen.
Artikel 341
Beregning af den samlede nettovalutakursrisikoposition
1.
Instituttets åbne nettoposition i hver enkelt valuta (inklusive indberetningsvalutaen) og i guld
beregnes som summen af følgende elementer (positive eller negative):
a)
nettospotpositionen (dvs. alle aktivposter minus alle passivposter, inklusive påløbne,
men endnu ikke forfaldne renter, i den pågældende valuta eller, for gulds vedkommende,
nettospotpositionen i guld)
nettoterminspositionen (dvs. alle beløb, der vil indgå, minus alle beløb, der skal
udbetales i henhold til valuta- og guldfutures og den for valuta- og guldswaps
underliggende hovedstol, der ikke indgår i spotpositionen)
uigenkaldelige garantier og lignende instrumenter, der med sikkerhed vil blive effektive
og kan forventes at være uerholdelige
nettodelta- (eller deltabaseret) ækvivalent af den samlede mængde af valuta- og
guldoptioner
37
b)
c)
d)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
e)
markedsværdien af andre optioner.
Det delta, der anvendes i forbindelse med litra d), skal i påkommende tilfælde være det, der
gælder for den pågældende børs, eller hvis et sådant ikke findes, eller for OTC-optioner, det,
der beregnes af instituttet selv under anvendelse af en egnet model, hvis de kompetente
myndigheder giver tilladelse hertil. Tilladelsen gives, hvis modellen giver et tilstrækkeligt
nøjagtigt skøn over ændringen i optionens eller warrantens værdi for så vidt angår mindre
ændringer i markedsprisen på det underliggende instrument.
Instituttet kan medtage fremtidige nettoindtægter/-udgifter, der endnu
modtaget/afholdt, men allerede fuldt afdækket, hvis det gør det konsekvent.
ikke
er
Instituttet kan opdele nettopositioner i sammensatte valutaer i de deltagende valutaer ifølge de
gældende kvoter.
2.
De positioner, som et institut bevidst har taget for at afdække sine kapitalprocent mod den
negative virkning af valutakursændringer, jf. artikel 87, stk. 1, kan med de kompetente
myndigheders tilladelse udelades fra beregningen af de åbne nettovalutapositioner. Sådanne
positioner skal være af ikke-handelsmæssig eller strukturel karakter, og enhver ændring i
betingelserne for udeladelsen skal godkendes særskilt af de kompetente myndigheder. Samme
fremgangsmåde på samme betingelser som ovenfor kan anvendes på positioner, som et institut
besidder vedrørende poster, der allerede er fratrukket ved beregningen af kapitalgrundlaget.
Et institut kan anvende nettonutidsværdien ved beregning af den åbne nettoposition i hver
valuta og i guld, hvis det anvender denne fremgangsmåde konsekvent.
Korte og lange nettopositioner i hver enkelt valuta, bortset fra indberetningsvalutaen, og korte
eller lange nettopositioner i guld omregnes til indberetningsvalutaen til markedsspotkurs. De
lægges derefter sammen hver for sig, således at der fremkommer henholdsvis et samlet beløb
for korte nettopositioner og et samlet beløb for lange nettopositioner. Den højeste af disse to
summer er instituttets samlede nettovalutaposition.
Institutter skal på dækkende vis i kapitalgrundlagskravene afspejle andre risici, ud over
deltarisikoen, i forbindelse med optioner.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der definerer en række
metoder til i kapitalgrundlagskravene at afspejle andre risici end deltarisikoen, på en måde, der
står i et rimeligt forhold til omfanget og kompleksiteten af institutternes aktiviteter i optioner.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 1. januar 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i foregående afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
3.
4.
5.
6.
38
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 342
Valutakursrisiko for CIU'er
1.
2.
Ved anvendelsen af artikel 341 skal der for CIU'er tages hensyn til CIU'ens faktiske
valutapositioner.
Institutter kan anvende følgende tredjeparters indberetning om valutapositionerne i CIU'en:
a)
b)
depositaren for CIU'en, forudsat at CIU'en udelukkende investerer i værdipapirer og
deponerer samtlige værdipapirer hos denne depositar
for
andre
CIU'er:
CIU-administrationsselskabet,
administrationsselskabet opfylder kriterierne i stk. 3, litra a).
forudsat
at
CIU-
Rigtigheden af beregningen skal bekræftes af en ekstern revisor.
3.
Hvis et institut ikke har kendskab til valutapositionerne i en CIU, formodes det, at CIU'en har
investeret op til det maksimum, der er tilladt i CIU'ens mandat, i fremmed valuta, og i deres
handelsbeholdningspositioner skal institutterne tage hensyn til den højeste indirekte
eksponering, som de kan få, ved at CIU'en foretager gearede investeringer, når de beregner
deres kapitalgrundlagskrav i relation til valutakursrisikoen. Dette gøres ved forholdsmæssigt at
forøge positionen i CIU'en op til den maksimale eksponering, denne kan have i de
underliggende investeringsaktiver på grundlag af sit investeringsmandatet. CIU'ens formodede
valutaposition behandles som en særskilt valuta i henhold til behandlingen af investeringer i
guld, dog således, at hvis det vides, om CIU'ens investeringer er lange eller korte, kan den
samlede lange position lægges til den samlede lange åbne valutaposition, og den samlede korte
position kan lægges til den samlede korte åbne valutaposition. Der kan ikke foretages netting
mellem sådanne positioner før beregningen.
Artikel 343
Snævert forbundne valutaer
1.
Institutter kan opfylde lavere kapitalgrundlagskrav i relation til positioner i snævert forbundne
valutaer. To valutaer anses for at være indbyrdes snævert forbundne, hvis — på grundlag af
den daglige valutakurs inden for de forudgående tre eller fem år — sandsynligheden for, at der
på lige store positioner med modsat fortegn i sådanne valutaer inden for de nærmeste ti
arbejdsdage opstår et tab, som er højst 4 % af værdien af den pågældende matchede position
(vurderet i indberetningsvalutaen), er mindst 99 %, når der anvendes en iagttagelsesperiode på
tre år, eller 95 %, når der anvendes en iagttagelsesperiode på fem år. Kapitalgrundlagskravet i
forbindelse med matchede positioner i to indbyrdes snævert forbundne valutaer er 4 % af
værdien af den matchede position.
Ved beregningen af krav i dette kapitel kan institutter se bort fra positioner i valutaer, som er
underlagt en juridisk bindende mellemstatslig aftale om begrænsning af deres udsving i
forhold til andre valutaer omfattet af samme aftale. Institutter skal beregne deres matchede
positioner i sådanne valutaer og underlægge dem et kapitalgrundlagskrav, som ikke er lavere
39
2.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
end halvdelen af det ifølge den mellemstatslige aftale tilladte maksimale udsving for de
pågældende valutaer.
3.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med lister over de
valutaer, der opfylder kravene i stk. 1.
EBA forelægger disse udkast til tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 15 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
4.
Kapitalgrundlagskravet for matchede positioner i valutaerne for de medlemsstater, der deltager
i anden fase af Den Økonomiske Monetære Union, kan beregnes som 1,6 % af værdien af de
matchede positioner.
Kun de umatchede positioner i valutaer som omhandlet i denne artikel indgår i den samlede
nettovalutaposition., jf. artikel 341, stk. 4.
5.
Kapitel 4
Kapitalgrundlagskrav i relation til råvarerisiko
Artikel 344
Valg af metode i forbindelse med råvarerisiko
Institutter beregner kapitalgrundlagskravet i relation til råvarerisiko ved hjælp af en af de metoder, der
er fastsat i artikel 348, 349 eller 350, jf. dog artikel 345-347.
Artikel 345
Bivirksomhed inden for råvarer
1.
Institutter med bivirksomhed inden for landbrugsråvarer kan fastsætte kapitalgrundlagskravet
for deres fysiske lager af råvarer ved udgangen af hvert år for det følgende år, hvis samtlige
følgende kriterier er opfyldt:
a)
de har på ethvert tidspunkt af året et kapitalgrundlag i relation til denne risiko, som ikke
er mindre end det gennemsnitlige kapitalgrundlagskrav i relation til risikoen beregnet på
et konservativt grundlag for det kommende år
de beregner på et konservativt grundlag den forventede volatilitet for det tal, der er
beregnet i henhold til litra a)
b)
40
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
c)
deres gennemsnitlige kapitalgrundlagskrav i relation til denne risiko overstiger ikke 5 %
af deres kapitalgrundlag eller 1 mio. EUR, og, under hensyn til den i henhold til litra b)
beregnede volatilitet, det forventede maksimale kapitalgrundlagskrav overstiger ikke
6,5 % af deres kapitalgrundlag
institutterne overvåger løbende, om de i henhold til litra a) og b) gennemførte
beregninger stadig afspejler de faktiske forhold.
d)
2.
Institutter skal underrette de kompetente myndigheder om deres brug af den i stk. 1
omhandlede mulighed.
Artikel 346
Positioner i råvarer
1.
2.
3.
4.
Alle positioner i råvarer eller råvarebaserede afledte instrumenter anføres
standardmåleenheden. Spotprisen for de enkelte råvarer udtrykkes i indberetningsvalutaen.
i
Positioner i guld eller guldderivater betragtes som værende underlagt valutakursrisiko og
behandles i henhold til hhv. kapitel 3 eller 5 med hensyn til beregningen af råvarerisikoen.
Ved anvendelsen af dette kapitel kan positioner, hvis eneste formål er lagerfinansiering,
udelades.
Med henblik på anvendelsen af artikel 349, stk. 1, er overskuddet af instituttets lange
positioner i forhold til dets korte positioner eller omvendt i samme råvarer og identiske
råvarefutures, optioner og warrants dets nettoposition i hver af de enkelte råvarer. Derivater
behandles som positioner i den underliggende råvare, jf. artikel 347.
Ved beregning af en position i en råvare behandles følgende positioner som positioner i den
samme råvare:
a)
b)
positioner i forskellige underkategorier af råvarer i tilfælde, hvor underkategorierne kan
erstatte hinanden indbyrdes
positioner i lignende råvarer, hvis de er næsten indbyrdes substituerbare, og hvis der helt
klart kan konstateres en korrelation på mindst 0,9 mellem prisbevægelserne over en
minimumsperiode på et år.
Artikel 347
Særlige instrumenter
5.
1.
Råvarefutures og terminsforpligtelser til køb eller salg af individuelle råvarer inkorporeres i
målingssystemet som nominelle beløb på grundlag af standardmåleenheden og tildeles en
løbetid på grundlag af udløbsdatoen.
41
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
Råvareswaps, hvor en fast pris udgør det ene element i transaktionen og den aktuelle
markedspris det andet, behandles som en serie positioner, der svarer til kontraktens anslåede
beløb, hvor, hvis det er relevant, en enkelt position svarer til hver betaling på swappen og
indpasses i løbetidsbåndet i artikel 348, stk. 1. Positioner er lange, hvis instituttet betaler en
fast pris og får en variabel pris, og korte, hvis instituttet får en fast pris og betaler en variabel
pris. Råvareswaps, hvis transaktionselementer er forskellige råvarer, indplaceres i de relevante
kategorier i løbetidsmetoden.
Optioner og warrants baseret på råvarer eller råvarebaserede afledte instrumenter behandles
med henblik på dette bilag, som om de var positioner af samme værdi som det underliggende
instrument, som optionen vedrører, ganget med optionens delta ved anvendelsen af dette
kapitel. De kan modregnes med en hvilken som helst modsvarende position i samme
underliggende råvare eller råvarebaserede afledte instrument. Det delta, der anvendes, skal i
påkommende tilfælde være det, der gælder for den pågældende børs, eller hvis et sådant ikke
findes, eller for OTC-optioner, det, der beregnes af instituttet selv under anvendelse af en
egnet model, hvis de kompetente myndigheder giver tilladelse hertil. Tilladelsen gives, hvis
modellen giver et tilstrækkeligt nøjagtigt skøn over ændringen i optionens eller warrantens
værdi for så vidt angår mindre ændringer i markedsprisen på det underliggende instrument.
Institutter skal på dækkende vis i kapitalgrundlagskravene afspejle andre risici, ud over
deltarisikoen, i forbindelse med optioner.
3.
4.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der definerer en række
metoder til i kapitalgrundlagskravene at afspejle andre risici end deltarisikoen, på en måde, der
står i et rimeligt forhold til omfanget og kompleksiteten af institutternes aktiviteter i optioner.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 1. januar 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
5.
Institutter, der er et af følgende, medtager de pågældende råvarer i beregningen af deres
kapitalgrundlagskrav i relation til råvarerisiko:
a)
b)
overdrageren af råvarer eller garanterede rettigheder til at erhverve råvarer under en
genkøbsaftale
udlåneren af råvarer i en råvareudlånsaftale.
42
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0370.png
Artikel 348
Løbetidsmetoden
1.
Instituttet anvender en separat løbetidsmetode i overensstemmelse med tabel 1 for hver råvare.
Alle positioner i den pågældende råvare opføres i de relevante løbetidsbånd. Fysiske lagre
opføres i første løbetidsbånd mellem 0 og til og med 1 måned.
Tabel 1
Løbetidsbånd
(1)
0
≤
1 måned
> 1
≤
3 måneder
> 3
≤
6 måneder
> 6
≤
12 måneder
>1
≤
2 år
>2
≤
3 år
> 3 år
2.
Spreadsats (i %)
(2)
1,50
1,50
1,50
1,50
1,50
1,50
1,50
Positioner i samme råvare kan modregnes og opføres i de relevante løbetidsbånd på nettobasis,
hvis:
a)
b)
der er tale om positioner i kontrakter, der udløber på den samme dato
der er tale om positioner i kontrakter, der udløber inden for ti dage efter hinanden, og
hvis kontrakterne handles på markeder med daglige leveringstidspunkter.
3.
Derefter beregner instituttet summen af de vægtede lange positioner og summen af de vægtede
korte positioner i hvert løbetidsbånd. Størrelsen af førstnævnte, der matches af sidstnævnte i et
givet løbetidsbånd, er de matchede positioner i det pågældende løbetidsbånd, mens den
resterende lange eller korte position er den umatchede position i samme løbetidsbånd.
Den del af den umatchede lange position i et givet løbetidsbånd, der matches af en umatchet
kort position, eller omvendt, i et løbetidsbånd længere ude, er den matchede position mellem
de to løbetidsbånd. Den del af den umatchede lange eller korte position, der ikke kan matches
på denne måde, er den umatchede position.
Instituttets kapitalgrundlagskrav for hver enkelt råvare beregnes på grundlag af den relevante
løbetidsmetode som summen af følgende:
4.
5.
43
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0371.png
a)
b)
summen af de matchede lange og korte positioner, ganget med den relevante spreadsats
som anført i kolonne 2 i tabel 1 for hvert løbetidsbånd og med råvarens spotpris
den matchede position mellem to løbetidsbånd for hvert løbetidsbånd, hvortil en
umatchet position overføres, ganget med 0,6 %, hvilket er overførselssatsen ("carry
rate"), og med råvarens spotpris
de resterende umatchede positioner, ganget med 15 %, hvilket er outrightsatsen, og med
råvarens spotpris.
c)
6.
Instituttets samlede kapitalgrundlagskrav i relation til råvarerisiko beregnes som summen af
kapitalgrundlagskravene, beregnet for hver enkelt råvare i overensstemmelse med stk. 5.
Artikel 349
Forenklet metode
1.
Instituttets kapitalgrundlagskrav for hver råvare beregnes som summen af:
a)
b)
15 % af nettopositionen, lang eller kort, ganget med råvarens spotpris
3 % af bruttopositionen, lang plus kort, ganget med råvarens spotpris.
2.
Instituttets samlede kapitalgrundlagskrav i relation til råvarerisiko beregnes som summen af
kapitalgrundlagskravene, beregnet for hver enkelt råvare i overensstemmelse med stk. 1.
Artikel 350
Udvidet løbetidsmetode
Institutter kan anvende de spread-, carry- og outright-minimumssatser, der er anført i nedenstående
tabel 2, i stedet for de satser, der er fastsat i artikel 348, forudsat at de:
a)
b)
c)
i væsentligt omfang handler med råvarer
har en tilstrækkeligt diversificeret råvareportefølje
endnu ikke er i stand til at anvende interne modeller til beregning af kapitalgrundlagskravet i
relation til råvarerisiko.
Institutter skal underrette deres kompetente myndigheder om deres brug af denne artikel samt
forelægge dokumentation for deres bestræbelser på at indføre en intern model til beregning af
kapitalgrundlagskravet i relation til råvarerisiko.
Tabel 2
Ædelmetaller
(eksklusive guld)
Uædle metaller
Landbrugsproduk-
ter
Andre, inklusive
energiprodukter
44
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0372.png
Spreadsats
(%)
Carrysats (%)
Outrightsats
(%)
1,0
0,3
8
1,2
0,5
10
1,5
0,6
12
1,5
0,6
15
Kapitel 5
Anvendelse af interne modeller til beregning af kapitalgrundlagskrav
Afdeling 1
Tilladelse og kapitalgrundlagskrav
Artikel 351
Specifikke og generelle risici
Positionsrisikoen i forbindelse med et handlet gældsinstrument eller et handlet aktieinstrument eller et
derivat deraf kan opdeles i to komponenter ved anvendelsen af dette kapitel. Den ene komponent er
dens specifikke risikokomponent og skal omfatte risikoen for kursændringer for det pågældende
instrument på grund af faktorer, der står i forbindelse med emittenten eller, for afledte instrumenter,
emittenten af det underliggende instrument. Den generelle risikokomponent omfatter risikoen for en
kursændring for instrumentet, der for handlede gældsinstrumenter eller derivater heraf skyldes en
ændring i rentesatserne eller for aktier eller aktiederivater større bevægelser på aktiemarkedet, der ikke
står i forbindelse med særlige forhold vedrørende de enkelte værdipapirer.
Artikel 352
Tilladelse til at anvende interne modeller
1.
Efter at have kontrolleret et instituts overholdelse af kravene i hhv. afdeling 2, 3 og 4 giver de
kompetente myndigheder institutter tilladelse til at beregne deres kapitalgrundlagskrav i
relation til en eller flere af følgende risikokategorier under anvendelse af deres interne
modeller i stedet for eller i kombination med metoderne i kapitel 2-4:
a)
b)
c)
d)
generel risiko vedrørende aktieinstrumenter
specifik risiko vedrørende aktieinstrumenter
generel risiko vedrørende gældsinstrumenter
specifik risiko vedrørende gældsinstrumenter
45
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
e)
f)
2.
valutakursrisiko
råvarerisiko.
For risikokategorier, for hvilke instituttet ikke har fået den i stk. 1 omhandlede tilladelse til at
anvende sine interne modeller, beregner instituttet fortsat sine kapitalgrundlagskrav i
overensstemmelse med hhv. kapitel 2, 3 og 4. De kompetente myndigheders tilladelse til at
anvende interne modeller kræves for hver risikokategori. Væsentlige ændringer i anvendelsen
af interne modeller, udvidet anvendelse af interne modeller, særlig til at omfatte yderligere
risikokategorier, og den første beregning af value-at-risk i stresssituationer i henhold til artikel
354, stk. 2, kræver en særskilt tilladelse fra den kompetente myndighed.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere følgende:
a)
b)
betingelserne for at vurdere, i hvor høj grad der er tale om væsentlige udvidelser eller
ændringer af anvendelsen af interne modeller
den vurderingsmetode, de kompetente myndigheder skal anvende, når institutter gives
tilladelse til at anvende interne modeller.
3.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 1. januar 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
Artikel 353
Kapitalgrundlagskrav ved anvendelse af interne modeller
1.
Institutter, der anvender en intern model, skal ud over kapitalgrundlagskrav beregnet i henhold
til kapitel 2, 3 og 4 for de risikokategorier, for hvilke der ikke er givet tilladelse til at anvende
en intern model, opfylde et kapitalgrundlagskrav udtrykt som summen af litra a) og b):
a)
den højeste af følgende værdier:
i)
ii)
den foregående dags value-at-risk-værdi beregnet efter artikel 354, stk. 1 (VaR
t-1
)
et gennemsnit af de daglige value-at-risk-værdier beregnet efter artikel 354, stk. 1,
for hver af de foregående 60 arbejdsdage (VaR
avg
) ganget med
multiplikationsfaktoren (mc) i henhold til artikel 355
b)
den højeste af følgende værdier:
i)
den seneste tilgængelige value-at-risk-værdi beregnet efter artikel 354, stk. 2,
(sVaR
t-1
)
46
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ii)
et gennemsnit af value-at-risk-værdier i stresssituationer beregnet på den måde og
med den hyppighed, som er angivet i artikel 354, stk. 2, for de foregående 60
arbejdsdage (sVaR
avg
) ganget med multiplikationsfaktoren (ms) i henhold til
artikel 355.
2.
Institutter, der anvender en intern model til beregning af deres kapitalgrundlagskrav i relation
til specifik risiko i forbindelse med gældsinstrumenter, skal opfylde et krav til supplerende
kapitalgrundlag udtrykt som summen af litra a) og b) nedenfor:
a)
kapitalgrundlagskravet beregnet i henhold til artikel 326 og 327 for specifik risiko i
forbindelse med securitiseringspositioner og "nth to default"-kreditderivater i
handelsbeholdningen med undtagelse af sådanne, der indgår i et kapitalgrundlagskrav i
relation til specifik risiko i forbindelse med korrelationshandelsporteføljen i henhold til
afdeling 4, og i givet fald kapitalgrundlagskravet i relation til specifik risiko i
overensstemmelse med kapitel 2, afdeling 6, for sådanne positioner i CIU'er, for hvilke
hverken betingelserne i artikel 339, stk. 1, eller artikel 339, stk. 2, er opfyldt
den højeste værdi af:
i)
ii)
det seneste tal for forøget misligholdelses- og migrationsrisiko beregnet i
overensstemmelse med afdeling 3
gennemsnittet af dette tal over de foregående 12 uger.
b)
3.
Institutter, der har en korrelationshandelsportefølje, som opfylder kravene i artikel 327, stk. 1-
3, skal opfylde et krav til supplerende kapitalgrundlag beregnet som den højeste værdi af
følgende:
a)
b)
c)
det seneste tal for korrelationshandelsporteføljerisiko beregnet i overensstemmelse med
afdeling 5
gennemsnittet af dette tal over de foregående 12 uger
8 % af det kapitalgrundlagskrav, der på tidspunktet for beregningen af det seneste
risikotal som omhandlet i litra a) ville blive beregnet i henhold til artikel 327, stk. 4, for
alle de positioner, der indgår i den interne model for korrelationshandelsporteføljen.
A
FDELING
2
G
ENERELLE KRAV
Artikel 354
Value-at-risk og beregning af value-at-risk i stresssituationer
1.
Beregningen af den i artikel 353 omhandlede value-at-risk-værdi skal foretages under
iagttagelse af følgende krav:
47
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0375.png
a)
b)
c)
d)
e)
daglig beregning af value-at-risk-værdien
et ensidigt 99 % konfidensinterval
10 dages ihændehaverperiode
en effektiv observationsperiode på mindst et år, dog bortset fra tilfælde, hvor en kortere
observationsperiode er berettiget som følge af en væsentlig forøgelse af kursvolatiliteten
månedlig ajourføring af datasættene.
Instituttet kan anvende value-at-risk-værdier beregnet efter kortere ihændehaverperioder end
10 dage, som skaleres op til 10 dage ved hjælp af en egnet metode, der periodisk tages op til
revision.
2.
Desuden skal instituttet mindst ugentligt beregne en value-at-risk-værdi i stresssituationer for
den eksisterende portefølje i overensstemmelse med kravene i stk. 1, hvor input i value-at-
risk-modellen kalibreres efter historiske data fra en sammenhængende 12-måneders-periode
med signifikant finansiel stress, som er relevant for instituttets portefølje. Valget af sådanne
historiske data skal hvert år tages op til revision af instituttet, der skal underrette de
kompetente myndigheder om resultatet heraf. EBA overvåger de forskellige former for praksis
til beregning af value-at-risk-værdier i stresssituationer og fastsætter retningslinjer for disse
former for praksis i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 355
Obligatorisk backtesting og multiplikationsfaktorer
1.
2.
Resultaterne af de i artikel 354
multiplikationsfaktorerne (m
c
) og (m
s
).
omhandlede
beregninger
skaleres
op
med
Hver af multiplikationsfaktorerne (m
c
) og (m
s
) skal være summen af 3 og en plusfaktor
mellem 0 og 1, jf. tabel 1. Plusfaktoren afhænger af antallet af overskridelser for de seneste
250 arbejdsdage, der er konstateret ved instituttets backtesting af value-at-risk-værdien som
omhandlet i artikel 354, stk. 1.
Tabel 1
Antal overskridelser
Under 5
5
6
7
plusfaktor
0,00
0,40
0,50
0,65
48
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0376.png
8
9
10 eller derover
3.
0,75
0,85
1,00
Institutterne skal dagligt beregne overskridelser ved backtesting på grundlag af hypotetiske og
faktiske ændringer i porteføljeværdien. En overskridelse er en daglig ændring i
porteføljeværdien, der overstiger den hermed forbundne daglige value-at-risk-værdi, der er
beregnet ved hjælp af instituttets model. Med henblik på at fastsætte plusfaktoren fastslås
antallet af overskridelser mindst hvert kvartal, og det er det største antal overskridelser, der er
beregnet på grundlag af hypotetiske og faktiske ændringer i porteføljeværdien, som skal
benyttes til at fastsætte plusfaktoren..
Backtesting på grundlag af hypotetiske ændringer i porteføljeværdien udføres ved at
sammenholde porteføljens daglige slutværdi og, under antagelse af uændrede positioner, med
dens værdi ved slutningen af den efterfølgende dag.
Backtesting på grundlag af faktiske ændringer i porteføljeværdien udføres ved at
sammenholde porteføljens daglige slutværdi med dens værdi ved slutningen af den
efterfølgende dag eksklusive gebyrer, provisioner og nettorenteindtægt.
4.
De kompetente myndigheder kan i enkelttilfælde nedsætte plusfaktoren til den værdi, der
fremkommer ved overskridelser under hypotetiske ændringer, hvis antallet af overskridelser
under faktiske overskridelser ikke skyldes svagheder ved den interne model.
For at gøre det muligt for de kompetente myndigheder løbende at kontrollere, at
multiplikationsfaktorerne er passende, underretter institutterne snarest, og senest inden for en
frist på fem arbejdsdage, de kompetente myndigheder om overskridelser, der er konstateret
ved deres backtesting-program.
Artikel 356
Krav til risikomåling
5.
1.
Interne modeller til beregning af kapitalkrav i relation til positionsrisiko, valutakursrisiko eller
råvarerisiko samt interne modeller vedrørende korrelationshandel skal opfylde samtlige
følgende krav:
a)
b)
modellen skal præcist tage højde for alle væsentlige prisrisici
modellen skal tage højde for et tilstrækkeligt stort antal risikofaktorer afhængigt af
instituttets aktivitetsgrad på de respektive markeder. Instituttet skal som minimum i sin
model indarbejde de risikofaktorer, der indgår i dets prisfastsættelsesmodel.
Risikomålingsmodellen skal tage højde for optioners og andre produkters ikke-lineære
karakter samt korrelationsrisikoen og basisrisikoen. Når der anvendes tilnærmede
49
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
værdier for risikofaktorer, skal der tidligere være opnået gode resultater vedrørende de
positioner, der reelt indehaves.
2.
Interne modeller til beregning af kapitalkrav i relation til positionsrisiko, valutakursrisiko eller
råvarerisiko skal opfylde samtlige følgende krav:
a)
modellen skal indregne en række risikofaktorer, der svarer til renterne i de enkelte
valutaer, som instituttet har rentefølsomme balanceførte eller ikke-balanceførte
positioner i. Instituttet skal estimere afkastkurverne under anvendelse af generelt
accepterede fremgangsmåder. For væsentlige renterisici i de væsentligste valutaer og på
de væsentligste markeder skal rentekurven opdeles i mindst seks løbetidssegmenter for
at opfange forskelle i volatiliteter langs rentekurven. Modellen skal desuden opfange
risikoen for, at korrelationen imellem forskellige afkastkurver ikke er fuldstændig
modellen skal indregne risikofaktorer, der svarer til guld og til de enkelte fremmede
valutaer, som instituttets positioner er angivet i. For CIU'er tages der hensyn til deres
reelle valutapositioner. Institutter kan anvende tredjemandsindberetninger om CIU'ens
valutaposition, såfremt det i tilstrækkelig grad er sikret, at indberetningen er korrekt.
Hvis et institut ikke har kendskab til valutapositionerne i en CIU, behandles denne
position separat i overensstemmelse med artikel 342, stk. 3
modellen skal mindst anvende en særskilt risikofaktor for hvert af de aktiemarkeder,
hvor instituttet har større positioner
modellen skal mindst anvende en særskilt risikofaktor for hver af de råvarer, hvori
instituttet har større positioner. Modellen skal også tage højde for risikoen ved ikke-
fuldstændigt forbundne bevægelser mellem sammenlignelige, men ikke identiske råvarer
og risikoen for ændringer i terminspriserne som følge af, at løbetiderne ikke er
sammenfaldende. Den skal også tage højde for markedskarakteristika, herunder især
leveringstidspunkter og handlernes mulighed for at lukke positioner
instituttets interne model skal bygge på en konservativ vurdering af risikoen ved mindre
likvide positioner og positioner med begrænset prisgennemsigtighed i forhold til
realistiske markedsscenarier. Den interne model skal desuden opfylde de
minimumsstandarder, der gælder på dataområdet. Tilnærmede værdier skal være
tilstrækkeligt konservative og må kun anvendes, hvis de foreliggende data er
utilstrækkelige eller ikke afspejler en positions eller porteføljes reelle volatilitet.
b)
c)
d)
e)
3.
Institutter må i interne modeller, der anvendes med henblik på dette kapitel, kun anvende
empiriske korrelationer inden for risikokategorier og på tværs af risikokategorier, hvis
instituttets metode til måling af korrelationer er pålidelig og anvendes forsvarligt.
50
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 357
Kvalitative krav
1.
Interne modeller, der anvendes med henblik på dette kapitel, skal være pålidelige og anvendes
forsvarligt, og særlig skal samtlige følgende kvalitetskrav opfyldes:
a)
interne modeller til beregning af kapitalkrav i relation til positionsrisiko,
valutakursrisiko eller råvarerisiko skal udgøre en integreret del af kreditinstituttets
daglige risikostyringsprocedure og danne grundlag for rapportering om
risikoeksponering til den øverste ledelse
instituttet skal have en risikokontrolfunktion, der er uafhængig af handelsfunktioner, og
som rapporterer direkte til den øverste ledelse. Risikokontrolfunktionen skal være
ansvarlig for udformningen og implementeringen af interne modeller, der anvendes med
henblik på dette kapitel. Risikokontrolfunktionen skal foretage den indledende og
løbende evaluering af interne modeller, der anvendes med henblik på dette kapitel.
Risikokontrolfunktionen skal dagligt udarbejde og analysere rapporter om resultaterne
fra interne modeller til beregning af kapitalkrav i relation til positionsrisiko,
valutakursrisiko og råvarerisiko og om hensigtsmæssige foranstaltninger vedrørende
handelsbegrænsninger
instituttets ledelsesorgan og øverste ledelse skal være aktivt involveret i
risikokontrolprocessen, og risikokontrolfunktionens daglige rapporter skal behandles på
et ledelsesniveau, der har tilstrækkelige beføjelser til at kunne reducere positioner, som
individuelle handlere har taget, såvel som til at kunne reducere instituttets samlede
risikoeksponering
instituttet skal råde over et tilstrækkeligt stort antal medarbejdere, der er kvalificerede til
at benytte sofistikerede interne modeller, herunder dem, der anvendes med henblik på
dette kapitel, inden for områderne handel, risikokontrol, revision og administration af
handler/positioner
instituttet skal have fastlagte procedurer til overvågning og sikring af, at instituttets
skriftligt fastlagte interne retningslinjer og kontrolforanstaltninger vedrørende den
generelle anvendelse af dets interne modeller efterleves, herunder dem, der anvendes
med henblik på dette kapitel
interne modeller, der anvendes med henblik på dette kapitel, skal have vist sig at være
rimeligt nøjagtige til risikomåling
instituttet skal hyppigt gennemføre et omfattende stresstestprogram, herunder omvendte
stresstest, som indbefatter interne modeller, der anvendes med henblik på dette kapitel,
og resultaterne af disse stresstest skal analyseres af den øverste ledelse og afspejles i de
retningslinjer og rammer, som den øverste ledelse fastsætter. Denne procedure skal
navnlig rettes mod markedernes likviditetsproblemer i stresssituationer,
koncentrationsrisici, markeder, hvor der ikke kan handles ("one way"-markeder), risici
for uforudsete hændelser, risikoen ved pludselig misligholdelse, ikke-lineære produkter,
51
b)
c)
d)
e)
f)
g)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
"deep out of the money"-positioner, positioner, der udsættes for pludselige prisudsving,
og andre risici, som de interne modeller måske ikke tager tilstrækkelig højde for. De
stød, modellerne udsættes for, skal afspejle porteføljernes art og den tid, det kan tage at
afdække eller styre risici under vanskelige markedsforhold
h)
instituttet skal som led i sin regelmæssige interne revision foretage en uafhængig
gennemgang af sine interne modeller, herunder dem, der anvendes med henblik på dette
kapitel.
2.
Den gennemgang, som er omhandlet i stk. 1, litra h), skal omfatte både handelsfunktionens og
den uafhængige risikokontrolfunktions aktiviteter. Instituttet skal mindst en gang årligt
foretage en gennemgang af risikostyringsprocessen som helhed. Gennemgangen skal se
nærmere på følgende:
a)
b)
c)
hvorvidt dokumentationen vedrørende risikostyringsmodellen og -processen samt
organisationen af risikokontrolfunktionen er fyldestgørende
hvorledes risikovurderingerne integreres i den daglige risikostyring, og hvorvidt
ledelsesrapporteringen fungerer fyldestgørende
den proces, instituttet anvender ved godkendelse af risikoberegningsmodeller og
værdiansættelsessystemer, der anvendes af personalet i handelsfunktioner og
administrationsfunktioner
de risici, der tages højde for i risikoberegningsmodellen, og valideringen af eventuelle
større ændringer i risikoberegningsmetoderne
hvorvidt opgørelsen af positioner er nøjagtig og fuldstændig, hvorvidt volatilitets- og
korrelationsskønnene er nøjagtige og hensigtsmæssige, og hvorvidt vurderingen og
beregningen af risikofølsomheden er nøjagtig
den kontrolproces, som instituttet anvender ved vurderingen af, om de
informationskilder, der bruges til den interne model, er konsistente, aktuelle og
pålidelige, samt om sådanne informationskilder er uafhængige
den kontrolproces, som instituttet anvender ved vurderingen af backtesting, som
foretages med henblik på at vurdere modellernes nøjagtighed.
d)
e)
f)
g)
3.
I takt med den løbende udvikling af teknikker og bedste praksis skal institutter anvende disse i
interne modeller, der anvendes med henblik på dette kapitel.
Artikel 358
Intern validering
1.
Institutter skal indføre procedurer, der sikrer, at alle deres interne modeller, der anvendes med
henblik på dette kapitel, er tilstrækkeligt valideret af parter med passende kvalifikationer, som
ikke deltager i udviklingen af modellerne, for at sikre, at de er velfungerende og tager
52
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tilstrækkelig højde for alle væsentlige risici. Denne validering skal foretages i forbindelse med
den interne models udvikling, og når der foretages væsentlige ændringer heraf. Valideringen
skal foretages med regelmæssige mellemrum, og navnlig i forbindelse med væsentlige
strukturelle ændringer af markedet eller ændringer i porteføljens sammensætning, som kan
medføre, at den interne model ikke længere er hensigtsmæssig. I takt med den løbende
udvikling af teknikker og bedste praksis for intern validering skal institutter anvende disse.
Valideringen af den interne model må ikke begrænses til backtesting, men skal som et
minimum omfatte følgende:
a)
b)
test, der viser, at de forudsætninger, som den interne model baseres på, er
hensigtsmæssige og ikke resulterer i, at risikoen undervurderes eller overvurderes
institutter skal ud over de obligatoriske backtesting-programmer også iværksætte egne
modelvalideringstest, herunder backtesting, med hensyn til de risici og strukturer, der
kendetegner deres porteføljer
anvendelsen af hypotetiske porteføljer for at sikre, at den interne model kan tage hensyn
til de særlige strukturelle faktorer, der måtte vise sig, f.eks. væsentlige basisrisici og
koncentrationsrisici.
c)
2.
Instituttet skal foretage backtesting på grundlag af både faktiske og hypotetiske ændringer i
porteføljeværdien.
A
FDELING
3
S
ÆRLIGE KRAV VEDRØRENDE MODELLER FOR SPECIFIK RISIKO
Artikel 359
Krav vedrørende modeller for specifik risiko
Interne modeller til beregning af kapitalgrundlagskrav i relation til specifik risiko og interne modeller
vedrørende korrelationshandel skal opfylde følgende yderligere krav:
a)
b)
c)
d)
de skal forklare porteføljens historiske prisudvikling
de skal tage højde for
porteføljesammensætningen
koncentrationen
udtrykt
i
størrelse
og
ændringer
i
de skal være robuste over for ugunstige ændringer i forudsætninger
de skal valideres gennem backtesting, som tager sigte på at vurdere, om der præcist tages
højde for den specifikke risiko. Hvis instituttet gennemfører en sådan backtesting på grundlag
af relevante underporteføljer, skal disse vælges på konsistent vis
de skal tage højde for navnerelateret basisrisiko og skal særlig være følsomme over for
væsentlige idiosynkratiske forskelle mellem tilsvarende, men ikke identiske positioner
e)
53
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
f)
de skal tage højde for risikoen for uforudsete hændelser.
Artikel 360
Undtagelser fra modeller for specifik risiko
1.
Et institut kan vælge fra beregningen af sit kapitalgrundlagskrav i relation til specifik risiko
ved en intern model at undtage de positioner, for hvilke det opfylder et kapitalgrundlagskrav i
relation til specifik risiko i henhold til artikel 353, stk. 3.
Et institut kan vælge ikke at tage højde for misligholdelses- og migrationsrisici for
gældsinstrumenter i sin interne model, når det indregner disse risici gennem de krav, der er
fastsat i afdeling 4.
2.
A
FDELING
4
I
NTERN MODEL FOR FORØGET MISLIGHOLDELSES
-
OG MIGRATIONSRISIKO
Artikel 361
Krav om en intern model for forøget misligholdelses- og migrationsrisiko
Et institut, der anvender en intern model til beregning af kapitalgrundlagskrav i relation til specifik
risiko vedrørende gældsinstrumenter, skal også have en intern model for forøget misligholdelses- og
migrationsrisiko for at tage højde for misligholdelses- og migrationsrisiko vedrørende dets
handelsbeholdningspositioner, som er forøget i forhold til de risici, der er indregnet i value-at-risk-
værdien som anført i artikel 354, stk. 1. Instituttet skal dokumentere, at deres interne modeller opfylder
pålidelighedsstandarder svarende til IRB-metoden for kreditrisiko under antagelse af et konstant
risikoniveau, og at de om nødvendigt bliver tilpasset for at tage højde for virkningerne af likviditet,
koncentrationer, risikoafdækning og optionselementer.
Artikel 362
Område for den interne model for forøget misligholdelses- og migrationsrisiko
Den interne model for forøget misligholdelses- og migrationsrisiko skal omfatte positioner, der er
omfattet af et kapitalgrundlagskrav i relation til specifik renterisiko, herunder positioner, der er
omfattet af et kapitalkrav i relation til specifik risiko på 0 % i henhold til artikel 325, men skal ikke
omfatte securitiseringspositioner og "nth to default"-kreditderivater.
Instituttet kan med de kompetente myndigheders tilladelse vælge konsekvent at indregne alle positioner
i noterede aktier og positioner i derivater baseret på noterede aktier. Tilladelsen gives, hvis dette er i
overensstemmelse med den måde, hvorpå instituttet internt måler og styrer risici.
54
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 363
Parametre for den interne model for forøget misligholdelses- og migrationsrisiko
1.
Institutter skal anvende den interne model til at beregne en værdi, som måler de tab, der opstår
som følge af misligholdelse og migration mellem interne eller eksterne ratings med et 99,9 %
konfidensinterval for en periode på et år. Institutter skal beregne denne værdi mindst ugentligt.
Korrelationsestimater skal understøttes af en analyse af objektive data med pålidelige
standarder. Den interne model skal i tilstrækkelig grad afspejle udstederkoncentrationer.
Koncentrationer, som kan opstå inden for og på tværs af produktklasser i stresssituationer, skal
også afspejles.
Den interne model for forøget misligholdelses- og migrationsrisiko skal tage højde for
virkningen af korrelationen mellem misligholdelses- og migrationshændelser. Virkningen af
diversificeringen mellem på den ene side misligholdelses- og migrationshændelser og på den
anden side andre risikofaktorer skal ikke afspejles.
Den interne model baseres på forudsætningen om et konstant risikoniveau over etårsperioden,
hvilket indebærer, at bestemte individuelle positioner eller grupper af positioner i
handelsbeholdningen, som i løbet af likviditetshorisonten har været udsat for misligholdelser
eller migrationer, ved likviditetshorisontens udløb føres tilbage til det oprindelige
risikoniveau. Alternativt kan et institut vælge, at en position forudsættes konstant for en etårig
periode.
Likviditetshorisonter fastsættes efter den tid, der medgår til salg af positionen eller afdækning
af alle væsentlige prisrisici i stresssituationer, idet der tages særlig hensyn til positionens
størrelse. Likviditetshorisonter skal afspejle faktisk praksis og faktiske erfaringer i perioder
med både systematiske og idiosynkratiske stresssituationer. Likviditetshorisonter skal måles
på grundlag af konservative skøn og skal være tilstrækkeligt lange, således at salget eller
afdækningen i sig selv ikke væsentligt kan påvirke den pris, hvortil salget eller afdækningen
foretages.
Ved fastsættelsen af en passende likviditetshorisont for en position eller gruppe af positioner
gælder en minimumsgrænse på tre måneder.
Ved fastsættelsen af en passende likviditetshorisont for en position eller gruppe af positioner
tages der højde for et instituts interne praksis vedrørende værdiansættelsesjusteringer og
behandlingen af statiske positioner. Når et institut fastsætter likviditetshorisonter for grupper
af positioner frem for individuelle positioner, skal kriterierne for grupper af positioner
defineres på en måde, der meningsfuldt afspejler likviditetsforskellene. Likviditetshorisonterne
for koncentrerede positioner skal være længere, eftersom det kræver længere tid at afvikle
sådanne positioner. Likviditetshorisonten for et "securitisation warehouse" skal afspejle den
tid, der medgår til at opbygge, sælge og securitisere aktiverne eller afdække væsentlige
risikofaktorer i stresssituationer.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
55
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 364
Indregning af afdækning i den interne model for forøget misligholdelses- og migrationsrisiko
1.
Risikoafdækning kan indgå i et instituts interne model til indregning af forøgede
misligholdelses- og migrationsrisici. Positioner kan modregnes, når lange og korte positioner
refererer til samme finansielle instrument. Afdæknings- eller diversificeringsvirkninger af
lange og korte positioner med forskellige instrumenter eller værdipapirer med samme modpart
samt lange og korte positioner med forskellige udstedere kan i nogle tilfælde kun indregnes
ved at modelberegne lange og korte positioner brutto i de forskellige instrumenter. Institutter
skal tage højde for virkningen af væsentlige risici, som måtte opstå i intervallet mellem
afdækningens løbetid og likviditetshorisonten, og potentialet for væsentlige basisrisici i
afdækningsstrategierne efter produkt, rangorden i kapitalstrukturen, intern eller ekstern rating,
løbetid, emissionstidspunkt og andre forskelle mellem instrumenterne. Et institut skal kun tage
højde for en afdækning, hvis den kan opretholdes, selv om modparten nærmer sig en
kredithændelse eller anden hændelse.
For positioner, som afdækkes via dynamiske afdækningsstrategier, kan tilbagejustering af
afdækningen inden for den afdækkede positions likviditetshorisont indregnes, forudsat at
instituttet:
a)
b)
c)
vælger at modelberegne tilbagejusteringen af afdækningen ensartet for den relevante
gruppe positioner i handelsbeholdningen
påviser, at indregningen af de tilbagejusterede tal forbedrer risikomålingen
påviser, at markederne for de instrumenter, der anvendes til afdækning, er tilstrækkeligt
likvide til at sikre, at denne tilbagejustering også kan foretages i stresssituationer.
Eventuelle restrisici, der følger af de dynamiske afdækningsstrategier, skal indregnes i
kapitalgrundlagskravet.
2.
Artikel 365
Særlige krav vedrørende den interne model for forøget misligholdelses- og migrationsrisiko
1.
Den interne model til indregning af forøget misligholdelses- og migrationsrisiko skal tage
højde for den ikke-lineære effekt af optioner, strukturerede kreditderivater og andre positioner
med væsentlig ikke-lineær udvikling hvad angår prisudsving. Instituttet skal også tage
behørigt hensyn til omfanget af den modelrisiko, der er forbundet med værdiansættelse og
estimering af prisrisici i forbindelse med sådanne produkter.
Den interne model skal være baseret på objektive og ajourførte data.
Som led i den uafhængige gennemgang og validering af deres interne modeller, der anvendes
med henblik på dette kapitel, skal institutter navnlig træffe samtlige følgende foranstaltninger:
2.
3.
56
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
a)
sikre, at deres modelmetode for korrelationer og prisudsving passer til deres
porteføljesammensætning, bl.a. hvad angår valg og vægtning af deres systematiske
risikofaktorer
gennemføre en række stresstest, herunder følsomhedsanalyser og scenarioanalyser, til
vurdering af den interne models kvalitative og kvantitative egenskaber især med hensyn
til behandlingen af koncentrationer. Disse test må ikke være begrænset af historiske
erfaringer
anvende passende kvantitativ validering med de relevante interne modelbenchmarks.
b)
c)
4.
5.
6.
Den interne model skal være i overensstemmelse med instituttets interne risikostyringsmetoder
til identificering, måling og styring af handelsrisici.
Institutter skal dokumentere deres interne modeller, således at dens korrelations- og andre
modelantagelser er klare for de kompetente myndigheder.
Den interne model skal bygge på en konservativ vurdering af risikoen ved mindre likvide
positioner og positioner med begrænset prisgennemsigtighed under realistiske
markedsscenarier. Den interne model skal desuden opfylde de minimumsstandarder, der
gælder på dataområdet. Tilnærmede værdier skal være tilstrækkeligt konservative og må kun
anvendes, hvis de foreliggende data er utilstrækkelige eller ikke afspejler en positions eller
porteføljes reelle volatilitet.
Artikel 366
Interne modeller for forøget misligholdelses- og migrationsrisiko, der ikke fuldt ud opfylder kravene
Hvis et institut anvender en intern model til indregning af forøgede misligholdelses- og
migrationsrisici, som ikke opfylder alle kravene i artikel 363, 364 og 365, men som er konsistent med
instituttets interne metodologier til identificering, måling og styring af forøgede misligholdelses- og
migrationsrisici, skal det kunne påvise, at dets interne model medfører et kapitalgrundlagskrav, som er
mindst lige så højt, som hvis det var baseret på en model, der er i fuld overensstemmelse med kravene i
de nævnte artikler. De kompetente myndigheder skal mindst en gang om året kontrollere, at kravene i
foregående punktum er overholdt. EBA overvåger de forskellige former for praksis vedrørende interne
modeller, der ikke opfylder alle kravene i artikel 363, 364 og 365 og fastsætter retningslinjer om disse
former for praksis i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
57
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
A
FDELING
5
I
NTERN MODEL FOR KORRELATIONSHANDEL
Artikel 367
Krav til en intern model for korrelationshandel
1.
De kompetente myndigheder giver institutter, der må anvende en intern model for den
specifikke risiko vedrørende gældsinstrumenter, og som opfylder kravene i stk. 2-6 og i artikel
356, stk. 1, artikel 357, 358 og 359, tilladelse til at anvende en intern model vedrørende
kapitalgrundlagskravet for korrelationshandelsporteføljen i stedet for kapitalgrundlagskravet i
henhold til artikel 327.
Institutter anvender denne interne model til at beregne en værdi, som i tilstrækkelig grad
indregner alle prisrisici med et 99,9 % konfidensinterval for en periode på et år baseret på et
konstant risikoniveau og efter behov justeret for at tage højde for betydningen af likviditet,
koncentrationer, risikoafdækning og optionselementer. Institutter skal beregne denne værdi
mindst ugentligt.
Den i stk. 1 omhandlede model skal i tilstrækkelig grad tage højde for følgende risici:
a)
b)
c)
d)
den kumulerede risiko som følge af flere misligholdelser, herunder rangordningen af
misligholdelser i trancheopdelte produkter
kreditspreadrisiko, herunder gamma- og cross-gamma-effekter
volatiliteten i implicitte korrelationer, herunder den indbyrdes påvirkning mellem spread
og korrelationer
basisrisiko, herunder begge følgende:
i)
ii)
e)
f)
basisrisikoen mellem spread på et indeks og de enkeltpapirer, det består af
basisrisikoen mellem den implicitte korrelation i et indeks og skræddersyede
porteføljer
2.
3.
inddrivelsesratens volatilitet, da den vedrører inddrivelsesraternes tendens til at påvirke
tranchepriserne
risikoen for skred i risikoafdækning og potentielle omkostninger ved rebalancering af
sådanne risikoafdækninger, i det omfang risikomålingen omfatter effekter fra dynamisk
risikoafdækning
andre væsentlige prisrisici vedrørende positioner i korrelationshandelsporteføljen.
g)
4.
Et institut skal anvende tilstrækkelige markedsdata i den i stk. 1 omhandlede model til at sikre,
at den fuldt ud tager højde for de fremtrædende risici, der er forbundet med disse
58
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
eksponeringer, i sin interne metode i overensstemmelse med kravene i denne artikel. Det skal
over for den kompetente myndighed gennem backtesting eller ved andre egnede metoder
kunne dokumentere, at dets model i tilstrækkelig grad kan forklare de historiske prisudsving
for disse produkter.
Instituttet skal have egnede politikker og procedurer til at adskille de positioner, for hvilke det
har tilladelse til at indregne dem i kapitalgrundlagskravet i henhold til denne artikel, fra andre
positioner, for hvilke det ikke har en sådan tilladelse.
5.
For så vidt angår porteføljen af alle positioner, der er omfattet af den i stk. 1 omhandlede
model, skal instituttet jævnligt afvikle et sæt på forhånd fastsatte stressscenarier. Disse
stressscenarier skal undersøge, hvorledes stress påvirker misligholdelsesraterne,
inddrivelsessatserne, kreditspread, basisrisiko, korrelationerne og andre relevante
risikofaktorer vedrørende korrelationshandelsporteføljen. Instituttet skal mindst en gang om
ugen afvikle stressscenarier og mindst en gang i kvartalet aflægge rapport til de kompetente
myndigheder
om
resultaterne,
herunder
sammenligninger
med
instituttets
kapitalgrundlagskrav i overensstemmelse med denne artikel. I alle tilfælde, hvor
stresstestresultaterne
i
væsentlig
grad
overstiger
kapitalgrundlagskravet
for
korrelationshandelsporteføljen, skal dette hurtigst muligt indberettes til de kompetente
myndigheder.
Den interne model skal bygge på en konservativ vurdering af risikoen ved mindre likvide
positioner og positioner med begrænset prisgennemsigtighed i forhold til realistiske
markedsscenarier. Den interne model skal desuden opfylde de minimumsstandarder, der
gælder på dataområdet. Tilnærmede værdier skal være tilstrækkeligt konservative og må kun
anvendes, hvis de tilgængelige data er utilstrækkelige eller ikke afspejler en positions eller
porteføljes reelle volatilitet.
6.
59
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0387.png
Afsnit V
Kapitalgrundlagskrav i relation til afviklingsrisiko
Artikel 368
Afviklings-/leveringsrisiko
For transaktioner, hvor gældsinstrumenter, aktier, udenlandsk valuta og råvarer, eksklusive
genkøbstransaktioner og samt ud- og indlån af værdipapirer eller råvarer, stadig er uafviklede efter det
fastsatte leveringstidspunkt, skal et institut beregne prisdifferencen.
Der foretages en beregning af forskellen mellem den aftalte afviklingspris for det pågældende
gældsinstrument, den pågældende aktie, udenlandske valuta eller råvare og den aktuelle markedsværdi,
hvor forskellen vil kunne påføre instituttet tab.
Instituttet skal gange prisforskellen med den relevante faktor i højre kolonne i tabel 1, hvorved
instituttets kapitalgrundlagskrav i relation til afviklingsrisiko fremkommer.
Tabel 1
Antal arbejdsdage efter afviklingsdatoen
5 — 15
16 — 30
31 — 45
46 eller flere
Artikel 369
Leveringsrisiko (free deliveries)
1.
Et institut skal have et kapitalgrundlag som fastsat i tabel 2, hvis
a)
det har betalt for værdipapirer, udenlandsk valuta eller råvarer før levering, eller hvis det
har leveret værdipapirer, udenlandsk valuta eller råvarer, før det har modtaget betaling
herfor
der ved grænseoverskridende transaktioner er forløbet én dag eller mere, siden
betalingen eller leveringen er foretaget.
( %)
8
50
75
100
b)
60
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0388.png
Tabel 2
Kapitalbehandling i forbindelse med leveringsrisiko (free deliveries)
Kolonne 1
Kolonne 2
Kolonne 3
Fra
første
aftalte
betaling/dellevering indtil
fire dage efter den anden
aftalte betaling/dellevering
Behandles som eksponering
Kolonne 4
Fra fem arbejdsdage efter den
anden aftalte betaling/dellevering
indtil transaktionens endelige
afslutning
Behandles
som
en
eksponeringsrisiko vægtet med
1 250 %
Transaktions- Indtil
første
type
aftalte
betaling/del-
levering
Leverings-
Intet kapitalkrav
risiko (free
deliveries)
2.
Med henblik på risikovægtning i forbindelse med leveringsrisiko (free deliveries), der
behandles i henhold til kolonne 3 i tabel 2, kan et institut, der benytter IRB-metoden i tredje
del, afsnit II, kapitel 3, fastsætte sandsynligheden for misligholdelse (PD) for modparter, mod
hvem det ikke har andre eksponeringer uden for handelsbeholdningen, på grundlag af
modpartens eksterne rating. Institutter, der anvender egne estimater over tab givet
misligholdelse (LGD), kan anvende LGD som fastsat i artikel 157, stk. 1, på leveringsrisiko
(free deliveries), der behandles i henhold til kolonne 3 i tabel 2, forudsat at de anvender det på
alle sådanne eksponeringer. Alternativt kan et institut, der anvender IRB-metoden i tredje del,
afsnit II, kapitel 2, anvende risikovægtene for standardmetoden, jf. tredje del, afsnit II, kapitel
2, forudsat at det anvender dem på alle sådanne eksponeringer, eller kan anvende en 100 %
risikovægt på alle sådanne eksponeringer.
Hvis beløbet fra en positiv eksponering, der stammer fra en transaktion med leveringsrisiko
(free deliveries), ikke er væsentligt, kan institutter anvende en risikovægt på 100 % på disse
eksponeringer, undtagen hvis der kræves en risikovægt på 1 250 % i henhold til kolonne 4 i
tabel 2 i stk. 1.
3.
Som et alternativ til at anvende en risikovægt på 1 250 % på leveringsrisiko (free deliveries) i
henhold til kolonne 4 i tabel 2 i stk. 1, kan institutter fradrage den overførte værdi plus den
aktuelle positive værdi af disse eksponeringer fra tier 1-kernekapitalelementer, jf. artikel 33,
stk. 1, litra k).
Artikel 370
Dispensation
Hvis der sker et omfattende svigt i et afviklings- eller clearingsystem, kan de kompetente myndigheder
dispensere fra kapitalgrundlagskravene, der er beregnet som beskrevet i artikel 368 og 369, indtil fejlen
er udbedret. Undlader en modpart i denne situation at afvikle en handel, anses det ikke for en
misligholdelse med hensyn til kreditrisikoen.
61
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Afsnit VI
Kapitalgrundlagskrav i relation til kreditværdijusteringsrisiko
Artikel 371
Definition af kreditværdijustering
I dette afsnit og i kapitel 6 i afsnit III forstås ved "kreditværdijustering" eller "CVA" en justering i
forhold til værdiansættelsen på midtmarkedet af porteføljen af transaktioner med en modpart.
Justeringen afspejler markedsværdien af modpartens kreditrisiko for instituttet, men afspejler ikke
markedsværdien af instituttets kreditrisiko for modparten.
Artikel 372
Anvendelsesområde
1.
Et institut beregner kapitalgrundlagskrav i relation til kreditværdijusteringsrisiko i
overensstemmelse med dette afsnit for alle OTC-derivater inden for alle dets
forretningsområder, undtagen kreditderivater, der begrænser de risikovægtede poster for
kreditrisiko.
Et institut skal indregne værdipapirfinansieringstransaktioner ved beregningen af
kapitalgrundlagskravet som omhandlet i stk. 1, hvis den kompetente myndighed finder, at
instituttets kreditværdijusteringsrisiko som følge af disse transaktioner er væsentlig.
Transaktioner med en central modpart indgår ikke i kapitalgrundlagskravet i relation til
kreditværdijusteringsrisiko.
Artikel 373
Avanceret metode
1.
Et institut, der har tilladelse til at anvende en intern model vedrørende den specifikke risiko i
forbindelse med gældsinstrumenter, jf. artikel 352, skal for alle transaktioner, for hvilke det
har tilladelse til at anvende metoden med en intern model til bestemmelse af
eksponeringsværdien for den tilknyttede modpartsrisiko i henhold til artikel 277, bestemme
kapitalgrundlagskravet i relation til kreditværdijusteringsrisiko ved at modelberegne
virkningen af ændringer i modparternes kreditspread på kreditværdijusteringerne for alle
modparterne i disse transaktioner, idet der tages hensyn til kreditværdijusteringsafdækning,
som kan indgå i henhold til artikel 375.
Et institut skal anvende sin interne model til bestemmelse af kapitalgrundlagskravet i relation
til specifik risiko i forbindelse med handlede gældspositioner og skal anvende et 99 %
konfidensinterval og en 10-dages-ækvivalent ihændehaverperiode. Den interne model skal
anvendes på en sådan måde, at den simulerer ændringer i modparters kreditspread, men ikke
62
2.
3.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0390.png
modelberegner følsomheden af kreditværdijusteringer for ændringer i andre markedsfaktorer,
herunder ændringer i værdien af referenceaktivet, råvaren, valutaen eller derivatets rentesats.
Kapitalgrundlagskravet i relation til kreditværdijusteringsrisiko for hver modpart beregnes
efter følgende formel:
⎧
⎛
s
⋅
t
CVA
=
LGD
MKT
⋅
∑
max
⎨
0, exp
⎜ −
i
−
1
i
−
1
⎜
LGD
i
=
1
MKT
⎝
⎩
T
⎞
⎛
s
⋅
t
⎟ −
exp
⎜ −
i i
⎟
⎜
LGD
MKT
⎠
⎝
⎞ ⎫
EE
i
−
1
⋅
D
i
−
1
−
EE
i
⋅
D
i
⎟⎬ ⋅
⎟
2
⎠⎭
hvor
t
i
=
t
T
=
s
i
=
tidspunktet for den i-te værdiansættelse begyndende fra t
0
=0
den længste kontraktfastsatte forfaldstid på tværs af nettinggrupperne med
modparten
modpartens kreditspread ved restløbetiden t
i
, der anvendes til at beregne
modpartens kreditværdijustering. Hvis der foreligger oplysninger om modpartens
"credit default swap spread", skal instituttet anvende dette spread. Hvis der ikke
foreligger oplysninger om "credit default swap spread", skal et institut anvende
et tilnærmet spread, der er hensigtsmæssigt under hensyn til modpartens rating,
branche og region
tab givet modpartens misligholdelse baseret på spread for et markedsinstrument
tilhørende modparten, hvis der findes et modpartsinstrument. Hvis der ikke
findes et modpartsinstrument, skal det baseres på et tilnærmet spread, der er
hensigtsmæssigt under hensyn til modpartens rating, branche og region. Den
første faktor i formlen er en tilnærmet værdi for den markedsudledte implicitte
sandsynlighed for misligholdelse mellem tidspunkterne t
i-1
og t
i
den forventede eksponering mod modparten på værdiansættelsestidspunktet t
i
som defineret i artikel 267, nr. 19, idet eksponeringer vedrørende forskellige
nettinggrupper for en sådan modpart adderes, og idet den længste løbetid for
hver nettinggruppe fastlægges på grundlag af den længste kontraktfastsatte
løbetid inden for nettinggruppen. Et institut skal anvende den i stk. 2 beskrevne
metode i tilfælde af marginhandel, hvis instituttet anvender EPE-værdien som
omhandlet i artikel 279, stk. 1, litra a) eller b), for denne form for handel
den misligholdelsesrisikofrie diskonteringsfaktor på tidspunktet t
i
, hvor D
0
=1.
LGD
MKT
=
EE
i
=
D
i
=
2.
Ved beregning af kapitalgrundlagskravet i relation til kreditværdijusteringsrisiko for en
modpart baserer et institut alt input til sin interne model for specifik risiko i forbindelse med
gældsinstrumenter på en af følgende formler, alt efter det enkelte tilfælde:
63
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0391.png
a)
hvis modellen er baseret på kreditspreadfølsomheder for specifikke restløbetider, baserer
et institut hver kreditspreadfølsomhed ("Regulatory CS01") på følgende formel:
⎞
EE
i
−
1
⋅
D
i
−
1
−
EE
i
+
1
⋅
D
i
+
1
⎟⋅
;
⎟
2
⎠
⎛
s
i
⋅
t
i
Regulatory CS01
i
=
0.0001
⋅
t
i
⋅
exp
⎜ −
⎜
LGD
MKT
⎝
b)
hvis modellen anvender kreditspreadfølsomheder over for parallelle ændringer i
kreditspread, anvender et institut følgende formel:
T
⎛
⎛
s
i
⋅
t
i
Regulatory CS01
i
=
0.0001
⋅
∑
⎜
t
i
⋅
exp
⎜ −
⎜
LGD
⎜
i
=
1
⎝
MKT
⎝
;
c)
3.
⎞
⎛
s
⋅
t
⎟ −
t
i
−
1
⋅
exp
⎜ −
i
−
1
i
−
1
⎟
⎜
LGD
MKT
⎠
⎝
⎞ ⎞
EE
i
−
1
⋅
D
i
−
1
−
EE
i
⋅
D
i
⎟⎟ ⋅
⎟⎟
2
⎠⎠
hvis modellen anvender sekundære følsomheder for ændringer i kreditspread (spread
gamma), beregnes de pågældende gamma efter formlen i stk. 1.
Et institut, der anvender EPE-værdien for OTC-derivater med sikkerhedsstillelse, jf. artikel
279, stk. 1, litra a) eller b), skal ved fastsættelsen af kapitalgrundlagskravet i relation til
kreditværdijusteringsrisiko i henhold til stk. 1 både
a)
b)
antage en konstant EE-profil og
sætte EE til den faktiske forventede eksponering som beregnet i henhold til artikel 279,
stk. 1, litra b), for en løbetid på eller over:
i)
ii)
halvdelen af den længste løbetid i nettinggruppen
den beregnede vægtede gennemsnitlige løbetid for alle transaktioner inden for
nettinggruppen.
4.
Et institut, der af den kompetente myndighed i henhold til artikel 277 har fået tilladelse til at
anvende metoden med interne modeller til at beregne eksponeringsværdier for størstedelen af
sine aktiviteter, men som anvender metoden i afdeling 3 eller afdeling 4 i afsnit II, kapitel 6,
for mindre porteføljer, og som har tilladelse til at anvende metoden med interne modeller for
markedsrisiko i forbindelse med specifik risiko vedrørende handlede gældsinstrumenter i
henhold til artikel 352, kan med de kompetente myndigheders tilladelse beregne
kapitalgrundlagskravet i relation til kreditværdijusteringsrisiko i henhold til stk. 1 for
nettinggrupper, der ikke er omfattet af metoden med interne modeller. De kompetente
myndigheder giver kun denne tilladelse, hvis instituttet anvender den i afdeling 3 eller afdeling
4 i afsnit II, kapitel 6, omhandlede metode på et begrænset antal mindre porteføljer.
Ved en beregning i henhold til foregående afsnit, og hvis metoden med interne modeller ikke
giver en forventet eksponeringsprofil, skal et institut både:
a)
antage en konstant EE-profil og
64
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
b)
sætte EE til eksponeringsværdien som beregnet efter metoderne i afdeling 3 eller
afdeling 5 i afsnit II, kapitel 6, eller metoden med interne modeller for en løbetid på eller
over:
i)
ii)
halvdelen af den længste løbetid i nettinggruppen
den beregnede vægtede gennemsnitlige løbetid for alle transaktioner inden for
nettinggruppen.
5.
Et institut skal fastsætte kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko som
summen af value-at-risk uden for og i stresssituationer; denne beregnes som følger:
a)
b)
for value-at-risk uden for stresssituationer anvendes de aktuelle parameterkalibreringer
for den forventede eksponering
for value-at-risk i stresssituationer anvendes EE-profiler for den fremtidige modpart i
forbindelse med kalibrering i stresssituationer, jf. artikel 286, stk. 2. Stressperioden for
kreditspreadparametrene skal være den alvorligste etårige stressperiode i den treårs
stressperiode, der anvendes til eksponeringsparametrene.
6.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere:
a)
b)
hvordan et tilnærmet spread bør fastsættes med henblik på bestemmelse af LGD
MKT
med
henblik på den i henhold til stk. 1 krævede beregning
antallet og størrelsen af porteføljer, der opfylder kriteriet vedrørende et begrænset antal
mindre porteføljer, jf. stk. 4.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 1. januar 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
Artikel 374
Standardmetoden
1.
Et institut, der ikke beregner kapitalgrundlagskravet i relation til kreditværdijusteringsrisiko
for sine modparter i henhold til artikel 373, skal beregne et porteføljerelateret
kapitalgrundlagskrav i relation til kreditværdijusteringsrisiko for hver modpart efter følgende
formel, idet der tages hensyn til kreditværdijusteringsafdækning, som kan indregnes i henhold
til artikel 375:
65
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0393.png
⎛
⎞
K
=
2.33
⋅
h
⋅ ⎜
∑
0.5
⋅
w
i
⋅
M
i
⋅
EAD
itotal
−
M
ihedge
B
i
−
∑
w
ind
⋅
M
ind
⋅
B
ind
⎟ +
∑
0.75
⋅
w
i2
⋅
M
i
⋅
EAD
itotal
−
M
ihedge
B
i
ind
i
⎝
i
⎠
(
)
2
(
)
2
hvor
h
=
den etårige risikohorisont (i enheder a et år); h = 1
w
i
= den vægt, der gælder for modparten "i".
Modparten "i" tildeles en af de syv vægte w
i
baseret på en kreditvurdering foretaget af et
udpeget ECAI, jf. tabel 1. For en modpart, for hvilken der ikke foreligger en
kreditvurdering foretaget af et udpeget ECAI, gælder følgende:
a)
b)
et institut, der anvender metoden i afsnit II, kapitel 3, skal tildele modpartens
interne rating en rating efter den eksterne kreditvurdering
et institut, der anvender metoden i afsnit II, kapitel 2, skal tildele denne modpart
kreditkvalitetstrin 3
EAD
itotal
= den samlede værdi af modpart "i"s modpartsrisiko (sammenlagt på tværs af dens
nettinggrupper), herunder virkningen af sikkerhedsstillelse i overensstemmelse
med metoderne i afdeling 3-6 i afsnit II, kapitel 6, der anvendes på beregningen af
kapitalgrundlagskrav i relation til modpartsrisiko for den pågældende modpart.
For et institut, der ikke anvender metoden i afdeling 6 i afsnit II, kapitel 6,
diskonteres eksponeringen ved anvendelse af følgende faktor:
1
−
e
−
0.05
⋅
M
i
;
0.05
⋅
M
i
B
i
= den nominelle værdi af erhvervede afdækninger i form af "single name credit default
swaps" (sammenlagt i tilfælde af mere end en position), der vedrører modpart "i", og
som anvendes til at afdække kreditværdijusteringsrisiko.
Det nominelle beløb diskonteres med følgende faktor:
1
−
e
−
0.05
⋅
M
i
;
0.05
⋅
M
ihedge
hedge
B
ind
= den fulde nominelle værdi af en eller flere "index credit default swaps", der er erhvervet
som beskyttelse, og som anvendes til at afdække kreditværdijusteringsrisiko.
Det nominelle beløb diskonteres med følgende faktor:
66
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0394.png
1
−
e
−
0.05
⋅
M
ind
;
0.05
⋅
M
ind
w
ind
= er vægten for indeksafdækninger.
Et institut skal tildele indeks en af de syv vægte w
i
baseret på det gennemsnitlige spread
for indeks "ind"
M
i
= den faktiske løbetid for transaktionerne med modpart i.
For et institut, der anvender metoden i afdeling 6 i afsnit II, kapitel 6, beregnes M
i
i
overensstemmelse artikel 158, stk. 2, litra f).
For et institut, der ikke anvender metoden i afdeling 6 i afsnit II, kapitel 6, er M
i
den
gennemsnitlige beregnede vægtede løbetid som omhandlet i artikel 158, stk. 2.
M
ihedge
=
M
ind
=
løbetiden for afdækningsinstrumentet med den nominelle værdi B
i
(mængderne
Mihedge Bi lægges sammen, hvis disse udgøres af flere positioner)
løbetiden for indeksafdækningen ind.
Hvis der er tale om mere end én indeksafdækningsposition, er M
ind
den nominelt
vægtede løbetid.
2.
Hvis en modpart indgår i et indeks, som en "credit default swap", der anvendes til afdækning
af modpartsrisiko, er baseret på, kan instituttet trække det nominelle beløb, som vedrører
denne modpart i overensstemmelse med dens referenceenhedsvægt, fra det nominelle beløb
for "index credit default swaps", der behandles som en "single name"-afdækning (B
i
) for den
enkelte modpart, idet løbetiden baseres på indeksets løbetid.
Tabel 1
Kreditvurdering
1
2
3
4
Vægt w
i
0,7 %
0,8 %
1,0 %
2,0 %
67
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0395.png
5
6
3,0 %
10,0 %
Artikel 375
Afdækning, der kan indregnes
1.
Afdækning kan kun indgå i beregningen af kapitalgrundlagskrav i relation til
kreditværdijusteringsrisiko i henhold til artikel 373 og 374, hvis den anvendes til at reducere
kreditværdijusteringsrisiko og forvaltes som sådan og er et af følgende:
a)
b)
"single name credit default swaps" eller andre tilsvarende afdækningsinstrumenter, som
direkte vedrører modparten
"index credit default swaps", forudsat at basis mellem det enkelte modpartsspread og
spread vedrørende "index credit default swaps" til afdækning afspejles i value-at-risk.
Det i litra b) omhandlede krav om, at basis mellem det enkelte modpartsspread og spread
vedrørende "index credit default swaps" til afdækning skal afspejles i value-at-risk, gælder
også i tilfælde, hvor der anvendes en tilnærmet værdi for en modparts spread.
For alle modparter, for hvilke der anvendes en tilnærmet værdi, skal et institut anvende en
hensigtsmæssig basistidsrække ud af en repræsentativ gruppe af tilsvarende navne, for hvilke
der findes et spread.
Hvis den kompetente myndighed finder, at basis mellem det enkelte modpartsspread og spread
vedrørende "index credit default swaps" til afdækning ikke afspejles i tilfredsstillende grad,
skal et institut kun afspejle 50 % af det nominelle beløb for indeksafdækninger i value-at-risk.
De i litra b) omhandlede afdækninger må kun anvendes til beregning af kapitalgrundlagskrav i
relation til kreditværdijusteringsrisiko i henhold til artikel 373.
2.
Et institut afspejler ikke andre former for afdækninger af modpartsrisiko i beregningen af
kapitalgrundlagskrav i relation til kreditværdijusteringsrisiko. Særlig kan ikke trancheopdelte
eller "nth to default credit default swaps" og "credit linked notes" indgå som afdækning ved
beregning af kapitalgrundlagskrav i relation til kreditværdijusteringsrisiko.
Afdækning, der indgår i beregningen af kapitalgrundlagskrav i relation til
kreditværdijusteringsrisiko, indgår ikke i beregningen af kapitalgrundlagskrav i relation til
specifik risiko som omhandlet i afsnit IV og behandles ikke som kreditrisikoreducerende,
bortset fra modpartsrisikoen vedrørende samme transaktionsportefølje.
3.
68
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
FJERDE DEL
Store engagementer
A
FDELING
I
O
RDNING FOR STORE ENGAGEMENTER
Artikel 376
Genstand
Institutter skal overvåge og føre kontrol med deres store engagementer i overensstemmelse med denne
del.
Artikel 377
Områder, der ikke er omfattet
Denne del finder ikke anvendelse på investeringsselskaber, som opfylder kriterierne i artikel 90, stk. 1,
eller artikel 91, stk. 1.
Artikel 378
Definition
I denne del forstås ved:
"Engagementer": enhver af de i tredje del, afsnit II, kapitel 2, omhandlede aktivposter og ikke-
balanceførte poster, uden anvendelse af risikovægte eller risikograder.
Artikel 379
Beregning af engagementers størrelse
1.
2.
Engagementer, der hidrører fra de i bilag II omhandlede poster, beregnes efter en af de
metoder, der er beskrevet i tredje del, afsnit II, kapitel 6.
Institutter, der har tilladelse til at anvende metoden med interne modeller, jf. artikel 277, kan
anvende denne til beregning af engagementers størrelse for genkøbstransaktioner,
transaktioner vedrørende ud- eller indlån i værdipapirer eller råvarer, margenlån og
transaktioner med lang afviklingstid.
De handelsbeholdningsrelaterede engagementer med de enkelte kunder beregnes af de
institutter,
der
beregner
kapitalgrundlagskravene
vedrørende
deres
handelsbeholdningsaktiviteter i henhold til tredje del, afsnit IV, kapitel 2, artikel 293 og tredje
del, afsnit V, og, alt efter det enkelte tilfælde, i henhold til tredje del, afsnit IV, kapitel 5, ved
at addere følgende poster:
69
3.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
a)
den positive forskel mellem instituttets lange og korte positioner i alle finansielle
instrumenter, som er udstedt af den pågældende kunde, idet nettopositionen i hvert af de
forskellige instrumenter beregnes efter metoderne i tredje del, afsnit IV, kapitel 2
nettoengagementet i tilfælde af deltagelse i emission af gælds- eller aktieinstrumenter
engagementer, der skyldes transaktioner, aftaler og kontrakter som omhandlet i artikel
293 og 368-370 med den pågældende kunde, idet sådanne engagementer beregnes på
den måde, der er fastsat i nævnte artikler, hvad angår størrelsen af engagementerne.
b)
c)
Med henblik på litra b) beregnes nettoengagementet ved at fradrage de emissionspositioner,
som tredjemand har tegnet sig for eller forpligtet sig til at aftage på grundlag af en formel
aftale, nedsat med de faktorer, der er omhandlet i artikel 334.
Med henblik på litra b) skal institutter indføre systemer til overvågning og kontrollering af
deres emissionsengagementer i tiden fra afgivelsen af den oprindelige forpligtelse til den
næste arbejdsdag på grundlag af arten af de risici, som de påtager sig på de pågældende
markeder.
Med henblik på litra c) er tredje del, afsnit II, kapitel 3, ikke omfattet af henvisningen i artikel
293.
4.
De samlede engagementer med enkelte modparter eller grupper af indbyrdes forbundne
modparter beregnes ved at addere de handelsbeholdningsrelaterede engagementer og de ikke-
handelsbeholdningsrelaterede engagementer.
Engagementerne med grupper af indbyrdes forbundne modparter beregnes ved at addere
engagementerne med de enkelte modparter i en gruppe.
Engagementerne omfatter ikke:
a)
ved valutatransaktioner: engagementer, som er indgået i forbindelse med den
almindelige afvikling af en transaktion i et tidsrum på to arbejdsdage, efter at betaling
har fundet sted
ved køb eller salg af værdipapirer: engagementer, der er indgået i forbindelse med den
almindelige afvikling af en transaktion i et tidsrum på fem arbejdsdage, efter at betaling
har fundet sted, eller værdipapirerne er leveret, alt efter hvilken dato der ligger først
ved betalingsformidling, herunder gennemførelse af betalingsordrer, clearing og
afvikling af værdipapirer i en hvilken som helst valuta og korrespondentbank eller tilbud
om clearing, afvikling og deponering af finansielle instrumenter til kunder: forsinket
modtagelse af finansiering og andre engagementer, der opstår som følge af
kundeaktiviteten, og som ikke varer længere end til den følgende arbejdsdag
5.
6.
b)
c)
70
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
d)
ved betalingsformidling, herunder gennemførelse af betalingsordrer, clearing og
afvikling af værdipapirer i en hvilken som helst valuta og korrespondentbank: intradag-
engagementer med institutter, der yder disse tjenester
engagementer, der fratrækkes kapitalgrundlaget i henhold til artikel 33, 53 og 63.
e)
7.
For at fastslå, om der er tale om en gruppe af indbyrdes forbundne modparter i forbindelse
med de i artikel 107, litra l) og n), nævnte engagementer, hvor der er et engagement med
underliggende aktiver, og i forbindelse med de i artikel 107, litra p), nævnte engagementer,
hvor der er en ordning og et engagement med underliggende aktiver, skal et institut vurdere
ordningen, dens underliggende engagementer eller begge dele. Med henblik herpå skal et
institut vurdere den økonomiske substans og de risici, der er forbundet med
transaktionsstrukturen.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere følgende:
a)
b)
hvilke af de i artikel 107, litra p), omhandlede engagementer der falder ind under dette
stykke
betingelserne for og metoderne til at fastslå, om der er tale om en gruppe af indbyrdes
forbundne modparter i forbindelse med sådanne engagementer.
8.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 1. januar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
Artikel 380
Definition af institut i forbindelse med store engagementer
Med henblik på beregning af størrelsen af engagementer i henhold til denne del forstås ved "institut"
også enhver offentlig eller privat virksomhed, herunder også en sådan virksomheds filialer, der
opfylder definitionen på et "institut" og er meddelt tilladelse i et tredjeland.
Artikel 381
Definition af stort engagement
Et instituts engagement med en enkelt modpart eller gruppe af indbyrdes forbundne modparter
betragtes som stort, når det udgør 10 % eller mere af instituttets justerede kapitalgrundlag.
71
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 382
Evne til at identificere og forvalte store engagementer
Et institut skal have pålidelige administrative og regnskabsmæssige procedurer og egnede interne
kontrolordninger til at identificere, forvalte, overvåge, indberette og registrere alle store engagementer
og senere ændringer af dem i overensstemmelse med denne forordning.
Artikel 383
Indberetningskrav
1.
Et institut indberetter følgende oplysninger om alle store engagementer til de kompetente
myndigheder, herunder store engagementer, der ikke er omfattet af artikel 384, stk. 1:
a)
b)
c)
d)
identifikation af den modpart eller gruppe af indbyrdes forbundne modparter, som et
institut har et stort engagement med
engagementets størrelse, i givet fald inden der tages hensyn til virkningen af
kreditrisikoreduktion
typen af finansieret eller ufinansieret kreditrisikoafdækning, hvor en sådan anvendes
engagementets størrelse efter hensyntagen til virkningen af kreditrisikoreduktion
beregnet med henblik på artikel 384, stk. 1.
Er et institut omfattet af tredje del, afsnit II, kapitel 3, skal dets 20 største engagementer på
konsolideret niveau, eksklusive de engagementer, der ikke er omfattet af artikel 384, stk. 1,
oplyses til de kompetente myndigheder.
2.
3.
Indberetning skal foretages mindst to gange om året.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere følgende:
a)
de ensartede formater for den i stk. 2 omhandlede indberetning, som skal være
proportionale med arten, omfanget og kompleksiteten af institutternes aktiviteter, samt
vejledning i anvendelsen af disse formater
hyppigheden af og datoerne for den i stk. 2 omhandlede indberetning
de it-løsninger, der skal anvendes i forbindelse med den i stk. 2 omhandlede
indberetning.
b)
c)
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 1. januar 2013.
72
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 15 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
Artikel 384
Begrænsninger for store engagementer
1.
Et institut må ikke efter hensyntagen til virkningen af kreditrisikoreduktion i
overensstemmelse med artikel 388-392 påtage sig et engagement med en modpart eller en
gruppe af indbyrdes forbundne modparter, hvis størrelse overstiger 25 % af dets justerede
kapitalgrundlag. Er modparten et institut, eller omfatter gruppen af indbyrdes forbundne
modparter et eller flere institutter, må denne størrelse ikke overstige 25 % af instituttets
justerede kapitalgrundlag eller 150 mio. EUR, idet det er den højeste størrelse, der gælder,
forudsat at summen af engagementernes størrelse efter hensyntagen til virkningen af
kreditrisikoreduktion i overensstemmelse med artikel 388-392 med alle de indbyrdes
forbundne modparter, som ikke er institutter, ikke overstiger 25 % af instituttets justerede
kapitalgrundlag.
Overstiger beløbet på 150 mio. EUR 25 % af instituttets justerede kapitalgrundlag, må
værdien af engagementet, efter at der er taget hensyn til virkningen af kreditrisikoreduktion i
overensstemmelse med artikel 388-392, ikke overstige en rimelig grænse i forhold til
instituttets justerede kapitalgrundlag. Denne grænse fastsættes af instituttet i
overensstemmelse med de i artikel 79 i direktiv [indsættes af Publikationskontoret]
omhandlede politikker og procedurer for håndtering og kontrol af koncentrationsrisici.
Grænsen må ikke overstige 100 % af instituttets justerede kapitalgrundlag.
De kompetente myndigheder kan fastsætte en lavere grænse end 150 mio. EUR og skal i så
fald underrette EBA og Kommissionen herom.
2.
3.
4.
Et institut skal til enhver tid overholde den relevante grænse, der er fastsat i stk. 1, jf. dog
artikel 385.
Aktiver, der udgør fordringer på og andre engagementer med anerkendte investeringsselskaber
fra tredjelande kan behandles som fastsat i stk. 1.
De i denne artikel fastsatte grænser kan overskrides for engagementer i instituttets
handelsbeholdning, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a)
ikke-handelsbeholdningsrelaterede engagementer over for modparten eller gruppen af
modparter overstiger ikke den grænse, der er fastsat i stk. 1, idet denne grænse beregnes
med reference til det justerede kapitalgrundlag, således at overskridelsen alene vedrører
handelsbeholdningen
instituttet opfylder et krav om supplerende kapitalgrundlag for overskridelsen af den i
stk. 1 fastsatte grænse; kravet beregnes i henhold til artikel 386 og 387
b)
73
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
c)
handelsbeholdningsengagementet over for den pågældende modpart eller gruppe af
indbyrdes forbundne modparter overstiger ikke 500 % af instituttets justerede
kapitalgrundlag, når der er gået ti dage eller mindre siden overskridelsen
overskridelser, der har varet i mere end ti dage, overstiger ikke tilsammen 600 % af
instituttets justerede kapitalgrundlag.
d)
I alle tilfælde, hvor grænsen er blevet overskredet, skal instituttet straks indberette
overskridelsens omfang og navnet på den pågældende modpart.
Artikel 385
Overholdelse af krav vedrørende store engagementer
1.
Hvis engagementerne i undtagelsestilfælde overstiger den i artikel 384, stk. 1, fastsatte grænse,
skal der straks gives underretning herom til de kompetente myndigheder, der, hvis
omstændighederne taler for det, kan indrømme instituttet en bestemt tidsfrist til at overholde
grænsen.
Hvis det beløb på 150 mio. EUR, der er omhandlet i artikel 384, stk. 1, finder anvendelse, kan
de kompetente myndigheder i individuelle tilfælde tillade, at grænsen på 100 % af instituttets
kapitalgrundlag overskrides.
2.
Hvis et institut efter artikel 6, stk. 1, på individuelt eller delkonsolideret niveau undlader at
opfylde de forpligtelser, der pålægges i denne del, eller bestemmelserne i artikel 8 anvendes,
når der er tale om moderinstitutter i en medlemsstat, træffes foranstaltninger til at sikre en
passende fordeling af engagementerne inden for koncernen.
Artikel 386
Beregning af krav om supplerende kapitalgrundlag vedrørende store engagementer i
handelsbeholdningen
1.
Den i artikel 384, stk. 4, litra b), omhandlede overskridelse beregnes ved at udvælge de dele af
det samlede handelsbeholdningsengagement med den pågældende modpart eller gruppe af
modparter, som medfører de største krav i relation til specifik risiko i tredje del, afsnit IV,
kapitel 2, og/eller kravene i artikel 293 og tredje del, afsnit V, og som tilsammen svarer til
størrelsen af den i artikel 384, stk. 4, litra a), omhandlede overskridelse.
Hvis overskridelsen ikke har varet mere end ti dage, andrager det supplerende kapitalkrav
200 % af kravene omhandlet i stk. 1 for disse dele.
Ti dage efter overskridelsen skal dens dele, udvalgt i overensstemmelse med stk. 1, indsættes
på den relevante linje i kolonne 1 i tabel 1 i stigende rækkefølge for så vidt angår kravene i
relation til specifik risiko i tredje del, afsnit IV, kapitel 2, og/eller kravene i artikel 293 og
tredje del, afsnit V. Kravet om supplerende kapitalgrundlag svarer til summen af kravene i
2.
3.
74
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0402.png
relation til specifik risiko i tredje del, afsnit IV, kapitel 2, og/eller kravene i artikel 293 og
tredje del, afsnit V, for disse dele ganget med den tilsvarende faktor i kolonne 2 i tabel 1.
Tabel 1
Kolonne 1: Overskridelse af grænserne
(på grundlag af en procentdel af det justerede kapitalgrundlag)
Op til 40 %
Mellem 40 % og 60 %
Mellem 60 % og 80 %
Mellem 80 % og 100 %
Mellem 100 % og 250 %
over 250 %
200 %
300 %
400 %
500 %
600 %
900 %
Kolonne 2: Faktorer
Artikel 387
Procedurer til at forhindre omgåelse af kravet om supplerende kapitalgrundlag
Institutterne må ikke bevidst omgå kravene om supplerende kapitalgrundlag i artikel 386, som de ellers
skulle opfylde for engagementer, der overstiger grænserne i artikel 384, stk. 1, når disse overskridelser
har varet i mere end ti dage, ved midlertidigt at overføre de pågældende engagementer til et andet
selskab, inden for samme koncern eller ej, og/eller ved at foretage kunstige transaktioner for at ophæve
engagementet i tidagesperioden og indgå et nyt engagement.
Institutter skal anvende systemer, som sikrer, at overførsler med den virkning, der er nævnt i første
afsnit, straks indberettes til de kompetente myndigheder.
Artikel 388
Anerkendelse af kreditrisikoreduktionsteknikker
1.
2.
Med henblik på artikel 389-392 omfatter "garanti" kreditderivater, der er anerkendt i medfør af
tredje del, afsnit II, kapitel 4, bortset fra "credit linked notes".
Hvis anerkendelse af finansieret eller ufinansieret kreditrisikoafdækning tillades i henhold til
artikel 389-392, skal dette ske på betingelse af, at anerkendelseskravene og andre krav, der er
fastsat i tredje del, afsnit II, kapitel 4, overholdes, jf. dog stk. 3.
Benytter et institut sig af artikel 390, stk. 2, er anerkendelsen af finansieret
kreditrisikoafdækning underlagt de relevante krav i tredje del, afsnit II, kapitel 3. Med henblik
3.
75
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
på denne afdeling tager et institut ikke hensyn til den i artikel 195, stk. 3-5, omhandlede
sikkerhedsstillelse, medmindre det er tilladt i henhold til artikel 391.
4.
Institutter skal så vidt muligt analysere deres engagementer med udstedere af en
sikkerhedsstillelse, udbydere af ufinansieret kreditrisikoafdækning og underliggende aktiver i
henhold til artikel 379, stk. 7, for at fastslå eventuelle koncentrerede engagementer og i
relevant omfang træffe foranstaltninger og underrette den kompetente myndighed om
markante resultater af analysen.
Artikel 389
Undtagelser
1.
Følgende engagementer er undtaget fra bestemmelserne i artikel 384, stk. 1:
a)
b)
aktivposter, der udgør fordringer på statslige forvaltninger eller centralbanker, og som
usikret ville blive tillagt en 0 % risikovægt efter tredje del, afsnit II, kapitel 2
aktivposter, der udgør fordringer på internationale organisationer eller multilaterale
udviklingsbanker, og som usikret ville blive tillagt en 0 % risikovægt efter tredje del,
afsnit II, kapitel 2
aktivposter, der udgør fordringer, som udtrykkeligt er garanteret af statslige
forvaltninger,
centralbanker,
internationale
organisationer,
multilaterale
udviklingsbanker eller offentlige enheder, og hvor usikrede fordringer på det
garantistillende organ ville blive tillagt en 0 % risikovægt efter tredje del, afsnit II,
kapitel 2
andre engagementer indgået med eller garanteret af statslige forvaltninger,
centralbanker, internationale organisationer, multilaterale udviklingsbanker eller
offentlige enheder, hvor usikrede fordringer på enheden, som engagementet er indgået
med, eller af hvilket det er garanteret, ville blive tillagt en 0 % risikovægt efter tredje
del, afsnit II, kapitel 2
aktivposter, der udgør fordringer på medlemsstaternes regionale forvaltninger eller
lokale myndigheder, og hvor disse fordringer ville blive tillagt en 0 % risikovægt efter
tredje del, afsnit II, kapitel 2, og andre engagementer med eller garanteret af regionale
forvaltninger eller lokale myndigheder, hvor fordringer på disse ville blive tillagt en 0 %
risikovægt efter tredje del, afsnit II, kapitel 2
engagementer med de i artikel 108, stk. 6, eller artikel 108, stk. 7, nævnte modparter,
hvis de ville blive tillagt en 0 % risikovægt efter tredje del, afsnit II, kapitel 2.
Engagementer, der ikke opfylder disse kriterier, behandles, uanset om de er undtaget fra
bestemmelserne i artikel 384, stk. 1, eller ej, som engagementer med en tredjepart
aktivposter og andre engagementer, som er sikret ved indlån i kontanter i det långivende
kreditinstitut eller i et institut, der er långiverens moder- eller datterselskab
c)
d)
e)
f)
g)
76
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
h)
aktivposter og andre engagementer, som er sikret ved indlånsbeviser, der er udstedt af
det långivende institut eller af et institut, som er moderselskab til eller datterselskab af
det långivende institut, og som er deponeret hos et af disse institutter, uanset hvilket
engagementer, der opstår som følge af uudnyttede kreditfaciliteter, og som klassificeres
som ikke-balanceførte poster med lav risiko i bilag I, forudsat at der er indgået en aftale
med modparten eller gruppen af indbyrdes forbundne modparter, i henhold til hvilken
faciliteten kun kan udnyttes, hvis det er godtgjort, at det ikke vil resultere i, at den i
artikel 384, stk. 1, fastsatte grænse overskrides
handelsengagementer med centrale modparter og bidrag til misligholdelsesfonde til
centrale modparter
engagementer i tilknytning til indskudsgarantiordninger i henhold til direktiv 94/19/EF,
som opstår ved finansieringen af disse ordninger, hvis de institutter, der er medlem af
ordningerne, har en retlig eller kontraktmæssig forpligtelse til at finansiere ordningen.
i)
j)
k)
Kontanter, der modtages under en "credit linked note" udstedt af instituttet, og en modparts
udlån og indlån i instituttet, der er underlagt en balanceført aftale om netting, der er anerkendt
efter tredje del, afsnit II, kapitel 4, anses for at falde ind under litra g).
2.
Medlemsstaterne eller de kompetente myndigheder kan helt eller delvis undtage følgende
engagementer fra artikel 384, stk. 1:
a)
b)
dækkede obligationer som defineret i artikel 124, stk. 1 og 2
aktivposter, der udgør fordringer på medlemsstaternes regionale forvaltninger eller
lokale myndigheder, og hvor disse fordringer ville blive tillagt en 20 % risikovægt efter
tredje del, afsnit II, kapitel 2, og andre engagementer med eller garanteret af regionale
forvaltninger eller lokale myndigheder, hvor fordringer på disse ville blive tillagt en
20 % risikovægt efter tredje del, afsnit II, kapitel 2
engagementer, herunder kapitalinteresser eller andre interesser, som et institut har
indgået med sit moderselskab, moderselskabets øvrige datterselskaber eller med sine
egne datterselskaber, for så vidt disse selskaber falder ind under det tilsyn på
konsolideret niveau, som instituttet selv er underlagt i overensstemmelse med
nærværende forordning eller med tilsvarende regler i et tredjeland engagementer, der
ikke opfylder disse kriterier, behandles, uanset om de er undtaget fra artikel 384, stk. 1,
eller ej, som engagementer med en tredjepart
aktivposter, der udgør fordringer på og andre engagementer, herunder kapitalinteresser
eller andre interesser, med regionale eller centrale kreditinstitutter, som kreditinstituttet i
henhold til lovfastsatte eller vedtægtsmæssige bestemmelser er tilsluttet i et netværk, og
som i henhold til disse bestemmelser er ansvarlige for likviditetsudligning inden for
netværket
c)
d)
77
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
e)
aktivposter, der udgør fordringer på og andre engagementer med kreditinstitutter indgået
af kreditinstitutter, der opererer på et ikke-konkurrencemæssigt grundlag og yder lån
under lovgivningsprogrammer eller i henhold til deres vedtægter til fremme af bestemte
erhvervssektorer, og som indebærer en form for statslig kontrol og restriktioner i brugen
af lånene, forudsat at de pågældende engagementer stammer fra sådanne lån, der
videregives til de begunstigede via andre kreditinstitutter
aktivposter, der udgør fordringer på og andre engagementer med institutter, forudsat at
disse engagementer ikke udgør sådanne institutters kapitalgrundlag, ikke har længere
varighed end til den følgende handelsdag og ikke er denomineret i en større
handelsvaluta
aktivposter, der udgør fordringer på centralbanker i form af krævede minimumsreserver
i disse centralbanker, og som er angivet i deres nationale valutaer
aktivposter, der udgør fordringer på statslige forvaltninger i form af lovbestemte
likviditetskrav, som placeres i statsobligationer, og som er angivet og finansieret i deres
nationale valutaer, på betingelse af at disse statslige forvaltningers kreditvurdering, som
er foretaget af et udpeget ECAI, efter de kompetente myndigheders skøn er "investment
grade"
50 % af ikke-balanceførte remburser med mellemliggende/lav risiko og ikke-
balanceførte uudnyttede kreditfaciliteter med mellemliggende/lav risiko, jf. bilag I, og,
under forudsætning af de kompetente myndigheders tilsagn, 80 % af andre garantier end
kreditgarantier, som er baseret på en lov eller andre retsforskrifter, og som gensidige
garantifonde, der har status som kreditinstitutter, yder sine medlemmer
garantier, som der foreligger et lovbestemt krav om, og som anvendes, når realkreditlån,
der er finansieret ved at udstede realkreditobligationer, udbetales til låntageren inden den
endelige registrering af lånet i tingbogen, hvis garantien ikke anvendes til at begrænse
risikoen i forbindelse med beregningen af de risikovægtede aktiver
aktivposter, der udgør fordringer på og andre engagementer indgået med anerkendte
børser.
Artikel 390
Beregning af virkningerne af teknikker til kreditrisikoreduktion
f)
g)
h)
i)
j)
k)
1.
Med henblik på beregning af størrelsen af engagementer med henblik på artikel 384, stk. 1,
kan et institut benytte den "fuldt justerede størrelse af engagementet (eksponeringen)", der er
beregnet efter tredje del, afsnit II, kapitel 4, under hensyntagen til kreditrisikoreduktionen,
volatilitetsjusteringer og eventuelt manglende løbetidsmatch (E*).
Et institut, der har tilladelse til at benytte egne estimater af tab givet misligholdelse og
omregningsfaktorer for en eksponeringsklasse i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 3, kan
med de kompetente myndigheders tilladelse indregne virkningerne af finansiel
78
2.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
sikkerhedsstillelse ved beregning af engagementers størrelse med henblik på artikel 384, stk.
1.
De kompetente myndigheder giver kun den i foregående afsnit omhandlede tilladelse, hvis
instituttet kan foretage estimater af virkningerne af den finansielle sikkerhedsstillelse på deres
engagementer adskilt fra andre aspekter af relevans for tab i tilfælde af misligholdelse.
Et institut anvender procedurer, der sikrer, at dets estimater er tilstrækkeligt egnede til at
nedsætte størrelsen af engagementerne med henblik på overholdelse af bestemmelserne i
artikel 384.
Har et institut fået tilladelse til at benytte egne estimater af virkningerne af den finansielle
sikkerhedsstillelse, skal det gøre dette på konsekvent vis efter den fremgangsmåde, der er
blevet anvendt ved beregningen af kapitalkrav i overensstemmelse med denne forordning.
Institutter, der har tilladelse til at anvende egne estimater af tab givet misligholdelse og
omregningsfaktorer for en eksponeringsklasse i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 3, og
som ikke beregner størrelsen af deres engagementer ved hjælp af den metode, der er
omhandlet i dette stykkes første afsnit, kan anvende den udbyggede metode for finansiel
sikkerhedsstillelse eller metoden i artikel 392, stk. 1, litra b), til beregning af størrelsen af
engagementer.
3.
Et institut, som anvender den udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse eller den i
stk. 2 i denne artikel beskrevne metode til beregning af størrelsen af engagementer med
henblik på artikel 384, stk. 1, skal regelmæssigt gennemføre stresstest af deres
kreditrisikokoncentrationer, herunder også i relation til salgsværdien af en accepteret
sikkerhedsstillelse.
Disse i første afsnit omhandlede regelmæssige stresstest skal afdække risici, der hidrører fra
potentielle ændringer i markedsforholdene, som kunne få en negativ indvirkning på instituttets
kapitalgrundlag, og risici, der hidrører fra afhændelsen af sikkerhedsstillelse i stresssituationer.
De stresstest, der gennemføres, skal være tilstrækkelige og hensigtsmæssige til vurdering af
sådanne risici.
Viser en regelmæssig stresstest, at salgsværdien af den accepterede sikkerhedsstillelse er
lavere, end hvad der ville blive tilladt efter henholdsvis den udbyggede metode for finansiel
sikkerhedsstillelse eller metoden i stk. 2, skal værdien af den sikkerhedsstillelse, der kan
indregnes ved beregningen af værdien af engagementer med henblik på artikel 384, stk. 1,
reduceres tilsvarende.
Institutter som omhandlet i første afsnit skal inkludere følgende i deres strategier for reduktion
af koncentrationsrisici:
a)
politikker og procedurer for reduktion af risici hidrørende fra manglende løbetidsmatch
mellem engagementer og en eventuel kreditrisikoafdækning af sådanne engagementer
79
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
b)
politikker og procedurer for det tilfælde, at en stresstest viser, at salgsværdien af
sikkerhedsstillelsen er lavere, end hvad der er taget i betragtning ved anvendelsen af den
udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse eller metoden i stk. 2
politikker og procedurer for koncentrationsrisici hidrørende fra anvendelsen af
kreditrisikoreduktionsteknikker, navnlig store indirekte kreditengagementer (f.eks. med
en enkelt udsteder af værdipapirer), der er accepteret som sikkerhedsstillelse.
Artikel 391
Engagementer i forbindelse med realkredit
c)
1.
Med henblik på beregning af størrelsen af engagementer eller dele af engagementer, der er
sikret ved pant i fast ejendom til beboelse, kan et institut nedsætte størrelsen af
engagementerne med op til 50 % af værdien af den pågældende faste ejendom til beboelse,
hvis en af nedenstående betingelser er opfyldt:
a)
engagementet er sikret ved pant i fast ejendom til beboelse eller ved andele i finske
boligselskaber, der drives i henhold til den finske lov om boligselskaber af 1991 eller
senere tilsvarende lovgivning
engagementet vedrører en leasingtransaktion, hvor udlejeren beholder den fulde
ejendomsret til den udlejede bolig, så længe lejeren ikke har benyttet sin købsoption.
b)
Værdien af den faste ejendom skal beregnes på grundlag af forsigtige værdiansættelsesnormer,
der er fastlagt i love eller administrative bestemmelser. Værdiansættelsen foretages mindst en
gang hvert tredje år for fast ejendom til beboelse.
Kravene i artikel 203 og i artikel 224, stk. 1, finder anvendelse på dette stykke.
Ved "fast ejendom til beboelse" forstås beboelse, der er eller vil blive beboet eller udlejet af
ejeren.
2.
Med henblik på beregning af størrelsen af engagementer eller dele af engagementer, der er
sikret ved pant i erhvervsejendom, kan et institut nedsætte størrelsen af engagementerne med
op til 50 % af værdien af den pågældende erhvervsejendom, hvis de pågældende kompetente
myndigheder i den medlemsstat, hvor erhvervsejendommen er beliggende, tillader, at følgende
engagementer bliver tillagt en 50 % risikovægt på grundlag af de samme betingelser i artikel
121:
a)
engagementer, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af pant i kontor- eller
forretningsejendomme eller i form af aktier i finske boligselskaber, der drives i henhold
til den finske lov om boligselskaber af 1991 eller senere tilsvarende lovgivning, og som
vedrører kontor- eller forretningsejendomme
engagementer, der vedrører ejendomsleasingtransaktioner vedrørende kontor- eller
forretningsejendomme.
b)
80
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Værdien af den faste ejendom skal beregnes på grundlag af forsigtige værdiansættelsesnormer,
der er fastlagt i love eller administrative bestemmelser.
Erhvervsejendom skal opføres fuldstændigt, leases og give anledning til en passende
lejeindtægt.
Artikel 392
Substitutionsmetoden
1.
Er der af tredjemand stillet sikkerhed for et engagement indgået med en kunde, eller er
engagementet sikret ved sikkerhedsstillelse udstedt af tredjemand, kan et kreditinstitut:
a)
behandle den del af engagementet, der er stillet sikkerhed for, som værende indgået af
garantistilleren frem for af kunden, forudsat at det usikrede engagement med
garantistilleren ville blive tildelt en risikovægt svarende til eller lavere end risikovægten
af det usikrede engagement med kunden i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 2
behandle den del af engagementet, hvor sikkerhedsstillelsen er dækket af
markedsværdien af den anerkendte sikkerhedsstillelse, som værende indgået af
tredjeparten frem for af kunden, hvis engagementet garanteres ved sikkerhedsstillelse,
og hvis den del af engagementet, for hvilken der er stillet sikkerhed, ville blive tildelt en
risikovægt svarende til eller lavere end risikovægten af det usikrede engagement med
kunden i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 2.
b)
Et institut anvender ikke metoden i første afsnit, litra b), når der er manglende match mellem
engagementets løbetid og beskyttelsens løbetid.
Med henblik på denne del kan et institut kun anvende både den udbyggede metode for
finansiel sikkerhedsstillelse og behandlingen i første afsnit, litra b), når det er tilladt at
anvende både den udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse og den enkle metode for
finansiel sikkerhedsstillelse med henblik på artikel 87.
2.
Hvis et institut gør brug af stk. 1, litra a):
a)
og hvis garantien er denomineret i en anden valuta end den, som engagementet er
denomineret i, skal størrelsen af engagementer, der anses for dækket, beregnes i
overensstemmelse med bestemmelserne om behandling af manglende valutamatch ved
ufinansieret kreditrisikoafdækning i tredje del, afsnit II, kapitel 4
skal manglende match mellem engagementets løbetid og risikoafdækningens løbetid
behandles i overensstemmelse med bestemmelserne om behandling af manglende
løbetidsmatch i tredje del, afsnit II, kapitel 4
kan delvis dækning indregnes i overensstemmelse med behandlingen i tredje del, afsnit
II, kapitel 4.
b)
c)
81
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
FEMTE DEL
EKSPONERINGER MOD OVERFØRT KREDITRISIKO
Afsnit I
Generelle bestemmelser for denne del
Artikel 393
Anvendelsesområde
Afsnit II og III finder anvendelse på nye securitiseringer, der udstedes fra og med den 1. januar 2011.
Afsnit II og III finder efter den 31. december 2014 anvendelse på eksisterende securitiseringer, hvis
nye underliggende eksponeringer er tilføjet eller erstattet efter denne dato.
82
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Afsnit II
Krav vedrørende investorinstitutter
Artikel 394
Udstederens bibeholdte interesser
1.
Et institut, der ikke handler som eksponeringsleverende eller organiserende institut eller
oprindelig långiver, må kun eksponeres for kreditrisikoen ved en securitiseringsposition i eller
uden for sin handelsbeholdning, hvis det eksponeringsleverende institut, det organiserende
institut eller den oprindelige långiver over for instituttet udtrykkeligt har givet tilsagn om, at
det løbende vil bibeholde en væsentlig nettokapitalandel, som under ingen omstændigheder
må være på mindre end 5 %.
Der anses kun at være tale om bibeholdelse af en væsentlig nettokapitalandel på ikke under
5 % i følgende tilfælde:
a)
b)
bibeholdelse af mindst 5 % af den nominelle værdi af hver af de trancher, der er solgt
eller overført til investorerne
i tilfælde af securitiseringer i forbindelse med revolverende eksponeringer: bibeholdelse
af det eksponeringsleverende instituts andel på mindst 5 % af de securitiserede
eksponeringers nominelle værdi
bibeholdelse af tilfældigt udvalgte eksponeringer svarende til mindst 5 % af det
nominelle beløb af securitiserede eksponeringer, når sådanne eksponeringer ellers ville
være blevet securitiseret i securitiseringen, forudsat at antallet af potentielt securitiserede
eksponeringer er på mindst 100 ved eksponeringens indgåelse
bibeholdelse af "first loss"-tranchen og om nødvendigt andre trancher med samme eller
en strengere risikoprofil end de trancher, der er overført eller solgt til investorer, og som
ikke forfalder tidligere end de trancher, der er overført eller solgt til investorer, således
at bibeholdelsen i alt svarer til mindst 5 % af de securitiserede eksponeringers nominelle
værdi.
c)
d)
Nettokapitalandelen måles ved eksponeringens indgåelse og opretholdes på løbende basis.
Nettokapitalandelen, inklusive bibeholdte positioner, kapitalandele eller eksponeringer, må
ikke være omfattet af nogen kreditrisikoreduktion, korte positioner eller andre former for
afdækning og må ikke sælges. Nettokapitalandelen bestemmes af de ikke-balanceførte posters
nominelle værdi.
Kravene om bibeholdelse må ikke bringes i anvendelse flere gange for samme securitisering.
2.
Hvis et moderinstitut eller et finansielt holdingselskab i Unionen eller et af dets
datterselskaber som eksponeringsleverende eller organiserende institut securitiserer
83
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
eksponeringer
fra
flere
kreditinstitutter,
investeringsselskaber
eller
andre
finansieringsinstitutter, der er omfattet af tilsynet på konsolideret niveau, kan kravet i stk. 1
opfyldes på grundlag af den konsoliderede situation for det tilknyttede moderinstitut eller det
finansielle holdingselskab i Unionen.
Første afsnit finder kun anvendelse, hvis de kreditinstitutter, investeringsselskaber eller
finansieringsinstitutter, der har oprettet de securitiserede eksponeringer, har forpligtet sig til at
opfylde kravene i artikel 397 og rettidigt meddeler det eksponeringsleverende eller
organiserende kreditinstitut og moderkreditinstituttet eller det finansielle holdingselskab i
Unionen de oplysninger, der er nødvendige for at opfylde kravene i artikel 398.
3.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, når de securitiserede eksponeringer er fordringer eller
eventualfordringer på eller fuldt ud, betingelsesløst og uigenkaldeligt garanteret af følgende
enheder:
a)
b)
c)
d)
4.
statslige forvaltninger eller centralbanker
regionale forvaltninger, lokale myndigheder og offentlige enheder i medlemsstaterne
institutter, der er tillagt en risikovægt på 50 % eller derunder i henhold til tredje del,
afsnit II, kapitel 2
multilaterale udviklingsbanker.
Stk. 1 gælder ikke for:
a)
transaktioner baseret på et klart, gennemsigtigt og tilgængeligt indeks, hvor de
underliggende referenceenheder er identiske med dem, der udgør et indeks over enheder,
der handles bredt, eller som er andre omsættelige værdipapirer end
securitiseringspositioner
syndikerede lån, erhvervede fordringer eller "credit default swaps", når disse
instrumenter benyttes til at gruppere og/eller afdække en securitisering, der er omfattet
af stk. 1.
Artikel 395
Rettidig omhu
b)
1.
Inden institutter investerer og derefter efter behov, skal de kunne godtgøre over for de
kompetente myndigheder, at de har en bred og indgående forståelse af og har gennemført
formelle politikker og procedurer, der er relevante for deres positioner i og uden for
handelsbeholdningen, og som står i rimeligt forhold til risikoprofilen af deres investeringer i
securitiserede positioner, til analyse og registrering af:
a)
oplysninger, der er afgivet i henhold til artikel 394, stk. 1, af eksponeringsleverende eller
organiserende kreditinstitutter for at angive den nettokapitalandel, de opretholder på
løbende basis i securitiseringen
84
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
b)
c)
d)
risikokarakteristikken ved den individuelle securitiseringsposition
risikokarakteristikken ved de underliggende eksponeringer i securitiseringspositionen
omdømmet og tabserfaringerne ved tidligere securitiseringer hos eksponeringsleverende
eller organiserende kreditinstitutter i de relevante underliggende eksponeringsklasser i
securitiseringspositionen
de eksponeringsleverende eller organiserende kreditinstitutters eller deres agenters eller
rådgiveres erklæringer og afgivelse af oplysninger om den rettidige omhu, de har udvist
med hensyn til de securitiserede eksponeringer, og i givet fald kvaliteten af
sikkerhedsstillelsen til støtte for de securitiserede eksponeringer
i givet fald de metodologier og det begrebsapparat, som vurderingen af
sikkerhedsstillelsen til støtte for de securitiserede eksponeringer er baseret på, og de
politikker, det eksponeringsleverende eller organiserende kreditinstitut har indført for at
sikre vurderingsmandens uafhængighed
alle de strukturelle karakteristika ved securitiseringen, som væsentligt vil kunne påvirke
udviklingen i instituttets securitiseringsposition.
e)
f)
g)
Institutter gennemfører regelmæssigt egne stresstest, som passer til deres
securitiseringspositioner. Med henblik herpå kan institutter basere sig på finansielle modeller,
der er udviklet af et ECAI, forudsat at institutterne på anmodning kan godtgøre, at de har
udvist rettidig omhu, inden de foretog investeringer, for at validere de relevante
forudsætninger for og struktureringer af modellerne og for at forstå metodologien,
forudsætningerne og resultaterne.
2.
Andre institutter end eksponeringsleverende eller organiserende institutter eller oprindelige
långivere skal indføre formelle procedurer, som passer til deres positioner i og uden for
handelsbeholdningen, og som står i et rimeligt forhold til risikoprofilen af deres investeringer i
securitiserede positioner, for på løbende basis og rettidigt at overvåge udviklingen i de
underliggende eksponeringer i deres securitiseringspositioner. Hvor dette er relevant, skal
dette omfatte eksponeringstypen, procentdelen af lån, der er forfalden med mere end 30, 60 og
90 dage, misligholdelsessatser, forudbetalingssatser, overtagne lån, sikkerhedsstillelsestype og
ejer- eller lejerforhold i forbindelse med fast ejendom, frekvensfordelingen af
kreditvurderinger og andre målinger af kreditværdigheden for de underliggende
eksponeringer, den erhvervsmæssige og geografiske diversificering og frekvensfordelingen af
belåningsprocenten med udsvingsbånd, der fremmer en hensigtsmæssig følsomhedsanalyse.
Udgøres de underliggende eksponeringer selv af securitiseringspositioner, skal institutter ikke
kun have de i dette afsnit omhandlede oplysninger om de underliggende
securitiseringstrancher, såsom emittentens navn og kreditkvaliteten, men også om de særlige
karakteristika ved og udviklingen i de puljer, der ligger til grund for disse
securitiseringstrancher.
Institutter skal have en indgående forståelse af alle strukturelle træk ved en
securitiseringstransaktion, som i væsentlig grad ville indvirke på udviklingen i deres
85
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
eksponeringer mod transaktionen, såsom det aftalemæssige "vandfald" og udløsningstærskler i
relation til "vandfald", kreditværdighedsforbedringer, forbedringer af likviditeten,
markedsværdiudløsningstærskler og handelsspecifik definition af default.
Artikel 396
Supplerende risikovægt
Opfylder et institut ikke i det væsentlige kravene i artikel 394 eller 395 på grund af instituttets
uagtsomhed eller undladelse, pålægger de kompetente myndigheder en forholdsmæssig supplerende
risikovægt på ikke under 250 % af den risikovægt (og højst 1 250 %), som finder anvendelse på de
relevante securitiseringspositioner i henhold til artikel 240, stk. 6, eller artikel 326, stk. 3. Risikovægten
forhøjes gradvis for hver efterfølgende overtrædelse af bestemmelserne om rettidig omhu.
De kompetente myndigheder tager hensyn til de i artikel 394, stk. 3, omhandlede undtagelser for visse
securitiseringer ved at nedsætte den risikovægt, den ellers ville pålægge i henhold til denne artikel,
hvad angår securitiseringer, for hvilke artikel 394, stk. 3, finder anvendelse.
86
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Afsnit III
Krav vedrørende organiserende og eksponeringsleverende
institutter
Artikel 397
Kriterier for långivning
Organiserende og eksponeringsleverende institutter skal anvende de samme sunde og veldefinerede
kriterier for långivning i overensstemmelse med kravene i artikel 77 i direktiv [indsættes af
Publikationskontoret] på eksponeringer, som skal securitiseres, som de anvender på eksponeringer i
deres handelsbeholdning. Med henblik herpå skal de samme processer for godkendelse og, hvor dette
er relevant, for ændring, fornyelse og refinansiering af kreditter anvendes af de eksponeringsleverende
og organiserende institutter. Institutter skal også anvende de samme analysestandarder på andele eller
tegninger i securitiseringsemissioner, der købes fra tredjemand, uanset om sådanne andele eller
tegninger skal besiddes inden for eller uden for deres egen handelsbeholdning.
I tilfælde, hvor kravene i stk.1 i denne artikel ikke er opfyldt, kan artikel 240, stk. 1, ikke anvendes af et
eksponeringsleverende institut, og dette eksponeringsleverende institut har ikke ret til at udelukke de
securitiserede eksponeringer ved beregningen af deres kapitalkrav i henhold til denne forordning.
Artikel 398
Oplysninger til investorer
Organiserende og eksponeringsleverende institutter skal oplyse investorer om omfanget af deres tilsagn
i henhold til artikel 394 om at bibeholde en nettokapitalandel i securitiseringen. Organiserende og
eksponeringsleverende institutter skal sikre, at potentielle investorer har umiddelbar adgang til alle
væsentlige og relevante data om kreditkvaliteten og udviklingen i de enkelte underliggende
eksponeringer, likviditetsstrømme og sikkerhedsstillelse til støtte for en securitiseringseksponering
samt til alle oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre omfattende og informerede stresstest på
likviditetsstrømmene og sikkerhedsstillelsesværdierne til støtte for de underliggende eksponeringer.
Med henblik herpå defineres "væsentlige og relevante data" ved securitiseringeksponeringens indgåelse
og om nødvendigt derefter alt efter securitiseringens karakter.
Artikel 399
Ensartede betingelser for anvendelsen
1.
2.
EBA aflægger årligt rapport for Kommissionen om, hvilke foranstaltninger de kompetente
myndigheder har truffet for at sikre, at institutter overholder kravene i afsnit II og III.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for harmoniseringen af
tilsynspraksis med hensyn til artikel 394-398, herunder de foranstaltninger, der skal træffes i
tilfælde af overtrædelser af forpligtelserne, hvad angår rettidig omhu og risikostyring.
87
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 1. januar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 15 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
88
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
SJETTE DEL
LIKVIDITET
Afsnit I
Definitioner og krav vedrørende likviditetsdækning
Artikel 400
Definitioner
I denne del forstås ved:
1)
"Finansiel kunde": en kunde, der udøver en eller flere af de aktiviteter, der er anført i bilag I til
direktiv [indsættes af Publikationskontoret], som hovedaktivitet, eller er et af følgende:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
2)
et kreditinstitut
et investeringsselskab
et SSPE
en kollektiv investeringsvirksomhed (CIU)
en investeringsordning af den ikke åbne type
et forsikringsselskab
et finansielt holdingselskab eller et blandet holdingselskab.
"Detailindlån": en forpligtelse over for en fysisk person eller en lille eller mellemstor
virksomhed, idet de samlede forpligtelser over for sådanne modparter eller en gruppe af
indbyrdes forbundne modparter er under 1 mio. EUR.
Artikel 401
Krav vedrørende likviditetsdækning
1.
Institutter skal til enhver tid besidde likvide midler, hvis samlede værdi er lig med eller større
end de udgående pengestrømme minus de indgående pengestrømme i stresssituationer, således
at det sikres, at institutter bibeholder likviditetsbuffere, der er tilstrækkelige til at dække
eventuelle ubalancer mellem indgående og udgående pengestrømme i stresssituationer over en
kort periode.
89
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
3.
4.
Institutter må ikke foretage dobbelttælling af indgående pengestrømme og likvide aktiver.
Institutter kan anvende de i stk. 1 omhandlede likvide aktiver til at opfylde deres forpligtelser i
stresssituationer, jf. artikel 402.
Bestemmelserne i afsnit II finder kun anvendelse med henblik på af fastsætte
indberetningsforpligtelserne som fastsat i artikel 403.
Artikel 402
Overholdelse af likviditetskrav
Hvis et institut ikke opfylder eller forventes ikke at opfylde kravet i artikel 401, stk. 1, skal det straks
underrette de kompetente myndigheder og hurtigst muligt indgive en plan til den kompetente
myndighed for snarlig tilbagevenden til opfyldelse af artikel 401. Indtil instituttet igen opfylder kravet,
skal det foretage daglig indberetning af posterne ved hver arbejdsdags afslutning, medmindre de
kompetente myndigheder tillader en mindre hyppig indberetning og en længere frist. De kompetente
myndigheder giver kun sådanne tilladelser på grundlag af et instituts individuelle situation. De skal
overvåge gennemførelsen af planen og om nødvendigt kræve, at gennemførelsen finder sted hurtigere.
90
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Afsnit II
Indberetning af oplysninger om likviditet
Artikel 403
Indberetningspligt og format for indberetning
1.
Institutter skal til de kompetente myndigheder indberette de poster, der er omhandlet i afsnit II
og III, samt deres bestanddele, herunder sammensætningen af likvide aktiver i henhold til
artikel 404 og bilag III. Indberetning skal finde sted mindst en gang månedligt for kravet i
afsnit II og bilag III og mindst kvartalsvis for posterne i afsnit III.
De kompetente myndigheder tillader kun en mindre hyppig indberetning eller en længere
indberetningsfrist på grundlag af et instituts individuelle situation. De overvåger
gennemførelsen af planen for snarlig tilbagevenden til opfyldelse af kravene og kræver om
nødvendigt, at den gennemføres hurtigere end fastsat.
2.
Hvis en kompetent myndighed træffer afgørelse om, at et institut har en væsentlig
likviditetsrisiko i en anden valuta eller en væsentlig filial, jf. artikel 52 i direktiv [indsættes af
Publikationskontoret] i et værtsland, der anvender en anden valuta end dets hjemland, skal
instituttet separat til de kompetente myndigheder i hjemlandet indberette de poster, der er
angivet i eller indekseret i forhold til førstnævnte valuta.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere følgende:
a)
ensartede formater med tilhørende anvisninger, hyppighed, datoer og frister for
indberetning. Indberetningsformaterne og hyppigheden skal være proportionale med
arten, omfanget og kompleksiteten af forskellige institutters aktiviteter og skal omfatte
den indberetning, der kræves i henhold til stk. 1 og 2
yderligere krævede parametre for likviditetsovervågningen, der giver de kompetente
myndigheder mulighed for at få et omfattende overblik over likviditetsrisikoprofilen,
proportionalt med arten, omfanget og kompleksiteten af et instituts aktiviteter
de it-løsninger, der skal anvendes ved en sådan indberetning, og som giver direkte og
øjeblikkelig elektronisk adgang til et instituts indberetninger, hvis dette kræves ifølge
direktiv [indsættes af Publikationskontoret] og denne forordning.
3.
b)
c)
EBA forelægger disse udkast til tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar
2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede udkast til
gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning
(EU) nr. 1093/2010.
91
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.
De kompetente myndigheder i hjemlandet giver på anmodning de kompetente myndigheder og
den nationale centralbank i værtslandet samt EBA direkte og øjeblikkelig elektronisk adgang
til de enkelte indberetninger i overensstemmelse med denne artikel.
Kompetente myndigheder, der udøver tilsyn på konsolideret niveau i henhold til artikel 107 i
direktiv [indsættes af Publikationskontoret], giver på anmodning følgende myndigheder
direkte og øjeblikkelig elektronisk adgang til alle oplysninger, som instituttet har indberettet i
henhold til denne artikel:
a)
de kompetente myndigheder og den nationale centralbank i de værtslande, hvor der er
væsentlige filialer af datterselskaber af moderinstituttet eller institutter kontrolleret af det
samme finansielle moderholdingselskab
de kompetente myndigheder, der har meddelt tilladelse til datterselskaber af
moderinstituttet eller institutter kontrolleret af det samme finansielle
moderholdingselskab, samt den nationale centralbank i den samme medlemsstat
EBA
ECB.
5.
b)
c)
d)
6.
De kompetente myndigheder, der har meddelt tilladelse til et institut, der er et datterselskab af
et moderinstitut eller finansielt moderholdingselskab, skal på anmodning give de kompetente
myndigheder, der udøver tilsyn på konsolideret niveau i henhold til artikel 106 i direktiv
[indsættes af Publikationskontoret], centralbanken i den medlemsstat, hvor instituttet er blevet
meddelt tilladelse, og EBA direkte og øjeblikkelig elektronisk adgang til alle oplysninger, som
instituttet har indberettet i overensstemmelse med de ensartede formater, der er omhandlet i
stk. 3.
Artikel 404
Indberetning af oplysninger om likvide aktiver
1.
Institutter skal indberette oplysninger om følgende som likvide aktiver, medmindre andet
fremgår af stk. 2, og kun, hvis de likvide aktiver opfylder betingelserne i stk. 3:
a)
b)
c)
kontanter og indlån i centralbanker, i det omfang disse indlån kan hæves i
stresssituationer
overdragelige aktiver, der har særdeles stor likviditet og særdeles høj kreditkvalitet
overdragelige aktiver, der udgør fordringer på, eller som er garanteret af en
medlemsstats eller et tredjelands statslige forvaltning, hvis instituttet har en
likviditetsrisiko i den pågældende medlemsstat eller det pågældende tredjeland, som det
dækker ved at besidde de likvide aktiver
overdragelige aktiver, der har stor likviditet og høj kreditkvalitet
d)
92
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I afventning af en ensartet definition i overensstemmelse med artikel 481, stk. 2, af stor og
særdeles stor likviditet og høj og særdeles høj kreditkvalitet skal institutter selv i en given
valuta identificere overdragelige aktiver med hhv. stor og særdeles stor likviditet og af høj og
særdeles høj kreditkvalitet. I afventning af en ensartet definition kan de kompetente
myndigheder under hensyn til kriterierne i artikel 481, stk. 2, udstikke generelle retningslinjer,
som institutter skal følge ved identificeringen af stor og særdeles stor likviditet og høj og
særdeles høj kreditkvalitet. Foreligger der ikke sådanne retningslinjer, anvender institutter
klare og objektive kriterier til dette formål, herunder nogle af eller samtlige de kriterier, der er
nævnt i artikel 481, stk. 2.
2.
Følgende anses ikke for at være likvide aktiver:
a)
aktiver, der er udstedt af et kreditinstitut, medmindre de opfylder en af følgende
betingelser:
i)
ii)
iii)
der er tale om obligationer, der kan behandles som fastsat i artikel 124, stk. 3 eller
4
der er tale om obligationer som defineret i artikel 52, stk. 4, i direktiv 2009/65/EF,
bortset fra obligationer som nævnt i nr. i)
kreditinstituttet er blevet oprettet og støttes af den statslige forvaltning eller en
regional forvaltning i en medlemsstat, og aktivet garanteres af denne forvaltning
og anvendes til at finansiere støttelån, der ydes på ikke-konkurrencemæssigt
grundlag uden vinding for øje, med henblik på at fremme almene
samfundsmæssige målsætninger
b)
aktiver udstedet af enten:
i)
ii)
iii)
iv)
v)
et investeringsselskab
et forsikringsselskab
et finansielt holdingselskab
et blandet holdingselskab eller
en anden enhed, der udøver en eller flere af de i bilag I til direktiv [indsættes af
Publikationskontoret] nævnte aktiviteter som hovedaktivitet.
3.
Institutter skal kun indberette aktiver, der opfylder samtlige følgende betingelser, som likvide:
a)
b)
de er ikke udstedt af instituttet selv eller dets moderinstitut eller datterinstitutter eller et
andet datterselskab af dets moderinstitut eller finansielle moderholdingselskab
de er anerkendt sikkerhedsstillelse under normale forhold til intradaylikviditetsbehov og
dag-til-dag-likviditetsfaciliteter for en centralbank i en medlemsstat eller – hvis de
93
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
likvide aktiver indehaves for at opfylde udgående pengestrømme i et tredjelands valuta –
for centralbanken i det pågældende tredjeland
c)
deres pris kan fastsættes ved en formel, der er nem at beregne på grundlag af offentligt
tilgængeligt input, og den afhænger ikke af stærke antagelser, som det typisk er tilfældet
med strukturerede eller eksotiske produkter
de er noteret på en anerkendt børs
de er omsættelige på aktive markeder, hvor der kan indgås direkte aftaler om salg eller
genkøb med et stort og varieret antal markedsdeltagere, en høj omsætning og
markedsbredde og -dybde.
d)
e)
Betingelsen i litra b) finder ikke anvendelse på likvide aktiver, der besiddes med henblik på at
opfylde udgående pengestrømme i en valuta, for hvilken centralbankens kriterier for
godkendelse af sikkerhedsstillelse er defineret særdeles snævert. Hvis der er tale om
tredjelandsvalutaer, finder denne undtagelse kun anvendelse, hvis tredjelandets kompetente
myndigheder anvender samme undtagelse, og tredjelandet har indført sammenlignelige
indberetningskrav.
4.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med lister over de
valutaer, der opfylder de i stk. 3, andet afsnit, nævnte betingelser.
EBA forelægger disse udkast til tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar
2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 15 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
Indtil ikrafttrædelsen af de i foregående afsnit omhandlede tekniske standarder kan institutter
vedblive med at anvende den i første afsnit omhandlede fremgangsmåde, hvis de kompetente
myndigheder har anvendt denne fremgangsmåde før den 1. januar 2013.
5.
Aktier eller andele i CIU'er kan behandles som likvide aktiver op til et beløb på 250 mio.
EUR, forudsat at kravene i artikel 127, stk. 3 er opfyldt, og at CIU'en, bortset fra derivater til
reduktion af rente- eller kreditrisikoen, kun investerer i likvide aktiver.
Er et likvidt aktivt ikke længere omfattet af stk. 1, kan et institut dog vedblive med at anse det
for at være et likvidt aktiv i en yderligere periode på 30 kalenderdage.
Artikel 405
Operationelle krav vedrørende beholdninger af likvide aktiver
Institutter indberetter kun beholdninger af likvide aktiver, der opfylder samtlige følgende betingelser,
som likvide aktiver:
6.
94
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
a)
b)
de er tilstrækkeligt diversificerede
ikke under 60 % af de likvide aktiver, som instituttet indberetter, er aktiver som omhandlet i
artikel 404, stk. 1, litra a)-c). Sådanne aktiver, der er omfattet af gældsforpligtelser, og som
forfalder inden for 30 kalenderdage, indregnes ikke i de 60 %, medmindre aktiverne er
anskaffet mod sikkerhed, der også opfylder betingelserne i artikel 404, stk. 1, litra a)-c)
det er retligt og i praksis umiddelbart muligt til enhver tid inden for de næste 30 dage at
realisere dem ved en aftale om direkte salg eller genkøb for at opfylde forfaldne forpligtelser.
Likvide aktiver omhandlet i artikel 404, stk. 1, som indehaves i tredjelande, hvor der er
overførselsrestriktioner, eller som er denomineret i ikke-konvertible valutaer, anses kun for at
være mulige at realisere, hvis de svarer til udgående pengestrømme i det pågældende
tredjeland eller den pågældende valuta
de likvide aktiver kontrolleres af en likviditetsstyringsfunktion
en del af de likvide aktiver realiseres jævnligt og mindst en gang om året ved aftaler om
direkte salg eller genkøb med følgende formål:
i)
ii)
iii)
iv)
at teste adgangen til markedet for disse aktiver
at teste effektiviteten af procedurerne for realisering af aktiver
at teste anvendeligheden af aktiverne
at mindske risikoen for negativ signalvirkning i stressperioder
c)
d)
e)
f)
prisrisikoen i tilknytning til aktiverne kan afdækkes, men de likvide aktiver skal være omfattet
af egnede interne ordninger, der sikrer, at de ikke vil anvendt i andre løbende transaktioner,
herunder:
i)
ii)
iii)
afdækning eller andre handelsstrategier
kreditforbedringer i strukturerede transaktioner
dækning af driftsomkostninger.
g)
denomineringen af de likvide aktiver stemmer overens med fordelingen efter valuta af
udgående pengestrømme efter fradrag af indgående pengestrømme, som der er foretaget
reduktion af.
Artikel 406
Værdiansættelse af likvide aktiver
1.
Likvide aktiver indberettes til markedsværdien, idet der foretages passende "haircuts", der som
minimum afspejler varigheden, kredit- og likviditetsrisikoen og typiske "repo haircuts" i
perioder, hvor markedet befinder sig i en generel stresssituation. "Haircuts" må ikke være
95
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
mindre end 15 % for de i artikel 404, stk. 1, litra d), nævnte aktiver. Hvis instituttet afdækker
kursrisikoen i tilknytning til et aktiv, skal det tage hensyn til den af den potentielle afvikling af
afdækningen resulterende likviditetsstrøm.
2.
I forbindelse med aktier eller andele i CIU'er, jf. artikel 404, stk. 5, foretages "haircuts", idet
der tages udgangspunkt i de underliggende aktiver som følger:
a)
b)
c)
0 % for aktiverne i artikel 404, stk. 1, litra a)
5 % for aktiverne i artikel 404, stk. 1, litra b) og c)
20 % for aktiverne i artikel 404, stk. 1, litra d).
Denne metode anvendes som følger:
a)
har instituttet kendskab til en CIU's underliggende eksponeringer, kan det anvende disse
underliggende eksponeringer ved kategoriseringen i henhold til artikel 404, stk. 1, litra
a)-d)
har instituttet ikke kendskab til en CIU's underliggende eksponeringer, antages det, at
CIU'en i videst muligt omfang, der er tilladt ifølge dets mandat, investerer i aftagende
orden i de aktivtyper, der er nævnt i artikel 404, stk. 1, litra a)-d), indtil det samlede
investeringsloft er nået.
b)
3.
Institutter kan støtte sig til følgende tredjeparter ved beregning og indberetning af "haircuts"
for aktier eller andele i CIU'er i henhold til metoderne i stk. 2, andet afsnit, litra a) og b):
a)
b)
depositaren for CIU'en, forudsat at CIU'en udelukkende investerer i værdipapirer og
deponerer samtlige værdipapirer hos denne depositar
for
andre
CIU'er:
CIU-administrationsselskabet,
forudsat
administrationsselskabet opfylder kriterierne i artikel 127, stk. 3, litra a).
depositaren
at
eller
CIU-
CIU-
Rigtigheden af den beregning, der er foretaget af
administrationsselskabet skal bekræftes af en ekstern revisor.
Artikel 407
Valutaer, hvor likvide aktiver er til rådighed i begrænset omfang
1.
2.
EBA bedømmer disponibiliteten for institutter af de i artikel 404, stk. 1, litra b), omhandlede
likvide aktiver i de valutaer, der er relevante for institutter i Unionen.
Hvis det dokumenterede behov for likvide aktiver i lyset af kravet i artikel 401, overstiger de
disponible likvide aktiver i en valuta, anvendes en eller flere af følgende
undtagelsesbestemmelser:
96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
a)
b)
uanset artikel 405, litra b), kan andelen af de i artikel 404, stk. 1, litra a)-c), nævnte
aktiver i forhold til de likvide aktiver, som instituttet indberetter, være mindre end 60 %
uanset artikel 405, litra g), kan denomineringen af de likvide aktiver stemme uoverens
med fordelingen efter valuta af udgående pengestrømme efter fratrækning af indgående
pengestrømme, som der er foretaget reduktion af
for tredjelandsvalutaer kan de krævede likvide aktiver erstattes af kreditlinjer fra det
pågældende tredjelands centralbank, som ved kontrakt er uigenkaldeligt bevilget for de
næste 30 dage og rimeligt prissat, uafhængigt af det udnyttede beløb, forudsat at de
kompetente myndigheder i tredjelandet gør det samme og tredjelandet har
sammenlignelige indberetningskrav.
c)
3.
De i henhold til stk. 2 anvendte undtagelser skal være omvendt proportionale med
disponibiliteten af de relevante aktiver. Institutters dokumenterede behov skal vurderes under
hensyntagen til deres evne til ved sund likviditetsstyring at begrænse behovet for disse likvide
aktiver og andre markedsdeltageres beholdninger af disse aktiver.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med lister over de
valutaer, der opfylder kravene i denne artikel.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 1. januar 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 15 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
4.
5.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere de undtagelser, der er omhandlet i stk. 2.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 1. januar 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
6.
EBA rådgiver senest den 31. december 2013 Kommissionen om de passende "haircuts" for
aktiver, der besiddes som følge af den i stk. 2, litra a) omhandlede undtagelse.
Artikel 408
Udgående pengestrømme
1.
Indberetningspligtige udgående pengestrømme beregnes som summen af følgende poster:
a)
den procentvise andel af det aktuelle beløb til dækning af detailindlån, jf. artikel 409
97
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
b)
den procentvise andel af de aktuelle beløb til dækning af andre forpligtelser, som
forfalder, som kan kræves udbetalt, eller til hvilke er knyttet en implicit forventning fra
finansieringsgiverens side om, at instituttet vil indfri forpligtelsen inden for de næste 30
dage, jf. artikel 410
de supplerende udgående pengestrømme som omhandlet i artikel 411
den procentvise andel af det beløb, der inden for de næste 30 dage maksimalt kan
trækkes på uudnyttede kredit- og likviditetsfaciliteter, der kan klassificeres med
mellemliggende eller mellemliggende/lav risiko i henhold til bilag I, jf. artikel 412
de supplerende udgående pengestrømme , der er konstateret i henhold til stk. 2.
c)
d)
e)
2.
Institutter skal regelmæssigt vurdere sandsynligheden for og den potentielle størrelse af
udgående pengestrømme inden for de næste 30 dage for så vidt angår produkter eller tjenester,
der ikke falder ind under artikel 410-412, og som disse institutter leverer eller organiserer,
eller som potentielle købere ville anse for at være knyttet til disse institutter, herunder
kontrakter som f.eks. andre ikke-balanceførte forpligtelser og eventualforpligtelser. Disse
udgående pengestrømme skal vurderes ud fra en antagelse om et kombineret idiosynkratisk og
markedsomfattende stressscenario.
Med henblik på denne vurdering tager institutter særlig hensyn til væsentlige
omdømmemæssige skader, der kan opstå, hvis de ikke yder likviditetsstøtte til sådanne
produkter eller tjenester. Institutter skal indberette produkter og tjenester, for hvilke
sandsynligheden og størrelsen som omhandlet i første afsnit er væsentlig, til de kompetente
myndigheder mindst en gang om året, og de kompetente myndigheder skal bestemme, hvilke
udgående pengestrømme der skal anses for at være knyttet hertil.
De kompetente myndigheder indberetter mindst en gang om året til EBA de typer produkter
eller tjenester, for hvilke de har fastsat udgående pengestrømme på grundlag af
indberetningerne fra institutter. De gør ved denne indberetning også rede for den metodologi,
der er anvendt ved bestemmelsen af de udgående pengestrømme.
3.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med en præcisering af
behandlingen af de i stk. 2 omhandlede produkter og tjenester, de omfattede produkter og
tjenester og metoderne til bestemmelse af, hvilke udgående pengestrømme der skal anses for
at være knyttet hertil.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 30. juni 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
98
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 409
Udgående pengestrømme i forbindelse med detailindlån
1.
Institutter ganger detailindlån, der er omfattet af en indskudsgarantiordning i henhold til
direktiv 94/19/EF eller en tilsvarende indskudsgarantiordning i et tredjeland med mindst 5 %,
hvis indlånet er enten
a)
b)
2.
3.
del af en etableret forbindelse, der gør det særdeles usandsynligt, at indlånet hæves, eller
indsat på en anfordringskonto, herunder konti, hvorpå der jævnligt indsættes løn.
Institutter ganger andre detailindlån, der ikke er nævnt i stk. 1, med mindst 10 %.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at
fastsætte betingelserne for anvendelse af stk. 1 eller 2 i tilknytning til identificering af
detailindlån, der er underlagt større udgående pengestrømme end fastlagt i stk. 1 eller 2, og
definitionerne af disse produkter samt de udgående pengestrømme i forbindelse hermed med
henblik på anvendelsen af dette afsnit. Der tages i disse standarder højde for sandsynligheden
for, at disse indlån giver anledning til udgående pengestrømme inden for de næste 30 dage.
Disse udgående pengestrømme skal vurderes ud fra en antagelse om et kombineret
idiosynkratisk og markedsomfattende stressscenario.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 1. januar 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 15 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
4.
Institutter ganger deres detailindlån i tredjelande med en højere procentsats end den i stk. 1 og
2 omhandlede, hvis en sådan procentsats fremgår af sammenlignelige indberetningskrav i de
pågældende tredjelande.
Institutter kan fra beregningen af udgående pengestrømme udelukke bestemte klart definerede
kategorier af detailindlån, hvis instituttet i hvert enkelt tilfælde stringent anvender følgende på
hele den pågældende indlånskategori, medmindre der foreligger en begrundet
undtagelsessituation for indlåneren:
a)
b)
indlåneren må ikke kunne hæve indlånet inden 30 dage
hæves indlånet inden 30 dage, skal indlåneren betale en dekort, der er væsentligt større
end det rentetab, vedkommende lider ved ikke at lade indlånet blive stående. Uanset
foregående punktum behøver dekorten ikke at overstige de renter, der er påløbet for
perioden, siden der blev indgået aftale om løbetiden for indlånet.
5.
99
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 410
Udgående pengestrømme vedrørende andre forpligtelser
1.
2.
Institutter ganger forpligtelser i forbindelse med institutternes egne driftsomkostninger med
0 %.
Institutter ganger forpligtelser i forbindelse med sikrede udlånstransaktioner og
kapitalmarkedstransaktioner, jf. artikel 188, hvis de er sikret ved aktiver, der kvalificerer som
likvide aktiver i henhold til artikel 404, med:
a)
b)
3.
0 % op til værdien af de likvide aktiver i henhold til artikel 406
100 % for de resterende forpligtelser.
Institutter ganger forpligtelser i forbindelse med sikrede udlånstransaktioner og
kapitalmarkedstransaktioner, jf. artikel 188, med 25 %, hvis de ikke kvalificerer som likvide
aktiver i henhold til artikel 404, og långiveren er centralbanken eller en anden offentlig enhed i
den medlemsstat, hvor instituttet er meddelt tilladelse.
Institutter ganger:
a)
forpligtelser i forbindelse med indlån, som skal opretholdes af indlåneren med henblik
på at få adgang til clearings-, deponerings- eller kontantforvaltningstjenester fra
instituttet
forpligtelser i forbindelse med indlån, som skal opretholdes som led i opgavefordeling
inden for en institutsikringsordning, der opfylder kravene i artikel 108, stk. 7, eller som
et lovbestemt eller vedtægtsmæssigt minimumsindskud foretaget af en anden enhed, der
er medlem af samme institutsikringsordning
4.
b)
med 5 % i forbindelse med litra a), i det omfang de er dækket af en indskudsgarantiordning i
henhold til direktiv 94/19/EF eller en tilsvarende indskudsgarantiordning i et tredjeland, og
ellers med 25 %.
Clearings-, deponerings- eller kontantforvaltningstjenester som omhandlet i litra a) omfatter
kun sådanne tjenester i det omfang, de leveres som led i en etableret forbindelse, som
indlåneren i væsentlig grad er afhængig af. De må ikke udelukkende bestå i
korrespondentbank- eller mæglertjenester, og instituttet skal have objektiv dokumentation for,
at kunden ikke kan hæve disse beløb inden for en periode på 30 dage, uden at det går ud over
driften.
5.
6.
Institutter ganger forpligtelser i forbindelse med indlån fra kunder, der ikke er finansielle
kunder, med 75 %, i det omfang de ikke er omfattet af stk. 4.
Institutter indregner gæld og fordringer, der forventes inden for en tidshorisont på 30 dage, i
forbindelse med kontrakter opført i bilag II med alle modparter på nettobasis og ganger dem
100
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
med 100 %, hvis der er tale om en nettogæld. På nettobasis betyder også, at sikkerhed, der skal
stilles, og som kvalificerer som likvide aktiver i henhold til artikel 404, ikke indregnes.
7.
8.
Institutter ganger andre forpligtelser, som ikke er omfattet af stk. 1-5, med 100 %.
Uanset stk. 7 kan de kompetente myndigheder give tilladelse til i enkelttilfælde at anvende en
lavere procentsats, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a)
indlåneren er moderselskab til eller datterselskab af instituttet eller et andet datterselskab
af samme moderselskab eller knyttet til instituttet ved en forbindelse som defineret i
artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF
der er grund til at forvente mindre udgående pengestrømme inden for de næste 30 dage,
selv ved et kombineret idiosynkratisk og markedsomfattende stressscenario
tilsvarende, symmetriske eller mere konservative indgående pengestrømme anvendes af
indlåneren som en fravigelse af artikel 413
instituttet og indlåneren er etableret i samme medlemsstat, medmindre artikel 18, stk. 1,
litra b), finder anvendelse.
b)
c)
d)
Hvis der gives tilladelse til at anvende sådanne lavere udgående pengestrømme, oplyser de
kompetente myndigheder EBA om afgørelsen og begrundelsen herfor. Betingelserne for
sådanne lavere udgående pengestrømme tages regelmæssigt op til revision af de kompetente
myndigheder.
Artikel 411
Supplerende udgående pengestrømme
1.
Sikkerhed, som ikke er i form af aktiver omfattet af artikel 404, stk. 1, litra a)-c), og som
stilles af instituttet for kontrakter nævnt i bilag II, tillægges supplerende udgående
pengestrømme på 15 % af markedsværdien af aktiver omfattet af artikel 404, stk. 1, litra d), og
20 % af markedsværdien af andre aktiver.
Hvis
den
kompetente
myndighed
finder
et
instituts
eksponering
mod
kapitalmarkedstransaktioner defineret i artikel 188 eller i kontrakter opført i bilag II
væsentlige i relation til instituttets potentielle udgående pengestrømme, skal instituttet tillægge
supplerende udgående pengestrømme for det yderligere behov for sikkerhedsstillelse, der, alt
efter de kontrakter, som instituttet har indgået, skyldes en væsentlig forværring af instituttets
kreditkvalitet, f.eks. en nedsættelse af dets eksterne kreditvurdering med tre hak (notches).
Omfanget af denne væsentlige forværring vurderes regelmæssigt og meddeles den kompetente
myndighed.
Instituttet tillægger supplerende udgående pengestrømme svarende til det behov for
sikkerhedsstillelse, der måtte opstå som følge af virkningen af et negativt markedsscenario på
instituttets eksponering mod kontrakter anført i bilag II, hvis sidstnævnte er væsentlige.
2.
3.
101
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at fastsætte
betingelser for anvendelsen i tilknytning til begrebet "væsentlige" og metoder til måling af de
supplerende udgående pengestrømme.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 1. januar 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i andet afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
4.
Instituttet tillægger supplerende udgående pengestrømme svarende til markedsværdien af
værdipapirer eller andre aktiver, der shortsælges, og som skal leveres inden for en tidshorisont
på 30 dage, medmindre instituttet ejer de værdipapirer, der skal leveres, eller har lånt dem på
betingelser, i henhold til hvilke de først skal leveres tilbage efter de 30 dage, og
værdipapirerne ikke udgør en del af instituttets likvide aktiver.
Artikel 412
Udgående pengestrømme i forbindelse med kredit- og likviditetsfaciliteter
1.
Institutter indberetter udgående pengestrømme i forbindelse med kredit- og
likviditetsfaciliteter, som fastlægges som en procentdel af det maksimumsbeløb, der kan
udnyttes. Dette maksimumsbeløb, der kan udnyttes, kan vurderes eksklusive værdien i
henhold til artikel 406 af sikkerhed, der skal stilles, hvis instituttet kan genanvende
sikkerheden, og hvis sikkerheden er i form af likvide aktiver i henhold til artikel 404. Den
sikkerhed, der skal stilles, må ikke være aktiver, der er udstedt af modparten til faciliteten eller
en af dens tilknyttede enheder. Hvis instituttet har den nødvendige information til rådighed,
bestemmes det maksimumsbeløb, der kan udnyttes, for så vidt angår kredit- og
likviditetsfaciliteter, der ydes SSPE'er, som det maksimumsbeløb, der vil kunne udnyttes
under hensyntagen til en SSPE's egne forpligtelser, der forfalder inden for de næste 30 dage.
Det maksimumsbeløb, der kan trækkes på uudnyttede kredit- og likviditetsfaciliteter, ganges
med 5 %, hvis de kvalificerer som henhørende under detaileksponeringsklassen efter
standardmetoden eller IRB-metoden til vurdering af kreditrisiko.
Det maksimumsbeløb, der kan trækkes på uudnyttede kredit- og likviditetsfaciliteter, ganges
med 10 %, hvis de opfylder følgende betingelser:
a)
b)
c)
de kvalificerer ikke som henhørende under detaileksponeringsklassen
standardmetoden eller IRB-metoden til vurdering af kreditrisiko
de er ydet til kunder, der ikke er finansielle kunder
de er ikke ydet med henblik på at genfinansiere kunden i situationer, hvor denne ikke
kan få opfyldt sine finansieringsbehov på de finansielle markeder.
efter
2.
3.
102
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.
Det maksimumsbeløb, der kan trækkes på andre uudnyttede kredit- og likviditetsfaciliteter,
ganges med 100 %. Dette gælder navnlig følgende:
a)
b)
likviditetsfaciliteter, som instituttet har ydet SSPE'er
ordninger, i henhold til hvilke instituttet skal købe eller swappe aktiver af en SSPE.
5.
Institutter, der er oprettet og støttes af en medlemsstats statslige eller regionale forvaltning,
kan uanset stk. 4 også anvende behandlingen i stk. 2 og 3 på kredit- og likviditetsfaciliteter,
der ydes institutter med det ene formål direkte eller indirekte at finansiere støttelån, der kan
klassificeres i de eksponeringsklasser, der er omhandlet i de nævnte stykker. Sådanne støttelån
må kun kunne ydes personer, der ikke er finansielle kunder, og på ikke-konkurrencemæssigt
grundlag uden vinding for øje, med henblik på at fremme almene samfundsmæssige
målsætninger fastsat af medlemsstatens statslige eller regionale forvaltning. Det må kun være
muligt at udnytte sådanne faciliteter efter ansøgning om et støttelån og ikke ud over det beløb,
der er ansøgt om.
Artikel 413
Indgående pengestrømme
1.
Institutter indberetter indgående pengestrømme, som der er foretaget reduktion af. Disse
indgående pengestrømme er de indgående pengestrømme reduceret til 75 % af de udgående
pengestrømme. Institutter kan fra denne grænse undtage indgående pengestrømme fra indlån,
der er foretaget i andre institutter, og som er omfattet af artikel 108, stk. 6 eller 7.
De indgående pengestrømme måles over de næste 30 dage. De omfatter kun aftalemæssigt
indgående pengestrømme fra eksponeringer, der ikke er i restance, og for hvilke banken ikke
har grund til at forvente misligholdelse inden for tidshorisonten på 30 dage. De indgående
pengestrømme indregnes fuldt og helt med undtagelse af følgende:
a)
skyldige beløb fra kunder, der ikke er finansielle kunder, nedsættes med 50 % af deres
værdi eller med de kontraktlige forpligtelser over for disse kunder til at udvide deres
finansieringsmuligheder, alt efter hvilket beløb der er størst. Dette finder ikke
anvendelse
på
skyldige
beløb
fra
sikrede
udlånstransaktioner
og
kapitalmarkedstransaktioner, jf. artikel 188, som er sikret ved aktiver, der kvalificerer
som likvide aktiver i henhold til artikel 404
skyldige beløb fra sikrede udlånstransaktioner og kapitalmarkedstransaktioner, jf. artikel
188, hvis de er sikret ved likvide aktiver, indregnes ikke op til værdien af de likvide
aktiver eksklusive "haircuts" og indregnes fuldt og helt for de resterende skyldige beløb
skyldige beløb, som det institut, der skylder beløbene, behandler efter artikel 410, stk. 4,
eventuelle uudnyttede kredit- eller likviditetsfaciliteter samt andre modtagne
forpligtelser indregnes ikke.
2.
b)
c)
103
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
Gæld og fordringer, der forventes inden for en tidshorisont på 30 dage, i forbindelse med
kontrakter opført i bilag II med alle modparter indregnes på nettobasis og ganges med 100 %
af en nettofordring. På nettobasis betyder også, at sikkerhed, der skal stilles, og som
kvalificerer som likvide aktiver i henhold til artikel 404, ikke indregnes.
De kompetente myndigheder kan give tilladelse til i enkelttilfælde uanset stk. 2, litra c), at
anvende større indgående pengestrømme, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a)
b)
der er grunde til at forvente en større indgående pengestrømme, selv i idiosynkratiske
stresssituationer
modparten er moderselskab til eller datterselskab af instituttet eller et andet datterselskab
af samme moderselskab eller knyttet til institutter ved en forbindelse som defineret i
artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF
tilsvarende, symmetriske eller mere konservative udgående pengestrømme anvendes af
modparten som en fravigelse af artikel 413
instituttet og modparten er etableret i samme medlemsstat, medmindre artikel 18, stk. 1,
litra b), finder anvendelse.
4.
c)
d)
Hvis der gives tilladelse til at anvende sådanne større indgående pengestrømme, oplyser de
kompetente myndigheder EBA om afgørelsen og begrundelsen herfor. Betingelserne for
sådanne større indgående pengestrømme tages regelmæssigt op til revision af de kompetente
myndigheder.
5.
Institutter indberetter ikke indgående pengestrømme fra de likvide aktiver, der indberettes i
henhold til artikel 404, bortset fra skyldige betalinger i forbindelse med de aktiver, der ikke
afspejles i aktivets markedsværdi.
Institutter indberetter ikke indgående pengestrømme fra nyemissioner af forpligtelser.
Institutter indregner kun indgående pengestrømme, som skal modtages i tredjelande, hvor der
er overførselsrestriktioner, eller som er denomineret i ikke-konvertible valutaer, i det omfang
de svarer til udgående pengestrømme i det pågældende tredjeland eller den pågældende valuta.
6.
7.
104
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Afsnit III
Indberetning vedrørende stabil finansiering
Artikel 414
Poster, der giver stabil finansiering
1.
Følgende poster indberettes separat til de kompetente myndigheder med henblik på at
muliggøre en vurdering af, i hvilket omfang der er stabile finansieringskilder til rådighed:
a)
b)
kapitalgrundlag
følgende forpligtelser, der ikke falder ind under litra a):
i)
ii)
iii)
iv)
detailindlån, der kan behandles efter artikel 409, stk. 1
detailindlån, der kan behandles efter artikel 409, stk. 2
indlån, der kan behandles efter artikel 410, stk. 4
den del af de i nr. iii) omhandlede indlån, der er omfattet af en
indskudsgarantiordning i henhold til direktiv 94/19/EF eller tilsvarende
indskudsgarantiordninger i tredjelande, jf. artikel 409, stk. 2
den del af de i nr. iii) omhandlede indlån, der er omfattet af artikel 410, stk. 3, litra
b)
indskudte beløb, der ikke er omfattet af nr. i) eller iii), hvis de ikke er indskudt af
finansielle kunder
v)
vi)
vii) al finansiering fra finansielle kunder
viii) separat for beløb omfattet af hhv. nr. vi) og vii): finansiering fra sikrede
udlånstransaktioner og kapitalmarkedstransaktioner, jf. artikel 188
–
–
ix)
x)
xi)
for hvilke der er sikkerhed i likvide aktiver, jf. artikel 404
for hvilke der er sikkerhed i andre aktiver
forpligtelser i tilknytning til udstedte gældsbeviser, der kan behandles efter artikel
124
andre forpligtelser i tilknytning til udstedte gældsbeviser
andre forpligtelser.
105
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
I givet fald opstilles alle poster i følgende fem kategorier efter forfaldsdato og efter, hvornår
de tidligst kontraktmæssigt kan opsiges:
a)
b)
c)
d)
e)
inden 3 måneder
mellem 3 og 6 måneder
mellem 6 og 9 måneder
mellem 9 og 12 måneder
efter 12 måneder.
Artikel 415
Poster, der kræver stabil finansiering
1.
Følgende poster indberettes separat til de kompetente myndigheder med henblik på at vurdere
behovet for stabile finansieringskilder:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
de i artikel 404 omhandlede aktiver opdelt efter aktivtype
værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, der ikke er omfattet af litra a)
aktier i ikke-finansielle enheder, der indgår i et hovedindeks på en anerkendt børs
andre aktier
guld
andre ædelmetaller
ikke-forlængelige lån og fordringer, idet poster vedrørende følgende låntagere opføres
separat:
i)
ia)
ii)
iii)
iv)
h)
i)
fysiske personer bortset fra enkeltmandsvirksomheder og partnerskaber
små og mellemstore virksomheder, hvor de samlede indlån fra denne modpart eller
gruppe af indbyrdes forbundne modparter er under 1 mio. EUR
stater, centralbanker og offentlige enheder
kunder, der ikke er omfattet af nr. i) og ii), bortset fra finansielle kunder
andre låntagere
derivatfordringer
andre aktiver
106
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
j)
2.
uudnyttede kreditfaciliteter, der kvalificerer som "mellemliggende risiko" eller
"mellemliggende/lav risiko" i henhold til bilag I.
I givet fald opstilles alle poster i de fem kategorier, der er beskrevet i artikel 414, stk. 2.
107
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
SYVENDE DEL
GEARING
Artikel 416
Beregning af gearingsgraden
1.
2.
Institutter beregner deres gearingsgrad efter den metodologi, der er fastsat i stk. 2-10.
Gearingsgraden beregnes som et instituts kapitalmål divideret med instituttets samlede
eksponeringsmål og udtrykkes i procent.
Institutter beregner gearingsgraden som det simple aritmetiske gennemsnit af de månedlige
gearingsgrader i løbet af et kvartal.
3.
4.
Ved anvendelsen af stk. 2 er kapitalmålet tier 1-kapitalen.
Den samlede eksponering er summen af eksponeringsværdien af alle aktiver og ikke-
balanceførte poster, der ikke er fratrukket ved beregningen af kapitalmålet som omhandlet i
stk. 3.
Institutter, der indregner relevante enheder, i hvilke de har en væsentlig kapitalandel, i deres
konsolidering i henhold til de relevante regnskabsregler, men ikke i henhold til deres
konsolideringsregler, jf. første del, afsnit II, kapitel 2, nedsætter deres eksponering med det
beløb, der fremkommer ved at gange det i litra a) definerede beløb med den i litra b)
definerede faktor:
a)
summen af eksponeringsværdien af alle aktiverne i disse relevante enheder, der indgår i
konsolideringen i henhold til de relevante regnskabsregler, men ikke i henhold til
konsolideringsreglerne, jf. første del, afsnit II, kapitel 2
summen af de beløb, der fratrækkes tier 1-kapitalelementer, jf. artikel 33, stk. 1, nr. i),
og artikel 53, litra d), divideret med summen af tier 1- kapitalelementer.
af
aktiver
og
ikke-balanceførte
poster
i
b)
Institutter foretager værdiansættelsen
overensstemmelse med artikel 94.
5.
Institutter fastsætter eksponeringsværdien af aktiver efter følgende principper:
a)
b)
c)
ved eksponeringsværdien af aktiver, undtagen poster opført i bilag II og kreditderivater,
forstås eksponeringsværdien som defineret i artikel 106, stk. 1
fysisk eller finansiel sikkerhedsstillelse, garantier eller kreditrisikoreduktion, som er
erhvervet, kan ikke anvendes til at begrænse eksponeringsværdien af aktiver
netting af lån og indlån tillades ikke.
108
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6.
Institutter bestemmer eksponeringsværdien af poster opført i bilag II og af kreditderivater efter
enten markedsværdimetoden, jf. artikel 269, eller den oprindelige risikos metode, jf. artikel
270. Institutter må kun anvende den oprindelige risikos metode til at bestemme
eksponeringsværdien af poster opført i bilag II og af kreditderivater, hvis de også anvender
denne metode til at bestemme eksponeringsværdien af disse poster med henblik på at opfylde
kapitalgrundlagskravene i artikel 87.
Ved bestemmelsen af eksponeringsværdien af poster opført i bilag II og af kreditderivater skal
institutter tage hensyn til virkningen af kontrakter om nyordning ("novation") og andre aftaler
om netting, undtagen aftaler om netting på tværs af produkter, jf. artikel 289.
7.
Institutter bestemmer eksponeringsværdien af genkøbstransaktioner, indlåns- eller
udlånstransaktioner med værdipapirer eller råvarer, transaktioner med lang afviklingstid og
margenlån i overensstemmelse med artikel 215, stk. 1-3, og tager hensyn til virkningerne af
masternettingaftaler, undtagen aftaler om netting på tværs af produkter, i overensstemmelse
med artikel 201.
Institutter bestemmer eksponeringsværdien af ikke-balanceførte poster, undtagen poster opført
i bilag II, kreditderivater, genkøbstransaktioner, indlåns- eller udlånstransaktioner med
værdipapirer eller råvarer, transaktioner med lang afviklingstid og margenlån i
overensstemmelse med artikel 106, stk. 1, dog med følgende ændringer i forhold til de
justeringer for specifik kreditrisiko, der er anført i nævnte artikel:
a)
justeringen for specifik kreditrisiko i forbindelse med uudnyttede kreditfaciliteter, der
kan opsiges uden betingelser når som helst uden varsel, jf. bilag I, punkt 4, første led, er
10 %
justeringen for specifik kreditrisiko i forbindelse med alle andre ikke-balanceførte poster
opført i bilag I er 100 %.
8.
b)
9.
Institutter bestemmer eksponeringsværdien af poster opført i bilag II og af kreditderivater, der
ikke er balanceført, efter den i stk. 6 omhandlede metode.
Institutter bestemmer eksponeringsværdien af genkøbstransaktioner, transaktioner vedrørende
ud- eller indlån i værdipapirer eller råvarer, transaktioner med lang afviklingstid og
margenlån, der ikke er balanceført, efter den i stk. 7 omhandlede metode.
10.
Ved beregningerne efter stk. 6, 7 og 9 kan institutter vælge ikke at anvende det princip, der er
fastsat i stk. 5, litra b).
Artikel 417
Indberetningskrav
1.
Institutter indberetter alle nødvendige oplysninger vedrørende gearingsgraden og dens
komponenter som fastsat i artikel 416 til de kompetente myndigheder. De kompetente
109
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
myndigheder tager hensyn til disse oplysninger, når de foretager den tilsynskontrol, der er
omhandlet i artikel 92 i direktiv [indsættes af Publikationskontoret].
De kompetente myndigheder fremsender efter anmodning de oplysninger, de modtager fra
institutter, til EBA med henblik på den i artikel 482 omhandlede gennemgang.
2.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at
fastlægge indholdet og formatet af den ensartede model for indberetning i henhold til stk. 1,
vejledningen i anvendelsen af denne model samt indberetningshyppighed og –datoer.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 1. januar 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 15 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
110
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
OTTENDE DEL
INSTITUTTERS OPLYSNINGSPLIGT
Afsnit I
Almindelige principper
Artikel 418
Omfang af oplysningspligten
1.
2.
Institutter skal offentliggøre de oplysninger, der er fastsat i afsnit II, jf. dog bestemmelserne i
artikel 419.
De kompetente myndigheders tilladelse i henhold til tredje del til anvendelse af de
instrumenter og metoder, der er omhandlet i afsnit III, er betinget af, at institutter offentliggør
de oplysninger, der er omhandlet deri.
Institutter skal vedtage en formel politik for efterlevelse af den i denne del omhandlede
oplysningspligt og have en politik for vurdering af, om de offentliggjorte oplysninger er
hensigtsmæssige, herunder for kontrol af oplysningerne og offentliggørelseshyppigheden.
Institutter skal også have politikker for vurdering af, hvorvidt de offentliggjorte oplysninger
giver markedsdeltagerne et retvisende billede af deres risikoprofil.
Hvis disse oplysninger ikke giver markedsdeltagerne et retvisende billede af risikoprofilen,
skal institutter offentliggøre de oplysninger, der er nødvendige ud over de oplysninger, der
kræves i henhold til stk. 1. De skal dog kun offentliggøre oplysninger, der er væsentlige, og
som ikke er institutternes ejendom eller fortrolige i henhold til artikel 419.
4.
Institutter skal på anmodning skriftligt underrette små og mellemstore virksomheder og andre
virksomheder, der ansøger om lån, om baggrunden for deres ratingafgørelser. De
administrative omkostninger i forbindelse med denne underretning skal stå i passende forhold
til lånets størrelse.
Artikel 419
Uvæsentlige eller fortrolige oplysninger og oplysninger, der er institutters ejendom
1.
Institutter kan undlade at offentliggøre en eller flere af de oplysninger, der er anført i afsnit II,
hvis den information, der formidles ved sådan offentliggørelse, ikke kan betragtes som
væsentlig, undtagen de i artikel 424 omhandlede oplysninger.
Oplysninger betragtes som væsentlige i forbindelse med oplysningspligten, hvis udeladelse
eller fejlcitering af disse oplysninger kan ændre eller påvirke en brugers vurdering eller
111
3.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
beslutninger, når vedkommende baserer sig på de pågældende oplysninger med henblik på at
træffe økonomiske beslutninger.
2.
Institutter kan også udelade en eller flere af de oplysninger, der er omfattet af
oplysningspligten, og som er nævnt i afsnit II og III, hvis disse oplysninger anses for at være
instituttets ejendom eller fortrolige i henhold til andet og tredje afsnit, undtagen oplysninger
omhandlet i artikel 424.
Oplysninger betragtes som et instituts ejendom, hvis offentliggørelse af oplysningerne vil
medføre uforholdsmæssig stor skade på instituttets konkurrenceevne. De kan omfatte
oplysninger om produkter eller systemer, som ville gøre instituttets investeringer i disse
produkter eller systemer mindre værdifulde, hvis konkurrenter fik adgang til oplysningerne.
Oplysninger betragtes som fortrolige, hvis der foreligger forpligtelser over for kunder eller
andre modparter, der indebærer et fortrolighedskrav for instituttet.
3.
I de i stk. 2 omhandlede tilfælde skal det pågældende institut i forbindelse med de
offentliggjorte oplysninger anføre, at disse specifikke oplysninger ikke offentliggøres, angive
begrundelsen for den manglende offentliggørelse og offentliggøre mere generelle oplysninger
om det emne, der er omfattet af oplysningspligten, medmindre oplysningerne må betragtes
som instituttets ejendom eller som fortrolige.
Artikel 420
Offentliggørelseshyppighed
Institutter foretager den offentliggørelse, der kræves i henhold til denne del, mindst en gang om året.
Den årlige offentliggørelse finder sted på samme dag som offentliggørelsen af årsregnskabet.
Institutter vurderer behovet for at offentliggøre alle oplysninger eller en del af disse hyppigere end en
gang om året i lyset af de relevante kendetegn ved deres aktiviteter, såsom transaktionernes omfang,
bredden i aktiviteterne, tilstedeværelse i forskellige lande, involvering i forskellige finanssektorer samt
deltagelse på internationale finansmarkeder samt i betalings-, afregnings- og clearingsystemer. Ved
denne vurdering skal der lægges særlig vægt på det mulige behov for en hyppigere offentliggørelse af
oplysninger i henhold til artikel 424 og artikel 425, litra b)-e), samt oplysninger om risikoeksponering
og andre faktorer, der hurtigt kan ændre sig.
Artikel 421
Medier til offentliggørelse
1.
Institutter vælger selv, i hvilket medie og hvilket sted de vil opfylde de offentliggørelseskrav,
der er fastlagt i denne del, og med hvilke midler den krævede kontrol skal finde sted. Så vidt
det er praktisk muligt, skal al offentliggørelse ske via ét medie og på ét sted.
112
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
Tilsvarende offentliggørelser af oplysninger fra institutters side til opfyldelse af regnskabs-
eller børsnoteringskrav eller andre krav kan anses for at udgøre overholdelse af denne del.
Hvis oplysninger ikke er indeholdt i regnskaberne, skal institutter angive, hvor de kan findes.
113
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Afsnit II
Tekniske kriterier vedrørende gennemsigtighed og
offentliggørelse
Artikel 422
Risikostyringsmålsætninger og -politik
1.
Institutter skal offentliggøre deres risikostyringsmålsætninger for hver enkelt risikokategori,
herunder de risici, der omhandlet i dette afsnit. Offentliggørelsen skal omfatte:
a)
b)
c)
d)
e)
strategier og procedurer til styring af de pågældende risici
strukturen i og tilrettelæggelsen af den relevante risikostyringsfunktion, herunder
oplysninger om dens kompetence og status, eller andre relevante ordninger
omfanget og arten af systemer til risikorapportering og -måling
politikker til risikoafdækning og -reduktion samt strategier og procedurer til
overvågning af afdæknings- og reduktionsmekanismernes effektivitet
en
erklæring
godkendt
af
ledelsesorganet
om,
hvorvidt
instituttets
risikostyringsordninger er tilstrækkelige, og som giver sikkerhed for, at de indførte
risikostyringssystemer er tilstrækkelige i forhold til instituttets profil og strategi
en koncis risikoerklæring godkendt af ledelsesorganet med en kortfattet beskrivelse af
instituttets overordnede risikoprofil i tilknytning til dets forretningsstrategi. Erklæringen
skal indeholde nøgletal, der giver eksterne aktører et koncist, men fuldstændigt billede
af, hvordan instituttets risikoprofil og den risikotolerance, som ledelsesorganet har
fastsat, påvirker hinanden.
f)
2.
Institutter offentliggør følgende oplysninger, herunder regelmæssige ajourføringer mindst en
gang om året, vedrørende ledelsessystemer:
a)
b)
c)
antallet af bestyrelsesposter, som indehaves af medlemmer af ledelsesorganet
ansættelsespolitikken for medlemmer af ledelsesorganet og deres viden, faglige
kompetence og ekspertise
politikken for menneskelig mangfoldighed hvad angår udvælgelsen af medlemmer af
ledelsesorganet samt dens målsætninger og oplysninger om, i hvilket omfang disse
målsætninger er blevet opfyldt
hvorvidt instituttet har nedsat et selvstændigt risikoudvalg, og det antal gange der har
været møde i risikoudvalget
114
d)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
e)
beskrivelse af informationsstrømmen vedrørende risiko til ledelsesorganet i dets
tilsynsfunktion.
Artikel 423
Anvendelsesområde
Institutter offentliggør følgende oplysninger vedrørende anvendelsesområdet for kravene i denne
forordning i overensstemmelse med direktiv [indsættes af Publikationskontoret]:
a)
b)
navnet på det institut, på hvilket kravene i denne forordning finder anvendelse
en oversigt over forskellene i konsolideringsgrundlaget i regnskabsmæssig og tilsynsmæssig
henseende med en kortfattet beskrivelse af enhederne deri og en redegørelse for, om de er:
i)
ii)
iii)
iv)
c)
fuldt konsoliderede
pro rata- konsoliderede
fratrukket kapitalgrundlaget
hverken konsoliderede eller fratrukket
alle nuværende eller forudsete konkrete, praktiske eller juridiske hindringer for en hurtig
overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af fordringer mellem moderselskabet og dets
datterselskaber
det samlede beløb, som det faktiske kapitalgrundlag er mindre end krævet i alle
datterselskaber, der ikke er omfattet af konsolideringen, samt navnet eller navnene på sådanne
datterselskaber
i givet fald omstændighederne, der ligger til grund for anvendelsen af bestemmelserne i artikel
6 og 8.
Artikel 424
Kapitalgrundlag
d)
e)
1.
Institutter offentliggør følgende oplysninger vedrørende deres kapitalgrundlag:
a)
en fuldstændig afstemning mellem tier 1-kernekapitalelementer, supplerende tier 1-
kapitalelementer, tier 2-kapitalelementer samt filtre og fradrag, der anvendes i henhold
til artikel 29-32, 33, 53, 63 og 74 på instituttets kapitalgrundlag og balancen i instituttets
reviderede regnskaber
en beskrivelse af hovedtrækkene ved de tier 1-kernekapitalinstrumenter, supplerende tier
1-kapitalinstrumenter eller tier 2-kapitalinstrumenter, som er udstedt af instituttet
b)
115
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
c)
d)
de fuldstændige vilkår og betingelser for alle tier 1-kernekapitalinstrumenter,
supplerende tier 1-kapitalinstrumenter og tier 2-kapitalinstrumenter
særskilt offentliggørelse af arten og størrelsen af følgende:
i)
ii)
iii)
hvert filter, der anvendes i henhold til artikel 29-32
hvert fradrag, der foretages i henhold til artikel 33, 53 og 63
poster, der ikke er fratrukket i henhold til artikel 44, 45, 53, 63 og 74
e)
en beskrivelse af alle begrænsninger, der anvendes ved beregningen af kapitalgrundlaget
i henhold til denne forordning, og de instrumenter, filtre og fradrag, som disse
begrænsninger finder anvendelse på
hvis institutter offentliggør kapitalprocenter, der er beregnet ved anvendelse af
kapitalgrundlagselementer fastsat på et andet grundlag end det, der er fastsat i denne
forordning: en fyldestgørende redegørelse for det grundlag, som disse kapitalprocenter
er beregnet på.
f)
2.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at
fastsætte ensartede modeller for offentliggørelse af oplysninger i henhold til stk. 1, litra a), b),
d) og e).
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 31. december 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
Artikel 425
Kapitalgrundlagskrav
Institutter offentliggør følgende oplysninger vedrørende instituttets overholdelse af kravene i artikel 87
og 72 i direktiv [indsættes af Publikationskontoret]:
a)
b)
en oversigt over instituttets metode for vurdering af, hvorvidt dets interne kapital er
tilstrækkelig til at understøtte nuværende og kommende aktiviteter
for institutter, der beregner de risikovægtede eksponeringer i henhold til tredje del, afsnit II,
kapitel 2, angives 8 % af de risikovægtede eksponeringer for hver af de eksponeringsklasser,
der er nævnt i artikel 107
for institutter, der beregner de risikovægtede eksponeringer i henhold til tredje del, afsnit II,
kapitel 3, angives 8 % af de risikovægtede eksponeringer for hver af de eksponeringsklasser,
der er nævnt i artikel 142. For så vidt angår detaileksponeringer finder dette krav anvendelse
116
c)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
på alle de kategorier af eksponeringer, som de forskellige korrelationer i artikel 149, stk. 1-4,
svarer til. For aktieeksponeringsklassen finder kravet anvendelse på:
i)
ii)
iii)
iv)
d)
e)
hver af de metoder, der er angivet i artikel 150
positioner i børsnoterede aktier, private equity-eksponeringer i tilstrækkeligt
diversificerede porteføljer og andre eksponeringer
eksponeringer, der er omfattet af en overgangsordning for så vidt angår tilsynet med
kapitalgrundlagskrav
eksponeringer, der er omfattet af en overgangsordning for så vidt angår
kapitalgrundlagskrav
kapitalgrundlagskrav beregnet i henhold til artikel 87, litra b) og c)
kapitalgrundlagskrav beregnet i henhold til tredje del, afsnit III, afdeling 2-4 og offentliggjort
særskilt.
Institutter, der beregner de risikovægtede eksponeringer i overensstemmelse med artikel 148, stk. 5,
eller artikel 150, stk. 2, skal oplyse, hvilke eksponeringer der er henført til de enkelte kategorier i tabel
1 i artikel 148, stk. 5, eller til de enkelte risikovægte, som nævnes i artikel 150, stk. 2.
Artikel 426
Eksponering mod modpartsrisiko
Institutter offentliggør følgende oplysninger om instituttets eksponering mod modpartsrisiko som
defineret i afsnit III, kapitel 6:
a)
b)
c)
d)
e)
redegørelse for den metodologi, der har dannet grundlag for fastsættelse af intern kapital og
kreditgrænser i forbindelse med modpartskrediteksponeringer
redegørelse for de politikker, der skal sikre, at der stilles sikkerhed og oprettes kreditreserver
redegørelse for de politikker, der gælder for "wrong-way"-risikoeksponeringer
redegørelse for virkningen af den sikkerhedsstillelse, instituttet skal tilvejebringe, såfremt en
kreditrating nedjusteres
den positive bruttodagsværdi af kontrakter, nettingfortjenester, nettet aktuel krediteksponering
og sikkerhedsstillelse. En nettokrediteksponering er en krediteksponering vedrørende
transaktioner i derivater inklusive den fortjeneste, der hidrører fra nettingaftaler, der retligt kan
håndhæves og aftaler om sikkerhedsstillelse.
målingerne for eksponeringsværdi efter den relevante metode i afsnit III, kapitel 6, afdeling 3-
6
f)
117
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
g)
h)
den nominelle værdi af risikoafdækning ved hjælp af kreditderivater og den aktuelle
krediteksponering fordelt på forskellige typer af krediteksponeringer
den nominelle værdi af transaktioner i kreditderivater opdelt efter anvendelse i instituttets egen
kreditportefølje og i dets formidlingsvirksomhed, herunder fordelingen af de anvendte
kreditderivatprodukter, yderligere fordelt på købt og solgt risikoafdækning inden for de
enkelte produktgrupper
estimering af alfa, såfremt instituttet har fået tilladelse af de kompetente myndigheder til at
estimere alfa.
Artikel 427
Kapitalbuffere
i)
1.
Et institut offentliggør følgende oplysninger om dets overholdelse af kravet om en
kontracyklisk kapitalbuffer som omhandlet i afsnit VII, kapitel 4, i direktiv [indsættes af
Publikationskontoret]:
a)
b)
den geografiske fordeling af dets krediteksponeringer, der er relevante for beregningen
af dets kontracykliske kapitalbuffer
sammensætningen af den institutspecifikke kontracykliske kapitalbuffer.
2.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere de offentliggørelseskrav, der er omhandlet i stk. 1.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
Artikel 428
Kreditrisikojusteringer
Institutter offentliggør følgende oplysninger vedrørende instituttets eksponering mod kreditrisiko og
udvandingsrisiko:
a)
b)
de regnskabsmæssige definitioner af "misligholdte" og "værdiforringede" fordringer
en beskrivelse af de anvendte fremgangsmåder og metoder til fastsættelse af justeringer af
specifik og generel kreditrisiko
118
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
c)
de samlede eksponeringer efter værdijusteringer og nedskrivninger og før hensyntagen til
virkningerne af kreditrisikoreduktion samt eksponeringernes gennemsnitlige størrelse i løbet
af perioden opdelt på de forskellige typer af eksponeringsklasser
den geografiske fordeling af eksponeringerne opdelt i betydende områder i henhold til
væsentlige eksponeringsklasser, eventuelt mere detaljeret
eksponeringernes fordeling på brancher
eksponeringsklasser, eventuelt mere detaljeret
eller
typer
af
modparter
opdelt
på
d)
e)
f)
g)
en fordeling af alle eksponeringer i henhold til restløbetid, opdelt i henhold til
eksponeringsklasser, eventuelt mere detaljeret
i henhold til betydende branche eller type af modpart størrelsen af:
i)
ii)
iii)
misligholdte og værdiforringede fordringer, angivet separat
justeringer af specifik og generel kreditrisiko
de udgiftsførte beløb vedrørende justeringer af specifik og generel kreditrisiko i løbet af
rapporteringsperioden
h)
størrelsen af misligholdte og værdiforringede fordringer angivet separat og opdelt på
betydende geografiske områder, herunder størrelsen af justeringer af specifik og generel
kreditrisiko for de enkelte geografiske områder, hvis det er praktisk gennemførligt
afstemning af ændringer i justeringer af specifik og generel kreditrisiko vedrørende
værdiforringede fordringer opført separat. Oplysningerne skal omfatte:
i)
ii)
iii)
iv)
en beskrivelse af arten af justeringer af specifik og generel kreditrisiko
åbningsbalancerne
beløb afsat til kreditrisikojusteringer i løbet af rapporteringsperioden
beløb hensat eller tilbageført vedrørende estimerede sandsynlige tab på eksponeringer i
løbet af rapporteringsperioden, eventuelle andre justeringer, herunder justeringer som
følge af manglende valutamatch, forretningskombinationer, opkøb og frasalg af
datterselskaber samt overførsler mellem kreditrisikojusteringer
slutbalancerne.
i)
v)
Justeringer af specifik kreditrisiko og inddrevne beløb, der registreres direkte på driftsregnskabet,
oplyses særskilt.
119
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 429
Anvendelse af ECAI'er
For institutter, der beregner de risikovægtede eksponeringer i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 2,
skal følgende oplysninger offentliggøres for hver af de eksponeringsklasser, der er nævnt i artikel 107:
a)
b)
c)
d)
navnene på de udpegede ECAI'er og eksportkreditagenturer (ECA'er) samt årsagerne til
eventuelle ændringer
eksponeringsklasserne, som de enkelte ECAI'er eller ECA'er anvendes til
en beskrivelse af proceduren for overførsel af kreditvurderinger og tildeling af
kreditvurderinger til poster uden for handelsbeholdningen
sammenhængen mellem den eksterne kreditvurdering for hvert af de udpegede ECAI'er eller
ECA'er og kreditkvalitetstrinnene i tredje del, afsnit II, kapitel 2, under hensyntagen til, at
disse oplysninger ikke skal offentliggøres, hvis instituttet overholder den standardoverførsel,
som EBA har offentliggjort
eksponeringernes værdi og eksponeringernes værdi efter kreditrisikoreduktion i forbindelse
med de forskellige kreditkvalitetstrin, som beskrives i tredje del, afsnit II, kapitel 2, samt
eksponeringer, der fratrækkes kapitalgrundlaget.
Artikel 430
Eksponering mod markedsrisiko
Institutter, der beregner deres kapitalgrundlagskrav i henhold til artikel 87, stk. 3, litra b) og c), skal
offentliggøre disse krav særskilt for de enkelte risici, der henvises til i disse bestemmelser. Desuden
skal kapitalgrundlagskravet i relation til den specifikke renterisiko i forbindelse med
securitiseringsposter offentliggøres særskilt.
Artikel 431
Operationel risiko
Institutter offentliggør metoderne til vurdering af kapitalgrundlagskrav i relation til operationel risiko,
som finder anvendelse for instituttet; en beskrivelse af metoden i artikel 301, stk. 2, hvis denne
anvendes af instituttet, herunder en redegørelse for relevante interne og eksterne faktorer, som indgår i
instituttets målemetode, og i tilfælde af delvis anvendelse omfanget og dækningen af de forskellige
anvendte metoder.
Artikel 432
Eksponeringer mod aktier mv. der ikke indgår i handelsbeholdningen:
Institutter offentliggør følgende oplysninger vedrørende eksponeringer mod aktier mv., der ikke indgår
i handelsbeholdningen:
120
e)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
a)
fordelingen af eksponeringer efter deres formål, herunder afkastformål og strategiske formål,
og en oversigt over anvendte bogføringsteknikker og værdiansættelsesmetoder, herunder
centrale forudsætninger og praksis, der påvirker værdiansættelsen, samt eventuelle væsentlige
ændringer i denne praksis
den regnskabsmæssige værdi, dagsværdien og for børshandlede papirer en sammenligning
med markedsprisen, når denne i væsentlig grad adskiller sig fra dagsværdien
typer og art af samt størrelsen på positioner i børsnoterede aktier, private equity-eksponeringer
i tilstrækkeligt diversificerede porteføljer og andre eksponeringer
de samlede realiserede gevinster eller tab som følge af salg og likvidation i løbet af perioden
og
de samlede ikke-realiserede gevinster eller tab, de samlede latente gevinster og tab ved fornyet
værdiansættelse samt disse beløbs eventuelle medtagelse i tier 1-kernekapitalen eller det
supplerende kapitalgrundlag.
Artikel 433
Eksponering mod renterisici i positioner, der ikke indgår i handelsbeholdningen
b)
c)
d)
e)
Institutter offentliggør følgende oplysninger om deres eksponering mod renterisici i positioner, der ikke
indgår i handelsbeholdningen:
a)
arten af renterisikoen og de centrale forudsætninger (herunder forudsætninger vedrørende
tilbagebetaling af lån samt udviklingen i indlån med ubestemt løbetid) samt hyppigheden af
opgørelsen af renterisikoen
variation i indtægter, økonomisk værdi eller andre relevante målinger, som ledelsen anvender
til måling af renterisikoen ved opadgående eller nedadgående rentechok i henhold til ledelsens
metode, opdelt i henhold til valuta.
Artikel 434
Eksponering mod securitiseringspositioner
Institutter, der beregner risikovægtede eksponeringer i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 5, eller
kapitalgrundlagskrav i henhold til artikel 326 eller 327 offentliggør, i givet fald separat for poster, der
hhv. indgår eller ikke indgår i handelsbeholdningen, følgende oplysninger:
a)
b)
c)
en beskrivelse af instituttets målsætninger vedrørende securitiseringsaktiviteter
arten af andre risici, herunder likviditetsrisiko i tilknytning til securitiserede aktiver
arten af risici, der er forbundet med de underliggende securitiseringspositioners rangorden, og
med de aktiver, der ligger til grund for disse securitiseringspositioner, som erhverves og
beholdes i forbindelse med resecuritiseringer
121
b)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
d)
e)
f)
instituttets forskellige roller i securitiseringsprocessen
en angivelse af graden af instituttets involvering i hver af de i litra d) nævnte roller
en beskrivelse af instituttets procedurer til overvågning af ændringer i de kredit- og
markedsrisici, der er forbundet med securitiseringseksponeringer, herunder en beskrivelse af,
hvordan udviklingen i de underliggende aktiver påvirker securitiseringseksponeringer og en
beskrivelse af, hvordan disse procedurer adskiller sig fra resecuritiseringseksponeringerne
en beskrivelse af instituttets politik for anvendelse af risikoafdækning og ufinansieret
risikoafdækning for at reducere risiciene i forbindelse med ikke-afhændede securitiserings- og
resecuritiseringseksponeringer, herunder angivelse af vigtigste afdækningsmodparter efter
relevant risikoeksponeringsart
metoderne til beregning af de risikovægtede eksponeringer, som instituttet anvender i
forbindelse med sine securitiseringsaktiviteter, herunder de typer securitiseringseksponeringer,
hvortil de enkelte metoder anvendes
de typer SSPE'er, som instituttet i egenskab af organiserende institut anvender til securitisering
af eksponeringer mod tredjeparter, herunder hvorvidt og i hvilken form og i hvilket omfang
instituttet har eksponeringer mod disse SSPE'er, henholdsvis for balanceførte og ikke-
balanceførte eksponeringer, samt en liste over de enheder, som instituttet forvalter eller
rådgiver, og som investerer i enten securitiseringspositioner, som instituttet har securitiseret,
eller i SSPE'er, som instituttet er organiserende institut for
en oversigt over instituttets regnskabsprincipper vedrørende securitiseringsaktiviteter,
herunder:
i)
ii)
iii)
iv)
v)
vi)
hvorvidt transaktionerne behandles som salg eller finansiering
registrering af gevinster ved salg
metoder og centrale forudsætninger og datainput samt ændringer i forhold til den
foregående periode til værdiansættelse af securitiseringspositioner
behandlingen af syntetiske securitiseringer, hvis dette ikke er omfattet af andre
regnskabspolitikker
hvordan aktiver, der afventer securitisering, værdiansættes, og hvorvidt de bogføres i
eller uden for instituttets handelsbeholdning
praksis ved registrering af passiver på balancen for arrangementer, som kan
nødvendiggøre, at instituttet yder finansiel støtte til securitiserede aktiver
g)
h)
i)
j)
k)
navne på de ECAI'er, der anvendes i forbindelse med securitiseringer, og de typer af
eksponeringer, som de enkelte institutter benyttes til
122
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
l)
hvis det er relevant, en beskrivelse af den interne vurderingsmetode som omhandlet i tredje
del, afsnit II, kapitel 5, afdeling 3, herunder strukturen i den interne vurderingsprocedure og
relationen mellem den interne vurdering og ekstern rating, anvendelse af intern vurdering til
andre formål end til beregning af kapitalgrundlaget, kontrolmekanismerne til den interne
vurderingsprocedure og redegørelse for uafhængighed, ansvarlighed og gennemgang af den
interne vurderingsprocedure; eksponeringstyper, hvortil den interne vurderingsprocedure
anvendes og de stressfaktorer, der benyttes til at bestemme forbedringen af kreditkvaliteten,
opdelt efter eksponeringstype
en forklaring af væsentlige ændringer i de kvantitative oplysninger i litra n)-q) siden sidste
rapporteringsperiode
særskilt for positioner i og uden for handelsbeholdningen gives følgende oplysninger opdelt
efter eksponeringstype:
i)
de samlede udestående eksponeringer, som er securitiseret af instituttet opdelt i
traditionelle og syntetiske securitiseringer og securitiseringer, for hvilke instituttet kun
fungerer som organiserende kreditinstitut
det samlede beløb for balanceførte ikke-afhændede eller
securitiseringspositioner og ikke-balanceførte securitiseringseksponeringer
det samlede beløb for aktiver, der afventer securitisering
for securitiseringsfaciliteter med førtidsindfrielsesmulighed: summen af udnyttede
eksponeringer for henholdsvis det eksponeringsleverende instituts og investorernes
kapitalinteresser, instituttets samlede kapitalkrav i relation til det eksponeringsleverende
kreditinstituts kapitalinteresser og instituttets samlede kapitalkrav i relation til
investorens andele af de udnyttede saldi og uudnyttede kreditlinjer
størrelsen af securitiseringspositioner, som fratrækkes kapitalgrundlaget eller tillægges
en risikovægt på 1250 %
en oversigt over indeværende periodes securitiseringsaktiviteter, herunder størrelsen af
securitiserede eksponeringer og registrerede gevinster eller tab ved salg
erhvervede
m)
n)
ii)
iii)
iv)
v)
vi)
o)
særskilt for positioner i og uden for handelsbeholdningen gives følgende oplysninger:
i)
det samlede beløb for ikke-afhændede eller erhvervede securitiseringspositioner og de
tilhørende
kapitalkrav,
opdelt
i
securitiseringseksponeringer
og
resecuritiseringseksponeringer og yderligere opdelt i et meningsfyldt antal
risikovægtningsgrupper eller kapitalkravsgrupper for hver af de anvendte
kapitalkravsmetoder
det samlede beløb for ikke-afhændede eller erhvervede resecuritiseringseksponeringer
opdelt efter eksponeringen før og efter risikoafdækning/forsikring og eksponeringen
ii)
123
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
over for garantistillere opdelt efter den kreditværdighedskategori, garantistilleren
tilhører, eller garantistillerens navn
p)
for eksponeringer uden for handelsbeholdningen og for eksponeringer, der er securitiseret af
instituttet: beløbet for nedskrevne og forfaldne securitiserede fordringer samt instituttets
registrerede tab i løbet af den aktuelle periode begge opdelt efter eksponeringstype
for eksponeringer i handelsbeholdningen: de samlede udestående eksponeringer, som er
securitiseret af kreditinstituttet, og som er omfattet af et kapitalkrav i relation til
markedsrisikoen og opdelt efter traditionelle og syntetiske securitiseringer og efter
eksponeringstype
i givet fald om instituttet har ydet støtte i henhold til artikel 243, stk. 1, og virkningen på
kapitalgrundlaget.
Artikel 435
Aflønningspolitik
1.
Institutter offentliggør følgende oplysninger om deres aflønningspolitik og -praksis for de
kategorier af medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på instituttets risikoprofil
a)
oplysninger om beslutningsprocessen i forbindelse med fastlæggelsen af
aflønningspolitikken, herunder oplysninger om sammensætningen af og mandatet for et
eventuelt løn- og vederlagsudvalg og om den eksterne ekspert, som er blevet konsulteret
med henblik på fastlæggelsen af aflønningspolitikken, og de relevante berørte parters
rolle
oplysninger om sammenhængen mellem løn og resultater
de vigtigste karakteristika ved aflønningssystemets opbygning, herunder oplysninger
om, hvilke kriterier der lægges til grund for resultatmålinger og risikojusteringer,
udskydelsespolitik og optjeningskriterier
oplysninger om, hvilke resultatkriterier der lægges til grund for tildeling af rettigheder til
aktier, optioner eller variable lønkomponenter
de vigtigste parametre og begrundelser for en eventuel ordning for variable komponenter
og andre ikke-pekuniære fordele
samlede kvantitative oplysninger om aflønning fordelt på forretningsområde
samlede kvantitative oplysninger om aflønning fordelt på ledelsen og de medarbejdere,
hvis arbejde har væsentlig indflydelse på instituttets risikoprofil med angivelse af
følgende:
i)
lønsummen i regnskabsåret, fordelt på fast og variabel løn og antal modtagere
q)
r)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
124
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ii)
iii)
iv)
v)
vi)
den variable løns størrelse og form, fordelt på kontant udbetaling, aktier og
aktielignende instrumenter eller andet
størrelsen af den udestående udskudte aflønning, fordelt på optjente og ikke-
optjente andele,
størrelsen af den udskudte aflønning, der er tildelt i løbet af regnskabsåret, udbetalt
og reduceret gennem resultatjusteringer
nye nyansættelses- og fratrædelsesgodtgørelser, der er udbetalt i løbet af
regnskabsåret, og antallet af modtagere af sådanne udbetalinger
størrelsen af fratrædelsesgodtgørelser, der er udbetalt i løbet af regnskabsåret,
antallet af modtagere af sådanne udbetalinger og det højeste beløb, der er udbetalt
til en enkelt person
h)
2.
antal personer, der aflønnes med 1 mio. EUR eller derover pr. regnskabsår, opdelt i
lønintervaller på 500 000 EUR.
For institutter, der er betydningsfulde i kraft af deres størrelse, interne organisation og arten,
omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter, stilles de kvantitative oplysninger som omtalt
i denne artikel også til rådighed for offentligheden vedrørende de personer, der faktisk leder
instituttets forretninger, jf. artikel 13, stk. 1, i direktiv [indsættes af Publikationskontoret].
Institutter skal overholde kravene i denne artikel på en måde, som svarer til deres størrelse,
interne organisation og arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter, og som ikke
berører direktiv 95/46/EF.
Artikel 436
Gearing
1.
Institutter offentliggør følgende oplysninger om deres gearingsgrad som defineret i artikel 416
og deres styring af risikoen for overdreven gearing som defineret i artikel 4, stk. 2, litra b), i
direktiv [indsættes af Publikationskontoret]:
a)
b)
c)
d)
gearingsgraden
en opdeling af deres samlede eksponering
en beskrivelse af proceduren for styring af risikoen for overdreven gearing
en beskrivelse af de faktorer, der har haft en indflydelse på gearingsgraden i den periode,
som de offentliggjorte gearingsgrader vedrører.
2.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at
fastlægge den ensartede model for offentliggørelse af oplysninger som omhandlet i stk. 1 og
vejledning i, hvordan denne model anvendes.
125
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 30. juni 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 15 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
126
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Afsnit III
Kvalificerende krav for anvendelse af særlige instrumenter eller
metoder
Artikel 437
Anvendelse af IRB-metoden i forbindelse med kreditrisiko
Institutter, der beregner de risikovægtede eksponeringer efter IRB-metoden, offentliggør følgende
oplysninger:
a)
b)
den kompetente myndigheds accept af metoden eller godkendte overgangsbestemmelser
en forklaring på og en gennemgang af:
i)
ii)
iii)
iv)
c)
strukturen i systemet med interne ratings og forholdet mellem interne og eksterne ratings
brugen af interne estimater til andre funktioner end beregning af de risikovægtede
eksponeringer i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 3
proceduren for forvaltning og indregning af kreditrisikoreduktion
kontrolmekanismerne for ratingsystemer, herunder en beskrivelse af uafhængighed,
ansvarlighed og revision af ratingsystemet
en beskrivelse af den interne ratingproces, angivet separat for følgende eksponeringsklasser:
i)
ii)
iii)
iv)
v)
statslige forvaltninger og centralbanker
institutter
virksomheder, herunder SMV'er, specialiserede udlån og erhvervede fordringer på
virksomheder
detailmarkedet for hver af de eksponeringsklasser, som de forskellige korrelationer i
artikel 149, stk. 1-4, svarer til
aktier
d)
eksponeringernes værdi for hver af eksponeringsklasserne i artikel 142. Eksponeringer mod
statslige forvaltninger og centralbanker, institutter og virksomheder, hvor institutterne
anvender egne LGD-estimater eller konverteringsfaktorer til beregning af de risikovægtede
eksponeringer, skal offentliggøres særskilt fra eksponeringer, for hvilke institutterne ikke
udarbejder sådanne estimater
127
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
e)
for hver af eksponeringsklasserne statslige forvaltninger og centralbanker, institutter,
virksomheder og aktier og på tværs af et tilstrækkeligt antal risikogrupper for modparter
(herunder gruppen "i restance") for at kunne foretage en meningsfyldt differentiering af
kreditrisikoen skal institutterne angive:
i)
de samlede eksponeringer, herunder for eksponeringsklasserne statslige forvaltninger og
centralbanker, institutter og virksomheder: summen af udestående lån og størrelsen af
eksponeringer for uudnyttede forpligtelser for aktiekapital: det udestående beløb
den eksponeringsvægtede gennemsnitlige risikovægt
for institutter, der anvender egne estimater af konverteringsfaktorer til beregning af de
risikovægtede eksponeringer: størrelsen af uudnyttede forpligtelser og de
eksponeringsvægtede gennemsnitlige størrelser af eksponeringer for de enkelte
eksponeringsklasser
ii)
iii)
f)
for eksponeringsklassen detaileksponeringer og for hver af klasserne defineret under litra c),
nr. iv): enten de offentliggjorte oplysninger under litra e) ovenfor (eventuelt i puljeform), eller
en analyse af eksponeringerne (udestående lån og eksponeringernes værdi ved uudnyttede
forpligtelser) i forhold til et tilstrækkeligt antal EL-grades for at muliggøre en meningsfyldt
differentiering af kreditrisikoen (eventuelt i puljeform)
de faktiske justeringer for specifik kreditrisiko i den foregående periode for de enkelte
eksponeringsklasser (for detaileksponeringer, for hver af klasserne som defineret under litra
c), nr. iv), og hvordan dette adskiller sig fra tidligere erfaringer
en beskrivelse af faktorer, der har haft indflydelse på tabene i den foregående periode (har
instituttet f.eks. oplevet misligholdelsesprocenter, der er højere end gennemsnittet eller
LGD'er og konverteringsfaktorer, der er højere end gennemsnittet)
instituttets estimater i forhold til de faktiske resultater over en længere periode. Disse skal som
minimum omfatte oplysninger om estimerede tab i forhold til faktiske tab inden for de enkelte
eksponeringsklasser (for detaileksponeringer for hver af klasserne, som er omhandlet under
litra c), nr. iv)) over en periode, der er tilstrækkeligt lang til at muliggøre en meningsfyldt
vurdering af procedurerne for intern rating for de enkelte eksponeringsklasser (for
detaileksponeringer for hver af kategorierne, som er omhandlet under litra c), nr. iv)) Når det
er relevant, skal institutterne opdele dette yderligere for at kunne foretage en PD-analyse, og
for kreditinstitutter, der anvender egne LGD-estimater og/eller konverteringsfaktorer,
resultater for LGD og konverteringsfaktorer i forhold til de estimater, der angives i
oplysningerne om kvantitative risikovurderinger ovenfor
for alle de i artikel 142 nævnte eksponeringsklasser og for hver af de eksponeringsklasser, som
de forskellige korrelationer i artikel 149, stk. 1-4, svarer til
i)
for institutter, der anvender egne LGD-estimater til beregning af de risikovægtede
eksponeringer: det eksponeringsvægtede gennemsnitlige LGD og PD i procent for hver
relevant geografisk beliggenhed af krediteksponeringerne
128
g)
h)
i)
j)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ii)
for institutter. der ikke anvender egne LGD-estimater: det eksponeringsvægtede
gennemsnitlige LGD i procent for hver relevant geografisk beliggenhed af
krediteksponeringerne.
Med henblik på litra c) skal beskrivelsen omfatte de typer af eksponeringer, der er medtaget i
eksponeringsklassen, definitioner, metoder og data til estimering og validering af PD og i givet fald
LGD og konverteringsfaktorer, herunder de forudsætninger, der er anvendt ved afledningen af disse
variabler, samt beskrivelser af væsentlige afvigelser fra definitionen af misligholdelse som beskrevet i
artikel 174, herunder de overordnede segmenter, der påvirkes af sådanne afvigelser.
Med henblik på litra j) forstås ved den relevante geografiske beliggenhed af krediteksponeringerne
eksponeringer i de medlemsstater, i hvilke instituttet er meddelt tilladelse, og medlemsstater eller
tredjelande, i hvilke institutter udøver aktiviteter gennem en filial eller et datterselskab
Artikel 438
Anvendelse af teknikker til kreditrisikoreduktion
Institutter, der anvender kreditrisikoreduktionsteknikker, offentliggør følgende oplysninger:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
politikker og procedurer for samt en angivelse af, i hvilken udstrækning enheden benytter sig
af balanceført netting og netting under stregen
politikker og procedurer for værdiansættelse og forvaltning af sikkerhedsstillelse
en beskrivelse af hovedkategorierne af sikkerhedsstillelse, som instituttet modtager
hovedtyperne af garantistillere og kreditderivatmodparter samt disses kreditværdighed
oplysninger om markeds- eller kreditrisikokoncentrationer inden for den foretagne
kreditrisikoreduktion
for institutter, der beregner de risikovægtede eksponeringer efter standardmetoden eller efter
IRB-metoden, men som ikke foretager egne estimater af LGD eller konverteringsfaktorer i
forbindelse med eksponeringsklassen: særskilt for hver eksponeringsklasse den samlede værdi
af eksponeringerne (efter eventuel balanceført netting eller netting under stregen), som er
dækket — efter anvendelse af volatilitetsjusteringer — af anerkendt finansiel
sikkerhedsstillelse og anden anerkendt sikkerhedsstillelse
for institutter, der beregner de risikovægtede eksponeringer efter standardmetoden eller IRB-
metoden: særskilt for hver eksponeringsklasse de samlede eksponeringer (efter eventuel
balanceført netting eller netting under stregen), der er dækket af garantier eller kreditderivater.
For aktieeksponeringsklassen finder dette krav anvendelse på hver af de metoder, der er
angivet i artikel 150.
g)
129
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 439
Anvendelse af den avancerede målemetode i forbindelse med operationel risiko
Institutter, der anvender de i artikel 310-313 beskrevne avancerede metoder til beregning af deres
kapitalgrundlagskrav i relation til operationel risiko, offentliggør en beskrivelse af deres brug af
forsikringer og andre risikooverførselsmekanismer med henblik på at reducere risikoen.
Artikel 440
Anvendelse af interne modeller for markedsrisiko
Institutter, der beregner deres kapitalkrav i henhold til artikel 352, offentliggør følgende oplysninger:
a)
for hver af de omfattede delporteføljer:
i)
ii)
kendetegn for de anvendte modeller
i givet fald for de interne modeller for forøgede misligholdelses- og migrationsrisici og
for korrelationshandel: de anvendte metoder og de målte risici ved hjælp af en intern
model, herunder en beskrivelse af den fremgangsmåde, instituttet har anvendt til at
fastlægge likviditetshorisonter, de metoder, der er anvendt til at foretage en
kapitalvurdering, som er i overensstemmelse med den krævede pålidelighedsstandard,
og de fremgangsmåder, der er anvendt til validering af modellen
en beskrivelse af den stresstest, der er anvendt på delporteføljen
en beskrivelse af den anvendte metode til backtesting af den interne model samt
validering af nøjagtigheden og pålideligheden af de interne modeller og
modelleringsprocesser
iii)
iv)
b)
c)
d)
omfanget af den kompetente myndigheds godkendelse
redegørelse for omfang og metoder for overholdelse af kravene i artikel 99 og 100
højeste, laveste og gennemsnitlige værdi af følgende:
i)
ii)
de daglige value-at-risk-værdier i løbet af rapporteringsperioden og ved periodens
slutning
value-at-risk-værdierne i stresssituationer i løbet af rapporteringsperioden og ved
periodens slutning
(iii) risikotallene for forøgede misligholdelses- og migrationsrisici og for den specifikke
risiko i forbindelse med korrelationshandelsporteføljen i løbet af rapporteringsperioden
og ved periodens slutning
e)
elementerne i kapitalgrundlagskravet, jf. artikel 353
130
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
f)
g)
den vægtede gennemsnitlige likviditetshorisont for hver delportefølje, der er omfattet af de
interne modeller for forøgede misligholdelses- og migrationsrisici og for korrelationshandel
en sammenligning mellem porteføljens daglige value-at-risk-slutværdi og ændringerne i
porteføljens slutværdi efter den næstfølgende arbejdsdag sammen med en analyse af
eventuelle vigtige overskridelser i den periode, der aflægges rapport for.
131
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
NIENDE DEL
DELEGEREDE RETSAKTER OG
GENNEMFØRELSESRETSAKTER
Artikel 441
Delegerede retsakter
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
445 vedrørende følgende aspekter:
a)
b)
præcisering af definitionerne i artikel 4, 22, 137, 148, 188, 237, 267, 294, 371 og 400 med
henblik på at sikre ensartet anvendelse af denne forordning
præcisering af definitionerne i artikel 4, 22, 137, 148, 188, 237, 267, 294, 371 og 400 med
henblik på ved anvendelsen af denne forordning at tage hensyn til udviklingen på
finansmarkederne
ændring af listen over eksponeringsklasser i artikel 107 og 142 for at tage hensyn til
udviklingen på finansmarkederne
det i artikel 118, litra c), artikel 142, stk. 5, litra a), artikel 148, stk. 4, og artikel 158, stk. 4,
fastsatte beløb for at tage hensyn til virkningen af inflationen
listen over og klassificeringen af ikke-balanceførte poster i bilag I og II
tilpasning af kategorierne for investeringsselskaber i artikel 90, stk. 1, og artikel 91, stk. 1, for
at tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne
præcisering af det krav, der er fastsat i artikel 92, for at sikre en ensartet anvendelse af denne
forordning
præcisering af undtagelsesbestemmelserne i artikel 389
forlængelsen med 12 måneder af varigheden af kravet om til enhver tid at have et
kapitalgrundlag, der er større end eller lig med det beløb, der er anført i artikel 476, ud over de
perioder, der er fastsat i stk. 1 og 2 i nævnte artikel
ændring af kapitalmålet og det samlede eksponeringsmål ved beregning af gearingsgraden, jf.
artikel 416, stk. 2, med henblik på at rette eventuelle fejl, der er opdaget på grundlag af den
indberetning, der er omhandlet i artikel 417, stk. 1, før gearingsgraden skal offentliggøres af
institutter som fastsat i artikel 436, stk. 1, litra a). Denne delegering af beføjelser er omfattet af
den i artikel 446 omhandlede procedure.
c)
d)
e)
f)
g)
h)
i)
j)
132
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen kan vedtage en foranstaltning som omhandlet i stk. 1, litra i), mere end én gang,
forudsat at kravet om, at kapitalgrundlaget til enhver tid skal være større eller lig med det i artikel 476
fastsatte beløb, forlænges i på hinanden følgende perioder på tolv måneder. Kravet kan dog ikke
forlænges ud over den 31. december 2018. Hvis kravet ikke forlænges før udløbet af den relevante
tolvmåneders periode, kan Kommissionen ikke vedtage yderligere foranstaltninger i henhold til stk. 1,
litra i).
Senest den 30. juni 2015 rapporterer EBA til Kommissionen om, hvorvidt udviklingen i den
økonomiske situation og i de relevante lovgivningskrav begrunder en forlængelse af det i artikel 476
fastsatte krav.
Artikel 442
Tekniske justeringer og korrektioner
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
445 for at foretage tekniske justeringer og korrektioner af ikke-væsentlige elementer i følgende
bestemmelser for at tage højde for udviklingen på finansmarkederne, særlig nye finansielle produkter,
for at foretage justeringer i overensstemmelse med udviklingen efter vedtagelsen af denne forordning i
andre EU-retsakter om finansielle tjenesteydelser og regnskaber, herunder regnskabsstandarder baseret
på forordning (EU) nr. 1605/2002, eller for at afspejle konvergens i tilsynspraksis:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
h)
i)
kapitalgrundlagskravene i relation til kreditrisiko, jf. artikel 106-129 og artikel 138-187
virkningerne af reduktion af kreditrisikoen, jf. artikel 189-236
kapitalgrundlagskravene i relation til securitisering, jf. artikel 238-261
kapitalgrundlagskravene i relation til modpartsrisiko, jf. artikel 267-300
kapitalgrundlagskravene i relation til operationel risiko, jf. artikel 304-313
kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisiko, jf. artikel 314-367
kapitalgrundlagskravene i relation til afviklingsrisiko, jf. artikel 368 og 369
kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko, jf. artikel 373, 374 og 375
anden del og artikel 95 som følge af udviklingen inden for regnskabsstandarder eller
regnskabskrav, der tager hensyn til EU-lovgivningen, eller med henblik på konvergens i
tilsynspraksis.
Artikel 443
Reguleringskrav
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
445 med henblik på at pålægge strengere reguleringskrav i en begrænset periode for alle eksponeringer
eller for eksponeringer i en eller flere sektorer, regioner eller medlemsstater, hvis dette er nødvendigt
133
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
for at tage højde for ændringer i mikroprudentielle og makroprudentielle risici, der skyldes
markedsudviklingen efter ikrafttrædelsen af denne forordning, særlig efter henstilling eller udtalelse fra
ESRB, om:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
h)
i)
j)
k)
en midlertidig forhøjelse af kapitalgrundlagskravet som fastsat i artikel 87
filtrene, jf. artikel 29-32
beløb, der fratrækkes kapitalgrundlagselementer, jf. artikel 33, 53 og 63
kapitalgrundlagskravene i relation til kreditrisiko, jf. artikel 106-129 og artikel 138-187
virkningerne af reduktion af kreditrisikoen, jf. artikel 189-236
kapitalgrundlagskravene i relation til securitisering, jf. artikel 238-261
kapitalgrundlagskravene i relation til kreditrisici, jf. artikel 268-300
kapitalgrundlagskravene i relation til operationel risiko, jf. artikel 304-313
kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisiko, jf. artikel 314-367
kapitalgrundlagskravene i relation til afviklingsrisiko, jf. artikel 368 og 369
kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko, jf. artikel 373, 374 og 375
Denne delegering af beføjelser er omfattet af den i artikel 446 omhandlede procedure.
Artikel 444
Likviditet
1.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med
artikel 445 med henblik på at præcisere det i artikel 401 fastsatte generelle krav. Denne
præcisering baseres på de poster, der skal indberettes i henhold til sjette del, afsnit II. Den
delegerede retsakt skal også præcisere, i hvilke situationer de kompetente myndigheder skal
pålægge institutter specifikke rammer for ind- og udgående pengestrømme for at tage højde
for specifikke risici, som de er eksponeret for.
Kommissionen tillægges beføjelser til at ændre de i stk. 1 omhandlede poster eller at tilføje
yderligere poster, dog kun hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
a)
et likviditetsdækningskrav baseret på disse kriterier, enten taget enkeltvis eller samlet,
ville have en væsentlig negativ virkning på europæiske institutters forretning og
risikoprofil eller på finansmarkederne eller økonomien eller
der bør foretages en ændring for at bringe dem i overensstemmelse med internationalt
anerkendte standarder for likviditetsovervågning.
134
2.
b)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Med henblik på litra a) tager Kommissionen ved vurderingen af virkningen af et
likviditetsdækningskrav baseret på disse kriterier hensyn til de rapporter, der er omhandlet i
artikel 481, stk. 1 og 2.
3.
Kommissionen vedtager den første delegerede retsakt som omhandlet i stk. 1 senest den 31.
december 2015. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til denne artikel finder dog ikke
anvendelse før den 1. januar 2015.
Artikel 445
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1.
2.
3.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel
anførte betingelser.
De delegerede beføjelser i artikel 441-444 tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode
fra den dato, der er omhandlet i artikel 488.
Den i artikel 441-444 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af
Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de
beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter
offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt,
der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede
er i kraft.
Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet
og Rådet meddelelse herom.
En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 441-444 træder kun i kraft, hvis hverken
Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på 2 måneder fra
meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-
Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at
de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med 2 måneder på Europa-Parlamentets
eller Rådets initiativ.
Artikel 446
Hasteprocedure
1.
Delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel træder i kraft straks og anvendes, så
længe der ikke er gjort indsigelse i henhold til stk. 2. I meddelelsen til Europa-Parlamentet og
Rådet af en delegeret retsakt anføres begrundelsen for anvendelse af hasteproceduren.
Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 445, stk. 5, gøre indsigelse mod
en delegeret retsakt I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-
Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.
4.
5.
2.
135
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 447
Det Europæiske Bankudvalg
3.
Ved vedtagelse af gennemførelsesretsakter bistås Kommissionen af Det Europæiske
Bankudvalg, der er nedsat ved Kommissionens afgørelse 2004/10/EF. Dette udvalg er et
udvalg som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i forordning (EU) nr. 182/2011.
Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
4.
136
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
TIENDE DEL
OVERGANGSBESTEMMELSER, RAPPORTER OG
REVISION AF BESTEMMELSER
Afsnit I
Overgangsbestemmelser
Kapitel 1
Kapitalgrundlagskrav, urealiserede gevinster og tab opgjort til
dagsværdi samt fradrag
A
FDELING
1
K
APITALGRUNDLAGSKRAV
Artikel 448
Kapitalgrundlagskrav
1.
Uanset artikel 87, stk. 1, litra a) og b), skal institutter opfylde følgende kapitalgrundlagskrav:
a)
til enhver tid i perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2013:
i)
ii)
b)
en tier 1-kernekapitalprocent inden for et interval, hvor den laveste værdi er 3,5 %
og den højeste 4,5 %
en tier 1-kapitalprocent inden for et interval, hvor den laveste værdi er 4,5 % og
den højeste 6 %
til enhver tid i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014:
i)
ii)
en tier 1-kernekapitalprocent inden for et interval på 4 % til 4,5 %
en tier 1-kapitalprocent inden for et interval på 4,5 % til 6 %.
2.
De kompetente myndigheder:
a)
b)
fastsætter de niveauer for tier 1-kernekapitalprocent og tier 1-kapitalprocent inden for de
i stk. 1, litra a) og b), omhandlede intervaller, som institutter skal opfylde
offentliggør de niveauer, der er fastsat i henhold til litra a).
137
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
A
FDELING
2
U
REALISEREDE GEVINSTER OG TAB OPGJORT TIL DAGSVÆRDI
Artikel 449
Urealiserede tab opgjort til dagsværdi
1.
Uanset artikel 32 indregner institutter i perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december
2017 ved beregningen af deres tier 1-kernekapitalelementer kun den relevante procentdel af
urealiserede tab opgjort til dagsværdi, undtagen de i artikel 30 nævnte tab.
Den relevante procentdel med henblik på anvendelsen af stk. 1 skal ligge inden for følgende
intervaller:
a)
b)
c)
d)
e)
3.
0 % til 100 % i perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2013
20 % til 100 % i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014
40 % til 100 % i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015
60 % til 100 % i perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016 og
80 % til 100 % i perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2017.
2.
De kompetente myndigheder:
a)
b)
fastsætter den relevante procentdel inden for de i stk. 2, litra a)-e), omhandlede
intervaller
offentliggør den procentdel, der er fastsat i henhold til litra a).
Artikel 450
Urealiserede gevinster opgjort til dagsværdi
1.
Uanset artikel 32 fjerner institutter i perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2017
ikke fra deres tier 1-kernekapitalelementer den relevante procentdel af urealiserede tab opgjort
til dagsværdi, undtagen de i artikel 30 nævnte tab. Det restbeløb, der fremkommer, fjernes fra
tier 1-kernekapitalkapitalelementer.
Med henblik på anvendelsen af stk. 1 er den relevante procentdel 0 % i perioden fra den 1.
januar 2013 til den 31. december 2013; den nedsættes efter denne dato inden for følgende
intervaller:
a)
b)
0 % til 20 % i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014
0 % til 40 % i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015
2.
138
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
c)
d)
3.
0 % til 60 % i perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016
0 % til 80 % i perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2017.
Uanset artikel 59 indregner institutter den relevante procentdel af det restbeløb, der fjernes fra
tier 1-kernekapitalen i henhold til stk. 1, i tier 2-kapitalelementer, i det omfang disse
urealiserede gevinster opgjort til dagsværdi ville kvalificere som supplerende kapitalgrundlag i
henhold til nationale gennemførelsesforanstaltninger vedrørende direktiv 2006/48/EF. Den
relevante procentdel skal ligge inden for følgende intervaller:
a)
b)
c)
d)
e)
100 % i perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2013
80 % i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014
60 % i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015
40 % i perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016
20 % i perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2017.
4.
De kompetente myndigheder:
a)
b)
fastsætter den relevante procentdel af urealiserede gevinster inden for de i stk. 2, litra a)-
d), omhandlede intervaller, der ikke er fjernet fra tier 1-kernekapitalen
offentliggør den procentdel, der er fastsat i henhold til litra a).
A
FDELING
3
F
RADRAG
U
NDERAFDELING
1
F
RADRAG I TIER
1-
KERNEKAPITALELEMENTER
Artikel 451
Fradrag i tier 1-kernekapitalelementer
1.
Uanset artikel 33, stk. 1, gælder følgende i perioden fra den 1. januar 2013 til den 31.
december 2017:
a)
institutter trækker fra tier 1-kernekapitalelementer den relevante procentdel som anført i
artikel 458 af de beløb, der skal fratrækkes i henhold til artikel 33, stk. 1, litra a)-h),
undtagen udskudte skatteaktiver, som udnyttes i fremtidig indkomst, og som skyldes
midlertidige forskelle
139
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
b)
institutter anvender de relevante bestemmelser i artikel 453 på restbeløbet for poster, der
skal fratrækkes i henhold til artikel 33, stk. 1, litra a)-h), undtagen udskudte
skatteaktiver, som udnyttes i fremtidig indkomst, og som skyldes midlertidige forskelle
institutter trækker fra tier 1-kernekapitalelementer den relevante procentdel som anført i
artikel 458 af det samlede beløb, der skal fratrækkes i henhold til artikel 33, stk. 1, litra
c) og i), efter anvendelse af artikel 452
institutter anvender kravene i artikel 453, stk. 4 eller 10, alt efter det enkelte tilfælde, på
det samlede restbeløb for poster, der skal fratrækkes i henhold til artikel 33, stk. 1, litra
c) og i), efter anvendelse af artikel 452.
c)
d)
2.
Institutter bestemmer den del af det samlede restbeløb som omhandlet i stk. 1, litra d), der er
omfattet af artikel 453, stk. 4, ved at dividere det i litra a) omhandlede beløb med det i litra b)
omhandlede beløb:
a)
b)
udskudte skatteaktiver, som udnyttes i fremtidig indkomst, og som skyldes midlertidige
forskelle, jf. artikel 452, stk. 2, litra a)
summen af de i artikel 452, stk. 2, litra a) og b), omhandlede beløb.
3.
Institutter bestemmer den del af det samlede restbeløb som omhandlet i stk. 1, litra d), der er
omfattet af artikel 453, stk. 10, ved at dividere det i litra a) omhandlede beløb med det i litra b)
omhandlede beløb:
a)
b)
direkte og indirekte besiddelser af de i artikel 452, stk. 2, litra b), omhandlede tier 1-
kernekapitalinstrumenter
summen af de i artikel 452, stk. 2, litra a) og b), omhandlede beløb.
Artikel 452
Undtagelser fra fradrag i tier 1-kernekapitalelementer
1.
Ved anvendelsen af denne artikel omfatter relevante tier 1-kernekapitalelementer instituttets
tier 1-kernekapitalelementer beregnet efter anvendelse af artikel 3 og efter fradragene i
henhold til artikel 33, stk. 1, litra a)-h) og j), k) og l), undtagen udskudte skatteaktiver, som
udnyttes i fremtidig indkomst, og som skyldes midlertidige forskelle.
Uanset artikel 45, stk. 1, fratrækker institutter i perioden fra den 1. januar 2013 til den 31.
december 2017 ikke de i litra a) og b) omhandlede poster, som tilsammen er lig med eller
mindre end 15 % af instituttets relevante tier 1-kernekapitalelementer:
a)
udskudte skatteaktiver, som udnyttes i fremtidig indkomst, skyldes midlertidige forskelle
og tilsammen er lig med eller mindre end 10 % af instituttets relevante tier 1-
kernekapitalelementer
2.
140
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
b)
hvis et institut har en væsentlig kapitalandel i en relevant enhed: instituttets direkte og
indirekte besiddelser af den pågældende enheds tier 1-kernekapitalinstrumenter, der
tilsammen er lig med eller mindre end 10 % af de relevante tier 1-kernekapitalelementer.
3.
Uanset artikel 45, stk. 2, risikovægtes poster, der i henhold til stk. 2 ikke kan fratrækkes, med
250 %. De i stk. 2, litra b), omhandlede poster er i givet fald omfattet af kravene i tredje del,
afsnit IV.
Artikel 453
Poster, der ikke fratrækkes tier 1-kernekapitalen
1.
2.
Uanset artikel 33, stk. 1, litra a)-i), fratrækker institutter i perioden fra den 1. januar 2013 til
den 31. december 2017 ikke de i artikel 451, stk. 1, litra b) og d), nævnte restbeløb.
Institutter anvender følgende bestemmelser på restbeløb for tab i det løbende regnskabsår, jf.
artikel 33, stk. 1, litra a):
a)
b)
væsentlige tab fratrækkes i tier 1-kapitalelementer
ikke-væsentlige tab fratrækkes ikke.
3.
4.
5.
Institutter fratrækker restbeløbet for immaterielle aktiver, jf. artikel 33, stk. 1, litra b), i tier 1-
kapitalelementer.
Restbeløbet for udskudte skatteaktiver, jf. artikel 33, stk. 1, litra c), fratrækkes ikke og
risikovægtes med 0 %.
Restbeløbet for de poster, der er omhandlet i artikel 33, stk. 1, litra d), fratrækkes for
halvdelens vedkommende i tier 1-kapitalelementer og for den anden halvdels vedkommende i
tier 2-kapitalelementer.
Restbeløbet for aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser, jf. artikel 33, stk. 1, litra e),
fratrækkes ikke i noget kapitalgrundlagselement og indgår i tier 1-kernekapitalelementerne i
det omfang, det pågældende beløb kunne indregnes som kerneegenkapital i henhold til
nationale gennemførelsesforanstaltninger vedrørende artikel 57, litra a)-ca), i direktiv
2006/48/EF.
Institutter anvender følgende bestemmelser på restbeløbet for besiddelser af egne tier 1-
kernekapitalinstrumenter, jf. artikel 33, stk. 1, litra f):
a)
b)
direkte besiddelser fratrækkes i tier 1-kapitalelementer
indirekte besiddelser, herunder tier 1-kernekapitalinstrumenter, som et institut kan være
forpligtet til at købe på grundlag af en eksisterende eller mulig kontraktlig forpligtelse,
fratrækkes ikke og risikovægtes i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2
eller 3, og er i givet fald omfattet af kravene i tredje del, afsnit IV.
6.
7.
141
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8.
Institutter anvender følgende bestemmelser på restbeløbet for besiddelser af tier 1-
kernekapitalinstrumenter i en relevant enhed, hvis instituttet har besiddelser i krydsejerskab
med den pågældende enhed, jf. artikel 33, stk. 1, litra g):
a)
hvis et institut ikke har en væsentlig kapitalandel i den pågældende relevante enhed,
behandles dets besiddelser af tier 1-kernekapitalinstrumenter i enheden efter artikel 33,
stk. 1, litra h)
hvis et institut har en væsentlig kapitalandel i den pågældende relevante enhed,
behandles dets besiddelser af tier 1-kernekapitalinstrumenter i enheden efter artikel 33,
stk. 1, litra i).
b)
9.
Institutter anvender følgende bestemmelser på restbeløb for poster omhandlet i artikel 33, stk.
1, litra h):
a)
de beløb, der skal fratrækkes, og som vedrører direkte besiddelser, fratrækkes for
halvdelens vedkommende i tier 1-kapitalelementer og for den anden halvdels
vedkommende i tier 2-kapitalelementer
de beløb, der vedrører indirekte besiddelser, fratrækkes ikke og risikovægtes i
overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2 eller 3, og er i givet fald omfattet af
kravene i tredje del, afsnit IV.
b)
10.
Institutter anvender følgende bestemmelser på restbeløb for poster omhandlet i artikel 33, stk.
1, litra i):
a)
de beløb, der skal fratrækkes, og som vedrører direkte besiddelser, fratrækkes for
halvdelens vedkommende i tier 1-kapitalelementer og for den anden halvdels
vedkommende i tier 2-kapitalelementer
de beløb, der vedrører indirekte besiddelser, fratrækkes ikke og risikovægtes i
overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2 eller 3, og er i givet fald omfattet af
kravene i tredje del, afsnit IV.
b)
U
NDERAFDELING
2
F
RADRAG I SUPPLERENDE TIER
1-
KAPITALELEMENTER
Artikel 454
Fradrag i supplerende tier 1-kapitalelementer
Uanset artikel 53 gælder følgende i perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2017:
a)
institutter fratrækker i supplerende tier 1-kapitalelementer den relevante procentdel som anført
i artikel 458 af de beløb, der skal fratrækkes i henhold til artikel 53
142
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
b)
institutter anvender de i artikel 455 fastsatte krav på restbeløbene for de poster, der skal
fratrækkes i henhold til artikel 53.
Artikel 455
Poster, der ikke fratrækkes i supplerende tier 1-kapitalelementer
1.
2.
Uanset artikel 53 finder kravene i denne artikel i perioden fra den 1. januar 2013 til den 31.
december 2017 anvendelse på de i artikel 454, litra b, omhandlede restbeløb.
Institutter anvender følgende bestemmelser på restbeløb for poster omhandlet i artikel 53, litra
a):
a)
b)
direkte besiddelser af egne supplerende tier 1-kapitalinstrumenter, der er aktier,
fratrækkes til den bogførte værdi i tier 1-kapitalelementer
direkte besiddelser af egne supplerende tier 1-kapitalinstrumenter, der ikke er aktier,
fratrækkes ikke og risikovægtes i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2
eller 3, og er i givet fald omfattet af kravene i tredje del, afsnit IV.
indirekte besiddelser af egne supplerende tier 1-kapitalinstrumenter, herunder egne
supplerende tier 1-kapitalinstrumenter, som et institut kan være forpligtet til at købe på
grundlag af en eksisterende eller mulig kontraktlig forpligtelse, fratrækkes ikke og
risikovægtes i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2 eller 3, og er i givet
fald omfattet af kravene i tredje del, afsnit IV.
c)
3.
Institutter anvender følgende bestemmelser på restbeløbet for poster omhandlet i artikel 53,
litra b):
a)
hvis et institut ikke har en væsentlig kapitalandel i en relevant enhed, med hvilken det
har besiddelser i krydsejerskab, behandles dets direkte og indirekte besiddelser af disse
supplerende tier 1-kapitalinstrumenter i enheden efter artikel 53, litra c)
hvis instituttet har en væsentlig kapitalandel i en relevant enhed, med hvilken det har
besiddelser i krydsejerskab, behandles dets direkte og indirekte besiddelser af disse
supplerende tier 1-kapitalinstrumenter i enheden efter artikel 53, litra d).
b)
4.
Institutter anvender følgende bestemmelser på restbeløbet for poster omhandlet i artikel 53,
litra c) og d):
a)
det beløb, der vedrører direkte besiddelser, og som skal fratrækkes i henhold til artikel
53, litra c) og d), fratrækkes for halvdelens vedkommende i tier 1-kapitalelementer og
for den anden halvdels vedkommende i tier 2-kapitalelementer
det beløb, der vedrører indirekte besiddelser, og som skal fratrækkes i henhold til artikel
53, litra c) og d), fratrækkes ikke og risikovægtes i overensstemmelse med tredje del,
afsnit II, kapitel 2 eller 3, og er i givet fald omfattet af kravene i tredje del, afsnit IV.
b)
143
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
U
NDERAFDELING
3
F
RADRAG I TIER
2-
KAPITALELEMENTER
Artikel 456
Fradrag i tier 2-kapitalelementer
1.
Uanset artikel 63 gælder følgende i perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2017:
a)
b)
institutter fratrækker i tier 2-kapitalelementer den relevante procentdel som anført i
artikel 458 af de beløb, der skal fratrækkes i henhold til artikel 63
institutter anvender de i artikel 457 fastsatte krav på restbeløbene for de poster, der skal
fratrækkes i henhold til artikel 63.
Artikel 457
Fradrag i tier 2-kapitalelementer
1.
2.
Uanset artikel 63 finder kravene i denne artikel i perioden fra den 1. januar 2013 til den 31.
december 2017 anvendelse på de i artikel 456, litra b, omhandlede restbeløb.
Institutter anvender følgende bestemmelser på restbeløb for poster omhandlet i artikel 63, litra
a):
a)
b)
direkte besiddelser af egne tier 2-kapitalinstrumenter, der er aktier, fratrækkes til den
bogførte værdi i tier 2-kapitalelementer
direkte besiddelser af egne tier 2-kapitalinstrumenter, der ikke er aktier, fratrækkes ikke
og risikovægtes i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2 eller 3, og er i
givet fald omfattet af kravene i tredje del, afsnit IV
indirekte besiddelser af egne tier 2-kapitalinstrumenter, herunder egne tier 2-
kapitalinstrumenter, som et institut kan være forpligtet til at købe på grundlag af en
eksisterende eller mulig kontraktlig forpligtelse, fratrækkes ikke og risikovægtes i
overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2 eller 3, og er i givet fald omfattet af
kravene i tredje del, afsnit IV.
c)
3.
Institutter anvender følgende bestemmelser på restbeløbet for poster omhandlet i artikel 63,
litra b):
a)
hvis et institut ikke har en væsentlig kapitalandel i en relevant enhed, med hvilken det
har besiddelser i krydsejerskab, behandles dets direkte og indirekte besiddelser af tier 2-
kapitalinstrumenter i enheden efter artikel 63, litra c)
144
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
b)
hvis instituttet har en væsentlig kapitalandel i en relevant enhed, med hvilken det har
besiddelser i krydsejerskab, behandles dets direkte og indirekte besiddelser af tier 2-
kapitalinstrumenter i enheden efter artikel 63, litra d).
4.
Institutter anvender følgende bestemmelser på restbeløbet for poster omhandlet i artikel 63,
litra c) og d):
a)
det beløb, der vedrører direkte besiddelser, og som skal fratrækkes i henhold til artikel
63, litra c) og d), fratrækkes for halvdelens vedkommende i tier 1-kapitalelementer og
for den anden halvdels vedkommende i tier 2-kapitalelementer
det beløb, der vedrører indirekte besiddelser, og som skal fratrækkes i henhold til artikel
63, litra c) og d), fratrækkes ikke og risikovægtes i overensstemmelse med tredje del,
afsnit II, kapitel 2 eller 3, og er i givet fald omfattet af kravene i tredje del, afsnit IV.
b)
U
NDERAFDELING
4
F
RADRAGSPROCENTER
Artikel 458
Procenter for fradrag i tier 1-kernekapitalelementer, supplerende tier 1-kapitalelementer og tier 2-
kapitalelementer
1.
Den relevante procentdel ved anvendelsen af artikel 451, stk. 1, litra a) og c), artikel 454, litra
a), og artikel 456, litra a), skal ligge inden for følgende intervaller:
a)
b)
c)
d)
e)
2.
0 % til 100 % i perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2013
20 % til 100 % i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014
40 % til 100 % i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015
60 % til 100 % i perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016
80 % til 100 % i perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2017.
De kompetente myndigheder:
a)
fastsætter den relevante procentdel inden for de i stk. 1 omhandlede intervaller for hver
af følgende poster:
i)
ii)
de i artikel 33, stk. 1), litra a)-h), nævnte poster, undtagen udskudte skatteaktiver,
som udnyttes i fremtidig indkomst, og som skyldes midlertidige forskelle
udskudte skatteaktiver, som udnyttes i fremtidig indkomst, og som skyldes
midlertidige forskelle, samt de i artikel 33, stk. 1, litra i), nævnte poster
145
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
iii)
iv)
b)
de i artikel 53, litra a)-d), nævnte poster
de i artikel 63, litra a)-d), nævnte poster
offentliggør den procentdel, der er fastsat i henhold til litra a).
A
FDELING
4
M
INORITETSINTERESSER OG SUPPLERENDE TIER
1-
KAPITALINSTRUMENTER OG
TIER
2-
KAPITALINSTRUMENTER UDSTEDT AF DATTERSELSKABER
Artikel 459
Indregning af instrumenter og poster, der ikke kvalificerer som minoritetsinteresser, i den
konsoliderede tier 1-kernekapital
1.
Uanset anden del, afsnit III, fastlægges indregning i det konsoliderede kapitalgrundlag af
poster, der ville kvalificere som konsoliderede reserver på grundlag af nationale
gennemførelsesforanstaltninger i henhold til artikel 65 i direktiv 2006/48/EF, men som af en
eller flere af nedennævnte årsager ikke kvalificerer som konsolideret tier 1-kernekapital, i
perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2017 af de kompetente myndigheder i
overensstemmelse med stk. 2 og 3:
a)
instrumentet kvalificerer ikke som et tier 1-kernekapitalinstrument, og overført resultat
og overkurs ved emission i tilknytning hertil kvalificerer følgelig ikke som tier 1-
kernekapitalelementer
som følge af anvendelsen af artikel 76, stk. 2
fordi datterselskabet ikke er et institut eller en enhed, der i kraft af gældende national
lovgivning er omfattet af kravene i denne forordning og direktiv [indsættes af
Publikationskontoret]
fordi datterselskabet ikke indgår fuldt og helt i konsolideringen, jf. første del, afsnit II,
kapitel 2.
b)
c)
d)
2.
Den relevante procentdel af de i stk. 1 omhandlede poster, der ville kvalificere som
konsoliderede reserver på grundlag af nationale gennemførelsesforanstaltninger til artikel 65 i
direktiv 2006/48/EF, kvalificerer som konsolideret tier 1-kernekapital.
Den relevante procentdel med henblik på anvendelsen af stk. 2 skal ligge inden for følgende
intervaller:
a)
b)
c)
0 % til 100 % i perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2013
0 % til 80 % i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014
0 % til 60 % i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015
146
3.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
d)
e)
4.
0 % til 40 % i perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016
0 % til 20 % i perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2017.
De kompetente myndigheder:
a)
b)
fastsætter den relevante procentdel inden for de i stk. 3 omhandlede intervaller
offentliggør den procentdel, der er fastsat i henhold til litra a).
Artikel 460
Indregning af minoritetsinteresser og kvalificerende supplerende tier 1-kapital og tier 2-
kapital i det konsoliderede kapitalgrundlag
1.
Uanset artikel 79, litra b), artikel 80, litra b), og artikel 82, litra b), ganges de i de nævnte
artikler omhandlede procentdele i perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2017
med en relevant faktor.
Den relevante faktor med henblik på anvendelsen af stk. 1 skal ligge inden for følgende
intervaller:
a)
b)
c)
d)
e)
0-1 i perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2013
0,2-1 i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014
0,4-1 i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015
0,6-1 i perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016 og
0,8-1 i perioden fra den 1. januar 20174 til den 31. december 2017.
2.
3.
De kompetente myndigheder:
a)
b)
fastsætter den relevante faktor inden for de i stk. 2 omhandlede intervaller
offentliggør den procentdel, der er fastsat i henhold til litra a).
A
FDELING
5
S
UPPLERENDE FILTRE OG FRADRAG
Artikel 461
Supplerende filtre og fradrag
1.
Uanset artikel 29-33, 53 og 63 foretager institutter i perioden fra den 1. januar 2013 til den 31.
december 2017 justeringer med henblik på i tier 1-kernekapitalelementer, tier 1-
147
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kapitalelementer, tier 2-kapitalelementer eller kapitalgrundlagselementer at indregne eller i
disse elementer at fradrage den relevante procentdel af filtre eller fradrag, der kræves i
henhold til nationale gennemførelsesforanstaltninger til artikel 57 og 66 i direktiv 2006/48/EF
og artikel 13 og 16 i direktiv 2006/49/EF, og som ikke kræves i henhold til anden del.
2.
Den relevante procentdel med henblik på anvendelsen af stk. 1 skal ligge inden for følgende
intervaller:
a)
b)
c)
d)
e)
3.
0 % til 100 % i perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2013
0 % til 80 % i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014
0 % til 60 % i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015
0 % til 40 % i perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016 og
0 % til 20 % i perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2017.
For hvert filter eller fradrag som omhandlet i stk. 1 skal de kompetente myndigheder:
a)
b)
fastsætte de relevante procentdele inden for de i stk. 2 omhandlede intervaller
offentliggøre de procentdele, der er fastsat i henhold til litra a).
4.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere de betingelser, under hvilke de kompetente myndigheder bestemmer, hvorvidt
justeringer foretaget i kapitalgrundlag eller kapitalgrundlagselementer i overensstemmelse
med nationale gennemførelsesforanstaltninger til direktiv 2006/49/EF, der ikke er omfattet af
anden del, med henblik på anvendelsen af denne artikel skal foretages i tier 1-
kernekapitalelementer, supplerende tier 1-kapitalelementer, tier 1-kapitaelementer, tier 2-
kapitalelementer eller kapitalgrundlag.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 1. januar 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
148
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kapitel 2
Overgangsbestemmelser vedrørende kapitalinstrumenter
A
FDELING
1
I
NSTRUMENTER
,
DER UDGØR STATSSTØTTE
Artikel 462
Overgangsbestemmelser vedrørende statsstøtteinstrumenter
1.
Uanset artikel 24-27, 48, 49, 59 og 60 finder denne artikel i perioden fra den 1. januar 2013 til
den 31. december 2017 anvendelse på kapitalinstrumenter, i forbindelse med hvilke følgende
betingelser er opfyldt:
a)
b)
c)
2.
instrumenterne er udstedt før den 20. juli 2011
instrumenterne udgør statsstøtte
instrumenterne blev af Kommissionen anset for at være forenelige med det indre marked
i henhold til artikel 107 i TEUF.
Instrumenter, der i henhold til nationale gennemførelsesforanstaltninger var omfattet af artikel
57, litra a), i direktiv 2006/48/EF, kvalificerer som tier 1-kernekapitalinstrumenter, uanset om
et af følgende forhold gør sig gældende:
a)
b)
betingelserne i artikel 26 er ikke opfyldt
instrumenterne er udstedt af et selskab som omhandlet i artikel 25, og betingelserne i
hhv. artikel 26 eller 27 er ikke opfyldt.
3.
Instrumenter, der i henhold til nationale gennemførelsesforanstaltninger var omfattet af artikel
57, litra ca), og artikel 66, stk. 1, i direktiv 2006/48/EF, kvalificerer som supplerende tier 1-
kapitalinstrumenter, uanset om betingelserne i artikel 49, stk. 1, ikke er opfyldt.
Poster, der i henhold til nationale gennemførelsesforanstaltninger var omfattet af artikel 57,
litra f), g) eller h), og artikel 66, stk. 1, i direktiv 2006/48/EF, kvalificerer som tier 2-
kapitalinstrumenter, uanset om de ikke er nævnt i artikel 59 eller betingelserne i artikel 60 ikke
er opfyldt.
4.
149
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
A
FDELING
2
I
NSTRUMENTER
,
DER IKKE UDGØR STATSSTØTTE
U
NDERAFDELING
1
B
ETINGELSER OG GRÆNSER FOR ANVENDELSE AF OVERGANGSBESTEMMELSER
Artikel 463
Betingelser for anvendelse af overgangsbestemmelser vedrørende kapitalelementer, der kvalificerede
som kapitalgrundlag i henhold til nationale gennemførelsesforanstaltninger til direktiv 2006/48/EF
1.
2.
3.
Denne artikel finder kun anvendelse på instrumenter, der er udstedt før den 20. juli 2011, og
som ikke er omhandlet i artikel 462, stk. 1.
Uanset artikel 24-27, 48, 49, 59 og 60 finder denne artikel anvendelse i perioden fra den 1.
januar 2013 til den 31. december 2021.
Inden for den i artikel 464, stk. 2, fastsatte grænse kvalificerer kapital som defineret i artikel
22 i direktiv 86/635/EØF og overkurs ved emission i forbindelse hermed, der kvalificerede
som kerneegenkapital i henhold til nationale gennemførelsesforanstaltninger til artikel 57, litra
a), i direktiv 2006/48/EF, som tier 1-kernekapitalelementer, uanset om kapitalen ikke opfylder
betingelserne i hhv. artikel 262 eller 27.
Inden for den i artikel 464, stk. 3, fastsatte grænse kvalificerer instrumenter og overkurs ved
emission i forbindelse hermed, der kvalificerede som kerneegenkapital i henhold til nationale
gennemførelsesforanstaltninger til artikel 57, litra ca), og artikel 154, stk. 8 og 9, i direktiv
2006/48/EF, som supplerende tier 1-kapitalelementer, uanset om betingelserne i artikel 49
ikke er opfyldt.
Inden for de i artikel 464, stk. 4, fastsatte grænser kvalificerer poster og overkurs ved emission
i forbindelse hermed, der i henhold til nationale gennemførelsesforanstaltninger var omfattet
af artikel 57, litra f), g) eller h), i direktiv 2006/48/EF, som tier 2-kapitalelementer, uanset om
de ikke er nævnt i artikel 59 eller betingelserne i artikel 60 ikke er opfyldt.
Artikel 464
Grænser for kapitalelementer, der i henhold til overgangsbestemmelser kvalificerer som tier
1-kernekapitalelementer, supplerende tier 1-kapitalelementer og tier 2-kapitalelementer
1.
I perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2021 kvalificerer instrumenter, der er
omhandlet i artikel 463, kun som kapitalgrundlag i det omfang, det er beskrevet i denne
artikel.
4.
5.
150
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
Omfanget af de i artikel 463, stk. 3, omhandlede kapitalelementer, der kvalificerer som tier 1-
kernekapitalelementer, er begrænset til den relevante procentdel af summen af de beløb, der er
fastsat i litra a) og b):
a)
b)
den nominelle værdi af den kapital, der er omhandlet i artikel 463, stk. 3, og som var
udstedt den 31. december 2012
overkurs ved emission i forbindelse med de i litra a) nævnte kapitalelementer.
3.
Omfanget af de i artikel 463, stk. 4, omhandlede kapitalelementer, der kvalificerer som
supplerende tier 1-kapitalelementer, er begrænset til den relevante procentdel af differencen
mellem summen af de beløb, der er fastsat i litra a) og b), og summen af de beløb, der er
fastsat i litra c)-f):
a)
b)
c)
den nominelle værdi af instrumenter, der er omhandlet i artikel 463, stk. 4, og som var
udstedt den 31. december 2012
overkurs ved emission i forbindelse med de i litra a) nævnte instrumenter
værdien af instrumenter, der er omhandlet i artikel 463, stk. 4, og som den 31. december
2012 oversteg grænserne i de nationale gennemførelsesforanstaltninger til artikel 66, stk.
1, litra a), og artikel 66, stk. 1a, i direktiv 2006/48/EF
overkurs ved emission i forbindelse med de i litra c) nævnte instrumenter
den nominelle værdi af instrumenter, der er omhandlet i artikel 463, stk. 4, og som var
udstedt den 31. december 2012, men som ikke kvalificerer som supplerende tier 1-
kapitalinstrumenter i henhold til artikel 467, stk. 4
overkurs ved emission i forbindelse med de i litra e) nævnte instrumenter.
d)
e)
f)
4.
Omfanget af de i artikel 463, stk. 5, omhandlede kapitalelementer, der kvalificerer som tier 2-
kapitalelementer, er begrænset til den relevante procentdel af differencen mellem summen af
de beløb, der er fastsat i litra a)-b), og summen af de beløb, der er fastsat i litra e)-h):
a)
b)
c)
den nominelle værdi af instrumenter, der er omhandlet i artikel 463, stk. 5, og som var
udstedt den 31. december 2012
overkurs ved emission i forbindelse med de i litra a) nævnte instrumenter
den nominelle værdi af ansvarlig fremmedkapital, der var udstedt den 31. december,
nedsat med det beløb, der kræves i henhold til nationale gennemførelsesforanstaltninger
til artikel 64, stk. 3, litra c), i direktiv 2006/48/EF
den nominelle værdi af kapitalelementer, der er omhandlet i artikel 463, stk. 5, undtagen
kapitalelementer og ansvarlig fremmedkapital omhandlet i litra a) og c) i dette stykke,
der var udstedt den 31. december 2012
d)
151
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
e)
den nominelle værdi af instrumenter og kapitalelementer omhandlet i artikel 463, stk. 5,
der var udstedt den 31. december 2012, og som oversteg grænserne i de nationale
gennemførelsesforanstaltninger til artikel 66, stk. 1, litra a) i direktiv 2006/48/EF
overkurs ved emission i forbindelse med de i litra e) nævnte instrumenter
den nominelle værdi af instrumenter, der er omhandlet i artikel 463, stk. 5, og som var
udstedt den 31. december 2012, men som ikke kvalificerer som tier 2-kapitalelementer i
henhold til artikel 468, stk. 4
overkurs ved emission i forbindelse med de i litra g) nævnte instrumenter.
f)
g)
h)
5.
Den relevante procentdel, jf. stk. 2-4, med henblik på anvendelsen af denne artikel skal ligge
inden for følgende intervaller:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
h)
i)
0 % til 90 % i perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2013
0 % til 80 % i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014
0 % til 70 % i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015
0 % til 60 % i perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016
0 % til 50 % i perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2017
0 % til 40 % i perioden fra den 1. januar 2018 til den 31. december 2018
0 % til 30 % i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019
0 % til 20 % i perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2020
0 % til 10 % i perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2021.
6.
De kompetente myndigheder:
a)
b)
fastsætter de relevante procentdele inden for de i stk. 5 omhandlede intervaller
offentliggør de procentdele, der er fastsat i henhold til litra a).
Artikel 465
Indregning af kapitalelementer, som ikke ifølge overgangsbestemmelser kvalificerer som tier
1-kernekapitalelementer eller supplerende tier 1-kapitalelementer, i andre
kapitalgrundlagselementer
1.
Uanset artikel 48, 49, 59 og 60 kan institutter i perioden fra den 1. januar 2013 til den 31.
december 2021 som kapitalelementer, der er omhandlet i artikel 463, stk. 4, behandle kapital
og overkurs ved emission i forbindelse hermed, der er omhandlet i artikel 463, stk. 3, og som
152
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ikke indregnes som tier 1-kernekapitalelementer, fordi de overstiger den relevante procentdel,
der er fastsat i artikel 464, stk. 2, i det omfang indregningen af denne kapital og overkursen
ved emission i forbindelse hermed ikke overstiger grænsen for den relevante procentdel, der er
omhandlet i artikel 464, stk. 3.
2.
Uanset artikel 48, 49, 59 og 60 kan institutter i perioden fra den 1. januar 2013 til den 31.
december 2021 behandle følgende som kapitalelementer, der er omfattet af artikel 463, stk. 5, i
det omfang indregningen heraf ikke overstiger grænsen for den relevante procentdel som
fastsat i artikel 464, stk. 4:
a)
kapital og overkurs ved emission i forbindelse hermed, der er omhandlet i artikel 463,
stk. 3, og som ikke kan indregnes som tier 1-kernekapitalelementer, fordi de overstiger
den relevante procentdel, der er fastsat i artikel 464, stk. 2
instrumenter og overkurs ved emission i forbindelse hermed, der er omhandlet i artikel
463, stk. 4, og som overstiger den relevante procentdel, der er omhandlet i artikel 464,
stk. 3.
b)
3.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere
betingelserne for at lade kapitalinstrumenter, der er omhandlet i stk.1 og 2, være omfattet af
artikel 464, stk. 4 eller 5, i perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2021.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 1. januar 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
Artikel 466
Amortisering af kapitalelementer, der i henhold til overgangsbestemmelser behandles som tier
2-kapitalelementer
4.
5.
1.
De i artikel 463, stk. 5, omhandlede kapitalelementer, der kvalificerer som tier 2-
kapitalelementer i henhold til artikel 463, stk. 5, eller artikel 464, stk. 2, er omfattet af kravene
i artikel 61.
153
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
U
NDERAFDELING
2
I
NDREGNING I SUPPLERENDE TIER
1-
OG TIER
2-
KAPITALELEMENTER AF
INSTRUMENTER MED FØRTIDSINDFRIELSESMULIGHED OG INCITAMENTER TIL
INDFRIELSE
Artikel 467
Hybride instrumenter med førtidsindfrielsesmulighed og incitamenter til indfrielse
1.
Uanset artikel 48 og 49 er instrumenter omhandlet i artikel 463, stk. 4, som opfyldte kravene i
henhold til nationale gennemførelsesforanstaltninger til artikel 57, litra ca), i direktiv
2006/48/EF, og hvis vilkår og betingelser indeholder bestemmelser om
førtidsindfrielsesmulighed med incitamenter til indfrielse fra instituttets side, i perioden fra
den 1. januar 2013 til den 31. december 2021 omfattet af kravene i stk. 2-7.
Instrumenterne kvalificerer som supplerende tier 1-kapitalinstrumenter, hvis følgende
betingelser er opfyldt:
a)
b)
c)
3.
instituttet kunne kun gøre brug af en førtidsindfrielsesmulighed med incitamenter til
indfrielse fra instituttets side før den 1. januar 2013
instituttet har ikke gjort brug af førtidsindfrielsesmuligheden
betingelserne i artikel 49 er opfyldt fra den 1. januar 2013.
2.
Instrumenterne kvalificerer som supplerende tier 1-kapitalinstrumenter i overensstemmelse
med artikel 463, stk. 4, mellem den 1. januar 2013 og deres faktiske forfaldsdato og
kvalificerer derefter som supplerende tier 1-kapitalelementer uden begrænsning, hvis følgende
betingelser er opfyldt:
a)
b)
c)
instituttet kunne kun gøre brug af en førtidsindfrielsesmulighed med incitamenter til
indfrielse den 1. januar 2013 eller derefter
instituttet har ikke gjort brug af førtidsindfrielsesmuligheden på instrumenternes faktiske
forfaldsdato
betingelserne i artikel 49 er opfyldt fra instrumenternes faktiske forfaldsdato.
4.
Instrumenterne kvalificerer ikke som supplerende tier 1-kapitalinstrumenter og er ikke
omfattet af artikel 463, stk. 4, fra den 1. januar 2013, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a)
b)
instituttet kunne gøre brug af en førtidsindfrielsesmulighed med incitamenter til
indfrielse mellem den 20. juli 2011 og den 1. januar 2013
instituttet har ikke gjort brug af førtidsindfrielsesmuligheden på instrumenternes faktiske
forfaldsdato
154
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
c)
5.
betingelserne i artikel 49 er ikke opfyldt fra instrumenternes faktiske forfaldsdato.
Instrumenterne kvalificerer som supplerende tier 1-kapitalinstrumenter i overensstemmelse
med artikel 463, stk. 4, mellem den 1. januar 2013 og deres faktiske forfaldsdato og
kvalificerer derefter ikke som supplerende tier 1-kapitalelementer, hvis følgende betingelser er
opfyldt:
a)
b)
c)
instituttet kunne gøre brug af en førtidsindfrielsesmulighed med incitamenter til
indfrielse den 1. januar 2013 eller derefter
instituttet har ikke gjort brug af førtidsindfrielsesmuligheden på instrumenternes faktiske
forfaldsdato
betingelserne i artikel 49 er ikke opfyldt fra instrumenternes faktiske forfaldsdato.
6.
Instrumenterne kvalificerer som supplerende tier 1-kapitalinstrumenter i overensstemmelse
med artikel 463, stk. 4, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a)
b)
c)
instituttet kunne kun gøre brug af en førtidsindfrielsesmulighed med incitamenter til
indfrielse til og med den 20. juli 2011
instituttet har ikke gjort brug af førtidsindfrielsesmuligheden på instrumenternes faktiske
forfaldsdato
betingelserne i artikel 49 var ikke opfyldt fra instrumenternes faktiske forfaldsdato.
Artikel 468
Tier 2-kapitalelementer med incitamenter til indfrielse
1.
Uanset artikel 59 og 60 er kapitalelementer omhandlet i artikel 463, stk. 5, som opfyldte
kravene i henhold til nationale gennemførelsesforanstaltninger til artikel 57, litra f), g) eller h),
i direktiv 2006/48/EF, og hvis vilkår og betingelser indeholder bestemmelser om
førtidsindfrielsesmulighed og incitamenter til indfrielse fra instituttets side, i perioden fra den
1. januar 2013 til den 31. december 2021 omfattet af kravene i stk. 2-7.
Kapitalelementerne kvalificerer som tier 2-instrumenter, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a)
b)
c)
instituttet kunne kun gøre brug af en førtidsindfrielsesmulighed med incitamenter til
indfrielse før den 1. januar 2013
instituttet har ikke gjort brug af førtidsindfrielsesmuligheden
betingelserne i artikel 60 er opfyldt fra den 1. januar 2013.
2.
3.
Kapitalelementerne kvalificerer som tier 2-kapitalinstrumenter i overensstemmelse med artikel
463, stk. 5, mellem den 1. januar 2013 og deres faktiske forfaldsdato og kvalificerer derefter
som tier 2-kapitalelementer uden begrænsning, hvis følgende betingelser er opfyldt:
155
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
a)
b)
c)
4.
instituttet kunne kun gøre brug af en førtidsindfrielsesmulighed med incitamenter til
indfrielse den 1. januar 2013 eller derefter
instituttet har ikke gjort brug af førtidsindfrielsesmuligheden på kapitalelementernes
faktiske forfaldsdato
betingelserne i artikel 60 er opfyldt fra kapitalelementernes faktiske forfaldsdato.
Kapitalelementerne kvalificerer ikke som tier 2-kapitalelementer fra den 1. januar 2013, hvis
følgende betingelser er opfyldt:
a)
b)
c)
instituttet kunne kun gøre brug af en førtidsindfrielsesmulighed med incitamenter til
indfrielse mellem den 20. juli 2011 og den 1. januar 2013
instituttet har ikke gjort brug af førtidsindfrielsesmuligheden på kapitalelementernes
faktiske forfaldsdato
betingelserne i artikel 60 er ikke opfyldt fra kapitalelementernes faktiske forfaldsdato.
5.
Kapitalelementerne kvalificerer som tier 2-kapitalinstrumenter i overensstemmelse med artikel
463, stk. 5, mellem den 1. januar 2013 og deres faktiske forfaldsdato og kvalificerer derefter
ikke som tier 2-kapitalelementer, hvis:
a)
b)
c)
instituttet kunne gøre brug af en førtidsindfrielsesmulighed med incitamenter til
indfrielse den 1. januar 2013 eller derefter
instituttet ikke gjorde brug af førtidsindfrielsesmuligheden på deres faktiske forfaldsdato
betingelserne i artikel 60 er ikke opfyldt fra kapitalelementernes faktiske forfaldsdato.
6.
Kapitalelementerne kvalificerer som tier 2-kapitalelementer i overensstemmelse med artikel
463, stk. 5, hvis:
a)
b)
c)
instituttet kun kunne gøre brug af en førtidsindfrielsesmulighed med incitamenter til
indfrielse til og med den 20. juli 2011
instituttet har ikke gjort brug af førtidsindfrielsesmuligheden på kapitalelementernes
faktiske forfaldsdato
betingelserne i artikel 60 er ikke opfyldt fra kapitalelementernes faktiske forfaldsdato.
Artikel 469
Faktisk forfaldsdato
Ved anvendelsen af artikel 467 og 468 bestemmes den faktiske forfaldsdato som følger:
156
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
a)
for de i stk. 3 og 5 i de nævnte artikler omhandlede kapitalelementer: datoen for den første
udnyttelse af førtidsindfrielsesmuligheden med incitamenter til indfrielse, der finder sted den
1. januar 2013 eller derefter
for de i stk. 4 i de nævnte artikler omhandlede kapitalelementer: datoen for den første
udnyttelse af førtidsindfrielsesmuligheden med incitamenter til indfrielse, der finder sted
mellem den 20. juni 2011 og den 1. januar 2013
for de i stk. 6 i de nævnte artikler omhandlede kapitalelementer: datoen for den første
udnyttelse af førtidsindfrielsesmuligheden med incitamenter til indfrielse, der finder sted før
den 20. juli 2011.
b)
c)
Kapitel 3
Overgangsbestemmelser vedrørende offentliggørelse af oplysninger om
kapitalgrundlag
Artikel 470
Offentliggørelse af oplysninger om kapitalgrundlag
1.
2.
Denne artikel finder anvendelse i perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2021.
I perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2015 offentliggør institutter oplysninger
om, i hvilket omfang niveauet for tier 1-kernekapital og tier 1-kapital overstiger de krav, der er
fastsat i artikel 448.
I perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2017 offentliggør institutter følgende
supplerende oplysninger om deres kapitalgrundlag:
a)
arten af de individuelle filtre og fradrag, der anvendes i henhold til artikel 449-452, 454,
456 og 459, samt virkningen heraf på tier 1-kernekapitalen, den supplerende tier 1-
kapital, tier 2-kapitalen og kapitalgrundlaget
minoritetsinteresser og supplerende tier 1- og tier 2-instrumenter samt overført resultat
og overkurs ved emission i tilknytning hertil, der er udstedt af datterselskaber, og som er
indregnet i konsolideret tier 1-kernekapital, supplerende tier 1-kapital, tier 2-kapital og
kapitalgrundlag i henhold til kapitel 1, afdeling 4
virkningen på tier 1-kernekapitalen, den supplerende tier 1-kapital, tier 2-kapitalen og
kapitalgrundlaget af de individuelle filtre og fradrag, der anvendes i henhold til artikel
461
arten og omfanget af de kapitalelementer, der kvalificerer som tier 1-
kernekapitalelementer, tier 1-kapitalelementer og tier 2-kapitalelementer i kraft af de i
kapitel 2, afdeling 2, nævnte undtagelser.
3.
b)
c)
d)
157
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.
I perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2021 offentliggør institutter oplysninger
om omfanget af instrumenter, der kvalificerer som tier 1-kernekapitalinstrumenter,
supplerende tier 1-instrumenter og tier 2-instrumenter i medfør af artikel 463.
Kapitel 4
Store engagementer, kapitalgrundlagskrav, gearing og Basel I-
minimumsgrænse
Artikel 471
Overgangsbestemmelser for store engagementer
1.
Bestemmelserne om store engagementer i artikel 376-392 finder ikke anvendelse på
investeringsselskaber, hvis hovedaktivitet udelukkende består i at yde investeringsservice eller
udøve investeringsaktiviteter i relation til de finansielle instrumenter, der er opført i afsnit C,
punkt 5, 6, 7, 9 og 10, i bilag I til direktiv 2004/39/EF, og som ikke var omfattet af direktiv
93/22/EØF den 31. december 2006. Denne undtagelse gælder indtil den 31. december 2014
eller den dato, hvor eventuelle ændringer i henhold til stk. 2 træder i kraft, alt efter hvilken
dato der indtræffer først.
Senest den 31. december 2014 forelægger Kommissionen efter en offentlig høring og på
baggrund af drøftelser med de kompetente myndigheder en rapport for Parlamentet og Rådet
om:
a)
en hensigtsmæssig ordning for tilsyn med investeringsselskaber, hvis hovedaktivitet
udelukkende består i at yde investeringsservice eller udøve investeringsaktiviteter i
relation til de finansielle instrumenter, der er opført i afsnit C, punkt 5, 6, 7, 9 og 10 i
bilag I til direktiv 2004/39/EF
hvorvidt det er ønskværdigt at ændre direktiv 2004/39/EF for at skabe en ny kategori af
investeringsselskaber, hvis hovedaktivitet udelukkende består i at yde
investeringsservice eller udøve investeringsaktiviteter i relation til de finansielle
instrumenter, der er opført i afsnit C, punkt 5, 6, 7, 9 og 10 i bilag I til direktiv
2004/39/EF, og som vedrører energiforsyning.
2.
b)
3.
På grundlag af denne rapport kan Kommissionen fremsætte forslag til ændringer af denne
forordning.
Artikel 472
Kapitalgrundlagskrav efter IRB-metoden
1.
Uanset tredje del, kapitel 3, kan den kompetente myndighed indtil den 31. december 2017
undtage visse kategorier af aktieeksponeringer, der besiddes af institutter og datterselskaber i
Unionen af institutter i en medlemsstat pr. 31. december 2007, fra behandling efter IRB-
158
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
metoden. Den kompetente myndighed offentliggør de kategorier af aktieeksponeringer, der er
omfattet af denne behandling, jf. artikel 133 i direktiv [indsættes af Publikationskontoret].
Den undtagne position måles ved antallet af aktier pr. 31. december 2007 og eventuelle
yderligere aktier, der er et direkte resultat af denne aktiebesiddelse, forudsat at den ikke
forøger den proportionale andel af ejerskabet i et porteføljeselskab.
Forøger en erhvervelse den proportionale andel af ejerskabet i en specifik aktiebesiddelse, er
den overskydende andel af aktiebesiddelsen ikke underlagt undtagelsen. Undtagelsen gælder
heller ikke for aktiebesiddelser, som oprindeligt var underlagt undtagelsen, men som er blevet
afhændet og derefter genkøbt.
Aktieeksponeringer, der er omfattet af denne bestemmelse, er underlagt kapitalkravene som
beregnet i overensstemmelse med standardmetoden i tredje del, afsnit 2, kapitel II, og kravene
i tredje del, afsnit IV, alt efter det enkelte tilfælde.
De kompetente myndigheder underretter Kommissionen og EBA om anvendelsen af dette
stykke.
2.
Ved beregningen af risikovægtede eksponeringer i henhold til artikel 109, stk. 4, indtil den 31.
december 2015 skal samme risikovægtning tillægges eksponeringer mod medlemsstaternes
statslige forvaltninger eller centralbanker, som er denomineret og finansieret i en hvilken som
helst medlemsstats valuta, som ved eksponeringer, som er denomineret og finansieret i den
nationale valuta.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere de
betingelser, hvorefter medlemsstaterne giver den undtagelse, der er omhandlet i stk. 1.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 1. januar 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
Artikel 473
Kapitalgrundlagskrav vedrørende dækkede obligationer
1.
Indtil den 31. december 2014 finder 10 %-grænsen for de privilegerede andele, der er udstedt
af franske "Fonds Communs de Créances" eller tilsvarende securitiseringsenheder som
specificeret i artikel 124, stk. 1, litra d) og e), ikke anvendelse, forudsat at:
a)
de securitiserede eksponeringer i fast ejendom til beboelse eller erhverv hidrører fra et
medlem af den samme koncern, som udstederen af de dækkede obligationer er medlem
af, eller fra en enhed, der er tilsluttet det samme centralorgan, som udstederen af de
dækkede obligationer er tilsluttet (det fælles koncernmedlemskab eller den fælles
3.
159
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tilslutning fastsættes samtidig med, at de privilegerede andele stilles som sikkerhed for
dækkede obligationer)
b)
et medlem af den samme koncern, som udstederen af de dækkede obligationer er
medlem af, eller en enhed, der er tilsluttet det samme centralorgan, som udstederen af de
dækkede obligationer er tilsluttet, beholder hele den "first loss"-tranche, der omfatter
disse privilegerede andele.
2.
Senest den 1. januar 2013 vurderer Kommissionen, om den i stk. 1 fastsatte undtagelse er
hensigtsmæssig, og hvor det er relevant, om det vil være hensigtsmæssigt at give en eventuel
anden type af dækkede obligationer tilsvarende behandling. I lyset af denne vurdering kan
Kommissionen, hvis det er hensigtsmæssigt, vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse
med artikel 445 for at gøre denne undtagelse permanent eller fremsætte forslag til retsakter for
at udvide den til også at omfatte andre typer af dækkede obligationer.
Indtil den 31. december 2014 anses institutters privilegerede usikrede eksponeringer, som
kunne tildeles en risikovægt på 20 % i henhold til national lovgivning før denne forordnings
ikrafttrædelse, med henblik på anvendelsen af artikel 124, stk. 1, litra c), for at kunne henføres
til kreditkvalitetstrin 1.
Indtil den 31. december 2014 anses institutters privilegerede usikrede eksponeringer, som
kunne tildeles en risikovægt på 20 % i henhold til national lovgivning før denne forordnings
ikrafttrædelse, med henblik på anvendelsen af artikel 124, stk. 3, for at kunne tildeles en
risikovægt på 20 %.
Artikel 474
Undtagelser for råvarehandlere
3.
4.
1.
Bestemmelserne om kapitalkrav i denne forordning finder ikke anvendelse på
investeringsselskaber, hvis hovedaktivitet udelukkende består i at yde investeringsservice eller
udøve investeringsaktiviteter i relation til de finansielle instrumenter, der er opført i afsnit C,
punkt 5, 6, 7, 9 og 10, i bilag I til direktiv 2004/39/EF, og som ikke var omfattet af direktiv
93/22/EØF den 31. december 2006.
Denne undtagelse gælder indtil den 31. december 2014 eller den dato, hvor eventuelle
ændringer i henhold til stk. 2 og 3, træder i kraft, alt efter hvilken dato der indtræffer først.
2.
Senest den 31. december 2014 forelægger Kommissionen efter en offentlig høring og på
baggrund af drøftelser med de kompetente myndigheder en rapport for Parlamentet og Rådet
om:
a)
en hensigtsmæssig ordning for tilsyn med investeringsselskaber, hvis hovedaktivitet
udelukkende består i at yde investeringsservice eller udøve investeringsaktiviteter i
relation til de finansielle instrumenter, der er opført i afsnit C, punkt 5, 6, 7, 9 og 10 i
bilag I til direktiv 2004/39/EF
160
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
b)
hvorvidt det er ønskværdigt at ændre direktiv 2004/39/EF for at skabe en ny kategori af
investeringsselskaber, hvis hovedaktivitet udelukkende består i at yde
investeringsservice eller udøve investeringsaktiviteter i relation til de finansielle
instrumenter, der er opført i afsnit C, punkt 5, 6, 7, 9 og 10, i bilag I til direktiv
2004/39/EF, og som vedrører energiforsyning, herunder elektricitet, kul, gas og olie.
3.
På grundlag af den i stk. 2 omhandlede rapport kan Kommissionen fremsætte forslag til
ændringer af denne forordning.
Artikel 475
Gearing
1.
Uanset artikel 416 og 417 beregner og indberetter institutter i perioden mellem den 1. januar
2013 og den 31. december 2021 gearingsgraden under anvendelse af begge følgende størrelser
som kapitalmål:
a)
b)
tier 1-kapital
tier 1-kapital, med de undtagelser, der er fastlagt i kapitel 2 og 3 i dette afsnit.
2.
Uanset artikel 436, stk. 1, kan institutter vælge, hvorvidt de offentliggør oplysninger om
gearingsgraden på grundlag af kun en af eller begge de kapitaldefinitioner, der er omhandlet i
stk. 1, litra a) og b). Hvis institutter ændrer deres beslutning om, hvilken gearingsgrad de
offentliggør, skal den første offentliggørelse efter en sådan ændring indeholde en afstemning
af oplysningerne om alle de gearingsgrader, der er offentliggjort indtil tidspunktet for
ændringen.
Uanset artikel 416, stk. 2, kan de kompetente myndigheder i perioden fra den 1. januar 2013 til
den 31. december 2017 tillade institutter at beregne gearingsgraden ved kvartalets udgang,
hvis de finder, at institutterne muligvis ikke har data af tilstrækkeligt god kvalitet til at beregne
en gearingsgrad, der er et aritmetisk gennemsnit af de månedlige gearingsgrader i løbet af et
kvartal.
Artikel 476
Overgangsbestemmelser – Basel I-minimumsgrænse
3.
1.
Indtil den 31. december 2015 skal institutter, der beregner risikovægtede værdier af
eksponeringer i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 3, og institutter, der
anvender avancerede målemetoder, jf. tredje del, afsnit III, kapitel 4, til beregning af deres
kapitalgrundlagskrav i relation til operationel risiko, opfylde begge følgende krav:
a)
b)
De skal have et kapitalgrundlag som krævet i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 1.
De skal have en midlertidig kapitalprocent på ikke under 6,4 %. Den midlertidige
kapitalprocent er instituttets kapitalgrundlag udtrykt som en procentdel af de
risikojusterede aktiver og ikke-balanceførte poster som anført i bilag IV.
161
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
De kompetente myndigheder kan efter at have hørt EBA undlade at anvende stk. 1 på
institutter, forudsat at alle kravene for IRB-metoden, jf. tredje del, afsnit II, kapitel 3, afdeling
6, og kriterierne for anvendelse af den avancerede målemetode, jf. tredje del, afsnit III, kapitel
4, er opfyldt.
162
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Afsnit II
Rapporter og revision af bestemmelser
Artikel 477
Kapitalkravenes indflydelse på konjunkturudviklingen
Kommissionen overvåger i samarbejde med EBA, ESRB og medlemsstaterne og under hensyntagen til
bidrag fra Den Europæiske Centralbank regelmæssigt, om denne forordning set under ét sammen med
direktiv [indsættes af Publikationskontoret] har væsentlig indflydelse på konjunkturudviklingen, og
overvejer i lyset af denne undersøgelse, om der er behov for korrigerende foranstaltninger. Senest den
31. december 2013 aflægger EBA rapport til Kommissionen om, hvorvidt og hvordan metodologien for
institutter, der anvender IRB-metoden, bør samordnes med henblik på mere sammenlignelige
kapitalkrav, samtidig med at risikoen for en procyklisk udvikling mindskes.
På grundlag af denne analyse og under hensyntagen til bidrag fra Den Europæiske Centralbank
udarbejder Kommissionen hvert andet år en rapport, som den forelægger for Europa-Parlamentet og
Rådet sammen med eventuelle passende forslag. Ved udarbejdelsen af rapporten tages der
fyldestgørende hensyn til bidrag fra låntagere og långivere.
Artikel 478
Kapitalgrundlagskrav vedrørende eksponeringer i form af dækkede obligationer
Kommissionen aflægger, efter at have hørt EBA, senest den 31. december 2015 rapport til Parlamentet
og Rådet om, hvorvidt risikovægtene i artikel 124 og kapitalgrundlagskravene vedrørende specifik
risiko i artikel 325, stk. 5, er tilstrækkelige for alle de instrumenter, der er omfattet af denne
behandling, og hvorvidt kriterierne i artikel 124 bør skærpes, og forelægger sammen med rapporten
eventuelle passende forslag herom.
Artikel 479
Store engagementer
Senest den 31. december 2013 undersøger Kommissionen anvendelsen af artikel 389, stk. 1, litra j), og
udarbejder en rapport herom, herunder om, hvorvidt undtagelserne i artikel 389, stk. 2, bør være
omfattet af skønsbeføjelser, og fremsender denne rapport til Europa-Parlamentet og Rådet, i givet fald
sammen med et forslag til retsakt.
Hvad angår den eventuelle ophævelse af nationale beføjelser i henhold til artikel 389, stk. 2, litra c), og
deres mulige anvendelse på EU-plan tages der ved undersøgelsen navnlig hensyn til effektiviteten af en
koncerns risikostyring, og det sikres, at der er tilstrækkelige beskyttelsesforanstaltninger til at sikre
finansiel stabilitet i alle de medlemsstater, hvor enheder i en koncern er registreret.
163
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 480
Anvendelsesomfang
1.
Senest den 31. december 2013 undersøger Kommissionen og aflægger rapport om
anvendelsen af første del, afsnit II, og artikel 108, stk. 6 og 7, og forelægger Europa-
Parlamentet og Rådet denne rapport og, hvis det er relevant, et forslag til retsakt.
Senest den 31. december 2014 undersøger Kommissionen og aflægger rapport om
anvendelsen af første del, afsnit EBA, og artikel 401, stk. 6 og 7, og forelægger Europa-
Parlamentet og Rådet denne rapport og, hvis det er relevant, et forslag til retsakt.
Artikel 481
Likviditetskrav
1.
EBA overvåger og evaluerer de rapporter, der udarbejdes i henhold til artikel 403, stk. 1,
under hensyn til de forskellige valutaer og forretningsmodeller. EBA aflægger årligt og første
gang den 31.december 2013 efter høring af ESRB rapport til Kommissionen om, hvorvidt en
præcisering af det generelle likviditetsdækningskrav i artikel 401 baseret på kriterierne for
likviditetsrapportering i sjette del, afsnit II, enkeltvis eller samlet, kan forventes at have en
væsentlig negativ virkning på EU-institutters forretning eller risikoprofil eller på
finansmarkederne eller økonomien og bankernes udlånsvirksomhed, særlig hvad angår udlån
til små og mellemstore virksomheder og handelsfinansiering, herunder udlån i henhold til
officielle eksportkreditforsikringsordninger.
EBA undersøger i forbindelse med rapporten særlig, om følgende bør kalibreres:
a)
b)
c)
2.
mekanismerne til begrænsning af værdien af indgående pengestrømme
de udgående pengestrømme i overensstemmelse med artikel 410, stk. 5
de passende "haircuts" ved anvendelsen af artikel 406 for aktiver, der besiddes i
overensstemmelse med undtagelserne i artikel 407.
2.
EBA aflægger senest den 31. december 2013 rapport til Kommissionen om hensigtsmæssige
ensartede definitioner af stor og særdeles stor likviditet og høj og særdeles høj kreditkvalitet
vedrørende overdragelige aktiver, jf. artikel 404. EBA undersøger særlig, om følgende
kriterier er hensigtsmæssige, og hvilke niveauer der er passende i forbindelse med sådanne
definitioner:
a)
b)
c)
d)
aktivernes minimumshandelsvolumen
minimumsmængden af udestående aktiver
transparente prisfastsættelses- og efterhandelsoplysninger
kreditkvalitetstrin, jf. tredje del, afsnit II, kapitel 2
164
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
e)
f)
g)
h)
i)
3.
dokumenteret prisstabilitet
gennemsnitlig handelsvolumen og gennemsnitlig handelspoststørrelse
det maksimale spread mellem bud og udbud
restløbetid
minimumsomsætningshastighed.
Senest den 31. december 2015 aflægger EBA rapport til Kommissionen om, hvorvidt og
hvordan det bør sikres, at institutter anvender stabile finansieringskilder, herunder en
vurdering af virkningen på EU-institutters forretning og risikoprofil eller på finansmarkederne
eller økonomien og bankernes udlånsvirksomhed, særlig hvad angår udlån til små og
mellemstore virksomheder og handelsfinansiering, herunder udlån i henhold til officielle
eksportkreditforsikringsordninger.
Senest den 31. december 2016 forelægger Kommissionen på grundlag af disse rapporter en
rapport for Europa-Parlamentet og Rådet og, hvis det er relevant, et forslag til retsakt.
Artikel 482
Gearing
1.
Kommissionen forelægger senest den 31. december 2016 en rapport for Europa-Parlamentet
og Rådet om virkningen og effektiviteten af gearingsgraden. Hvis det er relevant, skal
rapporten ledsages af et forslag til retsakt om indførelse af et eller flere niveauer for
gearingsgraden, som institutter skal opfylde, og indeholdende forslag til en egnet kalibrering
for disse niveauer og hensigtsmæssige justeringer af kapitalen og den samlede eksponering
som defineret i artikel 416.
Med henblik på stk. 1 aflægger EBA senest den 31. oktober 2016 rapport til Kommissionen
om mindst følgende:
a)
hvorvidt de i overensstemmelse med artikel 72 og 92 i direktiv [indsættes af
Publikationskontoret] fastsatte krav i artikel 75 og 85 i direktiv [indsættes af
Publikationskontoret] med henblik på håndtering af risikoen for overdreven gearing
sikrer forsvarlig styring af denne risiko fra institutters side, og hvis ikke, hvordan de kan
forbedres, så disse målsætninger opfyldes
hvorvidt det er nødvendigt med ændringer af beregningsmetoden i artikel 416 – og i
bekræftende fald hvilke – for at sikre, at gearingsgraden kan anvendes som en egnet
indikator for et instituts risiko for overdreven gearing
hvorvidt – ved beregningen af den samlede eksponering i tilknytning til gearingsgraden
– værdien af eksponeringer vedrørende poster i bilag II og kreditderivater fastsat ved
anvendelse af den oprindelige risikos metode afviger væsentligt fra eksponeringsværdien
fastsat ved anvendelse af markedsværdimetoden
165
2.
b)
c)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
d)
hvorvidt anvendelse af enten kapitalgrundlaget eller tier 1-kernekaptalen som kapitalmål
ved beregning af gearingsgraden er mere hensigtsmæssig til at fastslå en risiko for
overdreven gearing, og hvilken kalibrering der i bekræftende fald skal foretages af
gearingsgraden
hvorvidt konverteringsfaktoren på 10 % for forpligtelser, som kan opsiges uden
betingelser, er tilstrækkeligt konservativ baseret på de indhøstede erfaringer i
observationsperioden
hvorvidt hyppigheden og formatet for offentliggørelse af oplysninger som omhandlet i
artikel 436 er passende
hvorvidt 3 % ville være et passende niveau for gearingsgraden baseret på tier 1-kapital,
og i benægtende fald, hvilket niveau der ville være passende
hvorvidt indførelse af gearingsgraden som et krav for institutter ville nødvendiggøre
ændringer til de bestemmelser om gearingsgraden, der er fastsat i denne forordning, og i
bekræftende fald hvilke
hvorvidt indførelse af gearingsgraden som et krav for institutter effektivt vil begrænse
risikoen for overdreven gearing fra disse institutters side, og i bekræftende fald, hvorvidt
niveauet for gearingsgraden bør være det samme for alle institutter eller bør variere, alt
efter hvilken type institut der er tale om, og i sidstnævnte tilfælde, hvilke yderligere
kalibreringer der ville være nødvendige.
e)
f)
g)
h)
i)
3.
Den i stk. 2 nævnte rapport skal som minimum omfatte perioden fra den 1. januar 2013 til den
30. juni 2016 og som minimum omhandle følgende:
a)
virkningen af at indføre gearingsgraden, fastsat i overensstemmelse med artikel 416,
som et krav, institutter skal opfylde, på:
i)
ii)
iii)
iv)
v)
vi)
finansmarkederne generelt og specielt for markederne for genkøbstransaktioner,
derivater og dækkede obligationer
institutters soliditet
institutters forretningsmodeller og balancestruktur
migration af eksponeringer til enheder, der ikke er omfattet af tilsyn
finansiel innovation, særlig udviklingen af instrumenter med indbygget gearing
institutters risikoadfærd
vii) clearings-, afviklings- og deponeringsaktiviteter
viii) cyklikaliteten af kapitalmålet og den samlede eksponering ved beregning af
gearingsgraden
166
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ix)
bankernes udlånsvirksomhed, særlig hvad angår udlån til små og mellemstore
virksomheder og handelsfinansiering, herunder udlån i henhold til officielle
eksportkreditforsikringsordninger
b)
c)
den gensidige påvirkning mellem gearingsgraden og de risikobaserede
kapitalgrundlagskrav og likviditetskravene som fastsat i denne forordning
virkningen af forskelle i regnskabsmæssig praksis mellem de regnskabsstandarder, der
anvendes i henhold til forordning (EF) nr. 1606/2002, de regnskabsstandarder, der
anvendes i henhold til direktiv 86/635/EØF, og andre relevante regnskabsstandarder på
sammenligneligheden af gearingsgraden.
Artikel 483
Eksponeringer mod overført kreditrisiko
Senest den 31. december 2013 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet
om anvendelsen og effektiviteten af bestemmelserne i femte del set i lyset af den internationale
markedsudvikling.
Artikel 484
Modpartsrisiko og den oprindelige risikos metode
Senest den 31. december 2016 undersøger Kommissionen og aflægger rapport om anvendelsen af
artikel 270 og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet denne rapport og, hvis det er relevant, et
forslag til retsakt.
Artikel 485
Detaileksponeringer
Kommissionen aflægger inden 24 måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse rapport om
virkningen af de i forordningen fastsatte kapitalgrundlagskrav på udlån til små og mellemstore
virksomheder og fysiske personer og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet denne rapport og, hvis
det er relevant, et forslag til retsakt.
Med henblik herpå aflægger EBA rapport om følgende til Kommissionen hvad angår artikel 118:
a)
en sammenligning mellem faktiske uforventede kredittab ved udlån til små og mellemstore
virksomheder og fysiske personer i Den Europæiske Union i løbet af en fuldstændig
økonomisk cyklus og de uventede kredittab baseret på de kreditrisikovægte, der finder
anvendelse på udlån til små og mellemstore virksomheder
en analyse af, hvorvidt grænsen på 1 mio. EUR lægger hindringer i vejen for en
hensigtsmæssig anvendelse af risikovægtningen.
b)
167
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 486
Definition af justeret kapitalgrundlag
Senest den 31. december 2013 undersøger Kommissionen og aflægger rapport om, hvorvidt
definitionen af justeret kapitalgrundlag, der anvendes med henblik på anden del, afsnit IV, og fjerde
del, er hensigtsmæssig, og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet denne rapport og, hvis det er
relevant, et forslag til retsakt.
168
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ELLEVTE DEL
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 487
1.
2.
Denne forordning anvendes fra den 1. januar 2013, jf. dog stk. 2.
Artikel 436, stk. 1, anvendes fra den 1. januar 2015.
Artikel 488
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
169
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0497.png
Bilag I
Klassificering af ikke-balanceførte poster
1.
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
2.
–
–
–
–
–
–
3.
–
Fuld risiko:
Garantier i form af kreditsubstitutter
Kreditderivater
Accepter
Endosserede veksler, som ikke er forpligtende underskrevet af et andet institut
Transaktioner med regresret
Uigenkaldeligt afgivne kredittilsagn i form af kreditsubstitutter
Aktiver købt i henhold til terminskontrakt
"Forward forward deposits"
Ikke-betalt del af delvis betalte aktier og værdipapirer
Salgs- og genkøbsaftaler som defineret i artikel 12, stk. 3 og 5, i direktiv 86/635/EØF
Andre poster med fuld risiko.
Mellemliggende risiko:
Remburser, udstedte og bekræftede (jf. også mellemliggende/lav risiko)
Garantier og sikkerheder (herunder licitations- og fuldførelsesgarantier samt told- og
afgiftsgarantier) samt garantier, der ikke har form af kreditsubstitutter
Uigenkaldeligt afgivne kredittilsagn, der ikke har form af kreditsubstitutter
Uudnyttede kreditfaciliteter (forpligtelser til udlån, køb af værdipapirer, ydelse af garantier og
acceptcertifikater) med en oprindelig løbetid på mere end et år
"Note issuance facilities" (NIF) og "revolving underwriting facilities" (RUF)
Andre poster med mellemliggende risiko og som meddelt EBA.
Mellemliggende/lav risiko:
Remburser, hvor den underliggende forsendelse udgør sikkerhedsstillelsen og andre
selvlikviderende transaktioner
170
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
–
Uudnyttede kreditfaciliteter, herunder forpligtelser til udlån, køb af værdipapirer, ydelse af
garantier og acceptcertifikater, med en oprindelig løbetid på ikke over et år, som ikke uden
betingelser kan opsiges når som helst uden varsel, eller som ikke effektivt sikrer en automatisk
opsigelse i tilfælde af en forringelse af låntagers kreditværdighed
Andre poster med mellemliggende/lav risiko og som meddelt EBA.
Lav risiko:
Uudnyttede kreditfaciliteter, herunder forpligtelser til udlån, køb af værdipapirer, ydelse af
garantier og acceptcertifikater, som uden betingelser kan opsiges når som helst uden varsel,
eller som effektivt sikrer en automatisk opsigelse i tilfælde af en forringelse af låntagers
kreditværdighed. Detaileksponeringer kan opsiges uden betingelser, hvis vilkårene herfor
sætter instituttet i stand til at opsige dem i det omfang, det er tilladt i medfør af
forbrugerbeskyttelseslovgivningen og hertil knyttet lovgivning
Andre poster med lav risiko og som meddelt EBA.
–
4.
–
–
171
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0499.png
Bilag II
Typer af derivater
1.
Rentekontrakter:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
renteswaps i en enkelt valuta
basisswaps
fremtidige renteaftaler (FRA)
rentefutures
erhvervede renteoptioner
andre kontrakter af samme art.
2.
Valutakurskontrakter samt kontrakter vedrørende guld:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
valutaswaps
valutaterminsforretninger
valutafutures
erhvervede valutaoptioner
andre kontrakter af samme art
kontrakter af samme art som a)-e) vedrørende guld.
3.
Kontrakter af samme art som dem, der er nævnt i punkt 1, litra a) - e), og i punkt 2, litra a)-d),
med andre underliggende instrumenter eller indeks. Disse omfatter som minimum alle
instrumenter som omhandlet i afsnit C, punkt 4-7, 9 og 10, i bilag I til direktiv 2004/39/EF,
der ikke på anden måde er medtaget under punkt 1 og 2.
172
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0500.png
Bilag III
Poster, der er omfattet af krav om supplerende indberetning af likvide aktiver
1.
2.
3.
kontanter
centralbankreserver, i det omfang der kan trækkes på disse reserver i stresssituationer
værdipapirer, der udgør fordringer på eller fordringer garanteret af stater, centralbanker,
offentlige enheder, regionale forvaltninger og lokale myndigheder, Den Internationale
Betalingsbank, Den Internationale Valutafond, Europa-Kommissionen eller multilaterale
udviklingsbanker, og som opfylder samtlige følgende betingelser:
a)
b)
c)
d)
de er tillagt en risikovægt på 0 % i henhold til afsnit III, kapitel 2, afdeling 2
de handles på store, dybe og aktive genkøbsaftale- eller spotmarkeder, der er
karakteriseret ved en lav koncentrationsgrad
de har vist sig at være en pålidelig likviditetskilde enten ved genkøbsaftaler eller salg,
også i stresssituationer
de udgør ikke en forpligtelse for et institut eller en af dets tilknyttede enheder
4.
værdipapirer, undtagen de i punkt 3 omhandlede værdipapirer, der udgør fordringer på eller
krav garanteret af stater eller centralbanker, og som er udstedt i statens eller centralbankens
nationale valuta, i det omfang besiddelsen af sådan gæld matcher likviditetsbehovet i
forbindelse med bankens transaktioner i den pågældende valuta
værdipapirer, der udgør fordringer på eller fordringer garanteret af stater, centralbanker,
offentlige enheder, regionale forvaltninger og lokale myndigheder eller multilaterale
udviklingsbanker, og som opfylder samtlige følgende betingelser:
a)
b)
c)
d)
de er tillagt en risikovægt på 20% i henhold til afsnit III, kapitel 2, afdeling 2
de handles på store, dybe og aktive genkøbsaftale- eller spotmarkeder, der er
karakteriseret ved en lav koncentrationsgrad
de har vist sig at være en pålidelig likviditetskilde enten ved genkøbsaftaler eller salg,
også i stresssituationer
de udgør ikke en forpligtelse for et institut eller et af dets tilknyttede enheder
5.
6.
værdipapirer, undtagen de i punkt 3-5 nævnte værdipapirer, der kan tillægges en risikovægt på
20 % eller bedre i henhold til afsnit III, kapitel 2, afdeling 2, eller som internt tillægges en
tilsvarende kreditkvalitet, og opfylder en af følgende betingelser:
a)
de udgør ikke en fordring på et SSPE, et institut eller en af dets tilknyttede enheder
173
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
b)
der er tale om obligationer som defineret i artikel 22, stk. 4, i direktiv 85/611/EØF, og de
er omfattet af artikel 124.
174
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0502.png
Bilag IV
Risikojusterede aktiver og ikke-balanceførte poster med henblik på fastsættelse af den
midlertidige kapitalprocent
Del 1 – Definitioner
1.
"Zone A" omfatter alle medlemsstaterne og alle andre lande, der er fuldgyldige medlemmer af
Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), samt lande, der har indgået
særlige låneoverenskomster med Den Internationale Valutafond (IMF) og er tilknyttet den
almindelige låneoverenskomst (GAB). Et land, der omlægger sin udenlandske statsgæld,
udelukkes fra zone A i en periode på 5 år.
"Zone B" omfatter alle lande, der ikke er i zone A.
Ved "zone A-kreditinstitutter" forstås alle kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i
medlemsstaterne, herunder deres filialer i tredjelande, og alle kreditinstitutter, der er meddelt
tilladelse i andre zone A-lande, herunder deres filialer.
Ved "zone B-kreditinstitutter" forstås alle kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse uden for
zone A, herunder deres filialer inden for Unionen.
Ved "ikke-banksektoren" forstås alle andre låntagere end kreditinstitutter statslige
forvaltninger og centralbanker, regionale forvaltninger og lokale myndigheder, Den
Europæiske Union, Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og multilaterale
udviklingsbanker.
Multilaterale udviklingsbanker, jf. artikel 112.
2.
3.
4.
5.
6.
Del 2 – Risikojusterede aktiver og ikke-balanceførte poster
7.
Aktivposter tildeles kreditrisikograder, udtrykt som procentvis vægtning, i henhold til tredje
og fjerde del og undtagelsesvis femte del. Balanceværdien af hvert aktiv ganges herefter med
den relevante vægtning, således at der fremkommer en risikojusteret værdi.
I forbindelse med de ikke-balanceførte poster, der er anført i bilag I, anvendes der en
beregning i to trin som foreskrevet i punkt 17.
I forbindelse med ikke-balanceførte poster som omhandlet i punkt 17 beregnes de potentielle
omkostninger ved at erstatte kontrakter i tilfælde af modpartens konkurs ved at anvende en af
de to metoder, der er beskrevet i bilag II. Disse omkostninger ganges med den relevante
modpartsvægtning i punkt 11-15, dog således at den heri fastsatte 100 % vægtning sættes til
50 %, når der beregnes risikovægtede værdier.
Summen af de risikovægtede værdier af aktiver og af de i punkt 8 og 9 nævnte ikke-
balanceførte poster udgør nævneren i solvensnøgletallet.
8.
9.
10.
Del 3 - Risikovægte
175
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11.
12.
Følgende vægtning anvendes på de i det følgende anførte aktiver, idet de kompetente
myndigheder dog kan fastsætte højere vægtning, hvis de finder det hensigtsmæssigt:
Nulvægtning
a)
b)
c)
d)
e)
f)
kassebeholdning og tilsvarende poster
aktivposter, der udgør fordringer på statslige forvaltninger og centralbanker i zone A
aktivposter, der udgør fordringer på Den Europæiske Union
aktivposter, der udgør fordringer, som udtrykkeligt er garanteret af statslige
forvaltninger og centralbanker i zone A eller af Den Europæiske Union
aktivposter, der udgør fordringer på statslige forvaltninger og centralbanker i zone B,
indgået og finansieret i låntagernes nationale valuta
aktivposter, der udgør fordringer, som udtrykkeligt er garanteret af statslige
forvaltninger og centralbanker i zone B, indgået og finansieret i den nationale valuta, der
er fælles for garantistiller og låntager
aktivposter, for hvilke de kompetente myndigheder finder det godtgjort, at de er
tilstrækkeligt sikrede ved sikkerhedsstillelse i form af værdipapirer udstedt af en statslig
forvaltning eller centralbank i zone A, af Den Europæiske Union, eller ved indlån i
kontanter i det långivende institut, eller ved indlånsbeviser eller lignende instrumenter
udstedt af og domicileret ved dette institut.
g)
13.
20 % vægtning
a)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
aktivposter, der udgør fordringer på EIB
aktivposter, der udgør fordringer på multilaterale udviklingsbanker
aktivposter, der udgør fordringer, som er udtrykkeligt garanteret af EIB
aktivposter, der udgør fordringer, som er udtrykkeligt garanteret af multilaterale
udviklingsbanker
aktivposter, der udgør fordringer på regionale forvaltninger eller lokale myndigheder i
zone A, jf. dog bestemmelserne i del 4
aktivposter, der udgør fordringer, som er udtrykkeligt garanteret af regionale
forvaltninger eller lokale myndigheder i zone A, jf. dog bestemmelserne i del 4
aktivposter, der udgør fordringer på kreditinstitutter i zone A, men som ikke udgør en
del af sådanne institutters kapitalgrundlag
176
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
h)
aktivposter, der udgør fordringer med en løbetid på til og med et år på kreditinstitutter i
zone B, bortset fra værdipapirer udstedt af disse institutter, og som kvalificerer som dele
af deres kapitalgrundlag
aktivposter, der udtrykkeligt er garanteret af kreditinstitutter i zone A
aktivposter, der udgør fordringer med en løbetid på til og med et år, og som er
udtrykkeligt garanteret af kreditinstitutter i zone B
aktivposter, for hvilke de kompetente myndigheder finder det godtgjort, at de er
tilstrækkeligt sikrede ved sikkerhedsstillelse i form af værdipapirer udstedt af EIB eller
af multilaterale udviklingsbanker
likvide midler under overførsel.
i)
j)
k)
l)
14.
50 % vægtning
a)
lån, for hvilke de kompetente myndigheder finder det godtgjort, at de er helt og fuldt
sikrede ved pant i fast ejendom til beboelse, som er eller vil blive beboet eller udlejet af
låntageren, samt lån, som de kompetente myndigheders finder helt og fuldt sikrede ved
andele i finske boligselskaber, der drives i henhold til den finske lov om boligselskaber
af 1991 eller senere tilsvarende lovgivning, og som vedrører boliger, der er eller vil blive
beboet eller udlejet af låntageren
værdipapirer sikret ved pant i fast ejendom, der kan sidestilles med de i punkt a)
omhandlede lån, hvis de kompetente myndigheder under hensyntagen til gældende ret i
hver enkelt medlemsstat anser dem for at være ækvivalente med hensyn til
kreditrisikoen. Uden at dette foregriber arten af de værdipapirer, som kan omfattes af og
opfylde betingelserne i dette punkt, kan værdipapirer sikret ved pant i faste ejendom
omfatte instrumenter, således som de er defineret i afsnit C, punkt 1 og 3, i bilag I til
Rådets direktiv 2004/39/EF. De kompetente myndigheder skal særlig sikre sig:
i)
at disse værdipapirer er fuldstændig og direkte sikret ved en pulje af pantesikrede
lån af samme karakter som dem, der er defineret i punkt a), og som ikke er
misligholdt på det tidspunkt, hvor værdipapirerne udstedes
at en tilstrækkeligt højt prioriteret panteret i de underliggende panteaktiver
indehaves enten direkte af investorer i værdipapirer, der er sikret ved pant i fast
ejendom, eller en fondsforvalter eller bemyndiget repræsentant på deres vegne i et
omfang, der svarer til de værdipapirer, som de besidder
b)
ii)
c)
periodeafgrænsningsposter: disse aktivposter er underkastet modpartens vægtning i de
tilfælde, hvor kreditinstituttet er i stand til at bestemme den i overensstemmelse med
direktiv 86/635/EØF; når modparten ikke kan bestemmes, anvendes en 50 % vægtning.
15.
100 % vægtning
177
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
a)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
16.
aktivposter, der udgør fordringer på statslige forvaltninger og centralbanker i zone B,
undtagen hvis de er indgået og finansieret i låntagerens nationale valuta
aktivposter, der udgør fordringer på regionale forvaltninger eller lokale myndigheder i
zone B
aktivposter, der udgør fordringer med en løbetid på over et år på kreditinstitutter i zone
B
aktivposter, der udgør fordringer på ikke-banksektoren i zone A og zone B
materielle aktiver som defineret i artikel 4, nr. 10, i direktiv 86/635/EØF
beholdninger af aktier, kapitalinteresser og andre poster, som indgår i kapitalgrundlaget i
andre kreditinstitutter, når de ikke er fradraget det långivende instituts kapitalgrundlag
alle andre aktiver bortset fra dem, der er fradraget kapitalgrundlaget.
Ikke-balanceførte poster, som ikke er omfattet af punkt 17, behandles som beskrevet i det
følgende. I første etape grupperes de i overensstemmelse med den opdeling i risikogrupper,
der findes i bilag II. Ved poster med fuld risiko tages den fulde værdi i betragtning, ved poster
med mellemliggende risiko 50 %, ved poster med mellemliggende/lav risiko 20 %, mens
værdien af poster med lav risiko ansættes til nul. I anden etape ganges værdierne af ikke-
balanceførte poster efter at være vægtet som ovenfor beskrevet med den vægtning, der er
tillagt de relevante modparter, i overensstemmelse med behandlingen af aktivposter efter
punkt 11-15 og del 4. I tilfælde af salgs- og genkøbsaftaler samt køb i henhold til
terminskontrakt anvendes de omhandlede aktivers vægtninger og ikke modparternes. Den
tegnede, men ikke indbetalte kapitalandel i Den Europæiske Investeringsfond kan tillægges en
vægtning på 20 %.
De metoder, der er beskrevet i bilag II, skal anvendes på de i bilag I anførte ikke-balanceførte
poster, bortset fra:
a)
b)
kontrakter, der handles på anerkendte børser
valutakontrakter (undtagen kontrakter vedrørende guld) med en oprindelig løbetid på 14
kalenderdage eller derunder
17.
18.
Hvis ikke-balanceførte poster er udtrykkeligt garanteret, skal de tillægges en vægtning, som
om de var oprettet på vegne af garantistilleren frem for af modparten. Hvis de kompetente
myndigheder anser det for godtgjort, at potentiel risiko hidrørende fra ikke-balanceførte
transaktioner er helt og fuldt sikret ved en af de aktivposter, der anerkendes som passende
sikkerhedsstillelse i punkt 12, litra g), og punkt 13, litra k), skal de tillægges en vægtning
på 0 % eller 20 % alt efter den pågældende sikkerhedsstillelse.
Medlemsstaterne kan anvende en vægtning på 50 % på ikke-balanceførte poster, der
repræsenterer en kaution eller en lånegaranti, der udgør et kreditsubstitut, og for hvilke det
19.
178
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
over for de kompetente myndigheder er godtgjort, at de er fuldt ud sikret ved pant i fast
ejendom, der opfylder de i punkt 14, litra a)., fastsatte betingelser, forudsat at garanten har en
direkte ret over denne sikkerhedsstillelse.
20.
Hvis der for aktivposter og ikke-balanceførte poster gælder en lavere vægtning, fordi der
foreligger en udtrykkelig garanti eller en sikkerhedsstillelse, som kan accepteres af de
kompetente myndigheder, anvendes den lavere vægtning kun på den del, der er garanteret,
eller som er helt og fuldt dækket af sikkerhedsstillelsen.
Del 4 – Vægtning af fordringer vedrørende regionale forvaltninger eller lokale myndigheder i
medlemsstaterne
21.
Uanset kravene i punkt 13 kan medlemsstaterne fastsætte en nulvægt for deres egne regionale
forvaltninger og lokale myndigheder, hvis der ikke er nogen forskel i risikoen mellem
fordringer på disse og fordringer på deres statslige forvaltninger, fordi de regionale
forvaltninger og lokale myndigheder har beføjelser til at opkræve skatter, og fordi der findes
særlige institutionelle ordninger, som reducerer risikoen for, at de misligholder deres
forpligtelser. En nulvægtning efter disse kriterier finder anvendelse dels på fordringer på de
pågældende regionale forvaltninger og lokale myndigheder og ikke-balanceførte poster
oprettet på deres vegne, dels på fordringer på andre samt ikke-balanceførte poster oprettet på
vegne af andre, som er garanteret af disse regionale forvaltninger og lokale myndigheder, eller
for hvilke det over for de kompetente myndigheder er godtgjort, at de er garanteret ved
sikkerhedsstillelse i form af værdipapirer udstedt af disse regionale forvaltninger eller lokale
myndigheder.
Medlemsstaterne underretter EBA, hvis de finder, at en nulvægtning er begrundet efter
kriterierne i punkt 21. Andre medlemsstater kan give de kreditinstitutter, som deres
kompetente myndigheder fører tilsyn med, mulighed for at anvende en nulvægtning, hvis de
driver forretning med de pågældende regionale forvaltninger eller lokale myndigheder. eller
hvis de har fordringer, der er garanteret af sidstnævnte, herunder sikkerhedsstillelse i form af
værdipapirer.
22.
Del 5 – Anden vægtning
23.
Uanset punkt 21 kan medlemsstaterne anvende 20 % vægtning på aktivposter, for hvilke de
pågældende kompetente myndigheder finder det godtgjort, at de er garanteret ved
sikkerhedsstillelse i form af værdipapirer udstedt af regionale forvaltninger eller lokale
myndigheder i zone A, ved indlån, der er domicileret ved kreditinstitutter i zone A, bortset fra
det långivende institut, eller ved indlånscertifikater eller lignende instrumenter udstedt af disse
kreditinstitutter.
Medlemsstaterne kan anvende 10 % vægtning på fordringer på institutter, som er specialiseret
i interbankmarkeder og markeder for offentlig gæld i hjemlandet, og som er underkastet nøje
tilsyn af de kompetente myndigheder, hvis hjemlandets kompetente myndigheder finder det
godtgjort, at de nævnte aktivposter er helt og fuldt sikret ved en kombination af aktivposter,
som er nævnt i punkt 12 og 13 og er anerkendt af myndighederne som passende sikkerhed.
24.
179
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
25.
Medlemsstaterne underretter EBA om de bestemmelser, der vedtages i henhold til punkt 23 og
24, og om grundlaget for sådanne bestemmelser.
Del 6 – Administrative organer og ikke-kommercielle virksomheder
26.
Ved anvendelsen af punkt 13 kan de kompetente myndigheder blandt regionale forvaltninger
og lokale myndigheder medtage ikke-kommercielle administrative organer, som er underlagt
regionale forvaltninger eller lokale myndigheder, som efter de kompetente myndigheders
opfattelse har samme beføjelser som regionale regeringer og lokale myndigheder.
De kompetente myndigheder kan til begrebet regionale forvaltninger og lokale myndigheder
desuden henregne kirker og religiøse samfund, der har status som offentligretlige juridiske
personer, i det omfang de i henhold til loven har hjemmel til at opkræve skatter. I dette
tilfælde
gælder
den
i
del
4
omhandlede
mulighed
dog
ikke.
27.
180
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0508.png
Bilag 5
Sammenligningstabel
Denne forordning
Direktiv 2006/48/EF
Direktiv 2006/49/EF
Artikel 1
Artikel 2
Artikel 3
Artikel 4, nr. 1), 3)-5), 10), 16)- Artikel 4
22), 24)-38), 42), 47), 60), 61),
63), 66), 67), 71) og 72)
Artikel 4, nr. 6), 7), 56) og 81)
Artikel 4, nr. 2), 9), 11)-15),
23), 40), 41), 48), 55), 57), 59),
62), 64), 65), 68), 69), 70), 73)-
80) og 82)-86)
Artikel 4, nr. 50)
Artikel 4
Artikel 4
Artikel 4
Artikel 4
Artikel 4
Artikel 4
Artikel 4
Artikel 5, stk. 1
Artikel 5, stk. 2
Artikel 5, stk. 3
Artikel 5, stk. 4
Artikel 4, nr. 14)
Artikel 4, nr. 16)
Artikel 4, nr. 4)
Artikel 4, nr. 5)
Artikel 68, stk. 1
Artikel 68, stk. 2
Artikel 68, stk. 3
Artikel 3, stk. 3, litra c)
Artikel 77
Artikel 3, stk. 1, litra m)
Artikel 3, stk. 1, litra o)
Artikel 3, stk. 1, litra e)
Artikel 3
181
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0509.png
Artikel 5, stk. 5
Artikel 6, stk. 1
Artikel 6, stk. 2
Artikel 6, stk. 3
Artikel 7, stk. 1
Artikel 7, stk. 2
Artikel 7, stk. 3
Artikel 8, stk. 1
Artikel 8, stk. 2
Artikel 8, stk. 3
Artikel 9
Artikel 10, stk. 1
Artikel 10, stk. 2
Artikel 10, stk. 3
Artikel 10, stk. 4
Artikel 11
Artikel 12, stk. 1
Artikel 12, stk. 2
Artikel 12, stk. 3
Artikel 12, stk. 4
Artikel 13, stk. 1
Artikel 13, stk. 2
Artikel 13, stk. 3
Artikel 14
Artikel 22, stk. 1
Artikel 73, stk. 3
Artikel 72, stk. 1
Artikel 72, stk. 2
Artikel 72, stk. 3
Artikel 70, stk. 1
Artikel 70, stk. 2
Artikel 70, stk. 3
Artikel 3, stk. 1
Artikel 71, stk. 1
Artikel 71, stk. 2
Artikel 69, stk. 1
Artikel 69, stk. 2
Artikel 69, stk. 3
182
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0510.png
Artikel 15, stk. 1
Artikel 15, stk. 2
Artikel 15, stk. 3
Artikel 16, stk. 1-3
Artikel 16, stk. 4
Artikel 16, stk. 5
Artikel 16, stk. 6
Artikel 16, stk. 7
Artikel 16, stk. 8
Artikel 17, stk. 1
Artikel 17, stk. 2
Artikel 17, stk. 3
Artikel 18, stk. 1
Artikel 18, stk. 2
Artikel 18, stk. 3
Artikel 18, stk. 4
Artikel 18, stk. 5
Artikel 18, stk. 6
Artikel 18, stk. 7
Artikel 19, stk. 1
Artikel 19, stk. 2
Artikel 19, stk. 3
Artikel 19, stk. 4
Artikel 20
Artikel 73, stk. 2
Artikel 134, stk. 2
Artikel 73, stk. 1
Artikel 133, stk. 1
Artikel 133, stk. 2
Artikel 133, stk. 3
Artikel 134, stk. 1
Artikel 23
183
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0511.png
Artikel 21
Artikel 22
Artikel 23
Artikel 24
Artikel 25
Artikel 26
Artikel 27
Artikel 28
Artikel 29
Artikel 30
Artikel 31
Artikel 32
Artikel 33
Artikel 34
Artikel 35
Artikel 36
Artikel 37
Artikel 38
Artikel 39
Artikel 40
Artikel 41
Artikel 42
Artikel 43
Artikel 44
Artikel 3, stk. 1, andet afsnit
184
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0512.png
Artikel 45
Artikel 46
Artikel 47
Artikel 48
Artikel 49
Artikel 50
Artikel 51
Artikel 52
Artikel 53
Artikel 54
Artikel 55
Artikel 56
Artikel 57
Artikel 58
Artikel 59
Artikel 60
Artikel 61
Artikel 62
Artikel 63
Artikel 64
Artikel 65
Artikel 66
Artikel 67
Artikel 68
185
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0513.png
Artikel 69
Artikel 70
Artikel 71
Artikel 72
Artikel 73
Artikel 74
Artikel 75
Artikel 76
Artikel 77
Artikel 78
Artikel 79
Artikel 80
Artikel 81
Artikel 82
Artikel 83
Artikel 84, stk. 1 og 2
Artikel 84, stk. 3
Artikel 84, stk. 4
Artikel 85
Artikel 86
Artikel 87
Artikel 88, stk. 1-4
Artikel 88, stk. 5
Artikel 89
Artikel 18, stk. 2-4
Artikel 10, stk. 1-4
Artikel 120
186
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0514.png
Artikel 90
Artikel 91
Artikel 92
Artikel 93
Artikel 94
Artikel 95, stk. 1
Artikel 95, stk. 2
Artikel 96, stk. 1
Artikel 96, stk. 2
Artikel 96, stk. 3
Artikel 97, stk. 1
Artikel 97, stk. 2
Artikel 97, stk. 3
Artikel 97, stk. 4
Artikel 98
Artikel 99, stk. 1
Artikel 99, stk. 2
Artikel 100, stk. 1
Artikel 100, stk. 2-10
Artikel 100, stk. 11-13
Artikel 101
Artikel 102
Artikel 103, stk. 1
Artikel 103, stk. 2
Artikel 76
Artikel 91
Artikel 11, stk. 1
Artikel 11, stk. 3
Artikel 11, stk. 4
Bilag VII, del C, punkt 1
Bilag VII, del A, punkt 1
Bilag VII, del D, punkt 1
Bilag VII, del D, punkt 2
Artikel 33, stk. 1
Bilag VII, del B, punkt 1-9
Bilag VII, del B, punkt 11-13
Bilag VII, del C, punkt 1-3
Artikel 74, stk. 1
Artikel 74, stk. 2
Artikel 24
187
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0515.png
Artikel 104
Artikel 105
Artikel 106
Artikel 107
Artikel 108, stk. 1
Artikel 108, stk. 2
Artikel 108, stk. 3
Artikel 108, stk. 4
Artikel 108, stk. 5
Artikel 108, stk. 6
Artikel 108, stk. 7
Artikel 108, stk. 8
Artikel 109
Artikel 110, stk. 1
Artikel 110, stk. 2-5
Artikel 111, stk. 1
Artikel 111, stk. 2
Artikel 111, stk. 3
Artikel 111, stk. 4
Artikel 111, stk. 5
Artikel 111, stk. 6
Artikel 112, stk. 1
Artikel 112, stk. 2
Artikel 112, stk. 3
Artikel 94
Artikel 78, stk. 1-3
Artikel 79, stk. 1
Artikel 80, stk. 1
Artikel 80, stk. 2
Artikel 80, stk. 4
Artikel 80, stk. 5
Artikel 80, stk. 6
Artikel 80, stk. 7
Artikel 80, stk. 8
Bilag VI, del 1, punkt 1-5
Bilag VI, del 1, punkt 8-11
Bilag VI, del 1, punkt 15
Bilag VI, del 1, punkt 17
Bilag VI, del 1, punkt 18 og 19
Bilag VI, del 1, punkt 20
Bilag VI, del 1, punkt 21
188
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0516.png
Artikel 113
Artikel 114, stk. 1
Artikel 114, stk. 2
Artikel 114, stk. 3
Artikel 114, stk. 4
Artikel 114, stk. 5
Artikel 115, stk. 1
Artikel 115, stk. 2
Artikel 115, stk. 3
Artikel 116, stk. 1
Artikel 116, stk. 2
Artikel 116, stk. 3
Artikel 117
Artikel 118
Artikel 119, stk. 1
Artikel 119, stk. 2
Artikel 119, stk. 3
Artikel 120, stk. 1-3
Artikel 120, stk. 4
Artikel 121, stk. 1 og .2
Artikel 121, stk. 3 og 4
Artikel 122, stk. 1 og 2
Artikel 122, stk. 3 og 4
Bilag VI, del 1, punkt 22
Bilag VI, del 1, punkt 37 og 38
Bilag VI, del 1, punkt 40
Bilag VI, del 1, punkt 29
Bilag VI, del 1, punkt 31
Bilag VI, del 1, punkt 33-36
Bilag VI, del 1, punkt 26
Bilag VI, del 1, punkt 25
Bilag VI, del 1, punkt 27
Bilag VI, del 1, punkt 41 og 42
Artikel 79, stk. 2 og 3, og bilag
VI, del 1, punkt 43
Bilag VI, del 1, punkt 44
Bilag VI, del 1, punkt 45-49
Bilag VI, del 1, punkt 51-55
Bilag VI, del 1, punkt 58 og 59
Bilag VI, del 1, punkt 61 og 62
Bilag VI, del 1, punkt 64 og 65
189
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0517.png
Artikel 123, stk. 1
Artikel 123, stk. 2
Artikel 123, stk. 3
Artikel 124, stk. 1
Artikel 124, stk. 2
Artikel 124, stk. 3
Artikel 124, stk. 4
Artikel 124, stk. 5
Artikel 125
Artikel 126
Artikel 127, stk. 1
Artikel 127, stk. 2
Artikel 127, stk. 3
Artikel 127, stk. 4
Artikel 127, stk. 5
Artikel 128, stk. 1
Artikel 128, stk. 2
Artikel 128, stk. 3
Artikel 129, stk. 1-3
Artikel 129, stk. 4-7
Artikel 130
Artikel 131, stk. 1
Artikel 131, stk. 2
Bilag VI, del 1, punkt 66 og 76
Bilag VI, del 1, punkt 66
Bilag VI, del 1, punkt 68, første
og andet afsnit
Bilag VI, del 1, punkt 69
Bilag VI, del 1, punkt 71
Bilag VI, del 1, punkt 70
Bilag VI, del 1, punkt 72
Bilag VI, del 1, punkt 73
Bilag VI, del 1, punkt 74
Bilag VI, del 1, punkt 75
Bilag VI, del 1, punkt 77 og 78
Bilag VI, del 1, punkt 79
Bilag VI, del 1, punkt 80 og 81
Bilag VI, del 1, punkt 86
Bilag VI, del 1, punkt 82-84
Bilag VI, del 1, punkt 87-90
Artikel 81, stk. 1, 2 og 4
Artikel 82, stk. 1
Bilag VI, del 2, punkt 12-16
190
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0518.png
Artikel 131, stk. 3
Artikel 132, stk. 1
Artikel 132, stk. 2
Artikel 132, stk. 3
Artikel 133
Artikel 134
Artikel 135, stk. 1
Artikel 135, stk. 2
Artikel 136
Artikel 137, stk. 1
Artikel 137, stk. 2
Artikel 138, stk. 1
Artikel 138, stk. 1
Artikel 138, stk. 1
Artikel 138, stk. 1
Artikel 138, stk. 1
Artikel 139
Artikel 140
Artikel 141
Artikel 142, stk. 1
Artikel 142, stk. 2-9
Artikel 143, stk. 1
Artikel 143, stk. 2
Artikel 150, stk. 3
Bilag VI, del 1, punkt 6
Bilag VI, del 1, punkt 7
Bilag VI, del 3, punkt 1-7
Bilag VI, del 3, punkt 8-17
Artikel 84 , stk. 1, og bilag VII,
del 4, punkt 1
Artikel 84, stk. 2
Artikel 84, stk. 3
Artikel 84, stk. 4
Artikel 86, stk. 9
Artikel 86, stk. 1-8
Artikel 85, stk. 1
Artikel 85, stk. 2
191
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0519.png
Artikel 143, stk. 3
Artikel 143, stk. 4
Artikel 143, stk. 5
Artikel 143, stk. 1
Artikel 144
Artikel 145, stk. 1
Artikel 145, stk. 2
Artikel 145, stk. 3
Artikel 145, stk. 4
Artikel 146
Artikel 147, stk. 1 og 2
Artikel 147, stk. 3 og 4
Artikel 147, stk. 5
Artikel 148, stk. 1
Artikel 148, stk. 2
Artikel 148, stk. 3-8
Artikel 148, stk. 9
Artikel 149
Artikel 150, stk. 1
Artikel 150, stk. 2
Artikel 150, stk. 3
Artikel 150, stk. 4
Artikel 151
Artikel 152
Bilag VII, del 1, punkt 27
Bilag VII, del 1, punkt 10-16
Bilag VII, del 1, punkt 17 og 18
Bilag VII, del 1, punkt 19-21
Bilag VII, del 1, punkt 22-24
Bilag VII, del 1, punkt 25 og 26
Bilag VII, del 1, punkt 4-9
Bilag VII, del 1, punkt 3
Artikel 87, stk. 1-10
Artikel 87, stk. 11
Artikel 87, stk. 12
Artikel 85, stk. 4 og 5
Artikel 89, stk. 1
Artikel 89, stk. 2
Artikel 85, stk. 3
192
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0520.png
Artikel 153, stk. 1
Artikel 153, stk. 2-5
Artikel 154, stk. 1
Artikel 154, stk. 2
Artikel 154, stk. 3
Artikel 154, stk. 4
Artikel 154, stk. 5
Artikel 154, stk. 6
Artikel 154, stk. 7
Artikel 154, stk. 8
Artikel 154, stk. 9
Artikel 154, stk. 10
Artikel 154, stk. 11
Artikel 155
Artikel 156, stk. 1
Artikel 156, stk. 2
Artikel 156, stk. 3
Artikel 156, stk. 4
Artikel 156, stk. 5
Artikel 156 , stk. 6
Artikel 156, stk. 7
Artikel 157, stk. 1
Artikel 157, stk. 2
Artikel 157, stk. 3
Bilag VII, del 1, punkt 28
Artikel 88, stk. 2
Artikel 88, stk. 3
Artikel 88, stk. 4
Artikel 88, stk. 6
Bilag VII, del 1, punkt 30
Bilag VII, del 1, punkt 31
Bilag VII, del 1, punkt 32
Bilag VII, del 1, punkt 33
Bilag VII, del 1, punkt 34
Bilag VII, del 1, punkt 35
Bilag VII, del 1, punkt 36
Bilag VII, del 2, punkt 2
Bilag VII, del 2, punkt 3
Bilag VII, del 2, punkt 4
Bilag VII, del 2, punkt 5
Bilag VII, del 2, punkt 6
Bilag VII, del 2, punkt 7
Bilag VII, del 2, punkt 7
Bilag VII, del 2, punkt 8
Bilag VII, del 2, punkt 9
Bilag VII, del 2, punkt 10
193
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0521.png
Artikel 157, stk. 4
Artikel 158, stk. 1
Artikel 158, stk. 2
Artikel 158, stk. 3
Artikel 158, stk. 4
Artikel 158, stk. 5
Artikel 159, stk. 1
Artikel 159, stk. 2
Artikel 159, stk. 3
Artikel 159, stk. 4
Artikel 160, stk. 1
Artikel 160, stk. 2
Artikel 160, stk. 3
Artikel 160, stk. 4
Artikel 161, stk. 1
Artikel 161, stk. 2
Artikel 161, stk. 3
Artikel 162, stk. 1
Artikel 162, stk. 2
Artikel 162, stk. 3
Artikel 162, stk. 4
Artikel 162, stk. 5
Artikel 162, stk. 6
Artikel 162, stk. 7
Bilag VII, del 2, punkt 11
Bilag VII, del 2, punkt 12
Bilag VII, del 2, punkt 13
Bilag VII, del 2, punkt 14
Bilag VII, del 2, punkt 15
Bilag VII, del 2, punkt 16
Bilag VII, del 2, punkt 17
Bilag VII, del 2, punkt 18
Bilag VII, del 2, punkt 19
Bilag VII, del 2, punkt 20
Bilag VII, del 2, punkt 21
Bilag VII, del 2, punkt 22
Bilag VII, del 2, punkt 23
Bilag VII, del 2, punkt 24
Bilag VII, del 2, punkt 25 og 26
Bilag VII, del 2, punkt 27
Bilag VII, del 3, punkt 1
Bilag VII, del 3, punkt 2
Bilag VII, del 3, punkt 3
Bilag VII, del 3, punkt 4
Bilag VII, del 3, punkt 5
Bilag VII, del 3, punkt 6
Bilag VII, del 3, punkt 7
194
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0522.png
Artikel 162, stk. 8
Artikel 162, stk. 9
Artikel 162, stk. 10
Artikel 163, stk. 1
Artikel 163, stk. 2
Artikel 164
Artikel 165, stk. 1
Artikel 165, stk. 2
Artikel 165, stk. 3
Artikel 166, stk. 1
Artikel 166, stk. 2
Artikel 166, stk. 3
Artikel 166, stk. 4
Artikel 167, stk. 1
Artikel 167, stk. 2
Artikel 168, stk. 1
Artikel 168, stk. 2
Artikel 168, stk. 3
Artikel 169, stk. 1
Artikel 169, stk. 2
Artikel 169, stk. 3
Artikel 170
Artikel 171, stk. 1
Artikel 171, stk. 2
Bilag VII, del 3, punkt 9
Bilag VII, del 3, punkt 10
Bilag VII, del 3, punkt 11
Bilag VII, del 3, punkt 12
Bilag VII, del 3, punkt 13
Bilag VII, del 4, punkt 1
Bilag VII, del 4, punkt 2
Bilag VII, del 4, punkt 3
Bilag VII, del 4, punkt 5-
Bilag VII, del 4, punkt 12
Bilag VII, del 4, punkt 13-15
Bilag VII, del 4, punkt 16
Bilag VII, del 4, punkt 17
Bilag VII, del 4, punkt 18
Bilag VII, del 4, punkt 19-23
Bilag VII, del 4, punkt 24
Bilag VII, del 4, punkt 25
Bilag VII, del 4, punkt 26-28
Bilag VII, del 4, punkt 29
Bilag VII, del 4, punkt 30
Bilag VII, del 4, punkt 31
Bilag VII, del 4, punkt 32
195
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0523.png
Artikel 171, stk. 3
Artikel 171, stk. 4
Artikel 171, stk. 5
Artikel 172, stk. 1
Artikel 172, stk. 2
Artikel 172, stk. 3
Artikel 172, stk. 4
Artikel 172, stk. 5
Artikel 173, stk. 1
Artikel 173, stk. 2
Artikel 173, stk. 3
Artikel 174, stk. 1
Artikel 174, stk. 2
Artikel 174, stk. 3
Artikel 174, stk. 4
Artikel 174, stk. 5
Artikel 174, stk. 6
Artikel 175, stk. 1
Artikel 175, stk. 2
Artikel 176, stk. 1
Artikel 176, stk. 2
Artikel 176, stk. 3
Bilag VII, del 4, punkt 33
Bilag VII, del 4, punkt 34
Bilag VII, del 4, punkt 35
Bilag VII, del 4, punkt 36
Bilag VII, del 4, punkt 37, første
afsnit
Bilag VII, del 4, punkt 37, andet
afsnit
Bilag VII, del 4, punkt 38
Bilag VII, del 4, punkt 39
Bilag VII, del 4, punkt 40
Bilag VII, del 4, punkt 41
Bilag VII, del 4, punkt 42
Bilag VII, del 4, punkt 44
Bilag VII, del 4, punkt 45
Bilag VII, del 4, punkt 46
Bilag VII, del 4, punkt 47
Bilag VII, del 4, punkt 43 og
49-56
Bilag VII, del 4, punkt 57
Bilag VII, del 4, punkt 59-66
Bilag VII, del 4, punkt 67-72
196
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0524.png
Artikel 177, stk. 1
Artikel 177, stk. 2
Artikel 177, stk. 3
Artikel 178, stk. 1
Artikel 178, stk. 2
Artikel 178, stk. 3
Artikel 178, stk. 4
Artikel 179, stk. 1
Artikel 179, stk. 2
Artikel 179, stk. 3
Artikel 179, stk. 4
Artikel 179, stk. 5
Artikel 179, stk. 6
Artikel 180, stk. 1
Artikel 180, stk. 2
Artikel 180, stk. 3
Artikel 180, stk. 4
Artikel 180, stk. 5
Artikel 180, stk. 6
Artikel 181
Artikel 182
Artikel 183
Artikel 184
Bilag VII, del 4, punkt 73-81
Bilag VII, del 4, punkt 82
Bilag VII, del 4, punkt 83-86
Bilag VII, del 4, punkt 87-92
Bilag VII, del 4, punkt 93
Bilag VII, del 4, punkt 94 og 95
Bilag VII, del 4, punkt 98-100
Bilag VII, del 4, punkt 101 og
102
Bilag VII, del 4, punkt 103 og
104
Bilag VII, del 4, punkt 96
Bilag VII, del 4, punkt 97
Bilag VII, del 4, punkt 105
Bilag VII, del 4, punkt 106
Bilag VII, del 4, punkt 107
Bilag VII, del 4, punkt 108
Bilag VII, del 4, punkt 109
Bilag VII, del 4, punkt 110-114
Bilag VII, del 4, punkt 115
Bilag VII, del 4, punkt 116
Bilag VII, del 4, punkt 117-123
197
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0525.png
Artikel 185, stk. 1
Artikel 185, stk. 2
Artikel 185, stk. 3
Artikel 185, stk. 4
Artikel 186, stk. 1
Artikel 186, stk. 2
Artikel 187
Artikel 188
Artikel 189, stk. 1
Artikel 189, stk. 2
Artikel 189, stk. 3
Artikel 189, stk. 4
Artikel 189, stk. 5
Artikel 189, stk. 6
Artikel 190, stk. 1
Artikel 190, stk. 2
Artikel 190, stk. 3
Artikel 190, stk. 4
Artikel 190, stk. 5
Artikel 190, stk. 6
Artikel 190, stk. 7
Artikel 190, stk. 8
Artikel 190, stk. 9
Bilag VII, del 4, punkt 124
Bilag VII, del 4, punkt 125 og
126
Bilag VII, del 4, punkt 127
Bilag VII, del 4, punkt 128
Bilag VII, del 4, punkt 129
Bilag VII, del 4, punkt 131
Artikel 90 og bilag VIII, del 1,
punkt 2
Artikel 93 , stk. 2
Artikel 93 , stk. 3
Bilag VIII, del 3, punkt 1
Bilag VIII, del 3, punkt 2
Bilag VIII, del 5, punkt 1 og 2
Artikel 92, stk. 1
Artikel 92, stk. 2
Artikel 92, stk. 3
Artikel 92, stk. 4
Artikel 92, stk. 5
Artikel 92, stk. 6
Bilag VIII, del 2, punkt 1
Bilag VIII, del 2, punkt 2
198
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0526.png
Artikel 190, stk. 10
Artikel 191
Artikel 192
Artikel 193, stk. 1
Artikel 193, stk. 2
Artikel 193, stk. 3
Artikel 193, stk. 4
Artikel 193, stk. 5-9
Artikel 194, stk. 1
Artikel 194, stk. 2
Artikel 195, stk. 1
Artikel 195, stk. 2
Artikel 195, stk. 3
Artikel 195, stk. 4
Artikel 195, stk. 5
Artikel 195, stk. 6-10
Artikel 196
Artikel 197, stk. 1
Artikel 197, stk. 2
Artikel 198
Artikel 199, stk. 1
Artikel 199, stk. 2
Artikel 200
Bilag VIII, del 1, punkt 23-25
Bilag VIII, del 1, punkt 26
Bilag VIII, del 1, punkt 27
Bilag VIII, del 1, punkt 29
Bilag VIII, del 1, punkt 30 og
31
Bilag VIII, del 1, punkt 32
Bilag VIII, del 2, punkt 3
Bilag VIII, del 1, punkt 12
Bilag VIII, del 1, punkt 13-17
Bilag VIII, del 1, punkt 20
Bilag VIII, del 1, punkt 21
Bilag VIII, del 1, punkt 22
Bilag VIII, del 1, punkt 11
Bilag VIII, del 1, punkt 3 og 4
Bilag VIII, del 1, punkt 5
Bilag VIII, del 1, punkt 7
Bilag VIII, del 1, punkt 8
Bilag VIII, del 1, punkt 9
Bilag VIII, del 1, punkt 10
199
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0527.png
Artikel 201
Artikel 202, stk. 1
Artikel 202, stk. 2
Artikel 202, stk. 3
Artikel 202, stk. 4
Artikel 202, stk. 5
Artikel 203, stk. 1
Artikel 203, stk. 2
Artikel 203, stk. 3
Artikel 203, stk. 4
Artikel 203, stk. 5
Artikel 204, stk. 1
Artikel 204, stk. 2
Artikel 204, stk. 3
Artikel 205
Artikel 206
Artikel 207, stk. 1
Artikel 207, stk. 2
Artikel 208 , stk. 1
Artikel 208, stk. 2
Artikel 208, stk. 3
Bilag VIII, del 2, punkt 4 og 5
Bilag VIII, del 2, punkt 6
Bilag VIII, del 2, punkt 6a
Bilag VIII, del 2, punkt 6b
Bilag VIII, del 2, punkt 6c
Bilag VIII, del 2, punkt 7
Bilag VIII, del 2, punkt 8
Bilag VIII, del 2, punkt 8, litra
a)
Bilag VIII, del 2, punkt 8, litra
b)
Bilag VIII, del 2, punkt 8, litra
c)
Bilag VIII, del 2, punkt 8, litra
d)
Bilag VIII, del 2, punkt 9, litra
a)
Bilag VIII, del 2, punkt 9, litra
b)
Bilag VIII, del 2, punkt 10
Bilag VIII, del 2, punkt 11
Bilag VIII, del 2, punkt 12
Bilag VIII, del 2, punkt 13
Bilag VIII, del 2, punkt 14
Bilag VIII, del 2, punkt 15
200
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0528.png
Artikel 209, stk. 1
Artikel 209, stk. 2
Artikel 209, stk. 3
Artikel 210, stk. 1
Artikel 210, stk. 2
Artikel 211, stk. 1
Artikel 211, stk. 2
Artikel 212, stk. 1
Artikel 212, stk. 2
Artikel 212, stk. 3
Artikel 213
Artikel 214
Artikel 215, stk. 1
Artikel 215, stk. 2
Artikel 215, stk. 3
Artikel 215, stk. 4
Artikel 215, stk. 5
Artikel 216, stk. 1
Artikel 216, stk. 2
Artikel 216, stk. 3
Artikel 216, stk. 4
Artikel 216, stk. 5
Bilag VIII, del 2, punkt 16
Bilag VIII, del 2, punkt 17
Bilag VIII, del 2, punkt 18
Bilag VIII, del 2, punkt 19
Bilag VIII, del 2, punkt 20
Bilag VIII, del 2, punkt 21
Bilag VIII, del 2, punkt 22
Bilag VIII, del 3, punkt 3
Bilag VIII, del 3, punkt 4
Bilag VIII, del 3, punkt 5
Bilag VIII, del 3, punkt 6-10
Bilag VIII, del 3, punkt 11
Bilag VIII, del 3, punkt 22 og
23
Bilag VIII, del 3, punkt 12-15
Bilag VIII, del 3, punkt 16
Bilag VIII, del 3, punkt 17
Bilag VIII, del 3, punkt 18 og
19
Bilag VIII, del 3, punkt 20 og
21
201
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0529.png
Artikel 216, stk. 6
Artikel 216, stk. 7-9
Artikel 217, stk. 1
Artikel 217, stk. 2
Artikel 217, stk. 3
Artikel 217, stk. 4
Artikel 217, stk. 5
Artikel 217, stk. 6
Artikel 217, stk. 7
Artikel 218, stk. 1
Artikel 218, stk. 2
Artikel 218, stk. 3
Artikel 218, stk. 4-7
Artikel 219, stk. 1
Artikel 219, stk. 2
Artikel 219, stk. 3-6
Artikel 220, stk. 1
Artikel 220, stk. 2
Artikel 220, stk. 3
Artikel 221
Artikel 222, stk. 1
Artikel 222, stk. 2
Artikel 222, stk. 3
Bilag VIII, del 3, punkt 22 og
23
Bilag VIII, del 3, punkt 24
Bilag VIII, del 3, punkt 25
Bilag VIII, del 3, punkt 26
Bilag VIII, del 3, punkt 27
Bilag VIII, del 3, punkt 28
Bilag VIII, del 3, punkt 29
Bilag VIII, del 3, punkt 30-32
Bilag VIII, del 3, punkt 33
Bilag VIII, del 3, punkt 34 og
35
Bilag VIII, del 3, punkt 36
Bilag VIII, del 3, punkt 37-40
Bilag VIII, del 3, punkt 42-46
Bilag VIII, del 3, punkt 47-52
Bilag VIII, del 3, punkt 53-56
Bilag VIII, del 3, punkt 57
Bilag VIII, del 3, punkt 58
202
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0530.png
Artikel 223, stk. 1
Artikel 223, stk. 2
Artikel 224, stk. 1
Artikel 224, stk. 2
Artikel 224, stk. 3
Artikel 225, stk. 1
Artikel 225, stk. 2
Artikel 225, stk. 3
Artikel 226, stk. 1
Artikel 226, stk. 2
Artikel 226, stk. 3
Artikel 227, stk. 1
Artikel 227, stk. 2
Artikel 227, stk. 3
Artikel 227, stk. 4
Artikel 228, stk. 1
Artikel 228, stk. 2
Artikel 228, stk. 3
Artikel 228, stk. 4
Artikel 229
Artikel 230, stk. 1
Artikel 230, stk. 2
Artikel 230, stk. 3
Bilag VIII, del 3, punkt 60
Bilag VIII, del 3, punkt 61
Bilag VIII, del 3, punkt 62-65
Bilag VIII, del 3, punkt 66
Bilag VIII, del 3, punkt 67
Bilag VIII, del 3, punkt 68-71
Bilag VIII, del 3, punkt 72
Bilag VIII, del 3, punkt 73 og
74
Bilag VIII, del 3, punkt 76
Bilag VIII, del 3, punkt 77
Bilag VIII, del 3, punkt 78
Bilag VIII, del 3, punkt 79
Bilag VIII, del 3, punkt 80
Bilag VIII, del 3, punkt 80a
Bilag VIII, del 3, punkt 81 og
82
Bilag VIII, del 3, punkt 83
Bilag VIII, del 3, punkt 83
Bilag VIII, del 3, punkt 84
Bilag VIII, del 3, punkt 85
Bilag VIII, del 3, punkt 86
Bilag VIII, del 3, punkt 87
Bilag VIII, del 3, punkt 88
Bilag VIII, del 3, punkt 89
203
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0531.png
Artikel 231, stk. 1
Artikel 231, stk. 2
Artikel 231, stk. 3
Artikel 232, stk. 1
Artikel 232, stk. 2
Artikel 233, stk. 1
Artikel 233, stk. 2
Artikel 233, stk. 3
Artikel 234, stk. 1
Artikel 234, stk. 2
Artikel 234, stk. 3
Artikel 235
Artikel 236
Artikel 237, nr. 1)-9)
Artikel 237, nr. 10)
Artikel 237, nr. 11)
Artikel 237, nr. 12)
Artikel 237, nr. 13)
Artikel 237, nr. 14)
Artikel 238, stk. 1
Artikel 238, stk. 2
Artikel 238, stk. 3
Artikel 238, stk. 4
Artikel 238, stk. 5
Bilag VIII, del 3, punkt 90
Bilag VIII, del 3, punkt 91
Bilag VIII, del 3, punkt 92
Bilag VIII, del 4, punkt 1
Bilag VIII, del 4, punkt 2
Bilag VIII, del 4, punkt 3
Bilag VIII, del 4, punkt 4
Bilag VIII, del 4, punkt 5
Bilag VIII, del 4, punkt 6
Bilag VIII, del 4, punkt 7
Bilag VIII, del 4, punkt 8
Bilag VIII, del 6, punkt 1
Bilag VIII, del 6, punkt 2
Bilag IX, del 1, punkt 1
Artikel 4, punkt 37
Artikel 4, punkt 38
Artikel 4, punkt 41
Bilag IX, del 2, punkt 1
Bilag IX, del 2, punkt 1a
Bilag IX, del 2, punkt 1b
Bilag IX, del 2, punkt 1c
Bilag IX, del 2, punkt 1d
204
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0532.png
Artikel 238, stk. 6
Artikel 239, stk. 1
Artikel 239, stk. 2
Artikel 239, stk. 3
Artikel 239, stk. 4
Artikel 239, stk. 5
Artikel 239, stk. 6
Artikel 240, stk. 1
Artikel 240, stk. 2
Artikel 240, stk. 3
Artikel 240, stk. 4
Artikel 240, stk. 5
Artikel 240, stk. 6
Artikel 241, stk. 1
Artikel 241, stk. 2
Artikel 241, stk. 3
Artikel 242, stk. 1
Artikel 242, stk. 2
Artikel 242, stk. 3
Artikel 242, stk. 4
Artikel 243, stk. 1
Artikel 243, stk. 2
Artikel 243, stk. 3
Artikel 244
Bilag IX, del 2, punkt 3 og 4
Artikel 101, stk. 1
Artikel 101 , stk. 2
Bilag IX, del 4, punkt 2 og 3
Bilag IX, del 4, punkt 5
Bilag IX, del 4, punkt 5
Bilag IX, del 4, punkt 60
Bilag IX, del 4, punkt 61
Artikel 95 , stk. 1
Artikel 95 , stk. 2
Artikel 96 , stk. 2
Artikel 96 , stk. 3
Artikel 96 , stk. 4
Bilag IX, del 2, punkt 2
Bilag IX, del 2, punkt 2a
Bilag IX, del 2, punkt 2b
Bilag IX, del 2, punkt 2c
Bilag IX, del 2, punkt 2d
205
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0533.png
Artikel 245
Artikel 246
Artikel 247
Artikel 248, stk. 1
Artikel 248, stk. 2
Artikel 249
Artikel 250, stk. 1
Artikel 250, stk. 2
Artikel 251, stk. 1
Artikel 251, stk. 2
Artikel 251, stk. 3
Artikel 251, stk. 4
Artikel 251, stk. 5
Artikel 251, stk. 6
Artikel 251, stk. 7
Artikel 251, stk. 8
Artikel 251, stk. 9
Artikel 252
Artikel 253
Artikel 254, stk. 1
Artikel 254, stk. 2
Artikel 254, stk. 3
Artikel 254, stk. 4
Bilag IX, del 2, punkt 5-7
Bilag IX, del 4, punkt 6 og 7
Bilag IX, del 4, punkt 8
Bilag IX, del 4, punkt 9 og 10
Bilag IX, del 4, punkt 10
(ændring)
Bilag IX, del 4, punkt 11 og 12
Bilag IX, del 4, punkt 13
Bilag IX, del 4, punkt 15
Artikel 100
Bilag IX, del 4, punkt 17-20
Bilag IX, del 4, punkt 21
Bilag IX, del 4, punkt 22 og 23
Bilag IX, del 4, punkt 24 og 25
Bilag IX, del 4, punkt 26-29
Bilag IX, del 4, punkt 30
Bilag IX, del 4, punkt 32
Bilag IX, del 4, punkt 33
Bilag IX, del 4, punkt 34
Bilag IX, del 4, punkt 35 og 36
Bilag IX, del 4, punkt 38, 39 og
41
Bilag IX, del 4, punkt 42
Bilag IX, del 4, punkt 43
Bilag IX, del 4, punkt 44
206
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0534.png
Artikel 254, stk. 5
Artikel 255
Artikel 256, stk. 1
Artikel 256, stk. 2
Artikel 257, stk. 1
Artikel 257, stk. 2
Artikel 257, stk. 3
Artikel 257, stk. 4
Artikel 258, stk. 1
Artikel 258, stk. 2
Artikel 258, stk. 3
Artikel 259, stk. 1
Artikel 259, stk. 2
Artikel 259, stk. 3
Artikel 259, stk. 4
Artikel 260, stk. 1
Artikel 260, stk. 2
Artikel 260, stk. 3
Artikel 261, stk. 1
Artikel 261, stk. 2
Artikel 261, stk. 3
Artikel 261, stk. 4
Artikel 262, stk. 1
Bilag IX, del 4, punkt 68
Bilag IX, del 4, punkt 70
Bilag IX, del 4, punkt 71
(ændring)
Bilag IX, del 4, punkt 72
Bilag IX, del 4, punkt 73
Bilag IX, del 4, punkt 74 og 75
Bilag IX, del 4, punkt 76
Artikel 97, stk. 1
Bilag IX, del 4, punkt 55 og 57
Bilag IX, del 4, punkt 58
Bilag IX, del 4, punkt 59
Bilag IX, del 4, punkt 62
Bilag IX, del 4, punkt 63-65
Bilag IX, del 4, punkt 66 og 67
Bilag IX, del 4, punkt 45
Bilag IX, del 4, punkt 46, 47 og
49
Bilag IX, del 4, punkt 51
Bilag IX, del 4, punkt 52
Bilag IX, del 4, punkt 53
Bilag IX, del 4, punkt 54
207
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0535.png
Artikel 262, stk. 2
Artikel 262, stk. 3
Artikel 263
Artikel 264
Artikel 265
Artikel 266, nr. 1)
Artikel 266, nr. 2)
Artikel 267, nr. 1)
Artikel 267, nr. 2)
Artikel 267, nr. 3)
Artikel 267, nr. 4)
Artikel 267, nr. 5)
Artikel 267, nr. 6)
Artikel 267, nr. 7)
Artikel 267, nr. 8)
Artikel 267, nr. 9)
Artikel 267, nr. 10)
Artikel 267, nr. 11)
Artikel 267, nr. 12)
Artikel 267, nr. 13)
Artikel 267, nr. 14)
Artikel 267, nr. 15)
Artikel 267, nr. 16)
Artikel 97, stk. 2
Artikel 97, stk. 3
Bilag IX, del 3, punkt 1
Bilag IX, del 3, punkt 2-7
Artikel 98 , stk. 1, og bilag IX,
del 3, punkt 8 og 9
CAD, bilag II, punkt 5
Bilag III, del 1, punkt 2
Bilag III, del 1, punkt 3
Bilag III, del 1, punkt 4
Bilag III, del 1, punkt 5
Bilag III, del 1, punkt 6
Bilag III, del 1, punkt 7
Bilag III, del 1, punkt 8
Bilag III, del 1, punkt 9
Bilag III, del 1, punkt 10
Bilag III, del 1, punkt 11
Bilag III, del 1, punkt 12
Bilag III, del 1, punkt 13
Bilag III, del 1, punkt 14
Bilag III, del 1, punkt 15
Bilag III, del 1, punkt 16
Bilag III, del 1, punkt 17
208
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0536.png
Artikel 267, nr. 17)
Artikel 267, nr. 18)
Artikel 267, nr. 19)
Artikel 267, nr. 20)
Artikel 267, nr. 21)
Artikel 267, nr. 22)
Artikel 267, nr. 23)
Artikel 267, nr. 24)
Artikel 267, nr. 25)
Artikel 267, nr. 26)
Artikel 267, nr. 27)
Artikel 267, nr. 28)-31)
Artikel 268, stk. 1
Artikel 268, stk. 2
Artikel 268, stk. 3
Artikel 268, stk. 4
Artikel 268, stk. 5
Artikel 268, stk. 6
Artikel 268, stk. 7
Artikel 268, stk. 8
Artikel 269, stk. 1
Artikel 269, stk. 2
Artikel 269, stk. 3
Bilag III, del 1, punkt 18
Bilag III, del 1, punkt 19
Bilag III, del 1, punkt 20
Bilag III, del 1, punkt 21
Bilag III, del 1, punkt 22
Bilag III, del 1, punkt 23
Bilag III, del 1, punkt 26
Bilag III, del 1, punkt 27
Bilag III, del 1, punkt 28
Bilag III, del 7, litra a)
Bilag III, del 7, litra a)
Bilag III, del 2, punkt 1
Bilag III, del 2, punkt 2
Bilag III, del 2, punkt 3, første
og andet afsnit
Bilag III, del 2, punkt 3, tredje
afsnit
Bilag III, del 2, punkt 4
Bilag III, del 2, punkt 5
Bilag III, del 2, punkt 7
Bilag III, del 2, punkt 8
Bilag III, del 3
Bilag III, del 3
Bilag III, del 3
209
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0537.png
Artikel 270, stk. 1
Artikel 270, stk. 2
Artikel 271, stk. 1
Artikel 271, stk. 2
Artikel 272, stk. 1
Artikel 272, stk. 2
Artikel 272, stk. 3
Artikel 272, stk. 4
Artikel 273, stk. 1
Artikel 273, stk. 2
Artikel 273, stk. 3
Artikel 273, stk. 4
Artikel 274, stk. 1
Artikel 274, stk. 2
Artikel 275, stk. 1
Artikel 275, stk. 2
Artikel 275, stk. 3
Artikel 276, stk. 1
Artikel 276, stk. 2
Artikel 276, stk. 3
Artikel 276, stk. 4
Artikel 276, stk. 5
Artikel 276, stk. 6
Artikel 276, stk. 7
Bilag III, del 4
Bilag III, del 4, fodnote 4
Bilag III, del 5, punkt 1
Bilag III, del 5, punkt 2
Bilag III, del 5, punkt 3 og 4
Bilag III, del 5, punkt 5
Bilag III, del 5, punkt 6
Bilag III, del 5, punkt 7
Bilag III, del 5, punkt 8
Bilag III, del 5, punkt 11
Bilag III, del 5, punkt 12
Bilag III, del 5, punkt 13
Bilag III, del 5, punkt 14
Bilag III, del 5, punkt 15
Bilag III, del 5, punkt 16
Bilag III, del 5, punkt 17
Bilag III, del 5, punkt 18
Bilag III, del 5, punkt 19
Bilag III, del 5, punkt 20
210
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0538.png
Artikel 276, stk. 8
Artikel 277, stk. 1
Artikel 277, stk. 2
Artikel 277, stk. 3
Artikel 277, stk. 4
Artikel 277, stk. 5
Artikel 277, stk. 6
Artikel 278, stk. 1
Artikel 278, stk. 2
Artikel 278, stk. 3
Artikel 278, stk. 4
Artikel 278, stk. 5
Artikel 278, stk. 6
Artikel 278, stk. 7
Artikel 278, stk. 8
Artikel 278, stk. 9
Artikel 278, stk. 10
Artikel 278, stk. 11
Artikel 278, stk. 12
Artikel 278, stk. 13
Artikel 279, stk. 1
Artikel 279, stk. 2-7
Artikel 280, stk. 1
Bilag III, del 5, punkt 21
Bilag III, del 6, punkt 1
Bilag III, del 6, punkt 2
Bilag III, del 6, punkt 3
Bilag III, del 6, punkt 4
Bilag III, del 6, punkt 5
Bilag III, del 6, punkt 6
Bilag III, del 6, punkt 6
Bilag III, del 6, punkt 7
Bilag III, del 6, punkt 8
Bilag III, del 6, punkt 9
Bilag III, del 6, punkt 10
Bilag III, del 6, punkt 11
(ændring)
Bilag III, del 6, punkt 12
Bilag III, del 6, punkt 13
Bilag III, del 6, punkt 14
Bilag III, del 6, punkt 15
Bilag III, del 6, punkt 16
Bilag III, del 6, punkt 18 og 25
211
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0539.png
Artikel 280, stk. 2
Artikel 280, stk. 3
Artikel 280, stk. 4
Artikel 280, stk. 5
Artikel 280, stk. 6
Artikel 280, stk. 7
Artikel 280, stk. 8
Artikel 281, stk. 1
Artikel 281, stk. 2
Artikel 281, stk. 3
Artikel 281, stk. 4
Artikel 282
Artikel 283, stk. 1
Artikel 283, stk. 2
Artikel 283, stk. 3
Artikel 283, stk. 4
Artikel 283, stk. 5
Artikel 283, stk. 6
Artikel 284, stk. 1
Artikel 284, stk. 2
Artikel 284, stk. 3-10
Artikel 285, stk. 1
Artikel 285, stk. 2
Artikel 285, stk. 3
Bilag III, del 6, punkt 19
Bilag III, del 6, punkt 20
Bilag III, del 6, punkt 21
Bilag III, del 6, punkt 22
Bilag III, del 6, punkt 23
Bilag III, del 6, punkt 24
Bilag III, del 6, punkt 17
Bilag III, del 6, punkt 26
Bilag III, del 6, punkt 27
Bilag III, del 6, punkt 28
Bilag III, del 6, punkt 29
Bilag III, del 6, punkt 30
Bilag III, del 6, punkt 31
Bilag III, del 6, punkt 32
Bilag III, del 6, punkt 33
Bilag III, del 6, punkt 34
Bilag III, del 6, punkt 35
212
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0540.png
Artikel 285, stk. 4
Artikel 285, stk. 5
Artikel 285, stk. 6
Artikel 286, stk. 1
Artikel 286, stk. 2
Artikel 286, stk. 3
Artikel 286, stk. 4
Artikel 286, stk. 5
Artikel 286, stk. 6
Artikel 286, stk. 7
Artikel 286, stk. 8
Artikel 286, stk. 9
Artikel 286, stk. 10
Artikel 287, stk. 1
Artikel 287, stk. 2-5
Artikel 287, stk. 6
Artikel 288, stk. 1
Artikel 288, stk. 2
Artikel 288, stk. 3
Artikel 289
Artikel 290, stk. 1
Artikel 290, stk. 2
Artikel 290, stk. 3
Artikel 291, stk. 1
Bilag III, del 7, litra b), nr. iii)
Bilag III, del 7, litra b), nr. v)
Bilag III, del 7, punkt a)
Bilag III, del 6, punkt 42
Bilag III, del 6, punkt 42
Bilag III, del 6, punkt 38
Bilag III, del 6, punkt 39
Bilag III, del 6, punkt 40
Bilag III, del 6, punkt 41
Bilag III, del 6, punkt 36
213
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0541.png
Artikel 291, stk. 2
Artikel 291, stk. 3
Artikel 291, stk. 4
Artikel 292, stk. 1
Artikel 292, stk. 2
Artikel 292, stk. 3
Artikel 292, stk. 4
Artikel 293, stk. 1
Artikel 293, stk. 2
Artikel 294, nr. 1
Artikel 295
Artikel 296
Artikel 297
Artikel 298
Artikel 299
Artikel 300
Artikel 301, stk. 1
Artikel 301, stk. 2
Artikel 301, stk. 3
Artikel 302, stk. 1
Artikel 302, stk. 2
Artikel 303, stk. 3
Artikel 303, stk. 3
Bilag III, del 7, litra b), nr. iv)
Bilag III, del 7, litra b) , nr. v)
Bilag III, del 7, litra b), femte
afsnit, litra c) og d)
Bilag III, del 7, litra c)
Bilag III, del 7, litra c)
Bilag III, del 7, litra c)
Bilag II, punkt 7-11
Artikel 104, stk. 6
Artikel 105, stk. 1 og 2
Artikel 102, stk. 2 og 3
Artikel 102, stk. 4
Bilag X, del 4, punkt 1
214
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0542.png
Artikel 303, stk. 3
Artikel 303, stk. 4
Artikel 303, stk. 5
Artikel 304, stk. 1
Artikel 305, stk. 2
Artikel 305, stk. 3
Artikel 305, stk. 3
Artikel 306, stk. 1
Artikel 306, stk. 2
Artikel 306, stk. 3
Artikel 306, stk. 4
Artikel 307, stk. 1
Artikel 307, stk. 2
Artikel 307, stk. 3
Artikel 308, stk. 1
Artikel 308, stk. 2
Artikel 309
Artikel 310
Artikel 311, stk. 1
Artikel 311, stk. 2
Artikel 311, stk. 3
Artikel 311, stk. 4
Artikel 311, stk. 5
Bilag X, del 4, punkt 2
Bilag X, del 1, punkt 1
Bilag X, del 1, punkt 2-4
Bilag X, del 1, punkt 5 og 6
Artikel 104 , stk. 1
Bilag X, del 2, punkt 1, første
afsnit
Bilag X, del 2, punkt 1, andet
afsnit
Bilag X, del 2, punkt 2
Bilag X, del 2, punkt 4
Bilag X, del 2, punkt 5-7
Bilag X, del 2, punkt 10 og 11
Bilag X, del 2, punkt 12
Bilag X, del 3, punkt 1-7
Bilag X, del 3, punkt 1
Bilag X, del 3, punkt 8-12
Bilag X, del 3, punkt 13-18
Bilag X, del 3, punkt 19
Bilag X, del 3, punkt 20
215
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0543.png
Artikel 311, stk. 6
Artikel 311, stk. 7
Artikel 312, stk. 1
Artikel 312, stk. 2
Artikel 312, stk. 3
Artikel 312, stk. 4
Artikel 312, stk. 5
Artikel 313
Artikel 314, stk. 1
Artikel 314, stk. 2
Artikel 314, stk. 3
Artikel 315
Artikel 316, stk. 1
Artikel 316, stk. 2
Artikel 316, stk. 3
Artikel 317, stk. 1
Artikel 317, stk. 2
Artikel 318, stk. 1
Artikel 318, stk. 2
Artikel 319
Artikel 320, stk. 1
Artikel 320, stk. 2
Artikel 321, stk. 1
Artikel 321, stk. 2
Bilag X, del 3, punkt 21-24
Bilag X, del 3, punkt 25
Bilag X, del 3, punkt 26
Bilag X, del 3, punkt 27
Bilag X, del 3, punkt 28
Bilag X, del 3, punkt 29
Bilag X, del 5
Artikel 26
Artikel 26
Bilag I, punkt 1
Bilag I, punkt 2
Bilag I, punkt 3
Bilag I, punkt 4
Bilag I, punkt 5
Bilag I, punkt 7
Bilag I, punkt 9
Bilag I, punkt 10
Bilag I, punkt 8
Bilag I, punkt 8
216
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0544.png
Artikel 322
Artikel 323
Artikel 324
Artikel 325, stk. 1
Artikel 325, stk. 2
Artikel 325, stk. 3
Artikel 325, stk. 4
Artikel 326, stk. 1
Artikel 326, stk. 2
Artikel 326, stk. 3
Artikel 326, stk. 4
Artikel 326, stk. 4
Artikel 327, stk. 1
Artikel 327, stk. 2
Artikel 327, stk. 3
Artikel 327, stk. 4
Artikel 328, stk. 1
Artikel 328, stk. 2
Artikel 328, stk. 3
Artikel 328, stk. 4
Artikel 328, stk. 5
Artikel 328, stk. 6
Artikel 328, stk. 7
Artikel 328, stk. 8
217
Bilag I, punkt 11
Bilag I, punkt 13
Bilag I, punkt 14
Bilag I, punkt 14
Bilag I, punkt 14
Bilag I, punkt 14
Artikel 19, stk. 1
Bilag I, punkt 16a
Bilag I, punkt 16a
Bilag I, punkt 16a
Bilag I, punkt 16a
Bilag I, punkt 16a
Bilag I, punkt 14a
Bilag I, punkt 14b
Bilag I, punkt 14c
Bilag I, punkt 14a
Bilag I, punkt 17
Bilag I, punkt 18
Bilag I, punkt 19
Bilag I, punkt 20
Bilag I, punkt 21
Bilag I, punkt 22
Bilag I, punkt 23
Bilag I, punkt 24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0545.png
Artikel 328, stk. 9
Artikel 329, stk. 1
Artikel 329, stk. 2
Artikel 329, stk. 3
Artikel 329, stk. 4
Artikel 329, stk. 5
Artikel 329, stk. 6
Artikel 329, stk. 7
Artikel 330, stk. 1
Artikel 330, stk. 2
Artikel 330, stk. 3
Artikel 331
Artikel 332
Artikel 333, stk. 1
Artikel 333, stk. 2
Artikel 333, stk. 3
Artikel 334, stk. 1
Artikel 334, stk. 2
Artikel 335, stk. 1
Artikel 335, stk. 2
Artikel 335, stk. 3
Artikel 335, stk. 4
Artikel 335, stk. 5
Artikel 335, stk. 6
Bilag I, punkt 25
Bilag I, punkt 26
Bilag I, punkt 27
Bilag I, punkt 28
Bilag I, punkt 29
Bilag I, punkt 30
Bilag I, punkt 31
Bilag I, punkt 32
Bilag I, punkt 33
Bilag I, punkt 33
Bilag I, punkt 34
Bilag I, punkt 36
Bilag I, punkt 37
Bilag I, punkt 38
Bilag I, punkt 41
Bilag I, punkt 41
Bilag I, punkt 42
Bilag I, punkt 43
Bilag I, punkt 44
Bilag I, punkt 45
Bilag I, punkt 46
218
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0546.png
Artikel 336
Artikel 337, stk. 1
Artikel 337, stk. 2
Artikel 338
Artikel 339, stk. 1
Artikel 339, stk. 2
Artikel 339, stk. 3
Artikel 339, stk. 4
Artikel 340
Artikel 341, stk. 1
Artikel 341, stk. 2
Artikel 341, stk. 3
Artikel 341, stk. 4
Artikel 341, stk. 5
Artikel 342, stk. 1
Artikel 342, stk. 2
Artikel 342, stk. 3
Artikel 343, stk. 1
Artikel 343, stk. 2
Artikel 343, stk. 3
Artikel 343, stk. 4
Artikel 344
Artikel 345
Artikel 346, stk. 1
Bilag I, punkt 8
Bilag I, punkt 48 og 49
Bilag I, punkt 50
Bilag I, punkt 51
Bilag I, punkt 53
Bilag I, punkt 54
Bilag I, punkt 55
Bilag I, punkt 56
Bilag III, punkt 1
Bilag III, punkt 2, og punkt 2.4
Bilag III, punkt 2.2
Bilag III, punkt 2.1
Bilag III, punkt 2.2
Bilag III, punkt 2.1
Bilag III, punkt 2.1
Bilag III, punkt 2.1
Bilag III, punkt 3.1
Bilag III, punkt 3.2
Bilag III, punkt 3.2
Bilag IV, punkt 1
219
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0547.png
Artikel 346, stk. 2
Artikel 346, stk. 3
Artikel 346, stk. 4
Artikel 346, stk. 5
Artikel 347, stk. 1
Artikel 347, stk. 2
Artikel 347, stk. 3
Artikel 347, stk. 4
Artikel 348, stk. 1
Artikel 348, stk. 2
Artikel 348, stk. 3
Artikel 348, stk. 4
Artikel 348, stk. 5
Artikel 348, stk. 6
Artikel 349, stk. 1
Artikel 349, stk. 2
Artikel 350
Artikel 351
Artikel 352, stk. 1
Artikel 352, stk. 2
Artikel 352, stk. 3
Artikel 353, stk. 1
Artikel 353, stk. 2
Bilag IV, punkt 2
Bilag IV, punkt 3
Bilag IV, punkt 4
Bilag IV, punkt 6
Bilag IV, punkt 8
Bilag IV, punkt 9
Bilag IV, punkt 10
Bilag IV, punkt 12
Bilag IV, punkt 13
Bilag IV, punkt 14
Bilag IV, punkt 15
Bilag IV, punkt 16
Bilag IV, punkt 17
Bilag IV, punkt 18
Bilag IV, punkt 19
Bilag IV, punkt 20
Bilag IV, punkt 21
Bilag V, punkt 1
Bilag V, punkt 10b
220
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0548.png
Artikel 353, stk. 3
Artikel 354, stk. 1
Artikel 354, stk. 2
Artikel 355, stk. 1
Artikel 355, stk. 2
Artikel 355, stk. 3
Artikel 355, stk. 4
Artikel 355, stk. 5
Artikel 356, stk. 1
Artikel 356, stk. 2
Artikel 356, stk. 3
Artikel 357, stk. 1
Artikel 357, stk. 2
Artikel 357, stk. 3
Artikel 357, stk. 4
Artikel 358, stk. 1
Artikel 358, stk. 2
Artikel 359, stk. 1
Artikel 360, stk. 1
Artikel 360, stk. 2
Artikel 361
Artikel 362
Artikel 363, stk. 1
Artikel 363, stk. 2
Bilag V, punkt 5a
Bilag V, punkt 5b
Bilag V, punkt 5c
Bilag V, punkt 5d
Bilag V, punkt 5
Bilag V, punkt 5
Bilag V, punkt 3
Bilag V, punkt 10
Bilag V, punkt 10a
Bilag V, punkt 7
Bilag V, punkt 8
Bilag V, punkt 9
Bilag V, punkt 10
Bilag V, punkt 8
Bilag V, punkt 11
Bilag V, punkt 12
Bilag V, punkt 12
Bilag V, punkt 2
Bilag V, punkt 2
Bilag V, punkt 5
221
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0549.png
Artikel 363, stk. 3
Artikel 363, stk. 4
Artikel 363, stk. 5
Artikel 363, stk. 6
Artikel 363, stk. 7
Artikel 364, stk. 1
Artikel 364, stk. 2
Artikel 365, stk. 1
Artikel 365, stk. 2
Artikel 365, stk. 3
Artikel 365, stk. 4
Artikel 365, stk. 5
Artikel 365, stk. 6
Artikel 366
Artikel 367
Artikel 367, stk. 4
Artikel 367, stk. 5
Artikel 367, stk. 6
Artikel 368
Artikel 369, stk. 1
Artikel 369, stk. 2
Artikel 369, stk. 3
Artikel 370
Artikel 371
Bilag V, punkt 5d
Bilag V, punkt 5d
Bilag V, punkt 5d
Bilag V, punkt 5d
Bilag V, punkt 5a
Bilag V, punkt 5e
Bilag V, punkt 5f
Bilag V, punkt 5g
Bilag V, punkt 5h
Bilag V, punkt 5h
Bilag V, punkt 5i
Bilag V, punkt 5
Bilag V, punkt 5j
Bilag V, punkt 5l
Bilag V, punkt 5l
Bilag V, punkt 5l
Bilag II, punkt 1
Bilag II, punkt 2
Bilag II, punkt 3
Bilag II, punkt 4
222
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0550.png
Artikel 372
Artikel 373
Artikel 374
Artikel 375
Artikel 376
Artikel 377
Artikel 378
Artikel 379, stk. 1
Artikel 379, stk. 2
Artikel 379, stk. 3
Artikel 379, stk. 4
Artikel 379, stk. 5
Artikel 379, stk. 6
Artikel 379, stk. 7
Artikel 379, stk. 8
Artikel 380
Artikel 381
Artikel 382
Artikel 383, stk. 1
Artikel 383, stk. 2
Artikel 384, stk. 1
Artikel 384, stk. 2
Artikel 384, stk. 3
Artikel 384, stk. 4
Artikel 107
Artikel 108
Artikel 109
Artikel 110, stk. 1
Artikel 110, stk. 2
Artikel 111, stk. 1
Artikel 111, stk. 4
Artikel 30, stk. 4
Artikel 31
Artikel 106, stk. 2
Artikel 106, stk. 3
Artikel 106, stk. 1
Artikel 106, stk. 1
Artikel 29, stk. 1
Artikel 30, stk. 1
Artikel 29, stk. 2
Artikel 28, stk. 1
223
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0551.png
Artikel 385
Artikel 386, stk. 1
Artikel 386, stk. 2
Artikel 386, stk. 3
Artikel 387
Artikel 388, stk. 1
Artikel 388, stk. 2
Artikel 388, stk. 3
Artikel 388, stk. 4
Artikel 389, stk. 1
Artikel 389, stk. 2
Artikel 390, stk. 1
Artikel 390, stk. 2
Artikel 390, stk. 3
Artikel 391, stk. 1
Artikel 391, stk. 2
Artikel 392, stk. 1
Artikel 392, stk. 2
Artikel 393
Artikel 394, stk. 1
Artikel 394, stk. 2
Artikel 394, stk. 3
Artikel 394, stk. 4
Artikel 395
Artikel 122a, stk. 1
Artikel 122a, stk. 2
Artikel 122a, stk. 3
Artikel 122a, stk. 4
Artikel 113, stk. 3
Artikel 113, stk. 4
Artikel 114, stk. 1
Artikel 114, stk. 2
Artikel 114, stk. 3
Artikel 115, stk. 1
Artikel 115, stk. 2
Artikel 117, stk. 1
Artikel 117, stk. 2
Artikel 112, stk. 1
Artikel 112, stk. 2
Artikel 112, stk. 3
Bilag VI, punkt 1
Bilag VI, punkt 2
Bilag VI, punkt 3
Artikel 32, stk. 1
224
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0552.png
Artikel 396
Artikel 397
Artikel 398
Artikel 399
Artikel 400
Artikel 401
Artikel 402
Artikel 403
Artikel 404
Artikel 405
Artikel 406
Artikel 407
Artikel 408
Artikel 409
Artikel 410
Artikel 411
Artikel 412
Artikel 413
Artikel 414
Artikel 415
Artikel 416
Artikel 417
Artikel 418, stk. 1
Artikel 418, stk. 2
Artikel 145, stk. 1
Artikel 145, stk. 2
225
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0553.png
Artikel 418, stk. 3
Artikel 418, stk. 4
Artikel 419, stk. 1
Artikel 419, stk. 2
Artikel 419, stk. 3
Artikel 420
Artikel 421, stk. 1
Artikel 421, stk. 2
Artikel 422, stk. 1
Artikel 422, stk. 2
Artikel 423
Artikel 424
Artikel 425
Artikel 426
Artikel 427
Artikel 428
Artikel 429
Artikel 430
Artikel 431
Artikel 432
Artikel 433
Artikel 434
Artikel 145, stk. 3
Artikel 145, stk. 4
Bilag XII, del 1, punkt 1, og
artikel 146, stk. 1
Artikel 146, stk. 2, og bilag XII,
del 1, punkt 2 og 3
Artikel 146, stk. 3
Artikel 147 og bilag XII, del 1,
punkt 4
Artikel 148
Bilag XII, del 2, punkt 1
Bilag XII, del 2, punkt 2
Bilag XII, del 2, punkt 4 og 8
Bilag XII, del 2, punkt 5
Bilag XII, del 2, punkt 6
Bilag XII, del 2, punkt 7
Bilag XII, del 2, punkt 9
Bilag XII, del 2, punkt 11
Bilag XII, del 2, punkt 12
Bilag XII, del 2, punkt 13
Bilag XII, del 2, punkt 14
226
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0554.png
Artikel 435, stk. 1
Artikel 435, stk. 2
Artikel 436
Artikel 437
Artikel 438
Artikel 439
Artikel 440
Artikel 441, afsnit 1
Artikel 441, afsnit 2
Artikel 442
Artikel 443
Artikel 444
Artikel 445, stk. 1
Artikel 445, stk. 2
Artikel 445, stk. 3
Artikel 445, stk. 4
Artikel 445, stk. 5
Artikel 446
Artikel 447
Artikel 448
Artikel 459
Artikel 450
Artikel 451
Artikel 452
Bilag XII, del 2, punkt 15
Bilag XII, del 3, punkt 1
Bilag XII, del 3, punkt 2
Bilag XII, del 3, punkt 3
Artikel 150, stk. 1
Artikel 41
Artikel 151a
Artikel 151a
Artikel 151a
227
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0555.png
Artikel 453
Artikel 454
Artikel 455
Artikel 456
Artikel 457
Artikel 458
Artikel 459
Artikel 460
Artikel 461
Artikel 462
Artikel 463
Artikel 464
Artikel 465
Artikel 466
Artikel 467
Artikel 468
Artikel 469
Artikel 470
Artikel 471
Artikel 472
Artikel 473
Artikel 474
Artikel 475
Artikel 476
Artikel 152, stk. 5
228
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0556.png
Artikel 477
Artikel 478
Artikel 479
Artikel 480
Artikel 481
Artikel 482
Artikel 483
Artikel 484
Artikel 485
Artikel 486
Artikel 487
Artikel 488
Bilag I
Bilag II
Bilag III
Bilag IV, del 1
Artikel 152, stk. 5, og artikel 1,
nr.
14)-19),
i
direktiv
2000/12/EF
Artikel 152, stk. 5, og artikel 42
i direktiv 2000/12/EF
Artikel 152, stk. 5, og artikel 43
i direktiv 2000/12/EF
Artikel 152, stk. 5, og artikel 44
i direktiv 2000/12/EF
Artikel 152, stk. 5, og artikel 45
i direktiv 2000/12/EF
Artikel 152, stk. 5, og artikel 46
Bilag II
Bilag IV
Bilag IV, del 2
Bilag IV, del 3
Bilag IV, del 4
Bilag IV, del 5
Bilag IV, del 6
229
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0557.png
i direktiv 2000/12/EF
230
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0558.png
FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET
1.
FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1. Forslagets/initiativets betegnelse
1.2. Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen
1.3. Forslagets/initiativets art
1.4. Mål
1.5. Forslagets/initiativets begrundelse
1.6. Varighed og finansielle virkninger
1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
2.
FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om tilsyn og rapportering
2.2. Forvaltnings- og kontrolordning
2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
3.
FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) i budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle
ramme
3.2. Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen
3.3. Anslåede virkninger for indtægterne
231
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0559.png
FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET
1.
1.1.
FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
Forslagets/initiativets betegnelse
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om reguleringskrav for kreditinstitutter
og investeringsselskaber
1.2.
Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen
1
Det indre marked: finansmarkederne
Det indre marked: finansielle institutioner
1.3.
Forslagets/initiativets art
Forslaget/initiativet drejer sig om en
ny foranstaltning
Forslaget/initiativet drejer sig om en
ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en
forberedende foranstaltning
2
Forslaget/initiativet drejer sig om
forlængelse af en eksisterende foranstaltning
Forslaget/initiativet drejer sig om
omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning
1.4.
1.4.1.
Mål
Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører
Først og fremmest hænger initiativet sammen med det strategiske mål om at forbedre
reguleringen af og tilsynet med finansmarkederne. Den i hidtil uset omfang ydede
skatteyderbetalte støtte til bankerne må følges op af en gennemgribende reform, hvor der tages
fat på de reguleringsmæssige svagheder, som er kommet for en dag under finanskrisen. Denne
reform af bankreguleringen i EU afspejler resultatet af det internationalt koordinerede arbejde
om Basel III-regelsættet vedrørende kapital- og likviditetskrav og ligger på linje med et andet
strategisk mål, nemlig at fastsætte internationale standarder gennem samarbejde og aftaler med
internationale partnere.
1.4.2.
Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter
Specifikt mål nr. 1 (det indre marked – finansielle institutioner)
1
2
ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret ledelse) – ABB: Activity Based Budgeting (aktivitetsbaseret
budgetlægning).
Jf. artikel 49, stk. 6, litra a) og b), i finansforordningen.
232
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0560.png
Forbedre kapitalkravsordningen for bank-, forsikrings- og pensionssektoren
Specifikt mål nr. 1 (det indre marked – finansmarkederne)
Fremme finansmarkedernes stabilitet og integritet gennem hensigtsmæssigt tilsyn, robuste
markedsinfrastrukturer og et højt gennemsigtighedsniveau
Ud over de to nævnte specifikke mål, der fremgår af MARKT-forvaltningsplanen for 2011,
har initiativet til formål at bidrage til følgende specifikke mål, der fremgår af
konsekvensanalyserne til forslagene:
- forbedring af bankernes risikostyring
- forhindring af regelarbitrage
- større retlig klarhed
- formindskelse af overholdelsesbyrden
- mere lige konkurrencevilkår
- forbedring af tilsynssamarbejdet og -samordningen
- begrænsning af bankernes långivnings konjunkturafhængighed
Berørte ABM/ABB-aktiviteter
Finansmarkederne, finansielle institutioner
233
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0561.png
1.4.3.
Forventede resultater og virkninger
Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.
Forslaget forventes at skabe et bedre kapitalgrundlag og at forbedre likviditetsrisikostyringen i
EU's banksektor. Dette forventes igen at medføre mindre hyppige systemiske bankkriser i
fremtiden. Den større finansielle stabilitet forventes at give økonomiske nettofordele i form af
en årlig stigning i EU's BNP på 0,3-2 %. Disse fordele vil gavne en lang række interessenter,
både enkeltpersoner, små og mellemstore virksomheder og store banker i deres egenskab af
låntagere og långivere og helt generelt långivere, statslige forvaltninger og EU-borgere.
EBA vil spille en vigtig rolle for at nå disse mål, idet EBA i henhold til forslaget skal
udarbejde over 50 bindende tekniske standarder om forskellige politikspørgsmål. Disse
bindende tekniske standarder, som i sidste ende skal godkendes af Kommissionen, vil være
afgørende for at sikre, at bestemmelser af særdeles teknisk karakter gennemføres ensartet i
hele EU, og at de foreslåede politikker fungerer efter hensigten. EBA's arbejde forventes
derfor at bidrage til, at de relevante strategiske og specifikke mål, der er nævnt i afsnit 1.4.1 og
14.2, nås.
1.4.4.
Virknings- og resultatindikatorer
Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.
1. Forventede resultater:
- øget finansiel stabilitet gennem bedre regulering af og bedre tilsyn med banker
- mere solidt kapitalgrundlag for EU-bankerne og forbedret likviditetsrisikostyring.
Indikatorer:
- udviklingen i omkostningerne til beskyttelse mod finansielle institutioners misligholdelse
- procentdel af banker, der klarer EU's stresstest
- EU-bankernes kapitalprocenter og kapitalbuffere, der mere end opfylder kapitalkravet.
2. Forventede resultater:
- forbedret effektivitet i EU's bankregulering og -tilsyn
Indikator:
- antal bindende tekniske standarder udarbejdet i tide af EBA
234
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0562.png
1.5.
1.5.1.
Forslagets/initiativets begrundelse
Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt
Baseret på de to forslag skal omkring 60 % af de bindende tekniske standarder, som EBA skal
udarbejde, være færdige i 2013, hvilket betyder, at BTA får brug for flere fuldtidsækvivalenter
for at kunne klare arbejdsbyrden. Det øgede antal fuldtidsækvivalenter må bibeholdes de
følgende år med henblik på at ændre de allerede udarbejdede bindende tekniske standarder og
udarbejde de resterende 40 %. På lang sigt vil der desuden på grundlag af fremtidige forslag
til retsakter inden for bankregulering i EU komme mere arbejde i tilknytning til udarbejdelse
af bindende tekniske standarder.
1.5.2.
Merværdien ved en indsats fra EU's side
Der er flere vægtige grunde til, at en indsats fra EU's side gennem dette initiativ giver en
merværdi. Heriblandt kan nævnes:
- behovet for at forbedre integrationen af det indre marked for bankvirksomhed i EU
- afhjælpning af de markedssvigt og reguleringsmæssige problemer, som kom for en dag under
finanskrisen
- stop for de muligheder for regelarbitrage, der findes med den gældende lovgivning og
sikring af en konsekvent og sammenhængende tilgang på EU-plan til de forskellige spørgsmål,
der er omfattet af EU-initiativet, som vil indebære, at medlemsstaterne ikke behøver at følge
individuelle strategier, der risikerer at medføre en opsplitning af det indre marked.
Det vigtigste faktor er, at kun en fælles indsats på EU-plan kan forventes effektivt at give
finansiel stabilitet og bremse overdreven procyklisk udvikling, da den politik, der i øjeblikket
er rettet mod disse vigtige systemiske aspekter enten er afstemt efter nationale behov eller
simpelthen ikke-eksisterende.
1.5.3.
Erfaringer fra lignende foranstaltninger
Med hensyn til bindende tekniske standarder er 2011 det første år, hvor disse anvendes. De
første sæt bindende tekniske standarder, der har tilknytning til den gældende lovgivning, skal
derfor først forelægges for Kommissionen.
1.5.4.
Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning
Forslaget stemmer overens med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed).
235
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0563.png
1.6.
Varighed og finansielle virkninger
Forslag/initiativ af
begrænset varighed
–
–
Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ
Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ
Forslag/initiativ af
ubegrænset varighed
– – Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ
– derefter gennemførelse i fuldt omfang
1.7.
Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
3
Direkte central forvaltning
ved Kommissionen
Indirekte central forvaltning
ved uddelegering af gennemførelsesopgaver til:
–
–
–
–
gennemførelsesorganer
organer oprettet af Fællesskaberne
4
nationale offentligretlige organer/organer med offentlige tjenesteydelsesopgaver
personer, som har fået pålagt at gennemføre specifikke aktioner i henhold til afsnit V i
traktaten om Den Europæiske Union, og som er identificeret i den relevante basisretsakt, jf.
artikel 49 i finansforordningen
Delt forvaltning
sammen med medlemsstaterne
Decentral forvaltning
sammen med tredjelande
Fælles forvaltning
sammen med internationale organisationer (
angives nærmere
)
Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".
Bemærkninger
3
4
Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet
BudgWeb:
http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html
Organer omhandlet i finansforordningens artikel 185.
236
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0564.png
2.
2.1.
FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
Bestemmelser om tilsyn og rapportering
Hyppighed og betingelser angives.
I henhold til artikel 81 i forordning (EU) nr.1093/2002 skal Kommissionen senest den 2.
januar 2014 og derefter hvert tredje år offentliggøre en generel rapport om de erfaringer, der er
indhøstet fra EBA's virksomhed og de i denne forordning fastsatte procedurer. Denne rapport
skal bl.a. indeholde en evaluering af, i hvor høj grad det er lykkedes de nationale tilsyn
indbyrdes at tilnærme tilsynspraksis, og hvorvidt EBA's ressourcer er tilstrækkelige til, at
tilsynsmyndigheden kan løse sine opgaver. Rapporten skal sendes til Europa-Parlamentet og
Rådet.
2.2.
2.2.1.
Forvaltnings- og kontrolordning
Konstaterede risici
Der har været gennemført tre konsekvensanalyser vedrørende de to forslag, hvor
omkostningerne og fordelene ved forskellige politikmodeller i tilknytning til de forskellige
problemområder, er blevet vurderet.
Med hensyn til EBA's opgaver er der risiko for, at effektiviteten af de foreslåede regler
undergraves af EBA's manglende evne – som følge for få menneskelige ressourcer –til at
levere de bindende tekniske standarder af høj kvalitet inden for de frister, der er fastsat i
Kommissionens forslag.
2.2.2.
Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
EBA's forvaltnings- og kontrolsystemer er beskrevet i kapitel III i forordning (EU) nr.
1093/2010.
Som nævnt i afsnit 2.1 skal Kommissionen desuden i henhold til artikel 81 i denne forordning
hvert tredje år offentliggøre en generel rapport om de erfaringer, der er indhøstet fra EBA's
virksomhed og de i denne forordning fastsatte procedurer.
2.3.
Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Angiv eksisterende og påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.
I henhold til artikel 66 i forordning (EU) nr. 1093/2010 finder forordning (EF) nr. 1073/1999
med henblik på bekæmpelse af svig, korruption og andre ulovlige handlinger ubegrænset
anvendelse på EBA. EBA tiltræder den interinstitutionelle aftale om de interne undersøgelser,
der foretages af OLAF, og vedtager omgående de nødvendige bestemmelser, som gælder for
alle EBA's ansatte.
237
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0565.png
Det fastsættes udtrykkeligt i finansieringsafgørelserne og de dertil knyttede aftaler og
gennemførelsesinstrumenter, at Revisionsretten og OLAF om nødvendigt kan foretage kontrol
på stedet hos modtagerne af midler udbetalt af EBA og hos det personale, der er ansvarligt for
tildelingen af disse midler.
238
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0566.png
3.
3.1.
FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
Berørt(e) udgiftspost(er) i budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle
ramme
Eksisterende udgiftsposter i budgettet
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og
budgetposterne.
Udgifts-
område i
den
flerårige
finansielle
ramme
Budgetpost
Nummer
1A
Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse
Udgiftens
art
OB/IOB
(5)
Bidrag
fra
EFTA-
lande
6
fra
kandidat-
lande
fra
tredjeland
e
iht. artikel 18, stk. 1,
litra aa), i
finansforordningen
12.04.02.01
EBA - Tilskud til afsnit 1 og 2
(personaleudgifter og administrationsudgifter)
OB
JA
NEJ
NEJ
NEJ
Nye budgetposter, som der er søgt om
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.
Udgifts-
område i
den
flerårige
finansielle
ramme
Budgetpost
Nummer
[Betegnelse………………………………..]
Udgiftens
art
OB/IOB
fra
EFTA-
lande
fra
kandidat-
lande
Bidrag
fra
tredjeland
e
iht. artikel 18, stk. 1,
litra aa), i
finansforordningen
[XX.YY.YY.YY]
JA/NEJ
JA/NEJ
JA/NE
J
JA/NEJ
5
6
OB = opdelte bevillinger / IOB = ikke-opdelte bevillinger.
EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
239
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0567.png
3.2.
3.2.1.
Anslåede virkninger for udgifterne
Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
i mio. EUR (tre decimaler)
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme:
Nummer
1A
Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse
GD:
MARKT
Aktionsbevillinger
12.04.02.01
Administrationsbevillinger
Forpligtelser
Betalinger
8
(1)
(2)
År
7
2013
År
2014
År
2015
I ALT
0,690
0,690
0,590
0,590
0,590
0,590
1,870
1,870
finansieret
over bevillingsrammen for særprogrammer
Budgetpostens nummer
(3)
Forpligtelser
=1+1a
+3
=2+2a
0,690
0,690
0,590
0,590
0,590
0,590
1,870
Bevillinger I ALT
til GC
MARKT
Betalinger
+3
1,870
Aktionsbevillinger I ALT
Forpligtelser
(4)
0,690
0,590
0,590
1,870
7
8
År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning,
direkte forskning.
240
E
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0568.png
Betalinger
(5)
0,690
0,590
0,590
1,870
Administrationsbevillinger
finansieret
bevillingsrammen for særprogrammer I ALT
over
(6)
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE <1A>
i den flerårige finansielle ramme
Forpligtelser
Betalinger
=4+ 6
=5+ 6
0,690
0,690
0,590
0,590
0,590
0,590
1,870
1,870
Hvis flere udgiftsområder påvirkes af forslaget / initiativet:
Aktionsbevillinger I ALT
Forpligtelser
Betalinger
(4)
(5)
Administrationsbevillinger
finansieret
bevillingsrammen for særprogrammer I ALT
over
(6)
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1-4
i den flerårige finansielle ramme
(Referencebeløb)
Forpligtelser
Betalinger
=4+ 6
=5+ 6
241
E
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0569.png
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme:
5
Administration
i mio. EUR (tre decimaler)
År
N
År
N+1
År
N+2
År
N+3
Der indsættes flere år, hvis
virkningerne varer længere (jf.
punkt 1.6)
I ALT
GD:
<…….>
Menneskelige ressourcer
Andre administrationsudgifter
I ALT DG
<…….>
Bevillinger
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige finansielle ramme
(Forpligtelser
i
= betalinger i alt)
alt
i mio. EUR (tre decimaler)
År
2013
9
År
2014
0,690
0,690
0,590
0,590
År
2015
0,590
0,590
I ALT
1,870
1,870
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1-5
i den flerårige finansielle ramme
Forpligtelser
Betalinger
9
År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.
242
E
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0570.png
3.2.2.
Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
–
–
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:
De specifikke mål for forslaget er beskrevet i afsnit 1.4.2. EBA forventes især som output at producere under anvendelse af de ressourcer,
der anmodes om, er bindende tekniske standarder. I henhold til forslaget skal EBA udarbejde omkring 55 bindende tekniske standarder,
heraf 60 % inden udgangen af 2013. På grund af initiativets art kan nedenstående tabel ikke udfyldes, da det ikke er muligt at henføre
bindende tekniske standarder til et enkelt specifikt mål, da en bindende teknisk standard som regel tjener til at opfylde flere specifikke mål
samtidigt. For eksempel vil en bindende teknisk standard om kohærent anvendelse af fradrag fra den lovpligtige kapital bidrage til i) at
forbedre risikostyringen; ii) at begrænse mulighederne for regelarbitrage; iii) at give større retlig klarhed iv) at skabe mere lige
konkurrencevilkår; v) at forbedre tilsynssamarbejdet og -samordningen
Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
År
N
Der angives
mål og
resultater
Type
resul-
tater
10
År
N+1
År
N+2
År
N+3
RESULTATER
Resul-
tatern
es
gnsntl
.
omkos
t-
ninger
Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer
længere (jf. punkt 1.6)
I ALT
Om-
kost-
ninger
Om-
kost-
ninger
Om-
kost-
ninger
Om-
kost-
ninger
Om-
kost-
ninge
r
Om-
kost-
ninger
Om-
kost-
ninger
Samle
de
resul-
tater
(antal)
Resultater
(antal)
Resultater
(antal)
Resultater
(antal)
Resultater
(antal)
Resultater
(antal)
Resultater
(antal)
Resultater
(antal)
Samlede
omkost-
ninger
SPECIFIKT MÅL NR. 1
11
- Resultat
10
11
Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).
Som beskrevet i afsnit 1.4.2. "Specifikke mål ...".
243
EN
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0571.png
- Resultat
- Resultat
Subtotal for specifikt mål nr. 1
SPECIFIKT MÅL NR. 2
- Resultat
Subtotal for specifikt mål nr. 2
OMKOSTNINGER I ALT
244
EN
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0572.png
3.2.3.
Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne - ikke relevant
3.2.3.1. Resumé
–
–
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som
anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
År
N
12
År
N+1
År
N+2
År
N+3
Der indsættes flere år, hvis
virkningerne varer længere (jf. punkt
1.6)
I ALT
UDGIFTSOMRÅD
E5
i den flerårige
finansielle ramme
Menneskelige
ressourcer
Andre
administrationsudgif
ter
Subtotal
UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige
finansielle ramme
Uden for
UDGIFTSOMRÅDE
5
13
i den flerårige
finansielle ramme
Menneskelige
ressourcer
Andre
administrationsudgif
ter
Subtotal
uden for
UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige
finansielle ramme
12
13
År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer
og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.
245
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0573.png
I ALT
246
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0574.png
3.2.3.2.
Anslået behov for menneskelige ressourcer
–
–
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som
anført herunder:
Overslag angives i hele tal (eller med højst en decimal)
År
N
År
N+1
År
N+2
År
N+3
Der indsættes flere år,
hvis virkningerne varer
længere (jf. punkt 1.6)
Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
XX 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens
repræsentationskontorer)
XX 01 01 02 (i delegationer)
XX 01 05 01 (indirekte forskning)
10 01 05 01 (direkte forskning)
Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter)
14
XX 01 02 01 01 (KA, V, UNE under den
samlede bevillingsramme)
XX 01 02 02 (KA, V, UED, LA og UNE i
delegationerne)
XX
01 04
yy
15
- i hovedsædet
16
- i delegationerne
XX
01 05 02 (KA, V, UNE – indirekte
forskning)
10 01 05 02 (KA, V, UNE – direkte forskning))
Andre budgetposter (skal angives)
I ALT
XX
angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat
til aktionen, og/eller interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger,
som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under
hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
14
15
16
KA: kontraktansatte, V: vikarer, UED: unge eksperter ved delegationerne, LA: lokalt ansatte, UNE:
udstationerede nationale eksperter.
Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).
Angår især strukturfonde, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)
og Den Europæiske Fiskerifond (EFF).
247
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0575.png
Opgavebeskrivelse:
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte
Eksternt personale
248
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0576.png
3.2.4.
Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
–
–
Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme.
Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige
finansielle ramme.
Der redegøres for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og beløbenes størrelse.
Nyt initiativ fra Kommissionen.
–
Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige
finansielle ramme revideres
17
Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse.
3.2.5.
Tredjemands bidrag til finansieringen
– Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:
i mio. EUR (tre decimaler)
År
2013
År
2014
År
2015
I alt
Organ, som deltager i
samfinansieringen
(angives)
Samfinansierede
bevillinger I ALT
1,035
60 % af det samlede behov fra medlemsstaterne via EBA
0,885
0,885
2,805
17
Jf. punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale.
249
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0577.png
3.3.
Anslåede virkninger for indtægterne
–
–
Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.
Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
for egne indtægter
for diverse indtægter
i mio. EUR (tre decimaler)
Forslagets/initiativets virkninger
18
Bevillinger til
rådighed i
indeværende
regnskabsår
Indtægtspost på budgettet
År
N
År
N+1
År
N+2
År
N+3
Indsæt så mange kolonner som
nødvendigt for at vise varigheden af
virkningerne (jf. punkt 1.6)
Artikel ………….
For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.
Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.
18
Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told, sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløbene,
hvorfra opkrævningsomkostningerne på 25 % er fratrukket.
250
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0578.png
Bilag til finansieringsoversigt til forslag til forordning om reguleringskrav for kreditinstitutter og
investeringsselskaber og til forslag til direktiv om adgang til at udøve virksomhed som
kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber
Anvendt metode og vigtigste tilgrundliggende antagelser
Omkostningerne i forbindelse med de opgaver, som EBA skal udføre i henhold til de to forslag, er
blevet beregnet hvad angår udgifter til personale (afsnit 1) i overensstemmelse med
omkostningsklassificeringen i EBA's udkast til budget for 2012, som er blevet forelagt for
Kommissionen.
De to kommissionsforslag indeholder bestemmelser om, at EBA skal udarbejde omkring 55 nye
bindende tekniske standarder, der har til formål at sikre, at de meget teknisk betonede bestemmelser
gennemføres ensartet i hele EU
19
. Ifølge forslagene forventes EBA at være færdig med omkring 60 %
af de nye bindende tekniske standarder i 2013. For at kunne nå dette er det nødvendigt med mere
personale allerede fra 2013. Hvad angår stillingstyper vil der især blive brug for flere medarbejdere
med ansvar for politik, retlige aspekter og konsekvensanalyser, hvis de nye bindende tekniske
standarder skal være færdige til tiden.
På grundlag af beregninger fra Kommissionens tjenestegrene og EBA er der taget udgangspunkt i
følgende ved vurderingen af, hvor mange fuldtidsækvivalenter der kræves til at udarbejde bindende
tekniske standarder i tilknytning til de to forslag:
–
–
En politikansvarlig udarbejder 2 bindende tekniske standarder af gennemsnitlig kompleksitet
pr. år. Det betyder, at der er brug for 17 politikansvarlige med henblik på 2013.
Der er brug for 1 konsekvensanalyseansvarlig til proceduren i forbindelse med 8 bindende
tekniske standarder. Det betyder, at der er brug for 4 konsekvensanalyseansvarlige med
henblik på 2013.
Der er brug for 1 jurist til at udarbejde 5 bindende tekniske standarder. Det betyder, at der er
brug for 7 jurister med henblik på 2013.
Der er behov for 2 fuldtidsækvivalenter i støttefunktioner for ovennævnte medarbejdere på
daglig basis.
–
–
Dermed vil udarbejdelsen af de bindende tekniske standarder, der skal være færdige i 2013, kræve 30
fuldtidsækvivalenter. Ifølge EBA vil der ved udgangen af 2011 være 14 eksperter, der arbejder med
bindende tekniske standarder. Da den stigende arbejdsbyrde som følge af udarbejdelsen af bindende
19
Da EBA er et organ med en særdeles specialiseret ekspertise, fik EBA beføjelser til at udarbejde bindende tekniske
standarder, da der var konstateret et behov for et effektivt instrument til fastsættelse af harmoniserede
reguleringsmæssige tekniske standarder i EU's banklovgivning for også gennem et fælles regelsæt at sikre
ensartede vilkår og passende beskyttelse af indlånere, investorer og forbrugere i hele Unionen. Med henblik herpå
udarbejder EBA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder på områder, der er fastsat i unionslovgivningen,
og som ikke indebærer politikvalg. Kommissionen godkender efterfølgende disse ved hjælp af delegerede retsakter
i henhold til artikel 290 i TEUF, hvorved de får bindende retlig virkning. Før EBA forelægger Kommissionen
udkast til bindende tekniske standarder, skal EBA udføre et omfattende forberedende arbejde og bl.a. høre
interesserede parter om udkastene til bindende tekniske standarder og give sådanne parter en rimelig mulighed for
at fremsætte kommentarer til de foreslåede foranstaltninger. EBA skal derudover foretage konsekvensanalyser,
udarbejde udkast til retsaktbestemmelser og løse andre opgaver.
251
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0579.png
tekniske standarder allerede kunne forudses, anmodede EBA i sit udkast til budget for 2012, som er
blevet forelagt for Kommissionen, om yderligere 22 fuldtidsækvivalenter, hvoraf 7 er øremærket til
arbejdet med bindende tekniske standarder
20
. I udkastet til budget for 2012 medtog EBA ikke en
anmodning om de nødvendige resterende 9 fuldtidsækvivalenter, da EBA ikke var klar over, hvor
mange bindende tekniske standarder den ville blive anmodet om at udarbejde på grundlag af de to
forslag. Disse stillinger vil imidlertid indgå i EBA's fremtidige anmodninger om afsættelse af
budgetmæssige ressourcer.
Andre antagelser:
−
på grundlag af fordelingen af fuldtidsækvivalenter i udkastet til budget for 2012 forventes de 9
fuldtidsækvivalenter at fordele sig på 7 midlertidigt ansatte (79 %), 1 udstationeret national
ekspert, (14 %) og 1 kontraktansat (7 %)
−
de gennemsnitlige lønudgifter for de forskellige personalekategorier er baseret på retningslinjer
fra GD BUDG
−
lønjusteringskoefficienten for London er 1,344
−
uddannelsesomkostninger anslås til 1 000 EUR pr fuldtidsækvivalent pr. år
−
udgifter til tjenesterejser på 9 700 EUR beregnet på grundlag af udkastet til tjenesterejsebudget
for 2012 pr. gennemsnitlig fuldtidsækvivalent
−
omkostninger i forbindelse med ansættelser (rejse, hotel, lægeundersøgelser, bosættelsespenge
og andre ydelser, flytteudgifter osv.) på 27 700 EUR beregnet på grundlag af udkastet til budget
for 2012 vedrørende ansættelser pr. stilling, der skal besættes.
Der blev taget udgangspunkt i, at arbejdsbyrden, som giver anledning til den ovennævnte stigning i
antallet af fuldtidsækvivalenter, vil fortsætte i 2014 og frem. Den skyldes dels de ændringer, der skal
foretages i de allerede udarbejdede bindende tekniske standarder, dels udarbejdelsen af de resterende
40 % bindende tekniske standarder i henhold til de to forslag til retsakter og andre kommende forslag
til retsakter inden for regulering af banksektoren.
Metoden til beregning af stigningen i krævede budgetmidler for de kommende tre år fremgår af
nedenstående tabel: Beregningen afspejler, at EU's budget dækker 40 % af omkostningerne.
20
De øvrige stillinger, som EBA har anmodet om i udkastet til budget for 2012, er begrundet i den forventede stigning i
arbejdsbyrden inden for de afdelinger, der beskæftiger sig med tilsyn og drift. Anmodningen om flere øvrige
stillinger støtter sig på erfaringerne med ressourceanvendelsen i det første år, EBA har fungeret. Den tager hensyn
til, at det skal sikres, at EBA kan udføre sine opgaver effektivt, både med hensyn til lovovertrædelser, deltagelse i
tilsynsfora, forbrugerspørgsmål, internationale spørgsmål og andre områder.
252
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450535_0580.png
Beløb (1 000))
Omkostningstype
Afsnit 1: Personaleudgifter
11 Vederlag og tillæg
- heraf midlertidigt ansatte
- heraf UNE
- heraf kontraktansatte
12 Ansættelsesudgifter
13 Udgifter til tjenesterejser
15 Uddannelse
Afsnit 1 i alt: Personaleudgifter
Heraf EU-bidrag (40 %)
Heraf bidrag fra medlemsstaterne (60 %)
=7*127*1,344
=1*73*1,344
=1*64*1,344
=9*27,7
=9*9,7
=9*1
1 195
98
86
249
87
9
1 725
690
1 035
87
9
1 475
590
885
87
9
1 475
590
885
1 195
98
86
1 195
98
86
3 584
294
258
249
262
27
4 675
1 870
2 805
Beregning
2013
2014
2015
I alt
Nedenstående tabel viser stillingsfortegnelsen for de syv stillinger, der skal besættes med midlertidigt
ansatte:
Ansættelsesgruppe
og lønklasse
AD16
AD 15
AD 14
AD 13
AD 12
AD 11
AD 10
AD 9
AD 8
AD 7
AD 6
AD 5
AD i alt
Midlertidige
stillinger
2
3
2
7
253