Grund- og Nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg – Forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr.
1083/2006 for så vidt angår visse bestemmelser om finansiel forvaltning for visse med-
lemsstater, som er i eller trues af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finan-
sielle stabilitet
KOM(2011) 482 endelig
Den 9. september 2011
1. Baggrund
Kommissionen har den 1. august 2011 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 for så vidt angår visse bestem-
melser om finansiel forvaltning for visse medlemsstater, som er i eller trues af alvorlige vanske-
ligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet.
Forslaget tilpasser reglerne for anvendelse af samhørighedspolitikken i de lande, der er blevet
særligt hårdt ramt af den internationale finanskrise i 2008 og statsgældskrisen siden 2010.
2. Hjemmelsgrundlag
Forordning (EF) nr. 1083 har hjemmel i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
særlig artikel 175. Kommissionens forslag til ændring af forordning (EF) nr. 1083/2006 berører
ikke hjemmelsgrundlaget.
3. Nærhedsprincippet
Da Kommissionens forslag vedrører rammebetingelserne for den europæiske samhørighedspo-
litik, kan det kun behandles på EU-niveau. Forslaget er således i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet.
4. Formål og indhold
Forslaget har til hensigt at lette de kriseramte landes mulighed for at gennemføre deres struk-
turfondsprogrammer. Dette skal opnås ved at øge medfinansieringssatsen med 10 pct. Dermed
mindskes landenes egne bidrag til de enkelte programmer tilsvarende.
Kommissionen foreslår derfor at ændre artikel 77 i forordning (EF) 1083/11 således, at Kom-
missionen på anmodning af de berørte medlemsstater kan refundere de yderligere udgifter, der
er anmeldt for den pågældende periode, med et forhøjet beløb, der beregnes ved at anvende et
tillæg på 10 procentpoint på den gældende medfinansieringssats. I alle tilfælde kan fondenes
bidrag til den pågældende prioriterede akse ikke overstige det beløb, der er anført i Kommissio-
nens afgørelse om godkendelse af det operationelle program, dvs. det enkelte lands ramme for
samhørighedsmidler ændres ikke.
Kommissionen foreslår, at den øgede medfinansieringssats anvendes med tilbagevirkende kraft
for de 6 lande, der aktuelt modtager støtte fra EU og IMF, fra den dato støtten blev iværksat.
Endeligt er det forudset, at der kun er tale om en midlertidig foranstaltning, som afsluttes, når
1