Finansudvalget 2011-12
KOM (2011) 0483 Bilag 1
Offentligt
Grund- og Nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg – Kommissionens forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr.
1083/2006 for så vidt angår tilbagebetalingspligtig støtte og finansieringsteknik
KOM(2011) 483 endelig
Den 9. september 2011
1. Baggrund
Kommissionen har den 1. august 2011 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om ændring af forordning (EF) nr. 1083/2006 for så vidt angår tilbagebetalingspligtig
støtte og finansieringsteknik. Med forordning nr. 1083/2006 har det siden 1. januar 2007 været
muligt at give samhørighedsstøtte i form af tilbagebetalingspligtige bidrag eller andre finanstek-
niske instrumenter.
2. Hjemmelsgrundlag
Forordning (EF) nr. 1083 har hjemmel i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
særlig artikel 175. Kommissionens forslag til ændring af forordning (EF) nr. 1083/2006 berører
ikke hjemmelsgrundlaget.
3. Nærhedsprincippet
Da Kommissionens forslag vedrører rammebetingelserne for den europæiske samhørighedspo-
litik, kan det kun behandles på EU-niveau. Forslaget er således i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet.
4. Formål og indhold
De hidtidige erfareringer med implementeringen af forordning (EF) nr. 1083/2006 viser, at
anvendelsen af finansieringsinstrumenter har været begrænset, blandt andet som følge af juridi-
ske usikkerhed om betingelserne herfor. Kommissionens forslag søger at udvide mulighederne
for deres anvendelse samt på at præcisere betingelserne herfor. Samtidigt sigter forslaget på at
forbedre rapporteringen vedrørende anvendelsen af finansieringsinstrumenter.
Konkret foreslås der indføjet et nyt nr. 8) i artikel 2 i forordning 1083/2006, som omfatter en
definition af de former for tilskud, der skal tilbagebetales.
Med forslaget om et nyt underafsnit 3a under afsnit III, kapitel II, indføres der yderligere be-
stemmelser vedrørende tilbagebetalingspligtig støtte. Med forslag om en ny artikel 43a fastlæg-
ges, at strukturfondene kan finansiere udgifter vedrørende et projekt, der omfatter bidrag til
tilbagebetalingspligtig støtte. Derudover gøres det i den foreslåede nye artikel 43b mere klart, at
tilbagebetalt støtte skal opføres på en særskilt konto og kun må genanvendes til samme formål
eller i overensstemmelse med det operationelle programs mål.
Målet med forslaget til den nye artikel 44a er at præcisere, at bestemmelser vedrørende store
projekter (artikel 39), indtægtsskabende projekter (artikel 55) og operationers varighed (artikel
57) principielt ikke skal anvendes på finansieringstekniske instrumenter, jf. artikel 44, da de
nævnede bestemmelser er fastlagt for støtte i form af tilskud. I sammenhæng hermed forslås en
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ny artikel 67a om indberetninger vedrørende finansieringstekniske instrumenter. Den foreslåede
nye artikel skal sikre en betryggende kontrol gennem medlemsstaterne og Kommissionen af
gennemførelsen af finansieringsinstrumenterne. Samtidigt foreslås et nyt afsnit i artikel 78, stk.
6, i forordning (EF) nr. 1083/2006 at indføre en retlig forpligtelse til at sikre, at det finansielle
bidrag anvendes til støtteberettigede udgifter inden for en tidsramme af to år efter betalingen til
fonden.
Endeligt indeholder den foreslåede nye artikel 78a en generel bestemmelse om krav vedrørende
udgiftsoversigter.
5. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
7. Konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet og beskyttelsesni-
veauet.
Kommissionens forslag indebærer ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser eller konsekven-
ser for EU’s budget og for samfundsøkonomien, idet forslaget hverken ændrer EU’s årlige
budgetter eller de enkelte landes rammer for samhørighedsmidler. Kommissionen håber dog, at
forslaget kan medføre en højere udnyttelse af samhørighedsmidlerne end hidtil, hvilket i givet
fald kan føre til færre tilbageførsler af ubrugte midler til EU-medlemslandene. Der hersker dog
betydelig usikkerhed om omfanget af denne effekt. De nye bestemmelser ventes kun i begræn-
set omfang at blive anvendt i forbindelse med det danske program under EU’s samhørigheds-
politik.
Forslaget berører ikke direkte miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Forslaget er ikke sendt i høring.
9. Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side er man som udgangspunkt tilbageholdende overfor yderligere ændringer af for-
ordning (EF) nr. 1083/2006, da det må frygtes, at disse vil præjudicere forhandlingerne om de
nye samhørighedsforordninger og de flerårige finansielle rammer. Danmark har dog ingen
grundlæggende indvendinger imod en øget anvendelse af finansieringsinstrumenter i samhørig-
hedspolitikken, i det omfang at dette kan medføre en større effekt af midlerne samt sikre bedre
incitamenter til deres målrettede anvendelse. I forhold til forslagets bestemmelser om præcise-
ringer af gældende ret og regler om tilbagebetalingspligtig støtte har Danmark således ingen
indvendinger, forudsat dog at reglen om automatisk betalingsfrigørelse (”n+2”) ikke vil kunne
omgås, kontrollen med midlerne ikke svækkes og den nationale medfinansiering ikke mindskes.
Danmark vil være skeptisk over for forslaget, hvis det indebærer øgede udgifter.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
De dele af forslaget, der vedrører forslag til krav til indberetninger bør udskydes til forhandlin-
gerne om de nye samhørighedsforordninger, ligesom reglerne om frister for afløb alene bør
anvendes på tilsagn om støtte udstedt efter forordningens ikrafttræden.
10. Generelle forventninger til andre landes holdninger
På baggrund af den første drøftelse af forslaget på arbejdsgruppeniveau lader det til, at en række
lande er grundlæggende positive overfor forslaget vedrørende en præcisering af anvendelsen af
finansieringsinstrumenter. Derimod er udbredt skepsis vedrørende spørgsmålet om tilpasning
af rapporteringspligten.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3