Finansudvalget 2010-11 (1. samling)
KOM (2011) 0500 Bilag 2
Offentligt
Brev til Berlingske om EU's flerårige budget.
EU's budget for fremtiden. Fokus på vækst og
ansvarlighed.
Den flerårige budgetramme for EU's budget, som Europa-Kommissionen har fremlagt, lægger
op til årlige budgetter med klart mere fokus på vækst og beskæftigelse. Med nulvækst for den
nye budgetramme i forhold til 2013, med klare resultatkrav til brugerne og administrative
reformer er budgettet ansvarligt. Kommissionen foreslår et nyt finansieringssystem med
afskaffelse af det nuværende rabatsystem og flere penge fra egne indtægter bl.a. en finansskat.
Disse egne indtægter skal ikke ligge oveni, men erstatte medlemslandenes bidrag.
Det er svaret på de krav og spørgsmål, som stilles til et EU-budget i Berlingskes leder søndag.
Lad os se nærmere på de enkelte dele. Kommissionen foreslår flere penge til forskning,
udvikling, uddannelse, til investeringer i transport, energi og IT og faldende reale udgifter til
landbrug og samhørighedsfondene. Mere end 94 pct. af budgettets udgifter tilfalder borgere
eller virksomheder i EU. Udgifterne går i høj grad til at finansiere aktiviteter, som kræver
kritisk masse (forskning) eller, som binder det indre marked sammen (investeringer i transport
og energi). Meget nyttigt for Danmark som eksporterer 60 pct. af varer og tjenester til resten
af EU. Landbrugsudgifterne erstatter i vidt omfang nationale tilskud, som uden EU's
finansiering mest sandsynligt ville løbe løbsk og være umulige at matche for et lille land som
Danmark. Samhørighedsudgifterne bruges på de mindre velstående regioner. Velstående
naboer er en stor fordel for Danmark. Til Polen er den danske eksport fordoblet over 10 år.
Kommissionen foreslår at fastholde udgifterne realt i forhold til 2013 - det sidste år i den
nuværende budgetramme. Ja, Kommissionen flytter store internationale projekter som ITER
ud af budgettet, fordi man ikke mener, at de skal finansieres efter samme principper som det
normale budget. Det er et klart politisk valg. EU's budgetrammes andel af samfundets
indkomster falder over de 7 år, også inklusiv de dele, som er uden for budgetrammen, og også
for betalingerne, som er det skatteyderne skal betale. Og andelen er mindre end andelen for
den nuværende budgetramme. Kommissionen har herudover foreslået simplificeringer af en
række udgiftsprogrammer og klare resultatkrav til bl.a. landbrugs- og samhørighedsudgifter.
Kommissionen har også foreslået administrative reformer såsom en 5 pct. reduktion af
personalet i institutionerne, forøgelse af den ugentlige arbejdstid på 2�½ time til 40 timer og en
forøgelse af tilbagetrækningsalderen med 2 år eller mere.
Kommissionen lægger op til markante reformer af EU-budgettets finansiering. Det nuværende
totalt uigennemskuelige rabatsystem skal erstattes af et system, som skal sikre at intet lands
nettobidrag - summen af direkte betalinger til og fra EU-budgettet - bliver urimeligt stort og
samtidigt, at det er de bredeste skuldre, som betaler mest. Resultatet af Kommissionens
beregninger er, at 4 lande får reduktioner – Holland, Sverige, Tyskland og UK.
Nettobidragsydere som Østrig, Frankrig, Italien og altså Danmark kan ikke komme i
betragtning. For Danmarks vedkommende tæller vores relative velstand imod. Samtidigt
foreslår Kommissionen at erstatte en stor del af de nuværende indtægter med såkaldte egne
indtægter fra en del af momsbetalingerne i EU og en finansskat. Disse egne indtægter
besluttes i enstemmighed af medlemslandene