Finansudvalget 2012-13
KOM (2011) 0500 Bilag 8
Offentligt
1172680_0001.png
Dato
Side
31. oktober 2012
1 af 4
Til medlemmerne af Folketingets Europa-, Finans- og Fødevareudvalg,
EU’s stats- og regeringschefer skal på det kommende møde i Det Europæiske Råd den 22.-23. no-
vember forsøge at blive enige om EUs flerårige budgetramme 2014-2020. Som forberedelse til dis-
se drøftelser, har det cypriotiske formandskab netop offentliggjort den såkaldte forhandlingsboks,
der sætter rammerne for disse drøftelser. Her lægger man op til yderligere besparelser i forhold til
Kommissionens forslag på 50 mia. euro – samtidig med, at man indikerer, at der skal findes yderli-
gere besparelser. Danmark har i forhandlingerne øjensynligt placereret sig i en gruppe lande, der
blandt andet også omfatter Tyskland, Holland og UK, som ønsker at reducere Kommissionens
budgetudspil for 2014-2020 med 135 mia. euro.
Med den fælles landbrugspolitiks centrale placering i EU er Landbrug & Fødevarer (L&F) selvsagt
meget optaget af, at topmødet når frem til en aftale, der imødekommer erhvervets ønsker. L&F har i
den forbindelse særligt fokus på fire elementer. Det drejer sig konkret om:
•
•
•
•
den generelle reduktion i landbrugsbudgettet,
udjævning af landbrugsstøtten mellem medlemslandene,
fleksibilitet mellem landbrugspolitikkens to søjler og
det samlede budget til miljø- og klimaindsatsen under landdistriktspolitikken.
Kommissionen har allerede beskåret landbrugsbudgettet med 11 pct.: landbruget har leveret
L & F er dybt bekymret over, at man fra dansk side særligt ønsker at reducere landbrugsstøtten
yderligere
end foreslået af Kommissionen. Kommissionens forslag er en reduktion i det samlede
landbrugsbudget for EU på 11 pct., og landbruget er således det eneste område, som beskæres.
Med andre ord: landbruget har leveret sit bidrag til at sikre en ansvarlig budgetramme for EU.
Dansk landbrug reduceres med 18 pct. i Kommissionens forslag – yderligere skævridning
uacceptabel
Kommissionen har i sit forslag lagt op til, at der skal ske en udjævning støtteniveauerne mellem
lande. L&F accepterer, at der skal findes en anden balance i fordelingen af de direkte betalinger –
ikke mindst til fordel for de baltiske lande – men Kommissionens forslag er ikke rimelig.
For det første bør der tages større hensyn til de forskellige omkostningsniveauer i de enkelte med-
lemslande. Der er simpelthen en voldsom forskel på det, det koster at producere forskellige land-
brugsvarer i de forskellige EU-lande. Dernæst bør man tage hensyn til, at en række lande, som fx
Danmark har en betydelig animalsk produktion. Endelig bør man også erindre sig, at en række af
de lande – i stedet for direkte betalinger – modtager en betydelig struktur- og landdistriktsstøtte.
Herudover virker det urimeligt, at velstående medlemslande, som fx Sverige og UK – der tilmed får
rabat på deres EU-bidrag –, reelt ikke skal bidrage til udjævningen.
Konsekvensen af Kommissionens forslag er, at de direkte betalinger til danske landmænd vil blive
reduceret med 18 pct. (2011-priser) fra 2013 til 2020. Det kan ikke accepteres, at denne skæve for-
deling yderligere kommer danske landmænd til skade i de afgørende forhandlinger.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1172680_0002.png
Side 2 af 4
Endelig kan det tilføjes, at forslaget i betydelig grad vil påvirke Danmarks nettobidrag til EU i nega-
tiv retning.
Overførsel af midler fra søjle 1 til søjle 2 vil forvride konkurrencen og belaste landmændenes
indkomst
L&F er modstander af muligheden for at overføre midler fra søjle 1 til søjle 2 i landbrugspolitikken.
Baggrunden er dels den reducerede støtte, der direkte vil påvirke indkomsten med ca. 700 mio. kr.,
og dels den konkurrenceforvridning, der vil være resultatet i forhold til øvrige EU-lande. Hvis man
ønsker at holde fast i forslaget om fleksibilitet mellem søjler, så bør der som
minimum
være krav
om national medfinansiering. En national medfinansiering vil sikre den nødvendige kvalitet i de til-
tag, der sættes i værk, samt i højere grad sikre en samfundsmæssig relevans.
Lav medfinansiering på miljø- og klimaområdet vil reducere indsatsen
Generelt skal medlemslandene fordoble EU-midlerne under landdistriktspolitikken. Men landene
lægger op til, at de kun skal bidrage med 25 pct. Det vil alt andet lige reducere den samlede indsats
på klima- og miljøområdet inden for landbruget med 25 pct. Det virker uforståeligt, når man tænker
på de store udfordringer, der ligger foran os.
*
*
*
Landbrug & Fødevarer vil afslutningsvist opfordre til, at den danske Regering enten bakker op om
Kommissionens budgetforslag for 2014-2020 eller finder de nødvendige besparelser på struktur-
midlerne.
En yderligere reduktion af landbrugsstøtten under forhandlingerne om budgetrammen vil kunne
medføre alvorlige konsekvenser for enkelte producenter. Situationen for en række producenter for-
værres yderligere af, at Kommissionen i sit CAP-2013 reformudspil har stillet forslag om intern ud-
jævning af hektarstøtten i EU-landene. Forslaget betyder, at en række landbrugssektorer vil miste
deres afkoblede EU-støttetillæg indenfor en periode på kun fem år. Eksempelvis vil en typisk mæl-
keproducent se værdien af sin landbrugsstøtte reduceret med omkring 35 pct. – en procentsats, der
stiger til over 40, hvis der fx skal skæres ti procent, som den danske regering lægger op til.
Landbrugsbudgettet er ikke kun en afgørende faktor for erhvervet, men er også nødvendigt for at
indfri målsætningen om en grønnere landbrugsstøtte og EU’s Europa 2020- vækststrategi.
Med venlig hilsen
Lone Saaby
Direktør, Generel Erhvervspolitik
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1172680_0003.png
Side 3 af 4
Bilag: Uddybende kommentarer til elementer i forhandlingsboksen med relevans for landbruget.
Uddybende kommentarer til forhandlingerne om EU-budgettet 2014-2020
Landbrugsstøtten i Danmark 2014-2020
Kommissionen foreslår, at der samlet afsættes € 1.025 mia. i den flerårige finansielle ramme for pe-
rioden 2014-2020 – svarende til 1,05 pct. af EUs bruttonationalindkomst (BNI).
På landbrugsområdet afsættes der overordnet € 383 mia. til kapitel 2 (”Bæredygtig vækst”), hvor de
€ 282 mia. afsættes til direkte betalinger og markedsforvaltning under søjle 1, og de € 90 mia. af-
sættes til landdistriktspolitikken under søjle 2. Det svarer til en reduktion på 11 pct. sammenlignet
med den indeværende periode. Det cypriotiske formandskab lægger i første omgang op til, at man
skal skære yderligere 2 pct. på landbrugsbudgettet – men siger samtidigt, at det endelige kompro-
mis vil indeholde betydelig flere besparelser. Det er hermed helt på linje med den danske regering,
der lægger op til besparelser på 135 mia. €.
Udjævning af landbrugsstøtten mellem og internt i lande
Kommissionens forslag indebærer, at Danmark gradvist vil få reduceret sin støtte under søjle 1
med 1,25 mia. kr. – svarende til 18 pct. – fra 2019 og frem (2011-priser). Forskellen fra de 11 pct.,
som rammer landbruget generelt, er den udjævning, som Kommissionen foreslår, skal ske mellem
EU-landene. Dermed er Danmark sammen med Belgien, Holland og Italien blandt de lande, der
skal bidrage allermest.
•
L&F støtter, at omkostningsniveauet i de enkelte medlemslande indtænkes i budgetfordelingen.
Den nuværende fordeling af støtten er baseret på objektive kriterier som fx landbrugsarealet,
kornudbytteniveauer, mælkeproduktionen og antal kvæg. Den afspejler således forskellene i
landbrugsproduktionen i de forskellige lande.
De nye medlemslande modtager i stedet for direkte betalinger en betydelige strukturstøtte – bå-
de generelt og indenfor landbruget – der er anvendt til at modernisere landbrug, mejerier, slag-
terier, infrastruktur generelt m.v.
En række af de relativt velstående ”gamle” medlemslande, som fx Sverige og UK, der tilmed får
rabat på deres EU-bidrag, skal reelt ikke bidrage til udjævningen.
Endelig kan det tilføjes, at denne omfordeling vil påvirke Danmarks nettobidrag til EU i negativ
retning.
•
•
•
Forslag om intern udjævning skal fjernes
Kommissionens forslag om, at man over en 5-årig periode skal udjævne støtten per hektar internt i
EU-landene indgår ikke i budgetforhandlingerne.
Det er dog vigtigt at understrege, at forslaget – ikke mindst i den nuværende økonomiske situation
– er meget hårdhændet og vil føre til store interne omfordelinger. Det risikerer derfor at undermine-
re økonomien hos en lang række landmænd, der har foretaget langsigtede investeringer i tillid til
den førte politik. Det gælder primært mælkeproducenter og slagtekalveproducenter, samt produ-
center af stivelseskartofler og sukkerroer. Eksempelvis betyder forslaget, at den gennemsnitlige re-
duktion i Danmark på 18 pct. for en typisk mælkeproducent øges til 35 pct. En sats, der vil stige til
over 40 pct., hvis den danske regering får sin vilje, og reducerer budgettet med yderligere 10 pct.
På den baggrund er det L&Fs holdning, at dette element bør fjernes fra det samlede forslag – eller
at det bør være op til EU-landene selv at vurdere, om intern udjævning er nødvendig. Alternativt
kan L&F acceptere den såkaldte ”irske model”, hvor man anvender den samme mekanisme, som
Kommissionen foreslår ved udjævning mellem medlemslandene.
Fleksibilitet mellem søjler
L&F er modstander muligheden for at overføre midler fra søjle 1 til søjle 2. Baggrunden er dels den
reducerede støtte, der direkte påvirker indkomsten, og dels den konkurrenceforvridning, der vil væ-
re resultatet i forhold til øvrige EU-lande.
En eventuel ny vægtning mellem søjle 1 og søjle 2 bør fastlægges ens for alle medlemslande i for-
bindelse med fastlæggelsen af budgetrammen. Hvis baggrunden for ønsket om en fleksibilitet mel-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1172680_0004.png
Side 4 af 4
lem søjlerne er en ubalance i den nuværende fordeling af landdistriktsbudgettet, så bør løsningen i
stedet være en anden fordeling af dette budget (se endvidere nedenfor).
Grøn komponent
Kommissionen lægger op til, at 30 pct. af den direkte støtte til landmændene skal gøres betinget af
en række konkrete miljø- og klimavenlige tiltag. L & F er grundlæggende enig i tankegangen bag
den grønne komponent.
L&F mener dog, at der er behov for at justere indholdet i komponenten, idet tiltagene er for generel-
le og alene tager afsæt i at begrænse produktionen. Incitamentsstrukturerne i forslaget er for dårli-
ge, og man forholder sig ikke til, hvordan man får mest miljø for pengene.
En større fleksibilitet vil understøtte langt større miljø- og klimaeffekter. Det skal sikres, at den
grønne komponent ikke bidrager til unødigt mere bureaukrati og samtidig giver dansk landbrug kre-
dit for de miljøtiltag, der er taget de sidste mange år.
Heri ligger også en afvisning af det forslag, som Fødevareministeriet arbejder for, hvor man undla-
der at stille krav til landmændene under søjle 1 (”green by definition”), og til gengæld får mulighed
for at flytte 10 pct. fra søjle 1 til søjle 2 – vel at mærke uden national medfinansiering.
Lofter (capping)
L&F er modstandere af forslaget om betalingslofter, idet forslaget hindrer strukturudvikling og med-
fører øget administrative byrder for erhvervet (samt for den danske administration). Samtidig bør
man være opmærksom på, at forslaget budgetmæssigt kun vil have en meget begrænset effekt.
Det fremstår derfor primært som symbolpolitik fra Kommissionens side. Danmark bør derfor fortsat
være en del af det blokerende mindretal med Tyskland i spidsen, der hidtil har været i forhandlin-
gerne.
Landdistriktspolitikken (søjle 2)
L & F støtter en landdistriktspolitik, som fremmer konkurrenceevnen i fødevareerhvervet. Ifølge L&F
er der desværre for meget fokus – både i politikken og i fordelingsnøglen for de enkelte lande – på
territorial balance. Derved kommer landdistriktspolitikken i alt for høj grad til at ligne et strukturinitia-
tiv.
I en dansk sammenhæng støtter L&F en politik, hvor midlerne fremadrettet bruges til at udvikle nye
løsninger indenfor klima, miljø og naturområdet, således at landbruget løbende kan tilpasse sig
danske politiske ønsker, men også bevare og udvikle det kompetenceforspring, som Danmark har
på dette område.
Kommissionens oprindelige forslag lagde op til en beskæring af landdistriktspolitikken med ca. 10
pct., og det cypriotiske formandskab foreslår en yderligere beskæring af området. Samtidig lægger
man op til, at medlemslandene kun skal bidrage med 25 pct. når det drejer sig om miljø og klima.
Det skal holdes op mod, at den normale medfinansieringssats er på 50 pct. Det vil alt andet lige re-
ducere den samlede indsats på klima- og miljøområdet inden for landbruget med 25 pct. Det virker
uforståeligt, når man tænker på de store udfordringer, der ligger foran os.
Det er derfor vigtigt for L&F, at Danmark får en større andel af EU’s landdistriktsbudget. Fordelin-
gen bør ske på basis af objektive kriterier og ikke på basis af tidligere og nuværende fordelingskri-
terier. L&F har udarbejdet et balanceret forslag, der vil øge den nuværende danske andel fra 0,6 til
1,6 pct. Det skal holdes op mod, at dansk landbrug repræsenterer omkring 2,7 pct. af EU’s samlede
landbrugsproduktion.
Forskning – Horizon 2020
Landbrug & Fødevarer støtter Kommissionens ambitioner om en vækstdagsorden – blandt andet
baseret på en øget satsning på forskning. Det er derfor vigtigt, at disse områder ikke rammes uri-
melig hårdt. Konsekvenserne for forskningsområdet er ikke umiddelbart gennemskuelige i det cy-
priotiske udspil, men noget kunne tyde på, at der lægges op til en reduktion på 10 pct. – og dermed
en urimelig stor beskæring sammenholdt med den generelle reduktion i cyprioternes udspil på ca. 5
pct.