Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12
KOM (2011) 0586 Bilag 3
Offentligt
1053570_0001.png
København 7. december 2011
Til Folketingets Europaudvalg
(cc. Miljøudvalget samt udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)
Vedr. torskekvoten i Kattegat, der skal behandles på rådsmødet for landbrug og fiskeri
den 15 og 16. december 2011
Torskebestanden i Kattegat har i mange år været for nedadgående, og der er ingen tegn
på bedring af bestanden. Derfor lægger EU Kommissionen op til, at der i fremtiden
udelukkende gives en bifangstkvote. Regeringen støtter – ifølge samlenotatet side 9
i
-
denne løsning.
En bifangstkvote på torsk har en række meget uheldige konsekvenser for det kystnære
skånsomme fiskeri, samtidig med at en sådan indsats højest sandsynligt ikke vil redde
torsken i Kattegat. Samtidig bliver det med det nuværende omfattende trawlfiskeri i
Kattegat umuligt at leve op til både internationale og EUs miljømål, som fx EU's
havstrategidirektiv, der dikterer, at der skal være god miljøtilstand i Europas
havområder senest i 2020.
1. Ved at give en bifangstkvote på torsk, så belønnes de fiskerier, der har
problemer med bifangst; nemlig trawlfiskeriet. Og samtidig afvikles de fiskerier,
der er mest bæredygtige. På sigt er dette en meget dårlig løsning.
2. Bundtrawlsfiskeri er en ødelæggende fangstmetode, der ifølge HELCOM er en
af hovedårsagerne til, at naturen i Kattegat ikke har det godt.
3. Hvis der udelukkende gives en bifangstkvote, vil de fiskerier, der i dag fisker
torsk uden nævneværdig bifangst, uden stort brændstofforbrug og uden at
ødelægge havbunden med trawlredskaber, ikke få nogen kvote på torsk.
Kystfiskeriet i Danmark er allerede under pres, til trods for at kystfiskeriet efter
sigende har en bred politisk opbakning. En bifangstkvote på torsk i Kattegat vil
bidrage til at afvikle kystfiskeriet yderligere.
Greenpeace støtter en kvoter på nul og ingen bifangst af torsk, men der synes ikke at
være vilje til denne løsning, og løsningen er med det danske fiskeri in mente, nok heller
ikke særlig realiserbar. Men der er heller ingen positiv udvikling for torskebestanden til
trods for mange års genopretningsplaner, arbejde med selektivitet og nedsættelse af
fiskeriindsatsen.
Derfor mener Greenpeace, at det er tid til at gribe forvaltningen af torsk i Kattegat og
forvaltningen af Kattegat som helhed anderledes an, end man hidtil har gjort.
En overgang med mere skånsomme fangstredskaber som fx tejner, kroge og garn i
Kattegat ville være et rigtig godt skridt i den rigtige retning. For jomfruhummerfiskeriet
Bredgade 20, Bagh 4
1260 København
Tlf 33-93 53 44
www.greenpeace.dk
Stora Robertsgatan 20-22 A
00171 Helsinki
Puh 09-698 63 17
www.greenpeace.fi
PB 6803, St Olavspl
0130 Oslo
tlf 22 20 83 79
www.greenpeace.no
Box 151 64
104 65 Stockholm
Tel 08-702 70 70
www.greenpeace.se
[email protected]
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1053570_0002.png
ville et skift fra bundtrawl til tejner reducere belastningen af havbunden fra 33.000 m
2
til 1,8 m
2
per kilo landet jomfruhummer, og den nødvendige mængde brændstof vil
ligeledes blive reduceret fra 9 liter til 2,2 liter per kilo landet jomfruhummer
ii
.
På sigt vil en udfasning af bundtrawlsfiskeri give større mængder fisk. ICES vurderer,
at fisk som helleflynder, sej og kuller indenfor de sidste 100 år stort set er forsvundet
fra Kattegat som følge af fiskeri
iii
, og at torsken også er på vej væk. I Øresund til
gengæld har der ikke været bundtrawlet siden 1932. I dag fanges der 10 gange så mange
torsk i Øresund som i hele Kattegat tilsammen. Det skyldes ifølge en rapport fra 2010
iv
udelukkende det faktum, at der ikke har været trawlet i Øresund.
HELCOM lavede sidste år en rapport, der kortlagde blandt andet Kattegats
miljøtilstand. Tilstanden i Kattegat er ifølge HELCOM dårlig. Hovedårsagen er indhold
af for mange næringssalte, men på andenpladsen fremhæves et højt fiskeritryk og i
særdeleshed bundtrawling som en betydelig negativ påvirkning af Kattegat
v
.
Danmark har brug for en plan for, hvordan tilstanden for havnaturen, fiskebestandene,
hvalerne og fuglene skal være i fremtiden og et katalog og en plan for, hvordan man
kommer derhen. Naturplan Danmark kommer forhåbentlig til at vise den vej frem, men
målet bliver svære og svære at nå, hvis det skånsomme fiskeri fortsat afvikles – og ikke
som det burde udvikles.
Fiskeriet må planlægges på en sådan måde, at fisk og skaldyr fanges så det samlet set
belaster naturen mindst muligt pr. landet kilo.
Med venlig hilsen
Hanne Lyng Winter, havbiolog Greenpeace
Bredgade 20, baghuset 4. sal
1260 København K
E-mail:
[email protected]
Direkte: +45 33376393, Mobil: +45 28109059
i
http://www.euo.dk/upload/application/pdf/64838736/31371.pdf
Seas at Risk, På vej mod naturskånsomt fiskeri, 2010
iii
ICES, Cod in Division IIIa East (Kattegat), 2011
iv
Directorate-General For internal Policies, European Parliament, Long-term impact of different fishing
methods on the ecosystem in the Kattegat and Öresund, 2010
v
HELCOM, 2010, cosystem Health of the Baltic Sea 2003–2007: HELCOM Initial Holistic Assessment.
Balt. Sea Environ. Proc. No. 122.
ii
Bredgade 20, Bagh 4
1260 København
Tlf 33-93 53 44
www.greenpeace.dk
Stora Robertsgatan 20-22 A
00171 Helsinki
Puh 09-698 63 17
www.greenpeace.fi
PB 6803, St Olavspl
0130 Oslo
tlf 22 20 83 79
www.greenpeace.no
Box 151 64
104 65 Stockholm
Tel 08-702 70 70
www.greenpeace.se
[email protected]