PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansudvalget 2011-12
KOM (2011) 0594 Bilag 1
Offentligt

Notat

J.nr. 2011-630-0003

4. november 2011

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS

EUROPAUDVALG

Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om en fælles ordning for

beskatning af finansielle transaktioner, KOM(2011)594 endelig af 28. septem-

ber 2011

Notatet sendes til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg.

1. Resumé af forslaget

Kommissionen fremsatte den 28. september 2011 et forslag om en fælles ord-

ning for beskatning af finansielle transaktioner. Forslaget skal indføre en har-

moniseret afgift på finansielle transaktioner på EU-plan med henblik på at sik-

re, at finanssektoren yder et rimeligt bidrag til dækning af omkostninger for-

bundet med den seneste økonomiske og finansielle krise samt at sikre en styrkel-

se af det indre marked gennem et koordineret regelsæt på området.

Forslaget medfører, at der pålægges en afgift på finansielle transaktioner fore-

taget af finansielle institutioner m.v. Der lægges i forslaget op til en bred defini-

tion af afgiftsgrundlaget.

Ifølge direktivforslaget skal direktivet finde anvendelse fra den 1. januar 2014.

2. Baggrund

Kommissionen har den 28. september 2011 foreslået en fælles ordning for be-

skatning af finansielle transaktioner. Der foreslås en afgift på finansielle trans-

aktioner (Financial Transaction Tax – herefter afgiften) i EU foretaget af finan-

sielle institutioner m.v.

Forslaget fremsættes på baggrund af et ønske om at øge koordineringen af nati-

onale ordninger for beskatning af finansielle tjenesteydelser. En øget koordine-

ring heraf vil ifølge Kommissionen bidrage til en styrkelse af det indre marked.

Desuden fremhæver Kommissionen vigtigheden af at sikre, at de finansielle

institutioner yder et rimeligt bidrag til dækning af omkostningerne forårsaget af

den globale økonomiske og finansielle krise og at sektoren beskattes på lige fod

med andre sektorer.

Den danske sprogversion blev offentliggjort den 5. oktober 2011.

Side 1 af 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen ventes efter præsentationen af forslaget på ECOFIN, at have en

drøftelse af forslaget. Det danske formandskab ser på nuværende tidspunkt frem

til i første halvår 2012, at forestå en teknisk gennemgang af forslaget.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 113. Det betyder, at forslaget

skal vedtages med enstemmighed i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet

samt Det Økonomiske og Sociale Udvalg.

3. Formål og indhold

Formål

Kommissionen begrunder forslaget med, at der er behov for at ensarte nationale

ordninger i forhold til den finansielle sektor for at undgå ukoordinerede nationa-

le skattemæssige tiltag, der fragmenterer og konkurrenceforvrider den finansiel-

le sektor, og dermed hæmmer funktionaliteten af det indre marked. Samtidig

skal forslaget sikre, at den finansielle sektor skattemæssigt behandles på lige fod

med andre sektorer, og at de finansielle institutioner m.v. yder et rimeligt bidrag

til dækningen af de omkostninger, som den globale økonomiske og finansielle

krise har påført de offentlige finanser.

Forslaget skal ifølge Kommissionen bidrage til at reducere omfanget af de fi-

nansielle transaktioner, der ikke vurderes at øge effektiviteten på finansmarke-

derne. Endelig tager forslaget også sigte på at skabe en ny indtægtskilde for

EU’s budget, som gradvist kan erstatte de nationale bidrag til EU-budgettet og

dermed lette presset på medlemslandenes budgetter. Dette er dog ikke en del af

det foreliggende forslag.

Anvendelsesområde

Afgiften skal pålægges finansielle transaktioner, hvor mindst en af deltagerne i

transaktionen er en finansiel institution m.v., der er etableret inden for EU. Af-

giften pålægges hvad enten den finansielle institution m.v. handler for egen reg-

ning, for en anden persons regning eller optræder på vegne af en af transakti-

onsparterne.

Finansiel transaktion

Begrebet transaktion omfatter køb og salg, samt øvrige aftaler om indgåelse af

finansielle forpligtelser, der indebærer en overgang af risiko mellem transakti-

onsparterne. Afgiften er ikke begrænset til handel på organiserede markeder,

f.eks. regulerede markeder, herunder børser eller multilaterale handelsfaciliteter,

men skal også betales ved andre former for handel.

At transaktionen skal være finansiel betyder, at der skal være tale om transakti-

oner vedrørende finansielle instrumenter og derivater. Der er således tale om et

meget bredt begreb. Afgiften skal f.eks. pålægges transaktioner, der omhandler

værdipapirer så som aktier, obligationer og investeringsbeviser, transaktioner

der omhandler pengemarkedsinstrumenter, og transaktioner, der omhandler op-

tioner, futures, swaps, renteaftaler og differencekontrakter. Begrebet finansiel

transaktion omfatter også genkøbsaftaler, aftaler om udlån af aktier og strukture-

Side 2 af 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rede produkter. Valuta- og råvaretransaktioner er ikke omfattet af afgiften, men

derivater vedrørende valuta og råvarer er omfattet.

Selv om der principielt er tale om en finansiel transaktion, er udstedelse af aktier

og obligationer efter forslaget undtaget fra afgiften. Det samme gælder mange

daglige finansielle aktiviteter, så som forsikringsaftaler, realkreditlån, forbru-

gerkreditter, betalingsservice og køb af valuta. Dog omfattes udstedelse og ind-

løsning af beviser i investeringsinstitutter, herunder investeringsforeninger af

afgiften.

Ligeledes undtages transaktioner med EU, Det Europæiske Atomenergifælles-

skab (Euratom), Den Europæiske Centralbank, Den Europæiske Investerings-

bank og de organer, som er oprettet af EU og Euratom, og er omfattet af proto-

kollen om EU’s privilegier og immuniteter, i det omfang dette ikke medfører

konkurrenceforvridninger. På tilsvarende vis er transaktioner med internationale

organisationer og organer, der er anerkendt som sådanne af de kompetente

myndigheder i værtsstaten, ikke omfattet af forslaget.

Endeligt er transaktioner med medlemsstaternes centralbanker ikke omfattet af

forslaget.

Afgiften pålægges hver enkelt transaktion. Ved indgåelse af derivataftaler, der

indebærer, at en række øvrige finansielle instrumenter stilles til rådighed for

parterne, er det ikke alene derivataftalen, der omfattes af afgiften, men også de

øvrige finansielle instrumenter pålægges afgiften.

Hvad er en finansiel institution m.v.?

Betegnelsen

”finansiel institution m.v.”

dækker over en bred vifte af finansielle

enheder. Som eksempel kan nævnes pengeinstitutter og andre kreditinstitutter,

forsikrings- og genforsikringsselskaber, investeringsselskaber og investerings-

foreninger, pensionsfonde og arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser samt

børser og andre organiserede markeder. Endvidere vil også andre, der i væsent-

ligt omfang udfører bestemte finansielle aktiviteter, kunne falde ind under be-

grebet finansiel institution.

En række finansielle institutioner er specifikt undtaget fra begrebet. Det drejer

sig om:

1) Den Europæiske Finansielle Stabilitetsfacilitet,

2) internationale finansielle institutioner oprettet af to eller flere medlemsstater,

der har til formål at mobilisere kapital og stille finansiel bistand til rådighed for

medlemmer, der er ramt eller truet af alvorlige finansieringsproblemer,

3) clearing centraler samt

4) nationale og internationale værdipapircentraler, når disse optræder som så-

danne.

Hvornår er en finansiel institution m.v. etableret i en medlemsstat?

En finansiel institution m.v. er efter forslaget etableret i en medlemsstat når

denne enten:

a) er blevet godkendt til at optræde som sådan, for så vidt angår de transaktio-

ner, der er omfattet af godkendelsen,

Side 3 af 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

b) har sit vedtægtsmæssige hjemsted i denne medlemsstat,

c) har fast adresse eller sædvanligt hjemsted i denne medlemsstat,

d) har en filial i den pågældende medlemsstat, for så vidt angår denne filials

transaktioner eller

e) er – enten for egen eller en anden persons regning eller optrædende på en

anden persons vegne - part en i finansiel transaktion med en anden finansiel

institution, der er etableret i en medlemsstat, jf. litra a-d, eller er part i en finan-

siel transaktion med en part, der er etableret på den pågældende medlemsstats

område, men som ikke er en finansiel institution.

Såfremt den finansielle institution m.v. opfylder flere af betingelserne i forhold

til bestemmelsen om etablering, anses den finansielle institution for at være

etableret i den medlemsstat, hvor den ”første” betingelse anses for værende op-

fyldt. Dvs., at betingelserne er indbyrdes rangordnede gående fra litra a til e.

Etableringsbestemmelsen i forslaget indebærer som udgangspunkt, at alle finan-

sielle institutioner m.v. uden for EU, der indgår i en finansiel transaktion omfat-

tet af forslaget med deltagelse af en finansiel institution m.v. etableret i en med-

lemsstat, vil blive anset for at være etableret i denne medlemsstat. Dvs. at en

finansiel institution m.v., der alene i henhold til den enkelte finansielle transak-

tion anses for at være etableret i en medlemsstat, også skal betale afgiften. Etab-

leringsbestemmelsen indebærer således f.eks. også, at en finansiel transaktion

mellem en person, der er bosiddende i en medlemsstat, og en finansiel instituti-

on, der er beliggende i et land, der ikke er medlem af EU, omfattes af afgiften,

jf. litra e. Afgiften påhviler den pågældende udenlandske finansielle institution.

Satser og afgiftsgrundlag

Kommissionen foreslår en minimumsharmonisering af afgiften, hvilket indebæ-

rer, at medlemsstaterne selv kan fastsætte det nationale afgiftsniveau. Dog er der

fastlagt en minimumssats på 0,1 pct. af handelsværdien for finansielle transakti-

oner bortset fra handel med derivater, hvor minimumssatsen er 0,01 pct. af vær-

dien af de underliggende aktiver.

Betaling m.v.

Afgiften forfalder på transaktionstidspunktet. Efterfølgende annullering eller

korrektion af transaktionen har ingen betydning for afgiftens forfald, medmindre

der reelt er tale om en fejltransaktion.

Det er som udgangspunkt de omfattede finansielle institutioner m.v., der hæfter

for betalingen af afgiften. Det bemærkes i den forbindelse, at Danmark ikke har

hjemmel til at opkræve afgiften hos en finansiel institution m.v. uden for EU.

Danmark vil således være nødsaget til, at opkræve afgiften fra den finansielle

institution m.v. uden for EU hos de øvrige parter i transaktionen, der efter for-

slaget hæfter solidarisk for betalingen af afgiften, herunder evt. også private

parter.

Andre skatter og afgifter på finansielle transaktioner

Side 4 af 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Direktivforslaget medfører, at medlemsstaterne skal ophæve eventuelle nationa-

le regler om skatter og afgifter på finansielle transaktioner samt undlade at ind-

føre nye skatter og afgifter fremover.

Gennemførelse

Kommissionen lægger op til, at afgiften implementeres i medlemsstaternes love

og administrative bestemmelser senest den 31. december 2013 med virkning fra

1. januar 2014.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med proceduren i TEUF

artikel 113. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører i direktivforslaget, at forslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

Formålet med den foreslåede afgift er ifølge Kommissionen, at sikre, at de fi-

nansielle institutioner m.v. bidrager til dækningen af de omkostninger den glo-

bale økonomiske og finansielle krise har påført de offentlige finanser i landene.

Desuden har afgiften til formål at harmonisere medlemsstaternes hidtil ukoordi-

nerede nationale skattemæssige tiltag, der fragmenterer og konkurrenceforvrider

den finansielle sektor samt hæmmer funktionaliteten af det indre marked.

Med et harmoniseret regelsæt til beskatning af finansielle transaktioner neutrali-

seres ifølge Kommissionen risikoen for, at uni- og bilaterale skattemæssige til-

tag eller mangel på samme vil medføre potentielle dobbeltbeskatnings- og dob-

belt ikke-beskatningssituationer for de finansielle institutioner m.v. En mang-

lende harmonisering på området kan således medføre skattemotiverede flytnin-

ger i den finansielle sektor inden for EU.

Målsætningen om et smidigt og funktionelt indre marked kan ifølge Kommissi-

onen ikke opnås på baggrund af medlemsstaternes ukoordinerede nationale skat-

temæssige tiltag. Kommissionen anser derfor forslaget for værende berettiget

under henvisning til nærhedsprincippet, i og med hverken uni- eller bilaterale

løsninger er brugbare i forbindelse med opnåelsen af et funktionelt indre mar-

ked. Den danske regering er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Danmark har ingen tilsvarende lovgivning.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Side 5 af 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En vedtagelse af direktivforslaget vil kræve indførelse af en ny lov om afgift på

finansielle transaktioner. Derudover forventes en vedtagelse af direktivforslaget

i den foreliggende form ikke at ville kræve ændringer af gældende dansk lov-

givning.

Statsfinansielle konsekvenser

Samlet set er den umiddelbare vurdering, at direktivforslaget i sin foreliggende

form vil indebære et merprovenu for staten. En afgift vil således have positive

statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Afgiften vil imidlertid kunne medfø-

re øgede omkostninger for forbrugerne af de finansielle ydelser, hvorfor en ræk-

ke andre skatte- og afgiftsgrundlag må forventes at blive reduceret. Afgiften vil

derfor medføre et mindre provenu fra de berørte skatter og afgifter, hvilket vil

reducere det samlede umiddelbare provenu fra afgiften.

Hertil kommer at virkningen på likviditeten på markedet for statsobligationer,

må forventes at øge statens finansieringsomkostninger.

Det nævnes i direktivforslaget, at der på et senere tidspunkt vil blive fremsat et

særskilt forslag vedrørende EU’s egne indtægter, hvori Kommissionen vil rede-

gøre for, hvordan en afgift på finansielle transaktioner vil kunne fungere som en

indtægtskilde for EU-budgettet og erstatte nogle af de nuværende egne indtæg-

ter, der stammer fra de nationale budgetter. Da dette ikke er en del af det fore-

liggende forslag til beskatning af finansielle transaktioner, vil dette ikke blive

kommenteret yderligere her.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Samlet set er den umiddelbare vurdering, at direktivforslaget på sigt vil have en

negativ virkning på BNP-vækst og beskæftigelse. Samlet set vil forslaget derfor

på længere sigt have negative samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Størrelsen heraf afhænger af en række usikre faktorer, herunder risikoen for

udflytning af finansiel aktivitet og dermed faldende omsætning på de finansielle

markeder, reduktion af andre skatte- og afgiftsgrundlag mv. Omfanget af disse

risici er usikker og vil afhænge af en række antagelser.

Nedenfor kommenteres de enkelte dele af forslaget med relevans for de sam-

fundsøkonomiske konsekvenser.

Afgiftssatser

Det foreslås i direktivet at beskatte finansielle transaktioner, der dækker handel

med aktier, obligationer mv. samt diverse derivater, der handles af finansielle

institutioner m.v. Basen er bredt defineret (jf. beskrivelse i

afsnit 3)

for at mind-

ske risikoen for omgåelse af afgiften ved at anvende eller konstruere andre ikke-

afgiftsbelagte finansielle instrumenter.

Kommissionen foreslår, at der lægges en afgift på minimum 0,1 pct. af handels-

værdien for finansielle transaktioner andre end dem relateret til derivater, samt

at der lægges en afgift på minimum 0,01 pct. af værdien af de underliggende

Side 6 af 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

aktiver for finansielle transaktioner relateret til derivater (jf. beskrivelse i

afsnit

3).

Det er forventningen, at de negative samfundsmæssige konsekvenser vil være

stigende med afgiftssatserne.

Provenu og grundlag

Kommissionens foreløbige skøn er, at det samlede provenu for hele EU fra af-

giften vil udgøre ca. 57 mia. EUR årligt (svarende til ca. 425 mia. kr.). Dette

skøn vil dog i høj grad afhænge af markedernes reaktioner og risikoen for om-

gåelse af afgiften, herunder også snyd. Provenuskønnet er meget usikkert og

Kommissionen bemærker, at provenuet kan variere fra 16,4 mia. EUR til 400

mia. EUR afhængigt af antagelser om afgiftsgrundlagets følsomhed, den præcise

udformning og afgrænsning af base og satser m.v.

For Danmark vil en afgift på finansielle transaktioner umiddelbart medføre et

merprovenu. Størrelsen af provenuet er usikkert og vil afhænge af en række fak-

torer og antagelser om f.eks. den forventede udflytning af finansiel aktivitet,

overvæltning af afgiften og de finansielle markeders reaktion m.v. Afgiften må

forventes at påvirke omsætningen af finansielle aktiver i Danmark negativt, og

vil reducere det potentielle grundlag for afgiften og dermed provenuet herfra.

En opgørelse af omsætningen registreret i Værdipapircentralen i Danmark af

aktier, obligationer og investeringsbeviser det seneste år (oktober 2010 til sep-

tember 2011), viser en samlet markedsværdi af omsætningen på ca. 40.775 mia.

kr., og udgør en væsentlig del af afgiftsgrundlaget. Heraf udgør markedsværdien

af omsætningen af obligationer ca. 87 pct., markedsværdien af omsætningen af

aktier ca. 11 pct. og markedsværdien af omsætningen af investeringsbeviser ca.

2 pct.

Grundlaget for afgiften omfatter desuden handel med derivater (der opgøres til

pålydende værdi) samt handel med finansielle aktiver på ikke regulerede mar-

kedspladser. Begge faktorer øger det potentielle afgiftsgrundlag.

Afgiften opkræves hos den finansielle institution m.v. efter residensprincippet

uafhængigt af, hvor handlen foregår blot den ene part i handlen er hjemmehø-

rende i Danmark. For handler mellem to danske finansielle institutioner m.v.

eller mellem en finansiel institution m.v. i Danmark og i et ikke EU-land, op-

kræves to gange afgift. Handler en dansk finansiel institution m.v. med et andet

EU-land, opkræves én afgift i Danmark. Der er ikke skønnet over den samlede

effekt heraf på afgiftsgrundlaget, men dette vil øge afgiftsgrundlaget.

Førstegangsudstedelser af aktier og obligationer er ikke en del af grundlaget for

afgiften. Markedsværdien af disse udgjorde ultimo 2010 ca. 5.400 mia. kr., hvil-

ket reducerer det potentielle afgiftsgrundlag hermed.

Finansielle transaktioner med og mellem nationalbanker, herunder også med

ECB, er undtaget fra afgiften af hensyn til funktionaliteten af de finansielle

markeder, de finansielle institutioners refinansieringsmuligheder og pengepoli-

Side 7 af 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tikken generelt. Der er ikke skønnet over omfanget af disse handler, men undta-

gelsen reducerer afgiftsgrundlaget.

Fald i omsætningen

Det må forventes, at en afgift på finansielle transaktioner reducerer omsætnin-

gen af finansielle aktiver og dermed handlen på de finansielle markeder gene-

relt. På grund af den bredt definerede base for afgiften er det primært udflytning

af finansiel aktivitet til ikke EU-lande, og ikke omgåelse af afgiften via kon-

struktion af nye finansielle instrumenter, der udgør den største risiko for fald i

omsætningen.

Kommissionen antager en betydelig reduktion af afgiftsgrundlaget ved en indfø-

relse af afgiften. Afgiftsgrundlagets følsomhed af de forskellige finansielle akti-

ver vil givetvist variere betydeligt, hvorfor den præcise sammensætning af akti-

ver kan have betydning for den samlede reduktion i afgiftsgrundlaget i et enkelt

land. Modsat mange andre EU-lande har Danmark f.eks. en relativ lille andel

statsobligationer i forhold til det samlede antal obligationer på markedet. Det må

formodes, at statsobligationer har en lav følsomhed overfor afgiften, hvilket kan

pege i retning af en samlet højere følsomhed i Danmark end gennemsnitsbe-

tragtningen for EU.

Derudover antager Kommissionen en 70-90 pct. nedgang i handel på derivat-

markedet ved en indførelse af afgiften, hvilket yderligere reducerer afgifts-

grundlaget.

Et samlet skøn over det potentielle danske grundlag for afgiften før påvirknin-

gen af andre skatte- og afgiftsgrundlag udestår, men det er vurderingen af oven-

stående faktorer samlet set vil reducere afgiftsgrundlaget og dermed provenuet

fra afgiften betydeligt.

Hvem bærer byrden?

Afgiftes vil blive pålagt de finansielle institutioner m.v., der udfører handlerne.

Det må dog forventes, at afgiften i høj grad vil kunne blive videreført til de di-

rekte og indirekte ejere af de omsatte finansielle aktiver. En stor del af byrden

vil således hvile på personer, selskaber, pensionsselskaber m.v., som de finan-

sielle institutioner handler på vegne af.

En afgift på finansielle transaktioner vil, jf. den forventede incidens, medføre

øgede handelsomkostninger for forbrugerne af de finansielle ydelser. De øgede

omkostninger for forbrugerne af de finansielle ydelser vil reducere grundlaget

for en række andre skatter og afgifter, da handelsomkostninger er fradragsberet-

tigede i opgørelsen af aktieavancer og kursgevinster. Afgiften vil derfor givet-

vist medføre et mindre provenu fra de berørte skatter og afgifter, herunder aktie-

avancebeskatningen og pensionsafkastbeskatningen, hvilket vil reducere det

samlede forventede provenu fra afgiften.

Afgiften må desuden forventes at have en negativ effekt på arbejdsudbuddet.

Side 8 af 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Høring

Direktivforslaget har været sendt i høring hos: Advokatsamfundet, AE Rådet, Am-

ChamDenmark, ATP, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Danmarks Rederi-

forening, Danmarks Skibskreditfond, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri,

Dansk Erhverv, Dansk Iværksætterforening, Danske Advokater, Dansk Revisorfor-

ening, Datatilsynet, Den Danske Fondsmæglerforening, Den danske Skatteborger-

forening, DI, DVCA, Ejendomsforeningen Danmark, Finansrådet, Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension,

Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, Landbrug & Fødevarer, Lokale Pen-

geinstitutter, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Realkreditforenin-

gen, Realkreditrådet, Skatterevisorforeningen og Videnscentret for Landbrug.

[Desuden er direktivforslaget i høring hos EU-specialudvalget for finansielle tjene-

steydelser, hvorfra der afventes høringssvar.]

Skatteministeriet har modtaget høringssvar med bemærkninger fra Forsikring &

Pension, Realkreditrådet, Merkur, ATP, InvesteringsForeningsRådet, IBIS, Da-

tatilsynet, Cevea, 92-gruppen, Nasdaq OMX, Danmarks Rederiforening, DI og

DVCA.

Forsikring & Pension

er modstander af den foreslåede afgift på finansielle

transaktioner. Der er reelt tale om en skat, der lægges på den finansielle sektor

med det primære formål at skaffe et provenu. Forsikring & Pension deler fuldt

ud konsekvensanalysens vurdering af, at forebyggelse af f.eks. høj risikotagning

og undgåelse af fremtidige finanskriser bedst løses ve specifikke foranstaltnin-

ger rettet mod de konkrete, konstaterede problemer. Den lovmæssige regulering,

der skal understøtte, at virksomhederne er økonomisk sunde og handler forsvar-

ligt, må rette sig mod karakteren af den forskellige type forretning, der drives,

og de forbundne ricisi, for at være effektiv. Afgiften har derimod ikke nogen

påviselig målrettet effekt på risikoen for nye finanskriser. Hertil kommer, at

afgiften reelt i høj grad vil blive båret af nutidige og fremtidige kun er i de fi-

nansielle virksomheder. I forhold til pensionsbranchen er der kun pensionsop-

sparerne til at løfte skattebyrden. Omvendt vil tilsagnsordninger som tjeneste-

mands- og ministerpensionsordninger og ”direktørordninger” ikke blive ramt af

afgiften. Også kunder i skadesforsikringsselskaber vil blive ramt via præmiefor-

højelser, da disse selskaber holder en række aktiver som obligationer og et vist

omfang aktier til afdækning af deres hensættelser til fremtidige og indtrådte

skader.

Realkreditrådet

er af den opfattelse, at danske realkreditinstitutter helt bør frita-

ges for afgiften. Uden en fritagelse vil der blive tale om en konkurrencemæssig

forskelsbehandling sammenlignet med andre udbydere af lån, som ikke finansie-

res med obligationer. Det gælder både i forhold til det danske marked og det

europæiske marked. Endvidere bør at al handel med realkreditobligationer fri-

tages for afgiften på grund af deres direkte prisdannende virkning for renten på

realkreditlån både ved låneoptagelse og låneindfrielse. Hvis ikke alle værdipa-

pir- og derivathandler, der foretages af realkreditinstitutter samt handler med

realkreditobligationer i øvrigt, ikke fritages for afgiften, vil dette komme til at

forøge låneomkostningerne for den enkelte boligejer. Dette hænger bl.a. sam-

Side 9 af 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

men med, at realkreditinstitutterne følger en én-til én- sammenhæng mellem lån

og obligationer, som giver låntager mulighed for at købe sig ud af lånet ved at

købe lånets bagvedliggende obligationer i markedet. Selvom forslaget lægger

op til, at realkreditlån ikke skal omfattes af afgiften, vil dette alligevel blive til-

fældet i Danmark.

Merkur

er positiv overfor forslaget og mener, at afgiften vil medvirke til at re-

ducere spekulationsvirksomhed uden samfundsmæssig relevans samt tilføre

midler til offentlige kasser, og dermed sikre finansiel og økonomiske stabilitet.

Merkur anfører, at er afgiftssatsen tilpas lav, vil den ikke have realøkonomiske

konsekvenser og hvorfor afgiften ikke behøver at være global. Der gøres desu-

den opmærksom på, at betaling af afgiften bør være købers ansvar, så et muligt

incitament for at lægge handlen uden for EU fjernes.

ATP

anerkender forslagets hensyn til, at sikre bidrag til finansiering af omkost-

ninger forårsaget af den nuværende krise samt at undgå fragmentering af det

indre marked for finansielle tjenesteydelser. ATP mener dog, at beskatningen vil

mindske markedseffektiviteten og likviditeten, særligt på derivatmarkedet. Som

mulig alternativ løsning nævnes muligheden for at beskatte overskud-

det/bruttoafkastet hos de finansielle institutioner.

InvesteringsForeningsRådet

finder det afgørende, at en europæisk afgift på fi-

nansielle transaktioner afventer implementering på globalt plan. I modsat fald

vil det blive mere attraktivt for europæiske investorer at lade den løbende for-

valtning af deres formue foregå gennem investeringsforeninger etableret uden-

for EU. IFR er endvidere helt uenig i forslagets angivelse af, at private hushold-

ninger, der ikke er aktive investorer på finansmarkederne, stort set ikke påvirkes

af afgiften. Investorer, der har valgt at investere gennem en investeringsforening

for at opnå pleje og risikospredning, vil tværtimod blive udsat for en dobbelt

afgift – dels skal der betales afgift ved køb og salg af investeringsbeviset, dels

skal der betales afgift ved investeringsforeningens køb og salg af aktiver. Med

det foreliggende forslag vil der derfor ikke være lige konkurrencevilkår mellem

forskellige investeringsmuligheder.

IBIS

støtter indførelsen af en afgift på finansielle transaktioner grundet behovet

for hhv. en øget regulering af den finansielle sektor samt øgede indtægter. Der

gøres desuden opmærksom på, at den internationale Robin Hood kampagne an-

befaler, at minimum 50 pct. af indtægterne bør øremærkes klima og udvikling.

Datatilsynet

gør opmærksom på, at de danske myndigheder skal leve op til reg-

lerne i persondataloven og sikkerhedsbekendtgørelsen, når der behandles per-

sonoplysninger i forbindelse med de i direktivet beskrevne aktiviteter.

Cevea

mener, at en finansiel transaktionsafgift på EU-niveau er meget hen-

sigtsmæssig, da den finansielle sektor på europæisk plan er underbeskattet og da

en stor del af transaktionerne er spekulative. Det fremføres desuden, at afgiften

vil skabe et mere stabilt finansielt system samt en mere bæredygtig økonomi i

EU ved bl.a. at mindske de spekulative transaktioner og adfærdsændringer.

92-gruppen

er positive over for forslaget. Der henvises til, at afgiften vil ramme

de kortsigtede spekulationer, der skaber finansiel ustabilitet. 92-gruppen mener,

at afgiften skal designes, så man undgår udflagning i finansmarkederne, og op-

Side 10 af 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fordrer til at man fastholder målsætningen om, at indtægterne fra afgiften skal

bidrage til at løse globale udfordring som fx. fattigdom og klimaforandringer.

Nasdaq OMX

er ikke overbeviste om fordelene ved forslaget. Nasdaq OMX

mener, at afgiften vil skade noterede selskabers mulighed for at investere, skabe

vækst samt arbejdspladser. Desuden fremføres det, at det vil svække den øko-

nomiske vækst og derved være skadeligt for private investorer og økonomien

som helhed.

Danmarks Rederiforening

kan ikke tilslutte sig forslaget. Da der ikke er tale om

et globalt initiativ, mener Rederiforeningen, at det vil forringe europæiske virk-

somheders globale konkurrencekraft. Afgiften vil ifølge Rederiforeningen tilfø-

re virksomhederne yderligere omkostninger ved finansiering af projekter, hjem-

tagning af udbytter m.v., hvorfor afgiften vil formindske den fri bevægelighed

af kapital over grænser.

er generelt skeptisk overfor en afgift på finansielle transaktioner. DI forven-

ter, at afgiften vil overvæltes på det private erhvervsliv og kunder, så det bliver

dyrere at låne penge, hvilket sætte en bremse for den europæiske vækst. Derud-

over mener DI, at afgiften vil ramme de mindre virksomheder hårdere end de

store grundet deres begrænsede finansieringsmuligheder. Det fremføres, at så

længe afgiften ikke er global, vil den finansielle sektor forsvinde fra Europa. DI

anfører, at det ikke klart fremgår af forslaget, hvorvidt lønsumsafgiften vil være

omfattet og dermed vil skulle opgives, eller om den ikke er at regne som en af-

gift på en finansiel transaktion.

DVCA

er ikke positive overfor forslaget, da de mener at en afgift på finansielle

transaktioner vil hæmme kapitalens frie bevægelse, hvilket vil få store konse-

kvenser for EU’s finansielle institutioner, og forvride konkurrencen på det glo-

bale finansielle marked til fordele for finanssektorer uden for EU. DVCA me-

ner, at finansielle transaktioner foretaget af kapital- og venturefonde samt busi-

ness angels bør undtages fra direktivet, fordi disse øger effektiviteten på fi-

nansmarkederne.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, at der ikke vil være enighed blandt EU-landene om forsla-

get i den foreliggende form.

Fortalere for forslaget er Tyskland og Frankrig, idet Tysklands støtte hertil er

betinget af, at provenuet tilgår den tyske statskasse og ikke som foreslået delvist

til EU’s budget. Sverige som selv har dårlige erfaringer med en variant af en

finansiel transaktionsskat er derimod modstander af forslaget. Finland, Spanien

og Østrig ser på nuværende tidspunkt ud til at være positive overfor en finansiel

transaktionsafgift på EU-niveau.

Flere lande har udtrykt sig positive overfor en afgift på finansielle transaktioner

såfremt en sådan kunne indføres globalt.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Side 11 af 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen finder det positivt, at Kommissionen har fremsat et konkret forslag

til beskatning af finansielle transaktioner m.v. på EU-niveau, som gør det muligt

at komme videre med sagen på et mere konkret grundlag end hidtil.

Forslaget har pga. den bredt definerede base tilsyneladende et betydeligt provenupo-

tentiale. Forslaget medfører imidlertid også en række udfordringer i forhold til risi-

koen for, at finansiel aktivitet flytter til lande udenfor EU. Regeringen vurderer, at

disse udfordringer forudsætter en global afgift på finansielle transaktioner.

Regeringen mener, at EU bør gå forrest i de internationale drøftelser om indfø-

relsen af en global afgift på finansielle transaktioner, der vurderes at være den

eneste løsning, som i tilstrækkeligt omfang kan sikre robuste løsninger på ud-

fordringerne ved en afgift på finansielle transaktioner.

Regeringen støtter på denne baggrund ikke, at der indføres en afgift alene i EU

eller i nogen anden europæisk form, og støtter ikke dansk deltagelse, hvis der

indføres en afgift på finansielle transaktioner i en gruppe af EU-lande.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 12 af 12