Beskæftigelsesudvalget 2011-12
KOM (2011) 0608 Bilag 1
Offentligt
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Euro-
pæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen
KOM (2011) 0608
Den 17. november 2011
1. Baggrund
Kommissionen har den 6. oktober 2011 fremlagt forslag til ny forordning for Den Europæiske
Fond for Tilpasning til Globaliseringen, der skal erstatte den nuværende forordning EF
1927/2006.
2. Hjemmelsgrundlag
Globaliseringsfonden blev oprettet med hjemmel i traktaten om Den Europæiske Unions funk-
tionsmåde, særlig artikel 175, stk. 3. Den nye forordning baserer sig på artikel 175, stk. 3. og
artikel 42 og 43 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
3. Nærhedsprincippet
Idet forslaget til forordning vedrører EU’s samhørighedspolitik og EU’s fælles landbrugspolitik,
kan det kun behandles på EU-niveau. Det er således i overensstemmelse med nærhedsprincip-
pet.
4. Formål og indhold
Globaliseringsfonden blev oprindeligt oprettet for programperioden 2007-2013 ved forordning
(EF) nr. 1927/2006 for at give EU et instrument til at udvise solidaritet med og yde støtte til
arbejdstagere, der afskediges som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i verdens-
handelsmønstrene, der kan tilskrives globaliseringen, og hvor disse afskedigelser har en betyde-
lig negativ indvirkning på den regionale eller lokale økonomi. Ved at medfinansiere aktive ar-
bejdsmarkedspolitiske foranstaltninger har Globaliseringsfonden til formål at fremme arbejds-
tagernes tilbagevenden til arbejdsmarkedet inden for områder, sektorer og geografiske områder
eller på arbejdsmarkeder, der kommer ud for pludselige, alvorlige økonomiske forstyrrelser.
Forslaget til ny forordning for Globaliseringsfonden udvider anvendelsesområdet til også at
omfatte landmænd. Den nuværende grænse på minimum 500 afskedigelser før der kan søges
støtte fra Globaliseringsfonden opretholdes, med undtagelse af landbrugssektoren hvor andre
kriterier gøres gældende. Disse kriterier defineres og beregnes af Kommissionen. Globalise-
ringsfonden kan støtte landbrugssektoren under tilpasning til nye markedssituationer.
Kommissionen foreslår en standard EU-finansieringsandel på 50 pct. af omkostningerne til
projekterne. Denne kan hæves til 65 % for ansøgninger fra medlemsstater med mindst én
region på NUTS II-niveau der er støtteberettiget under samhørighedspolitikkens
konvergensmål.
Globaliseringsfonden har karakter af en forsikringsordning hvor de EU-regioner der rammes af
masseafskedigelser støttes fra EU-budgettet.
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Globaliseringsfonden foreslås placeret uden for EU´s flerårige finansielle ramme.
5. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser
7. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-
skyttelsesniveauet
Forslag til ny forordning for Globaliseringsfonden skal ses i sammenhæng med forslaget til den
flerårige finansielle ramme 2014 – 2020, som vil have meget væsentlige statsfinansielle konse-
kvenser i form af Danmarks årlige bidrag til EU’s budget.
Forslaget skal ligeledes ses i sammenhæng med Kommissionens forslag til den overordnede
strukturfondsforordning.
Kommissionen lægger op til, at der til Globaliseringsfonden anvendes 3 mia. euro, mens støtte-
beløbet til landbrugssektoren ikke må overstige 2,5 mia. euro (2011 priser). Fonden må ikke
overskride et maksimalt årligt beløb på 429 mio. euro (2011) priser. Danmark finansierer i inde-
værende periode ca. 2 pct. af EU’s budget. Opretholdes denne andel, indebærer det, at Dan-
mark vil skulle bidrage med ca. 450 mio. kr.(2011 priser) over perioden 2014 til 2020 til finan-
sieringen af Globaliseringsfonden.
8. Høring
Forslaget har ikke været i høring
9. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er skeptisk overfor Globaliseringsfonden og ønsker den hverken forlænget eller
udvidet. Regeringen finder, at Globaliseringsfonden ikke i tilstrækkeligt omfang er et effektivt
instrument til at sikre vedvarende, bæredygtig beskæftigelse i kriseramte regioner eller sektorer,
herunder landbrug.
Regeringen er skeptisk over for inddragelse af støtte til landmænd i den nye forordning for
Globaliseringsfonden, hvorved fondens formål udvides væsentligt.
Regeringen ser gerne, at EU-støttesatserne reduceres, da et større nationalt bidrag fremmer
ejerskab og effektivitet. Regeringen er derfor imod øgede EU-støttesatser, der betyder at ud-
valgte projekter kan modtage op til 65 procent EU-finansiering.
Endelig lægger regeringen vægt på, at drøftelserne af Kommissionens forslag ikke foregriber
forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle ramme, hvor regeringen lægger vægt på at udgif-
terne til samhørighedspolitikken og landbrugspolitikken reduceres væsentligt i forhold til
Kommissionens forslag, inklusiv udgifter, der i Kommissionens forslag er opgjort uden for den
flerårige finansielle ramme.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Spørgsmålet har endnu ikke været drøftet i Rådet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg
3