PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansudvalget 2011-12
KOM (2011) 0615 Bilag 1
Offentligt

Grund- og Nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg – Kommissionens forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de fælles bestemmelser for den Euro-

pæiske Regionaludviklingsfond, den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, den

Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af landdistrikterne og den Europæiske Hav-

og Fiskerifond, som er omfattet af den Fælles Strategiske Ramme, og generelle be-

stemmelser for den Europæiske Regionaludviklingsfond, den Europæiske Socialfond

og Samhørighedsfonden og ophævelse af Forordning (EF) Nr. 1083/2006

KOM (2011) 615

21. november 2011

Revideret udgave af samlenotat af 4. oktober for Rådsmødet for Almindelige Anliggender den 11. oktober. Æn-

dringer er markeret med streg i marginen.

1. Baggrund

Kommissionen har den 6. oktober 2011 fremlagt forslag til de nye strukturfondsforordninger, der

skal erstatte de nuværende forordninger EF 1080/2006 om den Europæiske Regionaludviklings-

fond, EF 1081/2006 om den Europæiske Socialfond, EF 1082/2006 om Europæiske Gruppe for

Territorialt Samarbejde, EF1083/2006 om generelle bestemmelser for samhørighedspolitikken og

EF 1084/2006 om Samhørighedsfonden. Forslaget erstatter desuden dele af den nuværende RFO

(EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond

for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og dele af den nuværende RFO (EF) nr. 1198/2006

om Den Europæiske Fiskerifond.

2. Hjemmelsgrundlag

Kommissionens forslag til den overordnede strukturfondsforordning har hjemmel i artikel 177 i

Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, der berettiger Rådet og Europa-

Parlamentet til at fastlægge strukturfondenes hovedopgaver, formål og indretning.

3. Nærhedsprincippet

Idet forslaget til forordning vedrører EU’s samhørighedspolitik, den fælles landbrugspolitik og

den fælles fiskeripolitik, kan det kun behandles på EU-niveau. Det er således i overensstemmel-

se med nærhedsprincippet.

4. Formål og indhold

Det foreliggende forslag til forordning vil danne grundlag for implementeringen af målsætnin-

gen om en harmonisk udvikling af EU som fastlagt i TEUF artikel 174 for perioden 2014 til

2020.

Den generelle forordning fastlægger de

overordnede principper for indhold og forvaltning af fondene under

den fælles strategiske ramme

i de enkelte lande (artikel 1 til 6). Disse principper skal gælde både for

samhørighedsfonden, strukturfondene samt landdistrikts- og fiskerifonden. Kommissionens

forslag sigter på at opnå en bedre effekt af de anvendte midler i fondene. Dette skal opnås gen-

nem en mere stringent planlægnings- og evalueringsproces og krav til koncentration af indsat-

sen på bestemte tematiske målsætninger i overensstemmelse med Europa-2020 strategien. Den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nye institutionelle ramme knyttes eksplicit an til EU’s vækst- og beskæftigelsesstrategi, som ko-

ordineres i det nyligt skabte europæiske semester.

Den nye ramme består af

1. en

fælles strategisk ramme,

som vedtages af Kommissionen (og ikke Rådet, som det er tilfældet

under den nuværende forordning) for alle EU-lande (artikel 10 til 12 i forslag til den gene-

relle strukturfondsforordning), som udover samhørighedspolitikken ligeledes omfatter

landdistriktsfonden (EAFRD) og fiskerifonden (EMFF), der begge er en del af den fælles

landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik.

2. Efterfølgende indgår landene en

partnerskabskontrakt

med Kommissionen, der fastlægger de

nationale rammer for samhørighedspolitikken i det enkelte land for hele programperioden

(artikel 13 til 15). Kontrakterne udarbejdes af medlemslandet ved inddragelse af partnerska-

ber (for eksempel arbejdstager- og erhvervsorganisationer) og skal være baseret på analyser

af landenes udviklingsbehov i forhold til den fælles strategiske ramme, de nationale reform-

programmer og tage højde for relevante henstillinger fra Rådet.

3. Samtidigt fastlægger kontrakterne rammerne for implementering og forvaltning af de for-

skellige

operationelle programmer,

som indsatsen udrulles igennem.

4. Endeligt indeholder partnerskabskontrakten en liste over de

forudsætninger,

der skal være op-

fyldt (artikel 17 om

ex ante konditionalitet)

vedrørende de forskellige tematiske målsætninger.

Kommissionen lægger til grund, at sådanne forudsætninger – for eksempel af administrativ

eller lovgivningsmæssig karakter – skal være til stede for at opnå en god effekt af EU-

midlerne. Hvor disse endnu ikke er opfyldt, skal landene fastlægge en tidsplan for deres op-

fyldelse. Ikke-opfyldelse af de fastlagte betingelser kan danne grundlag for, at Kommissio-

nen suspenderer udbetaling af samhørighedsmidlerne. Forudsætningerne vil ligeledes frem-

gå af partnerskabskontrakten.

På grundlag af partnerskabskontrakten implementeres samhørighedspolitikken, landdistrikts-

fondspolitikken og fiskerifondspolitikken i de enkelte lande gennem et eller flere programmer

(artikel 23 til 27). I forhold til de nuværende forordninger strammes krav om indhold og ud-

formning og anvendelse af indikatorer. Navnlig øges inddragelsen af berørte lokalsamfund i

planlægningsprocessen og fordelingen af midler på måder, hvor der ikke tages de samme hen-

syn til national praksis som hidtil (artikel 28 til 31). Udover en styrkelse af den løbende

overvåg-

ning og evaluering

af strukturfondsprogrammerne (artikel 41 til 50) skal Kommissionen i 2017 og

2019 foretage en strategisk gennemgang af implementeringen af programmerne. Resultatet af

disse gennemgange skal blandt andet danne grundlag for fordelingen af en europæisk resultatre-

serve til hvilken der afsættes 5 pct. af ressourcerne (artikel 20).

Forslaget forudser, at

hele samhørighedspolitikken, landdistriktsfonden og fiskerifonden

underlægges en

streng

makroøkonomisk konditionalitet

(artikel 21) – afvigende fra tidligere, hvor den makroøko-

nomiske konditionalitet var begrænset til Samhørighedsfonden. Begrundelsen for den udvidede

makroøkonomiske konditonalitet er, at store offentlige underskud og gæld kan hæmme vækst

og beskæftigelse. Forslaget har især betydning for de lande, der modtager hjælp fra EU eller

euroens krisefonde og ikke efterkommer henstillinger fra Rådet om makroøkonomiske proble-

mer i form af vanskeligheder med konkurrenceevnen eller uholdbare offentlige underskud. For-

slaget giver – gennem en kommissionsbeslutning – mulighed for suspendering af betalingerne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

til disse lande, hvis medlemslandet ikke ændrer partnerskabskontrakt og programmer og ikke

efterkommer de nævnte henstillinger på tilfredsstillende vis. Samtidigt forudses dog også mu-

ligheden for en midlertidig højere EU-finansieringssats for kriseramte lande (artikel 22).

Udover – som hidtil – at fremme ligestilling og miljøbeskyttelse forudser Kommissionens for-

slag, at bekæmpelsen af

klimaforandringer

ligeledes indgår som tværgående hensyn i samhørig-

hedspolitikken (artikel 7 og 8).

Endvidere indeholder forslag til den generelle forordning en række mere tekniske afsnit om

finansieringsinstrumenter (artikel 32 til 40), teknisk assistance (artikel 51 og 52), støttebetingel-

ser (artikel 55 til 61), forvaltnings- og kontrolsystemer, blandt andet med krav om etablering af

en akkrediteringsmyndighed, om anvendelse af IT-systemer og indførelse af årlige regnskaber

for programmerne (artikel 62 til 80).

Den generelle samhørighedsforordning definerer endvidere, hvilke

områder og formål,

der er støt-

teberettigede (artikel 81 til 86) under den Europæiske Regionaludviklingsfond, den Europæiske

Socialfond og Samhørighedsfonden. Som hidtil vil især de fattigste regioner (defineret ved et

regionalt BNP pr. capita på under 75 pct. af EU-gennemsnittet) være støtteberettigede. Syste-

met med overgangsstøtte, der blev givet til regioner, som tidligere var fattige, foreslås erstattet

ved en ny kategori af støtte til mellem-indkomstregioner (defineret som områder med et regio-

nalt BNP pr. capita på 75 til 90 pct. af EU-gennemsnittet). Principperne for tildeling af støtte til

de mere velstående regioner samt støtten gennem samhørighedsfonden (der gives til stater med

et nationalt BNP pr. indbygger på under 90 pct. af EU-gennemsnittet) opretholdes principielt

som hidtil, om end der indføres en overgangsordning for lande, der ikke længere er berettiget til

støtte fra Samhørighedsfonden. Det forventes, at samtlige nye medlemsstater samt Portugal og

Grækenland omfattes af samhørighedsfonden eller overgangsordninger herfor. I modsætning til

tidligere, hvor medlemslandene selv kunne beslutte fordelingen mellem regionalfonden og soci-

alfonden, foreskrives nu mindstekvoter for socialfonden. I de mere velstående regioner (blandt

andet hele Danmark) foreslås, at 52 pct. af midlerne anvendes under Socialfonden. Endeligt

forudses, at det territoriale samarbejde videreføres.

Hertil kommer specifikke bestemmelser, der er fælles for den Europæiske Regionaludviklings-

fond, den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden. Disse foreskriver udarbejdelsen af

operationelle programmer (artikel 87 til 99), overvågning, information og kommunikation (arti-

kel 100 til 111), særlige forvaltningskrav – blandt andet om akkreditering af forvaltningsmyn-

dighederne (artikel 112 til 118), finansforvaltning, herunder udbetaling af forskud fra Kommis-

sionen og krav om erklæringer forbindelse med betalinger (artikel 119 til 139) og undtagelser i

forbindelse med antallet af kontroller på stedet for små projekter (artikel 140).

Endeligt indeholder forslaget bestemmelser om komitologi, delegerede retsakter og overgangs-

bestemmelser (artikel 141 til 147).

5. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslag til de nye samhørighedsforordninger ventes at nødvendiggøre ændring af Lov nr. 1599

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af 20. december 2006 om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Social-

fond – som ændret ved lov nr. 1272 af 16. december 2009 og lov nr. 718 af 25. juni 2010 samt

afledt, Bekendtgørelse nr. 1132 af 24. november 2008 om henlæggelse af beføjelser til Er-

hvervs- og Byggestyrelsen efter lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regional-

fond og Den Europæiske Socialfond, Bekendtgørelse nr. 358 af 18. april 2007 om ansvar og

kompetencefordeling m.v. i forbindelse med administration af tilskud fra Den Europæiske Re-

gionalfond og Den Europæiske Socialfond, Bekendtgørelse nr. 1137 af 26. november 2008 om

ændring af bekendtgørelse om ansvar og kompetencefordeling m.v. i forbindelse med admini-

stration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond, Bekendt-

gørelse nr. 71 af 21. januar 2010 om ændring af bekendtgørelse om ansvar og kompetencefor-

deling m.v. i forbindelse med administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og

Den Europæiske Socialfond og Bekendtgørelse nr. 207 af 5. marts 2010 om støtteberettigelse,

regnskab, revision og kontrol m.v. i forbindelse med udbetaling af tilskud fra Den Europæiske

Regionalfond og Den Europæiske Socialfond.

Ligeledes kan forudses, at forslag til nye samhørighedsforordninger vil nødvendiggøre ændring

af Lov nr. 309 af 30. april 2008 om administration af forordning om oprettelse af en europæisk

gruppe for territorialt samarbejde (EGTS).

Desuden kan forslaget indebære, at Lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udvikling af landdistrik-

terne (landdistriktsloven), Lov nr. 1552 af 20. december 2006 om udvikling af fiskeri- og akva-

kultursektoren (fiskeriudviklingsloven) og Lov om erhvervsfremme (Lovbekendtgørelse nr.

1715 af 16. december 2010) skal ændres.

7. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Forslag til nye samhørighedsforordninger skal ses i sammenhæng med forslaget til den flerårige

finansielle ramme 2014 – 2020, som vil have meget væsentlige statsfinansielle konsekvenser i

form af Danmarks årlige bidrag til EU’s budget.

Forslaget skal ligeledes ses i sammenhæng med forslaget til ny forordning om støtte til udvik-

ling af landdistrikterne og forslaget til ny forordning om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond,

samt forslag om forordning til den Europæiske Fond for Regionaludvikling, forordning om

Territorielt Samarbejde, forordning om Grupper for Territorielt Samarbejde, forordning om

den Europæiske Socialfond og forordning om Samhørighedsfonden.

Kommissionen lægger op til, at der til samhørighedsfonden og strukturfondene anvendes 336

mia. euro i 2011 priser (ca. 2.503 mia. kr.) over perioden 2014-2020. Danmark finansierer i in-

deværende periode ca. 2 pct. af EU’s budget. Opretholdes denne andel, indebærer det, at Dan-

mark vil skulle bidrage med ca. 50 mia. kr. over perioden 2014 til 2020 til finansieringen af EU’s

samhørighedspolitik.

For Den Europæiske Hav- og Fiskerifond lægger Kommissionen op til, at der anvendes ca. 6,4

mia. euro (ca. 48 mia. kr.) i 2011-priser for perioden 2014-2020. Under forudsætning af Dan-

mark fortsat betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter, indebærer det, at Danmark vil skulle bidrage

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med ca. 128 mio. euro (1 mia. kr.) over perioden 2014 til 2020 til finansieringen af den Europæ-

iske Hav- og Fiskerifond.

For den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) lægger Kom-

missionen op til, at der i faste 2011-priser anvendes ca. 89,9 mia. euro (ca. 674 mia. kr.) for pe-

rioden 2014 – 2020. Under forudsætning af Danmark fortsat betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter,

indebærer det, at Danmark vil skulle bidrage med ca. 1,8 mia. euro (ca. 13,5 mia. kr.) over peri-

oden 2014 til 2020 til finansieringen af den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Land-

distrikterne.

Forslaget ventes at styrke beskyttelsesniveauet, idet bekæmpelse af klimaforandringer udover

miljøbeskyttelse indgår både som tværgående hensyn og støtteværdigt formål i samhørigheds-

politikken.

8. Høring

Forslaget har været i høring hos Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, DA, DI,

SALA, LO, FTF, Danske Handicaporganisationer, Forbrugerrådet, Kvinderådet, Sammenslut-

ningen af Danske Småøer, Landbrug og Fødevarer, Danmarks Fiskeriforening, Danish Seafood

Association, Dansk Akvakultur, Landdistrikternes Fællesråd, Greenpeace og WWF Danmark,

Håndværksrådet, Finansrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AC, Danske Arkitektvirk-

somheder, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Tekniq, og de 6 regionale Vækstfora og

Danmarks Vækstråd.

Danske Regioner ønsker, at samhørighedspolitikken fortsat omfatter alle regioner, hvorfor man

er bekymret over, at regeringen ønsker en reduceret budgetramme for samhørighedspolitikken.

Danske Regioner er som udgangspunkt positiv over for hovedarkitekturen i tilrettelæggelsen af

den næste strukturfondsperiode mens man i forhold til tematisk koncentration fremhæver nød-

vendigheden af fleksibilitet i udmøntningen. Danske Regioner finder det tilfredsstillende, at der

lægges stor vægt på flerniveaustyring af strukturfondsmidlerne, og at det i forordningen er nøje

præciseret, at de regionale parter obligatorisk skal involveres i beslutningerne. Endeligt er det

vigtigt at sikre, at forvaltningen af de nye programmer ikke bliver tungere end de nuværende.

Kommunernes Landsforening betoner, at der er vigtigt, at Danmark fortsat modtager støtte fra

samhørighedspolitikken. Man er positiv overfor den nye planlægningsramme og ønsker, at

kommunerne inddrages i udarbejdelsen af de nye partnerskabskontrakter; samtidigt bør kom-

munerne indgå i de lokale aktionsgrupper. Vedrørende støtte mellem-indkomstregioner frygter

Kommunernes Landsforening, at dette kan svække incitamentet for videre udvikling. Kommu-

nernes Landsforening støtter fokus på de ligestilling, miljø og klimaforandring som tværgående

hensyn og ser gerne at proportionalitetsprincippet styrkes yderligere. Endeligt argumenterer

Kommunernes Landsforening for øget dokumentation af de opnåede resultater.

Landbrug & Fødevarer er enige i, at de indsatser, der igangsættes via fondene skal ske koordi-

neret, så det sikres, at de komplementerer hinanden. Det er ligeledes vigtigt, at indsatsen måles

og evalueres, så den bedste effekt af pengene opnås. Det er dog helt afgørende, at det ikke re-

sulterer i et administrativt tungt set-up. Endvidere bemærker Landbrug & Fødevarer, at ifølge

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forordningsforslaget art. 59, stk. 1 kan der ikke ydes 100 pct. tilskud til ansøgers bidrag i form

af naturalier. Landbrug & Fødevarer mener, det i visse tilfælde bør være muligt at yde 100 pct.

tilskud til ansøgers eget arbejde. Endelig finder Landbrug- og Fødevarer, at det er positivt, at

forslaget giver mulighed for at yde tilskud til overhead (art. 58), idet man dog vurderer, at sat-

serne er for lave til at dække de reelle indirekte omkostninger.

WWF finder, at samhørighedspolitikken har potentiale til at bidrage til en acceleration af den

grønne omstilling og vækst. WWF opfordrer derfor den danske regering til at arbejde for, at

både klima og biodiversitet bliver tværgående hensyn i samhørighedspolitikken, og at investe-

ringer i energibesparelser, vedvarende energi, ressourceeffektivitet, forvaltning af biodiversitet

og grøn infrastruktur prioriteres i alle regioner. WWF deler regeringens vurdering af, at Kom-

missionens forslag om at fastsætte målrettede betingelser, som skal opfyldes for at skabe effek-

tive investeringer fra fondene, er positivt, herunder at finansiering kan suspenderes pga. mang-

lende fremskidt i forhold til de aftalte mål i programmerne. WWF støtter ligeledes etableringen

af en europæisk resultatreserve, som vil blive uddelt til de bedste projekter, efter gennemgang i

2017 og 2019 – hvor det selvfølgelig er væsentligt, at miljøkriterier indgår og vægtes i vurderin-

gen af projekternes målopfyldelse.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter overordnet set samhørighedspolitikken og finder det hensigtsmæssigt at for-

bedre samhørighedspolitikkens effektivitet ved at fokusere på at styrke beskæftigelsen og

fremme intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst – navnlig i Europas mindst velstå-

ende regioner, der modtager størstedelen af samhørighedsmidlerne. Udmøntningen af samhø-

righedspolitikken må ligeledes tage hensyn til nationale forskelle for at kunne blive mere effek-

tiv.

Nærværende forslag til forordning fastlægger ikke budgetrammen for fondene. Der mindes dog

om, at regeringen ønsker, at budgetrammen for samhørighedspolitikken og landbrugspolitikken

reduceres væsentligt. Regeringen ser i den forbindelse gerne, at midlerne for samhørighedspoli-

tikken i højere grad fokuseres på de mindst udviklede regioner på bekostning af de mere velstå-

ende regioner og overgangsregionerne. Danmark er således skeptisk overfor etableringen af

mellem-indkomstregioner.

Som udgangspunkt er Regeringen positiv overfor målsætningen i Kommissionens nye forslag

om at forbedre effektiviteten af i de berørte politikker og støtter etablering af en fælles strate-

gisk ramme og partnerskabskontrakt for udviklingsfondene under samhørighedspolitikken og

Landdistriktsfonden og Hav- og Fiskerifonden. Henset at store offentlige underskud og høj

gældssætning hæmmer beskæftigelse og økonomisk fremgang, må udvidelsen af makroøkono-

misk konditionalitet vurderes positivt. Regeringen støtter forslaget om at fastsætte målrettede

betingelser, som skal tilvejebringes med henblik på at skabe grundlag for effektive investeringer

fra fondene (ex ante og ex post konditionalitet) og etableringen af en europæisk resultatreserve,

i det omfang, at disse tiltag bidrager til en mere effektiv anvendelse af midlerne og fortsat giver

den fornødne fleksibilitet til sektorspecifikke indsatser. Regeringen støtter i denne sammen-

hæng en styrkelse af evaluering af programmerne, og ser samtidigt gerne en øget forenkling i

reglerne for støtteberettigelse og en differentiering af kontrollen på baggrund af de opnåede

resultater.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen støtter tematisk koncentration som middel til mere effektivt at fremme beskæftigel-

se og økonomisk vækst gennem fokus på innovation, konkurrenceevne, grøn omstilling, be-

kæmpelse af klimaforandringer og ressourceeffektivitet.

Regeringen ser gerne, at proportionalitetsprincippet fremhæves stærkere og at mindre pro-

grammer således opnår den nødvendige fleksibilitet til at

rette imod de enkelte regioners ud-

fordringer og muligheder.

Regeringen lægger vægt på, at det tilstræbes, at den nye struktur for

programmeringen ikke gør forvaltningen tungere end det nuværende system.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De første foreløbige drøftelser i Rådet og på lavere niveau tyder på en generel støtte til Kom-

missionens forslag blandt medlemslandene. Visse lande har dog kritiseret Kommissionens for-

slag om at udvide makrokonditionaliteten til at omfatte alle fonde, da man finder, at forslaget

primært rammer de store modtagere af midler under samhørighedspolitikken. Enkelte lande har

tilkendegivet bekymring om en styrket tematisk koncentration, da man frygter tab af fleksibilitet

i udmøntningen af forslaget.

Forhandlingslinjerne ventes i væsentligt omfang at blive tegnet mellem på den ene side flere af

de store modtagere af samhørighedsmidler, som ønsker stor frihed i anvendelsen af midlerne

og begrænset kontrol af de opnåede resultater, og på den anden side en række mindre modtage-

re, der i højere grad lægger vægt på effektivitet og resultatorientering.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været nævnt i Samlenotat af 4. oktober forud for Rådsmødet for Almindelige Anlig-

gender den 11. oktober 2011.