Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12
KOM (2011) 0625 Bilag 1, KOM (2011) 0630 Bilag 1
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriNaturErhvervstyrelsen/DepartementetDen 8. november 2011STS/MIST/TMBZFVM 950
GRUNDNOTAT TILFOLKETINGETSEUROPAUDVALGom forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af regler for direktebetalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælleslandbrugspolitik, ogom forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009, for så vidt angåranvendelsen af direkte betalinger til landbrugere for 2013KOM(2011) 625 og KOM(2011) 630Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 3. november 2011 forudfor rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. november 2011. Ændringer er markeret i marginen.ResuméKommissionen fremlagde den 12. oktober 2011 sit forslag til en forordning om direkte støtte tillandbrugere for perioden 2014-2020. Forordningen skal afløse Rådets forordning (EF) nr.73/2009. Den væsentligste nyskabelse er et øget fokus på miljø- og klimaaspekter (”grønning”),hvor udbetaling af en del af den direkte støtte forudsætter overholdelse af EU-fastsattelandbrugsmetoder. Forslaget indebærer endvidere, at en del af den direkte landbrugsstøtteanvendes til særlige ordninger som støtte til områder med naturlige begrænsninger, støtte tilmindre landbrugere, støtte til nyetablerede unge landbrugere samt muligheder for at anvendemålrettede koblede støtteordninger. Endelig indeholder forslaget finansielle nationale lofter fordirekte landbrugsstøtte, bestemmelser om delvis udligning af den direkte støtte mellemmedlemsstater og overgang til ens støtte pr. hektar inden for medlemsstater/regioner, mulighed forfleksibilitet mellem den direkte støtte (søjle I) og landdistriktsudvikling (søjle II), udbetalingslofterfor større bedrifter samt bestemmelser om, at støtte kun kan gives til aktive landbrugere.BaggrundKommissionen har ved KOM (2011) 625 af 12. oktober 2011 fremlagt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugereunder støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik. Forslaget er modtaget i endansk sprogudgave den 20. oktober 2011.Kommissionen har ved KOM (2011) 630 af 12. oktober 2011 fremlagt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009, for så vidt angår anvendelsen af direkte
1
betalinger til landbrugere for 2013. Forslaget er modtaget i en dansk sprogudgave den 18. oktober2011.Forslagene er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og kan vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.NærhedsprincippetForslagene er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet ertilgodeset.Formål og indholdForslaget om direkte støtte følger linjerne fra Kommissionens meddelelse KOM (2010) 672 af 18.november 2010 om reformkursen for den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020. Heraf fremgikdet, at den fremtidige fælles landbrugspolitik skal understøtte et bæredygtigt landbrug, som tagerhensyn til klimaforandringer og miljø samt understøtter den gensidige solidaritet mellemmedlemsstaterne.Finansielle forholdReformen af den fælles landbrugspolitik skal ses i sammenhæng med den igangværendeforhandling om EU's flerårige finansielle ramme for 2014 til 2020. Overordnet set fastholdesstrukturen af den fælles landbrugspolitik, således at den direkte landbrugsstøtte samt de forskelligemarkedsinstrumenter hører under den første søjle (søjle I), mens landdistriktspolitikken hører underden anden søjle (søjle II).Kommissionens forslag til direkte støtte fastsætter fremtidige nationale lofter for den direkte støtte ide enkelte medlemsstater samt de finansielle principper for fordelingen af den fremtidige direktestøtte. Danmarks nationale loft for direkte støtte i søjle I foreslås fastsat til ca. 943 mio. € (ca. 7,0mia. kr.) i 2014, hvor den i dag udgør ca. 964 mio. € (fratrukket modulation til søjle II). Fra 2017 ogfrem udgør loftet 909 mio. € (ca. 6,8 mia. kr.).Kommissionen foreslår en gradvis udjævning af den direkte støtte blandt landbrugerne i en regioneller en medlemsstat, således at der opnås en ensartet støtte pr. hektar inden for regionen /medlems-staten senest i 2019.Endvidere skal der i perioden 2014-2017 ske en delvis udjævning af den direkte støtte blandtmedlemsstaterne, således at der fra medlemsstater, der har direkte støtteudbetalinger over EU-gennemsnittet pr. hektar, overføres en andel af deres nationale loft for direkte støtte tilmedlemsstater, som har en gennemsnitlig støtte pr. hektar, der ligger under 90 % af EU-gennemsnittet.Der foreslås en vis fleksibilitet mellem søjlerne, således at en række medlemsstater én gang for allei 2013 kan vælge at overføre op til 10 % af deres nationale loft fra direkte støtte (søjle I) tillanddistriktspolitikken (søjle II) med krav om national medfinansiering. Denne overførsel påvirkerikke de private investorers egenfinansiering i forbindelse med projekter under søjle II. Visse2
medlemsstater (med en direkte støtte p.t. under 90 % af gennemsnittet) vil kunne vælge at overføreop til 5 % af deres midler fra søjle II til I.Kommissionen foreslår endvidere etablering af en ny grundbetalingsordning, hvor landbrugerne kanmodtage direkte støtte, såfremt de er i besiddelse af støtteberettigede arealer og betalingsrettigheder,ligesom de er underlagt krav om krydsoverensstemmelse. Budgettet til denne grundordning udgørop til ca. 50-70 % af det nationale loft. De eksisterende betalingsrettigheder, som blev fordelt medintroduktionen af enkeltbetalingsordningen i 2005, skal afskaffes, og nye rettigheder skal uddeles i2014.Aktive landbrugereKommissionen foreslår, at støtteudbetalinger kun kan ydes til aktive landbrugere. Dette indebærerifølge forslaget, at der ikke ydes direkte støtte, hvis den direkte støtte udgør mindre end 5 % af desamlede indtægter fra ikke-landbrugsaktiviteter, eller hvis landbrugsarealerne naturligt holdes i enstand, der gør dem egnet til græsning eller dyrkning, og landbrugerne ikke overholder nogleminimumsaktiviteter på arealerne, som fastsat af medlemsstaterne. Landbrugere, der modtagerunder 5.000 € i direkte støtte, er fritaget for disse bestemmelser.Gradvis reduktion og nedsættelse af støtteudbetalingerDet foreslås, at der gennemføres en gradvis reduktion og nedsættelse af de største direktestøtteudbetalinger til de enkelte bedrifter i form af støttelofter (capping). Før reduktionen beregnesforetages fradrag svarende til de 30 % af den direkte støtte, som udgør grønningen samt udgifter tilløn i det foregående år. Resultatet af nedsættelserne stilles til rådighed for innovation underlanddistriktsprogrammet (søjle II). Reduktion gennemføres efter følgende skala:20 % reduktion af støtteudbetalinger mellem150.000 – 200.000 €40 % reduktion af støtteudbetalinger mellem200.000 – 250.000 €70 % reduktion af støtteudbetalinger mellem250.000 – 300.000 €100 % reduktion af støtteudbetalinger over300.000 €.Betalinger for landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet (grønning)Kommissionen foreslår, at landbrugere, som er berettiget til grundbetalingen, skal overholde visseklima- og miljøvenlige dyrkningsmetoder. Der skal afsættes 30 % af det nationale loft til betaling afdenne grønning. Økologiske landbrugere vil automatisk modtage denne supplerende betaling.Der foreslås følgende obligatoriske dyrkningsmetoder:Afgrødediversificering. Landbrug over 3 hektar skal hvert år dyrke mindst 3 forskelligeafgrøder. Ingen af disse 3 afgrøder må dække mindre end 5 % af arealet, og hovedafgrøden måikke dække mere end 70 % af arealet.Permanente græsarealer. Landbrugere skal bevare de permanente græsarealer på deres bedrifter,som de angiver i deres støtteansøgning for 2014 i årene fremover.Miljømæssigt fokusområde. Landbrugere skal afsætte mindst 7 % af deres landbrugsarealundtagen permanent græsareal til miljømæssigt fokusområde, herunder brakarealer,landskabstræk og bræmmer mv.3
Arealer med naturlige begrænsninger for landbrugsproduktionDet foreslås, at medlemsstaterne kan etablere en frivillig støtteordning for arealer med naturligebegrænsninger for landbrugsproduktion. Den nye støtteordning omfatter arealer, som allerede underlanddistriktspolitikken er udpeget som arealer med naturlige handicaps, de såkaldt ugunstigt stilledeområder eller LFA-områder (Less Favored Areas). Der kan anvendes op til 5 % af det nationale lofttil denne støtteordning. Støtten udbetales årligt som supplement til grundbetalingen til den enkeltelandbruger.Støtteordning for unge landbrugereKommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal etablere en obligatorisk støtteordning for ungeførstegangsetablerede landbrugere under 40 år. Der kan anvendes op til 2 % af det nationale loft tildenne støtteordning. Støtten udbetales årligt i en periode på højst 5 år som supplement tilgrundbetalingen. Supplementet kan udgøre op til 25 % af gennemsnitsværdien af den pågældendelandbrugers betalingsrettigheder. I Danmark vil der højest kunne udbetales støtte til op til 60 hektar.Koblede støtteordningerDet foreslås, at medlemsstaterne kan vælge at afsætte op til 5 % og i visse tilfælde op til 10 % ellermere af det nationale loft til at etablere koblede støtteordninger inden for en række områder (kvæg,får, sukkerroer mv.). Den koblede støtte kan ydes til sektorer eller regioner i en medlemsstat, hvorsærlige typer af landbrug eller landbrugsproduktioner har visse problemer, og som er vigtige aføkonomisk og/eller sociale og/eller miljømæssige grunde.Støtteordning for mindre landbrugereKommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal indføre en ny obligatorisk støtteordning for mindrelandbrugere. Landbrugerne kan vælge at ansøge om at deltage i den nye ordning, såfremt de har fåettildelt betalingsrettigheder i 2014. Deltagerne i ordningen modtager en årlig betaling, som erstatteralle andre direkte betalinger. Der kan anvendes op til 10 % af det nationale loft til denne ordning.Den årlige betaling fastsættes mellem 500 og 1.000 € pr landbruger. Landbrugerne, der deltager idenne ordning, fritages for bestemmelserne om krydsoverensstemmelse og for de obligatoriskegrønne dyrkningsmetoder.Støtteordning for bomuldDen eksisterende støtteordning vedrørende bomuld videreføres, således at landbrugere somproducerer bomuld vil modtage en afgrødespecifik betaling pr. hektar støtteberettiget bomuldsareal.Denne støtteordning omfatter kun Bulgarien, Grækenland, Spanien og Portugal.Overgangsbestemmelser for direkte støtte til landbrugerne for 2013De nugældende bestemmelser om finansielle nettolofter for direkte betalinger er fastsat til og med2012, medens de nye regelsæt for den fremtidige fælles landbrugspolitik, herunder de finansiellebestemmelser, først vil træde i kraft i 2014. Kommissionen har derfor fremsat et separat forslagKOM (2011) 630 om et nettoloft for 2013 samt visse bestemmelser for udbetaling af den direktestøtte. Forslaget indebærer, at der fastsættes et finansielt nationalt loft for Danmark for 2013 på ca.4
964 mio. €, hvilket er det samme som for 2012, når den obligatoriske overførsel som følge afmodulation til søjle II er sket.UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.KonsekvenserForslaget om etablering af regler for direkte betalinger til landbrugere under den fælleslandbrugspolitik har både statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrativekonsekvenser samt konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget og for miljøet ogbeskyttelsesniveauet.Kommissionen lægger op til, at der til den direkte støtte anvendes ca. 269 mia. € i faste 2011-priser(svarende til ca. 2.015 mia. kr.) over perioden 2014 til 2020. Danmark finansierer i indeværendeperiode ca. 2 % af EU’s budget. Opretholdes denne andel, indebærer det, at Danmark vil skullebidrage med ca. 5,4 mia. € (ca. 40 mia. kr.) over perioden 2014-2020.I året 2020 vil der i faste 2011-priser skulle anvendes ca. 36,2 mia. € (ca. 271,5 mia. kr.) til direktestøtte i EU. Såfremt Danmark i 2020 finansierer 2 % af EU’s budget, betyder det, at Danmark vilskulle bidrage til finansiering af EU’s direkte støtte med ca. 724 mio. € (ca. 5,43 mia. kr.). Danmarkvil i 2020 modtage ca. 758 mio. € (svarende til ca. 5,7 mia. kr.) i direkte støtte.Den direkte støtte i EU vil med forslaget i budgetår 2013 udgøre 42,5 mia. € og fra 2018 og frem43,5 mia. € i løbende priser. Det skal bemærkes, at de 10 medlemsstater optaget i 2004 er fuldtindfaset i budgetår 2014, mens Rumænien og Bulgarien er fuldt indfaset fra budgetår 2017. Mellem2013 og 2014 sker der en reduktion på ca. 1,4 % i alle medlemsstaternes konvolutter for den direktestøtte. Den delvise udligning af den direkte støtte mellem medlemsstaterne vil indebære, at der iløbet af perioden 2014-2017 omfordeles ca. 750 mio. € mellem medlemsstaterne. For Danmark vildette betyde en reduktion af Danmarks konvolut for den direkte støtte på 4,3 % svarende til ca. 310mio. kr./år. Dertil kommer den generelle reduktion på 1,4 % svarende til ca. 101 mio. kr./år.Kommissionen foreslår støttelofter per bedrift for den direkte støtte (capping) og overførsel af deinddragne midler fra søjle I (direkte støtte) til søjle II (landdistriktspolitikken). Kommissionenestimerer, at dette i EU vil medføre et årligt provenu på ca. 186 mio. € til overførsel til søjle II.Kommissionen har anslået provenuet i Danmark til ca. 53.000 € (ca. 400.000 kr.) fra 2017.Medlemsstaterne kan vælge at overføre op til 10 % af den direkte støtte fra søjle I til søjle II. Detteindebærer, at man i Danmark senest i 2013 kan vælge fra 2014-2020 årligt at overføre ca. 79 mio. €i faste 2011-priser eller ca. 590 mio. kr. til landdistrikterne. Beslutter Danmark at gøre brug afordningen fører det i givet fald til en national medfinansiering af tilsvarende omfang, det vil sige ca.590 mio. kr.Forslaget forventes at indebære en betydelig administrativ omkostning, som ikke kan kvantificerespå nuværende tidspunkt. De øgede administrative omkostninger, herunder også til IT-udvikling,5
følger af forslaget til regler for grønning, definition af aktive landbrugere, opgørelse af capping,etablering af nye betalingsrettigheder og etablering af støtteordning for mindre landbrug m.v.Forslaget vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser, dels som følge af de administrative byrder,dels som følge af den delvise udligning af den direkte støtte imellem medlemsstaterne, og som følgeaf kravet om udjævning af støtten inden for medlemsstaten. Udjævning af den direkte støtte iDanmark vil betyde, at der senest fra 2019 skal ydes en ensartet støtte pr. hektar. Dette vil medføreen omfordeling af ca. 20 % af den samlede direkte støtte i Danmark, som i dag ydes afkoblet, menfordelt som historisk betingede tillæg inden for sektorerne mælk, sukker, oksekød ogkartoffelstivelse.Gennemførelse af forslaget vil indebære, at en række bekendtgørelser skal ændres.Forslaget vurderes at have positive miljømæssige konsekvenser. Det er ikke muligt på nuværendetidspunkt at kvantificere de miljømæssige konsekvenser af forslaget, idet de nærmere modaliteterher udestår, ligesom en række specifikke krav først vil blive fastlagt efterfølgende i delegerederetsakter.HøringSagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug) i forbindelse med møde den 5. oktober 2011.Landbrug & Fødevarer bemærkede, at der ved udjævning af betalingermellemmedlemsstater skaltages hensyn til de forskelle, der er imellem omkostningsniveauer og øvrige rammebetingelser i depågældende medlemsstater. Hvad angårinternudjævning af betalingsrettigheders værdi imedlemsstaterne, bør dette ikke ændres. Afkobling har fundet sted, og hvordan de enkeltemedlemsstater vælger at disponere over midlerne, skal være op til dem selv.Landbrug & Fødevarer fremhævede, at definitionen og brugen af begrebet aktive landmænd erunødvendig. Det nuværende regelgrundlag anses for tilstrækkeligt. Hvad angår capping, er forslagetuacceptabelt, og det forekommer meget uhensigtsmæssigt at belønne mindre effektive landbrug.Grønningselementet bør indføres under hensyntagen til om medlemsstaterne allerede har indførtaktiviteter på disse områder. Her fremhæves blandt andet, at efterafgrøder og kvælstofnormerallerede indebærer væsentlige miljøforbedringer. Endelig blev det fremhævet, at muligheden forforsat at have en koblet præmie for handyr anses for særdeles vigtig i forhold til at undgå eksport oglang transport af kalve.DI påpegede, at grønning ikke bør flytte fokus fra produktion, idet fødevareforsyningen ogadgangen til råvarer bør sikres.Ved efterfølgende skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) er der indkommet følgendebemærkninger:Landbrug & Fødevarer ønsker en fælles landbrugspolitik, der fremmer en fortsat konkurrencedygtiglandbrugsproduktion og samtidig respekterer det europæiske samfunds forventninger om en6
bæredygtig landbrugsproduktion. Hvis dette skal lykkes, er det nødvendigt, at EU også fokuserer påden eksportorienterede kommercielle landbrugssektor (eksempelvis som den danske), som eransvarlig for den største del af EU's landbrugsproduktion. Landbrug & Fødevarer føler ikke, atdisse ønsker er blevet tilstrækkeligt opfyldt i Kommissionens reformforslag. I stedet er fokussetgenerelt vendt mod landbrugsproduktion i mindre skala til lokale markeder. Landbrug & Fødevarerfinder det generelt positivt, at Kommissionen signalerer villighed til at fokusere på innovation ogudvikling i landbrugssektoren med fokus på den biobaserede økonomi, at landbrugspolitikkenbliver knyttet til Europa 2020 strategien, og at støtten knyttes til landbrugssektorens levering afgoder til samfundet.Udjævning mellem medlemsstaterLandbrug & Fødevarer er enige i, at fordelingen af støtten mellem medlemsstaterne skal revideres,primært til gavn for de nye medlemsstater, men det skal ske på en objektiv og konstruktiv måde,hvor bidrag via landdistriktspolitikken og øvrige strukturfondsmidler også inddrages. Landbrug &Fødevarers foreløbige beregninger viser, at Danmark vil få reduceret det nationale loft for dedirekte betalinger med 5-6 % i den kommende reformperiode. Danmark vil derfor sammen medBelgien, Nederlandene og Italien være blandt de medlemsstater, der bidrager mest til udjævningenmellem medlemsstaterne. Omvendt vil en række velstående medlemsstater med en relativtbegrænset landbrugsproduktion, som eksempelvis Sverige og Storbritannien, forholdsmæssigt blivestillet bedre som følge af Kommissionens forslag. Med andre ord så rammer forslagetmedlemsstater med en stor landbrugsproduktion, der for Danmarks vedkommende især er animalskbaseret.Kommissionens forslag til fordeling sigter på, at der på lang sigt skal være en ensartet betaling perhektar i hele EU. Landbrug & Fødevarer er ikke enig i, at arealfordelingen bør være den enestevariabel i forbindelse med en udjævning, og der også bør tages andre objektive faktorer ibetragtning. Det bør som udgangspunkt dels være forskelle i omkostningsniveau mellem forskelligemedlemsstater, dels størrelsen af landbrugsproduktionen i den enkelte medlemsstat – og dermedikke mindst den animalske produktion. Ud fra denne betragtning giver en langsigtet bevægelse moden ensartet betaling per hektar i hele EU ikke mening.Intern udjævningKommissionen lægger op til 100 % udjævning af størrelsen på betalingsrettighederne per hektarinternt i medlemsstaterne - evt. indfaset over 4 år. Det forslag er fuldstændig uacceptabelt, da det vilhive tæppet væk under et stort antal mange landmænd, der har investeret i tillid til den førte politik.Det gælder i første række mælke- og oksekødsproducenter, men også avlere af sukkerroer ogstivelseskartofler. I den udstrækning, at betalingsrettighederne er afkoblet fra produktionen – ogdermed ikke er forvridende for handlen mellem medlemsstaterne – bør det derfor være op tilmedlemsstaterne selv at bestemme, hvorvidt de vil udjævne betalingsrettighedernes værdi.Aktive landbrugereLandbrug & Fødevarer er tvivlende over for Kommissionens forslag og mener som udgangspunkt,at der ikke bør indføres flere bestemmelser vedrørende definitionen af en aktiv landbruger. Dette vilkun give yderligere administrationsomkostninger. I stedet bør der, som nu, udelukkende ses på,7
hvorvidt der er landbrugsdrift på de arealer, der søges støtte til, og om de overholder kravene til godlandbrugs- og miljømæssig stand.StøtteloftLandbrug & Fødevarer mener ikke, at der bør indføres et støtteloft, da den direkte støtte somudgangspunkt gives som betaling for landbrugssektorens levering af miljøhensyn og offentligegoder (grøn komponent og krydsoverensstemmelse). Desuden straffer et støtteloft netop debedrifter, som har potentialet til at videreudvikle en moderne, innovativ og effektiv landbrugsdrift.Fleksibilitet mellem søjlerneLandbrug & Fødevarer er tilhænger af, at der bruges yderligere midler underlanddistriktsprogrammet til at finansiere såvel miljø, natur og klimamæssige tiltag som styrkelse afkonkurrenceevnen, men det skal ikke ske via overførsel af midler fra søjle 1 til søjle 2. Den øgedebevilling under søjle 2 bør findes ved, at Danmark modtager en større samlet andel af de EU-midler,der er reserveret under landdistriktsprogrammet.Tildeling af betalingsrettighederKommissionen foreslår, at alle betalingsrettigheder skal tildeles på ny, uanset hvilken model en-keltbetalingsordningen er implementeret efter i den enkelte medlemsstat. Landbrug & Fødevarerforudser, at dette vil genskabe en række af de problemer, der også opstod i forbindelse med tildelingaf betalingsrettigheder i 2005, blandt andet omkring forpagtninger. Denne problemstilling vilskærpes yderligere som følge af den måde, hvorpå det bliver muligt at differentiere værdien afbetalingsrettighederne på i 2014. Som Kommissionen foreslår det, vil værdien af eventuelle tillægpå betalingsrettigheder blive fordelt på alle bedriftens arealer, uanset at tillæggene før reformen ikkevar fordelt på alle bedriftens rettigheder. Derfor kan man komme i situationer, hvor forpagtedearealer får tildelt betalingsrettigheder med en værdi, der er væsentligt højere eller lavere end denværdi, de oprindelige betalingsrettigheder på arealet havde. Dette er ikke hensigtsmæssigt, og derbør findes en fornuftig løsning på problemet.Grøn komponentLandbrug & Fødevarer er grundlæggende enige i tankegangen bag den grønne komponent, hvorman knytter en del af de direkte betalinger til krav om en særlig klima- og miljøvenlig produktion,men er kritisk over for den måde, hvorpå Kommissionen har valgt at omsætte tankegangen ikonkrete krav. Som udgangspunkt mener Landbrug & Fødevarer, at målet skal nås gennemudformningen af en liste med forskellige tiltag, der tager hensyn til de forskellige miljø-, klima- ognaturmæssige udfordringer, som den enkelte medlemsstat og den enkelte bedrift står overfor. Hvisder imidlertid tages udgangspunkt i Kommissionens forslag, mener Landbrug & Fødevarer, at der erbehov for at justere indholdet i komponenten, således at klima- og miljøindholdet øges – eller giveret øget incitament til at levere dette. Der er endvidere behov for at sikre, at der rettes op på denskævhed, der er i forslaget, hvor den grønne komponent vil ramme meget skævt fra landmand tillandmand, alt afhængig af bedriftens placering m.v. Samtidigt er det vigtigt, at den grønnekomponent udformes på en måde som hverken undergraver konkurrenceevnen eller øgerlandmændenes administrative omkostninger.8
I forhold til de konkrete krav i den grønne komponent har Landbrug & Fødevarer følgendebemærkninger:AfgrødevariationLandbrug & Fødevarer finder, at definitionen af afgrøder bør sikre, at eksempelvis vinter- ogvårhvede kategoriseres som to forskellige afgrøder. Kravet om etablering af efter- ogmellemafgrøder i Danmark er indført af miljøhensyn, der også er hovedhensynet i den grønnekomponent, og på den baggrund bør disse kategoriseres som afgrøder. For at undgå endiskriminering af kvægsektoren bør græs (såvel omdrifts- som permanent) kunne indregnes som enaf de tre afgrøder. Den nedre grænse på 3 hektar bør hæves væsentligt, og grænsen kan eventueltvære differentieret mellem medlemsstaterne på baggrund af den gennemsnitlige bedriftsstørrelse.MiljøfokusområderIfølge Landbrug & Fødevarer bør det være muligt at medregne en bred liste af eksisterendelandskabselementer som miljøfokusområder, eksempelvis 10 m randzoner langs vandløb og søer,25 m zoner omkring drikkevandsboringer, arealer etableret med energipil, vådområder, hegn,mergelgrave, vildtstriber, insektvolde, barjordsstriber, brakarealer m.v. Endvidere skal det væremuligt at reducere størrelsen af den enkelte medlemsstats miljøfokusareal til mindre end 7 %,såfremt der i det pågældende land laves generelle tiltag, som påvirker miljø, natur, klima ellerbiodiversitet i en positiv retning. I Danmark kunne dette eksempelvis være kravet om efterafgrøderog reducerede kvælstofnormer. Der skal gives mulighed for dels at overføre en forpligtelse til etareal, hvor den miljømæssige effekt er større, dels at medregne MVJ-arealer m.v. som etmiljøfokusområde. Det skal sikres, at den administrative byrde og risiko for underkendelseforbundet med dette element reduceres mest muligt. Eksempelvis skal der ikke være krav om, atlandskabselementerne indtegnes på kort – og dermed risiko for fejlindtegning. Det skal blot væremuligt for landmanden at dokumentere arealernes tilstedeværelse i en kontrolsituation.Permanent græsI regi af den grønne komponent bør der alene være fokus på de permanente græsarealer, der ikkeomlægges med jævne mellemrum. Det er således også særligt på sådanne arealer, der er en højbiodiversitet m.v. Græsarealer på omdriftsarealer bør således ikke medregnes.Unge landmændLandbrug & Fødevarer er enige med Kommissionen i, at der er behov for gennem forskelligeinitiativer at lette unge landmænds adgang til erhvervet. Umiddelbart vurderet er forslaget om entop-op præmie til unge landmænd ikke den mest effektive metode til at sikre dette, men da det påden anden side vil bidrage positivt til den samlede økonomi for unge, nyetablerede landmænd,bakker Landbrug & Fødevarer derfor op om forslaget.Koblet støtteGrundlæggende mener Landbrug & Fødevarer, at man bør bevæge sig væk fra koblet støtte, menLandbrug & Fødevarer anerkender samtidigt, at der kan være særligt udsatte sektorer, der vil bliveså berørt af en afkobling, at der kan være behov for at kunne koble støtten til produktionen. Det er9
dog vigtigt, at dette ikke kommer i konflikt med WTO-reglerne, og at det ikke skaber unødigkonkurrenceforvridning mellem EU’s medlemsstater. Derfor bør muligheden for at udbetale kobletstøtte begrænses til maksimalt 5 % af det nationale loft i alle medlemsstater.Små landbrugDet er som udgangspunkt positivt, at der foreslås en ordning, der gør det enklere for de smålandbrug at søge støtte. Dette vil også være til glæde for en række af de deltidsbrug, der findes iDanmark. Man skal dog også være opmærksom på, at der i nogle af de øvrige medlemsstater findesrigtig mange små brug, hvorfor denne regel vil betyde, at langt størstedelen af produktionen reeltundtages for både krydsoverensstemmelse og grøn komponent. En sådan udvikling er bekymrende,idet det også vil betyde, at disse bedrifter ikke vil have det nødvendige incitament til effektivisering,modernisering og strukturudvikling.Betalinger til ugunstigt stillede områderLandbrug & Fødevarer bakker op om muligheden for gennem landdistriktspolitikken at støttelandbruget i EU i de ugunstigt stillede områder (LFA) – og herunder en række af de danske småøer.Man er dog kritisk over for forslaget om som en del af søjle 1-støtten at kunne give supplerendetop-op præmier til bedrifter i ugunstigt stillede områder. Det bør under alle omstændigheder sikres,at en sådan støtte ikke må virke konkurrenceforvridende og dermed danne grundlag for en udvidelseaf produktionen. Der skal derfor i forordningen indsættes effektive bremsemekanismer, der vilkunne forhindring en sådan udvidelse.GartnerierI relation til produktion af frugt og grøntsager m.v. på blandt andet gartnerier og planteskoler kander være en række særlige forhold, der gør sig gældende i forhold til ikke mindst den grønnekomponent. Det bør sikres, at disse specialiserede højværdiprodukter ikke rammes af krav omafgrødevariation og miljøfokusarealer.Concord Danmark mener, at den direkte landbrugsstøtte fortsat påvirker handelsrelationerne medudviklingslandene på trods af, at denne støtteform er afkoblet fra produktionen og er forenelig medverdenshandelsorganisationen WTO’s regler. Konkret fastholder den direkte støtte højereproduktionsniveauer i EU og dermed højere eksport og lavere import fra udviklingslandene, end detville være tilfældet uden støtte. Den direkte støtte gør det således mindre rentabelt at investere iudviklingslandenes landbrugssektorer og forhindrer en international arbejdsdeling, der befordrerudvikling af den lokale produktion i udviklingslandene.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner forskning,innovation og markedsadgangen for udviklingslandene, forbedrer miljøet og modvirkerklimaforandringer. Regeringen vil desuden arbejde for, at medlemsstaternes muligheder for atvælge at bruge en større del af landbrugsstøtten til formål som natur, miljø og økologi styrkes.Endelig lægger regeringen vægt på, at drøftelserne om Kommissionens reformforslag ikkeforegriber forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle ramme.10
Regeringen vil arbejde for, at reformen bidrager til en reel og omkostningseffektiv grønning af dendirekte støtte. Regeringen vil ligeledes arbejde for øget fleksibilitet i forbindelse med overførslen afmidler mellem søjle I og II. En sådan overførsel bør samlet set ikke forøge støtten på EU-plan tillandbrugssektoren.Regeringen finder ikke baggrund for en omfordeling af den direkte støtte mellem medlemsstaterne,da den nuværende fordeling er baseret på de samme historiske og objektive kriterier for allemedlemsstater. Regeringen vil lægge vægt på, at spørgsmålet om fordelingen af den direkte støtte(søjle I) ses i sammenhæng især med spørgsmålet om fordelingen af landdistriktspolitikken (søjleII).Regeringen vil arbejde for, at der fortsat sker en øget afkobling af den direkte støtte, og atmedlemsstaterne frivilligt kan beslutte, hvorvidt den afkoblede støtte skal udjævnes imedlemsstaten.Regeringen vil arbejde for, at reformen endvidere fører til en reel forenkling af landbrugspolitikken,og at en række af forslagene derfor gøres frivillige/fleksible for medlemsstaterne at implementere.Dette gælder støtteordninger vedrørende mindre landbrugere, unge landbrugere, regler vedrørendeaktive landbrugere og reglerne om støttelofter for den direkte støtte, samt hvorvidt der skal udstedesnye betalingsrettigheder.Generelle forventninger til andre landes holdningerDen første drøftelse af Kommissionens forslag på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21.oktober 2011 viste helt overordnet, at der var stor bekymring blandt størstedelen afmedlemsstaterne, hvad angår forslagene om direkte støtte og landdistriktspolitikken. Særligtforslaget om direkte støtte indeholdt store knaster, hvorimod Kommissionens forslag til ændring afden fælles markedsordning og finansieringsforordningen blev bedre modtaget. Mangemedlemsstater udtrykte principiel støtte til en omfordeling af den direkte støtte mellemmedlemsstaterne, men særligt Estland, Letland og Litauen var skuffede over det foreslåede niveau.Belgien, Nederlandene, Italien, Tyskland, Irland og Danmark fremhævede blandt andet, at manmåtte begrænse omfordelingen eller se på den samlede fordeling af EU’s budget, herunder særligtlanddistriktspolitikken. Spanien, Irland og Italien var stærke modstandere af en intern udjævning afden direkte støtte og fik støtte fra flere medlemsstater. Der var udbredt skepsis over for forslaget omgrønning af den direkte støtte, som mange medlemsstater fandt alene øgede de administrativebyrder. Danmark og flere andre medlemsstater udtrykte ønske om en reel grønning aflandbrugspolitikken. Der var meget blandede holdninger til definitionen af aktive landmænd, hvorflere medlemsstater ønskede subsidiaritetsprincippet anvendt. Dette gjorde sig også gældende forforslaget om særlig støtte til mindre landbrugere, mens der var stor opbakning til en særlig ordningfor unge landbrugere.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgUdkast til forslagene har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2011 forud forrådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21. oktober 2011, jf. samlenotat oversendt den 6. oktober2011.11
Der er oversendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg den 3. november 2011 forud forrådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. november 2011.Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
12
