Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13
KOM (2011) 0625 Bilag 4, KOM (2011) 0626 Bilag 2, KOM (2011) 0627 Bilag 3, KOM (2011) 0628 Bilag 2, KOM (2011) 0629 Bilag 2
Offentligt

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 3. maj 2013 stilletfølgende spørgsmål nr. 419 (Alm. del) som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efterønske fra Henrik Høegh (V).

Spørgsmål 419:

”Ministeren bedes fremsende en oversigt over henholdsvis Parlamentets, Rådets,Kommissionens og Danmarks positioner og prioriteringer af CAP’ens centrale elementer.”

Svar:

I omstående oversigt er givet en kort beskrivelse af centrale elementer i deigangværende drøftelser om CAP-reformen. Beskrivelsen er baseret på Kommissionensforslag, samt Europa-Parlamentets ændringsforslag og Rådets generelle indstilling, derblev opnået på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.-19. marts 2013, som regeringenstøtter.

Kommissionens forslag

Kommissionen foreslår et obligatoriskindkomstkriterium, så man ikke kanmodtage støtte, hvis den direkte støtteudgør mindre end 5 % af de samledeindtægter fra ikke-landbrugsaktiviteter.

Europa-Parlamentets ændringsforslag

Europa-Parlamentet ønsker at udelukke alle,der ikke udfører en landbrugsaktivitet fra atmodtage støtte. Medlemsstaterne skaludarbejde negativlister over, hvem der erudelukket fra støtte (eksempelvis lufthavne,golfbaner og jagtrevirer). De udelukkede kanevt. fritages, hvis de kan påviselandbrugsaktiviteterne udgør en væsentlig delaf de samlede aktiviteter.

Rådets generelle indstilling

Rådet støtter, at det obligatoriskeindkomstkriterium fjernes. Fokus bliverpå, at arealet kan anvendes tillandbrugsproduktion. Medlemsstaternefår mulighed for at udelukke ansøgerepå baggrund af en negativliste ellerobjektive kriterier. De udelukkede kanevt. fritages, hvis de kan påvise dendirekte støtte udgør mere end 5 % af desamlede indtægter fra ikke-landbrugsaktiviteter.Det indgår i MFF-aftalen fra februar2013, at capping skal være frivilligt formedlemsstaterne.Det indgår i MFF-aftalen fra februar2013, at medlemsstaterne kan overføreop til 15 % af midlerne i søjle I til søjleII. Medlemsstaterne, som ikke anvenderførstnævnte mulighed, kan overføre 15% af midlerne fra søjle II til anvendelsei søjle I, dog øges muligheden til 25 %for medlemsstater med en direkte støtteunder 90 % af gennemsnittet pr. hektar.Rådet foreslår flere og mere gradvisemodeller, herunder den såkaldte irskemodel, som afspejler den eksterneomfordeling som aftalt i MFF-aftalen. I

Kommissionen foreslår capping af støtteover 300.000 € per bedrift samt gradvishøjere reduktion fra 150.000-300.000 €.Kommissionen foreslår, atmedlemsstaterne frivilligt kan overføre optil 10 % fra søjle I til søjle II.Medlemsstater med en direkte støtte under90 % af gennemsnittet pr. hektar vil kunneoverføre op til 5 % af deres midler fra søjleII til I.

Europa-Parlamentet støtter Kommissionensforslag, men foreslår andelsbrug og lignendeselskaber undtaget.Europa-Parlamentet ønsker, at det skal væremuligt at overføre op til 15 % af midlerne frasøjle I til søjle II. Medlemsstater med endirekte støtte under 90 % af gennemsnittet pr.hektar, gives mulighed for at overføre op til10 % fra søjle II til søjle I.

Europa-Parlamentets ændringsforslag

forøgelse af betalingsrettigheder med enværdi under det nationale gennemsnit, eller enmodel hvor støtten pr. ha. maksimalt kanafvige 20 % fra det nationale gennemsnit, ogeffekten af intern omfordeling begrænses tilmax. 30 % tab for landmanden.

Rådets generelle indstilling

denne model øges betalingsrettighedermed en værdi under 90 % af detnationale gennemsnit med 33 % afforskellen op til disse 90 % af detnationale gennemsnit. Medlemsstaternekan desuden fastsætte en øvre og nedregrænse for betalingsrettighedernesværdi.Rådet støtter, at landbrugere skalopfylde de grønne krav, men tilføjer, atdette også kan ske ved ækvivalentetiltag eller en kombination heraf.Ækvivalente tiltag kan omfatteforpligtigelser vedrørende miljøvenligejordbrugsforanstaltninger underlanddistriktsforordningen og/ellernationale miljøcertificeringsordninger,herunder også certificering af nationalemiljølovkrav, som går videre endkrydsoverensstemmelseskravene.Kommissionen skal godkende deækvivalente tiltag.Afgrødediversificeringskravetdifferentieres, så der skal være mindst 2afgrøder, når arealet udgør mellem 10og 30 ha og 3 afgrøder ved arealer over30 ha.Visse bedrifter med for eksempel høj

Kommissionen foreslår, at landmænd, somer berettiget til grundbetalingen, skaloverholde visse klima- og miljøvenligedyrkningsmetoder. Der skal afsættes 30 %af det nationale loft til betaling for degrønne krav. Økologiske landmænd vilautomatisk modtage den supplerendebetaling.Kommissionen foreslår tre obligatoriskekrav:1) Afgrødediversificering: Landbrugover 3 ha skal dyrke mindst 3forskellige afgrøder.2) Permanente græsarealer:Landbrugere skal bevarepermanente græsarealer påmarkniveau på deres bedrifter, somde angiver i deres støtteansøgning

Europa-Parlamentet opretholder uændretKommissionens overordnede forslag tilgreening.I forhold til afgrødediversificeringdifferentieres kravet, så der skal være mindst2 afgrøder, når arealet udgør mellem 10 og 30ha og 3 afgrøder ved arealer over 30 ha.I forhold til kravet om permanent græs kandet opretholdes på nationalt niveau.I forhold til kravet om miljøfokusarealer øgesarealgrænsen til 10 ha, og procentenfastsættes til 3 %, og øges fra 2016 til 5 %,hvorefter den eventuelt kan øges til 7 % fra2018. Fra 2016 kan op til 3 procentpointudlægges som regionalt sammenhængendeområder.

Kommissionens forslag

for 2014 i årene fremover.3) Miljømæssige fokusområder:Landbrugere skal afsætte mindst 7% af deres landbrugsareal undtagenpermanent græs til miljømæssigtfokusområder, herunderbrakarealer, landskabstræk ogbræmmer mv.

Rådets generelle indstilling

andel af græs undtages kravet omafgrødediversificering og kravet ommiljøfokusområder.Permanente græsarealer, som har væretude af omdriften i 5 år, skal opretholdespå regionalt niveau og ikke påmarkniveau, som foreslået afKommissionen.Miljøfokusområder skal udgøre 5 % ogkan eventuelt fra 2018 øges til 7 %.Medlemsstaterne kan ud fra en fællesliste vælge, hvilke arealer og elementer,der kan indgå i miljøfokusområder, ogde kan udlægges kollektivt eller iregionale områder.

Kommissionen foreslår, atmedlemsstaterne kan vælge at afsætte optil 5 % og i visse tilfælde op til 10 % ellermere af det nationale loft til at etablerekoblede støtteordninger inden for en rækkeområder som kvæg, får, sukkerroer mv.Medlemsstaterne skal etablere enobligatorisk støtteordning for ungeførstegangsetablerede landbrugere under40 år, hvor der ydes et tillæg på 25%. Derkan anvendes op til 2 % af det nationaleloft til ordningen. Støtten udbetales årligt ien periode på højst 5 år som supplement til

Europa-Parlamentet vil gøre det muligt at ydeøget koblet støtte op til 15 %, idet den kanøges med yderligere 3 procentpoint, hvis derydes koblet støtte til proteinafgrøder. Kobletstøtte skal endvidere være muligt i allesektorer.Parlamentet mener, at ordningen for ungelandbrugere skal være obligatorisk formedlemsstaterne at anvende.

Rådet ønsker at give medlemsstaternesmulighed for at yde øget koblet støttemed henholdsvis 7 % og 12 % af detnationale loft, men ikke til fleresektorer.Rådet vil gøre ordningen for ungelandbrugere frivillig formedlemsstaterne at anvende. Det vilvære frivilligt for medlemsstaterne atfastsætte en øvre arealgrænser.

Medlemsstaterne skal indføre enobligatorisk støtteordning for smålandbrug. Der kan anvendes op til 10 % afdet nationale loft til ordningen. Betalingenfastsættes til mellem 500 og 1.000 € pr.landmand årligt. Små landmænd fritagesfor bestemmelser omkrydsoverensstemmelse og de grønne krav.Vandrammedirektivet og pesticiddirektivetskal omfattes af krydsoverensstemmelsevia delegation til Kommissionen. I forholdtil de nuværende krav vedrørende godlandbrugs- og miljømæssig stand (GLM)indeholder forslaget en række ændringerog udvidelser. Det gælder især for et nytkrav om beskyttelse af vådområder ogkulstofrige jorde inklusiv forbud modførstegangspløjning samt for følgendenormer: minimum plantedække, minimumjordforvaltning med henblik på at hindrejorderosion, bevarelse af jordens organiskeindhold samt bevarelse af en lang rækkelandskabstræk m.v. Grundvandsdirektivetog dele af fuglebeskyttelsesdirektivet er iforslaget taget ud som lovbestemte

Parlamentet har foreslået, at medlemsstaternekan indføre et advarselssystem i tilfælde afikke-grove førstegangsovertrædelser afkrydsoverensstemmelsesreglerne.Parlamentet ønsker, at vandrammedirektivetog pesticiddirektivet ikke omfattes af kryds-overensstemmelse.Europa-Parlamentet foreslår, at en række kravunder krydsoverensstemmelse fjernes,herunder hormondirektivet, identifikation ogregistrering af husdyr samt bekæmpelse afBSE samt en række GLM-krav vedrørendeminimum plantedække, minimumjordforvaltning med henblik på at hindrejorderosion, beskyttelse af vådområder ogkulstofrige jorde samt grundvandsdirektivet.

Rådet afviser forslaget omvandrammedirektivet ogpesticiddirektivet.Rådet ønsker en præcisering af visseregler for god landbrugs- ogmiljømæssig stand, herunder er kravetom beskyttelse af jordens organiskeindhold præciseret, således at dette kunomfatter et forbud mod afbrænding.Rådet afviser kravet om beskyttelse afkulstofrige jorde på grund af enmanglende definition fraKommissionens side.

Europa-Parlamentet foreslår at forlængesukkerkvoterne til 2019/2020.Europa-Parlamentet finder, at i tilfælde afalvorlige markedsforstyrrelser, skalKommissionen kunne yde støtte tilmælkeproducenter, som frivilligt skærer deresproduktion ned med mindst 5 % i en periodepå mindst tre måneder, samt lægge en afgiftpå de mælkeproducenter, der i samme periodeøger deres produktion tilsvarende.Europa-Parlamentet finder, at det skal være enobligatorisk anerkendelse afproducentorganisationer og en frivilliganerkendelse af brancheorganisationer.Europa-Parlamentet foreslår at slettebestemmelsen om, at producentorganisationerikke må indtage en dominerende position.

Kommissionen finder, at der skal være enobligatorisk anerkendelse af producent- ogbrancheorganisationer i alle sektorer i denfælles markedsordning.Kommissionen finder, at disseorganisationer ikke må indtage endominerende stilling på et bestemt marked,medmindre det er nødvendigt for at nåmålene i traktatens artikel 39.

Kommissionens forslag

Den normale EU-medfinansiering forstøtte foreslås til maksimalt 50 %, formindre udviklede regioner, POSEI ogÆgæiske Øer dog maksimalt 85 %. Dennormale EU-medfinansiering foreslåsforhøjet til maksimalt 80 % til projektervedrørende formidling af viden oginformation, etablering afproducentsammenslutninger,samarbejdsprojekter om udvikling af nyeprodukter i fødevarekæden og/ellerLEADER. Projekter med et væsentligtbidrag til innovation i landbruget, og somfinansieres af midler overført fra søjle I fraanvendelsen af støttelofter, kan modtageop til 100 % EU-finansiering. 0,25 % afbudgettet afsættes til Kommissionen tilteknisk bistand, og det er muligt formedlemsstaterne at anvende 4 % til tekniskbistand. Minimum 5 % afsættes til Leaderindsatsen.

Europa-Parlamentets ændringsforslag

Den maksimale EU-medfinansiering forhøjestil 55 % ved overførsel fra søjle I til søjle II,og de overførte midler skal alene anvendes tilde miljøvenlige jordbrugsforanstaltningerunder art. 29.Minimum 25 % af budgettet skal gå tilmiljøtiltag under de miljøvenligejordbrugsforanstaltninger eller omlægning tiløkologi.Den nationale offentlige medfinansiering afprogrammet kan erstattes af ikke-kommercielle private bidrag.

Rådets generelle indstilling

indtage en dominerende position.MFF-aftalen fra februar 2013indeholder følgende satser for EUmedfinansiering af de offentlige tilskudunder landdistriktsfonden:- 100 % ved overførsel fra søjle I tilsøjle II- 75 % for tiltag med miljø- og klima-bidrag inden for investeringer,arealbetalinger herunder for pålagtekrav som følge af implementering afvandrammedirektivet, samtarealbetalingerne til områder mednaturbetingede eller andrespecifikke begrænsninger- 75 % for de Ægæiske Øer ogregionerne i EU’s yderste periferi- 75 % for regioner, hvor BNP erunder 25 % af gennemsnittet i EU-27- 63 % for andre overgangsregionerend de ovennævnte53 % af den offentlige støtte til andreregioner.

Spørgsmål 419:

Svar:

Emne

Definitionen af

aktiv

landmand

(Direkte støtte)

Kommissionens forslag

Europa-Parlamentets ændringsforslag

Rådets generelle indstilling

Capping

(Direkte støtte)

Fleksibilitet

mellem søjler

(Direkte støtte

og

overgangsforsl

aget for 2014)

Intern

omfordeling

(Direkte støtte)

Emne

Kommissionens forslag

Europa-Parlamentets ændringsforslag

Rådets generelle indstilling

Grønne krav

(Direkte støtte)

Emne

Kommissionens forslag

Europa-Parlamentets ændringsforslag

Rådets generelle indstilling

Koblet støtte

(Direkte støtte)

Unge

landmænd

(Direkte støtte)

Emne

Kommissionens forslag

Europa-Parlamentets ændringsforslag

Rådets generelle indstilling

Små landbrug

(Direkte støtte)

Krydsoverenss

temmelse

(Direkte

betalinger)

Emne

Kommissionens forslag

Europa-Parlamentets ændringsforslag

Rådets generelle indstilling

Sukkerkvoter

og

mælkekvoter

(Den fælles

markedsordnin

g)

Producent- og

brancheorgani

sationer

(Den fælles

markedsordnin

g)

Emne

EU-

medfinansierin

gi

landdistriktspo

litikken

Kommissionens forslag

Europa-Parlamentets ændringsforslag

Rådets generelle indstilling