Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12
KOM (2011) 0628 Bilag 1
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
NaturErhvervstyrelsen/Økt./Departementet/2.1.
Den 8. november 2011
MMI/MICB/KMSJ/KNMO/ALP/MMJ/KHLA/TMBZ
FVM 953
G
RUNDNOTAT TIL
F
OLKETINGETS
E
UROPAUDVALG
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansiering, forvaltning
og overvågning af den fælles landbrugspolitik (”den horisontale forordning”)
KOM(2011) 628
Resumé
Kommissionen fremlagde den 12. oktober 2011 forslag til forordning om finansiering, for-
valtning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (”den horisontale forordning”), der
vil medføre en udvidelse af de nuværende bestemmelser i Rådets forordning (EF)
nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik. Forslaget om-
fatter de finansielle regler for de to landbrugsfonde samt det overordnede regelsæt for med-
lemsstaternes udbetalingsorganer. Hertil kommer også regler for bedriftsrådgivning, kontrol-
systemer og sanktioner samt krydsoverensstemmelse. Disse regler indgik tidligere i forord-
ningen for direkte betalinger. Kommissionen foreslår endvidere en række stramninger i for-
hold til betalingsorganernes administration samt en række ændringer i regelsættet omkring
krydsoverensstemmelse. Generelt er der i forslaget vidtgående adgang for Kommissionen til
via delegerede retsakter at gennemføre ændringer i regelsættet.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2011) 628 af 12. oktober 2011 fremsat forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles
landbrugspolitik. Forslaget er modtaget i en dansk sprogudgave den 18. oktober 2011.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og kan vedtages af Rådet og Eu-
ropa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet
er tilgodeset.
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Formål og indhold
Forslaget til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugs-
politik (den horisontale forordning) indeholder en udvidelse af de nuværende bestemmelser i
Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles land-
brugspolitik. Udover finansielle regler for de to landbrugsfonde samt det overordnede regel-
sæt for medlemsstaternes udbetalingsorganer omfatter forslaget som noget nyt også regler for
bedriftsrådgivning, kontrolsystemer og sanktioner, herunder det integrerede kontrolsystem
samt regelsættet om krydsoverensstemmelse. De sidstnævnte områder fremgår i dag af regler-
ne for direkte støtte. Herudover foreslår Kommissionen, at der skal gennemføres en række
stramninger i forhold til betalingsorganernes administration samt en række ændringer i regel-
sættet omkring krydsoverensstemmelse.
Bedriftsrådgivningsordning
Regelsættet for etablering af den obligatoriske bedriftsrådgivning foreslås overført fra forord-
ningen om direkte støtte til den horisontale forordning. Kommissionen foreslår, at ordningen
skal gælde de regler, der er omfattet af krydsoverensstemmelse i dag, og at rådgivningen ud-
vides til også at omfatte regler på områderne klimaforandringer, biodiversitet, beskyttelse af
vand, notifikation af dyresygdomme samt innovation. Herudover foreslås grønning og rådgiv-
ning vedrørende bæredygtig økonomisk udvikling af små landbrug omfattet af bedriftsrådgiv-
ningsordningen. Støttemodtagernes deltagelse i ordningen forbliver frivillig. Medlemsstaterne
kan vælge at støtte brugen af bedriftsrådgivning under landdistriktspolitikken.
Regulering af forhold mellem Kommissionen og udbetalingsorganerne
En nyskabelse vedrørende udbetalingsorganerne er, at Kommissionen foreslår, at den ved de-
legerede retsakter fastsætter minimumskriterier for godkendelsen af udbetalingsorganerne i
medlemsstaterne. Det betyder, at Kommissionen skal fastsætte minimumskriterier for arbejdet
i de udbetalende organer for så vidt angår interne forhold, kontrolaktiviteter, information og
kommunikation samt overvågningsaktiviteter. Herudover foreslår Kommissionen, at den skal
fastsætte regler for udstedelse og tilbagetrækning af udbetalingsorganernes godkendelse,
overvågning af organerne samt deres eventuelle fornyede godkendelse.
Kommissionen foreslår på flere punkter stramninger med hensyn til udbetalingsorganernes
administration. Forslaget indeholder blandt andet bestemmelser vedrørende afvisning af refu-
sion fra EU ved for sene betalinger i forhold til de fastsatte frister og krav om tilhørende ren-
tekompensation til støttemodtagerne. Med hensyn til tilbagebetalingskrav overfor støttemod-
tagerne som følge af uregelmæssigheder, der ikke er begrundet i forsømmelser fra medlems-
statens side, foreslår Kommissionen, at betalingsorganerne selv skal afholde 100 % af udgif-
terne vedrørende tilbagebetalingskrav, som ikke er blevet inddrevet inden for 4 år, eller 8 år
såfremt tilbagebetalingen er blevet genstand for en retssag.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen foreslår, at den procentdel, som medlemsstaterne kan beholde, når det lykkes
at inddrive uretmæssige udbetalte beløb nedsættes fra 20 % til 10 %. En lignende justering
foreslås med hensyn til den procentdel, som medlemsstaterne må beholde af inddrevne beløb
vedrørende sanktioner som følge af krydsoverensstemmelse (her nedsættes procentandelen fra
25 % til 10 %).
Kommissionen foreslår ligeledes, at medlemsstaternes refusion kan suspenderes, hvis de stati-
stikker, som medlemsstaten skal fremsende til Kommissionen vedrørende gennemførte kon-
troller og resultaterne heraf, ikke bliver fremsendt rettidigt. Endelig foreslår Kommissionen en
generel regel om, at medlemsstaterne skal opkræve renter i forbindelse med tilbagesøgning af
uretmæssigt udbetalte beløb.
Landdistriktsprogrammerne bliver finansieret af den Europæiske Landbrugsfond for Udvik-
ling af Landdistrikterne (ELFUL). Den kommende programperiode for landdistriktsprogram-
merne løber fra 2014-2020. Medlemsstaten anmelder kvartalsvist deres udgifter under landdi-
striktsprogrammerne til EU, som herefter refunderer EU-andelen af medlemsstatens udgifter.
Kommissionens forslag lægger op til, at de kvartalsvise refusioner skal ske ved anvendelsen
af én finansieringssats per foranstaltning.
Kommissionen foreslår også en ensretning af udbetalingsfristerne for alle arealstøtteordnin-
ger. Det betyder i praksis, at udbetalingsfristen for enkeltbetalingen også skal gælde for areal-
støtteordningerne under landdistriktsprogrammet. Fristen for enkeltbetalingen er 1. december
– 30. juni det følgende år. Kommissionen forslag indeholder også en generel mulighed for at
udbetale forskud på 50 % på den direkte støtte og 75 % på arealordningerne under ELFUL.
Kontrolsystem og sanktioner
Forslaget indeholder en bestemmelse om, at medlemsstaterne, hvor det er passende, skal udfø-
re alle fysiske kontroller vedrørende landbrugsstøtte og støtte under landdistriktsprogrammet
på samme tid. Kommissionen lægger endvidere op til, at der bliver oprettet et særligt register
til identifikation af landmænd og støttemodtagere. Endelig ønsker Kommissionen i forbindel-
se med nedsættelser og udelukkelser at anvende modellen for krydsoverensstemmelseskon-
trollen, hvor sanktionen skal fastlægges i forhold til overtrædelsens alvor, omfang og varig-
hed/gentagelse.
Krydsoverensstemmelse
I forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik i 2005 blev det vedtaget, at udbeta-
lingen af støtte til landbrugere sker på betingelse af, at en række krav bliver overholdt inden
for miljø, sundhed, dyrevelfærd og god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM). I modsat
fald kan støtten blive reduceret eller helt bortfalde. Dette kaldes i daglig tale krydsoverens-
stemmelse.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1038128_0004.png
Kommissionen foreslår, at regelsættet vedrørende krydsoverensstemmelse bliver overført til
den horisontale forordning. Det foreslås, at omstruktureringsstøtte, omstillingsstøtte og grøn
høst bliver omfattet af krydsoverensstemmelse. Modsat vil modtagere af direkte støtte, som
tilmelder sig ordningen for små landbrugere, være undtaget krydsoverensstemmelse.
Vandrammedirektivet og pesticiddirektivet bliver også omfattet af krydsoverensstemmelse
1
.
Kommissionen foreslår, at den får delegeret beføjelser til at tilføje direktivernes bestemmel-
ser, efter at alle medlemsstaterne har implementeret de bestemmelser, der skal være direkte
gældende overfor landbrugerne og notificeret Kommissionen om implementeringen. Med-
lemsstaternes implementering skal ske senest den 1. januar 2013 for vandrammedirektivet og
senest 1. januar 2014 for pesticiddirektivet.
De lovbestemte forvaltningskrav og GLM-normerne er i forslaget kategoriseret i tre områder:
1) Miljø, klimaforandring og GLM, 2) Sundhed og 3) Dyrevelfærd).
2
I forhold til de nuvæ-
rende krav vedrørende GLM indeholder forslaget en række ændringer og udvidelser. Det gæl-
der især for et nyt krav om beskyttelse af vådområder og kulstofrige jorde inklusiv forbud
mod førstegangspløjning samt for følgende normer: Minimum plantedække, minimum jord-
forvaltning med henblik på at hindre jorderosion, bevarelse af jordens organiske indhold samt
bevarelse af en lang række landskabstræk m.v. Grundvandsdirektivet og dele af fuglebeskyt-
telsesdirektivet er i forslaget taget ud som lovbestemte forvaltningskrav og flyttet til GLM-
normer.
Den nuværende GLM-norm om vedligeholdelse af permanente græsarealer er ikke med som
en selvstændig norm i forslaget, men for årene 2014 og 2015 foreslår Kommissionen, at reg-
lerne om krydsoverensstemmelse også skal gælde for bestemmelser, der skal sikre, at arealer
med permanent græs opretholdes hos hver enkelt landbruger. Det foreslås, at Kommissionen
delegeres beføjelser til at fastsætte de nærmere regler herom, inklusiv regler for konvertering
til permanent græsareal, hvis græsandelen er faldende.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
Konsekvenser
Forslaget til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugs-
politik ventes at have både statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administra-
1
Inkluderingen af direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæ-
redygtig anvendelse af pesticider er allerede vedtaget. Pesticiddirektivet indbefatter en trinvis indførelse af de
bestemmelser, der er rettet mod landbrugerne.
2
GLM-normerne sammenskrives fra 15 frivillige og obligatoriske normer, til 8 obligatoriske normer. For de 18
lovbestemte forvaltningskrav (SMR), der indgår i den nuværende rådsforordning 73/2009, indebærer forslaget, at
grundvandsdirektivet lægges ind under GLM, mens 4 direktiver vedrørende henholdsvis slam, mund- og klovsy-
ge, bekæmpelse af visse dyresygdomme, og blue tongue er fjernet fra bilag II i forordningsforslaget.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1038128_0005.png
tive konsekvenser, konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget samt konsekvenser for
miljøet og beskyttelsesniveauet. Det fulde omfang af konsekvenserne kendes endnu ikke, men
der kan gøres en række overordnede antagelser.
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget indebærer øgede krav til de udbetalende organer. Dette vil formentlig resultere i hø-
jere udgifter til IT og administration. Ydermere må det antages, at de nye regler for inddriv-
ning af uretmæssigt udbetalt støtte kan resultere i færre indtægter og flere udgifter.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Ændringerne af GLM-reglerne samt inkludering af vandrammedirektivet vil antageligvis have
betydning for erhvervet, men de præcise konsekvenser kan endnu ikke kvantificeres. De be-
grænsninger eller foranstaltninger, som landbrugerne kan blive pålagt at foretage som led i
vandrammedirektivet, er individuelle for hver enkelt landbruger. Dette kan gøre det vanskeligt
at etablere en nogenlunde ensartet og proportional bedømmelse af overtrædelser.
Administrative konsekvenser
De nye GLM-regler vil sandsynligvis indebære, at myndighederne skal opbygge nye registre
og indføre nye elementer i kontrollen. Her kan blandt andet nævnes, at kulstofrige jorde for-
mentlig skal registreres, og det skal kontrolleres, at de ikke oppløjes. Forslaget om at lade
krydsoverensstemmelse omfatte vandrammedirektivet ventes at forøge ressourceforbruget til
kontrol og administrationen.
Konsekvenser for miljøet
Ændringen af reglerne, der er omfattet krydsoverensstemmelse, vil formentlig få indflydelse
på miljøet. Det præcise omfang heraf kendes endnu ikke.
Høring
Sagen har været i høring i §2-udvalget (landbrug).
Landbrug & Fødevarer bemærkede overordnet på møde i §2-udvalget (landbrug) den 5. okto-
ber 2011, at de nye tiltag ikke bidrager til at gøre landbrugspolitikken mere veldefineret og
skarp. Tværtimod lader den til at blive mere indviklet. Der er et stort behov for forenkling.
Hvad angår bedriftsrådgivning bør det være op til de enkelte medlemsstater, om de vil indføre
noget sådant i regi af landdistriktsprogrammerne.
Ved efterfølgende skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) er der indkommet følgende be-
mærkninger:
Landbrug & Fødevarer bemærker med hensyn til krydsoverensstemmelse og GLM, at der ik-
ke er tale om en reel forenkling. Selvom der fjernes en række krydsoverensstemmelseskrav,
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
overføres den del af disse krav i stedet som en række udvidede GLM-krav. Derfor er det reelt
kun ganske få krav, der fjernes. Derudover udvides GLM-kravene særligt med et nyt krav om
beskyttelse af vådområder og kulstofrige jorder (blandt andet pløjeforbud). Desuden ligger
der muligvis en udvidelse i kravene om minimum plantedække, minimum jordforvaltning
(jorderosion), bevarelse af jordens organiske indhold, landskabselementer m.v. Derudover vil
vandrammedirektivet og pesticiddirektivet blive omfattet af krydsoverensstemmelse, når disse
er blevet implementeret i medlemsstaterne. Landbrug & Fødevarer finder, at det samlet set
ligner det en opstramning af det eksisterende system, hvilket man finder højest uhensigtsmæs-
sigt. Landbrug & Fødevarer mener, at det er vigtigt at skabe et slankere og mere målrettet sy-
stem for krydsoverensstemmelse, som er mere enkelt for landmanden at håndtere, og som er
lettere for myndighederne at administrere. Derudover er det vigtigt at fokusere på at skabe
mere proportionalitet i den måde, hvorpå man vurderer overtrædelser. Procentvise støttened-
sættelser er ikke proportionale.
Landbrug & Fødevarer påpeger, at det er vigtigt, at GLM-kravene er udformet på en måde,
som understøtter en miljø- og klimarigtig landbrugsproduktion, men som ikke lægger hin-
dringer i vejen for udviklingen af en konkurrencedygtig landbrugsproduktion. Det er endnu
svært at vurdere helt konkret, hvad der ligger i de nye og udvidede GLM-krav, da det er op til
de enkelte medlemsstater at definere de nationale GLM-krav. Dog er der en række konkrete
spørgsmål, som det er vigtigt at forholde sig til allerede på nuværende tidspunkt. Hvordan de-
fineres eksempelvis vådområder og kulstofrige jorder – og hvordan defineres græsarealer i
den sammenhæng? Alt efter hvordan disse arealer defineres, kan det give alvorlige problemer
i Danmark, hvor eksempelvis mange lavbundsarealer opdyrkes.
Idet EU er ved at udarbejde en strategi for bekæmpelse af invasive arter, mener Landbrug &
Fødevarer ikke, at en sådan strategi bør foregribes ved at udvide et GLM-krav til også at om-
fatte bekæmpelse af invasive arter og skadedyr.
Samlet set er Landbrug & Fødevarer ikke begejstret for Kommissionens forslag til en op-
stramning af krydsoverensstemmelsessystemet. I stedet bør der arbejdes for en signifikant
forenkling af systemet, så det bliver slankere, mere proportionalt og indeholder mere simple
og målrettede krav, som er lettere at administrere og lettere for landmanden at håndtere.
For så vidt angår bedriftsrådgivningsordning, finder Landbrug & Fødevarer det vigtigt, at sy-
stemet forbliver frivilligt at deltage i for den enkelte landmand, sådan som Kommissionen
lægger op til. Landbrug & Fødevarer mener endvidere, at det er vigtigt, at systemet udvides til
at omfatte en mere helhedsorienteret rådgivning for landmanden.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner forsk-
ning, innovation og markedsadgangen for udviklingslandene, forbedrer miljøet og modvirker
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
klimaforandringer. Regeringen vil desuden arbejde for, at medlemsstaternes muligheder for at
vælge at bruge en større del af landbrugsstøtten til formål som natur, miljø og økologi styrkes.
Endvidere lægger regeringen vægt på, at drøftelserne om Kommissionens reformforslag ikke
foregriber forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle ramme. Regeringen vil arbejde for at
sikre en sund forvaltning af EU’s midler og samtidig søge at sikre en enkel administration.
Således bør omkostningerne til administration og kontrol være proportionale med den risiko
som fondene eventuelt kan udsættes for. Regeringen er enig i princippet bag krydsoverens-
stemmelse og GLM og lægger vægt på, at producenter og myndigheder ikke pålægges ufor-
holdsmæssigt store administrative byrder.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Den første drøftelse af Kommissionens forslag på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21.
oktober 2011 viste at en stor del af medlemsstaterne, er bekymrede for at forslaget vil pålæg-
ge myndigheder og landmænd store administrative byrder. Der blev generelt udtrykt ønske
om større forenkling. Dette gjaldt navnlig krydsoverensstemmelse, idet Irland, Grækenland,
Luxemburg, Sverige, Finland, Ungarn, Belgien og Tyskland således fremhævede, at kryds-
overensstemmelseskravene kunne gøres mere enkle.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Udkast til forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2011 forud
for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21. oktober 2011, jf. samlenotat oversendt den 6.
oktober 2011.
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
7